Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Transkript

1 JANUAR // 2006 Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse LO s udspil til forbedringer af egu Landsorganisationen i Danmark

2 Indhold 01: Egu-målgruppen er afgrænset // side 4 02: Udvidet brug af egu kræver finansieringsreform // side 6 03: Styrket praktikpladsarbejde // side 8 04: Egu har behov for styrket faglig indflydelse // side 10 05: Egu i bedre sammenhæng med eud // side 12

3 Forord Fagbevægelsen har med stor bekymring set, at problemerne med at sikre, at alle unge får en uddannelse, vokser i disse år. De tiltag, der bl.a. er sket på erhvervsuddannelsesområdet med nedskæringer, forringelser og fjernelsen af skolepraktikken, har været med til at vende en ellers positiv udvikling op igennem 90 erne, hvor vi fik flere gennem uddannelserne, til det modsatte. Vi kan konstatere et generelt problem på alle ungdomsuddannelser med øgede omvalg og i sidste ende frafald helt ud af uddannelsessystemet. Det skal der gøres noget ved. Der skal ses på den samlede struktur i ungdomsuddannelserne, der skal ske en yderligere udvikling af erhvervsuddannelserne, så de såvel i deres indhold, struktur og praktiske forhold på skolerne bliver rummelige og attraktive tilbud, og endelig skal tilbuddet til den gruppe af unge, der af sociale og personlige grunde har svært ved at få fodfæste i ungdomsuddannelserne, styrkes. For fagbevægelsen er erhvervsgrunduddannelsen (egu) omdrejningspunktet i forhold til den sidstnævnte gruppe, og derfor fremlægger vi her vores konkrete forslag til forbedringer af egu en. Forslaget har følgende 5 hovedpointer: Det kommunale ansvar for at anvende og udvikle egu en som et godt kombineret uddannelses- og socialpolitisk værktøj skal fastholdes. Finansieringen af egu-forløbene skal ændres, så man sikrer en øget anvendelse. Det dobbelte formål, uddannelsesmotivation og erhvervskompetence bl.a. gennem flere praktikpladser, skal styrkes. Samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, for bl.a. at sikre den reelle arbejdsmarkedstilknytning og den direkte sammenhæng til erhvervsuddannelserne, skal øges. Samarbejdet med de eksisterende erhvervsuddannelser skal udvikles for at sikre, at så mange som muligt af eleverne på egu kan ende med at færdiggøre en egentlig erhvervsuddannelse (eud). LO vil i det igangværende udvalgsarbejde, om at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, opfordre undervisningsministeren til at iværksætte et konkret udvalgsarbejde om udvikling af egu-modellen. Tine Aurvig-Huggenberger, næstformand i LO

4 LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 4 01 Egu-målgruppen er afgrænset De unge er naturligvis en meget heterogen og forskellig gruppe, men man kan groft set dele de målgrupper og tilhørende indsatser, der er tale om, op i fire grupper (selvom der naturligvis kan være overlap): 1 ] De unge er fagligt, personligt og socialt i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. De ordinære ungdomsuddannelser (dvs. primært gymnasiet/ eud/sosu) fungerer i dag for den altovervejende del af de unge, der forlader folkeskolen. 2]En række unge har behov for mere afklaring og modning, men har ikke i øvrigt hverken store faglige og/eller personlige og sociale problemer. For dem vil en forbedring af overgangen mellem folkeskole og eud/gymnasium være en stor hjælp, dels gennem muligheder for afklaring i 8. og 9. klasse, dels gennem en ungdomsklasse (10. klasse) med stærke brobygningselementer, og endelig f.eks. med mere rummelige begyndelser på erhvervsuddannelserne udvidede/frivillige grundforløb, etc. 3]Unge, der i øvrigt er socialt og personligt velfungerende, men alene mangler afklaring eller faglige kvalifikationer indenfor enkelte områder (f.eks. matematik eller dansk), bør have andre og mere kvalificerende muligheder primært i tilknytning til ordinære eud-forløb og ikke ledes over i egu-forløb. 4]Endelig er der så en mindre gruppe unge, der har så store sociale og/eller personlige problemer, at de ikke har mulighed for hverken at komme i ordinær uddannelse eller umiddelbart passe et ufaglært arbejde. Målgruppen for egu er disse unge, og egu er det centrale værktøj for kommunerne til at nå denne målgruppe, og egu en placerer sig således midt imellem social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken. Egu skal være et tilbud, der supplerer de øvrige, og derfor vil være af beskedent omfang antalsmæssigt, men kunne have stor betydning for at få givet nogle af de marginaliseringstruede unge en chance. Endelig skal det bemærkes, at der kan være mindre grupper, der end ikke vil kunne bruge egu, men f.eks. vil være i TAMU s (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser) eller produktionsskolernes målgruppe.

5 FORSLAG // 01 Med baggrund i at det er denne målgruppe og det beskrevne sammenhængende social- og uddannelsespolitiske værktøj, foreslås det, at: Egu stadig skal være kommunalt funderet, idet det er her, at det konkrete sociale og beskæftigelsesmæssige ansvar ligger sammen med den tværgående vejledningsopgave i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Der ikke er frit optag, men derimod kommunal visitation til egu. Egu en skal ikke udvikle sig til et generelt tilbud om en 2. eller 3. klasses eud! Egu gøres til det centrale værktøj for den nævnte målgruppe, og kommunerne forpligtes til at benytte egu i videst muligt omfang. LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 5

6 LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 6 02 Udvidet brug af egu kræver finansieringsreform Det er karakteristisk, at egu er meget skævt fordelt i kommunerne, idet det kun er omkring 41 % eller 110 af landets kommuner, der har været egu-aktive i Det er tydeligt, at egu-forløb kan løse problemer for målgruppen, men at det kræver ressourcer. Det er ikke tilfældigt, at det er relativt store kommuner, der primært er aktive. Det er typisk et fuldtidsjob for mindst en medarbejder i de nye UU er at følge egu-eleverne meget tæt. Der er tale om mandsopdækning. Det er derfor muligt, at de nye kommuner bliver bedre til at løfte opgaven alene på grund af bedre ressourcemæssigt grundlag, men det vil kræve et godt samarbejde med de nærmeste erhvervsskoler. Der skal laves en nærmere vurdering af, dels hvorledes alle kommuner bliver i stand til at anvende egu, dels hvorledes det sikres, at kommunerne er i samspil med erhvervsskoler (og produktionsskoler) i indsatsen.

7 FORSLAG // 02 I dag er egu en kommunal aktivitet, men finansieres via det samlede bloktilskud. Kommunens udgift består primært af dels vejlederarbejdet (typisk i UU), dels til betaling (oftest supplerende til taksameteret) til skoler for skoledelen af eud-forløbet. Der skal etableres en finansiering, som dels bevarer det kommunale ansvar (og en økonomisk deltagelse fra kommunen), dels klarere incitamenter til at benytte egu en og især til at knytte an til erhvervsskolerne i skoleforløbene. Det overordnede formål er, at der ikke må være økonomiske barrierer for, at kommunerne tilbyder det nødvendige antal egu-forløb. Det foreslås derfor: Der skal etableres en modregningsordning/præmieringsordning, så den enkelte kommune får refusion fra bloktilskuddet i relation til det faktiske antal af egu-elever. Der skal gives et større statsligt taksameter til elever i egu-forløb, til f.eks. at sikre mindre holdstørrelser o.l. LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 7

8 LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 8 03 Styrket praktikpladsarbejde Spørgsmålet om tilvejebringelse af praktikpladser, og hvorledes man sikrer en reel erhvervskompetence, har hele tiden været i centrum af diskussionerne om egu en. Udgangspunktet for LO er, jævnfør ovenstående om målgruppen, at der her er tale om at give en gruppe unge helt basale færdigheder i forhold til overhovedet at kunne starte på en ordinær eud eller til at komme ind på arbejdsmarkedet. Der vil altså i det sidste tilfælde være tale om at kvalificere til at fungere i jobs, der tidligere var rubriceret som specialarbejderfunktioner. Det betyder bl.a., at der skal være et stærkt fokus på at sikre, at unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse, men får en hel egu og går på arbejdsmarkedet, senere kan komme i gang med en eud med henblik på at få bredere og dybere faglige kvalifikationer, der er væsentligt mere robuste på et omskifteligt arbejdsmarked. For at styrke det store arbejde, der allerede i dag gøres for at skaffe praktikpladser fra de egu-ansvarlige, skal samarbejdet med arbejdsmarkedets parter styrkes. Med udgangspunkt i at bevare og udbygge referencen til overenskomsternes bestemmelser om løn- og arbejdsforhold for ordinære lærlinge/praktikanter skal parterne bidrage til at fremskaffe yderligere praktikpladser på egu-området. Det betyder også, at kravene til praktikpladserne i lige så høj grad er sociale og personrelaterede, som de er faglige. Er der en rummelighed på arbejdspladsen til at tage hånd om en ung, der altså ikke umiddelbart i udgangspunktet er parat til et lønarbejde? Disse praktikpladser bør derfor som hovedregel ikke være i konkurrence med ordinære eudpraktikpladser.

9 FORSLAG // 03 Der skabes flere praktikpladsmuligheder gennem: Et styrket og forpligtende samarbejde med parterne på arbejdsmarkedet lokalt. Virksomhedernes mulighed for praktikpladstilskud på linje med ordinær praktik. Sammenhængen og afgrænsningen til ordinære praktikpladser skal klargøres, så adgangen til praktikpladser lettes, samtidig med at referencen til overenskomstbestemmelser fastholdes. Egu skal bevares som kompetencegivende og dermed give ret til optagelse i en a-kasse. LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 9

10 LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE Egu har behov for styrket faglig indflydelse I dag er egu erhvervskompetencegivende og giver dermed også ret til optagelse i a-kasse, og det ønsker fagbevægelsen skal fortsætte. Fagbevægelsen erkender behovet for dette kombinerede uddannelsespolitiske og socialpolitiske element, der derfor ikke entydigt kan fungere, som en eud gør det, men finder det absolut nødvendigt for en yderligere styrket anvendelse af egu, at arbejdsmarkedets parter knyttes tættere til uddannelsen og således også bidrager til f.eks. frembringelse af praktikpladser og til en god modtagelse af disse unge på arbejdspladserne. Egu skal som nævnt bevares som et kommunalt ansvar, og det skal derfor kombineres med styrket lokal faglig indflydelse. Der skal tages udgangspunkt i, at egu absolut er tværfaglig, og at der derfor skal være tale om en samlet, tværfaglig konstruktion. Opgaven med at få arbejdsmarkedets parter knyttet stærkere til egu-indsatsen er parallel til opgaven med at få funderet UU erne i en reel kontakt til det lokale arbejdsmarked, og det er derfor oplagt at tænke en fælles løsning på disse opgaver.

11 FORSLAG // 04 Der nedsættes et kontaktudvalg til hvert UU bestående af 8-10 repræsentanter for det lokale arbejdsmarked. Kontaktudvalget skal på en lang række områder bakke op om og støtte UU ens arbejde, og dette vil skulle konkretiseres nærmere i en samlet beskrivelse af kontaktudvalgenes opgaver. Et kommende UU-kontaktudvalg foreslås at have følgende specifikke opgaver vedrørende egu: Udvalget kan stille forslag til erhvervsområder, hvortil egu vil være velegnet, og udvalget kan komme med forslag til praktikpladser. Udvalget skal høres i forbindelse med forslag, der sendes til de faglige udvalg (f.eks oplæg til mere samlede standard egu-forløb). LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 11

12 LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE Egu i bedre sammenhæng med eud LO ønsker at sikre, at egu gennem realkompetencevurdering giver maksimal merit ind i erhvervsuddannelserne. Det betyder, at resultaterne fra såvel skole- som praktikdele skal vurderes ved overgang til ordinær eud. Det vil være værdifuldt og motiverende for de unge, at egu-forløbet betyder, at de kan få en reel afkortning af en efterfølgende eud. Dette vil blive styrket, såfremt det gøres klart, at det typisk er erhvervsskolerne, der udbyder og gennemfører den skolebaserede del af egu en. Det skal i øvrigt indtænkes, hvorledes man får et smidigt samarbejde mellem de enkelte erhvervsskoler og de ofte mange kommuner/uu er, der vil relatere sig til den enkelte erhvervsskole.

13 FORSLAG // 05 LO betragter egu som en selvstændig, afgrænset del af det samlede uddannelsesbillede. Egu skal ses som både en mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet (uden at være en egentlig erhvervsuddannelse) og som en motivation for at fortsætte i en erhvervsuddannelse. LO foreslår derfor: Der etableres et udviklingsprogram for egu forankret i Undervisningsministeriet. Herigennem skal erfaringsudveksling og beskrivelse af best practices i samarbejde mellem erhvervsskoler, produktionsskoler og UU vedrørende den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af egu styrkes. Den nuværende egu-plan udvikles, så den kan lægges ind i et itbaseret system, således at den umiddelbart kan transformeres ind i elevplan. Der skal beskrives eksemplariske realkompetencevurderinger af egu-forløb i relation til overgang til eud, som der kan tages hensyn til i forbindelse med den konkrete planlægning af egu-forløb. Staten skal støtte egu-forløbene gennem fastsættelse af et særligt egu-taksameter, som udbetales til skolen. LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 13

14 LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 14

15 Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse LO, januar 2006 Grafisk design: essensen Foto: Scanpix (s. 2, 5, 6, 10 og 12), Henrik Sørensen (s. 9 og 14) Tryk: LitoTryk København Oplag: Papir: Dito Offset 140 g Typografi: TradeGothic & Fletch ISBN 10: ISBN 13: Varenr.: 4200 LO S UDSPIL TIL FORBEDRINGER AF EGU // SIDE 15

16 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Telefon Fax