SMAG PÅ AARHUS BYEN DER ER LIGE TIL AT AT SPISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMAG PÅ AARHUS BYEN DER ER LIGE TIL AT AT SPISE"

Transkript

1 SMAG PÅ AARHUS BYEN DER ER LIGE TIL AT AT SPISE

2 forord Smag på Aarhus - byen der er lige til at spise er udviklet af en tværfaglig gruppe medarbejdere i Aarhus Kommune, der er passioneret omkring at gøre byens rum spiselige og derigennem påvirke madkultur, madmod, øge sundheden og sikre jordforbindelsen for aarhusianerne. Der er allerede grøde i byen med en lang række frivillige byhaver og spiselige byrum i Aarhus, men ved at sætte Aarhus Kommunes ressourcer, erfaringer og kompentencer i spil, kan der udvikles gode liv i byen for flere end de nuværende dedikerede få. 2 Adopt a box i Mejlgade, Aarhus

3 KOLOFON Udarbejdet af: Aarhus Kommune indhold FORORD 2 VISION 5 FORMÅL 7 MÅLGRUPPER 8 i samarbejde med: Aarhus Kommune INVOLVE WITH AARHUS 11 BARRIERER OG UDFORDRINGER 13 INDHOLD 13 BYRUM 14 Fotos venligst stillet til rådighed af: Journalist Ulla Skovsbøl s. 6, 12, 18, 24, 28, og 32 Naturhistorisk Museum Aarhus s. 2 og 30 Kommunkatør og havemor Maria Eriksen Britt s. 1, 5, 8 og 15 Urban Green House, Aarhus s. 22 Haver til Maver s. 20 og 27 Øvrige - Wikipedia Commons eller Flickr Commons PLATFORM 19 DEN GRØNNE AMBASSADE 20 EVENTS 20 PARTNERE OG ORGANISERING 23 MARKEDSFØRING OG PR-INDSATSER 25 ØKONOMI 27 EVALUERING OG FORVENTEDE RESULTATER 29 TIDSPLAN 31 3

4 En lille dreng går særligt energisk til den. Det er seks-årige Mahmud. Hans far, Ayman Steitiyeh, ser lidt forundret til fra sidelinjen. Han har ikke hørt om Verdenshaverne før i dag, hvor han tilfældigvis gik tur med sønnike på stien langs hegnet, men nu er Mahmud ikke til at drive ud af haven igen. Fra Beboerbladet 13. februar 2013 om Verdenshaverne i Gellerup 4

5 Vision Smag på Aarhus vil gøre byens rum spiselige. Aarhusianerne skal kunne plante, plukke, smage og nyde synet af frugttræer, bærbuske, krydderurter og grøntsager i hele Aarhus by og kommune i offentlige parker, langs veje og stier, i private baggårde, i plantekummer, ved skoler, lokalcentre og erhvervsområder ja overalt i Aarhus, hvor der er plads og lyst til at dyrke spiselige planter. De spiselige byrum skal danne grobund for et voksende fokus på madkultur, madmod og maddannelse og naturligt kobles med madformidling, opskrifter og madhåndværk. Visionen bag Smag på Aarhus er at gentænke byens grønne rum. De skal blive til spiselige og sanselige miljøer, hvor aarhusianerne selv er med til at skabe og påvirke deres nære omgivelser med smukke planter, træer og buske, der er fulde af smag. Aarhusianerne vil dermed skabe erfaringer i krydsfeltet mellem råvarer, madhåndværk, dyrkning, smag og madglæde. Alle aarhusianernes kræfter er værdifulde, og alle kan bidrage med viden og ressourcer ind i fælleskabet mellem og på tværs af generationer, kulturelle, etniske og sociale skel. Katja er alenemor til to små piger og arbejdsløs. Der er ikke mange penge til at få enderne til at hænge sammen. Hun synes, at frugt og grøntsager er frygtelig dyrt. Det sparer hun væk, selvom hun godt ved, at hendes piger burde få det. Det er september. Katja sidder i bussen. Pludselig ser hun ud af vinduet, at en ældre dame og hendes barnebarn er ved at plukke æbler i kommunens park. Mærkeligt. Det troede hun ikke, at man måtte. Ugen efter samme sted er det en somalisk familie, der plukker, mens de griner og peger. Katja lægger mærke til et skilt. Smag på Aarhus. Gad vide hvad det er for noget? Projektet er unikt, fordi det anvender det brede sundhedsbegreb. Her er ingen løftede pegefingre eller snævert fokus på vitaminer og motion, men et bredt fokus på at forbedre aarhusianernes livskvalitet og velvære. Som Nordea-fondens eget analysenotat også viser, vurderer 2/3 af byboere, at adgang til grønne områder er vigtig for deres livskvalitet. Men som analysenotatet også viser, vil bedre mulighed for ophold, pæn beplantning og sociale arrangementer øge brugen af byens grønne rum. Smag på Aarhus imødegår netop disse ønsker igennem spiselige byrum med plads til fællesskab, events, viden, smag og smukke planter, der vil øge aarhusianernes livskvalitet og derved skabe gode liv i byen. 5

6 Lidt plads kan også gøre en forskel - bydelen Frederiksbjerg Glæden ved at dyrke sin egen mad er for alle. Verdenshaverne i Gellerup Og så smager det jo godt! Stedmoderblomster kan spises, men ville du gå hen og plukke af kommunens kummer? 6

7 Formål Formålet med Smag på Aarhus er at skabe gode liv i byen ved at gøre Aarhus til: En sundere by - ved at fremme sundhed, madmod og maddannelse ud fra de spiselige planter, som aarhusianerne dyrker i byen. En medskabende by, hvor borgerne selv kan påvirke de grønne områder tæt på deres hjem med spiselige planter, hvor man stopper, smager og dufter. En mere vidende og videnformidlende by gennem hjemmeside, QR-koder, sociale medier, der giver adgang til viden og dialog om mad, opskrifter, planter, dyrkning mm. En mere socialt sammenhængende by med øget medborgerskab ved at borgere, foreninger og projekter for socialt udsatte interagerer gennem den samlende platform med videndeling, opskrifter, efterlysninger af redskaber, planter mm. Katja kan ikke glemme det, hun har set gennem vinduet på bussen. Men hun får ikke lige taget sig sammen til at google det. Pigerne larmer og er på tværs, og hun er træt. Aftensmaden bliver igen pasta og væltet lokum. Det kan tøserne lide, og det er billigt. Og der er jo ketchup i. Det er jo baseret på tomater. Det må da gælde lidt? Efter maden og da tøserne er lagt i seng, smider hun sig på sofaen og ser tv. Der er alle de smarte kokke. Det kunne være fedt, hvis man havde råd til deres råvarer, men hun har prøvet. Det endte med at koste alt for meget. Tid til nyhederne. Katja er træt og er lige ved at zappe væk, men så siger værten på TV2 Østjylland noget om, at man nu kan plukke spiselige ting i kommunens parker og områder. Og at man kan få sit eget område. Det hedder Smag på Aarhus. Det må være det, hun så fra bussen. En smukkere og mere mangfoldig by ved et større udvalg af planter, buske og træer til glæde for øje, duft og smag. En aktiv og oplevelsesmæssigt sjovere by, der opfordrer til bevægelse gennem og i byens rum og opdagelse af nye steder, nye planter, ny viden, nye råvarer, nye madoplevelser og nye fællesskaber. Smag på Aarhus bygger bro mellem viden og praksis - lige fra planterne bliver dyrket til maden bliver lavet. Projektet er dermed med til at skabe en sund og fælles madkultur. Smag på Aarhus er desuden en sundhedsfremmende indsats. 7

8 Målgrupper Smag på Aarhus er for alle i Aarhus Kommune. Alle kan bidrage. - og alle kan deltage. Enten ved at udvikle og dyrke de grønne arealer selv eller ved at deltage i de mange aktiviteter og events, som både projektet og andre borgere inviterer til. Smag på Aarhus åbner op for, at nye fællesskaber kan opstå. Enten i nabokvarteret på tværs af opgange eller på tværs af byen, når man finder sammen med andre interesserede i lige netop gamle æblesorter eller supper med saft og kraft. Det er starten af maj. Katja keder sig, mens ungerne er i daginstitutionen. Hun logger ind på facebook. Pludselig dukker Smag på Aarhus op med et sponsoreret link. Hun kan se, at hendes folkeskolekammerat Pernille har liket siden. Måske kunne man lige klikke og se, hvad det er. Hun kommer ind på en hjemmeside. Den er flot med mange lækre fotos. Der ligger opskrifter på suppe. Video om, hvordan man renser en porre. Ideer til hvad man kan så i alt fra altankasser til hele køkkenhaver, og hvordan man sår. Der er også en ældre dame, der efterlyser nogle at dyrke en køkkenhave med i samme blok som hende. Hun kan faktisk se haven fra vinduet. Hun havde også undret sig over, hvad de havde gang i, da de gravede græsplænen op og ikke umiddelbart plantede noget nyt. 8

9 Man lærer at smage på tingene, hvis man er rigtig kræsen ( ) Man vil hellere selv spise det, når man selv laver det Haver til Maver. Pige fra 3. klasse 9

10 10 Hjemmedyrket smager bare bedre.

11 Involve with Aarhus Smag på Aarhus er aarhusianernes projekt! Aarhus Kommune vil give en række af byens rum fri og står klar med støtte og vejledning til private og foreninger, der enten beriger kommunens områder eller ønsker at forbedre deres egne arealer. Aarhus Kommune tager ansvar for, at der er progression i projektet, og at de nødvendige underliggende strukturer i form af hjemmeside, viden, vejledning, koordinering, opfølgning, markedsføring mv. fungerer. Men derfra er det aarhusianerne, der i høj grad kan forme Smag på Aarhus med hvad og hvor der plantes, og hvilke aktiviteter og events der foregår. Foreninger, interesseorganisationer, institutioner og borgere vil kunne ansøge om at få tildelt et grønt område i byen, hvor de i samråd med kommunen kan plante de spiselige planter, buske og træer, de ønsker. Ved tildelingen af et grønt område påtager de sig ansvaret for at passe og vedligeholde det tildelte område. Projekt Smag på Aarhus bliver dermed forankret via aarhusianerne selv. Med Smag på Aarhus vil byens grønne områder skabe grobund for fællesskab og medborgerskab, hvor aarhusianernes ressourcer vil blive brugt efter evne, og hvor alle føler sig værdifulde i sammenholdet omkring pasning og udnyttelse af planterne. I opstarten vil Smag på Aarhus kortlægge alle igangværende initiativer inden for grønne og spiselige byrum. Som en af de første aktiviteter vil Smag på Aarhus indbyde til et kick-off arrangement, hvor alle byens interessenter samt kommende og igangværende aktiviteter inviteres til at spille ind og deltage. Den direkte inddragelse af borgerne i beplantningen af byens rum er en ny måde at tænke borgernes indflydelse og ejerskab som en ressource i forhold til at udvikle byens rum - og aktivt være med til at udvikle en sundere madkultur. Om lørdagen kan Katja se, at en dame står og graver nede i stykket. Det er dejligt vejr, så måske skulle hun og tøserne gå ned på legepladsen ved siden af. Da de kommer derned, drøner Michelle - hendes yngste - lige over til damen og spørger højt, hvad hun laver. Damen fortæller, at hun er ved at så ærter, og at de gerne må hjælpe. Katja står lidt tilbage og kigger, mens ungerne med stor entusiasme og under vejledning af damen laver riller, vander og putter små tørrede ærter ned i jorden. Til sidst tager Katja mod til sig, og spørger, om det er den samme dame, der har efterlyst nogen til at hjælpe med haven inde på Smag på Aarhus? Det er det, siger damen, der viser sig at hedde Birgitte. De aftaler at mødes og hjælpe hinanden. Birgitte er glad. Hun mistede hendes mand for 10 måneder siden, og selvom hun har søde venner, så savner hun altid sin mand ekstra meget, når hun er sammen med dem. Det er meget tydeligt for både hende og vennerne, at han mangler. Hun vil rigtig gerne have nogle venner, hvor hun bare er Birgitte og ikke er hende, der lige har mistet sin mand alt for tidligt. Aarhus Kommune vil benytte sit stærke netværk af lokale kræfter og stille disse til rådighed for Smag på Aarhus. Der eksisterer allerede frivillighedskoordinatorer i alle dele af kommunen, der samler ildsjælene i lokalområderne og skaber synergi mellem opgaver og indsatser. Aarhus Kommune har desuden nedsat et medborgerskabsudvalg, der har udarbejdet et katalog over borgerinddragelsesmetoder og har igangsat en række tiltag eller øvelsesbaner. Smag på Aarhus vil stå på skuldrene af dette arbejde og udnytte denne erfaring. 11

12 12 Ældre kan give meget håndelag og erfaring videre, som fx Kastaniegården i Give

13 Barrierer og udfordringer Når projeket giver aarhusianerne så meget plads og ansvar for selv at påvirke projektet, er der naturligvis en række barrierer og udfordringer, som projektet skal takle og imødegå. Kan projektet etablere det nødvendige engagement og fællesskabsfølelse? Hvordan sikrer man ejerskab? Kan man få alle typer af aarhusianerne i tale og i spil? I bilag 3 findes en oversigt, hvor projektets mål bliver sat i relation til efterspørgsel fra borgerne, udfordringer, overvejelser og hvilke tiltag i projektet, der kan imødegå udfordringerne. indhold og aktiviteter Smag på Aarhus består af en række tæt sammenknyttede aktiviteter, der fokuserer på tre ligeværdige vidensområder: Mad Natur dyrkning Disse vidensområder kan alle genfindes i de fire hovedaktiviteter, som Smag på Aarhus sætter i gang: De spiselige byrum IT- platform virtuelt mødested Den grønne Ambassade fysisk mødested Events Det er blevet sommer. Katja kigger jævnligt på hjemmesiden Smag på Aarhus. Der sker altid noget nyt, synes hun. Folk efterlyser stiklinger, laver jordbærfester, mødes for at koge saft eller låner ting af hinanden. Der er gratis events, hvor kokke laver mad med helt almindelige mennesker, guidede ture om æblesorter og konkurrencer om den højeste solsikke eller bedste marmelade med fede præmier. Der er også kommet en ny temarute med bær - så den kører hun og pigerne sammen på deres cykler. Hun har fundet ud af, at det er en god aktivitet. Tøserne er trætte men glade, når de kommer hjem. De er blevet gode til at cykle, og selv Michelle kan nu køre op af bakken på Langelandsgade uden at stoppe. De skændes ikke så meget og sover godt. Det er sjovt at plukke sammen og smage. Og tøserne spørger en hel masse, og Katja kan faktisk svare. Mest fordi hun snyder lidt, fordi hun har læst om planterne på ruten, inden de kører afsted. Og alle steder kan de hente mere viden ned på mobiltelefonen. De kan let bruge et par timer på ruten, tøserne er underholdt, og så koster det ikke noget. Og hun får ekstra grønt med hjem til madlavningen. Og det smager faktisk bedre, når man selv har plukket det og ved, hvorfra det kommer. Pigerne brokker sig også mindre over maden, når de har været med til at samle og vælge. Birgitte kommer nogle gange over og viser, hvordan hun skal gøre, eller hun spørger inde på Smag på Aarhus. Der kommer også flere og flere sjove opskrifter fra de andre brugere og videoer med tips og tricks på både madlavning og til planterne. 13

14 Byrum De første Smag på Aarhus -byrum Smag på Aarhus vil tidsmæssigt strække sig udover de fire år, som denne projektbeskrivelse omhandler. Smag på Aarhus er den sten, der billedlig talt skaber de første bølger, der i de efterfølgende år skal nå ud over hele Aarhus og via projektets generiske natur forhåbentlig også videre til resten af landet. Smag på Aarhus vil prioritere at teste en bred vifte af forskelligartede byrum med henblik på, at Aarhus Kommune og aarhusianerne får opbygget vigtig viden og erfaring med bl.a.: hvilke planter og plantekoncepter der virker bedst i de forskellige byrum hvordan borgere/foreninger/virksomheder/mv bedst motiveres til at engagere sig i projektet og tage ansvar for egne byrum også efter den første interesse hvilke events og aktiviteter, der har størst kort- og langsigtede effekter på interesse og sundhed hvordan Aarhus Kommune bedst kommunikerer, rådgiver og støtter i forhold til målgrupperne Aarhus Kommune vil på den baggrund sikre, at der som minimum i projektperioden realiseres følgende Smag på Aarhus-byrum. Rækkefølgen er ikke prioriteret: En kommunal park Et erhvervsområde En boligkarré midt i byen 2-3 offentlige stisystemer Et villakvarter Kommunal daginstitution og skole Lokalcenter Plantekummer og mobile bede Vejrabatter Havet Det er en viden og erfaring, der er afgørende for Smag på Aarhus-visionens videre realisering efter projektets afslutning. 14

15 Man tør prøve nye smage, når man selv har dyrket planten. 15

16 Jeg har aldrig prøvet at sylte før, men vi skal helt klart have min rønnebærgele til jul. Haver til Maver, dreng fra 7. klasse 16

17 Byrum 6. Lokalcenter Præsentation af byrummene: 1. En kommunal park Aarhus Kommune har flere parker i tankerne i forhold til Smag på Aarhus. Mindeparken få km fra Rådhuset vil sandsynligvis blive den første park, hvor dele af parkens rum bliver givet fri til fx. studiehaver og hyggehaver. Aarhus vil opleve stor vækst af tilflyttere, som skal kunne rummes i en tættere by. Der vil derfor være ekstra behov for et større sammenhængende grønt område, som kan optage og involvere brugeres og eksperters forsøg med spiselige planter. Haven rummer allerede en del træer med spiselige frugter såsom agern og bog, men flere spiselige planter, træer og buske vil være oplagte. 2. Et erhvervsområde Der er aftalt et samarbejde med Agro Food Park, der er et internationalt videns- og innovationsmiljø indenfor landbrugsog fødevaresektoren med videnskabelige arbejdspladser fordelt på ca. 45 virksomheder. Agro Food Park er i hastig vækst, og bl.a. Arla Foods etablerer et globalt innovationscenter med ca. 120 medarbejdere. Agro Food Park vil også etablere en attraktion omkring den gamle proprietærgård Koldkærgård og de omgivende jorde. Agro Food Park vil være et grønt område, der lever året rundt. Her vil de spiselige planter være til fri afbenyttelse. Der kommer eksperimentarier, skoletjeneste, besøgsvirksomhed og gårde, hvor man fokuserer på mad, og hvor man arbejder på at skabe fremtidens måltider. 3. En boligkarré i midtbyen Smag på Aarhus vil invitere de private ejerforeninger og boligforeninger til at deltage i Smag på Aarhus ved at omdanne deres baggårde til spiselige grønne rum. 4. Et villakvarter Smag på Aarhus vil invitere de private grundejerforeninger og boligforeninger til at deltage i Smag på Aarhus ved at omdanne deres villakvarter og fællesarealer til spiselige grønne rum. 5. Skole(r) og daginstitution(er) På mindst en af byens daginstitutioner samt mindst en skole vil Smag på Aarhus gå ind i et samarbejde om at etablere køkkenhaver og frugtlunde, så udearealerne kan benyttes som grønne læringsrum. I køkkenhaverne skal børnene og de unge få erfaring med dyrkning, bæredygtig adfærd, naturfaglig dannelse, viden om mad, økologi og sundhed. I Aarhus Kommune eksisterer konceptet Haver til Maver allerede. Smag på Aarhus vil arbejde tæt sammen med Haver til Maver i Aarhus, specielt i forhold til erfaringer, undervisningsmateriale og faglige kompetencer. Den enkelte daginstitution eller skoles motivation for deltagelse vil være afgørende for det endelige valg. De friske brugere i nærområdet omkring Aarhus Kommunes lokalcentre skal inddrages i samarbejdet omkring de spiselige byrum til glæde og gavn mellem generationer og for at skabe øget medborgerskab og vidensdeling på tværs af alder, køn og sociale skel. 7. Plantekummer og mobile bede Aarhus Kommunes infrastruktur af plantekummer/mobile bede rundt i hele Aarhus. Aarhus Kommune har i dag omkring 200 større plantekummer fordelt rundt omkring i midtbyen i sommerhalvåret. Fremadrettet vil de blive plantet til med spiselige planter/bær. Som noget nyt vil Smag på Aarhus sikre, at der vil være mulighed for borgerne at tilplante mobile bede. 8. Vejrabatter Modsat hvad mange tror, bliver frugt og grønt langs stærkt trafikerede veje ikke til giftbomber. Blyniveauet er faldet, så der er ingen helbredsmæssige grunde til at undgå grønt, der vokser i trafikerede områder. Det åbner muligheden for at udnytte de mange kilometer af vejrabatter til frugttræer, bærbuske og grøntsager. 9. Tre offentlige stisystemer a. Ny supercykelsti fra Aarhus Hovedbanegård via Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital til Lisbjerg Smag på Aarhus vil skabe synergi med en allerede planlagt og fuld finansieret supercykelsti, hvor der er planlagt spiselige planter langs ruten. Den nye supercykelsti vil efter tidsplanen blive taget i brug inden Ruten går igennem de mest folkerige dele af Aarhus. b. Brabrandstien Brabrandstien har allerede en række spiselige planter, men det vil være oplagt at øge antallet og sikre, at de bliver formidlet, så de bliver brugt.. c. Havnepromenaden Aarhus Havn arbejder i øjeblikket på en ny havnepromenade. Smag på Aarhus vil tage kontakt til Aarhus Havn og skabe synergi ved at indtænke spiselige planter, der trives godt i det salte miljø tæt på havvand. Det kunne fx være havtorn, strandkål, salturt mv. 10. Havet. Smag på Aarhus vil desuden give mulighed for at oprette havhaver, hvor der dyrkes tang og gives gode vilkår for østers og muslinger. Dertil kommer arealer med planter, der trives bedst i det salte miljø ved havet, såsom strandbede, blæretang og strandasters. 17

18 18 Fællesskabet er centralt i Smag på Aarhus

19 IT-platFORM - et virtuelt mødested Smag på Aarhus får en IT- platform, der fungerer på computer, tablet og mobiltelefon. Platformen skal være både en vidensbank, et forum for videndeling, og hvor fællesskaber knyttes og udvikles. Det er vigtigt, at platformen inspirerer til at komme ud i byrummet og opleve og samtidig giver de nødvendige redskaber til, at de spiselige byrum trives og bliver til en succesoplevelse for de involverede. Nedenstående er eksempler på, hvad IT-platformen kan indeholde: Dyrkning Kom godt i gang. Kort. Hvad gror hvor. Aarhusianerne kan selv logge vilde spiselige planter, som de ser. Plantevejledning. Hvornår skal det sås, tips til et bedre udbytte, hvornår kan man høste?. Opslagstavle. Vil du dele en have med mig? Kan vi bytte stiklinger? Vil du med på sanketur?. Viden om sorter. Undervisningsmateriale. Mad dannelse, mod og inspiration Opskriftsbank. Opskrifterne kommer både fra aarhusianerne selv og byens bedste kokke. Råvarehåndtering. Tips og tricks til hvordan klargører man jordskokker. Hvad spiser man af blæretang eller skvalderkål. Kan man spise toppen af en gulerod?. Undervisningsmateriale. Instruktions- og inspirationsvideoer - lavet af aarhusianerne selv og af Smag på Aarhus. Det er blevet forår. Katja kan praktisk talt dufte det. Måske skulle man kigge forbi Smag på Aarhus igen. Det er lidt, ligesom hun havde glemt det. Det hjalp heller ikke, at hun havde fundet en ny kæreste. Hun bliver altid så opslugt, når hun møder en - lige indtil han også viser sig at være en idiot. SUK. Inde på Smag på Aarhus kan hun se, at en spørger efter, hvordan man planter ærter. Hov det ved hun jo faktisk. De plantede jo ærter med Birgitte sidste år. Hun skynder sig at skrive tilbage. Hvornår var det sidst, at hun kunne hjælpe andre? Det kan hun slet ikke huske. Hun må også hellere skrive til Birgitte, om de snart skal mødes og planlægge, hvad de skal så - og måske skulle de få nogle flere med, så de kunne udvide haven. Hun kunne godt tænke sig gulerødder og måske også squash i år. Og måske nogle jordskokker, hvis de ikke er for svære. Hun havde smagt jordskokkesuppe engang til et event, hun var kommet forbi i Botanisk Have. Aktiviteter Aktivitetskalender. Både private og Smag på Aarhus kan lægge arrangementer op. Tilmelding til kurser, inspirationsseminarer, workshops, guidede ture mm. Temaruter, der forbinder de deltagende byrum det kunne eksempelvis være supperuten, smoothie-ruten eller det vildt -ruten. Muligheden for at lave forskellige temaruter vil vise sig i løbet af projektet, da det kommer an på, hvad aarhusianerne vælger at plante. Private vil også kunne lave deres egne ruter. Ruterne lægger op til bevægelse rundt i byens rum, hvad enten det er i løb, gang, på rulleskøjter, cykel eller lignende. Ude i byen vil alle Smag på Aarhus-områder blive mærket med skilte med QR-koder ind til hjemmesiden. 19

20 Den grønne Ambassade - fysisk mødested Smag på Aarhus vil få til huse et centralt sted i Aarhus, hvor aarhusianerne let kan finde hen. Det er samtidig kontor for projektteamet. Smag på Aarhus har åbne døre og kan ses som en grøn ambassade, hvor man kan få personlig rådgiving, høre mere om projektet, blive godkendt som ansvarlig for et af kommunens områder, deltage i workshops mm. Den grønne Ambassade er tænkt som en spydsspids og ambassade ud i byens rum for at øge synligheden og tilgængeligheden for projektet. Igennem det fysiske møde vil Den grønne Ambassade kunne: nedbryde bureaukratiske barrierer og bringe borgere og projekt tættere sammen. give personlig rådgivning så de aarhusianere, som ikke er så fortrolige med internettet, også kommer i spil. facilitere fællesskaber fx gennem workshops, kurser og inspirationsseminarer. Events Det er Smag på Aarhus mål, at der skal være minimum 300 offentlige arrangementer med fokus på mad, natur og dyrkning. Heraf vil Smag på Aarhus stå for minimum 100 arrangementer og events, og aarhusianerne selv kan lægge deres arrangementer op på den fælles platform. Det er en forfærdelig varm sommer. Birgitte, Katja og tøserne skiftes til at vande deres have. Nogle gange kigger Aage forbi, og Ismael og hans ven Burhan fra opgangen hjælper også. Især når Birgitte lokker med is som tak for hjælpen med at slæbe vand. Den tyrkiske forening har også fået et område. Deres planter står godt. De kan bedre tåle varmen. Katja kan se, at Mustafa fra foreningen lægger en masse gode råd op på Smag på Aarhus-hjemmesiden. Hun prøver et par af dem, og de virker. Det får Mustafa også at vide, da hun en dag løber ind i ham nede i Netto. Han fortæller, at han har været til en spændende workshop med Smag på Aarhus. Måske skulle man melde sig til - det er jo gratis. Katja melder sig til workshoppen Nordens rødder. Man får udleveret en masse frø af planter, som man har dyrket i Norden i årtusinder - kålrabi, jordskokker, pastinakker, forskellige slags beder, porre og en masse tips og tricks. Det er der brug for, for det er langt fra alt, at Katja har hørt om. Hvem vidste fx, at der fandtes andet end rødbeder? Men det bedste er, at der nu er grøntsager til en god del af vinteren. Selv midt i varmen glæder Katja sig allerede til de supper og bagte rodfrugter, som hun og tøserne skal spise - og så af egen avl. Arrangementer og events kunne eksempelvis være: Foodjamming og streetkitchen. Kendt kok giver tips og tricks. Høstfester - fx æblemostehygge eller jordbærfest. Plantebyttemarked. Workshops - sådan beskærer du et træ, sådan laver du en stikling mm. Inspirationsseminar - eksempelvis Nye grøntsager til din suppe eller Nye smage til din saft. Guidet rundvisning - evt. med et tema, der eksempelvis kunne være til spiselige vilde planter mm. Smag på Aarhus vil også være at finde til byens større events såsom Northside, Kapsejlads i Uniparken, 1. maj på Tangkrogen, Aarhus Festuge, Food Festival, lørdage på Strøget mm. 20

21 At haven er et godt sted for bybørn, kommer derimod ikke bag på Walid Mahmoud. (...) Jeg synes, vores børn her i området mangler kontakt til naturen, og det er godt for dem at lære om den, så de forstår, hvorfor vi skal passe på den. I haven gør de også noget i fællesskab og får erfaringer med samarbejde, som er meget vigtige for dem. Fra Beboerbladet 13. februar 2013 om Verdenshaverne i Gellerup 21

22 Beder er mange ting, men hvordan bruger man dem bedst? Haver er også afslapningsrum 22

23 partnere Smag på Aarhus vil overordnet set blive organiseret som et partnerskab med Aarhus Kommune som lead partner. Aarhus Kommune vil således være opsøgende i forhold til at involvere projektets ganske bredtfavnende interessentkreds med aktører fra både Aarhus og det øvrige land/udland. For de byrum, der gives fri til aarhusianerne, vil alle byrum indeholde følgende faser: 1. Invitation til interessede deltagere 2. Udvægelse af byrum og konceptudvikling i samarbejde med deltagerne 3. Implementering 4. Evaluering Der er allerede etableret et nært samarbejde med Agro Food Park, Naturhistorisk Museum Aarhus samt Haver til Maver. Derudover er der en lang række oplagte partnerskaber, som Aarhus Kommune forventer vil være positivt indstillet overfor projektet, og som vil ønske at bidrage. Det gælder bl.a. Landbrug og Fødevarer, Aarhus Universitet, Via University College, Økologisk Landsforening, Karolines Køkken, VisitAarhus, Sager der samler, Madkulturen, virksomheder/erhvervsorganisationer, lokale grundejerforeninger, foreninger, deljorden.dk, Mejlgade Lab, FOOD og Food Festivalen og mange flere. Aarhus Kommune forventer, at Smag på Aarhus vil blive et flagskibsprojekt under Kulturby Dertil kommer, at Aarhus Kommune også vil sørge for, at kommunens eksisterende indsatsområder bliver vinklet i forhold til Smag på Aarhus. Det kan være indsatser såsom Økoløft Aarhus eller indsatser ift. psykisk syge, socialt udsatte, hjemløse, skolebørn, danskere med anden etnisk baggrund, såsom Grøn Medborger, Slip borgeren løs, Haver til Maver, Håbets Allé, Den grønne have, Gallo Gartneriet for psykisk syge og Verdenshaverne i Gellerup. Det er en vigtig del af projektteamets arbejde at sikre aktiv påvirkning af nye anlæg i retning af Smag på Aarhus - også fra private aktører, politiske beslutningstagere samt skabe synergi til eksisterende og nye grønne/spiselige projekter. Organisering Projektet forankres i projektperioden i Aarhus Kommune. Ejerskabet ligger hos magistratsafdelingen Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse, da de har overblikket og ekspertisen i forhold til byens grønne arealer. Der ansættes et projektteam, der står for den daglige drift og koordinering. Derudover bliver der en nedsat en styregruppe og en følgegruppe. Endelig bliver der knyttet kontakt til Aarhus Kommunes eksisterende frivillighedskoordinatorer samt 24 lokale fællesråd. Styregruppen har det overordnede ansvar for økonomien og strategiske prioriteringer i projektet. Styregruppen består af: Projektejeren Center for Byens Anvendelse Projektlederen i Smag på Aarhus Èn person fra Aarhus Kommunens medborgerskabsudvalg (politiker eller borger) Èn repræsentant fra følgegruppen Èn repræsentant fra et erhvervsområde Èn repræsentant fra en boligforening Èn repræsentant fra det organiserede foreningsliv Derudover oprettes en følgegruppe på 10 personer, der vil være medskabende i projektet som ambassadører og sparringspartnere. Følgegruppen vil være fordelt med 50% aarhusianere, og 50% der kommer fra foreninger eller arbejder professionelt med mad, natur og haver. Det kan fx være Aarhus Kulturby 2017, Haver til Maver, Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet og gastronomiske fagfolk. Endelig bliver projektet forankret i Aarhus Kommunes eksisterende fællesråd, der er borgergrupper, der er fordelt geografisk til at dække 24 lokalområder. Disse vil etablere lokale fokusgrupper og samarbejde med Aarhus Kommunes eksisterende frivillighedskoordinatorer. Projektteamet får kontor i Den grønne Ambassade. Projektet er godkendt af direktørgruppen for Aarhus Kommunes magistratsafdelinger, og efter projektperioden er det intentionen, at projektet integreres i kommunes drift. 23

24 24 Hvad er sjovest? At plante eller spise jordbær?

25 Markedsføring og PR-indsatser Smag på Aarhus planlægger, at kendskabsgraden blandt aarhusianerne skal være 60% efter projektets 4 år. Det kræver naturligvis en omfattende og vedvarende PR- og markedsføringsindsats. Der skal desuden udvikles en markant visuel identitet med tilhørende designmanual samt fastlægges en kommunikations-, PR- og markedsføringsstrategi. Projektet vil arbejde hen imod at tiltrække en stærk mediepartner, som kan hjælpe med at løfte PR-indsatsen. Det kunne enten være Aarhus Stiftstidende med den gratis, husstandsomtalte avis Aarhus Onsdag, der er en del af Berlingske Media. En anden mulighed kunne være Jyllandsposten, der med særtillægget JP Aarhus også står stærkt både lokalt og nationalt som en del af JP/Politikens Hus. Dertil kommer en række andre interessante mediepartnere, såsom TV2 med TV2 Østjylland og DR - herunder Ramasjang-redaktionen, der ligger i Aarhus. Smag på Aarhus vil arbejde målrettet på at få kontakt til mere utraditionelle kanaler som fx populære bloggere såsom foodfanatic.dk eller løst organiserede facebookgrupper som Aarhus Mor. Projektet vil desuden arbejde på at tiltrække en markant personlighed som protektor for Smag på Aarhus. Det kunne fx være Kronprinsesse Mary. Der vil løbende være en PR-indsats i forhold til lokale medier (primært) og nationale medier (sekundært), med peaks omkring forår og sensommer hvert år, hvor der er ekstra at opleve og gode historier at fremhæve. Dertil kommer en betydelig markedsføringsindsats 2-4 gange om året i projektets løbetid for at skabe kendskab til projektet blandt borgerne. Fokus vil være i de perioder, hvor borgerne kan involvere sig (dvs. op til plantesæsonen i foråret), og hvor man kan høste frugterne af arbejdet, bogstavelig talt. Dertil kommer markedsføring af de mange arrangementer og events, som projektet også indeholder. For at opnå den største kendskabsgrad skal der udvikles en markedsføringsplan, der fokuserer på et bredt mix af kanaler for at nå byens borgere. Dette inkluderer et mix af betalte annoncer og kommunens egne platforme: Katja kan næsten ikke vente. Yngstepigen kommer i TV! De har også været i gang i børnehaven med at lave Smag på Aarhus. Faktisk er Michelle gået så meget op i det, at hun har stået op kl i weekenderne for at komme ud i haven og vise sin mor og Birgitte, hvad de har lært. Og nogle ting har hun faktisk lært Katja. Og nu har TVAvisen været på besøg i børnehaven, og Michelle blev interviewet. Nu kommer indslaget. Det starter med Michelle, der står stolt og viser sine rødbeder frem og fortæller, at dem kunne hun ikke lide før, men det smager godt, når man selv har lavet dem. Katja er stolt, og Michelle er ikke til at skyde igennem. 1. Outdoor, såsom elektroniske skilte ved alle indfaldsveje, bannerpladser over veje i midtbyen, busskure, bannere på busser mv. 2. Digitale kanaler såsom kommunens hjemmeside, VisitAarhus, foreningernes hjemmesider, AltOmAarhus, BørniByenAarhus, herunder deres nyhedsbreve. 3. Facebook herunder også annoncering til relevante grupper på facebook. 4. Omtale og efterlysning af interesserede i trykte medier og deres online versioner (Aarhus Onsdag, Aarhus Stiftstidende, Lokalavisen, JP Aarhus, mv. 5. Radioreklamer i Radio Go Aarhus mv. 6. Tv-og biografreklame lokalt bør også overvejes. Kommunen stiller selv vederlagsfrit egne kanaler til rådighed. Nordea-fonden vil naturligvis fremgå som sponsor på al markedsføringsmateriale og nævnes i pressemeddelelser og presseindsatser. 25

26 ØKONOMI Projektets samlede budget er 29 mio. kr., hvor Nordea-fonden ansøges om 15 mio. kr, fordelt over 4 år. Hovedposter i budgettet er: Organisering kr. *opbygning af sekretariat og Den grønne Ambassade Borger- og par tnerinddragelse kr. *Rådgivning og økonomisk støtte * Mad-, natur- og gartnertekniskformidling Kommunikation kr. * IT-platform * Kommunikation og markedsføring Byrum kr. En kommunal park Et erhvervsområde En boligkarré midt i byen Et villakvarter En skole og en daginstitution Et lokalcenter 2-3 stisystemer Plantekummer og mobile bede Vejrabatter Havet Evaluering og videndeling I alt kr kr. Flere af de skitserede byrum såsom supercykelstien er allerede fuldt finansieret, og der vil derfor være tale om at tilpasse disse projekter, så de falder inden for Smag på Aarhus. Det er vigtigt for projektet at understrege, at midlerne fra Nordea- Fonden ikke vil gå til at støtte eksisterende projekter til andet end formidling af de spiselige planter. Se bilag 1 for mere præcist budget. Finansieringen af projektet vil være som følger: Nordea-fonden: Aarhus Kommunes egenfinansiering: Anlægstekniske tiltag i Aarhus Kommune: Øvrige samarbejdspartnere: I alt Katja kan næsten ikke tro hendes egne øjne, da hun tjekker netbanken. 250 kr til overs. Og hun var så bange for, at der var overskredet igen, og hun ville få sure opringninger fra banken. Men 250 kr til overs! Det var jo ikke en svimlende sum, men alligevel. Især når de ikke har manglet noget. Smovset i friske ærter og jordbær fra haven sammen med Birgitte. Fået friske gulerødder, squash og løg i deres væltede lokum. Purløg på tomatmadderne. Måske kan hun få lidt til overs næste måned også. Hvis hun nu tager bærruten sammen med pigerne igen, så kan de selv lave marmelade. Det kan kun være billigere end de mængder nutella, som de to piger kan spise. Og hvis hun nu tog det vildt -ruten. Det må hun nok hellere gøre selv. Det er ikke sikkert, at tøserne ville spise det, hvis de vidste, at der indgik brændenælder eller skvalderkål i aftensmaden. Men tøserne har selvfølgelig overrasket hende før kr kr kr kr kr. Smag på Aarhus skaber synergi med øvrige projekter hvor der er en yderligere egenfinansiering ex 65 mio. kr. til Supercykelsti fra midtbyen til Lisbjerg, Grøn Medborger 3 mio. kr., m. fl. 26

27 Madmod og maddannelse kan gøre en stor forskel gennem livet 27

28 28 Udlandet er langt fremme med byhaver, her Prinzesinnen, Tyskland

29 Evaluering og forventede resultater Smag på Aarhus er i udgangspunktet generisk og kan dermed uden videre overføres til andre byer. Aarhus Kommune er åben overfor at samarbejde, dele viden og udviklede værktøjer med andre kommuner. Projektet udarbejder løbende en række drejebøger, der er rettet mod de forskellige typer af byrum. Drejebøgerne bliver en slags opskrifter på, hvad der har fungeret godt, og hvilke problemer specielle byrum medfører, således at Smag på Aarhus let kan overføres til lignende områder andre steder i byen eller i landet. Projektet evalueres løbende i forhold til opstillede kriterier. Ved projektets afslutning i 2018 er det projektets mål, at der i Aarhus Kommune er: 100 spiselige byrum, som Aarhus Kommune står for 500 etablerede borgerdrevne spiselige byrum 50 foreninger i Aarhus Kommune er tilknyttet projektet, og har bundet sig frem til 2020 for at drive deres områder. Heraf er 10 med integrationssigte, 10 med socialt sigte (socialt udsatte, psykisk syge mv) 10 med børnesigte 5 med ældresigte 60% af kommunens borgere kender til projektet. 10% af kommunens borgere har berøring med projektet. Der er afholdt 100 events af Smag på Aarhus Der har været 200 arrangementer afholdt af aarhusianerne på Aarhus. Fire år senere er Katja på vej med bussen, som hun plejer. Eller ikke helt som hun plejede. For nu hilser hun på nogle af de andre passagerer fra nabolaget, som hun kender fra Smag Katja har en pose med æbler med, som hun har samlet på æbleruten. Måske skulle hun lave æbleflæsk til tøserne? Det lavede hendes mormor altid, og det har tøserne aldrig smagt. Men hvordan var det nu lige, at mormor gjorde? Katja er sikker på, at Birgitte kan hjælpe - eller der ligger en god og let opskrift på Smag på Aarhus. Udsigten gennem bussens vindue ligner heller ikke helt sig selv. Jo, der er stadig masser af biler og cykler, og husene er også de samme. Men der er også kommet små grønne områder, hvor folk dyrker lidt grønsager. Frugterne på kommunens frugttræer bliver nu plukket. Der er altid noget nyt at kigge på. Planter man ikke kendte, men som kan spises. Og når kokkene i TV går i gang, så kan Katja tit også lave maden. For inde på Smag på Aarhus kan hun finde, hvor ingredienserne bliver dyrket, og hvornår de er modne. Hun griner lidt for sig selv ved tanken om dengang, hun ville lave hyldeblomstsaft ligesom Mette Blomsterberg, men måtte opgive fordi man ikke kunne købe friske hyldeblomster i Netto. Hun anede ikke, hvordan de så ud, og hvor eller hvornår de skulle plukkes. Birgitte har nu ellers rost hende for hendes madlavning. Det er faktisk ret sjovt. Og tøserne elsker det. Hun kan næsten se, hvordan de skyder i vejret af den gode mad. Hun kan også mærke en forskel. Hun har mere energi og er gladere. Hun har leget lidt med tanken, om hun måske skulle tage en snak med hendes socialrådgiver om en uddannelse som køkkenassistent eller endda kok. Og så har hun startet en blog med opskrifter, som hun selv har fundet på - efter adskillige opfordringer inde på Smag på Aarhus. 29

30 30 Gro din salat lige uden for dit vindue. Mejlgade i Aarhus

31 TIDSPLAN Da Smag på Aarhus i vid udstrækning er afhængig af aarhusianernes selv, er tidsplanen et udtrykt for den forventede udvikling og opstart af forskellige byrum. Det er fx vigtigt at pointere, at rækkefølgen på byrum ikke er fastlåst. Opstår muligheden for at starte et bestemt byrum tidligere pga. stor interesse, vil Smag på Aarhus naturligvis gribe chancen. Det er ligeledes projektets forventning, at volumen i antallet af byrum stiger gennem de fire år. Således skal tidsplanen ikke ses som enkeltstående opstarter men en angivelse af, hvornår processen ift. den første version af de enkelte byrum går i gang. med deltagerne 3. Implementering 4. Feedback og evaluering. Udvikling af drejebøger til byrummet Tidsplanen er under forudsætning af, at pengene bliver udbetalt 1. januar Den fulde tidsplan kan ses i bilag 2. Da Smag på Aarhus skal være et flagskib for Kulturby 2017, vil der blive ekstra fokus på events og arrangementer dette år. Processen i forhold til opstart af de enkelte byrum vil være: 1. Invitation til interessede deltagere og foreninger 2. Udvægelse af byrum og konceptudvikling i samarbejde Etablering af foreløbig styregruppe Tilsagn fra Nordea-fonden Åbning af Den Grønne Ambassade Kortlægning af spiselige byrum og initiativer Ansættelse af projektteam Ansættelse af projektleder Etablering af følgegruppe Åbning af byrum 1- kommunal park IT-platform går i luften Byrum 2- plantekummer Byrum 5 - boligkarré Byrum 4 - daginstitution Byrum 3 - skole Byrum 7 - villakvarter Byrum 6 - erhvervsområde Byrum 8 - lokalcenter Byrum 9 - ny supercykelsti Volumen udbygges fortsat på web og i byrum byrum Særlig mange events Byrum 10 - Havhaver Fortsat forankring fastlægges Drejebøger udgives Evaluering - opsamling Ny PR-indsats Afsluttende rapport til Nordea-fonden 31

32 Udarbejdet af: Aarhus Kommune i samarbejde med: Aarhus Kommune

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010

Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010 Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010 Titel Brug Knolden generisk markedsføring af kartofler Projektansvarlig og deltagere Projektleder Lene Toft Johansen, Projekt- og Udviklingskonsulenterne,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Drejebog for strandsafari

Drejebog for strandsafari Drejebog for strandsafari Fase Fase 0/5 0/5 Her tegner I de overordnede linjer for jeres strandsafari og deler projektets opgaver imellem jer i styregruppen. Tips & tricks Formål Skriv, med jeres egne

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Myndighedernes rolle som forandringsagenter

Myndighedernes rolle som forandringsagenter Myndighedernes rolle som forandringsagenter Overgang til Digital Post for borgerne v. Louise Palludan Kampmann 1 KAMPAGNE FOR DIGITAL POST TIL BORGERNE 18. AUGUST 31. JANUAR 2015 Lov om Offentlig Digital

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

I 2015 vil børnene indtage køkkenet

I 2015 vil børnene indtage køkkenet Pressemeddelelse December 2014 I 2015 vil børnene indtage køkkenet Danske køkkener er noget nær forbudt område for børn. I hvert fald, når der bliver lavet mad. Kun fire ud af 100 børn er med til at lave

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016

Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016 Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016 Vi i Team Odsherred arbejder med markedsføringsprojekter, med fokus på hele Odsherred. Hvilke projekter, der sættes

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind UGE 47: Digitale Strategier En slide om Dorte Min passion: At påvirke virksomheder, så det kan mærkes! 20+ års erfaring fra IT-branchen Lever af at sælge viden & rådgivning Iværksætter lige som dig Social

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til testprojekt Det internationale

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Klik og læs mere. 4H har plads til dig - for vi har plads til alle. [klik her] Formål. Værdier. Kort og godt. Frivillig forening.

Klik og læs mere. 4H har plads til dig - for vi har plads til alle. [klik her] Formål. Værdier. Kort og godt. Frivillig forening. Klik og læs mere Ud i naturen - det er sundt og sjovt Formål 4H - også for dig der er ung 4H har plads til dig - for vi har plads til alle Lav din egen mad - sund og lækker Værdier Kort og godt Brug dine

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Øksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk!

Øksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk! Øksnehallen, 14-15/9 Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk! IVÆRK&VÆKST2012 Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab resultater for både din egen

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Sammen står vi stærkere!

Sammen står vi stærkere! Sammen står vi stærkere! Bliv en del af vores MICE Netværk Fælles markedsføring af alle erhvervsturisme aktører 2014 Styrken ligger i forskelligheden Bliv partner i MICE Netværket hos VisitNordsjælland

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Succes online Træning #3

Succes online Træning #3 Succes online Træning #3 #3 Skab mere trafik Agenda Siden sidst Sådan skaber I mere trafik Gør som i plejer Gør det nye Afslutning Salgskanaler Hvad virker? Online markedsføring Webshop/ -site Søge AdWords

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015 Landsforeningen Lænken Nyhedsbrev sommer 2015 Lænkens sommertræf 2015 Så blev det endelig UGE 27, hvor over 80 glade voksne og børn tog afsted til Laugesens Haver nær Herning for at hygge sig i en lille

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews.

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews. Gateways Projekt Rekreative Ruter har haft som mål at skabe udvikling i brugen af vandre- cykel- og rideruter i projektområdet, blandt andet ved at gøre disse ruter bedre, og give nemmere adgang til information,

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse.

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. 1 Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. Idegrundlag side 2 Kort fortælling om projektet side 3+4 Markedsføring/Medier side 4 Økonomi side 5 Tidsplan/to do side 5 Projekt Sund Assens Kommune

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Støtter aktiviteter, der fremmer gode liv.

Støtter aktiviteter, der fremmer gode liv. Støtter aktiviteter, der fremmer gode liv. Kommunernes Fundraisingnetværk, den 3. oktober 2013 Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Vi støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 Over 100 fædre i fuld gang på Fars køkkenskole Lige efter skolernes sommerferie gik startskuddet til Fars køkkenskole for alvor, og over 100 fædre og 115

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere