Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner"

Transkript

1 Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner En kortlægning af kommunale rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdom, type 2-diabetes i kommunerne i Nordjylland Astrid Blom, Kasper Norman, Micael Mikkelsen, Marie Bergmann og Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

2 2

3 Forord Denne rapport handler om den kommunale forebyggelsesindsats overfor borgere med en af følgende kroniske sygdomme: kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertekar-sygdom eller type 2 diabetes. Med Kommunalreformen fra januar 2007 fik kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og for etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (Sundhedsloven 119, juni 2005). I bemærkningerne til sundhedsloven står desuden, at Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne (Forslag til Sundhedsloven, feb. 2005). Siden reformens ikrafttrædelse har kommunerne således haft opgaven med at udvikle den nye forebyggelsesopgave, herunder forebyggelsesindsatsen overfor borgere med kronisk sygdom. Hvordan de enkelte kommuner landet over har valgt at løfte denne opgave, er der stadig begrænset viden om. For at bidrage til videndeling på området har TrygFondens Forebyggelsescenter taget initiativ til to kortlægninger. Denne rapport omfatter en kortlægning af, hvordan den kommunale indsats ser ud i de 11 kommuner i Nordjylland. Det andet initiativ er en national kortlægning af samme område, dog med et mere snævert fokus. Denne kortlægning offentliggøres i januar Formålet med nærværende kortlægning er at bidrage til videndeling mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland omkring løsning af den kommunale forebyggelsesopgave. Målgruppen for rapporten er således primært kommuner og region i Nordjylland. Men det er samtidig forhåbningen, at også andre kommuner og regioner i Danmark samt nationale aktører på området kan finde inspiration i at læse om, hvordan den patientrettede forebyggelse håndteres i Nordjylland. Tak til et konstruktivt samarbejde med kommuner og region i Nordjylland. København, november 2010 Tine Curtis Centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Morten Grønbæk Forskningschef TrygFondens Forebyggelsescenter 3

4 4

5 1. Indledning Denne rapport er en kortlægning af indhold og organisering af kommunale tilbud til borgere, der har kronisk obstruktiv lungelidelse, iskæmisk hjertekar-sygdom eller type 2 diabetes i de 11 kommuner i Region Nordjylland 1. Kortlægningen er beskrivende og rummer ingen vurdering af kvaliteten af indsatserne. I Nordjylland kaldes disse tilbud for rehabilitering, når de er organiseret som et tværfagligt forløb over tid. Metode Data til kortlægningen er indhentet gennem personlige interviews med repræsentanter fra hver enkelt kommune, undtagen Læsø og Thisted, hvor interviewet er gennemført pr. telefon. Interviewpersonerne har været enten sundhedschef, sundhedscenterchef, leder af rehabiliteringsafdeling eller andre, som den respektive kommune har valgt. En oversigt over interviewpersoner findes i bilag 1. Interviewene har været baseret på en fælles spørgeguide (se bilag 2). Interviewpersonerne har efterfølgende haft rapporten til gennemsyn. Kommunernes og regionens respektive hjemmesider er gennemgået. Endelig har der været dialog med regionens Kronikerenhed. Af ressourcemæssige hensyn er hverken repræsentanter fra sygehuse eller almen praksis interviewet. Kortlægningen rummer således udelukkende kommunernes beskrivelse af egen indsats. I Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner gennemføres indsatsen som et fælles projekt, og derfor er oplysningerne for disse to kommuner ens. 2 Rapportens opbygning Rapporten indledes med en beskrivelse af den regionale kontekst for udvikling af de kommunale patientrettede tilbud, den forvaltningsmæssige forankring af tilbuddene i kommunerne samt den geografiske placering af de kommunale tilbud. Dernæst handler afsnit 5 om rekruttering til de kommunale tilbud, mens der i afsnit 6 redegøres for omfanget af tilbud i de enkelte kommuner. Afsnit 7 handler om den indledende samtale og visitation til disse tilbud, hvorefter tilbuddenes længde, varighed og indhold beskrives i afsnit 8. Afsnit 9 handler om, hvordan udslusning og opfølgning er tilrettelagt, mens det i afsnit 10 beskrives, hvilke personalegrupper der indgår i tilbuddene. Rapporten afsluttes med en kort beskrivelse i afsnit 11 af registrerings- og evalueringspraksis i den kommunale rehabiliteringsindsats. 2. Den regionale kontekst Regionen spiller en aktiv rolle i koordineringen af indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommuner i Nordjylland. I tilknytning til de obligatoriske sundhedsaftaler er der indgået frivillige såkaldte sygdomsspecifikke sundhedsaftaler med fokus på den patientrettede forebyggelse overfor mennesker med kronisk sygdom. Aftalerne præciserer blandt andet inklusionskriterier, kompetencekrav og ansvarsfordeling i relation til 1 I det følgende betegnes disse diagnoser med forkortelserne: KOL, hjertekar-sygdom og diabetes. Enkelte af kommunerne har udover de nævnte tilbud også tilbud til kræftpatienter. Disse beskrives ikke i denne rapport. 2 Politikerne i de to kommuner har i efteråret 2010 besluttet, at indsatsen i de to kommuner kommer i drift fra

6 forebyggelse og rehabilitering af mennesker med kronisk sygdom. For hver sygdomsspecifik sundhedsaftale er der nedsat et tværsektorielt forum med repræsentanter fra de nævnte parter og fra patientforeningerne. Disse fora har fokus på den sundhedsfaglige indsats, og rådgiver blandt andet regionens administrative styregruppe omkring indholdet i sundhedsaftalerne. Alle de nordjyske kommuner har tiltrådt, eller givet tilsagn om tiltrædelse, af de sygdomsspecifikke aftaler på KOL og hjertekar-området, mens otte kommuner har tiltrådt aftalen på diabetesområdet. Der er desuden en aftale på demensområdet, og nye aftaler på muskel-skeletområdet og osteoporose er undervejs. Til at koordinere indsatsen på kroniker-området har man i Nordjylland oprettet en Kronikerenhed, som udover at sekretariatsbetjene de tværsektorielle fora også arbejder med projekter, der relaterer sig til kronikerområdet. 3. Forvaltningsmæssig forankring Den patientrettede forebyggelse er forankret forskelligt i kommunerne. Den kan være placeret under sundhedsområdet, f.eks. som en del af aktiviteterne i et sundhedscenter. Det er til fældet i Aalborg, hvor den patientrettede indsats en del af kommunens sundhedscenter og således organisatorisk placeret sammen med den borgerrettede forebyggelse. En anden mulighed er, at den patientrettede forebyggelse er forvaltningsmæssigt placeret under ældreområdet, f.eks. sammen med genoptræningsopgaven. Dette er tilfældet i Thisted, hvor den patientrettede forebyggelse er placeret i afdelingen Pleje, træning og omsorg og ikke i samme afdeling, som den borgerrettede forebyggelse. 3 En tredje organisatorisk variant findes i Rebild Kommune, hvor patientrettet forebyggelse ligger sammen med sundhedsfremme, sygepleje og træning i én afdeling. 4. Geografisk lokalisering af tilbud Den geografiske lokalisering af indsatsen er således, at tilbuddene udbydes på et eller to (et enkelt sted tre) centrale lokaliteter i kommunen som en del af et sundhedscenter, en Der er stadigvæk sådan lidt i forhold til det der med de gamle kommuner. En af lægerne sagde, at det da var ærgerligt, at det hele blev samlet herinde. Så sagde vi til hende, at hvis hun kunne stille nok til et hold, så kørte vi gerne ud til hende. Hun har sendt to, og så må vi se, om der kommer flere. (Rebild) lokaliteten for tilbuddet. sundhedsklinik eller et træningscenter. Koncentrationen på få lokaliteter hænger sammen med, at det i tyndere befolkede områder kan være svært at samle et helt hold på 8 12 deltagere, som illustreret af citatet fra Rebild. Enkelte kommuner yder helt eller delvist tilskud til taxakørsel for borgere, der har stor afstand og ikke selv kan transportere sig til 3 Der er dog et tæt samarbejde mellem de to afdelinger, som ligger under samme forvaltning. 6

7 5. Rekruttering til forebyggelsesforløb Et centralt element i indsatsen er rekruttering af borgere; både at rekruttere et tilstrækkeligt borgere til at samle et hold og at få fat i dem, der er i målgruppen for indsatsen. Eftersom der er tale om borgere med en diagnose, bruges ofte henvisninger fra praktiserende læge eller sygehus. Der er lidt variation mellem kommunerne for så vidt angår henvisningspraksis. I seks kommuner kræves henvisning fra sygehus eller praktiserende læge. I de øvrige kommuner kan man, udover henvisning disse steder fra, også komme ind fra gaden og blive visiteret på sundhedscentret af en sygeplejerske. Henvisning fra sygehus Antallet af henvisninger fra sygehuse beskrives som varierende fra sygehus til sygehus. Interviewpersonerne mener, at der er flere årsager til, at nogle sygehusansatte ikke henviser alle de borgere, der opfylder inklusionskriterierne. Blandt andet nævnes: forvirring blandt personalet på grund af forskelle mellem tilbud kommunerne imellem, mangel på kendskab til tilbuddene, usikkerhed omkring tilbuddenes faglige kvalitet eller ressourcetænkning. Antallet af henvisninger fra sygehus beskrives generelt som værende i stigning. Følgende initiativer nævnes som noget, der potentielt kan styrke samarbejdet mellem kommune og sygehus i forhold til rekruttering: - at medarbejdere fra den kommunale enhed besøger sygehuset for at fortælle om tilbud - at personale fra sygehuset underviser de ansatte, der står for de kommunale tilbud - at der rekrutteres personale, som tidligere har arbejdet på et sygehus - at der anvendes delestillinger mellem sygehus og kommune. Hvor dette har været forsøgt beskrives samarbejdet som mindre kompliceret end forventet. Henvisning fra almen praksis Rekrutteringen af diabetespatienter hænger lidt Det er særligt de diagnosticerede borgere, der går lang tid med diabetes uden at få et tilbud. Problemet består i, at det er praksis-sygeplejerskerne, der varetager diabetespatienterne, og det er dem, vi skal tage kontakt til fremover for at få henvisning til tilbuddene sat i system (Jammerbugt). Omfanget af henvisninger fra almen praksis beskrives ligeledes som varierende fra læge til læge. Kommunerne har på forskellig vis formidlet information til de praktiserende læger om de kommunale tilbud. Det drejer sig om udarbejdelse af pjecer, nyhedsbreve og hjemmeside, deltagelse i møder, annoncering i lokalaviser og åbent-hus arrangementer. Forklaringerne på, at ikke alle praktiserende læger henviser de relevante borgere, beskrives af de kommunale repræsentanter som f.eks. manglende kendskab til de kommunale tilbud blandt praksispersonalet og travlhed hos de praktiserende læger. En enkelt 7

8 interview-person nævner lægernes ønske om betaling for at henvise som en barriere. Desuden nævner flere kommunale repræsentanter i anden sammenhæng, at lægerne ønsker data vedrørende borgere elektronisk. 4 Inden for den enkelte kommune er der mulighed for, at medarbejdere i andre afdelinger eller forvaltninger er opmærksomme på kommunens forebyggende tilbud og opfordrer borgeren til at gå til egen læge med henblik på at få en henvisning til tilbuddet eller til at henvende sig direkte, hvis dette er muligt i kommunen. I seks af kommunerne er der et vist samarbejde internt i kommunen i forhold til rekruttering til de forebyggende tilbud. Det drejer sig overvejende om samarbejde med hjemmeplejen og visitationen, der henviser borgere til det forebyggende tilbud evt. ved at henvise borgeren til at gå gennem deres praktiserende læge. I Morsø er der eksempelvis planlagt tre møder af tre timers varighed for hjemmesygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere med undervisning i sundhedsfremme og forebyggelse generelt og information om kommunens rehabiliteringstilbud. Både for så vidt angår rekruttering fra sygehus, praktiserende læger og andre dele af kommunen er vurderingen blandt interviewpersonerne, at der er rum og interesse for at øge samarbejdet. Dette nævnes f.eks. i Hjørring Kommune til trods for, at der her allerede er kontakt til flere kommunale enheder. 6. Omfanget af patientrettede forebyggelsesforløb i kommunerne Nogle kommuner havde allerede i 2008 tilbud til alle tre patientgrupper, mens andre kommuner er kommet senere i gang og endnu ikke har fuldt implementeret deres tilbud. Status pr. juni 2010 er, at ni kommuner har tilbud til borgere med KOL, hjertekar-sygdom og diabetes, mens to kommuner har tilbud til borgere med KOL og hjertekar-sygdom, men ikke til borgere med diabetes. 5 I de fleste kommuner er tilbuddet en del af driften, forstået sådan, at det ikke er et tidsbegrænset projekt. I Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner har tilbuddet til borgere med KOL og hjertekar-sygdom karakter af et tidsbegrænset projekt, men det er efterfølgende blevet oplyst, at politikerne har besluttet, at indsatsen skal i drift fra I Læsø er der tale om, at tilbud om Motion på Recept er ved at blive udviklet til et rehabiliteringstilbud. I alle kommuner - uagtet om tilbuddet er blevet en del af driften - er der stadig tale om, at tilbuddet er i gang med en udrulning og en fortsat udvikling på basis af de indhøstede erfaringer. For at give et indtryk af volumen viser tabel 1 på næste side en estimering af, hvor mange hold og hvor mange deltagere, der forventes at påbegynde hold i 2010 samt patientgruppens størrelse i de respektive kommuner, som det er opgjort i udfyldningsaftalerne. Dog skal det nævnes, at 4 Medarbejdere i Kronikerenheden oplyser, at den administrative styregruppe har godkendt anbefalinger og fælles henvisningskriterier for elektronisk henvisning fra almen praksis til de nævnte kommunale tilbud. De forventes implementeret i nærmeste fremtid. 5 I disse to kommuner er det dog efterfølgende besluttet, at tilbud til borgere med diabetes skal iværksættes primo

9 patientgruppens samlede størrelse ikke kan betragtes som det borgere, tilbuddene ideelt set skal nå, da det ikke vil være relevant for alle borgere med disse diagnoser at deltage i et rehabiliterende tilbud. Der er en vis variation i holdstørrelse med en vis tendens til, at hold for borgere med diabetes er lidt større end de øvrige. I Frederikshavn er der ikke faste hold, men løbende optag, hvorfor hold ikke kan opgøres. Tabel 1. Antal hold og deltagere, der påbegynder hold, samt patientgruppens størrelse, estimeret på årsbasis for 2010 KOL Hjerte-kar Diabetes Antal hold og Kommune borgere i tilbud samlet hold borge re i tilbud borgere med KOL * hold borge re i tilbud borgere med hjertekar sygdom* hold borge re i tilbud borgere med diabetes* hold borgere i tilbud Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø ** Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg * Kilde: De regionale udfyldningsaftaler. ** På Læsø inkluderes også borgere med forhøjet blodtryk og overvægt i tilbuddet. I Hjørring er der, udover hold, individuelt tilrettelagte forløb for i alt 58 borgere (20 borgere med KOL, 18 borgere med hjertekar-sygdom og 20 borgere med diabetes) i I Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner er der 10 individuelt tilrettelagte forløb. Der sker frafald fra holdene undervejs i forløbet, men det generelle indtryk fra interviewene er, at frafaldet er lavere end forventet. For eksempel blev det nævnt i Thisted, at holdstørrelsen var sat relativt højt, fordi der forventedes et vist frafald. Dette havde dog vist sig at være begrænset. I ti af kommunerne registreres frafald systematisk. 9

10 7. Den indledende samtale/visitation I alle elleve kommuner gennemføres en indledende samtale. I de ti kommuner foregår samtalen ved et personligt møde, mens den i Morsø er telefonisk. 6 Varigheden af den indledende samtale varierer fra en kortere telefonsamtale i Morsø, ca. 30 min i Rebild og 1-1½ time i de øvrige Jeg gør meget ud af den første telefonsamtale. Hvis ikke det er nogen, der ringer af sig selv hvis det er nogen, der kommer via en henvisning så ringer jeg dem op med det samme, jeg får henvisningen i hånden. Det er for ligesom at finde ud af, om det overhovedet er én, der skal have hele pakken... Jeg har lige haft en, som jeg faktisk troede bare skulle have et par samtaler..., men da jeg så får talt med vedkommende, kan jeg så se, at det ville være kanon at give hele pakken alligevel (Hjørring) kommuner. Den indledende samtale omfatter typisk basisregistrering, afklaring af problemstillinger og motivation, udfyldning af spørgeskema og tests. I Rebild gennemføres testning som et element i den fysiske træning, hvilket gør samtalen kortere. I afsnit 10 beskrives de typer af registreringer, der foretages i de enkelte kommuner. Den indledende samtale fungerer typisk som en visitationssamtale, hvor det afklares, hvorvidt det kommunale tilbud er det rigtige, og hvilken sammensætning det skal have. Forud for samtalen kan der desuden have været en telefonisk kontakt, der bidrager til afklaringen af behov. Hvilke borgere: stratificering eller funktionsniveau? I de såkaldte udfyldningsaftaler, som kommunerne har indgået med regionen, er der defineret specifikke kriterier for, hvilke borgere der er sygehusets ansvar, og hvilke der hører under kommunen. Disse kriterier bygger på princippet om stratificering og handler om sygdommes sværhedsgrad og kompleksitet. Det fremgår af interviewene, at der i praksis er visse gråzoner i forhold til anvendelsen af disse kriterier. 7 Det nævnes i flere kommuner, at det snarere er det faktiske funktionsniveau, der visiteres efter, end de definerede inklusionskriterier. Desuden har distinktionen mellem niveau 2a og 2b for diabetespatienter vist sig svær at arbejde med. I to kommuner blev det desuden nævnt, at man i opstartsfasen havde inkluderet borgere på holdene, der faldt udenfor inklusionskriterierne simpelthen for at få fyldt holdene op. Denne praksis er ikke længere nødvendig i de to kommuner. Derudover er der eksempler på kommuner, som efter aftale med sygehuset har taget borgere ind med så svær sygdomsgrad, at de formelt var sygehusets ansvar. Det er tilfældet i én kommune, hvor der har været en aftale med sygehuset om, at kommunen tog dårligere hjertekar-patienter ind end inklusionskriterierne indikerede, fordi sygehuset ikke havde et tilbud til borgeren. Sygehuset betalte kommunen for at tage disse borgere. Denne aftale har kommunen ikke længere kapacitet til. Det er 6 Fra august 2010 indføres i Morsø en personlig indledende samtale af 45 minutters varighed inden start på hold for borgere med kronisk sygdom. 7 Der pågår en justering af inklusionskriterier i de tværsektorielle fora. 10

11 især i forhold til borgere med KOL, at der synes at være forskel på, hvor dårlige deltagerne er i de kommunale tilbud. I Aalborg er det planen at etablere et flex-kol hold til de dårligere borgere og for dem, der dropper ud af standardforløbet. Kontaktperson I syv af kommunerne er der én person, der er kontaktperson for borgeren, og som tager den indledende og den afsluttende samtale. Der er forskel på, hvor tæt kontakt der er mellem borger og kontaktperson gennem forløbet. I en kommune er det kun på KOL-hold, at der er en kontaktperson eller nøgleperson for den enkelte borger. I de mindre kommuner, som Morsø og Læsø, er der én person, som er kontaktperson for alle deltagerne i de kommunale rehabiliteringsforløb. 8. Indholdet i de kommunale forløb Forløbenes organisering og længde Som det fremgår af tabel 2 afvikler de fleste kommuner tilbuddene diagnoseopdelt. I Frederikshavn er kun træningen diagnoseopdelt, mens undervisningen er organiseret som ugentlige temadage, hvor man deltager på tværs af diagnoser. I Rebild har man forsøgt med separate KOL-hold uden større succes, og man fortsætter derfor med samlede hold. På Læsø er borgere med alle tre diagnoser samlet for at kunne samle deltagere nok til at danne et hold. Tabel 2. Diagnoseopdelt eller samlede forløb Diagnoseopdelt Samlet Kommune Brønderslev X Frederikshavn X * Hjørring X Jammerbugt X Læsø X Mariagerfjord X ** Morsø X Rebild X Thisted X Vesthimmerland X ** Aalborg X * Træning er opdelt ** Kun KOL og hjertekar-sygdom Forløbene består af fysisk træning og undervisning/motivationsarbejde. Der er en vis variation i, hvorvidt forløbene er individuelt tilpassede, eller der er tale om en gruppe, der følger præcis samme undervisning og træningsforløb. Fx er forløbene i Jammerbugt individuelt tilrettelagt, således at selvom træningen foregår gruppevis, går deltagerne ikke på et hold med de samme deltagere hver gang. Anderledes er det organiseret i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner, hvor der er tale om et fast fælles forløb og dermed hold, hvor deltagerne sammen følger det samme forløb, dog med mulighed for enkelte individuelle tilpasninger, fx ved behov for ekstra individuel rådgivning. 11

12 Længden af både trænings- og undervisningsdelen varierer mellem kommunerne, som det fremgår af tabel 3. Fx er træningsdelen til borgere med KOL i Aalborg 8 uger á to gange ugentlig træning, mens man i Mariagerfjord og Vesthimmerland har 12 ugers træning med to gange om ugen de første 8 uger og én gang i de sidste 4 uger. Der er ligeledes variation i længden af diabeteshold. De varierer fra 16 uger med træning to gange ugentlig (Læsø) eller 16 uger med to gange ugentlig de første 8 uger og én de sidste 8 uger (Hjørring) i den ene ende. Det korteste træningsforløb er et 8 ugers forløb med én gang ugentlig træning (Morsø). Tabel 3. Varighed af træning og undervisning ( uger/gange pr. uge/ min. pr. gang) Træning Undervisning Kommune KOL Hjertekar Diabetes KOL Hjertekar Diabetes Brønderslev 10/2/75 10/2/90 10/2/75 10/1/60 10/1/60 10/1/90 Frederikshavn 12/2/90 12/2/60 12/2/ min. per gang + individuel undervisning/samtale efter behov Hjørring 9/2/90 8/2/90 8/2/90 + 9/1/60 8/1/60 8/1/60 8/1/90 Jammerbugt*** 10/2/- 10/2/- 10/2/- 10/2/- 10/2/- 10/2/- Læsø 16/2/60 16/2/60 16/2/60 **** Mariagerfjord 8/2/90 + 8/2/ /1/60 12/1/60-4/1/90 4/1/90 * Morsø 8/1/60 9/2/60 8/1/45 9/1/60 9/1/60 9/1/45 Rebild 6/2/60 + 6/1/60 12/1/60 Thisted 8/2/180** 8/2/180** 8/2/180** 8/1/60 8/1/60 8/1/60 Vesthimmerland 8/2/90+ 8/2/90-12/1/90 12/1/90-4/1/90 4/1/90 Aalborg 8/2/60 8/2/60 8/2/60 + 4/1/60 8/1/60 8/1/60 12/1/60 * I alt 17 timers undervisning på KOL-hold, 18 timer på hjertekar-hold. De første 8 uger er undervisningen 2 gange ugentligt og de sidste 4 uger 1 gang ugentligt. ** Minutter i alt pr. uge. *** Forløb er individuelt tilrettelagt, og længden varierer derfor. **** På Læsø er undervisningen integreret i træningen, på nær sygdomsspecifik undervisning af praksissygeplejerske. Indhold i den fysiske træning Den indholdsmæssige side af træningen beskrives typisk som individuelt tilpasset den enkelte deltager. Denne kortlægning rummer ikke en detaljeret beskrivelse af træningssammensætningen for hvert enkelt tilbud i kommunerne. Det generelle billede er imidlertid, at alle har fælles 12

13 opvarmning og skifter mellem konditions- og styrketræning. Der er træning i maskiner og på gulv. I de fleste kommuner testes borgernes fysiske formåen ved start og slutning af forløb. Ni kommuner anvender enten borgtest eller 6 minutters gangtest (se tabel 7). To kommuner har træning i naturen. I Rebild er der træning i naturen den ene af de to ugentlige træningsgange i de første 8 uger. Her er personalet uddannet specifikt til naturtræning. I Brønderslev er det især på diabeteshold, at der er udendørs træning. I Thisted anvendes stavgang. Generelt understreges det, at overførbarhed til hverdagen er vigtigt og derfor anvendes cykling, trappegang, elastikker og boldspil i træningen. Indhold i undervisningen Den indholdsmæssige side af undervisningen samler sig forholdsvis ensartet om følgende emner: sygdomsforståelse og det særlige indenfor den enkelte diagnose, kostvejledning/ernæring, betydningen af fysisk aktivitet, rygestop, brug af medicin samt målsætning og motivation. Der er særlig vægt på undervisning i vejrtrækning på KOL-hold og i angst på hjertekar-hold. Der er undervisning af fodterapeut i én kommune (Frederikshavn). Den sundhedspædagogiske tilgang i de forskellige tilbud har stort set alle steder afsæt i den motiverende samtale, en anerkendende tilgang og med fokus på at opstille målsætninger. Frederikshavn adskiller sig ved, at alle medarbejdere her er blevet undervist i kognitiv metode, og der er fastlagt månedlig supervision af medarbejderne. Der er fokus på at undgå sygdomsfokusering og på at fastholde, at ansvaret er borgerens. Der udtrykkes i flere kommuner ønske om at styrke det sundhedspædagogiske element i indsatsen. 9. Udslusning og opfølgning I stort set alle kommuner afsluttes forløbene med en afsluttende samtale, hvor spørgsmål til sundhedsstilstand og eventuelle tests, der er gennemført i begyndelsen af forløbet, gentages. Se afsnit 10 for en oversigt over anvendte spørgsmålstyper og tests. Kontakt til den praktiserende læge og det øvrige kommunale system Som det fremgår af tabel 4, får den praktiserende læge i fire kommuner besked ved afslutning af forløbet og modtager resultater af forløb og tests. En barriere for at give besked beskrives som mangel på et elektronisk system, der forbinder kommunen og den praktiserende læge. I flere kommuner indtastes registreringerne i et kommunalt edb-system i særskilt afsnit, således at det er muligt fx for personalet i hjemmeplejen at se, hvad borgeren har været igennem. Dette finder sted i fire af kommunerne og er på vej i Jammerbugt og Hjørring. 13

14 Tabel 4. Orientering af praktiserende læge og kommunale enheder under og efter forløb Kommune Orientering af læge ved frafald undervejs i forløb Orientering af læge ved afslutning af forløb med testresultater Telefonisk kontakt ved konkret behov Brug af fælles kommunalt edb-system Brønderslev - Ja, før kun per brev, nu også elektronisk Frederikshavn Nej, mangler Nej, mangler elektronisk elektronisk adgang adgang Hjørring - Ja per brev, men lægen ønsker elektronisk besked Gennem Koala på KOL* Ja Ja Unic, Zealand Care CSC - (på vej) Jammerbugt Nej, fra nov Nej, fra nov Gennem Koala på KOL edifact I tvivlstilfælde Læsø Nej Nej - - Mariagerfjord Ja Gennem Koala på KOL Ja - Morsø - Nej, mangler edb system, borgere opfordres til at orientere - Rebild - Ja, hvis lægen har henvist - Care Thisted - Nej - - (på vej) Vesthimmerland Ja Gennem Koala på KOL Ja - Aalborg Ja Ja, og gennem Koala på - Care KOL * Koala er en database udviklet i 2007 til registrering af indikatorer om KOL-forløb i kommunale sundhedscentre med henblik på kvalitetssikring. - : Oplysning mangler. Udslusning til andre tilbud I kommunerne er der fokus på udslusning til andre tilbud eller aktiviteter. Undervejs i forløbet tages det op med borgeren, hvad vedkommende er interesseret i af aktiviteter efter endt forløb. I flere kommuner tales om dette emne fra begyndelsen af forløbet (fx i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Mariagerfjord/Vesthimmerland), mens det i andre kommuner tages op midt i forløbet fx i Rebild. I Rebild betyder fokus på naturtræning i begyndelsen af forløbet, at der er fokus på træningsformer, som borgeren kan fortsætte med efterfølgende. Der er de fleste steder mulighed for, at en medarbejder kan tage med borgeren ud for at få introduktion til et aktivitetstilbud, fx fitnesscenter, idrætsforening eller motivationsgruppe i regí af Diabetesforeningen. Der er ofte et tæt samarbejde omkring henvisning til de kommunale borgerrettede tilbud, der fungerer som udslusningstilbud, som fx i Thisted og Jammerbugt. I Aalborg er der ikke mulighed for, at personalet kan gå med borgeren ud for at blive introduceret til andre tilbud. I stedet her holder kontaktpersonen sig orienteret om, hvilke tilbud der er i det pågældende nærområde og har en dialog med borgeren om dette fra midtvejs i forløbet. I Aalborg udbydes vedligeholdelsestilbud fx på et kommunalt aktivitetscenter, som borgeren kan fortsætte i efter endt forløb. Det vurderes typisk, at der ikke er tilstrækkelige tilbud at henvise borgere til efter endt forløb. 14

15 Diabetesforeningen er vældig aktiv heroppe, så der har vi motivationsgruppen inde og fortælle om, hvad de byder på som udslusning bagefter, og vi har en lignende aftale med Hjerteforeningen. Vi har også planer om, at vi skal have Lungeforeningen ind omkring KOL Lungeforeningen er heroppe. De har en lokalforening (Brønderslev). Der er samarbejde med patientforeninger i flere kommuner, typisk med Diabetesforeningen, der har motivationsgrupper, der er relevante i forbindelse med at fastholde ændringer, der er sket i gennem forløbet, og med Hjerteforeningen, som fx kan inviteres til at deltage i en undervisningsgang og fortælle om, hvad foreningen kan tilbyde, som det sker i Hjørring. Et element i udslusningen er, at kommunen kontakter borgeren jævnligt efter endt forløb for at følge op og eventuelt gennemgå spørgeskema og gentage tests. Kommunerne følger op med lidt forskellig frekvens, men flere kommuner har opfølgning tre og ni måneder efter endt forløb. Tabel 5. Opfølgning efter forløb bl.a. med samtale, udfyldning af spørgeskema og tests Kommune Slutsamtale 1 mdr. efter endt 3 mdr. efter endt forløb 6 mdr. efter endt 9 mdr. efter endt forløb 12 mdr. efter endt forløb forløb forløb Brønderslev Frederikshavn * Samtale + SF36* Samtale* Samtale* Samtale + SF36* Hjørring Telefonisk Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Cafe dialog Rebild Telefonisk Thisted Telefonisk slutsamtale I gruppe efter 4 mdr. Samtale efter 10 mdr. Vesthimmerland Aalborg Kun samtale Kun samtale Note: betyder opfølgning, der indeholder: samtale, udfyldning af spørgeskema og tests. * I Frederikshavn betragtes forløbet først som afsluttet efter 12 mdr. Undervejs er der samtaler efter 3, 6, 9 og 12 mdr. efter påbegyndt forløb. 15

16 10. Personale og fagprofiler Som det fremgår af tabel 6, omfatter personalet, der varetager tilbuddene i ti af kommunerne, sygeplejersker og fysioterapeuter. I otte kommuner anvendes desuden diætister til kostvejledningen, mens to kommuner anvender professionsbachelorer i ernæring til denne opgave. Derudover anvendes i varierende grad personale fra apotek til undervisning i medicin samt ergoterapeuter, sosu-assistenter og fodterapeuter. I to kommuner (fællesprojektet i Mariagerfjord og Vesthimmerland) gennemfører en psykolog individuelle rådgivningsforløb. Som nævnt i afsnit 5, er der i flere kommuner samarbejde med sygehusafdelinger om formidling af sygdomsspecifik viden enten i form af, at personale fra sygehuset købes ind til at undervise i det kommunale tilbud, ved delestillinger eller ved fælles møder. Tabel 6. Faggrupper anvendt i de kommunale rehabiliteringsforløb Sygeplejerskterapeuceulog Diætist Fysio- Farma- Psyko- PB Ergo- Fod- Sosu- Kommune ernæ.* terapeut terapeut assi. Brønderslev X X X X Frederikshavn X X X X Hjørring X X X Jammerbugt ** X X X X Læsø (X)**** X Mariagerfjord X X X X Morsø X X X X Rebild X X X Thisted X X X X X Vesthimmerland X X X X Aalborg *** X X X X * Professionsbachelor i ernæring ** Psykoterapeut anvendes ad hoc *** Har tilknyttet lægekonsulent **** Koordineres af folkesundhedskandidat, praksissygeplejerske underviser i sygdomsspecifik viden, idrætslærer varetager træning superviseret af fysioterapeut. 16

17 11. Registrering og evaluering Alle elleve kommuner registrerer stamdata på borgere i forløb. Desuden registreres fremmøde systematisk under forløbet, på nær i Læsø kommune. Tabel 7. Tests og spørgeskemaer anvendt i forløb for KOL, hjerte-kar og diabetes SF36 SF12 15D Vægt, 6 min. Shuttletest Cykel Borg Blodtryk Indgår i Kommune BMI gangtest -test Koala Brønderslev X X X X X hvis X ukendt Frederikshavn X X* Hjørring X X X hjerte X X X Jammerbugt ** (X) X X X X Læsø X X Mariagerfjord*** X X X X X X Morsø dele af X Rebild X X X Thisted X X X Vesthimmerland*** X X X X X X Aalborg X X X X X X * Frivillig konditionstest ** Til KOL patienter anvendes yderligere målinger fx spirometri, MRC, blodtryk og puls. Fra nov. anvendes 15D. *** Desuden registreres alkoholforbrug og rygning. Ved KOL: spirometri og MRC. Der anvendes forskellige spørgsmål til bestemmelse af sundhedsstilstand, selvvurderet helbred, trivsel m.m. SF36 til måling af helbredsstilstand anvendes i fem kommuner, mens en enkelt kommune anvender den kortere version SF12. Forskellige typer af tests til måling af kondition og fysisk formåen anvendes. Der foreligger ikke egentlige kvantitative evalueringer af forløbenes effekt. Dertil er forløbene for nye og volumen i hver enkelt kommune ikke tilstrækkelig stor til at kunne måle effekt med en statistisk sikkerhed. Koala-systemet anvendes i fem kommuner, hvilket giver mulighed for at sammenligne testresultater fx i forhold til fysisk funktionsniveau med andre kommuner, der indgår i Koala. Der er nogle steder gennemført kvalitative evalueringer af brugertilfredshed o.l. (fx Aalborg, Rebild, Hjørring), eller sådanne evalueringer er på vej som i Mariagerfjord og Vesthimmerland. En evaluering af indsatsen forventes i slutningen af 2010 i Jammerbugt. 17

18 Bilag 1. Interviewpersoner Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Morsø Vesthimmerland Mariagerfjord Rebild Thisted Leder af sundhedscenter Lisbeth Jensen Afdelingsleder Bente Lund Pedersen Afdelingsleder Birgitte Kvist Afdelingsleder Susanne Thaarup Sundhedschef Anne Krøjer Afdelingsleder Charlotte Færch Nielsen Sygeplejerske på KOL Nuka Mortensen Sygeplejerske på hjertekar Helle Korsgaard Klinisk diætist Anna-Louise Nedergaard Sundhedschef Hanne Heuch Teamleder Lise Skjærbæk Projektleder Maj-Britt Gulstad Sundhedskoordinator Sidsel Skov Faglig koordinator, Birgitte K Nannerup Leder af sundhedscenter, Annette Søe Fysioterapeut, Morten Wang Jensen Sygeplejerske, Lise Winter Psykolog, Lasse Holst Afdelingsleder, Anne Marie Holm Teamkoordinator, Janne Olesen Sygeplejefaglig leder, Bente Øllgaard Udviklingskonsulent, Dorte Rosendal Meier Sygeplejerske, Else Gothe 18

19 Bilag 2. Spørgeguide Spørgsmål 1) Stilling og organisatorisk placering af interviewperson(er) og opbygning af sundhedsområdet, herunder evt. brug af sundhedscenter (organisationsdiagram medbringes) 2) Tilbud/forløb, der udbydes 3) Rekruttering og visitation til tilbud/forløb for borgere med KOL, diabetes type 2 og hjertekar-sygdomme 4) Indhold i disse tilbud/forløb (om den indledende samtale, samt varighed, moduler og tilrettelæggelse af tilbud) 5) Organisering af tilbud/forløb (Lokaliteter, samarbejde med sygehus om undervisning etc.) 6) Personale (Faggrupper, kompetenceudvikling, sygdomsviden) 7) Udslusning og fastholdelse (Initiativer og tidsmæssigt placering) 8) Pædagogiske principper (Følges særlige principper, og hvordan arbejdes der med disse) 9) Registrering/evaluering (Af fremmøde/frafald og anden form for evaluering) 19

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ansøgning fra Svendborg Kommune

Ansøgning fra Svendborg Kommune Svendborg Kommunes ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om økonomisk tilskud fra puljen til forstærket indsats overfor patienter med kronisk sygdom i 2010-2013 Sags nr. 0905670 Ansøger:

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Patientoplevelser i KOL- og Type 2- diabetesforløb

Patientoplevelser i KOL- og Type 2- diabetesforløb Helle Max Martin, Anja Elkjær Rahbek og Louise Borst Patientoplevelser i KOL- og Type 2- diabetesforløb Delundersøgelse i evaluering af forløbsprogrammernes implementering i Region Hovedstaden Publikationen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Kommunal Rehabilitering

Kommunal Rehabilitering Kommunal Rehabilitering En introduktion til projektet Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Indhold Forord...............................

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Referat fra regionsbestyrelsesmøde d. 27. August 2008

Referat fra regionsbestyrelsesmøde d. 27. August 2008 Referat fra regionsbestyrelsesmøde d. 27. August 2008 Dagsorden: 1. Børneområdet i Nordjylland, til behandling og diskussion Der vil blive en gennemgang af oversigten på børneområdet, herefter deltager

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Udkast. Generel Rammeaftale om. Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser

Udkast. Generel Rammeaftale om. Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser Udkast Generel Rammeaftale om Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser mellem Region Nordjylland og Kommunerne i Nordjylland Udfyldningsaftaler for sygdomsgrupperne:

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forløbskoordinerende funktioner i kommunalt regi

Forløbskoordinerende funktioner i kommunalt regi Forløbskoordinerende funktioner i kommunalt regi Erfaringer fra to udviklingsprojekter Martin Sandberg Buch Else Olesen Dansk Sundhedsinstitut Februar 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Dan Ren Service A/S (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Forløbskoordination og diagnoserettede tilbud til borgere med KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes i Slagelse Kommune 2010-2012

Forløbskoordination og diagnoserettede tilbud til borgere med KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes i Slagelse Kommune 2010-2012 Laura Emdal Navne, Louise Borst og Martin Sandberg Buch Forløbskoordination og diagnoserettede tilbud til borgere med KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes i Slagelse Kommune 2010-2012 Evaluering af projekt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere