Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik En klyngedrevet vækstpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik 2015-2018. En klyngedrevet vækstpolitik"

Transkript

1 Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik En klyngedrevet vækstpolitik

2 Hver gang Skive Kommune opnår 1 million kroner i turismeforbrug, så er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,4 job (årsværk), kroner i værditilvækst og skatteindtægter på kroner. (VisitDenmark, 2013) Side 2

3 TITELBLAD Titel: Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik en klyngedrevet vækstpolitik. Udarbejdet af Hird&Ko ApS. og KvistgaardConsulting for Skive Kommune i regi af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og i tæt samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Tak til alle aktører, der har bidraget med viden, engagement og tid til denne politik. Side 3

4 Indhold DEL 1: INDLEDNING Baggrund Politikkens motor Proces og fremgangsmåder Roller... 7 DEL 2: BAGGRUND FOR TURISME- OG OPLEVELSESPOLITIKKEN Turismen i Danmark Turismen i Skive Kommune Betydning for Skive Kommune Turismens nye strukturer DEL 3: OBSERVATIONER OG UDFORDRINGER Opsamling på fokusgruppeinterviews Opsamling på hovedspørgsmål DEL 4: TURISME- OG OPLEVELSESPOLITIKKEN Politikkens klynger Politikkens overordnede mål Turismepolitiske indikatorer Generelle indsatsområder Specifikke klyngeindsatsområder Potentielle klynger Specifikke klyngeindsatsområder Klynger under udvikling Del 5: BILAG BILAG 1: Litteraturliste BILAG 2: Interviewpersoner BILAG 3: Aktørernes indsatser som første prioritet Om forfatterne Side 4

5 DEL 1: INDLEDNING 1.1 Baggrund Skive Kommunes Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg har ønsket en revideret turisme- og oplevelsespolitik i Skive Kommune, som kan fortsætte det gode arbejde, der er udført fra 2010 til En revision betyder, at ikke alt ændres, men at der arbejdes videre med de dele af politikken, der har fungeret godt. Baggrunden for revisionen er, at Skive Kommune for første gang i 2010 fik en selvstændig turisme- og oplevelsespolitik, der dækkede perioden Målet med den reviderede politik, der skal indgå som et særskilt område under Skive Kommunes erhvervspolitik, er at få skabt hensigtsmæssige og effektive rammer for udviklingen af turisme og oplevelsesøkonomi i Skive Kommune i perioden (Erhvervsog Arbejdsmarkedsudvalgets kommission for den reviderede politik). Formålene med den reviderede turisme- og oplevelsespolitik er at Være arbejdspladsgenererende. Det er vigtigt for Skive Kommune, at der skabes så mange arbejdspladser som muligt i de kommende år. I forhold til turisme går det allerede den rigtige vej med en stigning fra 2009 (446 årsværk) til 2011 (675 årsværk) på 229 årsværk. Det er en stigning på 51,4%. Denne positive udvikling skal fortsætte i de kommende år. Generere flere overnattende turister. Det er en vigtig opgave at arbejde målrettet på at få flere turister til at for det første at overnatte og for det andet at overnatte længere tid hos overnat ningsstederne i Skive Kommune. Der skal være gode grunde til at besøge og blive i Skive Kommune. Overnatningstallene viser, at det går den rigtige vej. I 2009 var der registrerede kommer cielle overnatninger, og i 2013 var der registrerede kommercielle overnatninger i Skive Kommune. Det er en mindre stigning på 0,6%. Det går i den rigtige retning. Sætte yderligere fokus på indtægtsfokuseret oplevelsesudvikling. Det er helt centralt for udviklingen af Skive Kommune, at der sættes yderligere fokus på at skabe oplevelser, som turister og lokale vil betale penge for. Oplevelser skaber omsætning og dermed indtægter for alle i Skive Kommune. Turisme og oplevelser er stedbundne aktiviteter. De kan ikke flyttes væk fra området. Man skal komme til området for at opleve lige netop Limfjordens skønhed ved blandt andet Fur, det maritime miljø ved Glyngøre med satsning på dykning, middelalderen ved Spøttrup Borg, æblebyen Rødding, Jenle, Skive Festivalen, Taroks hjemegn, Ørslev Kloster med meget mere. 1.2 Politikkens motor Turisme- og oplevelsespolitikken udpegede en række klynger som den centrale motor for væksten i turisme- og oplevelsesøkonomien i Skive Kommune. Klyngemotoren har generelt fungeret, og det er derfor besluttet at fortsætte arbejdet med klyngerne som vækstmotor i Skive Kommune. Side 5

6 En klynge inden for turisme og oplevelsesøkonomi er ikke det samme som en klynge inden for eksempelvis industri. Silicon Valley i USA fremhæves ofte som et eksempel til efterlevelse, når der tales om klynger. Her fremhæves det, hvordan en række IT-virksomheder igennem mange år har været hinandens samarbejdspartnere og konkurrenter på én og samme tid. Det er imidlertid vigtigt at notere sig forskellene på industriklynger og turisme- og oplevelsesklynger. Industriklynger beskæftiger sig med konkrete produkter, der i og for sig kan produceres hvor som helst. Turisme- og oplevelsesklynger tager ofte udgangspunkt i noget stedbundent. Noget som kun findes dette ene sted. Eksempelvis er der en helt særlig natur, kultur, historie og stemning på Fur, som ikke findes noget andet sted. En turisme- og oplevelsesklynge er også meget afhængig af lokalbefolkningens opbakning. I en industriklynge er lokalbefolkningen stort set ligegyldig. Den er blot en ressource, som virksomhederne kan trække på. I en turisme- og oplevelsesklynge er lokalbefolkningen en central del af selve produktet, da lokalbefolkningen selv er et produkt af det sted, som de har valgt at bo. På Fur oplever gæsterne også de lokale som en del af produktet Fur. Grundlæggende er opskriften for succes med turisme- og oplevelsespolitikken følgende: Natur + Kultur + Konkrete produkter + Klynger = Vækst Oplevelsesklyngerne kan sammen med Skive Kommune og SET ses som producenterne, der producerer interessante og relevante produkter til gæsterne. Især SET og samarbejdet med klyngerne udgør det konkrete produktionsapparat, der udvikler, pakketerer, markedsfører og sælger produkter til de kunder, der efterspørger disse produkter. På den måde er der i politikken størst fokus på producentvinklen, mens der i politikkens konkrete handlingsplan også vil være fokus på gæsterne via gæsteanalyser, markeds analyser med videre. Turisme- og oplevelsespolitik fortsætter arbejdet med turisme- og oplevelsesklynger som grundlag for vækst i Skive Kommune. 1.3 Proces og fremgangsmåder Der er gennemført 3 fokusgruppeinterview med i alt 22 aktører bredt fordelt ift. geografi og erhverv samt ét enkelt telefoninterview. De 3 fokusgruppeinterview er gennemført i uge 34 med efterfølgende bearbejdning. Interviewene har resulteret identifikation af knap 90 indsatser. I Bilag 3 ses en liste over alle de indsatser, som deltagerne havde som første prioritet. Revisionen af turisme- og oplevelsespolitik tager udgangspunkt i 3 grundlæggende spørgsmål: a. Passede politikken dengang til situationen ift. området, ressourcerne og kulturen for samarbejde og turismeudvikling i Skive Kommune? b. Kunne politikken og tankegangen heri accepteres af politikere, embedsværket og turismeaktørerne? c. Kunne politikken føres effektivt ud i livet? Hvad lykkedes, og hvad lykkedes ikke? Hvordan har reaktionen været på de konkrete tiltag i politikken? Side 6

7 Se del 3 for en nærmere redegørelse for svarene. 1.4 Roller En turisme- og oplevelsespolitik er dybt afhængig af de mange aktører, der skal udføre den. Politikken gør det ikke alene. Private turismeaktører, lokalbefolkning, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Skive Kommune er alle centrale aktører i udmøntningen af politikken hver især og sammen. Først og fremmest er politikken afhængig af, at de private turismeaktører tager politikken til sig og arbejder med den. Dernæst er det afgørende, at lokalbefolkningen kan se meningen med, at man følger politikken. På den måde involveres borgerne også i at udføre de mange tiltag, der ligger i politikken. Politikken er et aktivt værktøj, der skal bidrage til vækst og udvikling, og det kan kun ske, hvis de private turismeaktører og lokalbefolkningen aktivt støtter op om politikken. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) er en aktiv part i at udføre politikken. SET arbejdet tæt sammen med de private turismeaktører på den ene side og Skive Kommune på den anden side. Blandt andet har det siden 2010 været et koordineringsudvalg mellem SET og Skive Kommune, der har arbejdet med udførelsen af den første politik gennem en konkret handlingsplan. Handlingsplanen er den konkrete udmøntning af politikken. Skive Kommunes rolle er at beslutte politikken og koordinere arbejdet med andre politikker og planer. På den måde sikres en rød tråd gennem alle politikker og planer, og det sikres, at de enkelte handlinger passer ind i en større sammenhæng, så målene kan nås til gavn for alle i Skive Kommune. Skive Kommune støtter op om igangsætning af initiativer i kommunen på en række forskellige måder afhængigt af det enkelte initiativ. Når initiativet er kommet godt i gang, trækker Skive Kommune sig væk for at lade initiativet blomstre lokalt. Det er også Skive Kommunes rolle i turisme- og oplevelsespolitikken. Side 7

8 DEL 2: BAGGRUND FOR TURISME- OG OPLEVELSESPOLITIKKEN Skive Kommunes muligheder inden for turisme- og oplevelsesområdet afhænger af en række eksterne og interne forhold. Forhold, som Skive Kommune i større eller mindre udstrækning har indflydelse på. Disse forhold er derfor vigtige at kortlægge for derved at skabe det rette fundament at arbejde videre på. VisitDenmark (2013) fastslår, at 390 millioner kroner af Skive Kommunes samlede turismeforbrug på 482 millioner kroner i 2011 stammer fra danske gæsters forbrug. Det betyder, at 81% af det samlede turismeforbrug stammer fra danske gæster. I forhold til brug af ressourcer til udvikling og markedsføring har det stor betydning at vide, at 81% af gæsterne er danske. Med så mange gæster fra Danmark kan det ikke nytte noget at kaste alle markedsføringsmidlerne over på eksempelvis det kinesiske marked. 2.1 Turismen i Danmark Turismen i Danmark er vigtig for Danmark som sådan og for de enkelte områder helt specifikt. Det kan ses af en række tal, der fortæller en vigtig historie om turismens betydning. I 2012 var der ifølge VisitDenmark (2014) i alt 44,4 millioner overnatninger i Danmark. I 2013 skabte turismen en omsætning på 87,2 milliarder kroner, og der skabes jobs direkte og indirekte via turisme. I alt genererer turisme i Danmark 35 milliarder kroner i moms, afgifter og skatter. Omsætningen fordelte sig i 2013 på 46,1 milliarder kroner på turismeprodukter, mens 25,6 milliarder kroner ligger i detailhandlen, og 15,6 milliarder kroner ligger i kategorien andet. Det betyder, at turisme har en stor og vigtig rolle at spille i erhverv, som ikke nødvendigvis ser sig som en del af turismen. Detailhandlen har traditionelt mange steder svært ved at se, at turisterne betyder meget for omsætningen. Med 25,6 milliarder kroner må det siges at være ganske klart, at turisternes forbrug har stor afsmittende effekt for en række andre brancher end netop turismen. Der var i ,8 millioner overnatninger fra udenlandske turister. Det gør Danmark til den største turismedestination i Norden. Turisme er i Danmark det tredjestørste eksporterhverv med en andel på 3,6%, overgået af transport 23,4% og næringsmidler på 8,9%. Region Midtjylland er den tredjestørste turismeregion i Danmark efter Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Region Midtjylland har en turismeomsætning på 15,7 milliarder kroner, og der skabes jobs via turisme i regionen. Med Skive Kommunes turismeomsætning på 482 millioner kroner i 2011 er der et pænt stykke op til Københavns 19,4 milliarder kroner og Vardes 2 milliarder kroner i omsætning. Frederikshavn, der ligger på 10. pladsen, har en omsætning på 1,6 milliarder kroner i Side 8

9 VisitDenmark har spurgt udenlandske turister, hvorfor de besøger Danmark. Det er der kommet et udmærket billede ud af. Billedet understreger, at det er et blandet billede af Danmark, som turisterne har. Der er med andre ord mange forskellige elementer, som spiller og potentielt kan spille en væsentlig rolle for den enkelte turists oplevelser af et sted. Figur 1: Turisternes årsager til besøg i Danmark. Kilde: VisitDenmark, 2014 Turismeproduktet er således komplekst og dybt afhængig af, at de enkelte elementer spiller sammen. At lokalbefolkningen forstår, hvilken rolle den spiller, når gæsterne kommer på besøg. At overnatningsstedet og attraktionen forstår, at de skal spille sammen med lokalbefolkningen. Og at de offentlige aktører forstår, at det er vigtigt for gæsternes samlede forståelse, at der faktisk er offentlige toiletter i god stand, at der er gode veje, at der er rent og pænt på gader og stræder, og at der som i Skive Kommunes tilfælde faktisk er sikret adgang til Limfjordens herligheder gennem eksempelvis et righoldigt antal badebroer. 2.2 Turismen i Skive Kommune VisitDenmark har udført en række turismeøkonomiske beregninger (VisitDenmark, 2013) for SET for at have et pejlemærke for arbejdet med turisme- og oplevelsespolitikken. Dette afsnit er ikke en komplet gennemgang af VisitDenmarks materiale, men blot de væsentligste punkter, der illustrerer turismens betydning i Skive Kommune. For hver 1 million kroner i omsætning skabes der 1,4 jobs (årsværk) i Skive Kommune. Dette er et væsentligt udgangspunkt for politikken og de muligheder, som politikken skal skabe. Ifølge VisitDenmarks turismeøkonomiske beregninger for Skive Kommune i 2011 var der et samlet turismerelateret forbrug på 482 millioner kroner. Dette er en stigning på 10,6% fra Heri skal især bemærkes, at festivalgæster (46 mio.), eget feriehus (118 mio.) og besøg hos familie/venner (49 mio.) er markante poster i regnskabet. Skive Kommune har i perioden fortsat sin vækst i antal kommercielle overnatninger. I perioden var der en positiv udvikling på 0,6 %. I 2009 var der registrerede kommercielle overnatninger i kommunen, mens der i 2013 var registrerede kommercielle overnatninger. Med til billedet hører, at der i både 2010 og 2011 var et mindre dyk i forhold til Tallene stammer fra 8 campingpladser, 2 hoteller og 1 vandrehjem i kommunen. Side 9

10 Turismen i Skive Kommune skaber i årsværk, hvilket ikke er ensbetydende med 675 jobs - men formentlig flere. Mange har bibeskæftigelse inden for turisme. 675 årsværk udgør ifølge VisitDenmark knap 3% af Skive Kommunes beskæftigede. Turismens beskæftigelsesmæssige betydning i Skive Kommune er steget fra 2% til 3% fra 2009 til Det er værd at bemærke, at turismeomsætningen i Skive Kommune afstedkommer beskæftigelse i andre beskæftigelsesgrupper end den turismespecifikke gruppe med 393 årsværk, nemlig inden for detailhandel med 176 årsværk og andre brancher med 217 årsværk (bl.a. ejendomsmæglere, bolig- og husleje, erhvervsservice mv.). Turismen har således stor betydning for beskæftigelsen ud over den direkte turismerelaterede beskæftigelse. Turismen i Skive Kommune skaber en værditilvækst på 232 millioner kroner i 2011 mod 218 millioner kroner i Værditilvæksten udgør 2% af kommunens samlede værditilvækst. Dette er 1,4% under regionsgennemsnittet og 0,6% under landsgennemsnittet. Turismen skaber et skatteprovenu på 176 millioner kroner i 2011 mod 171 millioner kroner i Dette udgør 3,5% af kommunens samlede skatteprovenu i I 2009 var tallet 3% af kommunens samlede skatteprovenu. Målt på turismeforbrug er Danmark markant Skive Kommunes største marked med 81 % svarende til 390 millioner kroner i 2011 mod 354 millioner kroner i 2009, mens udlændinge kun fylder 19 % fordelt på Tyskland (7 % - svarende til 36 millioner kroner), Norge (3 % - svarende til 15 millioner kroner), Sverige (2 % - svarende til 8 millioner kroner), Holland (1 % - svarende til 6 millioner kroner) med flere. Langt den største del af turismeomsætningen i 2011 stammer fra ferieturisme med 79,5% med 383 millioner kroner, mens resten 20,5% med 98 millioner kroner stammer fra erhvervsturisme. Hovedparten af turismeomsætningen kommer fra overnattende gæster (89%), mens de resterende 11% stammer fra endagsturisme. Hvad angår feriehusudlejningen oplevede Skive Kommune et ret stort fald i antal kommercielle overnatninger på 18,4 % fra i 2008 til i I 2012 var der kommercielle overnatninger i lejet feriehus. I 2013 var der kommercielle overnatninger i lejet feriehus. Feriehusudlejningen synes at svinge en del, og det kunne synes hensigtsmæssigt at dykke mere ned i forklaringer på disse udsving. I Skive Kommune er der en markant sæsonafhængighed. 67% af alle turisternes overnatninger ligger fra maj til august. Dette svinger dog ligt afhængig af overnatningsform. Camping- og lystbådovernatninger ligger suverænt i juli, mens forretningsrejsende fordeler sig ud over hele året med to sæsoner, nemlig forår og efterår. Den største post i turismeregnskabet i Skive Kommune stammer fra overnatning i eget feriehus (landligger kulturen). Andelen er 25% af det samlede turismeforbrug i kommunen. Det er noget over regionsgennem snittet på 9% og landsgennemsnittet på 8%. Udtrykket landliggerkultur refererer til det faktum, at ejerne af feriehusene i Skive Kommune helst bruger dem selv i stedet for at udleje dem kommercielt. Feriehusene bruges typisk fra april til oktober ganske ofte som bolig, hvorfra kørsel til og fra arbejde foregår. Side 10

11 2.3 Betydning for Skive Kommune Skive Kommunes vigtigste marked er det danske. Det giver derfor rigtig god mening i den kommende periode at udvikle produkter, der henvender sig til det danske marked. I forhold til værditilvækst ligger Skive Kommune lavere end såvel regions- som landsgennemsnittet. Dette skyldes ganske givet den lave kommercielle udlejningsgrad på feriehusproduktet. Skive Kommune har feriehuse, der fortrinsvist benyttes af landliggere altså personer, der bruger feriehusene til eget brug mest i sommerhalvåret og hvorfra der pendles til arbejde og tilbage. Til sammenligning har Ringkøbing-Skjern Kommune en værditilvækst på 8,3% af den samlede værditilvækst. Dette skyldes givetvis de godt feriehuse i kommunen, der har en kommerciel udlejningsprocent på 51% % af alle overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune stammer fra kommercielle udlejninger i feriehuse. I Skive Kommune udgør overnatningssektoren (alle overnatningsformer, der kan registreres) 12% svarende til 29 mio. kr. af den samlede turismeskabte værditilvækst på 232 millioner kroner. Det må derfor være hensigtsmæssigt, hvis der ydes en større indsats for at øge værditilvæksten gennem flere kommercielle udlejningsuger i feriehusene. Det må være et mål at øge den kommercielle udlejningsprocent på feriehusene fra nuværende 2,3%. En betingelse for at dette kan lykkes er, at der skabes en stærkere tiltrækningskraft til Limfjordsområdet. At der skabes en pull-faktor, der gør, at det bliver interesse i markedet for at leje feriehuse i Skive Kommune, og at ejerne af feriehusene dermed får et incitament til at leje feriehusene ud på kommercielle vilkår. Ferieturisme er Skive Kommunes største marked. Grundet de generelt manglende faciliteter til erhvervskonferencer af en vis størrelsesorden er det næppe hensigtsmæssigt at fokusere på dette marked. Det må dog ligge i baghovedet, at der kan tiltrækkes yderligere møder og konferencer til området. Men det kræver en opgradering på facilitetssiden. 2.4 Turismens nye strukturer Dansk turisme står over store omvæltninger, idet gamle strukturer ændres og justeres. Videncenter for Kystturisme, som blev etableret i 2012, nedlægges med udgangen af Det samme gør de regionale turismeudviklingsselskaber. I stedet etableres der tre nye udviklingsselskaber: Udviklingsselskabet Dansk Storbyturisme Udviklingsselskabet Dansk Kyst- og Naturturisme Udviklingsselskabet Dansk Erhvervs- og Mødeturisme. Samtidig etableres et nationalt turismeforum, der skal styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark, samt et nyt organ Dansk Turismes Advisory Board, der skal rådgive det nationale turismeforum. Det er hensigten, at de regionale selskabers og Videncenter for Kystturismes aktiviteter og viden / analyser med videre flyttes over i de tre nye udviklingsselskaber. Side 11

12 Det udviklingsselskab, som umiddelbart synes at have størst betydning for Skive Kommunes turismeindsats, er Udviklingsselskabet Dansk Kyst- og Naturturisme, som formentlig får base i Nordjylland. Her skal man blandt andet arbejde med et Vestkystpartnerskab og et Østersøpartnerskab. Umiddelbart er der ikke lagt op til, at der arbejdes med andre kyststrækninger, eksempelvis kyststrækningerne langs Limfjorden. Det kunne derfor synes hensigtsmæssigt med en oprettelse af et Limfjordspartnerskab, som vil kunne sikre adgang til nationale turismeudviklingsmidler på lige fod med Vestkysten og Østersøen. Det er imidlertid usikkert i skrivende stund (september 2014), hvordan strukturerne bliver, og hvem der konkret gør hvad, da Erhvervs- og Vækstministeriet har Forslag af 10. Juli 2014 til Lov om dansk turisme i høring hos relevante parter. Side 12

13 DEL 3: OBSERVATIONER OG UDFORDRINGER 3.1. Opsamling på fokusgruppeinterviews De 23 aktører, der har deltaget i fokusgruppeinterviewene og et telefoninterview, har gennemgående konkluderet, at turisme- og oplevelsespolitikken har været en succes. Det konkluderes bredt, at den har virket efter hensigten, og at der er sket en generel højnelse af kvalitet og indhold. Det konkluderes også, at klyngemetoden, som har været anvendt i perioden, har fungeret i Fur-klyngen, Glyngøre-klyngen og Spøttrup-klyngen, mens den ikke har fungeret i Skive-klyngen på trods af de mange projekter og aktiviteter, der faktisk findes i Skive. Grundlæggende kan det siges, at der mangler samling i Skive for, at der reelt kan tales om en klynge. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge nogle aktører i den sidste del af perioden har været en del knas med tovholderfunktionen i nogle af klyngerne. Dette, siges det, hænger sammen med interne ændringer i Skive Kommunes procedurer for klyngearbejdet. Det har sat arbejdet på stand-by, hvilket kunne indikere en vis afhængighed af eksterne støtte i opstartsarbejdet med klyngerne. I forhold til klyngearbejdet er det også ret markant, at nogle områder har følt sig pikeret over ikke at blive udnævnt til klynger. Det har tilsyneladende animeret disse området til at arbejde målrettet mod at blive klynge i revisionen af politikken. Dette gælder for Fjends / Nordfjends og Østsalling. Generelt peges der på, at der i revisionen af politikken bør arbejdes med kvalitet, oplevelsesindhold herunder events og synlighed gerne ved brug af klyngemetoden. På tværs af alle klynger, geografier og temaer kom det frem, at der er en ret markant usikkerhed blandt aktørerne om, hvorvidt alle kommunens forvaltninger faktisk er opmærksom på, at Skive Kommune har en politisk vedtaget turisme- og oplevelsespolitik. Helt konkret blev det nævnt, at der ikke synes at være et særligt dybt kendskab til politikken i alle forvaltninger. Eksempelvis problemstillingen med nedlæggelsen af badebroer, hvor der i politikken klart står, at adgangsforholdene til kysterne skal forbedres. Endvidere henvises der igen og igen til, at skiltning i Skive Kommune synes at blive forvaltet tilfældigt afhængigt af, hvem der håndterer den konkrete sag. Alt i alt står billedet tilbage af, at der mangler samspil mellem kommunens forskellige forvaltninger i forhold til turisme- og oplevelsespolitikkens betydning i forhold til forskellige sager. Bedre koordination internt i kommunen synes at være efterspurgt. Det er dog ikke noget, som politikken som sådan kan have som indsatsområde Opsamling på hovedspørgsmål Hovedspørgsmål Svar Passede politikken dengang til situationen ift. området, ressourcerne og kulturen for Der var tale om, at der for første gang skulle laves en samlet turisme- og oplevelsespolitik. Alt var nyt, og der var ikke gået særlig lang tid fra kommunalsammenlægningen i Derfor taler politikken om Side 13

14 samarbejde og turismeudvikling i Skive Kommune? fragmentering og anarki. Grundlæggende synes der at konsensus blandt aktørerne om, at politikken passede til situationen og præsenterede en række løsninger, som passede til de udfordringer, som Skive Kommune stod over for dengang. Politikken skabte grundlag for nye samarbejder både internt i den kommunale forvaltning og eksternt i de udpegede klynger. Dertil kommer, at politikken skabte en nødvendig irritation over ikke at være udpeget til at være klynge. Mellem Skive Kommune og SET har politikken bidraget til at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Der er etableret procedurer, som gør, at der er kortere vej til beslutninger end før politikken blev en realitet. Kunne politikken og tankegangen heri accepteres af politikere, embedsværket og turismeaktørerne? Kunne politikken føres effektivt ud i livet? Hvad lykkedes, og hvad lykkedes ikke? Hvordan har reaktionen været på de konkrete tiltag i politikken? Den grundlæggende tankegang om at arbejde fokuseret med klynger har været genstand for positive tilkendegivelser gennem hele perioden. Politisk blev politikken vedtaget. Embedsværket gik straks i gang med et implementere politikken, og en række turismeaktører gik i gang med arbejdet i klyngerne. På den måde var der accept af politikken og dens mange indsatser. Kort tid efter at politikken blev politisk vedtaget, blev der nedsat en arbejdsgruppe mellem Skive Kommune og SET med henblik på at lave en handlingsplan, der kunne føre politikken ud i livet. Denne handlingsplan følger politikken. Stort set alle punkter i politikken er med udgangen af 2014 gennemført, sat i gang eller planlagt. Det kan grundlæggende konkluderes, at klyngetilgangen er lykkedes. Det er lykkedes at få tre fungerende klynger op at stå. Den praksis, som lå til grund for valget af både klyngemetoden og de udvalgte geografier, blev effektivt til politik, som så igen blev til praksis gennem handlingsplanen. Det er ikke lykkedes at få Skive klyngen op at stå. Der har været forskellige tiltag undervejs, men ingen har grebet bolden i Skive. Generelt har der været opbakning til politikken politisk, i embedsværket og blandt aktørerne. Dog har der været en irritation blandt de dele af Skive Kommune, der ikke blev udpeget til at være klynge. Det har, synes det, skabt en frugtbar produktivitet i forhold til at søge om at komme i betragtning til revisionen af politikken. Dette har været støttet af Skive Kommune gennem facilitering af forskellige processer. Side 14

15 DEL 4: TURISME- OG OPLEVELSESPOLITIKKEN Turisme- og oplevelsespolitikken for Skive Kommune er en vækstdrevet klyngepolitik. Politikken skal skabe vækst gennem en fokuseret indsats på oplevelsesklynger, hvor de stærke og energiske baner vejen. Denne tankegang er en fortsættelse og forstærkning af tankegangen fra politikken fra I turismesammenhæng kan en klynge defineres som er en gruppe af virksomheder, foreninger eller enkeltpersoner, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden geografisk og/eller tematisk og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed, forening eller enkeltperson ikke kan opnå alene. (inspiration fra Reg X) Klyngetankegangen er en metode, som anerkendes på internationalt og nationalt niveau. Danmark har besluttet at satse mere på klynger i den generelle erhvervsudvikling gennem vedtagelse af et såkaldt klyngecharter i Der er også vedtaget roller, ansvar og principper for samarbejde mellem ministerier, regioner og kommuner om klynge- og netværksindsatsen i Danmark i november På internationalt niveau arbejder EU med begrebet Cluster Excellence, hvor klyngearbejdet er inddelt i 3 ligaer: Guld (internationalt), sølv (nationalt) og bronze (regionalt / lokalt). I Skive Kommuneplan benyttes begrebet oplevelsesklynger i forhold til at støtte udviklingen. Disse oplevelsesklynger er parallelle med klyngerne i den hidtidige politik fra , nemlig Fur, Glyngøre, Spøttrup og Skive. Skive Kommune ønsker med klyngerne: At skabe målrettet oplevelsesudvikling i de udpegede oplevelsesklynger. Der skal skabes flere aktiviteter, større fokus på oplevelsesudvikling, øget tiltrækningskraft, øget omsætning, flere arbejdspladser samt intern og ekstern investeringskraft i oplevelsesklyngerne At udnytte de geografiske og tematiske synergier, der er mellem oplevelsesklyngerne for på den måde at give et samlet større oplevelsesudbud til gæsterne samt de lokale beboere i Skive Kommune og de nærliggende kommuner At arbejde systematisk og målrettet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af turismebasisprodukter i hele kommunen og i de enkelte oplevelsesklynger. (Skive Kommuneplan ) Det giver således god mening at fortsætte arbejdet med klyngerne i Skive Kommunes fokusering på turisme og oplevelser strukturelt, indholdsmæssigt og økonomisk. Det giver også god mening at niveauinddele klyngearbejdet. Dels er det praktisk og dels er det hensigtsmæssigt i forhold til, at der allerede er høstet værdifulde erfaringer fra med klyngearbejdet i klyngerne Fur, Glyngøre og Spøttrup. Dertil kommer samarbejdet med Nykøbing Mors vedr. den maritime klynge mellem Nykøbing Mors, Glyngøre og Fur. Skive Kommune ønsker gennem turisme- og oplevelsespolitikken fortsat at støtte udviklingen i en række niveauinddelte oplevelsesklynger gennem en konstant fokusering på værdiskabende aktiviteter, der understøtter den enkelte klynges stedsånd. Skive Kommune ønsker ligeledes at støtte udviklingen på tværs af de enkelte oplevelsesklynger for at udnytte synergier i værdier, kultur, natur og temaer. Dette arbejde sker gennem en målrettet fokusering på værdikæder i hver oplevelsesklynge og imellem disse. Side 15

16 Skive Kommune er åben for, at der kan opstå hensigtsmæssige klynger på tværs af kommunegrænser som eksemplet med Nykøbing Mors. Denne type klynger hilses velkommen, hvis de fremmer Skive Kommunes mål med turisme- og oplevelsesindsatsen. 4.1 Politikkens klynger Skive Kommune ønsker at fortsætte arbejdet med at skabe en klyngestruktur, som er operationel og funktionel. Klyngestrukturen, som synes rodfæstet blandt aktørerne i Skive Kommune, skal ses i et udviklingsperspektiv og skal animere til udvikling, der hvor der er energi og kraft allerede, og / eller hvor der kan skabes energi og kraft. Udgangspunktet for Skive Kommunes satsning på klyngearbejdet har hele tiden været, at der skal være en energi til stede i en klynge, som rent faktisk kan flytte noget. Der skal kunne skabes noget værdifuldt i en klynge. Skive Kommune ønsker at skabe udvikling gennem tre klyngetyper. Potentiel klynge Klynge under udvikling Moden klynge Den potentielle klynge: I den potentielle klynge identificeres klyngens specialisering i relation til stedets ånd, historie, natur, kultur med videre. Der indgås uforpligtende samarbejder, og der opbygges fælles viden gennem analyser af stedet og virksomhederne/foreningerne/enkelt personerne på stedet. En klyngefacilitator hjælper klyngen igang, men det er klyngens medlemmer, der trækker det største læs. Der afholdes netværksmøder med input fra egne rækker og inviterede udefra. Klynge under udvikling: Der arbejdes med mere forpligtende samarbejdsformer, som løfter klyngens arbejde i forbindelse med blandt andet videndeling, klyngestrategi, studieture, seminarer, workshops, virksomhedsbesøg, branding af klyngen, kompetenceudvikling og nye projekter indenfor og udenfor klyngen. Der inddrages vidensinstitutioner i klyngearbejdet. Moden klynge: Her formaliseres samarbejdet, og mere forpligtende samarbejdsformer spiller en tiltagende rolle. Der arbejdes blandt andet med markedsanalyser og trendanalyser, branchekendskab, strategi og værdikædesamarbejde. Endvidere udvikles og styres projekter, og der udarbejdes dokumentation for og evaluering af klyngearbejdet. Samarbejdet med vidensinstitutioner udvides og udvikles. Målet med klyngepolitikken er på sigt, at alle klyngerne i Skive Kommune bliver Modne klynger. På den måde kan der skabes lokal udvikling, som når målsætningerne i denne politik og Skive Kommuneplan Lokal udvikling i klyngerne understøtter udviklingen i klyngerne, men den understøtter også udviklingen i hele Skive Kommune. Skive Kommune ønsker at fortsætte det gode arbejde, der har været i klyngerne Fur, Glyngøre og Spøttrup. Disse klynger har opnået en række gode resultater, der passer med Skive Kommunes mål. Disse tre klynger Side 16

17 betegnes som Klynger under udvikling, og her er der mange spændende projekter så som UNSECO Verdensarv på Fur, Salling Aquapark, Spøttrup Studegård og Rødding æblets by, der kan danne afsæt for den forsatte udvikling. Skive by skal ifølge kommuneplanen være lokomotivet for hele egnens udvikling. Der er mange aktiviteter i Skive by året rundt, som lokale beboere nyder godt af. Byudviklingsudvalget arbejder i øjeblikket med projekter, der på sigt kan komme til at gøre byen mere attraktiv for både borgere og turister. Imidlertid er der i Skive by ikke tegn på, at der er sket eller er ved at ske en samling af kræfterne, så der med rette kan tales om en klyngedannelse. Dette er der ingen klare indikationer på. Derfor betegnes Skive by som en potentiel klynge. Østsalling inklusive Jenle betegnes også som en potentiel klynge, da der i de seneste to år har været gennemført et større afklarings arbejde involverende en række aktører på Østsalling. Arbejdet har medført, at der er udarbejdet et konkret forslag til en Østkystrute og et klyngesamarbejde. Nordfjends har også taget en række initiativer til at kunne samle kræfterne i klyngeaktivitet. Der er igangsat og planlagt en række udviklingsprojekter, som skal udvikle og synliggøre de mange aktiviteter og oplevelser, der er i området. Endelig har Flyndersø og Sønder Lem Vig-området med såvel intern fra Skive Kommune som ekstern bistand fra Skov & Landskab, Københavns Universitet, gennemført et større strategiarbejde, der har ført en række aktører sammen om en fælles vision om Naturpark Flyndersø og en række mål for områdets udvikling frem mod Skive Østsalling Nordfjends Flyndersø og Sønder Lem Vig Potentiel klynge Fur Glyngøre Spøttrup Klynge under udvikling Moden klynge Klyngerne er motoren i Skive Kommunes Turisme- og Oplevelsespolitik , og det er klyngerne, der driver politikken frem mod at nå de overordnede mål. Klyngerne er udpeget til at være klynger, fordi der er en energi og et potentiale, der hver for sig og samlet kan løfte turismen og oplevelsesøkonomien i Skive Kommune i de kommende år. Som enhver anden motor skal klyngerne have et drivmiddel. Drivmidlet er i denne sammenhæng naturligvis den lokale energi. Men det er også finansiering af aktiviteterne i klyngerne. For at sætte fart på udviklingen opererer Skive Kommune med den model for klyngeudviklingsarbejdet, at der er bistand til afklarings arbejdet i en Potentiel klynge. Når klyngen udvikler sig, er det klyngen selv, der driver udviklingen. Hertil kommer, at Skive Kommune kan yde særlig bistand til særlige projekter, der måtte have en ekstraordinær betydning for udviklingen i såvel lokalområdet som i hele Skive Kommune. Et eksempel kunne være projektet med UNESCO verdensnaturarv på Fur. At blive udpeget som oplevelsesklynge indebærer et konkret stykke arbejde for de lokale aktører i klyngen. De lokale klyngeaktører forpligtiger sig således til at indgå i et samarbejde med hinanden og med Skive Side 17

18 Kommune om at arbejde sig frem til en definition af den enkelte oplevelsesklynges identitet. Gennem et formelt netværkssamarbejde er det herefter også de lokale aktører, der styrker og udnytter det potentiale, der ligger i den enkelte oplevelsesklynge. I klyngenetværket spilles de enkelte aktørers egne produkter, ideer og ikke mindst arbejdskraft aktivt ind som en del af hele klyngens udvikling. Formålet er i fællesskab at skabe flere værdiskabende aktiviteter og produkter og dermed øget omsætning i klyngerne. Erfaringerne fra klyngearbejdet i Turisme- og Oplevelsespolitik viser, at klyngearbejdet kræver, alle parter omkring oplevelsesklyngerne samarbejder og lægger ressourcer i dette arbejde for at opnå succes. 4.2 Politikkens overordnede mål Politikken har 3 overordnede mål, som omsætter politikkens formål (Del 1: Indledning). Målene er ambitiøse, hvilket kræver en samlet indsats fra alle, der i Skive Kommune arbejder inden for turisme- og oplevelsesområdet. At være arbejdspladsgenererende. For hver overnatning en turist foretager skal døgnforbruget øges, så der samlet set i turismen og uden for turismen genereres en større omsætning med følgende behov for flere ansatte. Det er målet, at den samlede turismeskabte omsætning øges med 10% svarende til 48 millioner kroner frem mod At generere flere overnattende turister. Frem mod 2018 er det målet, at der skal ske en stigning i antal overnatninger i Skive Kommune på 5% svarende til flere overnatninger frem mod At sætte yderligere fokus på indtægtsfokuseret oplevelsesudvikling. For at målene om flere overnatninger og øget turismeskabt omsætning kan nås, skal der større fokus på at skabe indhold, som tiltrækker turister fra især Danmark, men også gerne fra nærmarkederne Norge, Sverige og Tyskland. Hver klynge skal afhængig af udviklingstrin minimum udvikle 2 produkter, der frem mod 2018 kan pakketeres og markedsføres. 4.3 Turismepolitiske indikatorer SET og Skive Kommune arbejder med et sæt indikatorer til monitorering af udviklingen inden for turisme og oplevelsesøkonomi. For at nå målene i denne politik benyttes nedenstående indikatorliste. Listen er ikke Side 18

19 udtømmende i forhold til alle de indikatorer, som man kunne ønske sig i en destination, men den indeholder de væsentligste, som kan bruges som pejlemærker. Indikator Registrerede kommercielle overnatninger Turismeforbrug 436 mio. kr. 482 mio. kr. Andel af samlet udbud 0,9% 1,5% Årsværk 446 årsværk 675 årsværk Årsværk andel af alle Skive Kommunes beskæftigede 2,0% 3,0% Værditilvækst 218 mio. kr. 232 mio. kr. Værditilvækst andel af Skive Kommunes værditilvækst 2,0% 2,0% Skatteprovenu 171 mio. kr. 176 mio. kr. Skatteprovenu andel af Skive Kommunes samlede provenu 3,0% 3,5% Kilde: VisitDenmark 2010 og 2013 Det er hensigten, at indikatortallene skal tilflyde Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget kontinuerligt. 4.4 Generelle indsatsområder Skive Kommune vil arbejde for at styrke følgende områder inden for destinationsudviklingen. Disse områder ses som paraplyområder i forhold til klyngearbejdet, der foregår lokalt. Her er der en fællesmængde, som klyngerne nyder gavn af, at andre tager sig af - i tæt samarbejde med klyngerne. Det er vigtigt for politikkens succes, at der sættes fokus på de potentialer, der ligger i at udvikle samarbejdet på tværs af klyngerne eksempelvis i form af pakker, der leder gæsterne rundt i kommunen og klyngerne på kryds og tværs. Indsatsområde Indhold Mål Identitet Skive Kommune vil forsætte arbejdet med at skabe en fremtidig fælles stærk identitet på tværs af kommunen og understøtte klyngernes særlige identiteter i samspil med den fælles identitet. Arbejde med brandet Rent Liv, som er en kommunal markedsføringssatsning Understøtte arbejde med klyngernes identitet Side 19

20 Organisation Indtægter Infrastruktur Innovation Markedskommunikation Skive Kommune vil målrettet understøtte potentielle klynger og klynger under udvikling. Skive Kommune vil arbejde på at skabe et Limfjordspartnerskab, som kan bidrage til udmøntningen af den nye nationale turismepolitik. Skive Kommune vil fortsætte arbejdet med at skabe kritisk masse på overnatningssiden. Skive Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle og forbedre den fysiske og kulturelle infrastruktur generelt og særligt i oplevelsesklyngerne. Skive Kommune vil arbejde for at forbedre IT-infrastrukturen i hele kommunen med særlig henblik på udnyttelse af on-linekommunikation. Skive Kommune vil fortsat arbejde for at skabe de bedst mulige rammebetingelser for innovation for turisme og oplevelsesøkonomi generelt og særligt i oplevelsesklyngerne. Skive Kommune vil fortsætte arbejdet med at kommunikere klare og tydelige budskaber til markedet blandt andet gennem Skive Kommunes markedsføringsstrategi og klyngernes Udvikling af systematik ift. arbejdet med oplevelsesklyngerne Etablering af et Limfjordspartnerskab ift. national turismepolitik med udgangspunkt i Enjoy Limfjorden Samarbejde på tværs af afdelinger i Skive Kommune for at sikre effektiv udmøntning af Turisme- og oplevelsespolitik i form af fast koordineringsforum mellem de væsentligste interne aktører på området Analyse af feriehusmarkedet i Skive Kommune med henblik på afklaring af, hvorfor udlejningstallene svinger år for år Flere feriehuse til kommerciel udlejning Fra landliggerkultur til forretningskultur Indsats ift. landliggerne med henblik på at generere flere indtægter herfra kupontiltag kunne være et forslag, som kan spores i butikkerne Bedre adgang til fjorden hele vejen rundt året rundt Flere kontaktpunkter med gæster og lokale Bedre skiltning til fjord og strand Identifikation af IT-huller Samarbejde med IT-leverandører ift. at lukke IT-hullerne jf. udbudsmateriale Se på muligheder for gratis WIFIområder Systematisk støtte folk med gode idéer Indføring i og brug af return-oninvestment-tankegang i innovation Systematisk samarbejde med innovative netværk regionalt, nationalt og internationalt Systematisk arbejde med målgruppeanalyse Systematisk arbejde med strategi for indsats på markeder og målgrupper med fokus på mersalg og videresalg Understøtte klyngernes markedsføringsindsatser Side 20

21 Oplevelses udvikling Kompetence udvikling forskellige identiteter. Skive Kommune vil arbejde for at skabe en samlet Eventplan for hele Skive Kommune, som kan implementeres i hver klynge. Planen skal baseres på klyngernes særlige muligheder for at skabe stedbundne events, der støtter op om klyngernes identitet. Skive Kommune ønsker at opkvalificere det samlede turismeerhverv i Skive Kommune både ift. klyngerne og ift. enkeltvirksomheder. Udarbejdelse af og koordinering af fælles markedsføringsplan Markedsføring af Limfjorden i regi af Enjoy Limfjorden og det maritime som fælles løftestand Udvikling af samlet Eventplan Inklusion af klyngerne i arbejdet Første version klar til implementering 2015 SET afvikler relevante kompetencekurser inden for eksempelvis mersalg, værtskab, strategi, virksomhedsudvikling med videre Samtidig med, at fællesmængden udvikles, sker der også en fokuseret indsats i forhold til de udpegede klynger og enkeltvirksomheder. I forhold til enkeltvirksomhederne kan man tænke i, at der a la akupunktur laves særlige indstik med eksempelvis kompetencekurser i sociale medier eller mersalg til enkelte virksomheder, som ønsker at være med. På den måde styrkes både fællesmængden, de enkelte klynger og de enkelte virksomheder. 4.5 Specifikke klyngeindsatsområder Potentielle klynger Skive Kommune vil arbejde for at styrke følgende områder inden for destinationsudviklingen i forhold til de tre potentielle klynger, der er udpeget: Skive, Østsalling, Nordfjends og Flyndersø og Sønder Lem Vig. Indsatsområde Indhold Mål Identitet Udvikling og styrkelse af klyngernes særlige identitet med henblik på specialisering (Hvordan kan markedet forstå stedet? Hvad er stedets særkender? Hvorfor skal man besøge stedet? Klyngens særkende identificeres og finpudses Specialiseringen ses i forhold til Skive Kommunes identitet og markedsføringsstrategi Identiteten udforskes ift. produkter og nye samarbejdsrelationer Side 21

22 Oplevelses udvikling Udvikling af klyngernes særlige oplevelsestilbud på så højt et kvalitativt niveau som muligt. (udvikling af koncepter og produkter, som kan pakketeres og markedsføres) Etablering af klyngebårne events, som kan passe ind i den samlede eventplan Udvikling af stedbundne og/eller temabundne oplevelser, som er salgbare til lokale og turister Deltagelse i Netværk for oplevelsesøkonomi Indtægter Kvalitets udvikling Udvikling af indtægtsbårne aktiviteter og oplevelser i klyngerne. Der er fokus på return-on-investment-tankegangen. (koncepter og produkter skal kunne betale sig at udvikle og markedsføre) Højnelse af basisprodukternes kvalitet. (alle elementer i koncepterne og produkterne skal være af høj kvalitet) Fokus på salg og mersalg Fokus på prissætning og optimering af indtægter i klyngen og i relation til andre klynger Udvikling af kvalitetskrav i klyngerne Plan for kvalitetshøjnelse i klyngerne 4.6 Specifikke klyngeindsatsområder Klynger under udvikling Skive Kommune vil arbejde for at styrke følgende områder inden for destinationsudviklingen i forhold til de tre udpegede Klynger under udvikling: Fur, Glyngøre og Spøttrup. Indsatsområde Indhold Mål Identitet Oplevelses udvikling Videreudvikling af klyngernes specialisering. (hvad er det særlige DNA, som turister kan genkende og som de ønsker at lære at kende nærmere) Udvikling af klyngernes særlige oplevelsestilbud på så højt et kvalitativt niveau som muligt. (udvikling af koncepter og produkter, som kan pakketeres og markedsføres) Klyngens identitet forstærkes og bruges konsekvent i al udviklingsarbejde med klyngen Klyngens identitet bærer nye produkter og aktiviteter Etablering af klyngebårne events, som kan passe ind i den samlede eventplan Udvikling af stedbundne og/eller temabundne oplevelser, som er salgbare til lokale og turister Deltagelse i Netværk for oplevelsesøkonomi Indtægter Udvikling og drift af indtægtsbårne aktiviteter og oplevelser i klyngerne. Der er særlig fokus på return-on-investmenttankegang. (koncepter og produkter skal kunne betale sig at udvikle og Fokus på salg og mersalg Fokus på prissætning og optimering af indtægter i klyngen og i relation til andre klynger Side 22

23 Kvalitets udvikling Viden markedsføre) Udvikling af aktiviteter og oplevelser på højt kvalitativt niveau. (alle elementer i koncepterne og produkterne skal være af høj kvalitet) Opkvalificering af klyngerne. Blandt andet åbnes der for inddragelse af vidensinstitutioner i klyngearbejdet. (et turistbesøg afhænger af, at alle led i kæden er dygtige. At alle ved, hvad turisterne vil have, og hvordan de skal have det for at kunne skabe en succes) Plan for videreudvikling af kvalitetshøjnelse i klyngerne Studieture Workshops Virksomhedsbesøg Samarbejde med vidensinstitutioner Videndeling på tværs i klyngen og mellem klyngerne Side 23

24 Del 5: BILAG BILAG 1: Litteraturliste Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014, Aftale om vækstplan for dansk turisme Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014, Udkast til Lov om dansk turisme, juli 2014 Hird, John, & Kvistgaard, Peter, 2010, Oplevelsesrum: Turisme, Kulturarv og Oplevelser et krydsfelt, Academica, København Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2010, Fornyet invitation til forsøg i kommuner og regioner med udfordringsret, København. Brev til kommuner og regioner Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, juni 2013, Klynge Charter Principper for samspillet mellem erhvervsorganisationer og klynge- og netværksindsatsen Regeringen, Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme, januar 2014 Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, 1. november 2010, Forslag til ny struktur for betjening af borgere og turister i Skive Kommune, Skive Skive Kommune, efteråret 2012, Strategi for Lokalpark: Flyndersø-Sønder Lem Vig, Skive Skive Kommune, Kommuneplan , Skive Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, 2010, Strategi 2010, Skive Styrelsen for Forskning og Innovation, november 2013, Roller, ansvar og principper for samarbejde mellem ministerier, regioner og kommuner om klynge- og netværksindsatsen VisitDenmark, 2010, Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune VisitDenmark, 2013, Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune VisitDenmark, 2014, Turismen i Danmark VisitDenmark, 2014, Brandmåling 2014 VisitDenmark, 2014, Informationssøgning på ferien Østsalling, 2014, diverse materiale vedr. Østsalling, aktive aktører, plan for Østkystrute med mere Side 24

25 BILAG 2: Interviewpersoner Følgende personer repræsenterende forskellige organisationer fra hele kommunen har været involveret i interviewprocessen. Alle er udpeget af Skive Kommune og SET. Navn Janne Keyes, Nordfjends Sam Wullum, Spøttrup Lis Messmann, Nordfjends Kirsten Jørgensen, Glyngøre Judith Hansen, Nordfjends Hugo Thomsen, Nordfjends Christian Lindberg Olsen, Skive Charlotte Pedersen, Skive John Bertelsen, Fur Knud Erik Lykke, Fur Maj-Britt Vestergaard, Spøttrup Jan Tapdrup, Generelt Kristian Ahm Hansen, Spøttrup Lisbeth Korsgaard, Østsalling Brian Sørensen, Generelt Mildred Fog, Fur Børge Knudsen, Fur Kresten Skou, Glyngøre Arne Lindgren, Glyngøre Asbjørn Nordam, Skive Tanja Bonde Jensen, Skive Jens Jensen, Østsalling Henning Linderoth, Østsalling Side 25

26 BILAG 3: Aktørernes indsatser som første prioritet De 22 aktører, der har deltaget i 3 fokusgruppeinterviews i august 2014, har i alt listet knap 90 initiativer, som de kunne tænke sig at igangsætte i Skive Kommune. Nedenfor følger de initiativer, som aktørerne har listet som deres første prioriteter. Ved hver gruppe af initiativer er der sat 1 *. Denne stjerne markerer gruppens indstilling som deres absoluttet første prioritet. * Brochure, der skal sikre synlighed og være fokuseret (den må dog gerne sende turister rundt i hele kommunen) (*) Events / klynger (maskinrummet, der sikrer, at det hele fungerer) Bedre branding af Skive-egnen Rent liv som pejlemærke for klyngerne Koordinering af geografiske oplevelser Mere liv i midtbyen (Skive) Eventturisme! Events som del af værdikæde Vandturisme trække flere folk ud på vandet, som vil trække flere folk til vandet * Synliggøre forskellighed og skabe sammenhæng Samarbejde med SET Vandet Limfjordens magnet Kompetenceløft Bedre skiltning Gastroturisme Fokus på kulturelle pilotområder og klynger Side 26

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Formålet med vores strategi er: Generere flere overnatninger Generere flere arbejdspladser Generere større turismeomsætning Forbedre konkurrenceevnen Skabe bedre

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme Til Erhvervs- og Vækstministeriet ces@evm.dk OM2@evm.dk 15-08-2013 Sag nr. 14/2419 Dokumentnr. 41422/14 Forslag til lov om dansk turisme Tak for det fremsendte udkast til lov om dansk turisme, som skal

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 71 72 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi Budget 2014 på politikområder, Drift: Politikområder U/ Budget 2014 Erhverv og Turisme U 6.642.300

Læs mere

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

turismepolitik Indhold Virksomhedsudvikling Produktudvikling Bilag om baggrund

turismepolitik Indhold Virksomhedsudvikling Produktudvikling Bilag om baggrund 2 0 1 4 2 0 1 7 turismepolitik Indhold Indledning Tilgangen Markedsføring Virksomhedsudvikling Produktudvikling Bilag om baggrund side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 8 1. Indledning Tønder Kommunes

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik 2010-2014 En fokuseret vækstpolitik

Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik 2010-2014 En fokuseret vækstpolitik Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik 2010-2014 En fokuseret vækstpolitik www.skive.dk Turismepolitik er alt det, som en myndighed beslutter sig for at gøre eller ikke at gøre med hensyn til turisme.

Læs mere

TURISMEINDSATS

TURISMEINDSATS TURISMEINDSATS 2015-2018 UDGANGSPUNKT FORVENTNINGER TIL MARKEDET / 2015-2018 CENTRALE MULIGHEDER Der er opbygget et TÆT SAMARBEJDE mellem erhvervet og etableret en stærk markedsføringsplatform for både

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Potentialevurdering af GudenåLandet

Potentialevurdering af GudenåLandet Potentialevurdering af GudenåLandet GudenåSamarbejdet Notat Februar 2015 Manto A/S Jorcks Passage Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto.dk Opsummering Gudenåen

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark Den syddanske turisme i tal Turismens betydning for Syddanmark FORORD Globalt vil turismen skabe 65 mio. nye arbejdspladser over de næste 10 år og omsætningen vil andrage 9.200 mia. dollars i 2021. Lige

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 1. BAGGRUND Situation: Nye rejsemønstre og destinationer Flere kortere ferier Ubalance i pris kvalitet Lavt investeringsniveau Lille destination

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Modet til at zoome geografisk

Modet til at zoome geografisk Modet til at zoome geografisk Nye strategier for kystturismen, 23. september 2011 Afdelingschef Erik Sejersen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Turismens VÆKSTPOTENTIALE i Region Midtjylland

Læs mere

Turisme Business Region North Denmark

Turisme Business Region North Denmark Turisme Business Region North Denmark 2. september 2016 Baggrund for fælles indsats for turismen i Nordjylland Med vedtagelse af vækstplan for turisme i Danmark og ny national organisering af turismefremme

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 6 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den 12. maj.

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1. 1 of 5 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 1 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014 Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017 August, 2014 Hals Agenda 7. Marts 2013 1. Baggrund 2. Mission 3. Vision 4. Indsatsområder 1. Baggrund Turismeudviklingsstrategi 2017 er udarbejdet

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,

Læs mere

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling) ERU alm. del Bilag 304 Offentligt VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Dette udkast er et dialogoplæg faciliteret af VisitDenmarks

Læs mere

V s t. VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser

V s t. VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 Det strategiske fundament for VisitSilkeborg VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 er udarbejdet af: VisitSilkeborg info@silkeborg.com Tlf. 86 82 19 11 www.silkeborg.com

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Venstres turismekonference. Christiansborg fredag den 29. oktober 2010

Venstres turismekonference. Christiansborg fredag den 29. oktober 2010 Venstres turismekonference Christiansborg fredag den 29. oktober 2010 Turismen skaber omsætning i Danmark Omsætning: 73 mia. kr. Turismeomsætning fordelt på formål Danske: 36 mia. kr. Udenlandske: 37 mia.

Læs mere

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011 Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VÆKSTPLAN FOR TURISME

VÆKSTPLAN FOR TURISME VÆKSTPLAN FOR TURISME MINISTERUDVALG FOR NY ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK To kerneelementer i vækstpolitikken: De generelle vækstvilkår skal sikres: Arbejdsudbud, uddannelse, forskning, konkurrencevilkår,

Læs mere

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 Udgivet af VisitDenmark

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme

Læs mere

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014 Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014 INDHOLD OVERSIGTSTABELLER... 3 OVERSIGTSTABEL 1. VIBORG KOMMUNE, 2014... 3 OVERSIGTSTABEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE AFLEDTE EFFEKTER, 2014...

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016

Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016 Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016 Jan Olsen, VisitDenmark 1 Foto: Nordic Experience Hvordan går det med dansk turisme? 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed s Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Indholdsfortegnelse 1. Sammenhængende erhvervsservice i... 3 2. Turisme en del af erhvervsservice... 5 3. Forvaltningen Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed... 6 4. s...

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Bliv PARTNER hos Visit Ikast-Brande

Bliv PARTNER hos Visit Ikast-Brande Bliv PARTNER hos Visit Ikast-Brande Lad os sammen skabe vækst! I Visit Ikast-Brande arbejder vi målrettet med udvikling af turismen både lokalt i Ikast-Brande området og bredt i den midtjyske region. Som

Læs mere

Turismen på Sjællands Vestkyst

Turismen på Sjællands Vestkyst Turismen på Sjællands Vestkyst Organisationsdiagram 2016 Adm. Direktør Bogholder Udviklingsansvarlig & Daglig leder Presseansvarlig Online Marketing Ansvarlig Online Marketing Specialist Marketingassistent

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme Juli 2012 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region

Læs mere

Billund Kommune Turismestrategi 2011-2020. Helhedsoplevelse med fokus på børn og leg

Billund Kommune Turismestrategi 2011-2020. Helhedsoplevelse med fokus på børn og leg Billund Kommune Turismestrategi 2011-2020 Helhedsoplevelse med fokus på børn og leg En destination er: Et sted med en klynge af naturattraktioner og/eller menneskeskabte attraktioner og relaterede faciliteter

Læs mere

Kortlægning af dansk kystturismeforskning

Kortlægning af dansk kystturismeforskning TiD årsmøde 19-20. marts, 2014 Nansens Gaard - Svaneke- Bornholm Kortlægning af dansk kystturismeforskning Jesper Manniche, manniche@crt.dk Carl Henrik Marcussen, marcussen@crt.dk Lene Rømer, ler@crt.dk

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Syddansk Camping analyse

Syddansk Camping analyse Område: Regional Udvikling Afdeling: Erhvervsudvikling og Funding Journal nr.: 14/13320 Dato: 3. juni 2014 Udarbejdet af: Malene Nordestgaard Laursen E-mail: mnl@rsyd.dk Telefon: 76631747 Udbudsbeskrivelse

Læs mere

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Baggrund I forbindelse med det afsluttede projekt om udvikling af stærke oplevelseskoncepter via det lokale destinationsnetværk

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere