Titel: Indendørs positioneringssystem. Synopsis: Tema: Mikrodatamatsystemer. Projektperiode: E4, forårssemesteret Projektgruppe: 06gr414

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Indendørs positioneringssystem. Synopsis: Tema: Mikrodatamatsystemer. Projektperiode: E4, forårssemesteret 2006. Projektgruppe: 06gr414"

Transkript

1

2

3 Titel: Indendørs positioneringssystem Tema: Mikrodatamatsystemer Projektperiode: E4, forårssemesteret 2006 Projektgruppe: 06gr414 Deltagere: Brian Thorarins Jensen Christian Fink Petersen Jens Karsten Nedergaard Boll Mads Kronborg Agesen Søren Vagndorf Schjødt Kristensen Vejleder: Henrik Vie Christensen Oplagstal: 8 Sideantal: 136 Heraf appendiks: 53 Bilagsantal og art: 1 stk. CD-ROM Afsluttet den Aalborg Universitet Elektronik og Elektroteknik Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159 DK-9100 Aalborg Tlf. (+45) Synopsis: Dette projekt omhandler en del af et indendørs positioneringssystem, som via infrarøde signaler muliggør, at en mobilenhed kan udregne sin position i et rum. I dette projekt konstrueres en vægenhed, som skal modtage og sende de infrarøde signaler fra og til en mobilenhed. Vægenheden konstrueres bl.a. med det formål, at eftervise princippet med at benytte et mikrodatamatsystem til at genkende et serielt signal og sende et serielt svarsignal til brug ved positionsbestemmelse. Vægenheden er baseret på et minimumssystem med en Motorola processor. Dertil er der konstrueret moduler, der kan modtage og sende infrarøde signaler. Der er skrevet software til vægenheden, der kan genkende et bestemt signal før der udsendes et svarsignal efter en bestemt tid. Det er desuden muligt via software at ændre følgende parametre i vægenheden vha. en RS232 forbindelse og en pc: signalet der skal svares på, signalet der skal sendes samt tiden der ventes fra et signal er genkendt, til et svar udsendes. Vægenheden er designet med udgangspunkt i de primære brugerkrav, og overholder disse. Dermed kan vægenheden skelne forskellige signaler fra hinanden og udsende et bestemt svarsignal efter en bestemt tid. Derimod er de sekundære brugerkrav om virkeområde indenfor 0,5 til 10 m ikke overholdt, hvilket skyldes at de konstruerede modtager- og sendermoduler ikke tillader, at afstanden mellem vægenheden og mobilenheden er større end ca. 30 cm. Videreudvikling af vægenheden kan indebære at designe sender- og modtagermoduler efter at kunne overholde de sekundære brugerkrav, samt ændre softwaren således, at der tillades støj i det modtagne signal. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Title: Indoor positioning system Theme: Mikroprocessor system Project period: E4, spring term 2006 Project group: 06gr414 Participants: Brian Thorarins Jensen Christian Fink Petersen Jens Karsten Nedergaard Boll Mads Kronborg Agesen Søren Vagndorf Schjødt Kristensen Supervisor: Henrik Vie Christensen Copies: 8 Number of pages: 136 Appendices hereof: 53 Attachment: 1 CD-ROM Finished Aalborg Universitet Elektronik og Elektroteknik Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159 DK-9100 Aalborg Tlf. (+45) Abstract: This report deals with a part of an indoor positioning system. It allows for a mobile unit to calculate its position in a room by use of infrared signals. In this report the development of a wall unit for such a system will be treated. The wall unit must detect and verify an infrared signal, and then wait a given time before it responds by transmitting an infrared signal to the mobile unit. The wall unit is primarily developed to demonstrate that a microprocessor can be used to verify a serial signal and respond by transmitting another serial signal that can be used by the mobile unit to determine its position. The wall unit is based on a Motorola microprocessor, to which there is designed additional modules that enables the wall unit to receive and transmit infrared signals. There has been written software that allows for recognizing a certain signal before a response signal is transmitted after a preset time. Furthermore it s possible to change what signal the wall unit shall respond to, what signal it shall transmit back to the mobile unit and the time it must wait before the response is transmitted. This feature is incorporated with a RS232 connection. Design of the wall unit is based on keeping the primary user demands, which contains the ability to discern signals and respond appropriately by transmitting a response signal after a chosen time when a correct signal is detected. The secondary user demands that state the system must be functional from 0.5 m to 10 m are not meet. With the used transmitter and receiver, it does not allow for signals to be transmitted and received at a distance greater then 30 cm. Further development of the wall unit might contain designing better transmitter and receiver u- nits to meet the secondary user demands, and also changing the software to allow for a certain amount of noise in the received signal. The content of this report is freely accessible, though publication (with reference) may only occur after permission from the authors.

6

7 Forord Denne rapport er udfærdiget på 4. semester af projektgruppe 06gr414 på retningen Elektronik og Elektroteknik ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet i perioden fra 1. februar 2006 til og med 29. maj Formålet med projektforløbet er ifølge studieordningen pr for semester Elektronik- og elektrotekniksektoren: 1. At give viden om systembegrebet, herunder metoder på anvendelsesniveau til nedbrydning af systemer i delsystemer og forståelse for metoder til beskrivelse af systemer. 2. At give forståelse for metoder til konstruktion af sammensatte digitale systemer, herunder en indføring i grundlæggende digitale kredsløbsblokke, deres brug og begrænsninger. 3. At give forståelse for grundlæggende begreber for datamaters arkitektur. 4. At give viden om programmelsystemer, herunder operativsystemer, udviklingsprogrammel og andet systemprogrammel. 5. At give metoder på anvendelsesniveau til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af programmel og af maskinel. Projektets tema er Mikrodatamatsystemer, og tager udgangspunkt i projektforslag 16 stillet af Ph.D. studerende Henrik Vie Christensen, v/ Inst. for elektroniske systemer, Aalborg Universitet. Læsevejledning Aktivt lave signaler angives med en linie over signalet eller benets navn. For eksempel angives det aktivt lave signal CS i rapporten med CS. I diagramtegninger vil der stå RESET*, hvilket er det samme som RESET. Ligeledes vil der på diagramtegninger kunne stå C_P, hvilket i teksten vil være skrevet som C P. Hexadecimaltal betegnes med et $ foran. Ved angivelse af lagerstørrelse skrives der b hvis det er byte, og bit hvis det er bit størrelse. Kildehenvisninger er lavet efter Harvard-metoden, således at f.eks. Microprocessor Systems Design henvises til ved hjælp af [Clements, 1997]. I litteraturlisten ses hele forfatterens navn, titel, ISBN/URL, forlag, sted samt år for udgivelse og evt. note. Bilag, som kun forefindes på den vedlagte CD, henvises til ved at skrive placeringen og filnavnet til pågældende bilag. For eksempel (/hardware/ir testsender/data.hex). v

8 Brian Thorarins Jensen Jens Karsten Nedergaard Boll Christian Fink Petersen Mads Kronborg Agesen Søren V. Schjødt Kristensen

9 Indhold 1 Indledning 1 2 Kravspecifikation Beskrivelse af vægenhedens funktioner Struktur for kravspecifikation Brugerkrav Systemkrav Design af vægenhed Systemoversigt Begrænsninger ved design af vægenhed Design af mikrodatamat Motorola processor Lager Adressedekodning Seriel datakommunikation Timing Test af mikrodatamatsystem Design af infrarød sender- og modtagermodul 37 vii

10 Indhold 5.1 Design af sendermodul Design af modtagermodul Test af sender- og modtagermodul Softwaredesign Programdesign Initialisering af vægenhed Databehandling Send signal Konfiguration af vægenhed Accepttest Test af primære brugerkrav Test af sekundære brugerkrav Konklusion 67 9 Udvidelsesmuligheder Software Hardware Litteraturliste 72 A Accepttestspecifikation 73 B Systemkravtestspecifikation 77 C Simuleret mobilenhed 81 D Testjournal 85 E Brugervejledning 89 F RAM allokering 93 viii

11 INDHOLD G PEEL kode 95 H Assembler kode 101 I Komponentliste 121 J Diagram 123 K Placeringsdiagram 125 ix

12 Indhold x

13 Kapitel 1 Indledning Til positionsbestemmelse anvendes ofte GPS. Dette har dog visse begrænsninger ved f.eks. indendørs brug grundet problemer med at opnå tilstrækkeligt signal. Ydermere er systemets nøjagtighed en begrænsning. Den typiske nøjagtighed for et civilt system er i størrelsen meter, hvilket ikke vil være tilstrækkeligt til indendørs brug [Statsgeodæt Per Knudsen & Landinspektør Casper Jepsen, 2000]. Et system til indendørs positionsbestemmelse er anvendeligt i mange sammenhænge, og ønskes af Institut for Elektroniske Systemer (IES) ved Aalborg Universitet (AAU) fremstillet. Dette projekt omhandler udviklingen af en vægenhed, som skal indgå i et indendørs positioneringssystem. Vægenheden udvikles med henblik på at det samlede indendørs positioneringssystem, som minimum tillader positionsbestemmelse i et rum på 10 m gange 10 m. Positionsbestemmelsen er af IES bestemt til at foregå vha. infrarøde signaler. En infrarød senderog modtagerenhed er placeret på en mobil enhed, der har brug for at kende sin position. På væggene i rummet monteres et antal vægenheder, der indeholder sender og modtager. Mobilenheden udsender et infrarødt signal, der opfanges af enhederne på væggene. Såfremt disse signaler verificeres i vægenheden, returneres et forudbestemt svarsignal til mobilenheden. I både vægenhederne og i mobilenheden skal de modtagne signaler verificeres iht. et referencesignal, således enhederne ikke aktiveres fejlagtigt af støj fra f.eks. en fjernbetjening eller andre enheder, der udsender infrarøde signaler. I vægenheden skal det være muligt, at indstille en ventetid der angiver hvor lang tid, vægenheden skal vente med at sende et svarsignal, efter et modtaget signal er godkendt. Dermed kan vægenhederne svare på forskellige tidspunkter, således mobilenheden ikke modtager svar fra flere på en gang. Princippet i selve positionsbestemmelsen er, at mobilenheden beregner vinklen mellem dens retning, og de signaler den modtager fra vægenhederne, som illustreret på Figur 1.1. Vinklen kan bestemmes ved, at mobilenheden har påmonteret et antal modtagere og ud fra signalstyrken fra hver af modtagerne, kan vinklen bestemmes. Der er fra IES side stillet krav om, at vægenhederne ikke skal være forbundet elektrisk, da systemet skal være mobilt og let at installere. Da der ligeledes er ønske om senere, at kunne udbygge systemet og optimere det til givne omgivelser, skal signalerne der accepteres som værende 1

14 1 Indledning Mobilenhed Retning Signal Vægenhed Figur 1.1: Illustration af indendørs positioneringssystem fra mobilenheden, samt det signal der sendes retur, kunne ændres via en computer. Systemet kan gøres mobilt ved at montere vægenhederne i kegler, hvilket gør det muligt at anvende systemet uafhængigt af enhver anden installation. En sådan anvendelsesmulighed kunne være til selvkørende gulvvaskerobotter i f.eks. industrihaller eller gymnastiksale. Samme princip vil kunne anvendes til f.eks. selvkørende støvsugere i private hjem. 2

15 Kapitel 2 Kravspecifikation Der udføres en analyse baseret på SPU-UML med henblik på at kunne opstille en kravspecifikation og accepttest. I denne analyse beskrives vægenheden som et samlet system. Først beskrives vægenhedens funktionalitet, og de enkelte funktioner opdeles i Use Cases. Derefter opstilles en kravspecifikation og udfra denne en accepttestspecifikation til det samlede produkt. 2.1 Beskrivelse af vægenhedens funktioner For at få et overblik over systemets funktioner benyttes Use Case metoden. Ved at lave Use Cases for systemets hovedfunktioner fås et indblik i hvilke krav der kan opstilles. På Figur 2.1 ses en illustration af systemet og dets funktioner. Til hver funktion er der knyttet en aktør. Disse vil blive beskrevet senere. Figur 2.1: Illustration af de to Use Cases modtag/send signal og konfiguration af vægenhed samt aktører til disse De to Use Cases, modtag/send signal og konfiguration af vægenhed, der ses på Figur 2.1 beskrives herefter. 3

16 2 Kravspecifikation Modtag/send signal Vægenheden modtager et infrarødt triggersignal fra mobilenheden, og dette signal verificeres iht. et referencesignal lagret i hukommelsen. Såfremt det modtagne signal kan verificeres iht. referencesignalet, udsendes et svarsignal efter den angivne ventetid. Denne ventetid sikrer, at flere vægenheder ikke svarer mobilenheden samtidig, hvilket medfører en nem adskillelse af svarsignalerne. Er de enkelte vægenheders ventetider kendt af mobilenheden, ved den hvornår den skal forvente et svar fra hver enkelt vægenhed. Normal scenario 1. Et infrarødt triggersignal modtages fra mobilenheden 2. Et korrekt triggersignal verificeres iht. referencesignalet 3. Der ventes i en forudbestemt periode før svarsignalet udsendes 4. Et forudbestemt infrarødt svarsignal udsendes Undtagelser Såfremt det modtagne triggersignal ikke kan godkendes iht. referencesignalet udsendes ikke et svarsignal, og der afventes et nyt signal. For at overskueliggøre Use Casen modtag/send signal laves et flowdiagram over forløbet, som kan ses På Figur 2.2. Det kan endvidere ses, hvor undtagelsen træder ind. Modtag signal Triggersignal Databehandling Signal genkendt? Nej Mobilenhed Ja Vent Svarsignal Afsend signal Figur 2.2: Flowdiagram over Use Casen send/modtag signal med undtagelse 4

17 2.2. Struktur for kravspecifikation Konfiguration af vægenhed Det skal være muligt at ændre følgende parametre i vægenheden vha. en pc: referencesignalet der sammenlignes med, svarsignalet der sendes ud, samt ventetiden der går fra at der er modtaget et korrekt triggersignal, til der sendes et svarsignal. Det skal desuden være muligt at udlæse parametrene til en pc. Normal scenario 1. En pc tilsluttes vægenheden 2. Data modtages fra eller sendes til den tilsluttede pc Undtagelser Indtastes en forkert kommando, udskrives en fejlmelding Aktører Aktører er de ting eller personer, der har indflydelse på, eller bliver påvirket af funktioner i systemet. Til dette system er der to aktører; mobilenheden og brugeren. Mobilenhed Mobilenheden er den aktør, der sender et triggersignal, som efterfølgende skal opfanges af vægenhederne. Mobilenheden kan være en selvkørende robot eller lignende. Mobilenheden udsender et bestemt triggersignal, og forventer derefter at få bestemte svarsignaler tilbage fra vægenhederne. Ud fra disse svarsignaler beregner mobilenheden, hvor den befinder sig. Bruger Den anden aktør er brugeren af systemet, der via en pc kan konfigurere vægenheden. Brugeren kan ændre triggersignal, svarsignal samt ventetiden mellem et korrekt triggersignal modtages til et svarsignal udsendes. 2.2 Struktur for kravspecifikation Kravspecifikationen opstilles ud fra de krav, som brugeren af det færdige produkt stiller. Brugeren er oftest kunden til produktet, men i dette projekt er det IES. Med disse krav kan der udarbejdes krav til systemet på et mere teknisk niveau. Dette niveau kaldes systemkrav og opdeles i hardware og software. En illustration over strukturen af kravspecifikation kan ses på Figur

18 2 Kravspecifikation Brugerkrav Systemkrav Hardware Software Figur 2.3: Illustration af kravspecifikationens opbygning Projektforslagsstilleren angiver brugerkravene og ud fra disse opstilles systemkrav til hhv. hardog software. Næste afsnit beskriver brugerkravene og systemkravene. 2.3 Brugerkrav Brugerkrav er de krav, som kunden sætter til det samlede system. Disse krav er opdelt i primære brugerkrav, PBK, og sekundære brugerkrav, SBK Primære brugerkrav De primære brugerkrav er krav, hvor der kun ses på den funktionelle virkemåde. Det vil sige, at der f.eks. ikke er krav til afstand og vinkel mellem mobil- og vægenhed. De primære brugerkrav opstilles ud fra de opstillede Use Cases. Modtag/send signal PBK01: Vægenheden skal kunne modtage et infrarødt triggersignal PBK02: Det modtagne triggersignal skal kunne verificeres iht. til et referencesignal PBK03: Der ventes med en tolerance på ±1 sample ved en ventetid på 512 samples, mellem et triggersignal modtages til et svarsignal udsendes PBK04: Et svarsignal skal udsendes, såfremt der modtages et korrekt triggersignal PBK05: Det modtagne triggersignal, referencesignalet og svarsignalet skal være på 16 bit. På Figur 2.4 ses en model for signalerne. Hver bit i signalet består af 32 samples, og der er dermed 512 samples i et komplet signal. For at en bit bestående af 32 samples skal betegnes som en logisk høj, skal de tre første samples være lave, de næste tre skal være høje, og de resterende 26 samples skal være lave. En lav bit skal bestå af 32 lave samples. 6

19 2.3. Brugerkrav 1 bit 32 samples 512 samples = 16 bit Figur 2.4: Model for referencesignal Konfiguration af vægenhed PBK06: Der skal anvendes en RS232 forbindelse til overførsel af data mellem pc og vægenhed PBK07: Brugerfladen på pc en skal være et konsolprogram som f.eks. Hyper Terminal PBK08: Ændring af referencesignalet som det modtagne signal verificeres i henhold til skal være mulig PBK09: Ændring af svarsignalet som sendes retur til mobilenheden skal være mulig PBK10: Ændring af ventetiden mellem et triggersignal er modtaget og godkendt, til et svarsignal udsendes skal være mulig PBK11: Udlæsning af den aktuelle konfiguration skal være mulig Sekundære brugerkrav Sekundære brugerkrav, SBK, til vægenheden beskrives ud fra de opstillede Use Cases. Modtag/send signal SBK01: Der skal kunne modtages et infrarødt signal fra en sender, der sender med konstant sendestyrke, i en afstand på 0,5 m til 10 m SBK02: Der skal kunne modtages et infrarødt signal i en vinkel på ±90 i forhold til den retning, vægenheden peger SBK03: Ét forudbestemt svarsignal udsendes med en sendestyrke, der sikrer at svarsignalet kan modtages, af en modtager svarende til den der sidder på vægenheden, i en afstand på 0,5 m til 10 m 7

20 2 Kravspecifikation 2.4 Systemkrav Ud fra brugerkravene opstilles systemkravene. Disse er opdelt i hhv. hardwaresystemkrav, HSK, og softwaresystemkrav, SSK. I vægenheden benyttes et mikrodatamatsystem bestående af en Motorola processor med tilhørende perifere enheder, da undervisningen på 4. semester er baseret på denne. Efter hvert krav er kravets oprindelse angivet i parantes. Det kan enten være et brugerkrav eller et valg fra gruppens side, GPV Hardware Kravene til hardware er opdelt i krav til hhv. senderen og modtageren. Sender- og modtagermodulerne betragtes således, at de indeholder den nødvendige hardware til at tilslutte modulerne direkte til et mikrodatamatsystem Krav til sender/modtager 1. Krav til infrarød modtager HSK01: Signalet skal samples med en frekvens på 9,6 khz. Dette krav er valgt af gruppen, da denne samplingshastighed vurderes til at give tid nok til signalgenkendelse (GPV). Dermed vil mobilenheden kunne få opdateret sin position 9 gange i sekundet, se Formel 2.1. ( 1 H = (9600 Hz) samples) = 9, 375 (2.1) Hvor H er opdateringshyppigheden per sekund 2. Krav til infrarød sender HSK02: Der skal kunne sendes samples med 9,6 khz, således at der sendes samples med samme frekvens, som der modtages iht. HSK01 (GPV) Software Kravene til softwaren er opdelt efter de enkelte programdele, der er nødvendige i projektet Databehandling SSK01: Softwaren skal sample et signal bestående af 512 samples fra den infrarøde modtager (PBK05) SSK02: Et korrekt modtaget triggersignal skal kunne genkendes og skelnes fra andre signaler. Ved en høj bit i et signal tillades at hhv. første eller sidste høje sample modtages som en lav (PBK02)

21 2.4. Systemkrav SSK03: Databehandlingstiden per sample må ikke overskride periodetiden af samplingsfrekvensen. Dette sikrer, at alle samples kan behandles, inden næste sample modtages (HSK01) 2. Send signal SSK04: Der ventes i et forudbestemt tidsrum med en tolerance på ±1 sample, målt ved en ventetid på 512 samples (SBK03) SSK05: Svarsignalet skal være i overensstemmelse med signalkodningen. Desuden skal signalet der sendes være i overensstemmelse med det ønskede svarsignal. Der tillades en afvigelse i et helt signals længde på ±1 sample (PBK05) 3. Konfiguration af vægenhed SSK06: Ind- og udlæsning af konfigurationer, herunder referencesignal, svarsignal samt ventetid, skal være mulig via et konsolprogram (PBK07) Accepttestspecifikationen kan ses i Appendiks A Accepttestspecifikation på side 73. 9

22 2 Kravspecifikation 10

23 Kapitel 3 Design af vægenhed I dette kapitel beskrives systemets hardwareblokke, mht. deres funktioner og integration i den samlede vægenhed. 3.1 Systemoversigt Modtagermodul IR-modtager Forstærker A/D-konverter Mikrodatamat 68K processor Seriel kommunikation IRsender Adressedekoder Lager Sendermodul På Figur 3.1 ses en oversigt over hardwareblokkene i en vægenhed til det indendørs positioneringssystem. Driver Figur 3.1: Oversigt over hardware-blokke i en vægenhed til det indendørs positioneringssystem Vægenheden er opdelt i 3 hovedblokke: Modtagermodul, mikrodatamat og sendermodul. Modtagermodulet består af en IR-modtager, som modtager et infrarødt signal og omdanner det til et analogt signal. Det analoge signal bliver forstærket og konverteret til et digitalt signal. Det digitale signal indlæses af mikrodatamaten til videre databehandling. 11

24 3 Design af vægenhed Mikrodatamatsystemet består af hukommelse, adressedekoder, seriel kommunikation og en processor. Hukommelsen anvendes til at lagre software og data. Adressedekoderen styrer hvilke enheder, der kan tilgå databussen, ud fra hvilken adresse processoren skriver på adressebussen. Den serielle kommunikation består af to RS232 forbindelser, hvor den ene bruges til at kommunikere med TS2 debugger/monitor, og den anden bruges til konfiguration af vægenheden. Der benyttes to forbindelser, idet at der under en testproces således vil være mulighed for at benytte begge forbindelser samtidigt, og på den måde fejlfinde i softwaren. Processoren foretager alle nødvendige beregninger på de modtagne data. Mikrodatamatens funktion er at lagre det modtagne triggersignal fra modtagermodulet, og sammenligne signalet med et referencesignal. Såfremt det modtagne signal er magen til referencesignalet, udsendes et svarsignal vha. sendermodulet. Sendermodulet består af en driver og en IR-sender. Mikrodatamaten skal styre hvornår IRsenderen skal sende, mens adressedekoderen genererer et signal til driveren, når processoren skriver til sendermodulet. Vha. et databen på processoren overføres signal til sendermodulet. 3.2 Begrænsninger ved design af vægenhed Designfasen tager udgangspunkt i de primære brugerkrav, samt de opstillede systemkrav. Y- dermere tages der ikke højde for størrelse, vægt og strømforbrug, da der i dette projekt kun konstrueres en prototype af en vægenhed. Disse aspekter samt de sekundære brugerkrav vil skulle tilgodeses i et endeligt design. Vægenheden vil således kunne drives af batterier, monteres på en væg eller i f.eks. en kegle for optimal systemfleksibilitet. I de to efterfølgende kapitler designes mikrodatamat samt sender- og modtagermodul. 12

25 Kapitel 4 Design af mikrodatamat I dette kapitel beskrives udviklingen af et minimums mikrodatamatsystem baseret på en Motorola processoren. 4.1 Motorola processor I dette afsnit beskrives Motorola processorens benforbindelser, og hvorledes der genereres en clock. Desuden vil et power-up-reset kredsløb blive beskrevet Beskrivelse af Motorola processoren og benforbindelser Der anvendes i dette projekt en processor af typen MC68HC000FN12. Benforbindelser Motorola processoren der anvendes i dette projekt har ialt 68 ben. En oversigt over bengrupperingerne ses på Figur 4.1. Benforbindelserne kan inddeles i tre kategorier [Clements, 1997]: 1. Systemben 2. Styring af hukommelse og eksterne enheder 3. Specialben 13

26 4 Design af mikrodatamat VCC AS* GND R/W* Clock Systemben UDS* Reset LDS* Halt Ben til styring af hukommelse og eksterne enheder DTACK* E VMA* VPA* A1-A23 D0-D15 MC68HC000 FC0-FC2 IPL0*-IPL2* BERR* BR* BG* Specialben BGACK* Figur 4.1: Oversigt over benforbindelser på Motorola processor. Modificeret figur fra [Clements, 1997] Systemben er følgende: Power supply: Benene V CC og GND er til spændingsforsyningen på 5 V og 0 V til processoren. Clock: TTL-kompatibelt signal der angiver processorens clockhastighed. Clockfrekvensen kan dermed indstilles efter behov. Den maksimale clockfrekvens for den aktuelle processor er 20 MHz [Motorola, 1993]. Reset: Nulstiller processoren, så den kommer tilbage i den tilstand, som den er ved power-up. Under opstart af processoren skal benene Reset og Halt være lave i mindst 100 ms, således at forsyningsspændingerne har tid til at stabilisere sig. Når processoren kører, og den ønskes genstartet skal Reset og Halt være aktive i mindst 10 clockcykler. Resetbenet fungerer også som et output. Hvis instruktionen reset udføres i processoren, går Reset benet lavt i 124 clockcycles. Reset benet kan dermed benyttes til at nulstille perifere enheder uden at resette processoren [Motorola, 1993]. Halt: Dette ben er aktivt lavt, og standser processoren når den aktuelle bus cycle er færdig. Dermed kan processoren tvinges til at udføre en bus cycle af gangen. Dette er anvendeligt ved debugging af program. Halt benet kan ligesom resetknappen også virke som output. Hvis hukommelsen ikke svarer korrekt på en read- eller write cycle, så stopper processoren og sætter Halt benet. Dermed er det muligt at følge med i om processoren er stoppet. Styring af hukommelse og eksterne enheder er følgende: UDS og LDS: Upper Data Strobe og Lower Data Strobe er signaler, der kontrollerer databussen. Hvis der læses eller skrives et word til hukommelsen er både UDS og LDS aktive, og hvis der skrives en byte er det enten LDS eller UDS der er aktiv. Hvis LDS er aktiv benyttes ben D 0 til D 7, og hvis UDS er aktiv så benyttes ben D 8 til D

27 4.1. Motorola processor Adressebus: Benene A 1 til A 23 anvendes til processorens 24 bit adressebus. LDS og UDS kan regnes som A 0, hvilket giver at bit ord kan adresseres. Adressebussen benyttes til at vælge hvor i hukommelsen, der skal skrives data til og læses data fra. Databus: Benene D 0 til D 15 anvendes til den 16 bit databus hvor data til og fra processoren transporteres. Tilgås et word bruges alle benene i databussen, men hvis der kun tilgås en byte, benyttes enten ben D 0 til D 7 eller ben D 8 til D 15. Ud over adresse- og databussen er der fem kontrolsignaler til at styre overførslen af data til og fra processoren. Disse fem signaler er: AS: Adress Strobe. Såfremt AS er lav er adresserne på adressebussen er gyldige. R/W: Read/Write. Angiver om der læses fra hukommelsen eller skrives til hukommelsen. Såfremt der læses fra hukommelsen er R/W høj, og hvis der skrives til hukommelsen er R/W lav. R/W er desuden høj når processoren hverken skriver eller læser i hukommelsen, hvilket vil sige at R/W kun er lav når der skrives til hukommelsen. R/W UDS LDS Operation D 08 -D 15 D 00 -D Ingen operation Ugyldig Ugyldig Skriv nedre byte D 00 -D 07 Gyldige data Skriv øvre byte Gyldige data D 08 -D Skriv word Gyldige data Gyldige data Ingen operation Ugyldige Ugyldige Læs nedre byte Ugyldige Gyldige data Læs øvre byte Gyldige data Ugyldige Læs word Gyldige data Gyldige data Tabel 4.1: Kontrol af databussen vha. LDS, UDS og R/W, modificeret figur i forhold til [Clements, 1997] I Tabel 4.1 vises sammenhængen mellem R/W, UDS, LDS og hvornår der er gyldige data på databenene. DTACK: Data Transfer ACKnowledge. Signal fra perifere enheder hvorfra der hentes eller gemmes data. Hvis DTACK er lav angiver det, at data på databussen er gyldig, og at processoren kan fortsætte til næste instruktion. Såfremt DTACK er høj indsætter processoren wait-states, hvor den ikke udfører beregninger. Det vil sige, at processoren venter til den perifere enhed melder, at data er klar. VPA: Valid Peripheral Address. Signal fra perifere enheder der angiver, at processoren har adresseret en gyldig adresse. VMA: Valid Memory Address. Signal fra processoren der angiver at der er en gyldig adresse på adressebussen, når processoren har modtaget et VPA signal. E: Enable. Et asymmetrisk clocksignal der bruges til timing ved kommunikation med Motorola 6800-enheder. En clockcycle svarer til 10 af processorens clockcycles. 15

28 4 Design af mikrodatamat Specialben er følgende: Disse ben kan inddeles i fire undergrupper: Bus fejlkontrol Gør det muligt for processoren at arbejde videre selvom der opstår en fejl i hukommelsessystemet Busstyring Gør det muligt at flere processorer deler adresse- og databussen Funktionsudgange Angiver hvilken type operation processoren udfører, og kan bruges til at kontrollere adgangen til hukommelsen Interruptstyring Gør det muligt for en ekstern enhed at bede om processorens opmærksomhed, og angive hvilken ekstern enhed der ønsker opmærksomhed 1. Bus fejlkontrol: Benet BERR gør det muligt for en ekstern enhed at tilkendegive overfor processoren, at der er gået noget galt med den aktuelle bus cycle. Dermed kan processoren enten forsøge at gentage den fejlagtige bus cycle eller udføre en undtagelse og dermed lade softwaren løse problemet. Dette ben anvendes ikke i dette projekt, hvorfor dette tilsluttes til V CC via en 10 kω modstand. 2. Busstyring: Benene BR, Bus Request, og BG, Bus Grant, muliggør at to eller flere processorer kan dele den samme data- og adressebus. Den processor der har kontrollen over data- og adressebus modtager en forespørgsel via BR benet fra den processor, der ønsker at tilgå data- og adressebus. Derefter afgiver den første processor kontrollen med data- og adressebus via BG benet. Dermed har processor to kontrol over de to busser, og melder dette tilbage via benet BGACK, Bus Grant ACKnowledge. Benene BR, BG og BGACK benyttes ikke i dette projekt, hvorfor disse tilsluttes til V CC via en 10 kω modstand. 3. Funktionsudgange: Funktionskontrolbenene, FC0, FC1 og FC2, kobles til en 3 til 8-funktionsdekoder De tre ben FC0, FC1 og FC2 benyttes til at angive processorens statusinformation. Disse tre ben benyttes i dette projekt kun i forbindelse med Interrupt Acknowledge, og kobles til en 3 til 8-dekoder for nemmere at kunne overvåge processorens status ved evt. fejlsøgning. Statusinformation er f.eks. information om, hvorvidt processoren arbejder med data eller programmel. I Tabel 4.2 ses en oversigt over betydningen af de tre funktionsudgange. De udefinerede, reserverede tilstande er reserverede til senere udvidelser i nye udgaver af Motorola processoren. Det ses, at FC2 angiver om processoren arbejder i user mode eller supervisor mode. Benet FC1 angiver at processoren arbejder i program mode, og FC0 angiver at processoren arbejder i data mode. Tilstanden CPU space (interrupt acknowledge) forekommer, når en perifer enhed genererer en interrupt request, og processoren behandler denne. Opdelingen 16

29 4.1. Motorola processor FC2 FC1 FC0 Clock cycle type Udefineret, reserveret User data User program Udefineret, reserveret Udefineret, reserveret Supervisor data Supervisor program CPU space (interrupt acknowledge) Tabel 4.2: Oversigt over betydningen af funktionskontrolbenene [Clements, 1997] i user og supervisor mode udføres fordi, at visse instruktioner kun kan udføres i supervisor mode. Processoren starter altid i supervisor mode, og kan skifte til user mode via software men ikke omvendt. Ydermere kan processoren kun skifte fra user mode til supervisor mode hvis der sker en undtagelse. En undtagelse kan være, hvis der kommer et interrupt fra en perifer enhed. 4. Interruptstyring: Interruptstyring består af tre inputben på processoren benævnt IPL0, IPL1 og IPL2. Såfremt en perifer enhed ønsker processorens opmærksomhed, sender den et interrupt request. Der er tre interrupt request inputben, hvilket muliggør otte forskellige interrupts requests fra 0 til 7, men interrupt 0 benyttes ikke. En perifer enhed har typisk kun et ben til at angive den ønsker interrupt. Derfor er det nødvendigt med digital logik, der angiver den rette interrupt til processoren. Som prioritetsenkoder anvendes en 8 til 3-enkoder. Interruptniveau 0 har den laveste prioritet, og interrupt niveau 7 har højest prioritet. Interrupt request 7 vil altid blive behandlet af processoren. I processorens statusregister er der tre bits I0, I1 og I2, der angiver hvilken interruptniveau der behandles. Såfremt I 0 -I 2 er 5, behandles interrupt request 5 og interrupt requests med lavere prioritet ikke. Processoren sætter ydermere adressebenene A 1, A 2 og A 3 med tilsvarende kode som er på IPL-benene. De tre adresseben bliver dekodet i en 3 til 8-dekoder, og anvendes som niveaudekoder til interrupt behandling Generering af clock Processorens clockhastighed styres via ben 15 på processoren, hvor der tilsluttes en clockgenerator med den ønskede frekvens. I dette projekt vælges det at køre med 8 MHz clockfrekvens. Derfor tilsluttes en oscillator af typen MCO 1425 B - 8 MHz som vist på Figur 4.2. Ben 14 på oscillatoren tilsluttes 5 V spændingsforsyning, og ben 7 tilsluttes til 0 V. Mellem ben 7 og ben 8 tilsluttes en belastningskondensator, C2, som er angivet i databladet til 15 pf [Komponenten, 1993]. Ben 8 på oscillatoren tilsluttes ben 15 på Motorola processoren. Ben 1 benyttes ikke. 17

30 4 Design af mikrodatamat V_CC 5 V 14 8 MCO1425B 1 7 C2 15 pf CLK Figur 4.2: Diagram over clockkredsløb til Motorola processor Opbygning af power-up-reset kredsløb Til opbygningen af power-up-reset kredsløbet anvendes en TL7705 kreds fra Texas Instruments, da denne er fremstillet til dette formål. Benene på TL7705 kredsen har følgende funktioner: REF: Reference. Angiver referencespændingen for kredsen. Tilsluttes normalt til stel. RESIN: Reset Input. Hvis dette ben trækkes lavt, genererer TL7705 kredsen et reset signal på udgangen. Dvs. en kontakt kan tilsluttes til dette ben, så processoren kan genstartes via denne. SENSE: TL7705 kredsen overvåger forsyningsspændingen via SENSE benet, så dette tilsluttes V CC. --- D:\Dokumenter\AAU\4. semester\gruppemappe\rapport\figur\prefigur\cpuclock.asc --- CT: Hvis TL7705 kredsen på SENSE benet registrerer, at forsyningsspændingen går under 3,6 V, går reset aktiv. Reset forbliver aktiv i en periode efter forsyningsspændingen er steget igen. Denne periode, t d, angives af en kondensator, der monteres mellem stel og benet CT på TL7705 kredsen. Perioden t d udregnes således ud fra databladet for TL7705 [Instruments, 2003]: t d = 1, C t (4.1) Hvor t d angiver forsinkelsen i sekunder, og C t angiver størrelsen af kondensatoren i Farad. Periodetiden for en clockcyklus når processoren kører 8 MHz er 125 ns, og reset skal være aktiv i mindst 10 clock cycles, før processoren genstarter. 1,25 µs er mindre end de 100 ms hvor reset skal være aktiv ved opstart af processoren, og derfor dimensioneres kondensatoren der skal tilsluttes mellem benet CT og stel således, at reset benet er aktivt i 100 ms vha. Formel 4.1: t d = 1, C t C t = t d 1, C t = s 1, = 7, 7 µf (4.2) Denne værdi afrundes til 10 µf hvilket giver en ventetid, t d, på 130 ms. GND og VCC: Tilsluttes til stel og forsyningsspændingen på 5 V. RESET og RESET: TL7705 kredsen kan anvendes både til kredse der har aktivt lavt reset og aktivt højt reset signal. Motorola processoren har aktivt lavt reset signal, så derfor benyttes ben 5 på TL7705 kredsen, da det er aktivt lavt. Begge reset ben har open-collector udgang, og der skal derfor anvendes pull-up modstande. 18

31 4.2. Lager På Figur 4.3 ses et diagram over power-up-reset kredsløbet. VCC VCC VCC VCC R2 10 k C1 0,1 uf V REF VCC 8 TL7705 RESIN* SENSE 7 VCC VCC D1 D R3 10 k Halt* Reset C_t 10 uf 3 CT RESET 6 4 GND RESET* 5 R1 10 k D2 D VCC R4 10 k Reset* Figur 4.3: Diagram over power-up-reset kredsløb Ben 1, REF, er tilsluttet til stel via en afkoblingskondensator med størrelsen 100 nf, da dette er angivet i databladet [Instruments, 2003]. Ben 2, RESIN, er tilsluttet en modstand og en resetkontakt, således processoren kan genstartes manuelt. Ben 3, CT, tilsluttes til stel via kondensatoren C t der bestemmer hvor lang tid, reset er aktiv. Størrelsen af denne kondensator er udregnet i Formel 4.2. Ben 4, GND, er tilsluttet stel. Ben 5, RESET, tilsluttes HALT og RESET på processoren. Dioderne D1 og D2 bevirker, at HALT og RESET ikke kan påvirke hinanden. Ben 6, RESET, tilsluttes stel gennem en 10 kω modstand, da den ikke benyttes. Ben 7, SENSE, og ben 8, V CC, tilsluttes forsyningsspændingen. 4.2 Lager I vægenheden anvendes der to typer af lager, ROM og RAM. Som ROM kan f.eks. bruges E- PROM eller Flash-RAM. ROM bruges til at lagre softwaren, som skal køres af processoren, da dataene ikke bliver slettet, når forsyningsspændingen fjernes. RAM derimod mister deres data, når forsyningsspændingen fjernes. I dette projekt skal der bruges lager til to ting. Det er hhv. til TS2 debugger/monitor der skal bruge lager til software og data, og til software og data der giver vægenheden dens funktionalitet. TS2 debugger/monitor stiller krav med hensyn til mængde og placering i memorymap. TS2 debugger/monitor kræver 2 128kbit 8 EPROM eller Flash-RAM på adresserne $0-$1200. RAM til TS2 skal være på adresserne $40000-$40FFF. --- D:\Dokumenter\AAU\4. semester\gruppemappe\rapport\figur\prefigur\power-up-reset.asc ROM - Read Only Memory ROM er et kombinations kredsløb med n indgange og b udgange, hvert input giver et bestemt output. Et ROM-kredsløb kan f.eks. være en 3 til 8 dekoder, som har 3 indgange og 8 udgange. En ROM kreds har typisk to kontrol inputs, output enable (OE) og chip select (CS) som begge skal være aktive, når der skal læses fra ROM en. Nogle ROM kredse kan slettes, og programmeres 19

32 4 Design af mikrodatamat efter behov. En oversigt over forskellige ROM-typer ses i Tabel 4.3. Læse-cyklus angiver tiden fra der anmodes om data til data en er tilgængelig. Skrive-cyklus angiver tiden fra data en der skal gemmes er til rådighed, til de er gemt. Type Teknologi Læse-cyklus Skrive-cyklus Kommentarer Mask ROM NMOS, CMOS ns - En skrivning, lav effektforbrug Mask ROM Bipolar < 100 ns - En skrivning, høj effektforbrug PROM Bipolar < 100 ns µs/byte En skrivning, høj effektforbrug, ingen udgifter ved skrivning EPROM NMOS, CMOS ns µs/byte Kan slettes og programmeres, lav effektforbrug, ingen udgifter ved skrivning EEPROM NMOS ns µs/byte skrivninger/læsninger, ingen udgifter ved skrivning Tabel 4.3: Oversigt over typer af ROM-kredse [Wakerly, 2002] Mask ROM er en ældre type ROM-kredse, som bliver fremstillet af producenten, udfra kundens ønsker om input/output relationer. Disse kredse kan ikke ændres efter fremstilling, og benyttes derfor sjældent. PROM: Programmable Read-Only Memory. Gør det muligt for kunden selv at programmere sin ROM-kreds. EPROM: Erasable Programmable Read-Only Memory. En PROM hvor det er muligt at slette indholdet med ultra-violet lys, og derefter indlæse nye data. EEPROM: Electrically Erasable Programmable Read-Only Memory. Kan slettes elektrisk hvilket muliggør omprogrammering, mens den er implementeret i et system. ROM-kredse er dermed anvendelige, hvis der skal bruges data, som ikke skal ændres mens systemet kører. Men hvis der er behov for at gemme eller ændre data, mens et system kører, vil det typisk være bedre at bruge RAM istedet for ROM RAM - Random Access Memory RAM er en hukommelseskreds, hvor den tid det tager at skrive eller læse en bit er uafhængig af placeringen i RAM kredsen. Alle RAM kredse har i modsætning til ROM kredse data inputs. RAM kredse har et ekstra kontrol input, Write Enable (WE), som sammen med CS skal være aktive, når der skal skrives til RAM en. Dermed kan data på databenene skrives til en bestemt adresse bestemt af adressebenene. Der er typisk to typer af RAM, statisk og dynamisk. Statisk RAM gemmer alt data, når de først er skrevet én gang til RAM en, så længe der er strøm på kredsen. Dynamisk RAM skal have opdateret indholdet periodisk for ikke at miste data. 20

33 4.3. Adressedekodning Valg af ROM Som ROM vælges at benytte kredse af typen flash-ram. Det vælges at bruge kredsen 29F010, da denne kreds er tilgængelig i laboratoriet og opfylder kravene. Kredsen har en læse- og skrivecyklus tid på 90 ns. Kredsen er designet til at kunne programmeres, implementeret i et mikrodatamatsystem, via adresse- og databussen. Benene på kredsen har følgende funktioner [AMD, 1995]: A0-A16: Adressebenene som skal forbindes til processoren via adressebussen. DQ0-DQ7: Databenene der skal forbindes til databussen. CE: Chip Enable. Modsvarer chip select på andre kredse. Styres via adressedekodning. OE: Output Enable. Skal være lav, når der skal læses fra kredsen. Styres via adressedekodning. WE: Write Enable. Skal være lav, når der skal skrives til kredsen. Styres via adressedekodning. V CC : Forsyning til kredsen og forbindes til 5 V med en afkoblingskondensator. V SS : Ground. Forbindes til stel Valg af RAM Til RAM vælges at benytte kredse af typen HM628512, da de er tilgængelige i laboratoriumet. Kredsen har en læse- og skrivecyklus tid på 70 ns. HM har samme type benforbindelser som 29F010. Adressebenene A 0 -A 18, databenene I/O 0 -I/O 7 og samme type kontrolben CE, OE og WE [Hitachi, 1994]. 4.3 Adressedekodning Adressedekoderens formål er, at generere chipselect, CS, til de enheder der kan tilgå databussen. I det følgende afsnit beskrives adressefordelingen på adressebussen. Dekodnings- samt styrelogik programmeres efterfølgende i en Programmable Electrically Erasable Logic kreds, (PEEL kreds) Adressefordeling På Figur 4.4 ses en indledende adressefordeling. De forskellige enheder der skal memorymappes er inddelt i tre hovedområder: Hukommelse for TS2 debugger/monitor, specifikt kode samt brugerlager (memory), adresser til kommunikation (COM) og sidst adresser forbeholdt Input/Output (I/O). Denne opdeling gør det overskueligt at udvide f.eks. hukommelsesområdet eller tilføje flere Input/Output-enheder. 21

34 $C $?????? $?????? $?????? $FFF FFF 4 Design af mikrodatamat $0 $ $C $ Memory COM I/O Figur 4.4: Tildeling af adresseområder Hukommelse Af TS2 debugger/monitor $0 stilles $ en række $13 krav FFFFtil placering af hukommelse $7F FFFFsamt den ene kommunikationsforbindelse. TS2 debugger/monitor kræver, at der er ROM på adresserne $0 til $1200 FLASH samt at der forefindes RAM 1+2 ROM RAM1+2på adresserne fra $40000 til $40FFF. Dette medfører, at adresseområdet skal deles op i områder bestående af $40000 adresser, således alt ROM kan adresseres med samme CS. Et område bestående af $40000 adresser, giver 256 kb hukommelse. Den samlede mængde adresserbare hukommelse for en Motorola processoren er 16 Mb. Der skal derfor dekodes ned til en 1/64 af den samlede hukommelse. En opdeling i 64 områder kan opnås ved at dekode på et antal adresseben bestemt ud fra Formel 4.3. n = log (m) log (2), m > 0 (4.3) Hvor n er antal adresseben og m er antallet af områder der ønskes dekodet. Dermed kan antallet af adresseben udregnes vha. Formel 4.5. Dermed dekodes på de 6 øverste adresseben (A 23 -A 18 ). n = log (64) log (2) (4.4) n = 6 (4.5) Som beskrevet i afsnit 4.2 Lager på side 19, anvendes to ROM-blokke af typen AM29F010, som hver kan indeholde 1 Mbit ordnet som 128 k 8 bit. Placeres to blokke af denne type fra adresse $0, således at den ene blok adresseres til Lower Data Strobe, LDS, mens den anden adresseres til Upper Data Strobe, UDS, udfylder disse tilsammen det første hukommelsesområde fra $0 til $3FFFF. Ydermere anvendes to RAM-blokke af typen HM til statisk RAM, som hver kan indeholde 4 Mbit ordnet som 512 k 8 bit. Disse placeres lige efter ROM-blokkene for at overholde kravet stillet af TS2 debugger/monitor, og kommer dermed til at ligge i adresseområdet fra $40000 til $13FFFF, ligeledes til hhv. LDS og UDS. Det samlede memorymap for CPU ens adresseområde ses på Figur 4.5. Der skal således dekodes på de 6 øverste adresseben (A 23 -A 18 ), datastrobe (LDS/UDS) samt adressestrobe, AS, for at chipselect, CS, først genereres, når der er en gyldig adresse på adressebussen. I adresseområderne markeret som TS2 ACIA, Konfig. ACIA, ADC og IR driver forekommer spejling. I TS2 ACIA og Konfig. ACIA bruges 2 adresser i hver. Disse adresser spejles på de resterende adresser i området, da adressedekodningen ikke er fuldstændig. I adresseområderne ADC og IR driver, benyttes kun 1 adresse i hver. Dette giver spejling der betyder, at alle adresser i områderne vil aktivere hhv. ADC en eller IR driveren. 22

35 4.3. Adressedekodning UDS (D15-D8) LDS (D7-D0) FFFE ROM FFFF ROM FFFE B FFFE RAM1 RAM FFFF B FFFF RAM2 RAM2 0C F FFFE RAM1 0C F FFFF RAM FFFE RAM FFFF RAM2 7F FFFE FFFE F FFFE A A3 FFFE A F FFFF FFFFTS2 D/M ACIA F FFFF A A3 FFFFKonfig. ACIA A BF FFFE C C3 FFFE C DF FFFE E E3 FFFE E FF FFFE BF FFFF C C3 FFFF C DF FFFF E E3 FFFF E FF FFFF ADC IR driver Figur 4.5: Memorymap over processorens 16 Mb adresseområde (adresser er angivet i hex). De grå felter angiver ubenyttede områder der ikke adresseres. Dermed menes at der ikke chipselectes nogle kredse på disse adresser. De grå felter med stiplet linie angiver, at de spænder over et større område. Placeringen af RAM en i memorymappen samt deres størrelse betyder, at data ikke vil blive placeret fortløbende i den fysiske RAM. Dette skyldes, at det mest betydende adresseben på RAM-blokkene er mere betydende end det mindst betydende ben, der dekodes på i adressedekoderen. RAM 1 adresser Processor adresser $ $ C $ 3 FFFF $ 13 FFFE $ $ $ 7 FFFF $ BF FFFE Figur 4.6: Omsætning af adresser fra processor til RAM1 På Figur 4.6 ses sammenhængen mellem den faktiske adresse processoren tilgår, og den adresses placering i RAM en. På Figur 4.6 ses det ligeledes at processoren spænder over flere adresser end RAM1. Dette skyldes, at RAM1 kun ligger på de lige adresser i hukommelsen. Dette har ikke 23

36 4 Design af mikrodatamat betydning i den anvendte konfiguration, da der ikke anvendes Direct Memory Access (DMA). Hvis det derimod var tilfældet, at flere enheder kunne styre bussen, var det nødvendigt at sikre enten fortløbende placering af data eller ens datatilgang til bussen. Styrelogik til perifere enheder Styrelogikken har til opgave at generere output enable, OE, og write enable, WE, til de perifere enheder. Ovennævnte genereres ud fra CPU ens asynkrone kontrolbus, hvor AS er lav ved gyldig adresse på adressebussen, mens R/W er høj, når CPU en er i read-mode og lav i write-mode. En sandhedstabel over styrelogikken på kontrolbussen ses i Tabel 4.4. Input Output AS R/W OE WE Tabel 4.4: Sandhedstabel over styrelogik til RAM- og ROM-kredse Kommunikation Af TS2 debugger/monitor stilles et krav om placering af en ACIA-kreds. Denne skal placeres på adresserne $ og $ Kredsen er placeret på ulige adresser, og forbindes derfor til den nedre del af databussen (D 0 -D 7 ), og adresseres vha. adressebenene samt LDS og AS. Udover ACIA-kredsene tilkobles I/O-enheder til kommunikation med sender- og modtagerkredsløb for IR-signaler. Disse er placeret i den øverste del af adresseområdet jf. adressefordelingen på Figur 4.4. Sender og modtager adresseres til den nedre del af bussen vha. LDS. Placeringen kan ses af memorymappen, Figur PEEL kode for Adressedekoder Som beskrevet tidligere programmeres addressedekodningen i en PEEL kreds. Her opstilles de logiske udtryk på baggrund af det opstillede memorymap, der ses på Figur 4.5. Adressedekodningen opstilles i en tabel over adresseområder og adresseben, se Tabel 4.5. Ud fra Tabel 4.5 kan der opstilles følgende logiske ABEL 1 udtryk for generering af CS. ACIA1 i udtrykkene henviser til ACIA-kredsen, der bruges til TS2 debugger/monitor, mens ACIA2 henviser til ACIA-kredsen, der anvendes i forbindelse med konfiguration af systemet. 1 Advanced Boolean Expression Language - kodesprog til generering af kode til f.eks. PEEL kredse 24

37 4.4. Seriel datakommunikation Enhed A23 A22 A21 A20 A19 A18 A17-A1 LDS UDS AS ROM X X 0 0 ROM X 0 X 0 RAM X X X X X X X 0 0 RAM X 0 X X X 0 X X 0 X 0 TS2 ACIA X 0 X 0 Konf. ACIA X 0 X 0 IR Rx X 0 X 0 IR Tx X 0 X 0 Tabel 4.5: Tabel over logiske niveauer for generering af CS til CPU ens perifere kredsløb. 1 = høj, 0 = lav mens X angiver en don t care!rom1!rom2!ram1!ram2 =!A23 &!A22 &!A21 &!A20 &!A19 &!A18 &!UDS &!AS; =!A23 &!A22 &!A21 &!A20 &!A19 &!A18 &!LDS &!AS; =!A23 &!A22 &!A21 & ((!A20 &!A19 & A18) # (!A20 & A19) # (A20 &!A19 &!A18)) &!UDS &!AS; =!A23 &!A22 &!A21 & ((!A20 &!A19 & A18) # (!A20 & A19) # (A20 &!A19 &!A18)) &!LDS &!AS;!ACIA1 = A23 &!A22 &!A21 &!A20 &!A19 &!A18 &!LDS &!AS;!ACIA2 = A23 &!A22 & A21 &!A20 &!A19 &!A18 &!LDS &!AS;!Rx = A23 & A22 &!A21 &!A20 &!A19 &!A18 &!LDS &!AS;!Tx = A23 & A22 & A21 &!A20 &!A19 &!A18 &!LDS &!AS; For styrelogikken til kontrolbussen opstilles følgende udtryk på baggrund af sandhedstabellen, se Tabel 4.4 på side 24.!OE =!AS & RW;!WE =!AS &!RW; Ovenstående udtryk programmeres i en PEEL kreds af typen ICT 22CV10A. Denne tager op til 22 input, hvoraf 10 kan anvendes som output. De 10 opstillede udtryk giver tilsammen 10 outputs vha. 10 inputs. Den endelige PEEL kode ses i Appendiks G. 4.4 Seriel datakommunikation For at mikrocomputeren kan kommunikere med andre enheder, benyttes der seriel datakommunikation. Denne kommunikation sker gennem en RS232 forbindelse. Først beskrives RS232 25

Institut for elektroniske systemer

Institut for elektroniske systemer È ¹ÔÖÓ Ø ÖÙÔÔ ½½Ô Ð ÓÖ ÍÒ Ú Ö Ø Ø¾¼¼ ËÅ˹ ØÝÖ Ø ÓÒØÖÓÐ Ò Ê ÔÔÓÖØ Ð ØÖÓÒ ² Ð ØÖÓØ Ò Ð ÓÖ ÍÒ Ú Ö Ø Ø ÁÒ Ø ØÙØ ÓÖ Ð ØÖÓÒ Ý Ø Ñ Ö Ð ÓÖ ÍÒ Ú Ö Ø Ø¹ Ö Ö Ö Î ¹ ½¼¼ Ð ÓÖ ¹ÌÐ º µ ¼ ¼ I Institut for elektroniske

Læs mere

3. Computerens opbygning.

3. Computerens opbygning. 3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere

Læs mere

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

MCE9637 DeviceNet Modul

MCE9637 DeviceNet Modul Kokkedal Industripark 4 DK-2980 Kokkedal DANMARK Tlf: +45 49 18 01 00 Fax: +45 49 18 02 00 MCE9637 DeviceNet Modul MCE9637 til overførsel af status og vægt for digitale vejeceller Gælder for: PIC nr.:

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Bilbus. P4 projekt, AAU, Elektronik og elektroteknik

Bilbus. P4 projekt, AAU, Elektronik og elektroteknik Bilbus P4 projekt, AAU, Elektronik og elektroteknik Gruppe 415 Mads Yde Jensen Jes Toft Kristensen Jan Sundvall Christian Thomsen Rasmus Nielsen Hans-Henning Terp-Hansen Elektronik og Elektroteknik Fredrik

Læs mere

Digital fler-bruger telefonsvarer. P4 Projekt Gruppe 413 Institut for Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Den 27.05.10

Digital fler-bruger telefonsvarer. P4 Projekt Gruppe 413 Institut for Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Den 27.05.10 Digital fler-bruger telefonsvarer P4 Projekt Gruppe 413 Institut for Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Den 27.05.10 School of: Electrical engineering Fredrik Bajers Vej 7 9220 Aalborg Øst Phone:

Læs mere

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter...

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter... CS 47 Syntax Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...4 1.1 Funktioner...4 1.2 Forsyning...4 1.3 PSTN support...5 1.4 GSM support...5 1.5 SMS support...5 1.6 Indgange...5 1.7 Udgange...5 1.8 Password...5

Læs mere

WT-1011RC Programmer User Guide

WT-1011RC Programmer User Guide WT-1011RC Programmer User Guide Firmware Version 1.9 Note: 1. Information in this manual is subject to change without notice and does not represent a commitment of manufacturer. 2. Manufacturer shall not

Læs mere

MiniPlex-41USB NMEA-0183 multiplexer Betjeningsvejledning

MiniPlex-41USB NMEA-0183 multiplexer Betjeningsvejledning MiniPlex-41USB NMEA-0183 multiplexer Betjeningsvejledning MiniPlex-41USB, V1.1 Firmware V1.20 SeaTech, 2002 Indledning: MiniPlex-41USB er en 4-kanals data multiplexer, som giver mulighed for tilslutning

Læs mere

Niveauer af abstrakte maskiner

Niveauer af abstrakte maskiner Det digitale niveau Niveauer af abstrakte maskiner Digitale kredsløb Logiske tilstande: (- V), (2-5 V) Kombinatoriske kredsløb Logiske tilstande: (- V), (2-5 V) Registre Logiske tilstande: (- V), (2-5

Læs mere

www.velleman.be http://forum.velleman.be/

www.velleman.be http://forum.velleman.be/ www.velleman.be http://forum.velleman.be/ Hardware opsætning... 5 Software installation... 6 Opstart af software... 7 Oscilloskop... 8 Spectrum analyser... 9 Periodisk recorder... 10 Funktionsgenerator...

Læs mere

2. Delgennemløb af Realisationsfasen Indholdsfortegnelse

2. Delgennemløb af Realisationsfasen Indholdsfortegnelse 2. Delgennemløb af Realisationsfasen Indholdsfortegnelse Development plan...2 Indledning...3 Gruppestruktur på use case 2:...3 Revideret gruppestruktur uge 8...3 Evaluering af Use case 1: VisTemperatur...5

Læs mere

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system SSI-9001 IP65 GSM fjern kontrol og alarm system Installations vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Vejledning Kontakt Tænd/sluk 1 - Strømforsyning: Forbundet til egen 12V / 1.5A strømforsyning (*)

Læs mere

Vejledning til GSM alarm sender

Vejledning til GSM alarm sender 1 Vejledning til GSM alarm sender SSIHuset Svane Electronic 2 Sikkerheds tips Brug kun dette produkt som foreskrevet her i vejledningen. Installer ikke senderen tæt på vand, fugt eller direkte varme. Forbind

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse.

1 Indholdsfortegnelse. ET106 Ringsted Tekniske Skole 11. juni 1999 1 Indholdsfortegnelse. 1 Indholdsfortegnelse. 2 2 Indledning. 3 3 Mikroprocessorkittet. 3 4 Tegning af diagram. 3 4.1 Footprint. 3 4.2 Netlabels. 4 4.3 Netlist.

Læs mere

QUICKVEJLEDNING. Montering

QUICKVEJLEDNING. Montering QUICKVEJLEDNING Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes som vist nedenfor.

Læs mere

Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.1

Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.1 Brugervejledning ComX brugervejledning version 4.1 1 INDHOLD PAKKENS INDHOLD Pakkens indhold side 2 Fjernbetjening side 2 Tilslutning af Settop-boksen side 3 Introduktion til Bredbånds-TV side 4 Tilslutning

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Digital positioner type RE 3446

Digital positioner type RE 3446 Installations- og driftsvejledning IN145 Digital positioner type Indholdsfortegnelse: Side 1 Generel information 2 2 Montering og tilslutning 2 3 Idriftsættelse 3 4 Drifts funktioner 6 5 Funktions beskrivelser

Læs mere

BAS 920. Datablad. BA Systems Petershvilevej 1 DK-3200 Helsinge http://www.basystems.dk

BAS 920. Datablad. BA Systems Petershvilevej 1 DK-3200 Helsinge http://www.basystems.dk BAS 920 BA Systems Petershvilevej 1 DK-3200 Helsinge http://www.basystems.dk BAS 920 tilhører en familie af frit programmerbare kontrollere designet til at være skalerbare fra helt små til meget store

Læs mere

Frekvensbestemmelse. HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007

Frekvensbestemmelse. HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007 HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007 Søren Riis, 3024 Vitus Bering Danmark 31 05 2007 University College Vitus Bering Danmark Teknologi og Managementdivisionen Titel: Frekvensbestemmelse Tema: Hardwareprogrammering

Læs mere

Programmering CS320-strømforsyning

Programmering CS320-strømforsyning Comfort CSx75 Programmering CS320-strømforsyning Introduktion Dette eksempel forklarer hvordan CS320-strømforsyningen kan anvendes sammen med centrale. Op til otte CS320-strømforsyninger kan tilsluttes

Læs mere

Automatiksystem EKO-MKE/SKE

Automatiksystem EKO-MKE/SKE Automatiksystem EKO-MKE/SKE Beskrivelse generelt Automatiksystem EKO-MKE/SKE er beregnet til anvendelse til automatisk automatik og funktionskontrol af brand-/røgspjæld eller trykaflastningsspjæld med

Læs mere

indream SmartCar GPS tracker

indream SmartCar GPS tracker indream SmartCar GPS tracker REV 2.4-27-05-2015 Specifikationer Type Lokationshastighed GPS / GSM antenne Forsyningsspænding indream SmartCar Hot start < 2 sekunder (Åben himmel) Kold start < 38 sekunder

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

KOMPONENT BESKRIVELSE

KOMPONENT BESKRIVELSE Beskrivelse : S12-20-8A tegningsnummer 630014 Program som styrer 5 individuelle trykforløb på samme tid. Kan køre med intern tryk-reservoir. Kommunikerer med PC-program 714014 Dato Sign. Beskrivelse af

Læs mere

UniLock System 10. Manual til interface fra trådløse Salto Sallis døre til UniLock. Version 1.0 Revision 150206

UniLock System 10. Manual til interface fra trådløse Salto Sallis døre til UniLock. Version 1.0 Revision 150206 UniLock System 10 Manual til interface fra trådløse Salto Sallis døre til UniLock Projekt PRJ177 Version 1.0 Revision 150206 Interfaceprint som giver mulighed for at styre op til 4, 8 eller 16 online trådløse

Læs mere

Diagnostic og Toolbox Instruktion. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 14

Diagnostic og Toolbox Instruktion. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 14 EL-PAS -Cruise II ANDROID Diagnostic og Toolbox Instruktion LP www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S Side 1 / 14 Indhold Denne vejledning indeholder instruktion til brug af Cruise Android App, hentet fra Android

Læs mere

Programmeringseksempel tl BCxxxx (Seriel)

Programmeringseksempel tl BCxxxx (Seriel) APP-NOTE 600005 Beckhoff Application Note Date: 8/28/2006 Document Status: First Draft Beckhoff Automation Aps Naverland 2, DK-2600 Glostrup Phone +45 43 46 76 20 Fax +45 43 46 63 35 Programmeringseksempel

Læs mere

Vejledning for TKE 01 Ver 4.01

Vejledning for TKE 01 Ver 4.01 Vejledning for TKE 01 Ver 4.01 TKE-01 er lavet specielt til at arbejde sammen med en Calyma ventilationunit med Lemmens DC-motorer. POWER ON SPJÆLD LUKKET FEJL TRYKFEJL VARME STYRING under 18 grader Temperatur

Læs mere

CO2 Control Box E-Cab-980

CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 er beregnet til detektering og alarmereing ved utætheder i CO2 køleanlæg i køle- og fryserum. CO2 Control Box E-Cab-980 er designet til at fungere sammen

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

Robonet Profibus Generel opsætning

Robonet Profibus Generel opsætning Side 1 af 11 Robonet Profibus Generel opsætning Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Anvendt hard- og software samt filer... 3 2. Konfiguration af RoboNet Gateway... 4 3. Beskrivelse af data mellem PLC

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Start af nyt schematic projekt i Quartus II

Start af nyt schematic projekt i Quartus II Start af nyt schematic projekt i Quartus II Det følgende er ikke fremstillet som en brugsanvisning der gennemgår alle de muligheder der er omkring oprettelse af et Schematic projekt i Quartus II men kun

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Video Projector Controller. Brugermanual

Video Projector Controller. Brugermanual Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK l Video Projector Controller Brugermanual WWW.WAHLBERG.DK TELEPHONE +45 86 18 14 20 CELL PHONE +45 40 52 20 88 EMAIL: mads@wahlberg.dk Feb

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15 smart-house Web-Server Manual CARLO GAVAZZI AS, PB 215, NO-3901 Porsgrunn Telefon: 35 93 08 00 Telefax: 35 93 08 01 Internet: http://www.carlogavazzi.no E-Mail: gavazzi@carlogavazzi.no 1 of 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GSM port styring 400 brugere

GSM port styring 400 brugere 1 GSM port styring 400 brugere SMS alarm, temperatur og fjernkontrol system 16 brugere til at modtage alarmbeskeder via SMS Software vejledning SSIHuset Svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442

Læs mere

Manual IHC Kompatibelt SMS modem. Generel info:... 2 Controllere:... 2 Manualen... 2 Komandoer syntax... 2 Lysdioder... 2 Tilslutning:...

Manual IHC Kompatibelt SMS modem. Generel info:... 2 Controllere:... 2 Manualen... 2 Komandoer syntax... 2 Lysdioder... 2 Tilslutning:... Manual IHC Kompatibelt SMS modem. Modemmet er kompatibelt med LK IHC visual2 controllere. IHC er registreret varemærke hos LK, Schneider Electric. Generel info:... 2 Controllere:... 2 Manualen... 2 Komandoer

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Trådløst automatiksystem EKO-TME/TSE

Trådløst automatiksystem EKO-TME/TSE Trådløst automatiksystem EKO-TME/TSE Trådløst automatiksystem Det trådløse automatiksystem EKO-TME/TSE anvendes til automatisk overvågning og funktionskontrol af forskellige brandspjæld og trykaflastningsspjæld

Læs mere

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380.

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. MVT380 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. Denne manual viser hvordan du installerer enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

CP1000. Brugermanual

CP1000. Brugermanual secure open Kode & Proximity CP1000 Mykey - Art. Nr: 480015 (sort), 480016 (hvid) Classic - Art. Nr.: 482015 (sort), 482016 (hvid) Brugermanual CP1000_usermanual_DANjun15 Conlan ApS Speditørvej 2A DK-9000

Læs mere

UniLock System 10. Manual til Interface fra Assa Abloy Aperio til UniLock. Version 1.0 Revision 150206

UniLock System 10. Manual til Interface fra Assa Abloy Aperio til UniLock. Version 1.0 Revision 150206 UniLock System 10 Manual til Interface fra Assa Abloy Aperio til UniLock Projekt PRJ173 Version 1.0 Revision 150206 Interfaceprint som giver mulighed for at styre op til 4, 8 eller 16 online trådløse låse

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Hurtigt i gang med LinMot DeviceNet til Allen Bradley Logix Plc

Hurtigt i gang med LinMot DeviceNet til Allen Bradley Logix Plc Hurtigt i gang med LinMot DeviceNet til Allen Bradley Logix Plc INDHOLD Indledning...2 EL-Diagram E1100:...3 Logik Forsyning til LinMot:...6 Set Node adresse...7 DeviceNet CAN forbindelse til PLC...10

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre Postregistrering Eksamensprojekt i Lavet af: Frantz Furrer Vejleder: Claus Borre Side af 4 Titelblad: Skolens navn: Svendborg Tekniske Gymnasium - Rapport: Rapportens titel: Postregistrering Side antal:

Læs mere

I/O Extender - installations- og brugervejledning

I/O Extender - installations- og brugervejledning DK I/O Extender - installations- og brugervejledning Indholdsfortegnelse side 1. Applikation og funktion.....................................................3 1.1. LED lys diode........................................................3

Læs mere

Kode & Mifare CM1000. Brugermanual

Kode & Mifare CM1000. Brugermanual secure open Kode & Mifare CM1000 Mykey - Art. Nr: 480010 (sort), 480011 (hvid) Classic - Art. Nr.: 482010 (sort), 482011 (hvid) Brugermanual CM1000_usermanual_DANjun15 Conlan ApS Speditørvej 2A DK-9000

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

ErgoSafe 2005. Beskrivelse af stik og indikatorer

ErgoSafe 2005. Beskrivelse af stik og indikatorer ErgoSafe 005 Beskrivelse af stik og indikatorer Printtavlen er forsynet med en række stik og indikatorer. Denne vejledning indeholder en beskrivelse af hvert enkelt element. Den kvadratisk formede pude

Læs mere

Duplex 312 FJERNAKTIVERING, OVERVÅGNING OG STYRING Brugermanual Varenr. 009012

Duplex 312 FJERNAKTIVERING, OVERVÅGNING OG STYRING Brugermanual Varenr. 009012 Brugermanual, Duplex 312, Side 1 Duplex 312 FJERNAKTIVERING, OVERVÅGNING OG STYRING Brugermanual Varenr. 009012 Sådan virker Duplex 312 Funktionsoversigt Brugermanual, Duplex 312, Side 2 GSM styring og

Læs mere

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse X88S SMS fjernstyring til sommerhuse X88s er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 6 indgange 8 relæudgange 2 temperaturfølere Billig i drift, intet abonnement. Kan køre på taletidskort. Nem og hurtig montering.

Læs mere

KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL. EQ-kontakt. Tænd/slukknap. Surroundknap.

KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL. EQ-kontakt. Tænd/slukknap. Surroundknap. KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL EQ-kontakt Tænd/ slukknap Kildeknap Lydstyrkeknapper Surroundknap Bluetoothknap Optisk indgangsstik Auxindgangsstik

Læs mere

Betjeningsvejledning. SMS modul

Betjeningsvejledning. SMS modul Betjeningsvejledning SMS modul HW: P052A.0517 / MC35i SW: P052ASMS.070628 LBJ electronic, DK-7100 Vejle Før du tager dit nye SMS modul i brug, er det vigtigt, at du gennemlæser denne vejledning, og udfører

Læs mere

K8048 PIC PROGRAMMER BOARD

K8048 PIC PROGRAMMER BOARD K8048 PIC PROGRAMMER BOARD K8048 2003 Velleman Components Velleman Kits Welcome to the exciting world of Velleman Kits. Velleman Kit is known all over the world for our High Quality electronic kits. Our

Læs mere

KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER QUICK-GUIDE. F4-C VERSION (0,75 315 kw)

KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER QUICK-GUIDE. F4-C VERSION (0,75 315 kw) KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER ANTRIEBSTECHNIK QUICK-GUIDE F4-C VERSION (0,75 315 kw) REGAL A/S Industrivej 4, DK - 4000 Roskilde Tlf. 46 77 70 00 Fax 46 75 76 20 regal@regal.dk www.regal.dk Forord Denne

Læs mere

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Radio Frequency Identification Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Hvad er RFID I starten af 70'erne blevet stregkoden opfundet til at gøre det lettere at handle. Stregkoden kunne huske et

Læs mere

QUICKVEJLEDNING til 4-moduler. Montering

QUICKVEJLEDNING til 4-moduler. Montering QUICKVEJLEDNING til 4-moduler Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes

Læs mere

Bluetooth Art. Nr.: 460300. Brugermanual

Bluetooth Art. Nr.: 460300. Brugermanual BT 1000 Bluetooth Art. Nr.: 460300 Brugermanual BT1000v.2 User Man. DANfeb11 Conlan ApS - Speditørvej 2A - DK-9000 Aalborg - Tlf.: +45 7240 6003 - Fax: +45 9632 0022 www.conlan.dk - info@conlan.dk Side

Læs mere

RAM. Motherboard. Cd-rom Drev:

RAM. Motherboard. Cd-rom Drev: RAM Ram er en lille lagerenhed som er med til at gøre computeren hurtigere. RAM står for random acces memory. I driften i computeren bliver data behandlet og bearbejdet og det foregår i det arbejdslager

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED Side 1 til tænd-sluk enheden Introduktion Med tænd-sluk enheden fra LOCKON kan du styre strømmen i din bolig. Du kender princippet fra de traditionelle tænd-sluk ure, der

Læs mere

Application Note: AN-Z05

Application Note: AN-Z05 Application Note: AN-Z05 Opsætning af zense PC-boks og LAN router for kommunikation via internettet. Indledning Dette dokument beskriver et eksempel på opsætning af PC-boksen, model PLM-2110ULT, til brug

Læs mere

Tekniske krav til spiludbydere i forbindelse med opnåelse af tilladelse til at udbyde online spil i Danmark

Tekniske krav til spiludbydere i forbindelse med opnåelse af tilladelse til at udbyde online spil i Danmark Tekniske krav til spiludbydere i forbindelse med opnåelse af tilladelse til at udbyde online spil i Danmark Version 1.10 Versionshistorik Version Dato Opsummerende beskrivelse af ændringer 1.00 2010-10-5

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. living connect. Installations- og Brugervejledning. Danfoss Heating Solutions

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. living connect. Installations- og Brugervejledning. Danfoss Heating Solutions MAKING MODERN LIVING POSSIBLE living connect Installations- og Brugervejledning Danfoss Heating Solutions 2 living connect Tak fordi du købte et Danfoss produkt Danfoss Heating Solutions 3 Indhold 1. Systemoversigt....5

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Embedded controller, almen.

Embedded controller, almen. Ver. 310807 s. 1 Bilag 3 Valgfri specialefagskatalog Data- og kommunikationsuddannelsen Undervisningsministeriet September 2007 /Steen Albertsen Ver. 310807 s. 2 Embedded controller, almen. Varighed 1

Læs mere

Design & Produktion. Valle Thorø. Sønderborg. ELektronik. ( Pendler-ordning gør det muligt! )

Design & Produktion. Valle Thorø. Sønderborg. ELektronik. ( Pendler-ordning gør det muligt! ) Design & Produktion Valle Thorø Sønderborg ELektronik ( Pendler-ordning gør det muligt! ) 1.G 2.G 3.G Teknologi B Teknologi B Evt. teknologi A Teknikfag, Elektronik 5 lekt. Pr uge 5 lekt. Pr uge 9 lekt.

Læs mere

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,

Læs mere

Dr.Sherlock INSTALLATION. 1.0 Diagram TEMPERATUR - OVERVÅGNING

Dr.Sherlock INSTALLATION. 1.0 Diagram TEMPERATUR - OVERVÅGNING Dr.Sherlock TEMPERATUR - OVERVÅGNING 1.0 Diagram INSTALLATION Kabel til følere skal være type FLEX YSY-JZ eller lignende. Det må gerne være en multileder med fælles skærm. Det er også muligt at køre med

Læs mere

APA 100. Installationsmanual

APA 100. Installationsmanual APA 100 Side 2 1. Generelt... 3 2. Sender... 3 2.1 Ledninger - stik ben 1-8... 3 2.2 Kaldeknap på senderenheden... 3 2.3 Hvid ledning IGN - Tænding... 3 3. Modtager... 4 3.1 Tænd/sluk knap på siden af

Læs mere

PegaSys. Elektronisk adgangskontrol. Enkel uden på - avanceret inden i...

PegaSys. Elektronisk adgangskontrol. Enkel uden på - avanceret inden i... PegaSys Elektronisk adgangskontrol Enkel uden på - avanceret inden i... PegaSys fleksibel adgangskontrol En moderne, dynamisk virksomhed stiller krav til fleksibilitet, infrastruktur og forskellige adgangsniveauer

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Cruise E-Drive Vejledning. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 13

Cruise E-Drive Vejledning. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 13 EL-PAS -Cruise II ANDROID Cruise E-Drive Vejledning LP www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S Side 1 / 13 Indhold Denne vejledning indeholder instruktion og brug at Cruise Android App, hentet fra Android Marked.

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA Side 2 til nyt videokamera Introduktion Det nye videokamera er et IP-videokamera, der tilsluttes trådløst til din router. Videokameraet fungerer sådan, at du kan se videooptagelser

Læs mere

MVT800 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT800.

MVT800 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT800. MVT800 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MVT800. Denne manual viser hvordan du installerer enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse Driftvejledning snr: PAR-550-SYS-DK-041223 F System beskrivelse PAR 550 Konstant tryk regulering Beskrivelse Billede Forsyning 1x230V+PE Konstanttrykregulering plug & play RS 485 kontrolleret PAR-550-SYS

Læs mere

Manual SMARTCD.G2 02.2015

Manual SMARTCD.G2 02.2015 02.2015 2 / 14 1 Anvendelsesområde... 3 2 Sikkerhedsanvisninger... 4 3 Leverancens omfang... 5 4 Tilslutning til PC/laptop... 6 5 Opladning af batterier... 7 6 Idrifttagning... 8 7 Konfiguration af Bluetooth

Læs mere

2014-09. TC06 Brugermanual

2014-09. TC06 Brugermanual 2014-09 TC06 Brugermanual 1. Isæt SIM kort Inden SIM kort isættes bør du sikre at PIN kode ikke er aktiveret. Dette gøres ved at sætte kortet i en telefon. Kortet skydes ind fra siden, med guld-kontakterne

Læs mere

TM100 Brugermanual 2014-07

TM100 Brugermanual 2014-07 TM100 Brugermanual 2014-07 1. Pakkens indhold GPS enhed Relæ Manual Kabel 1. SIM kort Inden SIM-kort isættes bør du sikre at PIN kode ikke er aktiveret. Dette gøres ved at sætte kortet i en telefon. Kortets

Læs mere

CAN BUS alarm AK4405 Snapguide med oversigt over ledninger fra sirene og modul

CAN BUS alarm AK4405 Snapguide med oversigt over ledninger fra sirene og modul CAN BUS alarm AK4405 Snapguide med oversigt over ledninger fra sirene og modul Denne snapguide er ikke en komplet monterings- eller brugeranvisning, men en oversigt over ledninger og funktioner. Ved bestilling

Læs mere

CAN BUS alarm AK4405 Oversigt over ledninger fra sirene og modul.

CAN BUS alarm AK4405 Oversigt over ledninger fra sirene og modul. CAN BUS alarm AK4405 Snapguide med oversigt over ledninger fra sirene og modul Denne snapguide er ikke en komplet monterings- eller brugeranvisning, men en oversigt over ledninger og funktioner. Der findes

Læs mere

Design Systemkald. User-mode Linux, The Linux kernel/325-2004

Design Systemkald. User-mode Linux, The Linux kernel/325-2004 Tracing tråden afbryder systemkaldet via ptrace Systemkaldet til værten ændres til getpid Processens stak manipuleres til at kalde kernen Kernen returnerer til processen Design Systemkald Design Startup/shutdown

Læs mere

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder.

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder. Noise Detector 100 Indhold Side Hvad er ND100 2 ND-100 kan bruges i maskiner med 2 Fejl loggen. 2 Bruger indstilling af støj følsomhed ( kun v.1-05 og v.2-10 ) 2 Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3 Alarm

Læs mere

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre 1 SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre Vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang mail: ssi@svane-el.dk http: svane-el.dk 2 System for

Læs mere

DK-Unit Point version 2.xx til PWE 37

DK-Unit Point version 2.xx til PWE 37 Beskrivelse af DK-Unit til Point Yomani og Xenta Dankort terminaler DK-Unit programmet er udviklet til at kunne benyttes sammen med forskellige applikationer, hvor man ønsker at kunne danne en Dankort

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

SIDE MOBILSTATION Mobilstation 3 Tilslutning 3 Menu (Tastefunktioner) 4 Sprogudvalg 4

SIDE MOBILSTATION Mobilstation 3 Tilslutning 3 Menu (Tastefunktioner) 4 Sprogudvalg 4 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE MOBILSTATION Mobilstation 3 Tilslutning 3 Menu (Tastefunktioner) 4 Sprogudvalg 4 Oprette / Konfigurerer Lokomotiver Kørsel (Tastefunktioner) 5 Anlæg Lokomotiv med Lokomotiv-kort

Læs mere

VEJLEDNING Drift og vedligehold Teknisk data Fejlsøgning Tilslutning af strøm Udbygning af antal styreenheder Opstart af gulvvarmestyring Kontakt info

VEJLEDNING Drift og vedligehold Teknisk data Fejlsøgning Tilslutning af strøm Udbygning af antal styreenheder Opstart af gulvvarmestyring Kontakt info VEJLEDNING Drift og vedligehold Teknisk data Fejlsøgning Tilslutning af strøm Udbygning af antal styreenheder Opstart af gulvvarmestyring Kontakt info DLP 241- og 841 M00 0SE SEITRON TRÅDLØS STYREENHED

Læs mere