Engrosmodellen. Teknik- og implementeringsgruppen. Møde februar Dok.nr.: 14/

Transkript

1 Engrosmodellen Teknik- og implementeringsgruppen Møde februar

2 Agenda 1. Referat fra sidste møde 2. Mindre korrektioner til BRS/RSM 3. Arbejdsgruppen vedrørende flexafregning gennemgang af slutrapport 4. Muligheder for kontrol af afregningsgrundlag 5. Elvarme Uddybning af forslag fra Energinet.dk Præsentation af alternativer Videre forløb 6. Test af afregningsløsning 7. Datamigrering status 8. E2E test status 9. Datakonsistens status 10. Eventuelt 2

3 Referat fra sidste møde Opfølgningspunkter: ATS godkendelse (COO) E2E-godkendelse af it-leverandører (XVJE) Procedure i relation til gennemførte E2E-godkendelser, hvis SW ændres, herunder it-leverandørernes rolle (XVJE) Oprettelse af priser og tilknytninger, herunder håndtering af el-afgifter, PSO og Energinet.dk s tariffer (XVJE) Gennemgås senere på dette møde: E2E-test af beregningsmodel Datamigrering tidsplan Elvarme håndtering 3

4 Mindre korrektioner til BRS/RSM Konkrete kendte ændringer COO + XKAF Ændringshåndtering af smårettelser BRS RSM Skemaer Vil blive dokumenteret i Excel-ark, indtil næste udgave af dokumenterne frigives. 4

5 Arbejdsgruppen vedrørende flexafregning Slutrapport 5

6 Hovedindhold 1. Krav til indsendelsesmønster og videreformidling af timedata 2. Ændringer i tidspunktet for beregning af afregningsgrundlag for balanceafregning og engrosafregning 3. Model for indfasning af flexafregning 4. Håndtering af nettoafregningsgruppe 6 i relation til flexafregning 6

7 Krav til indsendelsesmønster og videreformidling af timedata 1. Aktørerne og Energinet.dk skal fremover indsende, håndtere og videreformidle måledata alle ugens dage 2. For timeafregnede målepunkter fastholdes de nuværende regler for estimering af måledata samt DataHub serviceniveau for videreformidling af måledata uændret 3. For flexafregnede målepunkter vil DataHub behandle måledata hurtigst muligt og som minimum sikre, at måledata modtaget inden kl. 21:00 vil være videreformidlet til elleverandørerne senest kl. 8:00 den efterfølgende dag. 4. For flexafregnede målepunkter skal der på 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet være indsendt enten målte eller estimerede timeværdier for alle målepunkter. For minimum 95 % af målepunkterne skal der være tale om målte data. 7

8 Ændringer i tidspunktet for beregning af afregningsgrundlag for balanceafregning og engrosafregning 1. Det nuværende afregningsgrundlag, der ved månedsafregningen er baseret på det såkaldt fikserede måledatagrundlag, erstattes med et nyt og forbedret afregningsgrundlag, der baseres på det såkaldt refikserede måledatagrundlag 2. Refikseringen, der i dag gennemføres 3,5 måned efter en driftsmåneds afslutning, fremskyndes og gennemføres fremover allerede på 5. arbejdsdag efter månedsskiftet. Herved opnås en bedre sammenhæng mellem balanceog engrosafregningsgrundlaget og det grundlag, som elleverandørerne anvender til fakturering af slutkunderne 3. Alle aggregeringer og beregninger foretages fremover om natten baseret på de måledata, der er indsendt senest kl. 21:00. Resultaterne videreformidles til aktørerne senest kl. 8:00 næste dag 4. DataHub beregner en ny fordelingskurve til fordeling af målt skabelonforbrug. Fordelingskurven baseres på det fikserede residualforbrug, som tilfældet er i dag, men fordelingskurven normaliseres, således at indfasningen af flexafregning ikke medfører en fejlagtig fordeling af forbruget for de tilbageværende skabelonkunder 8

9 Model for indfasning af flexafregning 1. Implementering af flexafregning indledes først 3 måneder efter engrosmodellens start for at undgå sammenfald mellem to meget store ændringer (engrosmodel og flexafregning) 2. Der etableres et for aktørerne alment tilgængeligt planlægningsgrundlag for udrulningen af flexafregning per netområde 3. Den konkrete implementering af flexafregning på et målepunkt skal varsles af netvirksomheden tidsnok til, at elleverandøren kan nå at forberede dette og varsle slutkunden, hvor dette er relevant. Dansk Energi er af arbejdsgruppen blevet bedt om at undersøge, hvilke konkrete varslingsfrister, der er nødvendige 4. Skift til flexafregning for større grupper af kunder skal altid ske den 1. i en måned 5. Af hensyn til at sikre en god kvalitet i måledata inden skift til flexafregning, skal netvirksomheden indsende timedata for målepunktet i mindst en måned, før skiftet gennemføres 9

10 Model for indfasning af flexafregning 1. Det skal forsøges at opnå dispensation til netvirksomhederne til at anvende allerede opsatte målere (der ikke lever op til kravene i Målerdirektivet) til flexafregning, indtil de er teknisk forældede og derfor alligevel skal udskiftes. Det er aftalt, at Dansk Energi arbejder videre med at sikre en sådan dispensation fra de relevante myndigheder. Vedrørende indfasningen af flexafregning er der ikke enighed i gruppen omkring fortolkningen af de gældende bekendtgørelser. Et flertal ønsker at fremskynde indfasningen af flexafregning og ser gerne en form for sammenkobling mellem udrulningen af fjernaflæste målere og overgangen til flexafregning, mens et mindretal ikke mener, at der er hjemmel herfor og derfor er af den opfattelse, at det er op til den enkelte netvirksomhed at afgøre, hvornår flexafregning skal gennemføres. Arbejdsgruppen har ikke taget juridisk stilling til dette fortolkningsspørgsmål, idet dette ikke umiddelbart vurderes, at være indenfor gruppens kommissorium. 10

11 Håndtering af nettoafregningsgruppe 6 i relation til flexafregning 1. Arbejdsgruppen ser meget gerne, at også kunder i nettoafregningsgruppe 6 flexafregnes, idet det tekniske grundlag herfor er til stede, og at flexafregning for denne gruppe vil give en række administrative lettelser for aktørerne. 2. Arbejdsgruppen har dog måttet erkende, at flexafregning af denne kundegruppe (nettoafregningsgruppe 6) vil indebære en vis meromkostning for kunderne i forhold til den nuværende model, hvorfor det kan være vanskeligt at gennemføre denne ændring. Meromkostningen skyldes primært en øget momsbetaling. 3. Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med at finde en brugbar løsning på udfordringerne med nettoafregningsgruppe 6, således at skabelonafregning kan udfases helt. 11

12 Håndtering af nettoafregningsgruppe 6 i relation til flexafregning Hvis nettoafregningsgruppe 6 fortsat skal skabelonafregnes, er der behov for at ændre på den nuværende håndtering af disse installationers leverance til nettet. Arbejdsgruppen foreslår derfor: 1. At aftagepligten opkøber en energimængde hver time svarende til de pågældende VE-installationers leverance til nettet og videresælger energien i engrosmarkedet 2. Da der i praksis er tale om en lagerudligning af energi, foreslår arbejdsgruppen endvidere, at det er netvirksomhederne, der sælger denne energi til aftagepligten for så på et andet tidspunkt at købe den samme energimængde retur via et forøget nettab. 12

13 Videre forløb Fremlæggelse i TI-gruppen og Dialogforum En implementering af arbejdsgruppens anbefalinger forudsætter en ændring i de gældende forskrifter. Ændringerne vil blive indarbejdet i forskrifterne inden engrosmodellens idriftsættelse. 13

14 Kontrol Afregningsgrundlag 14

15 Tidslinje Afregningsgrundlag Engros grundlag Tilknytning af priselementer / Fejl rettes Fejl Rettes Time-målinger og Flex-målinger Måledata Indsamles, Kontrolleres og Indsendes til DataHub Manglende måledata indhentes og fejl rettes Fejl rettes Skabelonforbrug Indsendelse af skabelonforbrug (~ 13 måneder) Fejl rettes Engros Aggreger. Andelstal beregnes Fiksering Refiksering Korrektion Markeds-el Aggreger. Andelstal beregnes Fiksering Refiksering Korrektion Saldo 15

16 Generelt om tvivlstilfælde Uoverensstemmelser mellem det fremsendte afregningsgrundlag og aktørernes kontrol kan indikere: 1. Inkonsistens mellem de registrerede data 2. Fejl i kontrolberegningen eller aktørens modtagelse af meddelelsen 3. Fejl i DataHub s beregning og eller de fremsendte meddelser. Aktørerne skal inden henvendelse til Energinet.dk kontrollere 1 og 2. 16

17 Generelt om mulighed for kontrol Elleverandøren kan: Ikke kontrollere totaler pr netområde, men Kan kontrollere egne summer Netvirksomheden kan: Ikke kontrollere summer pr elleverandør, men Kan kontrollere total pr netområde mod Elleverandører 17

18 Generelt tilgængelige rapporter Aggregerede udtræk pr netområde med kopi af relevante resultater fra: BRS-022 andelstal BRS-027 engrosydelser Samlet udtræk af aggregerede resultater fra BRS-027, der ligger til grund for månedssummerne Detailudtræk pr resultat(undtagen månedssummer) fra BRS-027 Liste med relevante målepunkter og Tilknytninger(tarif, abonnement eller gebyr), pr dag, over den relevante periode. Hvis fx elleverandør-status er inaktiv, er data udeladt. 18

19 Andelstal Netvirksomheder og elleverandører har allerede ved modtagelsen af andelstallene de relevante stamdatadata: Forventet årsforbrug, på den 1. i driftsmåneden. Elleverandør (status), på den 1. i driftsmåneden Tariftilknytninger, på den 1. i driftsmåneden Netvirksomheder og elleverandører kan således kontrollere andelstallene med det samme efter modtagelse. 19

20 Andelstal Inkonsistens i stamdata? Rapport med anvendte data kan trækkes, evt. pr tarif: Liste med relevante målepunkter og Forventet årsforbrug - Netvirksomheden får totalliste med inkluderede målepunkter, dvs. leverandørstatus er aktiv pr den 1. - Elleverandør får liste med egne målepunkter pr den 1. - Hvis der vælges tarif, medtages i begge tilfælde kun de målepunkter som har tariffen tilknyttet den 1. 20

21 Refiksering Netvirksomheder og elleverandører har ved modtagelsen af de refikserede resultater de relevante data: Skabelonafregnede målepunkter: Andelstal pr tarif (se tidligere slide) Residualforbrug i netområdet Øvrige målepunkter: Timemålinger OBS. Beregnede målepunkter!!! Tariftilknytninger => Fordelt forbrug 21

22 Refiksering Inkonsistens i data? Udtræk med andelstal Tilgængelig jf. tidligere slide. Udtræk med tilknytninger - Tilgængelig jf. tidligere slide. Udtræk med residualforbruget pr time. Udtræk med anvendte måledata pr tarif: Liste med relevante målepunkter og Tidsserie med måledata NB. Hvis tarif ikke er tilknyttet eller hvis elleverandør-status er inaktiv er data udeladt. 22

23 Korrektionsafregning Netvirksomheder og elleverandører har allerede ved modtagelsen af de korregerede resultater de relevante data: Skabelonafregnede målepunkter: Forbrugs/slutopørelser pr målepunkt Residual (el. Fordelingskurve) i netområdet Elleverandør (status) Tariftilknytninger Periodiserede forbrug Øvrige målepunkter: Timemålinger Beregnede målepunkter!!! Tariftilknytninger 23

24 Korrektionsafregning Inkonsistens i stamdata? Udtræk med residualforbrug og tilknytninger Tilgængelige jf. tidligere slides. Rapport med anvendte måledata kan trækkes pr tarif: Udtræk for skabelonafregnede Periodiseret forbrug pr målepunkt, pr dag Periodiseret forbrug pr målepunkt, pr time Udtræk for øvrige afregningsformer: Samme udtræk som for refiksering 24

25 Elvarme Sådan forestiller vi os praksis 25

26 Overordnede muligheder Oprette / nedlægge strukturen for elvarme-målepunkter med D14 child målepunkt Løbende indsendelse af driftsdata Afregningsgrundlag Alle elvarmeinstallationer behandles ens uanset afregningsformen på forbrugsmålepunktet (E17) og uanset nettoafregning eller type af denne 26

27 Etabler/nedlæg elvarme på målepunkt Kunde Elleverandør Netvirksomhed Kunde får en elvarmeerklæring fra kommunen -> Skriftlig / telefonisk <- Aftaletillæg Indmelder elvarme stamdata til DataHub -> BRS-015 Modtager stamdata Anmoder om at få D14 målepunkt via parent MP -> BRS-039 -> Telefon / / brev Modtager anmodning Målepunktsstamdata modtages <- BRS-006 (afgifter tilknyttes automatisk D14) Opretter D14 og tilknytter parent Afgiftstilknytninger tilpasses på parent -> BRS-037 Modtager afgiftstilknytninger på child og parent Kunde nedlægger elvarme -> Skriftlig / telefonisk <- Aftaletillæg Indmelder elvarme stamdata til DataHub -> BRS-015 Anmoder om fjernelse af D14 målepunkt via parent MP -> BRS-039 -> Telefon / / brev Modtager anmodning Leveranceophør på D14 modtages <- BRS-007 Nedlægger D14 Afgiftstilknytninger tilpasses på parent -> BRS-037 Modtager afgiftstilknytninger 27

28 Forslag til daglig drift af D14 Netvirksomhed DataHub Elleverandør Dagligt sendes forbrugsdata på D14 -> RSM-012 per dag Position 1 = 10,959 kwh. Position 2-24 = 0 Registrerer forbrug -> RSM-012 Registrerer forbrug Ved flytninger / leverandørskift / nedlæggelse af målepunkt IKKE ved spontane opgørelser Kun såfremt det samlede forbrug på E17 (forbrugsmålepunktet) i opgørelsesperioden i gennemsnit per dag er mindre end 10,959kWh sendes en opdatering Tillægsinfo: af forbruget på D14 -> RSM-012 for hele perioden Eksempel: Position 1 = 9 kwh Position 2-24 = 0kWh Position 25 = 9 kwh Position = 0kWh Osv Registrerer forbrug -> RSM-012 Registrerer forbrug I gennemsnit bruges 16700kWh om året ved elvarmekunder det vil sige ca 46kWh per dag 28

29 Engrosafregning Forløber helt normalt Ingen særlige hensyn til D14 Forbrugsmålepunktet (E17) Reduceret elafgift Tarif EA-002 Eksempel ved gennemsnitsforbrug i en -dages måned MP type kwh Tarif Pris Total E ,667 EA-002 0, ,108 D14 339,729 EA-001 0, ,75 Elvarmemålepunktet (D14) Almindelig elafgift Tarif EA-001 Negative reducerede afgift Tarif EA-003 Grand total 339,729 EA-003-0, , ,512 Korrektioner ved flytninger / leverandørskift medtages i refiksering / korrektionsafregning 29

30 Elvarme i Datahub efter Engrosmodellen Betragtninger og forslag fra branchen Arbejdsgruppemøde 11. februar 2015 Præsentation på TI-gruppemøde 18. februar 2015 Arbejdsgruppe bestående af: - Energi Fyn - EnergiMidt - DONG Energy - SEAS-NVE - Dansk Energi 30

31 Baggrund og udfordringer Engrosmodellens grundlæggende principper Stamdataansvar for elvarme overgår til elleverandørerne Ansvar for korrekt tilknytning og kundeafregning af elafgifter (herunder reduceret elvarmesats) overgår til elleverandørerne Netselskaberne skal opkræve elafgifter fra elleverandørerne i henhold til Datahubbens engrosafregningsgrundlag Afgiftslovens præmisser (fremsat høringsforslag) Kun helårsboliger registreret i BBR-registeret, hvor primær opvarmning udgøres af elvarme er berettiget til afgiftsreduktion Kun forbrug over 4000 kwh/år kan berigtiges til reduceret afgiftssats Ved flytning/leverandørskift opgøres andelen af mindsteforbruget til fuld afgift forholdsmæssigt efter perioden (antal dage) før hhv. efter skæringsdatoen ift. en normal årsperiode (365 dage) dvs. X/365 * 4000 kwh afholdes til fuld afgift Faktureringsbekendtgørelsens præmisser Leverandøren skal i sin detailkundeafregning specificere mængde, der afregnes til fuld afgift hhv. til reduceret afgiftssats Nuværende praksis (bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986) Forkortet afregningsperiode kan i enhver sammenhæng opgøres ud fra en dagsfordelt andel af minimumsforbruget ift. afgiftsberigtigelsen (dvs. X/365 * 4000 kwh afholdes til fuld afgift) Metoden vil for visse afregningsperioder kunne give kunden en afgiftsmæssig fordel, i det der kan opnås reduktion uden sikring af, at det årlige forbrug overstiger 4000 kwh (forbrug i varmetunge afregningsperioder begunstiges grundet lineær fordeling af andel til fuld sats) Udfordringer ved fremsat lovforslag Lovforslag tager ikke hånd om fordelingsprincip for minimumsforbrug til fuld afgift ved forkortet afregningsperiode ( 1 år) stigende udfordring grundet fjern-/timeaflæsning Er der et bastant kontrolpålæg i lovforslaget ift. elleverandørens kontrol af om det årlige forbrug overstiger 4000 kwh? Kan nuværende bekendtgørelsespraksis videreføres (evt. i ny variant af fordelingsprincip for at minimere den 'skæve' fordeling ved afkortede afregningsperiode fx. kvartalsopgørelse)?

32 Empiri hvad gør selskaberne i dag Rundspørgen samt ex. fra arbejdsgruppen viser lidt forskellige metoder til elvarmeafregning. men alle adspurgte selskaber anvender nuværende bekendtgørelses principper om fordeling ved forkortet afregningsperiode ( 6) i et givet omfang! Flest selskaber anvender princip om lineær dagsfordeling af min-forbruget (4000 kwh/år) til fuld sats ca. 10,9 kwh/dag skal afregnes til fuld afgiftssats fordelt forbrug (efter residual) > 10,9 kwh/dag afregnes til reduceret sats Nogle selskaber bruger anden vægtningskurve til fordeling af min-forbruget (4000 kwh/år) fx. varmeforbrugskurve / graddage kurve vil medføre en fordeling af min-forbruget der følger varmeforbruget på delperioder ift. en forventet anvendelse af forbruget til opvarmning (varmetunge måneder tildeles en større andel til fuld sats) anvendelsen af en vægtningskurve til at fordele min-forbruget kan muligvis reducere den i tilfælde mulige "gevinst" for kunderne (= reducere evt. provenutab for SKAT) ved, at der opgøres for kortere perioder end 1 år Forskel i fortolkning af kontrolkrav ift. krav om min-forbrug (4000 kwh/år) til fuld afgift enkelt selskab fortolker krav i bekendtgørelsen om årlig verifikation af, at forbrug overstiger 4000 kwh andre selskaber afregner på basis af faktiske aflæsninger (når disse haves) I henhold til bekendtgørelsen fordelingsprincip ( 6) Der er forskelle i afregningscyklus fra selskab til selskab, grundet forskellig fortolkning af nuværende bekendtgørelse flere selskaber afregner aconto (trods faktiske aflæsninger) og regulerer på årsopgørelse andre selskaber laver opgørelsesafregning, når aflæsninger indhentes uden årlig regulering Generelt ønsker selskaberne i bredest omfang at kunne videreføre nuværende praksis ved afregningsperioder kortere end et år, grundet enkelthed i både afregningsstruktur som i forklaring til elvarmekunderne! 32

33 Udfordringerne ved Energinet.dks forslag Energinet.dks løsningsforslag har en række udfordringer, der skal belyses nærmere, såfremt dette skal anvendes i praksis efter go-live for Engrosmodellen: Løsningen giver netselskaberne metodefrihed ift. periodisering af den andel af forbruget, der skal afregnes til fuld afgift dette skaber kompleksitet i forståelse for leverandører og kunder Der mangler klar regulering af kravene til netselskaberne ift. tidsfrister for svar, håndtering af opsætning af D14 målepunkter, periodisering af forbrug til afregning etc. Der skal indføres rykkerprocedurer ift. netselskabernes svar/håndtering af opsæt af D14 efter BRS-039 Modellen tager ikke stilling til håndtering af afregningsperioder 1 år (i praksis pålægger metoden selskaberne at fortsætte årsafregning på trods af indførelse af hyppigere faktiske aflæsning fx ved indfasning af flexafregning) Principper for engrosafregningen bliver begrænsende for effektiv detailkundeafregning dette bør ikke være tilfældet 33

34 Alternativ 1: Ens regneregler Forslag 1: Afregning baseres på implementering af ens regneregler for elvarme i Datahub og leverandørsystemer Elvarme registreres direkte på E17 målepunkts-stamdata Alt forbrug registreret på E17 Princip (regneregler) for vægtning af forbrug til fuld hhv. lav afgiftssats indarbejdes direkte i engrosberegningen samt i leverandørernes egne afregningssystemer Detail-/kundeafregning afspejler således engrosafregningen fra Datahub saldo til fuld/lav afgiftssats opgøres underliggende pr. måned uagtet leverandørens opgørelsesperiode samme fordelingsprincip anvendes for andel til fuld afgift (fx lineært dagsfordelt) hhv. fordeling af totalforbrug (residualkurve) saldoafregning vil samle op på differencer mellem detailafregning ift. engrosafregning, når faktiske aflæsninger indhentes og anvendes til kundefaktureringen Modellen stiller krav til tilpasning af aggregeringen af engrosydelser i DataHub: Der skal for opgørelse af elafgifter for elvarmeinstallationer ske aggregering på månedsbasis, samt i skæve perioder ved leverandørskifte, flytning m.v. (pt. kun pr. time eller dag) Der skal for målepunkter med elvarme beregnes særlige andelstal af hensyn til fordelingen pr. afgiftssats (se særskilt slide) Forudsætninger/krav til løsning: Netselskaberne har ingen kontrolforpligtelse ift. verifikation af afgiftsgrundlaget Der skal fastlægges et fordelingsprincip for minimumsforbruget til fuld afgift (de første 4000 kwh/år), således at denne periodisering kan indføres i afregningssystemerne (f.eks. lineær fordeling pr. dag). Fordele/ulemper: + D14 målepunkt ikke nødvendig, forsimpler transaktions-flowet mellem aktører og Datahub + Netselskabet har ingen rolle ift. elvarmeafregning + Netselskab risikerer ikke at blive forsinkende led + Ingen ændringer til stamdataansvar + Ingen behov for håndtering af ekstra tidsserier og periodisering (alt er indarbejdet i systemernes regneregler) Begrænset fleksibilitet og dataoverblik ift. afregningsgrundlag Stiller krav til at alle aktører kan detailspecificere dette i eget system 34

35 Alternativ 1 - Eksempel 1: Skabelonafregnet, helt år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året i alt Aflæsningsperode Periodiseret forbrug Antal dage i måneden Opgjort grænse for lav sats Mængde til lav sats Mængde til høj sats I alt Beregningseksempel for et skabelonafregnet målepunkt, fuldt år. Beregningseksemplet følger opgørelse af målepunktet ved korrektionsafregningen (saldoafregningen og frem). Målepunktet opgøres i eksemplet for et fuldt kalenderår (365 dage) Netvirksomheden har indmeldt ét forbrug på kwh for året, aflæsningsperioden følger kalenderåret. Saldo for høj og lav elafgift opgøres for hver enkelt måned i perioden. Da der ikke er indmeldt forbrug pr. måned, periodiseres det indmeldte årsforbrug ned på de enkelte måneder i året ved brug af residualfordelingskurven Grænsen for lav sats pr. måned opgøres efter en dagsfordelt lineær vægtning Bemærk: Ved opgørelse af slutkunden skal elleverandørens system foretage tilsvarende periodisering ned på enkeltmåned, og opgøre saldo for høj og lav elafgift for hver måned i året. Specielt for flex- og timeafregnede For flex- og timeafregnede er der ikke behov for at periodisere forbruget, da dette indmeldes pr. time. Bemærk: Hvis elleverandøren opgør målepunktet med anden frekvens end pr. måned, skal der tilsvarende til skabelonafregnede målepunkter ske en opgørelse af saldo for høj og lav elafgift for hver enkelt måned i den periode der afregnes. 35

36 Alternativ 1 - Eksempel 2: Flexafregnet, leverandørskifte Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Leverandør A (elleverandør indtil 23. maj) Leverandør A (elleverandør fra 24. maj) Indmeldt forbrug Antal dage i måneden Opgjort grænse for lav sats Mængde til lav sats Mængde til høj sats I alt Beregningseksempel for et flexafregnet målepunkt med leverandørskifte. Der er i eksemplet skiftet elleverandør med skæringsdato 24. maj. Det samlede forbrug for året (indmeldt af netvirksomheden) er kwh Forbruget er indmeldt som timeværdier. Saldo for høj og lav elafgift opgøres for hver enkelt måned i perioden. Da der er indmeldt forbrug pr. måned, kan det faktiske forbrug (sum pr. måned) anvendes direkte. I måneden med leverandørskifte (maj) opgøres saldo for høj og lav elafgift ekstraordinært ved leverandørskiftedatoen. Bemærk: Ved opgørelse af slutkunden skal elleverandørens system foretage tilsvarende periodisering ned på enkeltmåned, og opgøre saldo for høj og lav elafgift for hver måned i året samt særskilt for de to skæve perioder i maj måned. Specielt for skabelonafregnede For skabelonafregnede vil der i det omfang der ikke er indmeldt faktiske forbrug for hver delperiode ske en periodisering af det indmeldte forbrug, som beskrevet i alternativ 1, eksempel 1. Bemærk at beregningseksemplet for skabelonafregnede målepunkter kun er gældende, for opgørelsen ved saldoafregningen og efterfølgende. 36

37 Alternativ 2: Fasthold D14 målepunkt i Datahub Forslag 2: D14 målepunkt fastholdes til specifikation af mængder pr. takst, men administreres af DataHub Leverandøren anmoder om ændring af stamdata til "Elvarme" via BRS-015 Datahub opretter D14 målepunkt senest efter 1 time (i egen nummerserie) meddeles som stamdataopdatering til leverandøren Netselskabet registrerer aflæsninger på E17 målepunkt E17 tilknyttes fuld afgiftstakst, D14 tilknyttes afgiftstakst svarende til forskellen mellem lav og høj takst (negativ tarif). DataHub opgør andel til lav afgiftstakst på D14 målepunkt fordelingsprincip for andel til fuld afgift ens for alle målepunkter (fx lineært) for skabelonafregnede følger opgørelsesperiode for D14 aflæsningsperioderne, ved flex/time følges måneden. D14-child periodiseres af DataHub på dags-/timebasis efter residualkurven (genberegnes ikke ved refiksering m.v.). Modellen stiller krav til tilpasning af aggregeringen af engrosydelser i DataHub: For skabelonafregnede målepunkter skal D14-child ikke indgå i engrosaggregeringen før ved saldoafregningen Der skal for målepunkter med elvarme beregnes særlige andelstal af hensyn til fordelingen pr. afgiftssats (se særskilt slide) Forudsætninger/krav til løsning: Netselskaberne har ingen kontrolforpligtelse ift. verifikation af afgiftsgrundlaget Der skal fastlægges et fordelingsprincip for minimumsforbruget til fuld afgift (de første 4000 kwh/år), således at denne periodisering kan indføres i Datahubbens periodisering på D14 (f.eks. lineær fordeling pr. dag). Netselskabet behøver ikke modtage D14 målepunkt, når/hvis de ikke har kontrolforpligtelser Fordele/ulemper: + Tilgodeser slutkundeafregning af aperiodiske aflæsninger + Netselskab har ingen rolle ift. elvarmeafregning + Netselskab risikerer ikke at blive forsinkende led + Oprettelse af D14 målepunkt sker alene på basis af stamdatabesked, ingen yderligere transaktionskrav til leverandøren + Større datagennemsigtighed i det mellemregninger for afgifter fremsendes til leverandøren (muliggør selvvalgt specifikation) + Stiller ikke særlige implementeringskrav til leverandørsystemerne (i det håndtering af child-mp. allerede skal håndteres) + Sikrer størst mulig overensstemmelse mellem engros- og detailafregning + Ingen krav til særlige tidsfrister etc. for netselskaber ift. BRS-039 Ændring til stamdataansvar, i det Datahub ansvarlig for målepunktstypen D14 Behov for transaktion fra DataHub til leverandør, hvor D14 målepunkt fremsendes (ændring til BRS-015 flow) 37

38 Alternativ 2 - Eksempel 1: Skabelonafregnet, helt år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året i alt Aflæsningsperode Opgørelse af forbrug over/under grænse for forbrugsperioden Mængde til lav sats Mængde til høj sats I alt Periodisering af elafgift (periodiseres pr. dag eller time) Mængde til lav sats Mængde til høj sats I alt Indmeldes på D14-målepunkt Beregningseksempel for et skabelonafregnet målepunkt, fuldt år. Beregningseksemplet følger opgørelse af målepunktet ved korrektionsafregningen (saldoafregningen og frem). Målepunktet opgøres i eksemplet for et fuldt kalenderår (365 dage) Netvirksomheden har indmeldt ét forbrug på kwh for året, aflæsningsperioden følger kalenderåret. Saldo for høj og lav elafgift opgøres for hver enkelt aflæsningsperiode. I eksemplet er der indmeldt et forbrug dækkende hele året, og saldo for lav og høj elafgift opgøres derfor samlet for hele året. Mængder til hhv. lav og høj elafgift periodiseres herefter ud på de enkelte måneder i året efter residualfordelingskurven. Mængde over/under kwh opgøres ud fra aflæsningsperioden og den beregnede saldo for mængde over grænsen periodiseres herefter ud på D14-målepunktet efter residualkurven for netområdet (time- eller dagsværdier). Disse værdier anvendes af elleverandøren ved endelig opgørelse af forbruget på målepunktet. Specielt for flex- og timeafregnede Her anvendes det faktiske forbrug indmeldt pr. måned, se særskilt eksempel. 38

39 Alternativ 2 - Eksempel 2: Skabelonafregnet, leverandørskifte Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året i alt Leverandør A (elleverandør indtil 23. maj) Leverandør A (elleverandør fra 24. maj) Aflæsningsperode Opgørelse af forbrug over/under grænse for forbrugsperioderne Grænse (lineært fordelt) Mængde til lav sats Mængde til høj sats I alt Periodisering af elafgift (periodiseres pr. dag eller time) Mængde til lav sats Mængde til høj sats I alt Indmeldes på D14-målepunkt Beregningseksempel for et flexafregnet målepunkt med leverandørskifte. Der er i eksemplet skiftet elleverandør med skæringsdato 24. maj. Beregningseksemplet følger opgørelse af målepunktet ved korrektionsafregningen (saldoafregningen og frem). Det samlede forbrug for året (indmeldt af netvirksomheden) er kwh Forbruget er indmeldt som to skabelonforbrug for hhv. perioden 1. januar til 23. maj og 24. maj til. december. Saldo for høj og lav elafgift opgøres for hver enkelt aflæsningsperiode. I eksemplet er der indmeldt et forbrug dækkende to perioder, og saldo for lav og høj elafgift opgøres derfor særskilt for hver periode. Grænsen for lav takst fordeles dagslineært Mængder (faktisk forbrug) til hhv. lav og høj elafgift periodiseres herefter ud på de enkelte måneder forbrugsperioderne efter residualfordelingskurven. Mængde over/under kwh opgøres ud fra aflæsningsperioden og den beregnede saldo for mængde over grænsen periodiseres herefter ud på D14-målepunktet efter residualkurven for netområdet (time- eller dagsværdier). Disse værdier anvendes af elleverandøren ved endelig opgørelse af forbruget på målepunktet. Specielt for flex- og timeafregnede Her anvendes det faktiske forbrug indmeldt pr. måned, se særskilt eksempel. 39

40 Alternativ 2 - Eksempel 3: Flexafregnet, helt år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året i alt Indmeldt forbrug Antal dage i måneden Opgjort grænse for lav sats Mængde til lav sats Mængde til høj sats I alt Beregningseksempel for et flexafregnet målepunk, helt år. Det samlede forbrug for året (indmeldt af netvirksomheden) er kwh Forbruget er indmeldt som timeværdier. Saldo for høj og lav elafgift opgøres for hver enkelt måned i perioden. Da der er indmeldt forbrug pr. måned, kan det faktiske forbrug (sum pr. måned) anvendes direkte. I eksemplet anvendes en grænse for lav takst beregnet via en lineær fordeling af de kwh på årsbasis. Mængde over/under kwh opgøres ud fra aflæsningsperioden og den beregnede saldo for mængde over grænsen periodiseres herefter ud på D14-målepunktet efter residualkurven for netområdet (time- eller dagsværdier). Disse værdier anvendes af elleverandøren ved endelig opgørelse af forbruget på målepunktet. Specielt for skabelonafregnede Se særskilt slide. 40

41 Tilpasning af andelstalsberegning (alternativ 1 og 2) For skabelonafregnede målepunkter, vil der være behov for at afspejle fordelingen mellem elafgift til fuld og lav sats i de andelstal der beregnes pr. tarif (og dermed pr. elafgifts-tarif ) Forslaget betyder, at der for målepunkter med elvarme opgøres andelstal for elafgifter efter specielle regler Princippet gælder kun for målepunkter, der er registreret med elvarme den 1. i den måned, der beregnes andelstal for Der beregnes kun andelstal for elafgifter, såfremt elleverandøren har tilknyttet den fulde elafgift på E17-målepunktet Forslaget medfører følgende andelstalsberegning for målepunkter med elvarme: Andelstal for fuld elafgiftssats opgøres som det forventede årsforbrug, dog maks kwh Andelstal for lav elafgiftssats opgøres som den del af det forventede årsforbrug, der ligger over kwh Således fordeles det forventede årsforbrug mellem de to satser, hvilket betyder vægtet afregning til høj og lav takst i aggregeringen Eksempel: kwh FORVETET ÅRSFORBRUG kwh kwh ANDELSTAL Lav elafgiftssats Høj elafgiftssats Samlet forbrug Ved første korrektionsafregning (ved saldoafregningen) og derefter, anvendes ikke længere fordeling efter andelstal, men i stedet det beregnede og periodiserede forbrug indmeldt baseret på faktiske aflæsningsværdier Tillæg i alternativ 2: Hvorfor ikke anvende midlertidige værdier på D14-målepunktet? Omfattende administration forbundet med registrering af midlertidige forventede værdier og senere erstatning med realiserede værdier Uigennemskueligt for elleverandøren hvilke værdier der på et givent tidspunkt er indmeldt på D14-målepunktet (kan de afregnes?) Risiko for afregningsfejl som følge af sammenblanding af midlertidige engrosafregningsdata og afregningsdata på detailniveau 41

42 Andelstal Eksempel 1: Beregning af fordelt forbrug (elvarme) Eksemplet omhandler et netområde, med ét skabelonafregnet målepunkt. Dette målepunkt har elvarme. For eksemplets skyld antages nettabet at være 0, at opgørelse sker pr. måned og at der kun er én elleverandør ( elleverandør A ). Ud over elafgiften er Nettarif C også tilknyttet målepunktet. Opgørelse af andelstal Målepunktets forventede årsforbrug er kwh Andelstal for Elafgift høj takst opgøres til kwh min(4.000; forventet årsforbrug) Andelstal for Elafgift lav takst opgøres til kwh maks(forventet årsforbrug ; 0) Andelstal for Nettarif C opgøres til kwh lig det fulde forventede årsforbrug Samlet andelstal for netområdet opgøres til kwh Andelskvotienter for elleverandør A Samlet 1,00 (10.000/10.000) Elafgift høj takst 0,40 (4.000/10.000) Elafgift lav takst 0,60 (6.000/10.000) Nettarif C 1,00 (10.000/10.000) Opgørelse af fordelt forbrug for elleverandør A, januar måned Residualforbrug kwh Fordelt forbrug for elleverandør A kwh (1,00 * kwh) For Elafgift høj takst 520 kwh (0,40 * kwh) For Elafgift lav takst 780 kwh (0,60 * kwh) For Nettarif C kwh (1,00 * kwh) 42

43 Argumenter for alternativ løsning til Energinet.dks forslag Generelle argumenter for alternativ løsning Netselskaber har/bør ikke have kontrolforpligtelse for afgiftsberigtigelse (skal blot afregne afgifter som opgjort i engrosaggregeringerne) Dynamik og fleksibilitet i detailkundeafregningen må ikke hindres af engrosafregningens principper Der skal sikres logik og forklarlighed i detailkundeafregningen Der bør kun være og muliggøres en afregningsmetode (periodiseringsprincip) for alle leverandører og elvarmekunder Netselskabet behøver ikke have en rolle i elvarmeprocessen et led mindre i transaktionskæden Det nuværende forslag mangler klare rammer for netselskabets opgave (problematisk for leverandørerne hvis ikke ens "service") Mere robust proces kan opnås Afstemning i såvel detailled som hos SKAT lettes, når der kun anvendes et ensartet princip for afgiftsopgørelsen Afklaringer/pointer mod SKAT fordelingsprincip for forkortede afregningsperioder (udover ved leverandørskift og flytning) bl.a. i relation til at aflæsningsfrekvens øges og flexafregning udbredes afklaring af kontrolansvar hos netselskaberne afklaring vedr. mulighed for BBR-registrering og ret til elvarmereduktion med tilbagevirkende kraft (nuværende praksis/afgørelser?) Andre overvejede alternativer Krav til månedsopgørelse af elvarmekunder (som gældende for engrosafregning) dette vurderes dog ikke som et reelt alternativ, så længe flexafregning ikke er fuldt indfaset; stiller fortsat krav til afklaring af fordelingsprincip for minimumsforbruget til fuld afgiftssats 43

44 Spørgsmål? 44

45 Test af afregningsløsning Slides fremsendes særskilt efter mødet 45

46 Datamigrering status 46

47 Datamigrering historisk status på pilot Filtype Antal gennemløb 1 LINKS 29 2 ELECTRICAL_HEATING 19 3 CONTACTS 34 4 NEW_MP 25 5 UPDATE_MP 29 Antal IT leverandører aktive 4 Mindste antal indsendelser 0 Største antal indsendelser 84 Største antal records Status Kommentar Antal Forrige antal File rejected Afvist af operatør 6 5 File/Load error Fejl under import eller load Delta loaded Migreringsdata har gennemført migrering og er oprettet i Datahub

48 Status for antal gennemløb pr Antal migreringsfiler der er kørt gennem migreringssystemet IT-leverandør Oprettet Fejl Afvist Sonlinc testaktør Sonlinc testaktør DONG testaktør SEAS-NVE testaktør KMD testaktør EG testaktør EG testaktør

49 Seneste 6 dage Migreringskørsler de seneste 6 dage Total Afvist Fejlet Oprettet Dong SEAS-NVE Forventet frigivelse til produktionsmiljø: 2. marts 2015 Implementering af datamigrering i produktionsmiljø er afhængig af at Datahub produktion er på Quin releasen. Denne forventes implementeret den 27. februar

50 Status på fejl pr den Acceptkrav Status den Serious Blokerende fejl 0 1 1) Critical Work around findes - rettes straks 5 3 2) Normal plan for rettelse 20 1 Minor Rettes når der er tid Ingen begrænsning 1 1) Mindre fejl med UTC dato løses med HOTfix i denne uge 2) 1 af 3 fejl relaterer sig til Quin release løses automatisk efter Datahub er opdateret til Quin releasen 50

51 E2E test status 51

52 Testaktivitet siden E2E start på uger pr. it-leverandør CGI DONG KMD Natur-Energi SEAS-NVE Sonlinc 52

53 Datakonsistens status 53

54 Ny Datakonsistensløsning Løsningen er klar til brug fra Energinet.dk s side Vi har brug for hjælp til at komme godt fra start It-leverandører skal have udviklet dataudtræksløsning og måske også rapporteringsløsning (sidste er ikke et krav) Vi har brug for at teste indkøringen af løsningen sammen med et par netvirksomheder og et par elleverandører De store er naturligvis velkomne til at deltage, men vi ser også gerne et par mindre aktører på banen Energinet.dk skal have tydeliggjort hvilke krav, der skal være opfyldt, for at opnå dispensation for at fortsætte med eksisterende datakonsistensløsning En løsning til kontrol af forbrugsdata er også klar Der arbejdes på at lave en vejledning i brug af løsningen Begge ovenstående løsninger er lidt tunge at få i gang, da det kræver en kontakt til den enkelte aktør, herunder brugeroprettelse på serviceportal og FTP-site 54

55 Videre arbejde Fortsat en del afklaringsarbejde love og bekendtgørelser Opstart af cut-over revision (næste TI-møde) Følge datamigreringsaktiviteterne tæt 55

56 Eventuelt 56