Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner"

Transkript

1 Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner En kortlægning af kommunale rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdom, type 2-diabetes i kommunerne i Nordjylland Astrid Blom, Kasper Norman, Micael Mikkelsen, Marie Bergmann og Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

2 2

3 Forord Denne rapport handler om den kommunale forebyggelsesindsats overfor borgere med en af følgende kroniske sygdomme: kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertekar-sygdom eller type 2 diabetes. Med Kommunalreformen fra januar 2007 fik kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og for etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (Sundhedsloven 119, juni 2005). I bemærkningerne til sundhedsloven står desuden, at Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne (Forslag til Sundhedsloven, feb. 2005). Siden reformens ikrafttrædelse har kommunerne således haft opgaven med at udvikle den nye forebyggelsesopgave, herunder forebyggelsesindsatsen overfor borgere med kronisk sygdom. Hvordan de enkelte kommuner landet over har valgt at løfte denne opgave, er der stadig begrænset viden om. For at bidrage til videndeling på området har TrygFondens Forebyggelsescenter taget initiativ til to kortlægninger. Denne rapport omfatter en kortlægning af, hvordan den kommunale indsats ser ud i de 11 kommuner i Nordjylland. Det andet initiativ er en national kortlægning af samme område, dog med et mere snævert fokus. Denne kortlægning offentliggøres i januar Formålet med nærværende kortlægning er at bidrage til videndeling mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland omkring løsning af den kommunale forebyggelsesopgave. Målgruppen for rapporten er således primært kommuner og region i Nordjylland. Men det er samtidig forhåbningen, at også andre kommuner og regioner i Danmark samt nationale aktører på området kan finde inspiration i at læse om, hvordan den patientrettede forebyggelse håndteres i Nordjylland. Tak til et konstruktivt samarbejde med kommuner og region i Nordjylland. København, november 2010 Tine Curtis Centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Morten Grønbæk Forskningschef TrygFondens Forebyggelsescenter 3

4 4

5 1. Indledning Denne rapport er en kortlægning af indhold og organisering af kommunale tilbud til borgere, der har kronisk obstruktiv lungelidelse, iskæmisk hjertekar-sygdom eller type 2 diabetes i de 11 kommuner i Region Nordjylland 1. Kortlægningen er beskrivende og rummer ingen vurdering af kvaliteten af indsatserne. I Nordjylland kaldes disse tilbud for rehabilitering, når de er organiseret som et tværfagligt forløb over tid. Metode Data til kortlægningen er indhentet gennem personlige interviews med repræsentanter fra hver enkelt kommune, undtagen Læsø og Thisted, hvor interviewet er gennemført pr. telefon. Interviewpersonerne har været enten sundhedschef, sundhedscenterchef, leder af rehabiliteringsafdeling eller andre, som den respektive kommune har valgt. En oversigt over interviewpersoner findes i bilag 1. Interviewene har været baseret på en fælles spørgeguide (se bilag 2). Interviewpersonerne har efterfølgende haft rapporten til gennemsyn. Kommunernes og regionens respektive hjemmesider er gennemgået. Endelig har der været dialog med regionens Kronikerenhed. Af ressourcemæssige hensyn er hverken repræsentanter fra sygehuse eller almen praksis interviewet. Kortlægningen rummer således udelukkende kommunernes beskrivelse af egen indsats. I Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner gennemføres indsatsen som et fælles projekt, og derfor er oplysningerne for disse to kommuner ens. 2 Rapportens opbygning Rapporten indledes med en beskrivelse af den regionale kontekst for udvikling af de kommunale patientrettede tilbud, den forvaltningsmæssige forankring af tilbuddene i kommunerne samt den geografiske placering af de kommunale tilbud. Dernæst handler afsnit 5 om rekruttering til de kommunale tilbud, mens der i afsnit 6 redegøres for omfanget af tilbud i de enkelte kommuner. Afsnit 7 handler om den indledende samtale og visitation til disse tilbud, hvorefter tilbuddenes længde, varighed og indhold beskrives i afsnit 8. Afsnit 9 handler om, hvordan udslusning og opfølgning er tilrettelagt, mens det i afsnit 10 beskrives, hvilke personalegrupper der indgår i tilbuddene. Rapporten afsluttes med en kort beskrivelse i afsnit 11 af registrerings- og evalueringspraksis i den kommunale rehabiliteringsindsats. 2. Den regionale kontekst Regionen spiller en aktiv rolle i koordineringen af indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommuner i Nordjylland. I tilknytning til de obligatoriske sundhedsaftaler er der indgået frivillige såkaldte sygdomsspecifikke sundhedsaftaler med fokus på den patientrettede forebyggelse overfor mennesker med kronisk sygdom. Aftalerne præciserer blandt andet inklusionskriterier, kompetencekrav og ansvarsfordeling i relation til 1 I det følgende betegnes disse diagnoser med forkortelserne: KOL, hjertekar-sygdom og diabetes. Enkelte af kommunerne har udover de nævnte tilbud også tilbud til kræftpatienter. Disse beskrives ikke i denne rapport. 2 Politikerne i de to kommuner har i efteråret 2010 besluttet, at indsatsen i de to kommuner kommer i drift fra

6 forebyggelse og rehabilitering af mennesker med kronisk sygdom. For hver sygdomsspecifik sundhedsaftale er der nedsat et tværsektorielt forum med repræsentanter fra de nævnte parter og fra patientforeningerne. Disse fora har fokus på den sundhedsfaglige indsats, og rådgiver blandt andet regionens administrative styregruppe omkring indholdet i sundhedsaftalerne. Alle de nordjyske kommuner har tiltrådt, eller givet tilsagn om tiltrædelse, af de sygdomsspecifikke aftaler på KOL og hjertekar-området, mens otte kommuner har tiltrådt aftalen på diabetesområdet. Der er desuden en aftale på demensområdet, og nye aftaler på muskel-skeletområdet og osteoporose er undervejs. Til at koordinere indsatsen på kroniker-området har man i Nordjylland oprettet en Kronikerenhed, som udover at sekretariatsbetjene de tværsektorielle fora også arbejder med projekter, der relaterer sig til kronikerområdet. 3. Forvaltningsmæssig forankring Den patientrettede forebyggelse er forankret forskelligt i kommunerne. Den kan være placeret under sundhedsområdet, f.eks. som en del af aktiviteterne i et sundhedscenter. Det er til fældet i Aalborg, hvor den patientrettede indsats en del af kommunens sundhedscenter og således organisatorisk placeret sammen med den borgerrettede forebyggelse. En anden mulighed er, at den patientrettede forebyggelse er forvaltningsmæssigt placeret under ældreområdet, f.eks. sammen med genoptræningsopgaven. Dette er tilfældet i Thisted, hvor den patientrettede forebyggelse er placeret i afdelingen Pleje, træning og omsorg og ikke i samme afdeling, som den borgerrettede forebyggelse. 3 En tredje organisatorisk variant findes i Rebild Kommune, hvor patientrettet forebyggelse ligger sammen med sundhedsfremme, sygepleje og træning i én afdeling. 4. Geografisk lokalisering af tilbud Den geografiske lokalisering af indsatsen er således, at tilbuddene udbydes på et eller to (et enkelt sted tre) centrale lokaliteter i kommunen som en del af et sundhedscenter, en Der er stadigvæk sådan lidt i forhold til det der med de gamle kommuner. En af lægerne sagde, at det da var ærgerligt, at det hele blev samlet herinde. Så sagde vi til hende, at hvis hun kunne stille nok til et hold, så kørte vi gerne ud til hende. Hun har sendt to, og så må vi se, om der kommer flere. (Rebild) lokaliteten for tilbuddet. sundhedsklinik eller et træningscenter. Koncentrationen på få lokaliteter hænger sammen med, at det i tyndere befolkede områder kan være svært at samle et helt hold på 8 12 deltagere, som illustreret af citatet fra Rebild. Enkelte kommuner yder helt eller delvist tilskud til taxakørsel for borgere, der har stor afstand og ikke selv kan transportere sig til 3 Der er dog et tæt samarbejde mellem de to afdelinger, som ligger under samme forvaltning. 6

7 5. Rekruttering til forebyggelsesforløb Et centralt element i indsatsen er rekruttering af borgere; både at rekruttere et tilstrækkeligt borgere til at samle et hold og at få fat i dem, der er i målgruppen for indsatsen. Eftersom der er tale om borgere med en diagnose, bruges ofte henvisninger fra praktiserende læge eller sygehus. Der er lidt variation mellem kommunerne for så vidt angår henvisningspraksis. I seks kommuner kræves henvisning fra sygehus eller praktiserende læge. I de øvrige kommuner kan man, udover henvisning disse steder fra, også komme ind fra gaden og blive visiteret på sundhedscentret af en sygeplejerske. Henvisning fra sygehus Antallet af henvisninger fra sygehuse beskrives som varierende fra sygehus til sygehus. Interviewpersonerne mener, at der er flere årsager til, at nogle sygehusansatte ikke henviser alle de borgere, der opfylder inklusionskriterierne. Blandt andet nævnes: forvirring blandt personalet på grund af forskelle mellem tilbud kommunerne imellem, mangel på kendskab til tilbuddene, usikkerhed omkring tilbuddenes faglige kvalitet eller ressourcetænkning. Antallet af henvisninger fra sygehus beskrives generelt som værende i stigning. Følgende initiativer nævnes som noget, der potentielt kan styrke samarbejdet mellem kommune og sygehus i forhold til rekruttering: - at medarbejdere fra den kommunale enhed besøger sygehuset for at fortælle om tilbud - at personale fra sygehuset underviser de ansatte, der står for de kommunale tilbud - at der rekrutteres personale, som tidligere har arbejdet på et sygehus - at der anvendes delestillinger mellem sygehus og kommune. Hvor dette har været forsøgt beskrives samarbejdet som mindre kompliceret end forventet. Henvisning fra almen praksis Rekrutteringen af diabetespatienter hænger lidt Det er særligt de diagnosticerede borgere, der går lang tid med diabetes uden at få et tilbud. Problemet består i, at det er praksis-sygeplejerskerne, der varetager diabetespatienterne, og det er dem, vi skal tage kontakt til fremover for at få henvisning til tilbuddene sat i system (Jammerbugt). Omfanget af henvisninger fra almen praksis beskrives ligeledes som varierende fra læge til læge. Kommunerne har på forskellig vis formidlet information til de praktiserende læger om de kommunale tilbud. Det drejer sig om udarbejdelse af pjecer, nyhedsbreve og hjemmeside, deltagelse i møder, annoncering i lokalaviser og åbent-hus arrangementer. Forklaringerne på, at ikke alle praktiserende læger henviser de relevante borgere, beskrives af de kommunale repræsentanter som f.eks. manglende kendskab til de kommunale tilbud blandt praksispersonalet og travlhed hos de praktiserende læger. En enkelt 7

8 interview-person nævner lægernes ønske om betaling for at henvise som en barriere. Desuden nævner flere kommunale repræsentanter i anden sammenhæng, at lægerne ønsker data vedrørende borgere elektronisk. 4 Inden for den enkelte kommune er der mulighed for, at medarbejdere i andre afdelinger eller forvaltninger er opmærksomme på kommunens forebyggende tilbud og opfordrer borgeren til at gå til egen læge med henblik på at få en henvisning til tilbuddet eller til at henvende sig direkte, hvis dette er muligt i kommunen. I seks af kommunerne er der et vist samarbejde internt i kommunen i forhold til rekruttering til de forebyggende tilbud. Det drejer sig overvejende om samarbejde med hjemmeplejen og visitationen, der henviser borgere til det forebyggende tilbud evt. ved at henvise borgeren til at gå gennem deres praktiserende læge. I Morsø er der eksempelvis planlagt tre møder af tre timers varighed for hjemmesygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere med undervisning i sundhedsfremme og forebyggelse generelt og information om kommunens rehabiliteringstilbud. Både for så vidt angår rekruttering fra sygehus, praktiserende læger og andre dele af kommunen er vurderingen blandt interviewpersonerne, at der er rum og interesse for at øge samarbejdet. Dette nævnes f.eks. i Hjørring Kommune til trods for, at der her allerede er kontakt til flere kommunale enheder. 6. Omfanget af patientrettede forebyggelsesforløb i kommunerne Nogle kommuner havde allerede i 2008 tilbud til alle tre patientgrupper, mens andre kommuner er kommet senere i gang og endnu ikke har fuldt implementeret deres tilbud. Status pr. juni 2010 er, at ni kommuner har tilbud til borgere med KOL, hjertekar-sygdom og diabetes, mens to kommuner har tilbud til borgere med KOL og hjertekar-sygdom, men ikke til borgere med diabetes. 5 I de fleste kommuner er tilbuddet en del af driften, forstået sådan, at det ikke er et tidsbegrænset projekt. I Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner har tilbuddet til borgere med KOL og hjertekar-sygdom karakter af et tidsbegrænset projekt, men det er efterfølgende blevet oplyst, at politikerne har besluttet, at indsatsen skal i drift fra I Læsø er der tale om, at tilbud om Motion på Recept er ved at blive udviklet til et rehabiliteringstilbud. I alle kommuner - uagtet om tilbuddet er blevet en del af driften - er der stadig tale om, at tilbuddet er i gang med en udrulning og en fortsat udvikling på basis af de indhøstede erfaringer. For at give et indtryk af volumen viser tabel 1 på næste side en estimering af, hvor mange hold og hvor mange deltagere, der forventes at påbegynde hold i 2010 samt patientgruppens størrelse i de respektive kommuner, som det er opgjort i udfyldningsaftalerne. Dog skal det nævnes, at 4 Medarbejdere i Kronikerenheden oplyser, at den administrative styregruppe har godkendt anbefalinger og fælles henvisningskriterier for elektronisk henvisning fra almen praksis til de nævnte kommunale tilbud. De forventes implementeret i nærmeste fremtid. 5 I disse to kommuner er det dog efterfølgende besluttet, at tilbud til borgere med diabetes skal iværksættes primo

9 patientgruppens samlede størrelse ikke kan betragtes som det borgere, tilbuddene ideelt set skal nå, da det ikke vil være relevant for alle borgere med disse diagnoser at deltage i et rehabiliterende tilbud. Der er en vis variation i holdstørrelse med en vis tendens til, at hold for borgere med diabetes er lidt større end de øvrige. I Frederikshavn er der ikke faste hold, men løbende optag, hvorfor hold ikke kan opgøres. Tabel 1. Antal hold og deltagere, der påbegynder hold, samt patientgruppens størrelse, estimeret på årsbasis for 2010 KOL Hjerte-kar Diabetes Antal hold og Kommune borgere i tilbud samlet hold borge re i tilbud borgere med KOL * hold borge re i tilbud borgere med hjertekar sygdom* hold borge re i tilbud borgere med diabetes* hold borgere i tilbud Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø ** Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg * Kilde: De regionale udfyldningsaftaler. ** På Læsø inkluderes også borgere med forhøjet blodtryk og overvægt i tilbuddet. I Hjørring er der, udover hold, individuelt tilrettelagte forløb for i alt 58 borgere (20 borgere med KOL, 18 borgere med hjertekar-sygdom og 20 borgere med diabetes) i I Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner er der 10 individuelt tilrettelagte forløb. Der sker frafald fra holdene undervejs i forløbet, men det generelle indtryk fra interviewene er, at frafaldet er lavere end forventet. For eksempel blev det nævnt i Thisted, at holdstørrelsen var sat relativt højt, fordi der forventedes et vist frafald. Dette havde dog vist sig at være begrænset. I ti af kommunerne registreres frafald systematisk. 9

10 7. Den indledende samtale/visitation I alle elleve kommuner gennemføres en indledende samtale. I de ti kommuner foregår samtalen ved et personligt møde, mens den i Morsø er telefonisk. 6 Varigheden af den indledende samtale varierer fra en kortere telefonsamtale i Morsø, ca. 30 min i Rebild og 1-1½ time i de øvrige Jeg gør meget ud af den første telefonsamtale. Hvis ikke det er nogen, der ringer af sig selv hvis det er nogen, der kommer via en henvisning så ringer jeg dem op med det samme, jeg får henvisningen i hånden. Det er for ligesom at finde ud af, om det overhovedet er én, der skal have hele pakken... Jeg har lige haft en, som jeg faktisk troede bare skulle have et par samtaler..., men da jeg så får talt med vedkommende, kan jeg så se, at det ville være kanon at give hele pakken alligevel (Hjørring) kommuner. Den indledende samtale omfatter typisk basisregistrering, afklaring af problemstillinger og motivation, udfyldning af spørgeskema og tests. I Rebild gennemføres testning som et element i den fysiske træning, hvilket gør samtalen kortere. I afsnit 10 beskrives de typer af registreringer, der foretages i de enkelte kommuner. Den indledende samtale fungerer typisk som en visitationssamtale, hvor det afklares, hvorvidt det kommunale tilbud er det rigtige, og hvilken sammensætning det skal have. Forud for samtalen kan der desuden have været en telefonisk kontakt, der bidrager til afklaringen af behov. Hvilke borgere: stratificering eller funktionsniveau? I de såkaldte udfyldningsaftaler, som kommunerne har indgået med regionen, er der defineret specifikke kriterier for, hvilke borgere der er sygehusets ansvar, og hvilke der hører under kommunen. Disse kriterier bygger på princippet om stratificering og handler om sygdommes sværhedsgrad og kompleksitet. Det fremgår af interviewene, at der i praksis er visse gråzoner i forhold til anvendelsen af disse kriterier. 7 Det nævnes i flere kommuner, at det snarere er det faktiske funktionsniveau, der visiteres efter, end de definerede inklusionskriterier. Desuden har distinktionen mellem niveau 2a og 2b for diabetespatienter vist sig svær at arbejde med. I to kommuner blev det desuden nævnt, at man i opstartsfasen havde inkluderet borgere på holdene, der faldt udenfor inklusionskriterierne simpelthen for at få fyldt holdene op. Denne praksis er ikke længere nødvendig i de to kommuner. Derudover er der eksempler på kommuner, som efter aftale med sygehuset har taget borgere ind med så svær sygdomsgrad, at de formelt var sygehusets ansvar. Det er tilfældet i én kommune, hvor der har været en aftale med sygehuset om, at kommunen tog dårligere hjertekar-patienter ind end inklusionskriterierne indikerede, fordi sygehuset ikke havde et tilbud til borgeren. Sygehuset betalte kommunen for at tage disse borgere. Denne aftale har kommunen ikke længere kapacitet til. Det er 6 Fra august 2010 indføres i Morsø en personlig indledende samtale af 45 minutters varighed inden start på hold for borgere med kronisk sygdom. 7 Der pågår en justering af inklusionskriterier i de tværsektorielle fora. 10

11 især i forhold til borgere med KOL, at der synes at være forskel på, hvor dårlige deltagerne er i de kommunale tilbud. I Aalborg er det planen at etablere et flex-kol hold til de dårligere borgere og for dem, der dropper ud af standardforløbet. Kontaktperson I syv af kommunerne er der én person, der er kontaktperson for borgeren, og som tager den indledende og den afsluttende samtale. Der er forskel på, hvor tæt kontakt der er mellem borger og kontaktperson gennem forløbet. I en kommune er det kun på KOL-hold, at der er en kontaktperson eller nøgleperson for den enkelte borger. I de mindre kommuner, som Morsø og Læsø, er der én person, som er kontaktperson for alle deltagerne i de kommunale rehabiliteringsforløb. 8. Indholdet i de kommunale forløb Forløbenes organisering og længde Som det fremgår af tabel 2 afvikler de fleste kommuner tilbuddene diagnoseopdelt. I Frederikshavn er kun træningen diagnoseopdelt, mens undervisningen er organiseret som ugentlige temadage, hvor man deltager på tværs af diagnoser. I Rebild har man forsøgt med separate KOL-hold uden større succes, og man fortsætter derfor med samlede hold. På Læsø er borgere med alle tre diagnoser samlet for at kunne samle deltagere nok til at danne et hold. Tabel 2. Diagnoseopdelt eller samlede forløb Diagnoseopdelt Samlet Kommune Brønderslev X Frederikshavn X * Hjørring X Jammerbugt X Læsø X Mariagerfjord X ** Morsø X Rebild X Thisted X Vesthimmerland X ** Aalborg X * Træning er opdelt ** Kun KOL og hjertekar-sygdom Forløbene består af fysisk træning og undervisning/motivationsarbejde. Der er en vis variation i, hvorvidt forløbene er individuelt tilpassede, eller der er tale om en gruppe, der følger præcis samme undervisning og træningsforløb. Fx er forløbene i Jammerbugt individuelt tilrettelagt, således at selvom træningen foregår gruppevis, går deltagerne ikke på et hold med de samme deltagere hver gang. Anderledes er det organiseret i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner, hvor der er tale om et fast fælles forløb og dermed hold, hvor deltagerne sammen følger det samme forløb, dog med mulighed for enkelte individuelle tilpasninger, fx ved behov for ekstra individuel rådgivning. 11

12 Længden af både trænings- og undervisningsdelen varierer mellem kommunerne, som det fremgår af tabel 3. Fx er træningsdelen til borgere med KOL i Aalborg 8 uger á to gange ugentlig træning, mens man i Mariagerfjord og Vesthimmerland har 12 ugers træning med to gange om ugen de første 8 uger og én gang i de sidste 4 uger. Der er ligeledes variation i længden af diabeteshold. De varierer fra 16 uger med træning to gange ugentlig (Læsø) eller 16 uger med to gange ugentlig de første 8 uger og én de sidste 8 uger (Hjørring) i den ene ende. Det korteste træningsforløb er et 8 ugers forløb med én gang ugentlig træning (Morsø). Tabel 3. Varighed af træning og undervisning ( uger/gange pr. uge/ min. pr. gang) Træning Undervisning Kommune KOL Hjertekar Diabetes KOL Hjertekar Diabetes Brønderslev 10/2/75 10/2/90 10/2/75 10/1/60 10/1/60 10/1/90 Frederikshavn 12/2/90 12/2/60 12/2/ min. per gang + individuel undervisning/samtale efter behov Hjørring 9/2/90 8/2/90 8/2/90 + 9/1/60 8/1/60 8/1/60 8/1/90 Jammerbugt*** 10/2/- 10/2/- 10/2/- 10/2/- 10/2/- 10/2/- Læsø 16/2/60 16/2/60 16/2/60 **** Mariagerfjord 8/2/90 + 8/2/ /1/60 12/1/60-4/1/90 4/1/90 * Morsø 8/1/60 9/2/60 8/1/45 9/1/60 9/1/60 9/1/45 Rebild 6/2/60 + 6/1/60 12/1/60 Thisted 8/2/180** 8/2/180** 8/2/180** 8/1/60 8/1/60 8/1/60 Vesthimmerland 8/2/90+ 8/2/90-12/1/90 12/1/90-4/1/90 4/1/90 Aalborg 8/2/60 8/2/60 8/2/60 + 4/1/60 8/1/60 8/1/60 12/1/60 * I alt 17 timers undervisning på KOL-hold, 18 timer på hjertekar-hold. De første 8 uger er undervisningen 2 gange ugentligt og de sidste 4 uger 1 gang ugentligt. ** Minutter i alt pr. uge. *** Forløb er individuelt tilrettelagt, og længden varierer derfor. **** På Læsø er undervisningen integreret i træningen, på nær sygdomsspecifik undervisning af praksissygeplejerske. Indhold i den fysiske træning Den indholdsmæssige side af træningen beskrives typisk som individuelt tilpasset den enkelte deltager. Denne kortlægning rummer ikke en detaljeret beskrivelse af træningssammensætningen for hvert enkelt tilbud i kommunerne. Det generelle billede er imidlertid, at alle har fælles 12

13 opvarmning og skifter mellem konditions- og styrketræning. Der er træning i maskiner og på gulv. I de fleste kommuner testes borgernes fysiske formåen ved start og slutning af forløb. Ni kommuner anvender enten borgtest eller 6 minutters gangtest (se tabel 7). To kommuner har træning i naturen. I Rebild er der træning i naturen den ene af de to ugentlige træningsgange i de første 8 uger. Her er personalet uddannet specifikt til naturtræning. I Brønderslev er det især på diabeteshold, at der er udendørs træning. I Thisted anvendes stavgang. Generelt understreges det, at overførbarhed til hverdagen er vigtigt og derfor anvendes cykling, trappegang, elastikker og boldspil i træningen. Indhold i undervisningen Den indholdsmæssige side af undervisningen samler sig forholdsvis ensartet om følgende emner: sygdomsforståelse og det særlige indenfor den enkelte diagnose, kostvejledning/ernæring, betydningen af fysisk aktivitet, rygestop, brug af medicin samt målsætning og motivation. Der er særlig vægt på undervisning i vejrtrækning på KOL-hold og i angst på hjertekar-hold. Der er undervisning af fodterapeut i én kommune (Frederikshavn). Den sundhedspædagogiske tilgang i de forskellige tilbud har stort set alle steder afsæt i den motiverende samtale, en anerkendende tilgang og med fokus på at opstille målsætninger. Frederikshavn adskiller sig ved, at alle medarbejdere her er blevet undervist i kognitiv metode, og der er fastlagt månedlig supervision af medarbejderne. Der er fokus på at undgå sygdomsfokusering og på at fastholde, at ansvaret er borgerens. Der udtrykkes i flere kommuner ønske om at styrke det sundhedspædagogiske element i indsatsen. 9. Udslusning og opfølgning I stort set alle kommuner afsluttes forløbene med en afsluttende samtale, hvor spørgsmål til sundhedsstilstand og eventuelle tests, der er gennemført i begyndelsen af forløbet, gentages. Se afsnit 10 for en oversigt over anvendte spørgsmålstyper og tests. Kontakt til den praktiserende læge og det øvrige kommunale system Som det fremgår af tabel 4, får den praktiserende læge i fire kommuner besked ved afslutning af forløbet og modtager resultater af forløb og tests. En barriere for at give besked beskrives som mangel på et elektronisk system, der forbinder kommunen og den praktiserende læge. I flere kommuner indtastes registreringerne i et kommunalt edb-system i særskilt afsnit, således at det er muligt fx for personalet i hjemmeplejen at se, hvad borgeren har været igennem. Dette finder sted i fire af kommunerne og er på vej i Jammerbugt og Hjørring. 13

14 Tabel 4. Orientering af praktiserende læge og kommunale enheder under og efter forløb Kommune Orientering af læge ved frafald undervejs i forløb Orientering af læge ved afslutning af forløb med testresultater Telefonisk kontakt ved konkret behov Brug af fælles kommunalt edb-system Brønderslev - Ja, før kun per brev, nu også elektronisk Frederikshavn Nej, mangler Nej, mangler elektronisk elektronisk adgang adgang Hjørring - Ja per brev, men lægen ønsker elektronisk besked Gennem Koala på KOL* Ja Ja Unic, Zealand Care CSC - (på vej) Jammerbugt Nej, fra nov Nej, fra nov Gennem Koala på KOL edifact I tvivlstilfælde Læsø Nej Nej - - Mariagerfjord Ja Gennem Koala på KOL Ja - Morsø - Nej, mangler edb system, borgere opfordres til at orientere - Rebild - Ja, hvis lægen har henvist - Care Thisted - Nej - - (på vej) Vesthimmerland Ja Gennem Koala på KOL Ja - Aalborg Ja Ja, og gennem Koala på - Care KOL * Koala er en database udviklet i 2007 til registrering af indikatorer om KOL-forløb i kommunale sundhedscentre med henblik på kvalitetssikring. - : Oplysning mangler. Udslusning til andre tilbud I kommunerne er der fokus på udslusning til andre tilbud eller aktiviteter. Undervejs i forløbet tages det op med borgeren, hvad vedkommende er interesseret i af aktiviteter efter endt forløb. I flere kommuner tales om dette emne fra begyndelsen af forløbet (fx i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Mariagerfjord/Vesthimmerland), mens det i andre kommuner tages op midt i forløbet fx i Rebild. I Rebild betyder fokus på naturtræning i begyndelsen af forløbet, at der er fokus på træningsformer, som borgeren kan fortsætte med efterfølgende. Der er de fleste steder mulighed for, at en medarbejder kan tage med borgeren ud for at få introduktion til et aktivitetstilbud, fx fitnesscenter, idrætsforening eller motivationsgruppe i regí af Diabetesforeningen. Der er ofte et tæt samarbejde omkring henvisning til de kommunale borgerrettede tilbud, der fungerer som udslusningstilbud, som fx i Thisted og Jammerbugt. I Aalborg er der ikke mulighed for, at personalet kan gå med borgeren ud for at blive introduceret til andre tilbud. I stedet her holder kontaktpersonen sig orienteret om, hvilke tilbud der er i det pågældende nærområde og har en dialog med borgeren om dette fra midtvejs i forløbet. I Aalborg udbydes vedligeholdelsestilbud fx på et kommunalt aktivitetscenter, som borgeren kan fortsætte i efter endt forløb. Det vurderes typisk, at der ikke er tilstrækkelige tilbud at henvise borgere til efter endt forløb. 14

15 Diabetesforeningen er vældig aktiv heroppe, så der har vi motivationsgruppen inde og fortælle om, hvad de byder på som udslusning bagefter, og vi har en lignende aftale med Hjerteforeningen. Vi har også planer om, at vi skal have Lungeforeningen ind omkring KOL Lungeforeningen er heroppe. De har en lokalforening (Brønderslev). Der er samarbejde med patientforeninger i flere kommuner, typisk med Diabetesforeningen, der har motivationsgrupper, der er relevante i forbindelse med at fastholde ændringer, der er sket i gennem forløbet, og med Hjerteforeningen, som fx kan inviteres til at deltage i en undervisningsgang og fortælle om, hvad foreningen kan tilbyde, som det sker i Hjørring. Et element i udslusningen er, at kommunen kontakter borgeren jævnligt efter endt forløb for at følge op og eventuelt gennemgå spørgeskema og gentage tests. Kommunerne følger op med lidt forskellig frekvens, men flere kommuner har opfølgning tre og ni måneder efter endt forløb. Tabel 5. Opfølgning efter forløb bl.a. med samtale, udfyldning af spørgeskema og tests Kommune Slutsamtale 1 mdr. efter endt 3 mdr. efter endt forløb 6 mdr. efter endt 9 mdr. efter endt forløb 12 mdr. efter endt forløb forløb forløb Brønderslev Frederikshavn * Samtale + SF36* Samtale* Samtale* Samtale + SF36* Hjørring Telefonisk Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Cafe dialog Rebild Telefonisk Thisted Telefonisk slutsamtale I gruppe efter 4 mdr. Samtale efter 10 mdr. Vesthimmerland Aalborg Kun samtale Kun samtale Note: betyder opfølgning, der indeholder: samtale, udfyldning af spørgeskema og tests. * I Frederikshavn betragtes forløbet først som afsluttet efter 12 mdr. Undervejs er der samtaler efter 3, 6, 9 og 12 mdr. efter påbegyndt forløb. 15

16 10. Personale og fagprofiler Som det fremgår af tabel 6, omfatter personalet, der varetager tilbuddene i ti af kommunerne, sygeplejersker og fysioterapeuter. I otte kommuner anvendes desuden diætister til kostvejledningen, mens to kommuner anvender professionsbachelorer i ernæring til denne opgave. Derudover anvendes i varierende grad personale fra apotek til undervisning i medicin samt ergoterapeuter, sosu-assistenter og fodterapeuter. I to kommuner (fællesprojektet i Mariagerfjord og Vesthimmerland) gennemfører en psykolog individuelle rådgivningsforløb. Som nævnt i afsnit 5, er der i flere kommuner samarbejde med sygehusafdelinger om formidling af sygdomsspecifik viden enten i form af, at personale fra sygehuset købes ind til at undervise i det kommunale tilbud, ved delestillinger eller ved fælles møder. Tabel 6. Faggrupper anvendt i de kommunale rehabiliteringsforløb Sygeplejerskterapeuceulog Diætist Fysio- Farma- Psyko- PB Ergo- Fod- Sosu- Kommune ernæ.* terapeut terapeut assi. Brønderslev X X X X Frederikshavn X X X X Hjørring X X X Jammerbugt ** X X X X Læsø (X)**** X Mariagerfjord X X X X Morsø X X X X Rebild X X X Thisted X X X X X Vesthimmerland X X X X Aalborg *** X X X X * Professionsbachelor i ernæring ** Psykoterapeut anvendes ad hoc *** Har tilknyttet lægekonsulent **** Koordineres af folkesundhedskandidat, praksissygeplejerske underviser i sygdomsspecifik viden, idrætslærer varetager træning superviseret af fysioterapeut. 16

17 11. Registrering og evaluering Alle elleve kommuner registrerer stamdata på borgere i forløb. Desuden registreres fremmøde systematisk under forløbet, på nær i Læsø kommune. Tabel 7. Tests og spørgeskemaer anvendt i forløb for KOL, hjerte-kar og diabetes SF36 SF12 15D Vægt, 6 min. Shuttletest Cykel Borg Blodtryk Indgår i Kommune BMI gangtest -test Koala Brønderslev X X X X X hvis X ukendt Frederikshavn X X* Hjørring X X X hjerte X X X Jammerbugt ** (X) X X X X Læsø X X Mariagerfjord*** X X X X X X Morsø dele af X Rebild X X X Thisted X X X Vesthimmerland*** X X X X X X Aalborg X X X X X X * Frivillig konditionstest ** Til KOL patienter anvendes yderligere målinger fx spirometri, MRC, blodtryk og puls. Fra nov. anvendes 15D. *** Desuden registreres alkoholforbrug og rygning. Ved KOL: spirometri og MRC. Der anvendes forskellige spørgsmål til bestemmelse af sundhedsstilstand, selvvurderet helbred, trivsel m.m. SF36 til måling af helbredsstilstand anvendes i fem kommuner, mens en enkelt kommune anvender den kortere version SF12. Forskellige typer af tests til måling af kondition og fysisk formåen anvendes. Der foreligger ikke egentlige kvantitative evalueringer af forløbenes effekt. Dertil er forløbene for nye og volumen i hver enkelt kommune ikke tilstrækkelig stor til at kunne måle effekt med en statistisk sikkerhed. Koala-systemet anvendes i fem kommuner, hvilket giver mulighed for at sammenligne testresultater fx i forhold til fysisk funktionsniveau med andre kommuner, der indgår i Koala. Der er nogle steder gennemført kvalitative evalueringer af brugertilfredshed o.l. (fx Aalborg, Rebild, Hjørring), eller sådanne evalueringer er på vej som i Mariagerfjord og Vesthimmerland. En evaluering af indsatsen forventes i slutningen af 2010 i Jammerbugt. 17

18 Bilag 1. Interviewpersoner Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Morsø Vesthimmerland Mariagerfjord Rebild Thisted Leder af sundhedscenter Lisbeth Jensen Afdelingsleder Bente Lund Pedersen Afdelingsleder Birgitte Kvist Afdelingsleder Susanne Thaarup Sundhedschef Anne Krøjer Afdelingsleder Charlotte Færch Nielsen Sygeplejerske på KOL Nuka Mortensen Sygeplejerske på hjertekar Helle Korsgaard Klinisk diætist Anna-Louise Nedergaard Sundhedschef Hanne Heuch Teamleder Lise Skjærbæk Projektleder Maj-Britt Gulstad Sundhedskoordinator Sidsel Skov Faglig koordinator, Birgitte K Nannerup Leder af sundhedscenter, Annette Søe Fysioterapeut, Morten Wang Jensen Sygeplejerske, Lise Winter Psykolog, Lasse Holst Afdelingsleder, Anne Marie Holm Teamkoordinator, Janne Olesen Sygeplejefaglig leder, Bente Øllgaard Udviklingskonsulent, Dorte Rosendal Meier Sygeplejerske, Else Gothe 18

19 Bilag 2. Spørgeguide Spørgsmål 1) Stilling og organisatorisk placering af interviewperson(er) og opbygning af sundhedsområdet, herunder evt. brug af sundhedscenter (organisationsdiagram medbringes) 2) Tilbud/forløb, der udbydes 3) Rekruttering og visitation til tilbud/forløb for borgere med KOL, diabetes type 2 og hjertekar-sygdomme 4) Indhold i disse tilbud/forløb (om den indledende samtale, samt varighed, moduler og tilrettelæggelse af tilbud) 5) Organisering af tilbud/forløb (Lokaliteter, samarbejde med sygehus om undervisning etc.) 6) Personale (Faggrupper, kompetenceudvikling, sygdomsviden) 7) Udslusning og fastholdelse (Initiativer og tidsmæssigt placering) 8) Pædagogiske principper (Følges særlige principper, og hvordan arbejdes der med disse) 9) Registrering/evaluering (Af fremmøde/frafald og anden form for evaluering) 19

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

9. Evt. - Henv. fra Aalborg Kommune ang. screening for type 2 diabetes

9. Evt. - Henv. fra Aalborg Kommune ang. screening for type 2 diabetes Det tværsektorielle forum for Diabetes type 2 Østre Allé 91 9000 Aalborg Tlf.: 98 77 10 50 www.kronikerenheden.dk Referat af mødet den 19. maj 2009 i det tværsektorielle forum for Type 2 diabetes. Dagsorden:

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme

Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme Tid: Mandag d. 17. november 2014 kl. 14.30 17.00 Sted: Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg, mødelokalet hos Sundhed og Sammenhæng 1. etage. Deltagere

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Utilsigtede Hændelser og Patientsikkerhed Indsatsområde: Tværgående tema Utilsigtede Hændelser og Patientsikkerhed Siden 2010 har det været lovpligtigt at rapportere

Læs mere

Under henvisning til vedlagte projektkommissorium ansøger Morsø Kommune hermed om tilskud til projektet:

Under henvisning til vedlagte projektkommissorium ansøger Morsø Kommune hermed om tilskud til projektet: Trivsel og Sundhed Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indats

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Tina Drud Due Cand. Scient. San. Publ. Statens Institut for Folkesundhed, SDU tdu@si-folkesundhed.dk

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet.

Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet. Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet. 1. Baggrund MedCom hjemmepleje-sygehusstandarderne benyttes i dag i kommunikationen mellem kommunens hjemmepleje/hjemmesygepleje

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger. Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune

Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger. Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune Det mobile Sundhedscenter og den borgerrettede forebyggelse Politikerne får stor

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K Mail:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K Mail: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10 12 1216 København K Mail: lvp@sum.dk Sundhed SUND REBILD Hobrovej 88 9530 Støvring 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Ansøgning om økonomisk

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Kvalitetsstandard for diabetesrehabilitering. Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: 04-06-2013 Sagsid.:? Version nr.: 1

Kvalitetsstandard for diabetesrehabilitering. Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: 04-06-2013 Sagsid.:? Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for diabetesrehabilitering Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: 04-06-2013 Sagsid.:? Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for individuel kostvejledning Område Diabetesrehabiliteringen

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark

Sundhedscentre i Danmark 9. Januar 2009 Tina Due Baggrund for rapporten Kommunalreformen Sundhedscentre betragtes som en mulig organisatorisk ramme for de nye kommunale sundhedsopgaver Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

I dette nummer: ederlagsfri fysioterapi er blevet en kommunal opgave

I dette nummer: ederlagsfri fysioterapi er blevet en kommunal opgave N Y H ED S B RE V TIL PRAKTISERENDE LÆGER I dette nummer: Vederlagsfri fysioterapi Træningstilbud i Hjørring Kommune Hvornår er et barn rask nok til at komme i skole? Hjørring Kommune søger praksiskonsulent

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk. Motion og kost på recept i Københavns kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) www.kk.dk Side 2 / Dagens program > Motion og kost på recept (MKPR) Motion og kost i dit forebyggelsescenter

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Gentofte Kommune. 2. Projektets titel Implementering

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade I De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade - Sådan vil vi gribe udfordringerne og opgaven an V. Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen, Region Nordjylland

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen

Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen 6. oktober 2009 Lars Rytter, Region H, DAK E Vestegnsprojektet Vi har set mange gode projekter m enkelt kommuner og evt 1 kommune + 1 hospital Ide i vestegnsprojektet

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere