undervisning til ikke Til gennemsyn Natur/teknik i begynderundervisningen TIL LÆREREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "undervisning til ikke Til gennemsyn Natur/teknik i begynderundervisningen TIL LÆREREN"

Transkript

1 TIL LÆREREN Natur/teknik i begynderundervisningen Faget natur/teknik er et oplagt udgangspunkt for arbejdet med eleverne i indskolingen. Faget er praktisk eksperimentelt og tager sit udgangspunkt i konkrete oplevelser og arbejdet med konkrete materialer. Derfor skal eleverne gennem arbejdet med dette system arbejde med alle sanser og både se og høre, røre og gøre. Med afsæt i disse oplevelser/elevernes egne erfaringer undersøges fænomener fra elevernes hverdag, hvad enten de tager afsæt i det nære i form af emner som fx magnetisme, flyde/synke, planter og frø, skolens nærområde, eller de tager udgangspunkt i det fjerne som fx sol, måne og stjerner eller Afrikas vilde dyr. Fordybelsen i arbejdet inviterer både til sproglig opmærksomhed og til arbejdet med talforståelse, når eleverne skal bearbejde / sætte ord på deres undersøgelser. Hermed er der også lagt op til et tæt fagligt samarbejde med fagene dansk og matematik. Et arbejde med afsæt i en funktionel tværfaglighedsfor- ghedsforståelse. Dvs. at indholds- og kundskabsområ- sområ der fra fagene spiller sammen med afsæt ie en fælles fordybelse i et tema. Natur/teknik-systemet: Natur/teknik for lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne erne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener som fx, hvad det egentlig er en solsort gør, når vi siger, at denne sidder ude på foderbrættet og puster sig op. Netop arbejdet med hverdagssprog og naturvidenskabelige forklaringer på fænomener står centralt i systemet. Brugen af faglige begreber og deres forklaringsværdi er et centralt element i natur/teknikundervisningen. Faglig læsning er derfor også et centralt element i systemet. Evaluering er et andet centralt element i systemet. Med afsæt i faglige begreber tæt knyttet til emnet får lærer og elever mulighed for at undersøge den forståelse og det faglige udbytte, eleverne har opnået. Det kan være / Til gennemsyn ikke gennem en struktureret samtale med fokus på faglige begreber, arbejdet med modeller eller ved at udfylde svarark enten på papir pir eller elektronisk. Natur/teknik for er det nye solide system til faget natur/teknik, k, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere e på mellemtrinnet. Serien sammentænker er en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-tv og spil. Til systemet t knytter sig en håndbog til læreren Lærerens håndbog. Denne er bygget op over elementerne Godt i gang, Værd at vide, Aktiviteter og Evaluering og guider læreren en gennem arbejdet med emnet. Herudover kan der hentes supplerende materialer r på den tilknyttede nettjeneste, hvor de enkelte temaer perspektiveres og suppleres med yderligere materiale i form af fx den gode historie, supplerende aktiviteter og baggrundsviden både til læreren og eleven. Natur/teknik for er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb. til undervisning Om differentiering Faget natur/tekniks undersøgende og eksperimenterende karakter giver rig mulighed for at udfordre den enkelte elev. Derfor vil en stor del af undervisningen også være organiseret i mindre grupper i form af værksteder eller som individuelt arbejde med mulighed for at differentiere i forhold til den enkelte elevs faglige niveau. En vigtig forudsætning for, at dette kan lykkes, er, at springet mellem det, eleven allerede ved, og det nye, eleven skal tilegne sig, ikke er for stort. Stiller man for store krav til eleven, vil det oftest medføre, at eleven meget hurtigt står af. Stiller man omvendt for små faglige udfordringer til eleverne, vil dette ofte resultere i, at eleverne vil kede sig og dermed heller ikke opnår et optimalt udbytte af undervisningen. 2 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

2 TIL LÆREREN Til Om værkstedsundervisning Værkstedsundervisningen står helt centralt som arbejdsform i natur/teknikundervisningens første år. Værksteder gør det muligt for eleven at overskue og fordybe sig i afgrænsede problemstillinger, som knytter sig til temaet. Det kan fx være, når eleverne arbejder med massefylde som fagligt begreb ved at lave simple flyde-synke -forsøg. Organiseringen i værksteder indebærer også den fordel, at man ikke skal have en ubegrænset mængde af materialer til sin rådighed. Har man kun fem termometre, så kan disse med fordel placeres i et værksted, så alle de elever, der arbejder i dette, kan gøre sig erfaringer med temperaturmåling. Et andet værksted kan så være en fordybelse i bearbejdningen af de data, som man har hentet i termometer -værkstedet. I et tredje værksted kan eleverne arbejde med en faglig fordybelse i form af læsning af tekster, der med et fagligt udgangspunkt beskæftiger sig med temperatur og temperaturmåling. Og et sidste fjerde værksted kunne bringe elevernes egne ideer på banen i et undersøg selv -værksted. På denne måde kan man som lærer også skaffe sig mulighed for at koncentrere sig om de værksteder, der kræver ekstra opmærksomhed. Det er vigtigt, at eleverne involveres i både opbygningen af samt valg af værksteder. er. Det betyder ikke, at det er eleverne, der selv skal lave værkstederne, men værkstederne bliver til med afsæt i den indledende nde samtale, læreren har med klassen om temaet. Her ud fra opbygger læreren så de værksteder, som bedst tilgodeser elevernes undren, og som er væsentlige for at kunne ne forstå og afdække temaets centrale faglige problemstillinger. / Natur/Teknik - en udfordring til alle elever ever Faget natur/teknik giver med sit praktisk eksperimentelle erimentelle afsæt mulighed for at kunne udfordre alle elever på hvert deres niveau. Differentiering entier er derfor et nøglebegreb i undervisningen. Dette indebærer, at man som lærer må medtænke pædagogiske begreber som undervisningsdifferentiering, elevmedbestemmelse og evaluering. Både den løbende interne evaluering og en afsluttende summativ evaluering. gennemsyn Arbejdet med et nyt tema kræver altså en nøje planlægning af arbejdet med klassen i alle forløbets faser. Starten på forløbet kan være en samtale med eleverne om et fænomen, de alle har oplevet, fx tordenvejr. Det kan også være en fælles oplevelse i form af et besøg i en grusgrav. Ud fra denne fælles oplevelse og den samtale, læreren har med eleverne om denne, kan spørgsmålene fx være: Hvad ved I om temaet, Hvad vil I gerne vide?, Hvad har undret jer. Herefter drejer samtalen sig om, hvordan klassen nu kan fordybe sig i temaet; hvilke aktiviteter vil være egnede, ede, hvilket læsestof kan inddrages, og hvilke undervisningsformer vil være oplagte. Fastlæggelse af kravene til elevernes arbejde med temaet er en anden vigtig faktor. Hvilket produkt skal arbejdet munde ud i? Skal det være en konstruktion i form af en bro, en lille artikel til skolebladet eller en fælles database over Smådyr fra skolens område? Endelig bør formidlingen af elevernes arbejde også være fastlagt, Hvordan får jeg fortalt andre om det, jeg har lært? Til slut skal der samles op på forløbet, og eleverne skal have præciseret, hvilke faglige elementer arbejdet har indeholdt. Denne evaluering kan ske i form af en fælles opsamling på klassen, men kan også ske i form af, at eleverne fx arbejder med begrebskort indeholdende temaets vigtigste faglige begreber. Også tidsfaktoren er vigtig. Hvor lang tid skal forløbet vare? Hvor længe skal man arbejde i et værksted? Hvor meget tid skal afsættes til undervisningens forskellige faser: Opstart/forundring, den faglige fordybelse, udarbejdelse af et produkt fx en model af solsystemet, formidlingen/præsentationen af produktet og endelig evalueringen. til ikke undervisning Evaluering Dokumentation er et vigtigt element i undervisningen. Her kan man sammen med eleverne eller alene fastholde fagligheden i arbejdet i natur/teknikundervisningen. Men for at kunne evaluere må man også opstille mål,som man kan evaluere på. Disse mål tager deres afsæt i trin- og slutmål suppleret med lærerens egne mål for undervisningen og bør følge klassens arbejde året igennem. Det er vigtigt, at eleverne også er bevidste om disse mål. De følgende sider er et forslag til en skabelon, læreren kan anvende sammen med ele- NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 3

3 til læreren verne. Den udfyldte skabelon bør præsenteres for eleverne før, under og efter et tema og kan dermed løbende justeres. Når temaet er slut, kan arkene med fordel gemmes, så de fx kan danne udgangspunkt for fx en skole-hjemsamtale eller overdrages til en ny underviser ved et lærerskifte. Mål og evalueringsark Det følgende er et eksempel på, hvordan du kan bruge mål- og evalueringsarket. Susanne er lærer i 1. B. Hun vil gerne arbejde med temaet I hr. Sørensens værksted. Hun vælger at tage afsæt i følgende trinmål: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. Ud fra disse formulerer Susanne følgende mål for sin undervisning: Faglige mål/faglige begreber: r: Eleverne skal have kendskab til følgende faglige begreber og ord: ikke-metaller som fx glas, træ og plast. Herudover er Susanne meget opmærksom på de før-faglige begreber. Før-faglige begreber er ord og begreber, der ikke har en klar faglig tilknytning. Det er hjælpebegreber som fx højre og venstre, ovenpå og ved siden af. Ord, der alle er vigtige, for at kunne forstå og for at kunne bruge dem, når man skal beskrive, hvor en genstand som et søm lig- ger placeret i forhold til andre hverdagsting i en skotøjsæske. Flyde og synke er to andre vigtige før-faglige begreber, som eleverne må kende for at kunne forudsige, hvad der sker, hvis man fx lægger en korkprop ned i en vaskebalje med vand. / Til gennemsyn ikke Eleverne skal kunne anvende følgende før-faglige begreber: Flyde, synke, ovenpå, inde i, under, bag ved, ved siden af, højre og venstre. Desuden formulerer Susanne en række sociale mål for klassen: Eleverne skal blive bedre til at lytte og kunne modtage en kollektiv besked. De skal også blive bedre til at samarbejde to og to. Endelig overvejer Susanne, hvordan hun vil evaluere forløbet med eleverne, erne, dels hvordan det faglige udbytte skal evalueres, og dels hvordan det sociale udbytte skal evalueres. Susanne vælger at evaluere det faglige udbytte gennem en række små forsøg, hvor eleverne skal forudsige, hvad der sker, når hun kommer en bestemt ting i et fad med vand. Udover at forudsige resultatet skal eleverne også begrunde/fortælle, hvorfor de tror, det sker. Herudover skal eleverne også kunne beskrive en tings placering i forhold til en skotøjsæske og dermed anvende begreberne ovenpå, inde i, under, bag ved, ved siden af, højre og venstre. til undervisning Det sociale udbytte vil Susanne evaluere gennem en samtale med eleverne om deres oplevelse af arbejdet i værkstederne: Hvilke værksteder har du/i arbejdet i? værksteder? Efter evalueringen skrev Susanne følgende om arbejdet med temaet og i hvor høj grad hun syntes, at eleverne havde opfyldt målene for temaet: Arbejdet i værksteder forløb rigtig godt for de fleste elever. Jeg skal dog huske at være mere opmærksom på, at drengene og pigerne har en noget forskellig tilgang til arbejdet i værksteder. Måske skal jeg overveje at lave rene pige- og drengegrupper næste gang. Det gik faktisk fint med at lytte efter en kollektiv besked, og langt de fleste af børnene arbejdede også rigtig godt sammen, men husk at Søren og Hamid absolut ikke skal arbejde sammen igen. 4 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

4 til læreren Med hensyn til de faglige mål så er børnene rigtig gode til at forudsige, om noget vil flyde eller synke, og de har også rigtig godt fat i begrebet stofegenskab, men begrebet massefylde er for abstrakt for dem, og det må jeg tage op igen senere. Langt de fleste af eleverne var også sikre i brugen af ordene: Flyde, synke, ovenpå, inde i, under, bag ved, ved siden af, højre og venstre, men især nogle af de to-sprogede elever havde problemer med at bruge de før-faglige begreber. Arkene kan også anvendes som mål- og evalueringsark for den enkelte elev. Her kan de tones, så de passer til lige netop denne elev. Helle fra 1. A er måske rigtig god til at fastholde resultaterne fra de forsøg, der laves, men ofte ender hun som sekretæren i de grupper, hvor hun arbejder. Hun skal så blive bedre til selv at udføre eksperimenterne. Hamid derimod er rigtig god til at eksperimentere med de materialer, der skal bruges, når han laver aktiviteter, men han får sjældent fastholdt sine resultater. Han skal så arbejde med at blive bedre til at fastholde/dokumentere resultaterne evt. i form af noter, tegninger eller et digitalt foto. Til gennemsyn / ikke til undervisning NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 5

5 mål- og evalueringsark ing Klasse/år: fagligt tema trinmål Forløbsperiode: Underviser: forløb: specielt med focus på: centrale færdighedsområder Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser opleve og gøre iagttagelser som grundlag for enkle undersøgelser og eksperimenter anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler ordne resultater og erfaringer på forskellige måder Til gennemsyn synyn / ikke ke til il undervisning ni formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog I II III 6 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

6 mål- og evalueringsark Til centrale e kundskabsområder perspektiv Natur naturens mangfoldighed - både den levende og ikkelevende sammenligne naturtyper lokalt, nationalt og globalt menneskets brug og udnyttelse af naturen Den nære omverden Teknik sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen undersøge ændringer af stoffer og materialer fra daglig- dagen undersøge hverdagsfænome- ner gne beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst kende naturområder samspillet mellem menneske, natur og den teknologiske udvikling og bæredygtig udvikling apparater og installationer fra elevernes hverdag tekniske anlæg fx fabrikker og rensningsanlæg trinmål specielt med focus på: Livsbetingelser livsbetingelser for mennesker, dyr og planter tilpasninger til forskellige levesteder både i lokalområdet og i de fjernere egne; klodens og livets udvikling kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed forskellige årstider og vigtige begivenheder i naturen undersøge enkle forhold vedrørende vejr vigtige funktioner og steder i lokalområdet kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne Den fjerne omverden kende til kategorier af dyr dyr i medier og reklamer udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele Levevilkår levevilkår ud fra eksempler på materielle og ikke-materielle forhold fra hverdagen. egne levevilkår evilkår i forhold til sker andre steder i verden sammenhænge mel- lem levevilkår, livs- stil og menneskets sundhed menne- udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat l gennemsyn yn / ikke ke til til undervisning Menneskets samspil med naturen tage hensyn til planter, dyr og natur ressourcer, der indgår i dagligdagen NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 7

7 trinmål 1 Tema Forløbets tema: Trinmål Indholdet vælges med afsæt i følgende fællels måls kundskabsområder: Faglige mål/faglige begreber Eleverne skal have kendskab til følgende vigtige faglige ord og begreber: r: Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal arbejde med: Sociale mål Eleverne skal blive bedre til: Evaluering Forløbet evalueres på følgende måde: Reflektioner Sådan forløb arbejdet med temaet: Til gennemsyn em syn / ikke kke til undervisning nin ngg 8 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

8 vand og vejr grundbog side 4-5 Vand og vejr OM TEMAET VAND OG VEJR Ideen med arbejdet med temaet Vand og vejr er, at eleverne dels skal få et indblik i, hvilke vejrtyper der er i Danmark, og hvad der er karakteristisk for disse, samt dels at eleverne specielt i dette tema skal få et indblik i fænomener der knytter sig til vand og vejr. Vand og vejr Læringsmål At eleverne får viden om: Til gennemsyn / ikke til Temaet består af opslagene: Det regner. Side 4-5 Vand i ring. Side 6-7 Vand på tre former. Side 8-9 undervisning Godt i gang Ideen med arbejdet, et, er at eleverne skal få sat ord på deres egne oplevelser med forskellige vejrtyper. Hvad er karakteristisk for en regn- vejrsdag? (Skyerne er mørke, og det regner. Man kan ikke se solen. Hvad er karakteri- stisk for en solskinsdag? (Der er få eller ingen, hvide skyer, og solen skinner osv.) Læs først teksten sammen med eleverne og gå så på opdagelse i opslaget. Lad eleverne fortælle om de vejrtyper, de kender og perspektiver gerne samtalen ved at sammenkæde vejrtyper med årstiderne. Her er begreber som vind, skyer, nedbør - både i form af regn, tåge, slud og sne -, temperatur og solskin vigtige at inddrage i samtalen. Lad herefter eleverne arbejde videre med aktivitetsarkene til opslaget. NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 9

9 vand og vejr grundbog side 4-5 Værd at vide Danmark ligger i vestenvindsbæltet. Det vil sige, at den fremherskende vindretning er fra vest / sydvest. Det ses især ved vestkysten, hvor træerne i de fleste læbælter er tydeligt vindstynede / vindklippede (hælder mod øst pga. den konstante vindpåvirkning fra vest). Vest for Danmark ligger store havområder, hvorfra der fordamper store mængder vand. Vanddampene fortættes, og bliver til skyer. Når disse føres ind over land, kan det regne. Nu blæser det jo heldigvis ikke fra vest hele tiden. Om sommeren kan vi i perioder opleve en varm, tør vind fra sydøst. Denne vind stammer fra de store landområder, der ligger syd og øst for os, og da landjorden opvarmes hurtigere end havet er temperaturen her om sommeren høj. Om vinteren kan vi derimod i perioder opleve en meget kold og tør vind fra nordøst. Den stammer fra de store landmasser i Rusland og Sibirien. Her er der kun ringe eller slet intet solindfald om vinteren, og landmasserne afkøles derfor voldsomt. Dette medfører meget lave temperaturer og en meget lille fordampning. Danmark har derfor et meget omskifteligt vejr året igennem. Med andre ord er det dels solens forskellige lige opvarmning af landjord og hav og dels den skiftende energimængde, der leveres via indstråling, henover et år, der er styrende for det vejr, vi har i Danmark. Til gennemsyn / ikke Aktivitetsark 1. Vejr jeg kender Formålet med arket er, at eleverne får sat ord på de vejrtyper de kender. Hvordan er temperaturen? Skinner solen? Regner det? Osv. Aktivitetsark 2. Mål vejret Formålet med aktiviteten er, at eleverne skal lære at registrere vejret. De skal bruge et termometer og lave en lille nem regnmåler. For at fokusere på vigtigheden en af at kunne registrere data omhyggeligt gt er der på arket indsat nogle små aflæsningsøvelser. Aktivitetsark k 3. Følg vejret Formålet med denne aktivitet er, at eleverne nu skal følge vejret i løbet af en uge og dermed lave deres egen lille vejrregistrering. til undervisning 10 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

10 vand og vejr grundbog side 4-5 det regner aktivitetsark 1 Ringe opløsning!!! Vejr jeg kender Se på tegningerne. Skriv navnet på vejrtypen. Fortæl så hvordan vejret er når det er Vejrtype: Sådan er vejret: Vejrtype: Sådan er vejret: Vejrtype: Sådan er vejret: Vejrtype: Sådan er vejret: Vejrtype: Sådan er vejret: Vejrtype: Sådan er vejret: Vejrtype: Sådan er vejret: T nem emsyn msyn / ikke ke til til undervisning Vejrtype: Sådan er vejret: FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 11

11 vand og vejr grundbog side aktivitetsark det regner Til Mål vejret Se på tegningerne. Lav din egen nedbørsmåler. Nu kan du selv følge nedbørsmængden. nnemsyn Se godt på tegningen. Aflæs temperaturen på termometeret. Se godt på tegningen. Indtegn temperaturen på termometeret. / Se godt på tegningen. Aflæs nedbøren på måleglasset. Se godt på tegningen. Indtegn nedbøren på måleglasset. ikk g 12 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

12 vand og vejr grundbog side 4-5 det regner aktivitetsark 3 Følg vejret Følg vejret i en uge. Du skal bruge: Et termometer, din egen nedbørsmåler, et måleglas. Du skal gøre: Mål temperaturen hver dag, tøm og mål nedbøren fra din nedbørsmåler hver dag, indfør dine resultater i skemaet. Til gennemsyn em n / i ng FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 13

13 vand og vejr grundbog side 6-7 Vand i ring Læringsmål At eleverne får viden om: ning, nedbør, skyer, grundvand, solenergi, sø, å og hav. Godt i gang Med afsæt i fotoet af vandpytten og opslagets tekst samtales med eleverne om deres es forestillinger om, hvordan en vandpyt dannes, og hvad der sker med vandet, når vandpytten forsvinder. På denne måde får du som lærer gennem samtalen indblik i elevernes forforståelse af fænomenet. Denne forforståelse kan yderligere udbygges ved dernæst at lade eleverne lave en tegning g af, hvor vandet kommer fra, og hvor det bliver af. Saml tegningerne ind, eller lad eleverne gemme dem. Tegninger skal senere bruges i en evaluering af forløbet med eleverne. Tag dernæst fat på en samtale med elever- ne, om vandets kredsløb ud fra tegningen på opslaget. Vær især fokuseret på, at energien til at drive kredsløbet kommer fra solen, og at solen både er energikilde til vandets fordampning og vindens bevægelse. Det er desuden vigtigt at eleverne lærer at bruge de faglige begreber der knytter sig til vandets kredsløb. Lad herefter eleverne arbejde videre med aktivitetsarkene. / Til gennemsyn ikke Værd at vide Vand findes fordelt over hele jordkloden. Størstedelen findes i oceanerne, der indeholder godt 97% af det vand, der findes på jordkloere og den. 2% af vandet findes bundet i gletsjere is og indgår i denne form ikke i det daglige kredsløb, men med øget global temperatur vil dette smelte og hermed igen indgå i vandkredsløbet. Mindre end 1% af vandet findes som grundvand under jordens overflade. Det er solens energi, der driver vandets kredsløb. Ville solen holde op med at skinne, ville fordampningen stoppe, og vandet lynhurtigt afkøles og fryse til is. Det meste af det vand, der fordamper, falder som regn over oceanerne; men cirka 10% føres med vinden ind over land. Af den mængde nedbør, der falder over land, udgør vandet fra oceanernes nes fordampning 37%, medens den resterende del 63% stammer fra vand, der er fordampet fra landområdernes overflader så som gletsjere, vegetation og levende organis- mer. Af den faldne nedbør vil for en stor dels til undervisning vedkommende hurtigt fordampe tilbage til atmosfæren igen, medens resten enten vil sive ned i jorden eller strømme som overfaldeafstrømning til søer, åer og have. Grundvandet strømmer mod lavereliggende områder i det underliggende terræn og presses efterhånden atter op mod jordoverfladen, hvor det enten ender i vegetationens rødder eller i vandløb og søer. Herfra kan det atter indgå i vandets kredsløb. En del af grundvandet kan ligge så dybt, at det kan tage mere end år, inden det atter dukker op til overfladen og igen indgår i vandets kredsløb. Aktivitetsark 4. Vandets kredsløb Formålet med aktivitetsarket er at eleverne skal sætte de rigtige begreber på tegningen af vandets kredsløb. Aktivitetsark 5. En vandpyts liv Gennem arbejdet med denne aktivitet får eleverne mulighed for at bruge den viden de har om vandets kredsløb og at anvende de rigtige faglige begreber: fortætning, fordampning og nedbør. 14 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

14 vand og vejr grundbog side 6-7 opslagsoverskrift aktivitetsark 4 Vands kredsløb Se på tegningen. Indsæt de rigtige ord. Forklar en kammerat om vandets kredsløb. Brug tegningen. n msy n g visn sn FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 15

15 vand og vejr grundbog side aktivitetsark opslagsoverskrift En vandpyts liv Se på tegningen. Lav en forklaring der fortæller om, hvor vandpytten kommer fra og hvad der sker med den. Sæt pile og ord på tegningen. Til genn ing 16 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

16 vand og vejr grundbog side 8-9 Til Vand på tre former Læringsmål At eleverne får indsigt i: egenskaber: stofegenskaber tre fysiske tilstandsformer: fast som is, flydende som væske og gasformigt som vanddamp, der er usynlig og her fokuseres specielt på vands evne til at opløse nogle stoffer, begrebet opløselighed fast stof, væske, opløselighed og stofegenskab. / Godt i gang Læs først teksten om vand på tre former. Lad derefter eleverne komme med et bud på, hvad der bestemmer vandets tilstandsform. Det er her vigtigt at fokusere på hvilket miljø/hvilke omgivelser vandet befinder sig i for herigennem at lede elevernes opmærksomhed hen på at det er temperaturen der afgør vandets tilstandsform. Tal dernæst med eleverne om opslagets fotos. Først kan du fokusere på de tre fotos os stil venstre på højre side og lade ele- verne finde vand i forskellige tilstandsformer. Dernæst fokuseres der på fotoet af vandglasset. Tal med eleverne om, hvad de ser på fotoet, og lad dem sætte ord på, hvad de tror, der vil ske med dels isen i vandet og duggen på glasset. Når eleverne har gættet på, hvad der sker, lader du dem arbejde videre med aktivitetsark 6. Her skal de selv iagttage, hvad der sker med vandet i opstillingen. Det er vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på, gennemsyn at vandet i starten optræder både som væske og is, og at det vand, der sætter sig som dug på ydersiden, faktisk er vanddamp fra luften. Den sætter sig på glasset pga. den lave temperatur, glasset har. Det er ikke meningen, at eleverne skal kunne forstå, hvad der sker, men de skal på fænomenplanet opleve den fysiske ændring, vand undergår ved at skifte tilstandsform grundet temperaturændringer. ringer Herefter samtaler du med eleverne everne om fotoet med teen og sukkeret. Lad igen eleverne gætte, hvad der vil ske. Lad herefter eleverne arbejde videre med aktivitetsark 7. Som evaluering på hele forløbet / arbejdet med alle tre opslag, kan du igen lade eleverne tegne en tegning af vandets kredsløb. Lad dem sætte ord på tegningen gen enten gennem en samtale eller ved at lade dem skrive begreber på tegningen. Er der tid vil det være oplagt at finde de gamle tegninger over vandets kredsløb frem igen og lade eleverne forklare forskelle og lig- heder mellem de to tegninger. På denne måde bevidstgøres eleverne omkring deres egen læring. De to tegninger vil også være et godt udgangspunkt for en skole-hjemsamtale, hvor de kan bruges som dokumentation overfor forældrene i forhold til elevernes arbejde med og læring i faget natur/teknik. til ikke undervisning Værd at vide For at kunne forstå vands stofegenskaber må vi begive os ned på mikroplanet og se på, hvordan et vandmolekyle er bygget op, og hvad det består af. Vand er bygget af tre atomer, et oxygen (ilt) atom og to hydrogen (brint) atomer med formlen H2O. For at få et indblik i, hvorfor disse vandmolekyler nu fysisk kan optræde på tre former som gas, væske og fast stof, må vi have fat i to andre begreber, temperatur og tryk. Vand påvirkes af begge parametre. Tager vi et glas vand på bordet i et almindeligt klasselokale vil det ved et konstant tryk på 1 atmosfære - det gennemsnitlige tryk ved havoverfladen - være flydende. Begynder vi nu at varme glasset op, til vandet koger, vil vandmolekylerne bevæge sig hurtigere og hurtigere og efterhånden gå på gasform. Det vil sige, at de enkelte molekyler ikke længere hænger sammen. Dette kan nemmest iagttages, når man sætter vand til koge NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 17

17 vand og vejr grundbog side 8-9 i en kedel. Ser man nøje efter, vil man kunne se at vanddampen emmen - først fortættes ca. en centimeter udenfor tuden. Dette stykke mellem tuden og emmen er vanddamp, altså vand på gasform. Selve dampen, som man kan se udenfor tuden, dannes ved, at vanddampen hurtigt afkøles igen, og derved danner vand som væske i form af meget små vanddråber. Dette fænomen kan også iagttages, når man hælder en kold snaps op i et snapseglas. Den vanddamp, der findes i luften tæt ved glassets yderside, vil nedkøles kraftigt og hurtigt fortættes til dug. På ydersiden af flasken vil det oven i købet kunne fryse til is. Også trykket har indflydelse på vandets evne til at skifte tilstandsform. Fx falder kogepunktet, når man bevæger sig op i højden, og samtidig falder trykket. En anden væsentlig egenskab ved vand er dets evne til at opløse forskellige stoffer - vandets opløselighed -. Her findes forklaringen på evnen til at opløse forskellige stoffer også i vands molekylære opbygning. Vand har en positiv og en negativ ladet del, og det betyder, at vands atomer ligger på en helt bestemt måde molekylemæssigt. Vand betegnes som et polært stof. Grafik kommer gennemsyn Denne bygning betyder, at stoffer, der er opbygget på samme måde, vil kunne blande sig med / opløses i vand. Stoffer som fx olie, der er et upolært stof, vil derfor ikke kunne blande sig med vand. Olien lægger sig ovenpå vandet. Stoffer som sukker og salt, der nemt opløses i vand, er derfor polære stoffer. Opløseligheden er for nogle stoffers vedkommende ende temperaturafhængig. Således er det muligt at opløse mere sukker i varmt vand end i koldt. Man kan kun opløse en bestemt mængde stof i et givent rumfang vand (væskens mætningspunkt). Hvis man forsøger at opløse for meget stof, vil man have overskredet væskens mætningspunkt, og det overskydende stof vil lægge sig som bundfald. Man siger at opløsningen er overmættet. Aktivitetsark 6. Vand på tre former Gennem arbejdet med denne aktivitet skal eleverne få et indblik i vand tre tilstandsformer. Det er vigtigt t at lågene på syltetøjsglassene er tætsluttende, ellers kan det være svært for eleverne erne at forstå at vandet på ydersiden af glasset rent faktisk er usynlig vanddamp som fortættes på ydersiden af det kolde glas. Aktivitetsark 7. Pist væk borte Eleverne skal gennem denne aktivitet få et indblik i vands evne til at opløse ting - igen kun på fænomenplanet. Det er i denne aktivitet lige så vigtigt at fokusere på at der stoffer som vand ikke kan opløse. Lad selv eleverne finde eksempler på stoffer der kan opløses og stoffer der ikke kan opløses. / ikke til undervisning 18 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

18 vand og vejr grundbog side 8-9 vand på tre former aktivitetsark 6 Til Vands tilstandsformer Det skal du bruge: Et syltetøjsglas, noget vand, 3 isterninger Sådan gør du: Hæld vand i glasset. Kom isterningerne i. Hvad sker der? Lad syltetøjsglasset stå i 10 minutter. Fortæl, hvad du tror der sker. Læg en isterning i låget fra syltetøjsglasset. Gæt, hvad der sker om 5 minutter, en time, to dage. gennemsyn nemsyn Tegn det du ser. Tegn, hvad der er sket efter 10 minutter. / ikke e visning Tegn, hvad der skete. 5 minutter 1 time 2 dage FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 19

19 vand og vejr grundbog side aktivitetsark vand på tre former Pist væk borte! Du skal bruge: Sukker, en teske, et syltetøjsglas, vand. Du skal gøre: Hæld vand i glasset. Kom 1 teskefuld sukker i. Tegn hvad du tror der sker når du ryster glasset. Ryst glasset. Husk at sætte låg på. Tegn, hvad der skete. Det sker: ke Hvor meget sukker kan du opløse ivandet? Kom 1 skefuld i ad gangen. Jeg kan opløse skefulde sukker. Prøv også forsøget med varmt vand. Hvad sker der nu? Det skete: Find selv andre stoffer som kan opløses i vand. Find også stoffer som ikke kan opløses i vand. Skriv stofferne ind i skemaet. Kan opløses / Til gennemsyn yn ikke k til visning Kan ikke opløses 20 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE

20 vi ser på kort grundbog side Vi ser på kort VI SER PÅ KORT De tre opslag skal give eleverne den første indlæring i at forstå nogle af kortets elementer, som er en betingelse for at kunne læse kort. Hermed tilgodeses kravet om, at eleverne skal kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. Ved alle opslag lægges der op til forskellige aktiviteter og eksperimenter, som Fra tegning til kort Læringsmål At eleverne lærer: - tivt kort bygger ger på. Til gennemsy / ikke til skal medvirke til at fremme elevernes forståelse for faget. Temaet består af opslagene: e: Fra tegning til kort. Side Kort og signatur. Side undervisning Godt i gang Tegningen n på side er en lille by. Lad eleverne diskutere: storby? til i nyere tid i vores lille by? huse i byen? Lad derefter eleverne gå på opdagelse i tegningen. De kan lave en liste over, hvad husene anvendes til i byen se aktivitetsark 8. Listen kan evt. laves på tavlen eller via computer/ white board eller transparent. Eleverne vil måske lægge mærke til, at der er huse, som har skiftet anvendelse. På aktivitetsark 9 er tegningen blevet til et kort. Lad nu eleverne igen gå på opdagelse og lad dem finde nogle af de karakteristiske ting fra tegningen på opslaget. NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 21

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15. Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15. Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål og hvad undervisningsministeriet påpeger som værende formålet med faget N/T: Formålet med undervisningen i natur/teknik

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 2. klasse Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2014-15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper 39-40 Masseeksperiment 2014 Individuelt og forsøg i grupper Indeklima.

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 Hvor bor du? Individuelt og forsøg i 38-39 Masseeksperiment 2014 Indeklima. Naturfagsfestival 2014 Vejen til

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Uge Tema Materialer Arbejdsform Trinmål Evaluering 34 Intro til dette år Sommerfugle EDB Makker, Uge 35 36-37 En mobil verden Selvst./makker/gr.arb.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål Årsplan for 4.-5. Klasse i Natur/Teknik 2016/2017 Uge Aktivitet Mål Uge 33-36 Energi Fuld af energi Uge 37-40 Arbejde med elektricitet, varme i huset, solen som energikilde, kul, olie, gas, vindenergi,

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål 2009. Årsplan FAG: Natur og teknik KLASSE:

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Planter og små dyr omkring skolen 37-40 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle? Gruppearbejde

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse Skabelon til formålsbeskrivelse for særlige fag på Sejergaardsskolen Science: Færdigheds- og vidensmål for 0. 1. klasse Formål med faget science: Faget tager afsæt i naturfagenes fascinerende univers,

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

S GULERØDDER DYRKNING BUSK BJERGE GRÆS DRIVHUS DNING LANDMAND SKOV FUGL MARK HAVRE TOMATER MIDER SPA

S GULERØDDER DYRKNING BUSK BJERGE GRÆS DRIVHUS DNING LANDMAND SKOV FUGL MARK HAVRE TOMATER MIDER SPA ULD FRØ MEDICIN EG MARK RØDDER REGN VEJKANT TÆNDSTIKKER G REGNORM TIL LÆREREN FORÅR FINGER BLAD FIBER PESTICIDER SOMMERFUG S GULERØDDER DYRKNING BUSK BJERGE GRÆS DRIVHUS ÆBLER DNING LANDMAND NATUR/TEKNIK

Læs mere

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer 33-34 Featureuge:

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer 33-34 Featureuge: 201-14. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN Lærer: KC Forord til faget i klassen Vi vil i faget Natur/Teknik arbejde med udvalgte emner med udgangspunkt i materialet Natek. Der vil være fokus på at eleverne eksperimentere

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere