Indholdsfortegnelse Økonomi og kvalitet

Transkript

1 Økonomi og kvalitet

2

3 Indholdsfortegnelse 1

4 Budget Forord Byrådet vedtog den 11. oktober 2010 budgettet for Et budget med ansvarlighed og perspektiver. Udfordringerne i budget Rammerne for budgetlægningen har været stramme. Lav økonomisk vækst, stigende ledighed og krav om nulvækst i den offentlige sektor lægger et stramt bånd på kommunens indtægter. Samtidig betyder et stigende antal ældre og pres på det specialiserede sociale område, at kommunens udgifter er under pres. Derfor har det været nødvendigt at handle. I budgettet fastholdes de senere års fokus på at indhøste effektiviseringsgevinster, men med de store udfordringer kommunen står over for, har det også været nødvendigt at gennemføre reelle besparelser. Det har været en hård prioritering og alle må indstille sig på ændringer i den kommunale service. Det har ikke været nemt, men for partierne har det været magtpåliggende at udvise den nødvendige ansvarlighed. Perspektiver for udvikling af kommunen Fredensborg Kommune skal være et godt sted at bo og leve. Trods stramme rammer og vilkår for kommunestyret har det samtidig været afgørende for partierne, at budgettet ikke blot er rationaliseringer og besparelser, men at der også skabes plads til en stadig udvikling af vores kommune i de kommende år. Mange nye initiativer er allerede taget og frugterne af kommunesammenlægningen er begyndt af høstes. I budget 2010 blev der for alvor rykket rundt på budgetposterne og et godt grundlag for den overordnede økonomiske styring af kommunen blev lagt. Byrådet har haft en ansvarlig opmærksomhed på ikke at sætte dette over styr og dermed ikke sætte ufinansierede aktiviteter eller opgaver i gang. Det har skabt et godt fundament for kommunens økonomi, og selvom det ikke har været tilstrækkeligt til at undgå nye besparelser, så har Fredensborg Kommune været bedre rustet til at håndtere den økonomiske krise og uforudsete udgiftsstigninger på flere områder. Fredensborg Kommune er en del af Nordsjællands hjerte og derfor er partierne også meget tilfredse med, at budget nu fastholder niveauet på tidligere nødlidende områder som f.eks. en løbende vedligeholdelse og investeringer i vores ejendomme og veje. Samtidig skabes der også plads til forbedringer på de fleste kerneområder. Forbedringer der skabes gennem strukturelle omlægninger, effektiviseringer og nye ledelsesformer. Prioritering og ansvarlighed har været kerneopgaven i budgetforhandlingerne. Budgetforligets hovedelementer Med budgettet for har partierne lagt sporene ud for de kommende år: Der er enighed om, at skatten fastholdes på 2010 niveau. Der skabes et driftsoverskud på 75,4 mio. kr. i 2011, der bla. skal bidrage til at finansiere nye anlægsudgifter og til at nedbringe kommunens gæld. Kassebeholdningen vil gennemsnitligt være på mindst 40 mio. kr. Budgettet indeholder store omprioriteringer og samlet gennemføres ændringer for mere end 400 mio. kr. over perioden. Ændringer der både medfører nye udgifter og/eller investeringer og reduktioner i den eksisterende service. Ændringer der samlet set berører knap 5 pct. af kommunens nettobudget. For at øge robustheden i budgettet er der indarbejdet reserver til at imødegå uforudsete udgifter. Der er etableret en bevillingsreserve på 10 mio. kr. årligt på driften og en reserve på knap 6 mio. kr. på anlægsområdet i 2011 stigende til 10 mio. kr. årligt fra Endvidere er afsat en reserve på 5 mio. kr. årligt til at dække renteusikkerheden på kommunens saleand-lease-back arrangementer. Der er budgetteret med en betydelig reduktion i kommunens gæld, der nedbringes med ca. 80 mio. kr. over de fire år. 2

5 Budgettet skaber i 2014 en finansiel balance, der er uafhængig af jord- og ejendomssalg mv. På det tidspunkt kan driftsoverskuddet finansiere nødvendige anlægsinvesteringer og afdrag på kommunens gæld. Der er i de første år af perioden dog stadig forudsat salgsindtægter på 110 mio. En ny folkeskole på Vilhelmsro står færdig i Den ny skole skal sammen med en ny skolestruktur skabe grundlaget for en forstærket udvikling af kommunens folkeskoler. Der er således skabt finansiering til både en ny skole, afledte udgifter til fusioner og indbygget en forudsætning om at nå det vejledende timetal fra Folkeskolen styrkes yderligere ved, at der i perioden afsættes 4,5 mio. kr. til pædagogisk udvikling - (det bemærkes at et flertal af C står udenfor skoleforliget). Som led i skoleforliget etableres et nyt bibliotekstilbud i Kokkedal. Områdeledelse og kapacitetstilpasning har allerede været på vej et stykke tid. En udvikling der med budgettet forstærkes. Der etableres otte områdeledelser, to i hvert bysamfund. Områdeledelserne dækker 0-14 års området med en forudsætning om at de nuværende 6 SFO omdannes til fritidshjem. Dermed får hver områdeledelse ansvaret for ca. 400 børn. Der henvises til bilag 2 for en uddybning heraf. Daginstitutionsområdet styrkes yderligere ved at der i budgetperioden afsættes 4 mio kr. til flere uddannede pædagoger og kompetenceudvikling. Med en række klima- og energi-investeringer kommer der nu yderligere handling bag ordene. Fredensborg er klimakommune og det understøttes nu for alvor af klimatiltag, CO2- reducerende initiativer og energirigtige investeringer i de kommunale bygninger. I budgettet afsættes der således en klima- og energipulje på 17 mio. kr. og der søges derudover om lånoptagelse på 18,5 mio. kr. til energirigtige investeringer i budgetperioden. Med en investering på 6 mio. kr. over perioden sætter partierne trafiksikkerheden i fokus. En investering der først og fremmest skal bruges på trafikdæmpende initiativer på udsatte områder. I budgettet styrkes arbejdet med integrationen af udsatte unge. Der afsættes en ungdoms- og integrationspulje på kr. årligt. Den målrettes det store arbejde kommunens foreningsliv gør for at integrere de unge og skabe sunde fritidsinteresser for de svageste unge. At der afsættes kr. årligt til styrkelse af det frivillige foreningsliv. Der oprettes et længe ønsket klubtilbud for unge i Kokkedal. Til dette formål afsættes 1,2 mio. kr. årligt Med budgetforliget har partierne haft opmærksomhed på en række andre forhold med betydning for den politiske prioritering. Det gælder således: At der fortsat skal arbejdes for effektiviseringer i de administrative løsninger, herunder udvikling af nye arbejdsmetoder, selvbetjeningsløsninger og endnu mere effektive indkøb. At indsatsen på beskæftigelsesområdet fortsætter, så de gode resultater kan fastholdes. At der sikres finansiering til de øgede udgifter til handicap og socialpsykiatri, kollektiv trafik og til sundhed og forebyggelse. For så vidt angår kollektiv trafik er igangsat en lokal trafikanalyse som forelægges politisk primo 2011 og mht. den aktivitetsbestemte medfinansiering gennemføres en særskilt analyse som forelægges politisk ultimo At der med initiativerne i 2010 også fremadrettet er en særlig opmærksomhed på styring af indsats og udgifter på de specialiserede områder og på andre områder, hvor styrbarheden kræver en særlig opmærksomhed. At der med baggrund i en afgørelse af Statsforvaltningen om betaling af gadebelysning og et behov for ligebehandling mellem offentlige og private boligveje skal søges en øget harmonisering. Som følge heraf videreføres et tidligere pilotprojekt, der netop har til formål at arbejde for en sådan harmonisering. På Byrådets vegne, december 2010 Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 3

6 Generelle budgetforudsætninger Økonomiaftalen 2011 Regeringen og KL har 12. juni indgået aftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalerne mellem Regeringen og KL er en af de væsentligste forudsætninger i kommunernes økonomi, idet der her udstikkes rammer f.eks. for kommunens servicevækst, anlæg, lånemuligheder og tilskud. Generelt Som følge af Regeringens og Dansk Folkeparties Aftale om genopretning af dansk økonomi fastholdes budgetrammen fra Budget Rammen vil frem til 2013 blive reguleret årligt med prisog lønfremskrivningen. Anlæg og lånemuligheder I 2010 var anlægsrammen på 20 mia. kr. Hertil blev udmøntet yderligere lånepuljer på 4,3 mia. kr. I aftalen om kommunernes økonomi i 2011 er anlægsrammen nedjusteret til et normalt leje og med aftalen er der sikret fuld finansiering til et samlet anlægsniveau på 15 mia. kr. eksklusiv ældreboliger. Lånepuljer I 2011 er lånepuljerne nedjusteret til normalt leje. Fredensborg Kommune har til Budget 2011 opnået tilsagn til at kunne optage lån på 30,27 mio. kr. til finansiering af anlæg, hvoraf hovedparten af låneadganegen er til den Ny skole ved Vilhelmsro. Skatten fastholdes i 2011 I økonomiaftalen for 2011 er der en skattepulje på 300 mio. kr. som kommuner der ønsker skatteforhøjelser kan søge. Fredensborg Kommune har valgt ikke at søge om skatteforhøjelse og skatten fastholdes derfor på 2010 niveau. Dette betyder, at indkomstskatten fastholdes på 25,4 pct., grundskyld på 24,65 promille og dækningsafgift på øvrige ejendomme på 10,0 promille og på landbrugsejendomme på 7,2 promille. Justering af aftalesystemet I årets økonomiaftale er der sket en skærpelse i forhold til kommunernes overholdelse af skatterammen. Dette betyder, at kommunerne fremadrettet vil blive modregnet individuelt for skattestigninger ud over det aftalte niveau. Herudover gøres 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af kommunernes overholdelse af servicerammen. Det er også blevet indført, at kommunerne fremadrettet skal udarbejde halvårsregnskaber. Udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde og specialundervisning I forlængelse af økonomiaftalen for Budget 2010 har Regeringen og KL aftalt at der gennemføres en række lovændringer som skal forbedre kommunernes mulighed for styring på de specialiserede socialområder og specialundervisning. Ny lovgivning mv. skulle gerne medføre at kommunerne får bedre mulighed for at bremse udgiftsvæksten på områderne. Objektiv sagsbehandling I økonomiaftalen for Budget 2011 indgår, at den objektive sagsbehandling som fx udbetaling af folkepension, boligstøtte mv. samles i 3-5 centre fra Administrationen og sagsbehandlingen i centrene vil blive leveret af ATP på omkostningdækket basis. Øvrige forhold Den demografiske udvikling i Fredensborg En vigtig forudsætning for budgetteringen i Fredensborg Kommune er den demografiske udvikling. De senere år er udviklingen gået mod flere ældre over 67 år og færre erhvervsaktive mellem 17 og 66 år samt ligeledes et dalende børnetal. Denne tendens er også gældende på landsplan. Dette betyder, at kommunerne har flere udgifter til ældrepleje og færre til at betale for denne. Når der kigges i prognoserne ses der fra en stigning på 28% på gruppen af årige, og en stigning på 7% på de over 80 årige. Samtidig er der et fald i de årige på 5% fra 2010 til I perioden er der et totalt fald på 580 borgere i Fredensborg Kommune hvilket svarer til 1 pct. 4

7 Leasingforpligtelser Fredensborg Kommune havde august 2010 leasingforpligtigelser for i alt 423 mio.kr. De 423 mio. kr. udtrykker den aktuelle værdi af de leasede genstande. Leasingforpligtelser Mio. kr. Primo 2010 IT- udstyr / møbler 19 Køretøjer / materiel 7 Bygninger 397 I alt 423 Budgettering af skatterne De kommunale skatter er kommunens hovedindtægtskilde. Fredensborg Kommune kan hvert år vælge selv at budgettere udskrivningsgrundlaget for indkomstskatteindtægterne samt ejendomsskatterne (selvbudgettering) eller vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteudskrivningen. Fredensborg Kommune har for Budget 2011 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, ligesom i 2008, 2009 og 2010, fordi statsgarantien også i 2011 vurderes at være et bedre skattegrundlag end det udskrivningsgrundlag som bygger på borgernes indkomster. Udskrivningsgrundlaget for indkomstskat udgør i ,849 mia. kr Situationen med faldende indbyggertal i kommunen og en vis skævvridning i befolkningen aldersmæssigt taler i retning af, at kommunens selvbudgetterede skattegrundlag er svigtende. Fredensborg Kommune budgetterede sidste gang med eget udskrivningsgrundlag i Statsgaranti eller selvbudgettering af skatteindtægter Valg af Statsgaranti betyder, at Fredensborg modtager den skatteindtægt, som staten har tilbudt kommunen i Der er ingen risiko forbundet hermed. Selvbudgettering betyder, at kommunen selv beregner de forventede skatteindtægter for 2010 på baggrund af borgernes indtægtsgrundlag. Denne mulighed er interessant, hvis kommunens egne beregninger viser, at der vil komme højere skatteindtægter end de statsgaranterede. For eksempel i vækstperioder hvor der bygges mange nye boliger i kommunen. Hovedparten af beløbet vedr. bygningsleasing vedrører en aftale fra 1999 hvor kommunen solgte fem skoler i Nivå, Kokkedal og Karlebo for en 25 årig periode, og i stedet indgik i et leasingarrangement på samme ejendomme. Indtægterne fra salget er deponeret og modsvarer leasinggælden til bygninger. Leasede køretøjer omfatter en bred vifte græsklippere, minibusser til hjemmeplejens biler. IT ustyr omfatter PC'er, servere, IP-telefoner, Videoovervågning. Budgetlægning og proces Formel behandling af budgettet Kommunens budget skal godkendes af Byrådet senest den 15. oktober forud for budgetåret. Det er Økonomiudvalget, der fremsætter budgetforslaget og Byrådet skal behandle det to gange. Budgettet fastsættes for budgetåret og tre overslagsår. Dette budget er således for perioden De gældende takster for budgetåret fastsættes efterfølgende på baggrund af det vedtagne budget. Disse regler er fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og gælder for alle landets kommuner. Budgetproces Forud for budgetvedtagelsen i Fredensborg Kommune er der gået en lang proces, politisk såvel som administrativt. Budgetarbejdet følger et årshjul, der løber fra det tidlige forår til den endelige budgetvedtagelse i oktober måned. Der er årligt 2 budgetseminarer, et i april og et i august, hvor byrådet mødes og drøfter det kommende års budget. 5

8 Efter 1. behandlingen og frem til Byrådets 2. behandling af budgetforslaget pågår forhandlinger på tværs af de politiske partier. Disse forhandlinger kan resultere i en budgetaftale, hvor et flertal i Byrådet er enige. Såfremt der ikke kan opnås politisk enighed om en budgetaftale, fremsætter hvert parti eller liste ændringsforslag, som sættes til afstemning ved 2. behandlingen. De ændringsforslag der er flertal for, vil efterfølgende indgå i budgettet for de kommende år. Styring og ledelse Fredensborg Kommune arbejder ud fra en klar rollefordeling mellem politikere, administration og institutioner. Kommunens styringsfilosofi bygger på princippet om mål- og rammestyring og fastlægger klar og entydig central styring og udbredt decentral ledelse. Det betyder, at opgaverne løses og udvikles, hvor fagligheden er størst og tættest på borgernes behov. Byrådet og direktionen fastlægger således mål, rammer og fælles retningslinjer, mens afdelinger og institutioner har ansvar for egen drift, udvikling og prioritering, under hensyn til centrale mål og rammer. De enkelte afdelingsledere og institutionsledere i Fredensborg Kommune har ansvar for egen økonomi, faglig drift og udvikling, og de budgetansvarlige ledere har et selvstændigt frirum indenfor de centrale mål og rammer. Økonomisk Styring Budgettet fastlægges ved, at kommunalbestyrelsen afgiver bevillinger. En bevilling er en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter, indenfor fastsatte rammer og i overensstemmelse med de vilkår hvorunder bevillingen er givet. Byrådet har fastsat bevillingsniveauet sådan, at der gives en bevilling til hvert af kommunens 18 politikområder. Et politikområde omfatter ensartede aktiviteter indenfor kommunens virksomhed fx børn, beskæftigelse, veje og trafik mv. At bevillingsniveauet er fastsat til politikområde indebærer, at det kræver en tillægsbevilling, at overføre beløb mellem politikområder, også selvom disse er inden for samme udvalgsområde. Fagudvalgene kan søge en tillægsbevilling ved en af de årlige 3 budgetrevisioner. Aktiv budgetopfølgning Der sikres en tæt opfølgning på forbrugsudviklingen og på eventuelle ændringer i forudsætningerne for budgettet, idet der foretages 3 former for budgetopfølgning: Budgetopfølgning som er den månedlige kontrol, som de budgetansvarlige foretager af deres økonomi. Budgetrevision, hvor budgettet kan justeres og som foretages 3 gange årligt (pr. 30. april, 31. juli og 30. november) LedelsesInformation til Politiske udvalg (LIP), hvor Økonomiudvalget får en månedlig status på kommunens samlede økonomi. Budgetteringsmetoder At Fredensborg Kommune anvender mål- og rammestyring betyder, at der indenfor hvert politikområde udmeldes en økonomisk ramme, som er til rådighed for at opfylde de udmeldte servicemål. Herudover er der en række mere specifikke mål for ydelsen, som skal sikre indholdet i ydelsen dvs. sammenhængen mellem pris og kvalitet. Undtaget herfor er udgifterne på de indsatsstyrede områder dvs. de specialiserede socialområder, beskæftigelse, vidtgående specialundervisning, den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet samt voksenhandicap, da det på disse områder ikke er muligt at rammestyre udgifterne på samme vis som på de rammestyrede områder. Byrådets forudsætning for, at de indsatsstyrede områder friholdes fra rammestyringen er, at der udarbejdes en økonomisk masterplan. Masterplaner På de indsatsstyrede områder bliver der hvert år udarbejdet økonomiske masterplaner. Masterplanerne skal præcisere hvilken indsats og hvilke initiativer, der skal tages for at sikre, at udgifterne på området minimeres. Det sker ved at der i masterplanerne indgår budgetmodeller, som beskriver områdets aktivitet ved priser og mængder. Men også i form af beskrivelse af tiltag på området f.eks. i form af revisitering af sager, gennemførelse af konkrete projekter, indførelse af nye arbejdsmetoder, forbyggende indsatser, ændring i arbejdsgange, justering i visitationskriterier mv. Masterplanen skal hvert år forelægges fagudvalget efter budgettets vedtagelse. 6

9 Fredensborg Kommunes indtægter og udgifter Indtægter På indtægtssiden har Fredensborg Kommune sin største indtægt fra de kommunale skatter. Indkomstskatten er langt den største bidragsyder med indtægter på 1,73 mia. kr., hvilket svarer til 62,6 pct. af kommunens samlede indtægter. Samlet set er der indtægter for 2,02 mia. kr. på de tre skatteposter: indkomstskat, selskabsskat og ejendomsskat. Forældrebetalinger til dagpasningen udgør 2,8 pct. af det samlede indtægtsbudget, svarende til 77,4 mio. kr. Forældrebetalinger udgør i snit 28 pct. af udgifterne til de enkelte pasningstilbud eksklusiv madordninger. Andre vigtige poster på kommunens finansieringsside er indtægterne fra statstilskud og udligning, her modtager Fredensborg Kommune i 2011 netto 227,8 mio. kr. Idet Fredensborg Kommune både bidrager til udligning med en udgift på 81,7 mio. kr. til andre kommuner og selv modtager et tilskud på 305,6 mio. kr. Udgifter Som det kan ses i diagrammet er der særligt tre store poster på Fredensborg Kommunes udgiftsbudget. Ældre, Social og Sundhedsområdet som andrager en udgift på 717,1 mio. kr. svarende til 25,9 pct. af kommunens udgifter, udgifter til Børn og Ungeområdet med 706,7 mio. kr. svarende til 25,6 pct. samt udgifter til Beskæftigelsesområdet som andrager en udgift på 620,6 mio. kr., svarende til 22 pct. af kommunens udgifter i Udgiftsposten Administration dækker over udgifter til borgerrettede aktiviteter, administrative støttefunktioner og udgifterne til byrådets virke, råd og nævn mv. De borgerrettede aktiviteter består bl.a. af borgerservicecentret, jobcentret, den sociale sagsbehandling. De administrative støttefunktioner udgør funktioner som økonomi, personale og ejendomsadministration, IT mv. Hvor udgifterne til byrådets virke, råd og nævn omfatter primært udgifter til vederlag mv. I alt andrager administrationsområdet udgifter i 2011 for 264,3 mio. kr. 7

10 Budget I tal og tekst Det økonomiske resultat i budget Resultatopgørelsen viser det enkelte års resultat enten en kasseopbygning (-) eller et kasseforbrug (+). Det økonomiske resultat for budget år 2011 er et kasseforbrug på 28,8 mio. kr. og for den samlede budgetperiode fra er der tale om en budgetteret kasseopbygning på godt 3,3 mio. kr. Budgetteret overskud på den ordinære drift Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed viser et overskud med 76,4 mio. kr. i 2011, og med 73,0 mio. kr. i Overskuddet på driften vokser i 2013 til 91 mio. kr. og endeligt i 2014 er der budgetlagt et overskud på den ordinære drift med 103,9 mio. kr. Over 4 år skabes der et overskud på den ordinære drift på 344,3 mio. kr. Forbrug på anlæg og nettolåntagning Resultat af anlæg indebærer et merforbrug på 280,6 mio. kr. i budgetperioden. En del af driftsoverskuddet vil blive anvendt til finansiering af nye anlægsudgifter, herunder en ny skole på Vilhelmsro Resultat af lån viser ligeledes, at en del af driftsoverskuddet vil finansiere udgifter til afbetaling på låntagning af kommunens gæld som andrager ca. 557,0 mio. kr. primo Nettolåntagningen, dvs. afdrag på lån fratrukket nye låneoptag, indebærer udgifter for 82,8 mio. kr. i den samlede budgetperiode. 8

11 ØKONOMI Resultatopgørelse 2011 Netto i kr. / 2011 priser Budget 2011 Budgetoverslagsår 2012 Budgetoverslagsår 2013 Budgetoverslagsår 2014 Driftsvirksomhed Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles udgifter og administration m.v Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigning Resultat af driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles udgifter og administration m.v. Resultat af anlægsvirksomhed Lån, renter og balanceforskydninger Renter Optagne lån Afdrag på lån Tilgodehavender Resultat af lån og balanceforskydninger Resultat i alt

12 Politikområde 1 Natur og Miljø Natur og Miljø omfatter kommunens myndighedsbehandling indenfor natur- og miljøområdet, den generelle naturplejeindsats, vedligeholdelse af vandløb i kommunen, samt kommunens klimaindsats. Størstedelen af områdets arbejdsopgaver er reguleret indgående af lovgivningen. Kun mht. naturgenopretning, naturpleje, vandløbspleje er der i et vist omfang et råderum. I forhold til klimaområdet er der et væsentligt bredere råderum. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Vand og naturplan Mål Der skal udarbejdes en handleplan for implementering af de statslige vand- og naturplaner. Veje til målet Planen iværksættes, når vandplanerne foreligger, formentlig ultimo 2010 og skal være færdig i Med hensyn til naturplaner har Fredensborg kommune kun et meget begrænset område der er omfattet af Natur 2000 områdestatus, og skal kun i meget begrænset omfang forholde sig til dette. Fokusområde: Klima Mål Der skal etableres et klimasekretariat og oprettes en tværgående klimaorganisation med forankring i Natur og Miljø og med deltagelse fra alle direktørområder. Vejen til målet Klimasekretariatet og organisationen er etableret. 10

13 Udgifts- og serviceniveau Omfanget af tilsyn med virksomheder og landbruget er fastlagt af lovgivningen. Med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, varmeforsyningsloven, jordforureningsloven, vandløbsloven mv. udarbejdes planer eller regulativer, og de udstukne mål sikres. Natur- og miljøbeskyttelse i alt, kroner pr. indbygger. Regnskab 2009 Skabe grundlag for et rigere dyre- og planteliv og sammenhængende natur, også på tværs af kommunegrænser. Forbedre mulighederne for naturoplevelser. Vedtage en Blå plan, som beskriver problemer og løsningsmuligheder i forbindelse med den øgede nedbør og mulige havstigninger som følge af klimaforandringer. Planen vil være en del af arbejdet med at forbedre kvaliteten af vandløb, søer og kystvande, og samtidig en integreret del af kommunens kommende klimaog energiplan. Udarbejde en miljøpolitik og en bekæmpelsesplan for bjørneklo. Kilde: ECO-nøgletal Kvalitetsstyringsloven pålægger kommunen at opbygge og sikre certificering af et komplet kvalitetsstyringssystem for sagsbehandling på natur- & miljøområdet. Kommunen skulle have været certificeret ved udgangen af 2009, men af ressourcemæssige årsager har andre service- og myndighedsopgaver været prioriteret højst. Arbejdet har dog været prioriteret højt i 2010, og det forventes, at kommunen vil være certificeret ultimo Natur- og miljøbeskyttelse. Udgiftsniveau, indeks. Regnskab 2009 Kilde: ECO-nøgletal De politiske målsætninger for Natur- og Miljøområdet, som fremgår af Kommuneplan 2009, er bl.a. følgende: Vedtage en samlet Naturstrategi, herunder bl.a. handlingsplaner som understøtter naturgenopretning og naturpleje på kommunale og private arealer, i dialog med lodsejere og nabokommuner. Arbejde for gennemførelsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Skabe særligt fokus på grønne områder, vand og bæredygtigt byggeri. De politiske ønsker og de stadig stigende lovkrav gør det ofte vanskeligt at opfylde målsætningerne. Området er myndighedstungt, og der er derfor ikke det nødvendige spillerum, da der i vid udstrækning er tale om lovfastlagte opgaver. Perspektiver for området Implementering af miljømålsloven Miljømålsloven bliver særligt økonomisk og arbejdsmæssigt krævende. Loven forudsætter, at der senest i 2015 er opnået god økologisk kvalitet i overfladevand og grundvand. Kravene fastsættes i en Vandplan og en Naturplan udarbejdet af Miljøcenter Roskilde som forventes endelig vedtaget medio I det følgende halvår skal kommunen udarbejde handleplaner for implementeringen af vand- og naturplanerne, og i 2015 skal god økologisk kvalitet være opnået. Det kræver tiltag i vandløbene, på ukloakerede ejendomme og i kloaksystemet. Det er tidligere opgjort, at de forventede samlede tiltag for Fredensborg Kommune med et meget groft overslag vil andrage i størrelsesordenen 156 mio. kr. Heraf er de 92 mio. kr. forudsat afholdt af det brugerfinansierede område, mens de resterende 64 mio. skal dækkes af det skattefinansierede område. Det er på nuværende tidspunkt stadig uklart i hvilket omfang, der kan påregnes tilført statsmidler til arbejdet, idet der i første omfang prioriteres statsmidler til ådale og vådområder, - områder 11

14 der ikke er i spil i Fredensborg Kommune. Staten vil bl.a. hente midlerne i den såkaldte miljømilliard og landdistriktsmidlerne. Statens midler vil blive prioriteret efter omkostningseffektivitet af de foreslåede tiltag, og det forventes, at statsmidlerne vil være utilstrækkelige. Ved vedtagelsen af budget 2010 blev der afsat 1,6 mio. kr. i 2010 og 3,1 mio. kr. årligt i overslagsårene til miljømålsloven og kvalitetsstyringsloven, og der vil fortsat efter 2013 være behov for midler til at gennemføre dette meget store arbejde. KL vurderer, at implementeringen af miljømålsloven er på top 5 listen over byrådets opgaver i indeværende periode. Øget fokus på klima Byrådet prioriterer klimaindsatsen højt og Fredensborg kommune er såkaldt klimakommune og skal dermed reducere kommunens CO2 udledning med 2% om året indtil I 2010 etableredes derfor en tværgående matrixorganisation med henblik på at løfte klimaspørgsmålet ud i store dele af organisationen. Det er primært det tekniske område, der først mærker effekterne af klimaforandringer med fx oversvømmelser og problemer med afledning af vand, men begrænsning af de faktorer, der påvirker klimaet, såsom reduktion af energiforbrug, mindre transportarbejde mv. vil omfatte alle dele af den kommunale organisation. Arbejdet er forankret i et klimasekretariat, og der er ansat en klimakoordinator som sikrer et målrettet indsats. Der skal udarbejdes en klima- og energiplan der analyserer og skitserer mulige initiativer og muligheder på en række områder, og som er fundamentet for kommunens fremadrettede indsats. Planen skal foreligge medio 2011 vil indeholde både elementer i forhold til CO2 reduktioner og i forhold til håndtering af vand. Desuden skal der løbende iværksættes initiativer, der fremmer og promoverer kommunens klimaog energiindsats. Der er afsat lånefinansierede midler til Energibesparelsesindsatser på 8,5 mio. kr. i 2011 og 10 mio. kr. i 2012 i alt 18,5 mio. kr. over perioden. De afsatte midler sammen med fokus på energiledelse og decentral incitamentsstruktur, giver mulighed for en ambitiøs energibesparelsesindsats i tråd med kommunens mål som Klimakommune. Udmøntningen af miderne vil ske via investeringsplaner, der forelægges til politisk behandling. Desuden er der i forbindelse med budgetforliget afsat i alt 17 mio. kr. på budgettet i perioden til en såkaldt Klima- og Energipulje. Midlerne er rettet mod den bredere klima- og energiindsats. Eksempler herpå er håndteringen af oversvømmelser i kommunen, projekter der har til formål at demonstrere og efterprøve teknologiske løsninger, samt generelle aktiviteter der inddrager borgere og virksomheder. Udmøntning af midlerne sker efter nærmere politisk behandling. Vand og oversvømmelser Byrådet har ønsket at få udarbejdet en blå plan om klimatilpasning. Det ændrede nedbørsmønster, med våde vintre og meget kraftige sommerregnhændelser, vil nemlig give store udfordringer til håndtering af regnvand og store afledte udgifter, også på det skattefinansierede områder. Oversvømmelserne ved Usserød å er et eksempel herpå. Udarbejdelse af den blå plan med tilhørende forundersøgelser vil kræve anslået 0,5 mio. kr. årligt i De klimabetingede investeringer vil givetvis belaste også det skattefinansierede områder i de kommende mange år. Den Blå Plan vil give det nødvendige grundlag for den fremadrettede tilpasningsindsats. Nationalpark Kongernes Nordsjælland En del af Fredensborg Kommune kommer til at ligge i Nationalparken Kongernes Nordsjælland, som forventes etableret i I forbindelse med driften af parken, kunne kommunen overveje at afsætte midler til tiltag der fremmer formålet med parken i kommunen. Der er ikke pt. afsat midler til formålet på budgettet. Naturstrategi Målet er at udarbejde en Naturstrategi for Fredensborg Kommune, der fastlægger rammer og fokusområder for kommunens fremadrettede indsats. Strategien skal udarbejdes i 2011, og skal bl.a. indeholde handlingsplaner som understøtter naturgenopretning og naturpleje på kommunale og private arealer, i dialog med lodsejere og nabokommuner. 12

15 Bekæmpelsesplan for bjørneklo Det forventes, at der ultimo 2010 vedtages en bjørnekloplan, der fastlægger rammerne for kommunens håndtering af bjørneklo. Som opfølgning på denne plan vil der blive tale om et vist ressourcetræk i forhold til at myndighedsudøvelsen (påbud etc.) overfor lodsejerne. Akutte problemer Inden for Natur- og miljøområdet kan der opstå akutte miljøproblemer, som langt overstiger områdets budget. Som eksempel kan nævnes, at der i 2008 skete en forurening af kysten med olie, og at der i 2010 blev identificeret en større olieforurening i et villaområde. I nogle tilfælde er der tale om mindre mængder og hvor beløbet derfor kan tages af driften, men der kan også være tale om udgifter i mio. kr. klassen. Selskabsdannelse af Forsyning Adskillelse mellem myndighed og drift er effektueret 100 % med selskabsdannelsen af Forsyningen. Det betyder dels et udtalt behov for samarbejde mellem kommunen/myndigheden og Forsyningen og dels en meget skarp vurdering af placering af udgifterne til bl.a. miljømålsloven. Dette er ikke helt entydigt på alle områder endnu. Generelt Som nævnt sker der en stadig udvikling på naturog miljøområdet, og der vedtages løbende ny lovgivning, som afkaster nye udgifter. Denne udvikling forventes ikke at ændre sig i de kommende år. Der er fortsat enkelte gråzoneområder, idet visse kommunale arealer ikke indgår i aftalen med Park & Vej om almindelig pasning, og heller ikke entydigt er placeret andre steder. På politikområde 1 er de relativt få midler kanaliseret direkte til naturgenopretning af særligt beskyttede naturtyper og ikke til generel pasning. På politikområdet vedr. kommunale ejendomme og arealer er der ikke afsat midler til denne pasning. Dette er problematisk, fordi det alt andet lige betyder, at disse arealer ikke passes fornødent. Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor stiger udgifterne vedrørende Natur og Miljø i 2011 og Fra 2012 til 2014 er niveauet det samme. Den største ændring i områdets budget fra 2010 til 2011 ses på området fælles formål. Det skyldes den ovenfor nævnte tilførsel af midler til implementering af kvalitetsstyringsloven og miljømålsloven. Faldet i udgift til recipientkvalitet og spildevand samtidig med stigning i bærbare batterier er udelukkende udtryk for tekniske ændringer, idet udgiften er knyttet til det samme område, primært recipientkvalitet. Dette vil blive justeret ved en senere budgetomplacering. I øvrigt bemærkes det, at Skadedyrsbekæmpelse, dvs. bekæmpelse af rotter har særskilt regnskab efter hvile- i-sig-selv princippet. ØKONOMI Natur og Miljø kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Fredningserstatninger Vedligeholdelse af vandløb Fælles formål Recipientkvaliteter og spildevand Bærbare batterier Vandindvinding Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Skadedyrsbekæmpelse Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 13

16 Politikområde 2 Kommunale grønne områder Politikområdet omfatter: Husleje for kommunale ejendomme og arealer og udlejningsejendomme mv. vedligeholdelse af grønne arealer ved ovennævnte vedligeholdelse af arealer ved klubhuse, parker, foreningshuse, institutioner, skoler og rådhuset vedligeholdelse af idrætsfaciliteter Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Mål Fasthold sikker administration økonomisk af kommunens lejemål. Veje til målet Gennemgang af alle lejemål med henblik på regulering af huslejer. Fokusområde: Mål Sikre balance mellem ressourcer og serviceforventninger i forhold til pleje og pasning af kommunens grønne arealer. Veje til målet Park & Vej sikrer forventningsafstemning med brugerne ved dialog og klare ydelsesbeskrivelser. Udgifts- og serviceniveau Der findes ingen nøgletal for området, da det er meget forskelligt hvordan de grønne områder er placeret budgetmæssigt i sammenligningskommunerne. Det gælder også øvrige elementer un- 14

17 der området. Det er dog en vurdering, at serviceniveauet i forhold til pleje og vedligeholdelse generelt er faldende. I de senere år er udgiftsbudgettet vedrørende vedligeholdelse af de grønne områder fremskrevet med negativ fremskrivning, dette bevirker, at udgifterne generelt er faldet med ca. 1,5 mio. om året. Perspektiver for området Der defineres ikke særlige perspektiver for området, der primært bruges til at styre bestiller/udfører funktioner på de grønne områder. Kommunens løbende justeringer af organisatorisk og politisk karakterbetyder, at det næppe er hensigtsmæssigt at bibeholde politikområdet ud over Kvalitetsmål på området vil blive opfyldt på andre politikområder. Politikområdets sammensatte karakter gør en fussion med andre politikområder nødvendig, da området i nuværende form rummer aktiviteter i flere administrative afdelinger og i princippet også dækker flere fagudvalg. Økonomi Som det fremgår af oversigten nedenfor er udgiftsniveauet til Kommunale grønne områder uændret fra Niveauet er faldet i forhold til budget Langt hovedparten af områdets økonomi er knyttet op til vedligeholdelse af kommunens grønne områder, især områder ved skoler, institutioner. Hertil kommer vandløbsvedligeholdelse og indtægter fra kommunens udlejningsejendomme. Som det fremgår af den økonomiske oversigt, så er der generelt tale om et mindre serviceniveau som følger af reducerede prisfremskrivninger, men det. ØKONOMI Kommunale grønne områder kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Boligformål Offentlige formål Ubestemte formål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Byfornyelse Grønne områder og naturpladser Andre fritidsfaciliteter Sandflugt Vedligeholdelse af vandløb Folkeskoler Museer Fælles formål Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Administrationsbygninger Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 15

18 Politikområde 3 Veje og Trafik Området omfatter den trafikale infrastruktur og busdrift. Infrastrukturen består af ca 230 km offentlige veje, ca 100 km stier samt 88 broer og tunneller. Endelig er der ca 40 km private fællesveje, hvor kommunen er vejmyndighed. De offentlige veje er klassificerede efter vejenes funktion. Busdriften består af 10 buslinjer, 2 natbuslinjer samt en servicebud, der kører i fast køreplan. Derudover kører der en telebus efter behov Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Vejinfrastruktur Mål Der sikres en ligebehandling af boligveje. Forbedring af trafikmiljø og fremkommelighed for de svage trafikanter (cyklister og fodgængere). Genopretning af vejkapitalen. Veje til målet I forbindelse med genopretningen af vejkapitalen indføres serviceniveauer for hver vejklasse, der indarbejdes i udbudsmaterialet for kommende udbud. Støjdæmpende asfaltbelægninger indgår, hvor det er relevant. Der indgås kontrakt om genopretning af vejkapitalen i Oplæg til ligebehandling af boligvejene fremlægges politisk i Etablering af cykelsti langs Lågegyde i samarbejde med Hørsholm Kommune. Der indføres et parkeringsregulativ og regler for anvendelse af vejarealer i Fokusområde: Kollektiv trafik Mål I samarbejde med Movia og nabokommunerne arbejdes der på en effektivisering af den kollektive trafik. Veje til målet Der etableres et sammenhængende overordnet busnet, på tværs af kommunegrænser, hvor busserne fungerer som tilbringerbusser eller føderuter til toget og andre busruter på større stationer. Nettet vil kunne etableres fra Udgifts- og serviceniveau Veje og stier Kvaliteten af veje og stier udtrykkes ved et skadespoint, som er afpasset efter vejens og stiens klassificering. Der er gennem årene oparbejdet et stort efterslæb, som søges indhentet ved en genopretning i 2012 og Det økonomisk optimale udgiftsniveau vil efter genopretningen ligge på 9,9 mio kr om året. Det nuværende niveau er 7,3 mio kr. Serviceniveauet for vintertjenesten er afpasset vejens betydning og er opdelt i tre vintervejklasser. Klasse A har afgørende betydning for afvikling af den gennemkørende trafik og tilstræbes holdt farbare hele døgnet. Klasse B tilstræbes holdt farbare mellem kl. 05:00 og 22:00, mens der på klasse C alene udføres vintertjeneste inden for normal arbejdstid og først efter, at klasse A og B vejene er farbare. Serviceniveauet for vejbelysning følger Dong Energys servicestandarder. Belysningen er stort set udskiftet overalt til energibesparende armaturer i forbindelse med kabellægningsprojektet. Udgiftsniveauet for vejbelysning er 8,3 mio. kr. Kommunen har i en årrække ligget blandt de laveste med hensyn til trafikuheld pr. indbygger i Hovedstadsregionen. Dette perspektiv ønskes fastholdt med vedtagelsen af Trafiksikkerhedsplan Prioriteringen af trafiksikkerhedsprojekter sker ved at gennemføre de projekter der giver den højeste forrentning, når uheldsomkostninger sættes i forhold til investeringen. Busdrift Serviceniveauet for busdriften er baseret på Movias definitioner, som anvendes generelt i Hovedstadsområdet og er indarbejdet i kontrakterne med operatørerne. 16

19 Udgiftsniveauet i busdriften kan eksempelvis opgøres som kommunens tilskud pr. køreplantime og produktiviteten kan opgøres i antal passagerer pr. køreplantime på hverdage: Kommunens tilskud pr. køreplantime af op- og nedklassificering af boligveje i henhold til et ensartet administrationsgrundlag. For at fremme cyklisme som transportform vil der blive udpeget primære og sekundære cykelruter i stinettet, som derefter vil blive indrettet så de tilgodeser sikkerhed og fremkommelighed. Busdriften bliver analyseret med henblik på en effektivisering af kommunens buslinjer. Analysen resultater forventes implementeret fra Antal passagerer pr. køreplantime på hverdage. Ved budgetvedtagelsen er der forudsat effektivisering af busdriften svarende til en nedlæggelse af servicebussen. Økonomi Perspektiver for området Veje og stier udgør en kapitalværdi, som forringes, hvis der ikke sørges for en passende løbende vedligeholdelse. Der har i en længere årrække ikke været afsat det nødvendige beløb til denne vedligeholdelse og dette har resulteret i et efterslæb, som nu er opgjort til ca. 30 mio. kr. Beløbet er nu indarbejdet i budgetperioden. I forbindelse med vedtagelsen af budget er der truffet principbeslutning om gennemførelse Som det fremgår af den økonomiske oversigt nedenfor stiger udgifterne til Veje og Trafik fra budget 2010 til 2011, hvorefter udgiftniveauet falder fra 2011 til Fra 2012 til 2014 er udgiftsniveauet uændret. Omkostningerne til busdriften har været kraftig stigende i flere år, hvorfor en analyse skal give anbefalinger til en effektivisering med virkning fra Vejvedligeholdelsen bliver tilført 30 mio. kr. ekstra indenfor budgetperioden på anlægsbudgettet. Beløbet anvendes til genopretning af vejkapitalen, så denne fremover kan opretholdes på et økonomisk optimalt niveau. ØKONOMI Veje og Trafik kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Strandområder Sandflugt Driftsbygninger og -pladser Øvrige fælles funktioner Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v Vintertjeneste Busdrift Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 17

20 Politikområde 4 Kommunale Ejendomme Politikområdet omfatter drift og vedligeholdelse af de 161 ejendomme, som bl.a. huser kommunens institutioner (skoler, haller, daginstitutioner, ældre mv.) og faciliteter. I alt er der tale om ca m2 bygninger med tilhørende udearealer. Driften vedrører blandt andet Bygningers tekniske installationer, Klimaskærm, Sikkerhedsarbejder på legepladser (ved skoler og institutioner), Udearealer ved kommunale bygninger Indvendig vedligeholdelse af nagelfast udstyr (kun skoler og institutioner), Fælles rengøringsaftaler, Risikostyring, Energistyring og energioptimering Tilsyn med til og fraflytning af Kommunale udlejningsejendomme. Rådhusbetjentfunktion på Flyglet (Rådhuset) Budgetansvaret er forankret i afdelingen Kommunale Ejendomme, som har det overordnede ansvar for varetagelsen af opgaver i samarbejde med de enkelte institutioner og et antal eksterne leverandører. Kommunale Ejendomme står for energioptimering, bygningsgennemgang og tilstandsbeskrivelse af alle kommunale bygninger. Drifts og vedligeholdelsesarbejder samt anlægsarbejder udføres i samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører. 18

21 Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juli 2010: Fokusområde: Digital Kommunikation Mål I første halvår 2010 udvikles og implementeres redskaber til styrkelse af den digitale kommunikation og samarbejdet med brugere. Veje til målet Der skal implementeres Helpdesk og MinEnergi for alle brugere. Opgaver skal registreres og dokumenteres, og ændringer i planer skal kommunikeres aktivt til de berørte parter. Derudover skal servicekoncept for afdelingen revideres. Det skal sikres at servicekonceptet er kendt for og benyttes af både afdelingen og bygningernes brugere. Fokusområde: Madordning Mål Sikre at køkkener i daginstitutioner kan godkendes i forbindelse med implementering af madordning. Veje til målet I dialog med brugerne renoveres og udskiftes køkkener i daginstitutioner så godkendelse fra Fødevare Region Øst kan opnås. Fokusområde: Energiforbrug Mål Energiforbruget skal ultimo 2011 være reduceret med 5 % i forhold til Det skal samtidig sikres, at der et komfortabelt og godt indeklima i vores bygninger. Veje til målet Dette kræver dels kortlægning af forbrug, optimering og udskiftning af tekniske anlæg, dels kompetenceudvikling af tekniske serviceledere og ændret brugeradfærd. Fokusområde: Ny skole Mål Indgåelse af kontrakt for ny skole ved Vilhelmsro i juli Veje til målet Der skal indvies en ny skole ved Vilhelmsro i august Byggeprogram er udarbejdet, og det skal sikres, at der efter afholdelse af totalentreprise konkurrence kan indgås kontrakt med entreprenør. Fokusområde: Lejeboliger Mål Korrekt og rettidig opkrævning af husleje i kommunens lejeboliger i Veje til målet Der skal foretages en gennemgang af lejemålene med henblik på en vurdering af, om lejen er korrekt fastsat og at lejemålene er administreret korrekt. Kommunale Ejendomme udarbejder en status for dette arbejde senest december Udgifts- og serviceniveau Området arbejder i forhold til de kommunale ejendomme med en udstrakt inddragelse af brugerne og de enkelte fagområder i forbindelse med både den daglige drift og vedligeholdelse af bygningsmassen og ved anlægsprojekter. Kommunale Ejendomme har udarbejdet et servicekoncept, med det formål, dels at præcisere samarbejdsrelationer og ansvar overfor brugerne i forbindelse med drift og vedligeholdelse af Kommunale bygninger dels at præcisere et fælles ansvar for bygningerne. Samtidig arbejdes med at medinddrage de lokale brugere og ledelse i det fælles ansvar for de kommunale bygninger, som alle har del i. Der arbejdets intensivt med energioptimering på de kommunale bygninger, både med investeringer, måleraflæsninger og ændret bruger adfærd, der kan medvirke til at nedsætte energiforbruget. Dette er et meget vigtigt indsatsområde. Der arbejdes for, at Fredensborg Kommune bliver en Kommune med bygninger af høj vedligeholdelsestand. Herunder, at Kommunen opfattes og anerkendes som en professionel rådgiver i forbindelse med om- ny og tilbygning ved kommunale ejendomme. Der er på området udfordringer med efterslæb på den almindelige bygningsvedligeholdelse. Specielt skoler, haller og institutioner har både indvendigt og udvendigt store mangler ved vedligeholdelsen, samtidig med at flere bygninger har utidssvarende indretning. Mange af kommunens skoler og institutioner er bygget i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne, og udearealerne er anlagt samtidig. Der er i forbindelse med budget 2010 afsat ekstraordinære anlægsmidler de næste fire år til bygningsmassen og legepladser for i første om- 19

22 gang at stabilisere vedligeholdelsen og sikre tendensen til yderligere forringelse bringes til ophør. Perspektiver for området Ejendomsområdet er fortsat præget af en meget varieret standard. Der er fortsat stor fokus på, at kommunens bygningsvedligeholdelse skal styrkes så risikoen for udfald i form af manglende tilgængelighed eller problemer med indeklima (skimmel, pcb, asbest mv.) reduceres. Konkret arbejdes på bygningssyn med en kategorisering af bygningernes nuværende standard. Herunder skal også bygningernes sikringsanlæg (tyverialarmer m.v.) gennemgås. Ved vedtagelse af øget bevilling til genopretning af de kommunale bygninger i budgetperioden er der indledt en positiv udvikling, hvor nedbrud og forfald kan stoppes og bygningernes værdi bevares. Ny skole på vej og ny madordning Kommunen står over for en stor og spændende opgave med byggeri af en ny skole i Fredensborg. Den skal erstatte Asminderød Skole, og bliver placeret syd for Humlebækvej op til Knurrenborgvang, hvilket giver spændende pædagogiske muligheder. I 2010 er der afholdt en totalentreprise konkurrence og et vinderprojekt, der prioriterer bæredygtige og energirigtige løsninger er udpeget. Det er vedtaget, at alle daginstitutioner - hvor bestyrelserne ønsker det - skal tilbydes madordning. I den forbindelse er Kommunale Ejendomme i gang med at gennemgå og ombygge daginstitutioners køkkener, så godkendelse fra Fødevare Region Øst kan opnås. Energistyring og - optimering Der arbejdes målrettet med energibesparelser via energiledelse. Kommunens energistyring optimeres så forbrug kan kortlægges og følges. Det er en klar målsætning, at udgifter på energiforbruget skal nedbringes. Dette skal ske dels med ændret brugeradfærd og effektiv energiledelse, dels med investeringer. For at opnå besparelser på energiområdet arbejders der på flere niveauer og indsatsområder, både i organisationen og med eksterne partnere. Alle sammen opgaver, som er tæt forbundne og som sammen med den almindelige drift og vedligeholdelse skal sikre, at vi når målet med reducering af energiforbruget. Sideløbende foreligger der en udfordring i, at energipriserne er stærkt stigende. Priserne stiger hurtigere og mere, end forbruget falder. 20

23 Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor falder udgifterne vedrørende Kommunale Ejendomme fra 2011 til Serviceniveauet på vedligeholdelsen af kommunens bygninger har været nedjusteret i budgettet i de forudgående år. Da der samtidig er et efterslæb på bygningernes vedligeholdelse har Byrådet i forbindelse i med budgetvedtagelsen besluttet at afsætte et yderligere anlægsbudget på ca. 33 mio. kr. hvert år i budgetperioden til genopretning af bygningerne og legepladser. De afsatte midler fra budgetvedtagelsen til bygningsvedligehold og genopretning indgår dog ikke i nedenstående driftsbudget, men i budgettet på politikområdet Anlæg. Der er et massivt ønske om at højne standarden og der er således nu afsat et betragteligt beløb samlet set til udbedring og vedligehold af kommunens bygningsmasse og legepladser. Der er en stor udfordring budgetmæssigt på energiområdet. På trods af det intensive og strukturerede arbejde med nedbringelse af forbruget forventes en stigning i budgettet. Dette skyldes den eksterne faktor med stigende energipriser. Priserne stiger hurtigere og mere, end forbruget falder. Der forventes en årlig besparelse på området på 0,5 mio. kr. i forbindelse med salg af bygninger. Afhængig af konjunkturerne på ejendomsmarkedet kan naturligvis give udfordringer i forhold til at realisere disse salg. ØKONOMI Kommunale Ejendomme kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Vedtagne korrektioner Offentlige toiletter Offentlige toiletter tilskud Sletten Havn rengøring Værkstedsvogn Det kommunale redningsberedskab Landinspektør Underskud på gravstedslegater Administration Rengøring Rengøring Pavillionleje Asminderød Skole Bygningsvedligeholdelse Husleje Husleje Vedligeholdelse af køkkener Indvendig vedligeholdelse Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Indvendig bygningsvedligeholdelse KE Kabel TV Grundejerforening Legepladser Energi Budget Budget Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 21

24 Politikområde 5 Fritid og Erhverv Området dækker ud over fritid og erhverv også folkeoplysning og den brugerfinansierede enhed Nivå Havn. Fritid dækker drift og administration af kommunale og selvejende haller, idrætsanlæg og foreningshuse, samt Fritidsbutikken og Kvarterhuset. Det folkeoplysende område omfatter, tilskud til foreninger, lokaleudlån og aktiviteter inden for såvel som uden for lovens område. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juli 2010: Fokusområde: Dialog med foreninger Mål Implementering af ny dialog- og samarbejdsstruktur med foreningerne på det folkeoplysende område i Veje til målet Foreninger og paraplyorganisationer høres i relevante sager primært af folkeoplysende karakter. Endvidere gennemføres en mødestruktur med mindst 2 årlige møder med deltagelse af foreninger, paraplyorganisationer, udvalg og administration. Målopfyldelsen evalueres ved spørgeskema til paraplyorganisationer og foreninger, der spørges om de føler sig inddraget i sager, som Fritidsog Erhvervsudvalget behandler på det folkeoplysende område. Fokusområde: Folkeoplysning Mål Revision af kommunens støtteregler efter folkeoplysningsloven (Fredensborg Reglerne) i 2011 for at gøre reglerne mere gennemsigtige og forståelige, og dermed opnå større brugertilfredshed. Veje til målet Evaluering vil fx kunne ske ved tilfredshedsmåling blandt paraplyorganisationer og foreninger. 22

25 Fokusområde: Erhverv Mål Udvikle erhvervsrådet Forbedre samarbejdet med kommunens erhvervsliv Forbedre rammevilkårene for erhvervslivet Samarbejde med Væksthuset Hovedstadsregionen om den lokale erhvervsservice Veje til målet Tæt dialog med erhvervslivet om behov og engagement i lokalområdet. Øget fokus på betjeningen af erhvervslivet i kontakten med kommunen. Deltagelse i tværkommunalt samarbejde om iværksætter-, og virksomhedsrådgivning. Udgifts- og serviceniveau Fredensborg Kommunes serviceniveau målt i nettodriftsudgifter på fritidsområdet ligger under nettodriftsudgifterne for landsgennemsnittet, i Region Hovedstaden og for sammenligningsgruppen. Der er dog store indbyrdes forskelle. Således er udgifterne på området haller og idrætsanlæg under middel, mens det er over middel på det folkeoplysende område. Nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) på fritidsområdet, Korrigeret*. Regnskab 2009 På det folkeoplysende område yder kommunen støtte efter de såkaldte Fredensborg regler. Fredensborg Kommune yder støtte efter antal medlemmer i alt og antal medlemmer under 25 år. Derudover kan foreningerne søge støtte til lederlønninger, lejrture og lokaler. Fredensborg Kommune yder ligeledes støtte til aftenskoleområdet og giver tilskud til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Fredensborg Kommune værdsætter det frivillige folkeoplysende arbejde og har en stærk tradition for at yde støtte til dette arbejde. Kommunen har således et højt serviceniveau set i forhold til serviceniveauet i resten af landet, i Region Hovedstaden samt i de kommuner, vi normalt sammenligner os med. I budgettet for 2011 og de efterfølgende år er der afsat yderligere kr. til styrkelse af det frivillige foreningsliv. Haller og idrætsanlæg i kommunen trænger generelt til vedligeholdelse og i visse tilfælde til større renoverings- og moderniseringsarbejder. Dette gælder særligt Humlebæk Hallen, hvor der i perioden er afsat 1 mio. kr. årligt til sådanne arbejder. Det er vanskeligt at opgøre serviceniveauet på erhvervsområdet, da en væsentlig del af den kommunale erhvervsindsats vedrører rammebetingelser som infrastruktur og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Kommunen blev i en undersøgelse af Dansk Industri (DI) kåret som den 2. bedste kommune i Nordsjælland når det kommer til erhvervslivets vurdering af, hvor det er mest attraktivt at drive virksomhed. Der er afsat kr. årligt til direkte erhvervsservice gennem Erhverv.net. Perspektiver for området *Korrigeret for udgifter på kultur- og ungeområdet. Kilde: ECO-nøgletal Nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) på fritidsområdet, indekseret. Regnskab 2009 Haller og anlæg Fredensborg kommunens haller og idrætsanlæg trænger til en del vedligeholdelse og modernisering for at kunne imødekomme de krav, der ligger i tiden. At opfylde disse krav forudsætter dels investeringer i nye faciliteter og renovering af eksisterende faciliteter dels en ny organisering og strukturering af samarbejdet mellem Fredensborg Kommune og foreningerne. Kilde: ECO-nøgletal Innovation og nytænkning indenfor foreningsområdet Fritidslivet er inde i en rivende udvikling med nye aktivitetsformer og organiseringsformer, hvilket giver nye udfordringer for både foreninger og forvaltning. For at styrke og hjælpe foreningslivet fremover og for at sikre en mangfoldighed af fritidstilbud, er kommunens opgave at være aktiv medspiller med hensyn til udvikling indenfor foreningsområdet. 23

26 Erhverv Fritids- og Erhvervsudvalget har i september 2010 godkendt en handleplan for erhvervsområdet. Handleplanen har fokus på at optimere samarbejdet med kommunens erhvervsliv, bla. gennem Fredensborg Erhvervsråd, støtte til iværksættere og nye virksomheder gennem medlemskab af foreningen Erhverv.net og arbejde på konceptet én indgang til kommunen for alle erhvervsdrivende. Økonomi Som det fremgår af nedenstående tabel er udgiftsniveauet vedrørende Fritid og Erhverv stigende fra 2011 til Fra 2012 til 2014 er udgiftsniveauet uændret. Dette kan forklares ved, at Fritids- og Erhvervsudvalgets budget for 2011 er styrket med ½ mio. kr. til foreningsarbejdet. Budgettet er samtidigt reduceret med 0,3 mio. kr., der skal udmøntes ved en ændret koordinering og organisering af kvarterhusets aktiviteter. ØKONOMI Fritid og Erhverv kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Stadion og idrætsanlæg Idræts- og svømmehaller Andre fritidsfaciliteter Lystbådehavne m.v Andre kulturelle opgaver Fælles formål Start- og udviklingspuljen Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Kommissioner, råd og nævn Erhvervsservice og iværksætteri Politikområdet total er i årets priser er i 2011-priser 24

27 Politikområde 6 Skole Skoleområdet omfatter kommunens folkeskoletilbud for børn og unge i alderen fra 6 til 16 år. Budgetttet dækker ud over fællesområdet og folkeskolerne decentralt specialområdet og PPR kommunale og regionale specialskoler bidrag til statslige og kommunele skoler bidrag til EGU, produktionsskoler og efterskoler befordring af elever på almen og specialområdet. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Strategi for skoleudvikling Mål Med udgangspunkt i skoleudviklingsstrategien udarbejdes der handleplaner indenfor følgende temaer: Internationalisering og interkulturalitet Bæredygtighed og sundhed Netværk og kommunikation Innovation, iværksætteri og entreprenørskab Veje til målet Målet er opfyldt, når handleplaner foreligger i Fokusområde: Tværfagligt samarbejde Mål At skabe et tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn og unge, således at børn og unge i vanskeligheder hurtigt bliver identificeret, og den nødvendige hjælp hurtigt bliver iværksat, så flere børn og unge kan forblive i institution og skole. Veje til målet Målet er opfyldt, når der i 2011, er etableret en struktureret tværfaglig samarbejdsmodel i samtlige fire bydele med fokus på forebyggelse, og når der er udarbejdet statistik på området. Fokusområde: Inklusion Mål At skolerne bliver så inkluderende som muligt for at sikre, at flest mulige elever indgår i og får udbytte af almenundervisningen. Målet er opfyldt, når alle skoler i løbet af 2011 har beskrevet, hvordan de organiserer indsatsen i forhold til elever med særlige behov på egen skole. Udgifts- og serviceniveau Udgifterne pr. elev i folkeskolen er i Fredensborg Kommune faldet med ca. 4% over de seneste 3 år. Folkeskoleudgifter, 6-16 årige. Regnskab 2009 Kilde: ECO-nøgletal og skoleafdelingen. Fredensborg Kommune har ingen udgifter registreret på funktion , hvorfor det er en beregnet pris. Folkeskoleudgifter (inkl. privatskoleudgifter), 6-16 årige. Regnskab 2009 Kilde: ECO-nøgletal og skoleafdelingen Det er en målsætning at elevernes undervisningstid i Fredensborg Kommune fra 2012 skal ligge på niveau med Undervisningsministeriets vejledende timetal indenfor alle fagområder og klassetrin. Sammenlignes præstationer og udgiftsniveau i forhold til landsgennemsnittet, ligger karaktergennemsnittet i Fredensborg Kommune 12% over landsgennemsnittet, mens udgiftsniveauet ligger ca. 1% under landsgennemsnittet og ca. 9% under sammenligningskommunerne i regnskab Veje til målet 25

28 Karaktergennemsnit i alle fag (ny skala) Kilde: ECO-nøgletal (Gennemsnit af 9 karakterer). Klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Fredensborg Kommune indenfor normalområdet er på 22,3 elever mod på landsplan 20,5 (2010 tal) elever. Lærer-elevration Lærer-elevrationen på 11,2 er højere end landsgennemsnittet på 11,1. Note: Tal for Fredensborg Kommune er egen opgørelse af lærer/elevratioen, hvor både børnehaveklasseelever og pædagoger/medhjælpere er medregnet. Kilde for hele landet er Tal der taler Uddannelsesnøgletal 2009 fra Undervisningsministeriet uvm.dk. Her er kun opgjort klasse. Perspektiver for området Ny skolestruktur På baggrund af faldende børnetal de kommende år, og en skæv udvikling i elevsammensætningen på skolerne, er Byrådet i 2010 kommet med forslag til en fremtidig ændret skolestruktur. Forslaget er sendt i høring og det endelige forslag forventes vedtaget på Byrådsmøde den 29. november En ændring af skolestrukturen træder i kraft pr. 1. august Fokusområde: Skolepolitisk forlig i forbindelse med ny skolestruktur Den overordnede målsætning for skolerne i Fredensborg Kommune er, at de skal være fagligt/pædagogisk og økonomisk bæredygtige og at alle børn skal have et undervisningstilbud af samme høje kvalitet. Endvidere er der udarbejdet fem konkrete målsætninger for skolerne: Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på Undervisningsministeriets vejledende timetal Over 90% af almenundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 95% af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler Veje til målet Der skal i løbet af 2011 udarbejdes særlige handlingsplaner for de i forliget indgåede mål, når beslutning om ny skolestruktur foreligger. Skolen ved Vilhelmsro Skolen ved Vilhelmsro forventes at stå klar til skolestart sommeren Skolen er en enestående mulighed for at skabe et pædagogisk flagskib med en klar, tydelig og visionær profil med nye pædagogisk virkemidler, og med et fokus på helhed og sammenhæng i børn og unges liv. Rummelighed og inklusion i folkeskolen Byrådet har i september 2010 vedtaget politiske målsætninger for den almene specialunder- visning. Målsætningerne indebærer at skolerne skal tilrettelægge specialundervisningen på en sådan måde, at den enkelte elevs udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i den almindelige folkeskole. I praksis betyder det, at PPR i samarbejde med skolerne stadig skal fokusere på at enkeltintegrere alle de elever med særlige behov, der forventes at kunne profitere af undervisningen. For at dette skal lykkedes, vil områdets budgetog styringsmodeller løbende tilpasses, så midler fra den vidtgående specialundervisning kan anvendes i almenområdet til styrkelse af enkeltintegration - ved et veluddannet lærerkorps og en styrket evaluerings- og dokumentationsindsats. 26

29 Tværfagligt samarbejde og bysamfundssamarbejde Fredensborg Kommune skal løse sine opgaver på en sådan måde, at der skabes helhed og sammenhæng i børn og unges liv. Der er derfor indført en samarbejdsmodel for skoler og institutioner organiseret omkring de fire store bysamfund og et områdesamarbejde med udgangspunkt i skoledistrikterne. Områderne skal tage sig af det nære samarbejde omkring de børn, der er tilknyttet områdets institutioner og skole og kan iværksætte lokale tiltag. Bysamfundsgrupperne skal stå for fælles aktiviteter, fælles udvikling/fornyelse og fælles udnyttelse af ressourcer i bysamfundene. Modellen skal ligeledes understøtte inklusion og det tværfaglige samarbejde med egne og andre sektorer for at skabe større sammenhænge i børn og unges liv. Strategi for skoleudvikling - Digitalisering og udvikling af undervisningen Fredensborg Kommune indtager førstepladsen for virtualisering af desktoppen i Danmark, idet samtlige elever kan få adgang til alle programmer fra enhver pc, der har adgang til internettet, også hjemmefra. Dette åbner mulighed for nye og rationelle undervisningsformer og arbejdsbesparende projekter, som e-learning, distanceundervisning, lektieordninger, og kompetenceudvikling. Projekterne skal ske i samarbejde med Center for Digitalisering og IT. Strategi for skoleudvikling - Innovation og talentpleje At give alle elever udfordringer og tilbud der matcher deres faglige niveau. Derfor er der etableret en række kommunale talenthold på klassetrin. I 2010 udbydes bl.a. hold i Global Society engelsk/samfundsfag, Human biologi naturfag, EU og NATO samfundsfag /EU. Holdene er placeret på forskellige skoler. Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor falder udgiftsniveauet på det indsatsstyrede område i budget 2011, men forbliver derefter på uændret niveau frem til Ses der på det overordnede økonomiske niveau for politikområdet er der en stigning fra 2010 til 27

30 2011, hvorefter det overordnede udgiftsniveau er faldende frem til budget Stigningen fra regnskab 2009 til korrigeret budget 2010 på godt 0,5 mio. kr. skyldes den almindelige årlige prisfremskrivning, men indeholder også korrektioner foretaget i 2010, såsom overførsel mellem årene. Stigningen på 4,2 mio. kr. fra budget 2010 til 2011 skyldes primært den almindelige pris- og lønfremskrivning. Det faldende udgiftsniveau i skyldes regulering af budgettet som følge af fald i antallet af børn og unge i alderen 6-16 år samt besparelse på 4,1 mio. kr. fra 2012 som følge af ny skolestruktur. I budget 2012 er der afsat 2 mio. kr. til opnormering af skolernes timetal. Fra budget 2012 er der afsat 1,5 mio. kr. årligt til pædagogisk udvikling på folkeskolerne. ØKONOMI Skole kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Rammestyret Stadion og idrætsanlæg Folkeskoler Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelser Fælles formål Særlige dagtilbud og særlige klubber Kommissioner, råd og nævn Rammestyret i alt Indsatsstyret Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Særlige dagtilbud og særlige klubber Indsatsstyret i alt Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 28

31 Politikområde 7 Unge og Integration Området har ansvaret for en række forskellige aktiviteter: Koordinering og udvikling af Ungecenters aktiviteter og undervisningstilbud SSP Fredensborg Ungdomsskole almen undervisning og andre aktiviteter for unge Drift af ungdomsklubområdet (3 ungdomsklubber i kommunen samt en række andre klublignende tilbud for unge) Møllevejens Skole et alternativt undervisningstilbud for unge fra 8. klasse Budgetansvar for Fredensborg Kommunes andel af UU Øresund, et vejledningssamarbejde med Helsingør Kommune De boligsociale helhedsplaner, Nivå Nu, Kokkedal på Vej samt helhedsplan for Enebærhaven i Humlebæk Fredensborg Kommunes samlede integrationsområde, herunder Partnerskabsaftale med Integrationsministeriet. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juli 2010: Fokusområde: Sammenhæng i integrationsarbejdet Mål I udmøntningsplanen for partnerskabsaftalen med Integrationsministeriet er opstillet en række mål og delmål som tilsammen skal angive, hvorvidt der sker fremdrift i arbejdet. Et overordnet mål i udmøntningsplanen er: Den 1. januar 2013 oplever 30 % af nøglemedarbejderne på integrationsområdet bedre sammenhæng i integrationsarbejdet på tværs af kommunen. Veje til målet Der foretages en afdækning af kommunens samlede integrationsindsats og på baggrund heraf sættes der fokus på nuværende og nye tværfaglige samarbejdsrelationer og samarbejdsformer. Fokusområde: Ungetilbud i Humlebæk Mål Senest med udgangen af 2010 etableres et velfungerende ungetilbud i Humlebæk Center i tæt samarbejde med de kommende brugere. Veje til målet Den fysiske flytning forventes er gennemført i september I foråret 2011 gennemføres en undersøgelse blandt de unge i Humlebæk til belysning af, om flere unge end tidligere benytter sig af tilbuddet i Humlebæk. Udgifts- og serviceniveau På næste side gives eksempler på, hvordan nogle af kommunens tilbud til de unge benyttes. Perspektiver for området Ny ungdomsklub i Kokkedal Det er i budgetforlig besluttet, at der skal etableres en ungdomsklub i Kokkedal. I efteråret 2010 vil en større kreds af medarbejdere fra ungdomsklubber, bibliotek, skoler, boligsociale helhedsplaner, boligselskaber, politi o.a. blive involveret i forarbejdet til klubben. Ungdomsklubtilbuddet skal være åbent for alle unge i Kokkedal. Målet er, at klubben skal åbne i foråret Partnerskabsaftalen med Integrationsministeriet I 2011 vil alle indsatser i partnerskabsaftalen være i gang. Udfordringen for Unge & Integration består i at fastholde og yderligere udvikle det tværgående perspektiv i arbejdet med de mange indsatser. Der skal også udfærdiges en halvvejsevaluering, som skal danne grundlag for forlængelse af partnerskabet for yderligere to år. Evaluering af Integrationspolitikkens handleplan Fredensborg Kommunes Integrationspolitik blev vedtaget i september Den gælder perioden Der er i politikken integreret en handleplan med en række indsatsområder, målsætninger og effektmål. Handleplanen skal evalueres i slutningen af 2011 og danne grundlag for udformning af integrationspolitikken fra 2012 og frem. 29

32 Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor falder udgiftierne vedrørende Unge og Integration i 2011 og Udgifterne stiger efterfølgende i 2013 og forbliver på samme niveau i Ved en fejl var der i R2009 et for stort beløb placeret på Øvrige sociale formål. Dette er rettet, så budgettet nu står korrekt på andet politikområde Faldet i udgifter vedr. ungdommens Uddannelsesvejledning fra 2010 til 2011 skyldes flere DUTmidler i 2010 end i Grundet en omlægning af ungdomsklubberne ses der en større ændring fra regnskab 2009 til budget 2010 vedr. ungdomsskolevirksomhed/klubber m.v. Budgettet er således flyttet fra Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud til Ungdomsskolevirksomhed. Elever på ungdomsskolens hold (Serviceniveau) Kokkedal Nivå Humlebæk Fredensborg Andre kommuner Politikområdet total Medlemmer af ungdomsklubberne I alt ØKONOMI Unge og Integration kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Folkeskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsskolevirksomhed Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Øvrige sociale formål Kommissioner, råd og nævn Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 30

33 Politikområde 8 Børn Området omfatter kommunens dagtilbud for børn og unge i alderen 0 til 14 år. I 2010 er der børn, og frem til 2019 forventes tallet at falde til børn. Der er ca. 660 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere på området og pladser fordelt på: 807 vuggestue/dagplejepladser, børnehavepladser fritidshjem/sfo pladser klubpladser Budgettet dækker dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem og fritidsklubber. Der er en institution, der har tilknyttet en specialgruppe for handicappede børn. Derudover er kommunens udgifter til private pasningstilbud, samt fritvalgsordninger ligeledes budgetteret under området. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juli 2010: Fokusområde: Kvalitetsrapport Mål Med udgangspunkt i KL partnerskabet gennemføres en 1. udgave af en kvalitetsrapport for dagtilbud. Veje til målet Målet er opfyldt, når den lokale kvalitetsrapport leveres til KL i april Rapporten sammenlignes med de øvrige pilotkommuners resultater i løbet af Fokusområde: Temperaturmåling Mål Med udgangspunkt i KL-partnerskabets kvalitetsmåling i dagtilbud gennemføres en Temperatur- 31

34 måling 2, som indeholder tegn og mål for børns udvikling på yderligere 4 læreplanstemaer ud over sprog og sociale kompetencer: Naturen og Naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetencer Veje til målet Målet er opfyldt, når tegn og mål er udarbejdet i partnerskabet, når Temperaturmåling 2 er gennemført i september 2010, og når målrettet information tilgår forældre, medarbejdere og ambassadører i.f.m. kampagnelanceringen. Desuden skal svarprocenten blandt børnenes forældre øges fra 25 % til 35 %. Fokusområde: Inklusion Mål Fire institutioner gennemfører et inklusionsprojekt med de 4 søster-institutioner, som har gennemført projekter som sparring med henblik på videndeling til alle dagtilbud. Veje til målet Målet er opfyldt, når institutionerne bliver i stand til at beskrive inklusionspædagogik og udøve den pædagogiske praksis, som sikrer, at ethvert barn er et betydningsfuldt medlem af fællesskabet. Udgifts- og serviceniveau Institutionerne tildeles budget efter, hvor mange børn de passer. Institutionerne tildeles en normering, der udløser et beløb pr. barn. I 2011 udgør beløbet: kr. for et 0-2 års barn, kr. for et 3-5 års barn, kr. for et 6-9 års barn og kr. for et års barn. Udviklingen i børnebeløbet, det beløb institutionerne får i budget til pasning af børnene. Tallene er i 2011-prisniveau. Børnebeløb 2009 og prisniveau. Herudover er der afsat et centralt budget til fællesudgifter, f.eks. fripladser, betaling til andre kommuner og privatinstitutioner, uddannelse, konsulenter m.v. For at få et retvisende billede af det samlede pasningsområde, er det nødvendigt at medtage udgifterne til fritidshjem/sfo og klubber. Nettodriftsudgift pr årig Perspektiver for området Børnemadplan - madordninger i dagtilbud Lovgivningen om madordninger for alle 0 5-årige børn i daginstitution er ændret, således at der senest pr skal være etableret et tilbud om madordning for de institutioner, hvori forældrebestyrelsen ønsker det. En udfordring er fortsat at få uddannet personalet i institutionerne, samt at få ansat relevant personale til varetagelsen af madtilberedningen. Hertil kommer etablering af netværk for de ansatte i køkkenerne samt udviklingen af en lokal Fredensborg-kogebog. Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO og fritidsområdet En ny mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og fritidsområdet er blevet udarbejdet og skal implementeres i forlængelse af høringsperioden. Tosprogsområdet Som et led i afbureaukratiseringsprocessen vil der ske en mere målrettet indsats i forhold til stimulering af tosprogede småbørn. To kompetencepædagoger på området vil derfor fungere som rejsehold. Efter en treårig periode vil det blive vurderet om sprogvurderingerne har forebyggende effekten. SIV sprog i vuggestuen Formålet med SIV-projektet er dels at bibringe deltagerne aktuel viden om sprogpædagogik og siden se, om det har effekt i deres praksis. Effekten vil blive afdækket forår Tre af Fredensborgs vuggestueafdelinger deltager. 32

35 Indførelse af områdeledelse på dagtilbudsområdet Af budgetforliget for 2011 fremgår, at der etableres i alt 8 områdeledelser i Fredensborg Kommune. Der forestår en endelig tilrettelæggelse af disse 8 områdeledelser Temperaturmåling i september 2010 I september 2010 gennemføres endnu en såkaldt temperaturmåling af Rambøll og Kommunernes Landsforening på samtlige 0-6 års institutioner i kommunen; denne gang med flere indikatorer på kvalitet. Målingen bruges til at vurdere på kvaliteten af børnenes udviklingsmiljø, læringsmiljø- og betingelser samt personalets faglige kvalifikationer. I temperaturmålingen spørges også forældre om tilfredsheden med kvaliteten. Dette kvalitetstjek vil medføre overvejelser og initiativer til at fastholde og styrke udviklingen på det pædagogiske område. børneområdet. Det vil derfor være naturligt for kommunen også at være med i første regulære runde af produktion af kvalitetsrapporten. Politikerne kan med rapporterne få et samlet materiale, som kan understøtte de tiltag, der kalder på særlig opmærksomhed. Det vil være Fredensborg Kommunes ambition at udvikle en individuel kvalitetsrapport for hver enkelt institution i kommunen. Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor falder udgifterne i 2011 og frem. I 2011 skyldes faldet dels de vedtagne besparelser og dels det faldende børnetal. Faldet fra 2012 til 2014 skyldes faldende børnetal, idet budgettet til børneområdet bliver reguleret på baggrund af færre børn. Kvalitetsrapport Fredensborg Kommune har deltaget i den første pilotfase af arbejdet med en kvalitetsrapport på ØKONOMI Børn kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Rammestyret Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 33

36 Politikområde 9 Kultur og Turisme Området dækker kultur, venskabsbysamarbejde, museumsforhold, biblioteksvæsen, musikskolen, teater- og biografforhold, lokalhistorisk arkiv og turismeforhold. Under kultur finder man støtte og tilskud til kunst, kultur, museer, biograf, og venskabsbysamarbejdet. Bibliotekerne yder service i henhold til Lov om Biblioteksvirksomhed. Bibliotekerne servicerer borgerne i det fysiske bibliotek såvel som ved digitale løsninger. Endvidere tilbyder bibliotekerne en lang række kulturelle aktiviteter. Musikskolen har et veludbygget og bredt pædagogisk udbud til børn og unge mellem 0-25 år. Fokusområde: Tilpasning af initiativer Mål Ifølge Kultur- og Idrætspolitikken er det et mål bedre at tilpasse de initiativer, kommunen tager på kulturområdet i 2011, efter borgerens behov og ønsker. Veje til målet Gennemførelse af repræsentativ borgerundersøgelse for at afdække, hvilke kulturelle muligheder borgerne efterspørger. Fokusområde: Turisme Mål Kommunens eksisterende turismeprodukter-, og attraktioner skal udvikles i samarbejde med VisitNordsjælland og opstarten af nye produkter og attraktioner skal opmuntres. VisitNordsjælland skal synliggøres blandt kommunens turismeerhverv. Veje til målet Handleplanen for turismeområdet implementeres. Udgifts- og serviceniveau Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juli 2010: Fokusområde: Ny biblioteksstruktur Mål Der skal implementeres ny struktur på biblioteksområdet i for at imødekomme kravene til fremtidens bibliotek og udmønte de besparelser, der er vedtaget på området. Veje til målet Ny struktur er vedtaget politisk i juni Herefter gennemføres de forskellige profiler for kommunens biblioteker. Der etableres nye partnerskaber, centralisere opgaver/services, reducere materialebestand mv. Målt i nettodriftsudgifter på kulturområdet ligger Fredensborg Kommune over landsgennemsnittet, mens udgiftsniveauet er noget højere i Region Hovedstaden og i sammenligningsgruppen. På biblioteksområdet er Fredensborg Kommunes udgiftsniveau højere end landsgennemsnittet og i Region Hovedstanden, mens det ligger lidt under udgiftsniveauet for de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Udgiftsniveauet for museer ligger noget under landsgennemsnittet, men også noget over niveauet for Region Hovedstanden og sammenligningskommuner. På musikskoleområdet ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau højere end både landsgennemsnittet, Region Hovedstanden og de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Hovedparten af den kommunale turismeindsats sker gennem det fælleskommunale VisitNordsjælland, der har et årligt budget på kr. 34

37 Nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) på kulturområdet, Korrigeret* regnskab 2009 *Korrigeret for udgifter på fritids- og ungeområdet. Kilde: Nettodriftsudgifter (kr.pr.indbygger) på kulturområdet, indekseret* regnskab 2009 Turisme VisitNordsjælland arbejder sammen med Wonderful Copenhagen om et stort projekt til udviklingen af (Kongernes) Nordsjælland som en turistdestination. Projektet skal bidrage til at realisere Nordsjællands væsentlige potentiale for at skabe vækst i helårsturisme og oplevelsesøkonomien i øvrigt. Det samlede projekt vil have en økonomi på ca. 26 mio. hvoraf de fire kommuner, Helsingør, Hillerød, Gribskov og Fredensborg bidrager samlet med en fjerdedel. Økonomi *Korrigeret for udgifter på fritids- og ungeområdet. Kilde: Perspektiver for området Biblioteksstruktur Den nye biblioteksstruktur skal forandre og tilpasse kommunens biblioteker til fremtidens behov og ikke mindst de nye muligheder, som den teknologiske udvikling giver. Tilgængeligheden til det digitale bibliotek øges ved selvbetjeningsløsninger af forskellig art. Kommunens tre biblioteker får hver sin særlige profil, ligesom der etableres et bibliotekstilbud i Kokkedal fra august Som det fremgår af tabellen nedenfor er udgiftsniveauet uændret i forhold til budget Udgiftsniveauet falder i 2012 og forbliver uændret på dette nivaue til Kultur- og Turismeområdet budget for 2011 indeholder besparelser på biblioteksområdet på 1 mio. kr. i forhold til Besparelserne udmøntes i sammenhæng med en øget selvbetjening og med implementeringen af den ny biblioteksstruktur. Der er endvidere mindre besparelser på museumsområdet. Musikarrangementer er styrket med godt 1 mio. kr., der skal anvendes til nedbringelse af musikskolens ventelister. ØKONOMI Kultur og Turisme kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Andre faste ejendomme Folkebiblioteker Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Kommissioner, råd og nævn Turisme Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 35

38 Politikområde 10 Udsatte Børn og Unge Familieafdelingen arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn og unge og deres familier, herunder familier med børn med handicap. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og specialinstitutioner. Fokusområde: Forebyggende samarbejde Mål Det forebyggende samarbejde, der er etableret i Humlebæk mellem skoler og Familieafdelingen, skal udbredes til de øvrige bysamfund i 2010 og være fuldt etableret i løbet af Aktiviteterne støtter børn og unge i svære situationer, så de trods individuelle vanskeligheder kan have en stabil og positiv opvækst med samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Veje til målet Der er ansat to netværkskonsulenter, der arbejder med at understøtte samarbejdsprocessen og inddrage familierne i netværksarbejdet. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Udgifts- og serviceniveau Det samlede 2011-udgiftsbudget pr. ultimo oktober 2010 for politikområdet er på 234 mio. kr. fordelt på: Fokusområde: Boliger med tilsyn Mål På anbringelsesområdet skal placering af unge i eksterne private socialpædagogiske opholdssteder erstattes med placering i lejligheder i Fredensborg under ordningen Bolig med tilsyn. Målet er, at otte unge årige flyttes til denne lokale anbringelsesforanstaltning. Veje til målet Aktuelt råder Familieafdelingen over to lejligheder, hvor fire unge er placeret. For at opnå målet er det nødvendigt at udvide antallet af boliger, hvilket sker i løbet af efteråret Fokusområde: Underretninger Mål Antallet af underretninger fra skoler og institutioner, hvor der anbefales etablering af hjælpeforanstaltninger, skal nedbringes med 10 % i perioden. Veje til målet Der skal etableres et struktureret tværfagligt samarbejde i alle fire bydele. Formålet er at fastholde børn og unge i egen skole og institution og i eget hjem. Metoden er gennemførsel af et lokalt netværksarbejde, hvor pædagoger, lærere, PPRpsykologer og socialrådgivere indgår i et samarbejde med hinanden og den enkelte familie for at støtte børnene og deres familier i lokalt regi. Institutioner: Anbringelser: Forebyggelse: Særlige dagtilbud: Handicapsager: 98 mio. kr. 76 mio. kr. 30 mio. kr. 8 mio. kr. 21 mio. kr. Fredensborg Kommune råder over fem institutioner, bl.a. døgninstitutioner, specialbørnehaver, aflastningsinstitution og en dagbehandlingsskole. Tilsammen stiller institutionerne omtrent 100 pladser til rådighed for udsatte børn og unge, herunder børn med handicap. En del af disse pladser sælges til andre kommuner. Anbringelsesområdet vedrører anbringelser af udsatte børn og unge, herunder børn med handicap, uden for eget hjem. Anbringelser kommer på tale i de situationer, hvor barnet eller den unge er så behandlingskrævende, at de ikke kan være i hjemmet og eller forældrenes omsorgsevne ikke er tilstrækkelig. Forvaltningen forventer, at der i hele 2010 vil være omtrent 107 helårsbørn i anbringelse. Forebyggelse er forebyggende og mindre indgribende foranstaltninger for udsatte børn og unge, herunder børn med handicap. Det kan være aflastning for familier med børn med handicap, familiebehandling, kontaktpersonordninger mv. Der er årligt omtrent 450 familier i forebyggelse, herunder 260 familier med børn med handicap. 36

39 Særlige dagtilbud vedrører pasningstilbud i dagtimerne til børn og unge med handicap. Handicapsager dækker over børn og unge, der har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, der bl.a. kan føre til bevilling af merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og visitering til specialtilbud. Fredensborg Kommune hjælper omkring 260 familier med børn med handicap årligt. Området har gennem de seneste år været præget af en stigende tilgang af udsatte børn og unge. Stigningen har især været inden for børn med handicap, og børn hvor det har været nødvendigt at iværksætte forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Det er lykkedes at bremse op for denne udvikling i 2010, hvor Familieafdelingen har iværksat en række initiativer. Samtlige anbringelsessager er gennemgået, og der er ansat netværkskonsulenter, der sammen med bl.a. skoler og institutioner udøver forebyggende arbejde med tidlig indsats. Handicapområdet er stadig under pres som følge af sager med svære diagnoser, men samtlige handicapsager er gennemgået, og der er fastlagt serviceniveau for familier med børn med handicap. På den administrative side er en budgetmodel udviklet og taget i brug, ligesom der løbende følges op på udviklingen i økonomi og anbringelser i rapporter til Social- og sundhedsudvalget. Udgiftsniveau, indeks. Børn og unge med særlige behov (0-22-årige). Regnskab 2009 Sammenligningsgruppen består af: Furesø, Hillerød, Roskilde, Frederiksberg, Tårnby Frederikssund, Gribskov, Køge, Greve, Gladsaxe, Rødovre og Glostrup. Kilde: Udgifterne pr årig i plejefamilie, opholdssted og forebyggende foranstaltning var højere i Fredensborg Kommune i 2009 end i sammenligningskommunerne. Det skyldes bl.a. en opprioritering af forebyggende arbejde og udgifter hertil. 37

40 De relativt høje udgifter til opholdssteder er dog faldet væsentligt i 2010, bl.a. som følge af gennemgang af samtlige sager. Udgifter til døgninstitutioner er lave i Fredensborg Kommune, uanset hvem man sammenligner med. Udgifter til sikrede døgninstitutioner er objektivt finansierede og dermed ikke mulige for kommunerne at påvirke. Samlet set ligger Fredensborg Kommunes udgifter lidt højere end sammenligningsgruppen, men lavere end både region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Ser man på udgiftsniveauet sat i forhold til udgiftsbehovet (dvs. det behov kommunen bør have på baggrund af dens sammensætning af borgere, økonomiske forhold mv.), ligger Fredensborg Kommune lavere end både sammenligningsgruppen, region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Udgiftsniveau, korrigeret for udgiftsbehov, indeks. Børn og unge med særlige behov (0-22-årige). Regnskab 2009 Perspektiver for området Forvaltningen forventer, at politikområdet fortsat vil blive præget af store udfordringer de kommende år. Familieafdelingen modtager fortsat mange underretninger om udsatte børn og unge, der ikke kan rummes i normalområdet, og der kommer løbende nye familier med børn med handicap til. 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft, der har til formål at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Derfor vil der fortsat være fokus på det forebyggende og tværfaglige samarbejde, der er blevet styrket ved ansættelse af endnu en netværkskonsulent. Det er med til at sikre, at fokus er på brug af egne lokale ressourcer og løsninger frem for dyre anbringelser. Hele anbringelsesområdet er blevet gennemgået, og fokus på det forebyggende og tværfaglige arbejde er med til at sikre, at anbringelsesniveauet fortsat vil være aftagende. Samtidig gennemfører Familieafdelingen et handleplansprojekt, der blandt andet vil sikre en ensartet kvalitet i udarbejdelsen af handleplaner. Sammenligningsgruppen består af: Furesø, Hillerød, Roskilde, Frederiksberg, Tårnby Frederikssund, Gribskov, Køge, Greve, Gladsaxe, Rødovre og Glostrup. Kilde: Sammenligning over tid Udgifterne i Fredensborg Kommune er faldet, når man sammenligner gennemsnitspriserne pr. anbringelse i 2009 med starten af Kommunens egne institutioner inden for området skal løbende justeres og udvikles, så der er en klar sammenhæng mellem behov og udbud. Det betyder blandt andet, at institutionernes takster vil blive nedsat i Økonomi Nettobudgettet for 2011 er på knap 117 mio. kr. og faldende til 114 mio. kr. i i overslagsårene. Gennemsnitlige udgifter pr. anbragt helårsbarn, indekseret. 2009=Indeks 100. Kilde: Egen beregning, dispositionsregnskab. Med undtagelse af eget værelse mv., som er en relativt billig anbringelsestype, er gennemsnitsprisen for samtlige anbringelsestyper faldet væsentligt i starten af 2010 sammenlignet med De lavere gennemsnitspriser skyldes bl.a. gennemgangen af anbringelsessager. Budgettet afspejler dels de vedtagelser, der påvirker serviceniveauet, og den generelle løn- og prisudvikling. De væsentligste ændringer i forhold til budget 2010 er på anbringelsesområdet (under plejefamilier og opholdssteder mv i oversigten), hvor udgifterne reduceres væsentligt, samt på både ramme- og indsatsstyrede institutioners udgiftsbudgetter. Der er efter vedtagelsen af budget 2011 tilføjet en forventning om en stigning i statsrefusion på 1.8 tkr. Det betyder, at nettobudgettet for 2011 forventes at være 115 mio. kr. 38

41 Vedtagelsen af budget 2011 vil have følgende virkninger på serviceniveauet: Det er besluttet, at der ikke kan gives rengøringshjælp til familier med børn med handicap. Som følge af ny lovgivning vil nye familier med børn med handicap miste en indtægt i forbindelse med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Familierne vil dog blive tilbudt et alternativ i form af en hjemmeplejelignende ordning, som ligger inden for den nye økonomiske ramme. Kontaktpersoners aktiviteter med utilpassede unge tilpasses et reduceret budget. Fredensborg Kommune samarbejder med andre kommuner om at holde udgifterne til specialinstitutionerne i ro, ved at reducere taksterne. Det vil løbende blive vurderet, om det inden for Servicelovens bestemmelser er muligt at hjemtage børn og unge fra deres anbringelsessted, og etablere tilsvarende, men billigere tilbud. Besparelser på indsatsstyrede institutioner vil betyde mindre personale pr. barn, primært i spidsbelastede situationer. Besparelser på rammestyrede institutioner vil betyde nednormering af personale i ydertimer på Kejserdal samt en mindre tilpasning i åbningstiden i Familiehusets mødregruppe ØKONOMI Udsatte Børn og Unge kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Rammestyret Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sekretariat og forvaltninger Rammestyret i alt Indsatsstyret Specialundervisning i regionale tilbud Fælles formål Særlige dagtilbud og særlige klubber Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Sociale formål Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Indsatsstyret i alt Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 39

42 Politikområde 11 Beskæftigelse Formålet med beskæftigelsesindsatsen er, at støtte de ledige borgere i kommunen i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, men også sikre at virksomhederne - i kommunen og udenfor kommunen - kan få den ønskede arbejdskraft. Beskæftigelsesområdet tilbyder aktiviteter for borgere, der på grund af ledighed midlertidigt står udenfor arbejdsmarkedet eller borgere, der på grund af sygdom har risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Desuden tilbydes vejledning af virksomheder omkring rekruttering og arbejdsfastholdelse. Politikområdet er i høj grad reguleret af lovgivning. Det gælder både retten til ydelser, og krav der skal være opfyldt for at modtage ydelserne. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Sygedagpengeforløb over 26 uger Mål Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger begrænses til 135 sager i december 2010, svarende til en fastholdelse af det nuværende niveau. Veje til målet Jobcentret fortsætter den aktive og tidlige tilgang i nye sager. Samarbejdet med læger udvikles og der skal være socialfagligt fokus på langvarige sager over 52 uger. Fokusområde: Sygedagpengeforløb over 52 uger Mål Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger må højst ligge på 41 sager i december Veje til målet Jobcentret gennemgår hver måned enkeltsager over 52 uger. Politiske mål- og resultatkrav i Beskæftigelsesplan 2011 godkendt i Byrådet i september 2010: Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 607 personer i december 2011, svarende til en stigning på 3,2 pct. fra december 2009 til december Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til personer i december 2011, svarende til et fald på 1,3 pct. fra december 2009 til december Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 443 personer i december 2011, svarende til en stigning på 2,5 pct. fra december 2009 til december Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 877 personer i december 2011, svarende til en stigning på 2,9 pct. fra december 2009 december Udgifts- og serviceniveau Den følgende tekst henviser til tabellen nederst på siden. Kontant- og starthjælp I Fredensborg Kommune er udgiften til kontantog starthjælp steget fra 2009 til 2010 på grund af stigende ledighed. Stigningen i ledigheden forventes at fortsætte i resten af 2010, men at aftage i 2011, hvor den dog forventes at forblive på et højt niveau. Der forventes derfor en udgiftsstigning i Sammenlignet med andre kommuner med samme rammevilkår har Fredensborg Kommune haft en mindre udgiftsstigning. For at begrænse udgiftsstigningen fremover har Jobcentret iværksat en række beskæftigelsesrettede initiativer såsom: straksaktivering fra 1. ledighedsdag, udvidet 40

43 samarbejde med private aktører og implementeret nye socialfaglige tilbud i Jobhuset. Sygedagpenge Udgiften til udbetaling af sygedagpenge er faldet fra 2009 til 2010 for Fredensborg Kommune. Faldet for Fredensborg Kommune udgør 3% mod 1% for sammenlignelige kommuner. Udgiftsniveauet er samtidig en del lavere i Kommunen end i de sammenlignelige kommuner. I 2011 forventes udgifterne til sygedagpenge at stige lidt sammenlignet med niveauet i 2010, hvilket skyldes ny lovgivning, som bl.a. indebærer aktivering af sygemeldte. Et forhold som også gælder i 2010, men som økonomisk forventes først at få gennemslagskraft fra På området for sygedagpenge har der de seneste 3 år været arbejdet målrettet på at få nedbragt antallet af sygedagpengeforløb. En indsats som med stor succes er lykkedes, og som der i 2011 vil blive arbejdet målrettet på at fastholde. Førtidspension Udgifterne til førtidspension har i perioden 2009 til 2010 været stigende (7 %) i Fredensborg Kommune. Det skyldes en forskydning af udgifterne over mod de nye førtidspensionsordninger med mindre statsrefusion. Samlet set er antallet af borgere på førtidspension faldet en smule fra 2009 til 2010 og forventes ligeledes at falde lidt i I kommuner med samme rammevilkår har udgifterne også været stigende fra 2009 til 2010, og udgiftsniveauet ligger samtidig over niveauet i Fredensborg Kommune. På trods af et faldende antal borgere på førtidspension i 2011 forventes udgifterne alligevel at stige i forhold til 2010, fordi det er forventningen, at der sker en fortsat afgang fra den gamle 100% refusionsordning, mens der i samme takt forventes at ske en tilgang til 35% refusionsordningen. A-dagpenge Fra 1. januar 2010 har kommunen medfinansieret udgiften til arbejdsløshedsdagpenge. I de første år frem til og med 2012 er kommunerne garanteret fuld kompensation fra staten, men der er i refusionsordningen indlagt incitamentsstyring ud fra aktiveringsandel. Der vil derfor også for de forsikrede ledige være stor fokus på aktivering og overholdelse af rettidighed i forhold til samtaler og aktivering. Samarbejdet med a-kasserne og private aktører vil derfor fortsat være et naturligt fokusområde. Udgiften til a-dagpenge for Fredensborg Kommune har været kraftigt stigende (stigning på 48%) fra 2009 til 2010, hvilket hænger sammen med en stigende ledighed som følge af negative økonomiske konjunkturer på arbejdsmarkedet. Fra 2010 til 2011 forventes udgifterne til a-dagpenge yderligere at stige. Fredensborg Kommunes udgiftsniveau til a-dagpenge ligger i 2010 under niveauet for kommuner med samme rammevilkår. Stigningen i udgifterne har samtidig været mindre i Fredensborg Kommune sammenholdt med sammenlignelige kommuner (48% mod 57%). Perspektiver for området Det må forventes, at Kommunen i årene fremover vil have en stor udfordring med at skulle betjene og servicere et øget antal ledige borgere. Et mål bliver her at overholde rettidigheden og begrænse ledighedsstigningen mest muligt, så den enkelte ledige så hurtigt som muligt får job, afklares, opkvalificeres eller uddannes. Endvidere er det vigtigt at sikre, at borgere på sygedagpenge får en tidlig indsats, aktiveres og arbejdsfastholdes. I henhold til loven om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats bliver der årligt udarbejdet en beskæftigelsesplan, hvori kommunen redegør for Jobcentrets mål indenfor det enkelte budgetår. Der er for Jobcenter Fredensborg hvert år siden 2007 udarbejdet beskæftigelsesplaner. Indsatser 2011 Begrænset udgiftsstigning på kontant- og starthjælpsområdet gennem øget aktivering. Sikring af rettidighed i indsatsen i forhold til kontanthjælps- og a-dagpengeområdet. Udgifterne til sygedagpenge skal forsøges fastholdt på niveauet ultimo Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor stiger udgifterne på beskæftigelsesområdet i perioden 2011 til I forbindelse med budgetvedtagelsen for har Byrådet besluttet, at der skal gøres en ekstra indsats for aktivering af ledige, idet det er afgørende for den enkelte at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. 41

44 Samlet set er der sikret budget i på beskæftigelsesområdet svarende til den stigning i ledigheden, som kommunen har kunnet konstatere i Herudover er den væsentligste årsag til stigningen i budgettet fra , at udgiften til førtidspension stiger, hvilket skyldes, at finansieringen af området har udviklet sig fra 100 pct. statslig finansiering til 35 pct. Det betyder, at nye tilkendelser udgør en væsentlig større udgift for kommunen. Kilde: Jobindsats.dk *Tallene for sygedagpenge dækker de samlede offentlige udgifter. Fra 09 til 10 er der sket ændring af statsrefusionssatsen, hvorfor de kommunale udgifter fra 09 til 10 ikke vil være sammenlignelige. **A-dagpenge har først fra midten af 09 været en kommunal udgift, hvorfor der er tale om en opgørelse over offentlige udgifter i alt. ØKONOMI Beskæftigelse kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Beboelse Andre fritidsfaciliteter Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ) Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler gældende før 1. januar Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler gældende fra 1. januar Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelser til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleks job og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud til ledige ansat i kommuner Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 42

45 Politikområde 12 Sundhed og Forebyggelse Serviceloven og Sundhedsloven er de primære lovgivninger på dette politikområde, som omfatter driftsbudget til Forebyggelse og Træning, Kommunallæger, Sundhedspleje, Tandpleje, det boligsociale område samt budget til lovbestemte opgaver som aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering, specialtandpleje og vederlagsfri fysioterapi. Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering betyder, at Fredensborg Kommune betaler en andel af udgifterne til Region Hovedstaden, når en borger indlægges eller går til ambulant behandling på hospitalet, besøger egen læge eller modtager andre ydelser over sygesikringen. Vederlagsfri fysioterapi betyder, at praktiserende læger kan henvise borgere med udvalgte handicap og kroniske lidelser til vederlagsfri (gratis) fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Fredensborg Kommune har ansvar for at afholde udgifterne til vederlagsfri fysioterapi for kommunens borgere. Specialtandplejen er et tilbud til borgere, der pga. fysiske eller psykiske handicap, ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Specialtandplejen udføres af Gentofte Kommune. Fokusområde: Genoptræning Mål Der foreligger information om de genoptræningsydelser, der tilbydes, når borgere udskrives fra hospital. Veje til målet Mål og metode til målopfølgning fremgår af standard i Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen februar Standarden kan ses på Målet forventes fuldt implementeret i Fokusområde: Barnets journal Mål Forældre til spædbørn får i 2011 adgang til barnets journal via Sundhedsvejen.dk Veje til målet Målet vedrører de forældre til småbørn, der aktivt benytter sundhedsplejen. Målopfølgning vil ske gennem opfølgning af antallet af log ind på Sundhedsvejen. Det vil give sundhedsplejen viden om, hvor meget forældre vælger at benytte denne digitale service med opslag i barnets journal og mulighed for kommunikation med sundhedsplejen via sikker . Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: 43

46 Udgifts- og serviceniveau Opgaverne i politikområdet kan opdeles i forebyggelses-, behandlings- og træningstilbud. Serviceniveauet er reguleret af kvalitetsstandarder vedrørende træning og omsorgstandpleje samt serviceprofiler for Tandplejen og Sundhedsplejen. Kvalitetsstandarder og serviceprofiler for 2011 vedtages politisk i december 2010 på baggrund af det vedtagne budget. Nedenfor fremgår ECO-mængdenøgletal for udgifter til sundhedsvæsen, forebyggelse og genoptræning i Udgifter til det regionale sundhedsvæsen, forebyggelse og genoptræning i kr. pr. indbygger, regnskab 2009 Perspektiver for området Øget aktivitet aktivitetsbestemt medfinansiering Der er et øget udgiftspres på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det er især udgifterne til indlæggelser på hospitaler (stationær somatisk) og ambulante hospitalsbesøg, der belaster budgettet. 2. generations sundhedsaftale Sundhedsaftalen beskriver opgavefordelingen mellem kommune og hospitaler indenfor en række obligatoriske områder. I 2010 forhandles en ny sundhedsaftale for Hvilken økonomisk betydning sundhedsaftalen får i form af flere opgaver til kommunerne, kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Et særligt opmærksomhedspunkt i den kommende aftaleperiode er risikoen for ufinansieret opgaveglidning fra hospitalerne til kommunerne som led i ændrede arbejdsgange, yderligere nedbringelse af antal sengedage, presset økonomi, indførelse af ny velfærdsteknologi i hospitalssektoren m.m. Kilde: ECO-nøgletal ECO-mængdenøgletal for antal 0-16 årige pr. sundhedsplejerske i 2009 fremgår af nedenstående. Antal 0-16 årige pr. sundhedsplejerske i 2009 Kilde: ECO-nøgletal Nedenfor fremgår ECO-mængdenøgletal for indskrevne 0-17 årige pr. heltidsansat tandlæge for Nøgletal for indskrevne 0-17 årige pr. heltidsansat tandlæge i Borgerrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse består af en række initiativer kommunen tager for at styrke borgernes sundhed. I 2011 vil det særligt handle om aktiviteter i Sundhedsbussen og gennem fortsat samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen i regi af Partnerskabet Gang i Fredensborg. Centralisering af tandplejen to steder i kommunen Byrådet har vedtaget en centralisering af tandplejen to steder i kommunen og givet en et-årig bevilling. Tandplejen skal i perioden finansiere anlægsudgiften på 4,8 mio. kr. gennem et årligt afdrag via generelle driftsbesparelser. Tandplejen vil fra 2011 ske på to moderne klinikker. Én på Langebjergskolen i Humlebæk og én på Holmegårdsskolen i Kokkedal. Barnets journal Sundhedsplejen vil i 2011 arbejde på at udbygge den digitale service omkring barnets journal, så forældre til spædbørn får adgang til journalen via Sundhedsvejen.dk. Kilde: ECO-nøgletal Implementering af forløbsprogrammer for kronisk syge borgere Fredensborg Kommune har modtaget eksterne puljemidler til delvis finansiering af implementering af forløbsprogrammer for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse og Diabetes Type 2. Programmerne forpligter kommunen til at tilbyde 44

47 en række aktiviteter for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse og Diabetes Type 2. Indtil videre er der inden for den eksisterende budgetramme inkl. projektmidler ressourcer til årligt at give ca. 125 borgere med en af de to diagnoser et kommunalt tilbud. Implementeringen af forløbsprogrammer for andre kroniske sygdomme, som led i Sundhedsaftalen for , forudsætter, at der afsættes økonomi hertil. Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor er de samlede udgifter til sundhedsområdet forholdsvis uændrede over perioden 2011 til Der er udarbejdet en økonomisk masterplan for den aktivitetsbestemte medfinansiering, vederlagsfri fysioterapi samt specialtandpleje. Den økonomiske masterplan er delt op i en indsatsdel og i en budgetmodel. Masterplanen er med til at præcisere hvilke indsatser, der skal iværksættes, for at udgifterne minimeres. Budgetmodellen har til formål at skabe et klart beslutningsgrundlag for budgetteringen samt at skabe et fundament for de regnskabsmæssige forklaringer. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er karakteriseret ved månedlige udsving i betalingerne. Sundhedsforbruget afregnes desuden med regionerne 2-3 måneder forskudt, hvilket betyder, at aktiviteten for januar måned først bliver afregnet med kommunen 1. marts. Budgetforlig Med budgetaftalen har politikområdet Sundhed og Forebyggelse samlet fået tilført en årlig bevilling på netto ca. 4,85 mio. kr. Området er tilført ca. 6,85 mio. kr. til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Bevillingen skal dække den forventede aktivitetsstigning i det regionale sundhedsvæsen. Udgiftsstigningen indenfor den aktivitetsbestemte medfinansiering er en udfordring for samtlige kommuner i Region Hovedstaden. Samtidig er området pålagt en besparelse i perioden på 2 mio. kr. Besparelsen omfatter en reduktion i ledelseslag i Træningen, en reduktion i ledelseslag og administration i Tandplejen, reduktionen af aktiviteter i Sundhedsplejen og reduktion af puljemidler på det boligsociale område. Desuden er budgettet til vederlagsfri fysioterapi reduceret på baggrund af en nedjusteret forventning til aktivitetsniveauet i ØKONOMI Sundhed og Forebyggelse kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Rammestyret Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Kommissioner, råd og nævn Rammestyret i alt Indsatsstyret Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut m.v Kommunal tandpleje Kommissioner, råd og nævn Indsatsstyret i alt Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 45

48 Politikområde 13 Pleje og Omsorg Pleje og Omsorg varetager kerneydelserne pleje, omsorg og aktivering af ældre. Myndighedsfunktion varetages i Pleje og Omsorgs rådhusdel, hvorfra der visiteres til ydelser til borgerne. De selvbærende enheder under Ældre og Handicap eller private og andre offentlige leverandører, leverer ydelserne til borgerne. Pleje og Omsorgsområdet løser opgaver som tager afsæt i serviceloven. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Netværk for enlige ældre Mål Alle ældre, der bliver enlige, skal mindst 1 gang om året, hvis de ønsker det, hjælpes til opstart i et relevant netværk (indgår i Ældrepolitik ). Veje til målet Målet opfyldes ved at det indarbejdes i lederaftaler og årsplaner på ældreområdet. For hvert mål beskrives i lederaftaler og årsplaner: Hvordan der skal arbejdes med målet Hvad målets succeskriterier er Hvilke indikatorer, der kan vise, om målets succeskriterier er nået Hvordan det ved politikperiodens udløb vurderes, om målet er nået. En gang om året udarbejdes en samlet status for arbejdet med ældrepolitikkens mål. Denne status fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget. Fokusområde: Fællesspisning Mål Kommunens pleje- og aktivitetscentre skal mindst 3 gange om året arrangere fællesspisning mellem beboere og deres pårørende (indgår i Ældrepolitik ). Veje til målet Målet opfyldes ved at det indarbejdes i lederaftaler og årsplaner på ældreområdet. For hvert mål beskrives i lederaftaler og årsplaner: Hvordan der skal arbejdes med målet Hvad målets succeskriterier er Hvilke indikatorer, der kan vise, om målets succeskriterier er nået Hvordan det ved politikperiodens udløb vurderes, om målet er nået En gang om året udarbejdes en samlet status for arbejdet med ældrepolitikkens mål. Denne status fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget. Udgifts- og serviceniveau Hjemmepleje I overensstemmelse med serviceloven har Byrådet vedtaget det gældende serviceniveau for hjemmeplejens personlige og praktiske hjælp. Serviceniveauet er reguleret af kvalitetsstandarder. Hjemmesygepleje Lov om hjemmesygeplejerskeordninger forpligter kommunalbestyrelsen til at stille hjemmesygepleje til rådighed. Plejeboliger Fredensborg Kommune råder i 2011 over 211 plejeboliger, hvoraf de 32 er målrettet demente borgere med særlige behov. Hertil kommer 19 midlertidige pladser. De midlertidige pladser er med til at hindre unødig hospitalsindlæggelse og kan aflaste i udskrivningsforløb, hvor borgeren ikke umiddelbart kan vende hjem til egen bolig. Antallet af plejeboliger forventes at blive forøget med 26 boliger ved udbygning af Pleje-og Aktivitetscenter Lystholm, således at kommunen i 2012 kommer til at råde over 237 pladser og 19 midlertidige. Dagcentre De 2 selvbærende dagcentre varetager uvisiterede tilbud til pensionister i form af aktivitetstilbud, håndarbejde og foredrag. 46

49 Fredensborg Kommune vedtog i 2008 en Ældrepolitik hvor serviceniveauet er nærmere beskrevet. Nedenfor sammenlignes kommunens forbrug på Pleje og hjælpemidler i alt med sammenligningskommuner, Region hovedstaden og på landsplan. Pleje og hjælpemidler i alt pr årige, Regnskab 2009 plejekrævende borgere medfører allerede i slutningen af 2010 et behov for flere plejeboliger for at opfylde pladsgarantien på 2 måneder. Den tidligere prognose forudså at behovet kunne dækkes indtil ultimo Hjemmeplejen Stigningen i ældrebefolkningen vil ud over behovet for flere plejeboliger også medføre et øget behov for hjemmepleje ved fastholdelse af nuværende serviceniveau. Den hurtigere udskrivning fra hospitalerne presser ligeledes behovet for udvidelse i hjemmeplejen. Kilde: ECO-nøgletal Perspektiver for området Plejeboliger Den seneste befolkningsprognose for Fredensborg Kommune viser, at der vil ske en yderligere stigning i antallet af ældre plejekrævende borgere set i forhold til tidligere prognoser. Således forventes nu en stigning i de 80+ årige på 20 procent fra 2010 til Det øgede antal ældre Ny aktivitetsbaseret budgetmodel Der er primo 2009 indført en ny aktivitetsbaseret budgetmodel i hjemmeplejen, som har medført at plejecentrene i lighed med de private leverandører afregnes pr. visiteret time. Fra medio 2010 er der også blevet aktivitetsafregnet for plejehjemsbeboere med baggrund i en visitation af den enkelte beboers plejebehov. Dette kræver omstilling af plejecentrenes økonomiske styring. Modernisering af Hjælpemiddeldepotet Med baggrund i de utidssvarende forhold er der behov for en opgradering af forholdene på Hjæl- 47

50 pemiddeldepotet, og et samarbejde med Helsingør Kommune og Nordsjællands Brandvæsen om drift af hjælpemiddeldepotet forventes indledt. Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor stiger udgifterne til pleje og omsorg i perioden 2011 til Stigningen vedrører udgifterne på det rammestyrede område. Budget er nettoresultatet af dels en generel fremskrivning (forhøjelse) af budgettet med pris- og løntal, dels en besparelse i forbindelse med budgetvedtagelsen på 4,4 mio. kr. i 2011 og 4,0 mio. kr. i årene Hovedparten af besparelserne i 2011 (3,7 mio. kr.) skyldes stillingsreduktioner på rådhuset og de decentrale enheder. Den resterende del af besparelsen i 2011 kan henføres til nye tiltag til yderligere nedbringelse af sygefraværet, øget brugerbetaling på sårplejemidler. På baggrund af ændringer i Serviceloven er der sket reduktion af forebyggende besøg, samt ophør med et kommunalt anmeldt tilsyn på plejecentrene. 92 pct. af besparelserne vedrører det rammestyrede område. I relation til det indsatsstyrede område i nedenstående tabel bemærkes det, at Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede og Plejehjem og beskyttede boliger skal ses under et. ØKONOMI Pleje og Omsorg kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Rammestyret Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Øvrige sociale formål Rammestyret i alt Indsatsstyret Andre sundhedsudgifter Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Indsatsstyret i alt Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 48

51 Politikområde 14 Handicap og Socialpsykiatri Handicap og Socialpsykiatri varetager sociale ydelser og socialpædagogisk støtte til handicappede voksne og borgere med sindslidelser og/eller særlige sociale problemer, samt borgere med alkohol- og/eller stofmisbrug. Det overordnede formål for Socialpsykiatrien er at forebygge negative følgevirkninger forårsaget af sindslidelser og/eller psykosociale belastninger. Handicap og Socialpsykiatri løser opgaver som tager afsæt i serviceloven, samt Sundhedsloven hvad angår behandling af misbrug. Handicap og Socialpsykiatris rådhusdel visiterer til ydelser til borgerne og enhederne under Handicap og Socialpsykiatri eller private og andre offentlige leverandører, leverer ydelserne til borgerne. Kommunen benytter bl.a. institutioner beliggende i kommunen, Lindegården (voksne udviklingshæmmede) Johannes Hages Hus (specialiseret socialpsykiatri) og Dyssegården (børn og unge), samt andre specialiserede institutionstilbud, fortrinsvis i regionen. Kommunens socialpsykiatri arbejder målrettet med borgere i eget hjem, samt med eksterne samarbejdspartnere, psykiatrisk center Nordsjælland, misbrugscentret, brugerorganisationer m.fl. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Tilbud efter brugernes behov Mål Åbningstider og aktivitetstilbud på kommunens støtte og aktivitetstilbud er tilrettelagt ud fra brugernes ønsker og behov. Veje til målet Inden udgangen af 2010 er gennemført brugerundersøgelse i socialpsykiatrien, og iværksat evt. ændring af åbningstider og aktiviteter med udgangspunkt i undersøgelsens resultat. Stofmisbrugere skal efter henvendelse til kommunen senest en uge efter have tilbud om konkret kontakt med misbrugsbehandlingssted. Veje til målet Løbende registrering af henvendelser og tidspunkter for iværksættelse af behandling i samarbejde med Nordsjællands Misbrugscenter. Fokusområde: Overgang fra barn til voksen Mål I handicappede unges overgang fra barn til voksen er sikret stillingtagen til skolegang, uddannelse boligsituation, fritidsliv og andre personlige forhold. Veje til målet Voksenhandicap inddrages i de konkrete sager fra den unges 16. år. Der afholdes handicapforum en gang om måneden med repræsentanter fra alle relevante områder i kommunen, herunder UU- Øresund, der indstiller til STU særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Udgifts- og serviceniveau I Fredensborg kommune varetages bl.a. opgaver vedrørende: Opsøgende arbejde til de mest udsatte borgere inden for målgruppen Individuel støtte og kontakt Opgangsfællesskab i Fredensborg Støtte- og aktivitetstilbud i Nivå, Fredensborg og Hørsholm Bevilling af aktivitets- og beskæftigelsestilbud, samt midlertidige og længerevarende botilbud Bevilling af ambulant dag- og døgnbehandling inden for misbrugsområdet. Pladser/boliger for voksne udviklingshæmmede Fredensborg Kommune råder over 24 botilbudspladser, 18 dagtilbudspladser relateret til beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede, samt 4 bofællesskaber med i alt 20 boliger. Fokusområde: Misbrugsbehandling Mål 49

52 Fredensborg Kommune vedtog i 2007 en Handicappolitik og i 2009 en Psykiatri- og Misbrugspolitik, hvor serviceniveauet er nærmere beskrevet. Nedenfor sammenlignes kommunens forbrug på Tilbud til voksne med særlige behov med sammenligningskommuner, Region hovedstaden og på landsplan. Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr årige, Regnskab 2009 etablering af særligt tilrettelagt uddannelse (STU) på Lindegården. Pladser/boliger for voksne udviklingshæmmede Lindegården med 24 botilbudspladser er bygningsmæssigt nedslidt og Lindegårdens boligarealer lever ikke op til dagens standard om boligareal og indretning. Der forventes iværksat en modernisering og udvidelse af Lindegården i Udvikling af tiltag med henblik på implementering af psykiatri- og misbrugspolitikken, herunder: Kilde: ECO-nøgletal Perspektiver for området Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar Fra 2011 træder en lovændring i kraft, således at kommunen får visitationskompetencen over for alle borgere, som kommunen betaler for, selv om de har ophold i andre kommuner. Dette giver kommunen mulighed for at sikre, at alle borgere, som kommunen har ansvar for, er omfattet af det samme serviceniveau. Udvikling af nye tilbud Det specialiserede socialområde har været under pres siden kommunalreformen. Der forventes derfor udviklet nye tilbud i Det omhandler udslusningsboliger på Johannes Hages Hus og Forebyggelse psykiatri Fredensborg kommune indgår i formaliseret samarbejde med Psykiatrisk Center Nordsjælland. Samarbejdet tager overordnet sigte på, at kommunen tidligt i et indlæggelsesforløb kan inddrages, således at der kan etableres relevante støttetilbud til kommunens brugere, så hurtigt som muligt efter udskrivelse. Herved søges at forebygge genindlæggelser, samt udvikling af negative psykosociale følgevirkninger. Udvikling af andre aktivitetstilbud Den socialpsykiatriske målgruppe ændrer sig i forhold til alder og behov. De eksisterende traditionelle væresteds og aktivitetstilbud tilgodeser primært den del af målgruppen, der er over 40 år. Der kan derfor være behov for at udvikle aktivitetstilbud, der i højere grad stiler mod integration med det øvrige samfund, og som tilpasses de enkelte brugeres behov yderligere. Det kan være inden for områder som beskæftigelse, sundhed og kultur. 50

53 Udvikling af beskæftigelsestilbud i samarbejde med jobcenteret Flere brugere i den socialpsykiatriske målgruppe er i beskæftigelse, fx beskyttet beskæftigelse, skåne eller flexjob. Mange brugere giver udtryk for, at det er af stor værdi at være meningsfuldt beskæftiget. Forebyggelse misbrug Misbrug kan forebygges på mange niveauer. Center for Forebyggelse og Sundhedsfremme varetager den sundhedsfremmende indsats. På ungeområdet er etableret et rusmiddelnetværk med aktører fra politiet, Ungecentret, familieafdelingen, og Psykiatri og Misbrug. Dette samarbejde kan udvikles i forhold til en målrettet forbyggende indsats. Det undersøges, om der er økonomiske bæredygtighed i at hjemtage visse opgaver vedr. misbrugsbehandling, som Misbrugscenter Nordsjælland i dag varetager, jf. samarbejdsaftalen. Udvikling af opsøgende tilbud til ressourcesvage personer med misbrug og/eller hjemløse personer Lovgivningen på dette område, er udvidet til ikke kun at omhandle de mest udsatte personer med sindslidelser, men også de mest udsatte personer med misbrug og/eller hjemløse personer. Der er ikke etableret et egentligt tilbud specifikt til personer med misbrug og/eller hjemløshed i kommunen. Et opsøgende tilbud giver mulighed for hurtigere og mere fleksibel indsats, i forhold til at begrænse og forebygge yderligere skadevirkninger. Det overvejes at etablere dette i samarbejde med Sundhed og Forebyggelse. Udvikling af tilbud til børn af forældre med sindslidelser og/eller misbrug Mange børn og unger oplever det at vokse op med én eller begge forældre med sindslidelse og eller/misbrug, som en særlig belastning. Fredensborg Kommune overvejer at etablere samarbejde med andre kommuner i regionen med henblik på tilbud til denne gruppe. Økonomi Som det fremgår af den økonomiske oversigt falder udgifterne til budget 2011 og yderligere til budget Fra 2012 til 2014 er udgifterne forholdsvis uændrede. Budget er nettoresultatet af dels en generel fremskrivning (forhøjelse) af budgettet med pris- og løntal, dels en besparelse i forbindelse med budgetaftalen på 7,5 mio. kr. i 2011 og 7,5 mio. kr. i årene Besparelserne udmøntes primært ved; at Fredensborg Kommune som nettokøber af pladser opnår en besparelse ved en beslutning om en generel takstreduktion på de sociale institutioner. yderligere opstramninger i visitationen og reduktion i tilbuddene til handicappede og psykisk syge. opstramninger i tilbuddene til unge der går på den 3-årig ungdomsuddannelse, der skal tilbydes unge mellem 16 og 25 år, der ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. 97 pct. af besparelserne vedrører det indsatsstyrede område 51

54 ØKONOMI Handicap og Socialpsykiatri kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Rammestyret Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til længerevarende ophold ( pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( pgf. 45, 97-99) Kommissioner, råd og nævn Rammestyret i alt Indsatsstyret Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens pgf. 141) Behandling af stofmisbruger (service lovens pgf. 101 og sundhedslovens pgf. 142) Botilbud til længerevarende ophold ( pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sociale formål Indsatsstyret i alt Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 52

55 Politikområde 15 Beredskab Det kommunale redningsberedskab skal jævnfør beredskabsloven kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskabs opgaver (Nordsjællands Brandvæsen) varetages i et kommunalt fællesskab med Helsingør Kommune. Hertil kommer, at Nordsjællands Brandvæsen driver en række serviceopgaver herunder en brand- og dykkerskole, Helsingør kommunes omstilling og en servicevagt der støtter de to kommuners hjemmeplejer med løft af borgere samt kører til tyverialarmer i Fredensborg Kommune. Omsætningen for serviceopgaverne var 6,1 mio. kr. og overskuddet var over 0,5 mio. kr. i I alt dækker samarbejdet i Nordsjællands Brandvæsen et befolkningsgrundlag på ca indbyggere og godt 230 km2. I 2009 havde Nordsjællands Brandvæsen 728 udrykninger. Desuden er der foretaget 508 brandsyn i virksomheder, hoteller, institutioner, butikker mv. Ved 301 af brandsynene er der udstedt et eller flere påbud. Byrådet har ansvaret for, at redningsberedskabet lever op til beredskabslovgivningens krav og for at tilrettelægge et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici. Beredskabskommissionen varetager den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. I 2011 er borgmesteren i Fredensborg Kommune formand for Beredskabskommissionen. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Udrykningstid Mål Det er målet at udrykningsenheden er fremme på skadestedet indenfor 10 minutter i tættere bebygget (bymæssig bebyggelse) område og indenfor 15 minutter i spredt bebygget område (landsbyer og landområder). Udrykningstiden måles fra alarmmeldingen er modtaget på vagtcentralen til udrykningsenheden er fremme på skadestedet. Veje til målet Det er målet, at evaluere og justere den risikobaserede dimensionering for det afhjælpende beredskab, således at brandvæsenet udnytter alle seks stationer i forbindelse med en forsvarlig udrykningssammensætning. Ligeledes skal brandvæsenet kunne håndtere flere samtidige hændelser. Fokusområde: Dialogbaserede brandeftersyn Mål I løbet af 2010 skal alle brandeftersyn og udstedelse af lejlighedstilladelser være dialogbaserede. Formålet er at sikre den størst mulige forståelse for den forebyggende indsats hos virksomheder, institutioner mv. Vejen til målet Forebyggende afdeling udarbejder på det forebyggende område vejledninger, som kan støtte op om den enkelte virksomhed, forening eller institutions arbejde med at forebygge brand og udarbejdel brand- og evakueringsinstrukser. Ligeledes skal der udarbejdes foldere, der sammen med adfærds- og holdningsbearbejdning af interessenter, kan medvirke til at mindske antallet af blinde alarmer fra automatiske brandalarmer og antallet af containerbrande. Fokusområde: Deltidsbrandmænd Mål Den reviderede samordningsaftale vil mulig- og smidiggøre dualiteten mellem hvervningen af deltidsbrandmænd til at understøtte brandberedskabet i dagtimerne og disses varetagelse af øvrige kommunale serviceopgaver. Det bør være muligt at støtte op om kommunernes øvrige opgavevaretagelse herunder drift af hjælpemiddelcentral(er), døgnbemandet vagtcentral, tyverivagt mv. med fuldtidsansatte - med deltidsbrandmandsforpligtelse. Det kræver dog politisk og administrativ forståelse og opbakning. Fokusområde: Brand- og Dykkerskolen Mål 53

56 At synliggøre brand- og dykkerskolens kurser og ydelser for rådhuset og øvrige kommunale institutioner. Vejen til målet Brand- og dykkerskolens kurser og ydelser placeres på Fredensborg Kommunes intranet. Udgifts- og serviceniveau Redningsberedskab kr. pr indbygger Regnskab 2009 Kilde: ECO-nøgletal Bemærk, at forskellen i udgiftsniveau er 1,- kr. Det overordnede serviceniveau er fastlagt i den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Fredensborg. Serviceniveauet er vedtaget af beredskabskommissionen og byrådet i kommunikationen med succes har været brugt på ledelsesniveau ved lossepladsbranden og stormen den 18. november Kontrolrumssoftwaren lader vente på sig, i mellemtiden har Nordsjællands Brandvæsen fået godkendt en midlertidig løsning, hvor vagtcentralen er blevet opgraderet til at kunne modtage statusmeldinger via SINEnettet, samt kunne foretage automatiske statusmeldinger ved afgang og ankomst. Der er ligeledes blevet installeret SINE-terminaler i resten af brandvæsenets køretøjer og støttepunktskøretøjerne med statuspanel samt GPS. Det forventes, at SINE fortsat vil forbedre og sikre kommunikationen på skadesteder særligt når politiet og regioner ligeledes kommer til at bruge SINE fuldt ud. Brandvæsenet iværksætter derudover en analyse af, hvilke andre kommunale institutioner og forvaltninger, der har behov en sikker og direkte kommunikation på SINE til videreførelse af både daglig drift og håndtering af en ekstraordinær hændelse. Slukningsaftalen for den sydlige del af Fredensborg Kommune med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er inde i en god gænge og der er et godt samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Perspektiver for området Nordsjællands Brandvæsen vil også fremadrettet fokusere på de primære beredskabsfaglige opgaver og udvikle dem gennem fortsatte materielanskaffelser og medarbejdernes kompetenceudvikling. Et moderne brandvæsen er i stadig bevægelse for at kunne leve op til tidens krav til administrative rutiner, faglig velfunderet forebyggelse og kompetente indsatsledere og brandmænd til de operative indsatser. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, hvis der også er ressourcer til udvikling af de frivillige og etablering af et ungdomsbrandvæsen. Begge har potentiale til at yde en væsentlig indsats til lokalsamfundet både for så vidt angår forebyggelse som afhjælpende operative indsatser. Indsatslederne har siden medio 2009 kørt med SINE i de to nye indsatslederbiler, hvor SINE Økonomi Som det fremgår af tabellen nedenfor falder dugifterne til beredskabet i budget 2011, hvorefter de er forholdsvis uændrede frem til Det er beredskabskommissionens opfattelse at serviceniveauet og de hermed forbundne udgifter sikrer, at redningsberedskabet lever op til beredskabslovgivningens krav om et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici. I budgetårene er der indlagt en besparelse, idet der lægges op til at brandvæsenet i modsætning til tidligere selv skal finansiere udgiften på kr ,- til udskiftning, renovering og eftersyn af brandhaner. ØKONOMI Beredskab kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Redningsberedskab Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 54

57 Politikområde 16 Borgerservice, administration og politisk støtte Politikområdet dækker en stor del af aktiviteten på rådhuset herunder de borgerrettede aktiviteter i Borgerservicecentret, Jobcenter, den sociale sagsbehandling, administrative funktioner på børne- og ungeområdet og sundhedsområdet, byggesagsområdet og teknisk- og miljømæssig sagsbehandling. Hertil kommer de administrative støttefunktioner som økonomi, personale- og ejendomsadministration, IT mv. På politikområdet er også opført puljer til blandt andet ny løn samt til forsikringer. Endvidere dækker området Byrådets virke samt en række råd og nævn og sekretariatsbetjeningen heraf. Knap halvdelen af de ansatte under dette politikområde er beskæftiget med direkte borgerrelaterede opgaver, mens resten hovedsageligt sidder i administrative støttefunktioner, herunder betjeningen af det politiske niveau og de strategiske udviklingsopgaver vedr. digitalisering, arbejdsgange, organisation samt personale. Kvalitetsmål Nedenstående kvalitetsmål indgår i kvalitetskontrakten vedtaget af Byrådet i juni 2010: Fokusområde: Nye selvbetjeningsløsninger Mål Borgerne kan få afklaret spørgsmål 24 timer i døgnet inden for 20 almindelige sagsområder på kommunens hjemmeside. Veje til målet Kommunekontaktcenterløsning implementeres i 2010 og kommunikeres til borgerne i Ved udgangen af året skal 20 pct. af henvendelserne klares på de 20 områder af borgerne selv og sagsbehandlingstiden på de øvrige henvendelser skal være halveret. Fokusområde: Korte svartider Mål Telefoniske henvendelser besvares i 90 pct. af tilfældene inden for 45 sekunder. Telefonbeskeder besvares i 90 pct. af tilfældene inden for 18 timer. Veje til målet Der gennemføres en analyse af svartider mv. Fokusområde: Bedre skriftlig kommunikation Mål Borgerne skal opleve en mere forståelig og præcis kommunikation fra kommunen, herunder ved behandling af borgerens egen sager og i formidlingen af byrådets beslutninger. Veje til målet Dagsordenstekster og standardbreve til borgerne gennemgås. Lixtallet for de udvalgte tekster og breve skal være forbedret 10 % i forhold til i dag. Teksterne skal gøres mere læsevenlige og forståelige. Fokusområde: Effektive arbejdsprocesser Mål Der gennemføres fire Leanforløb i 2010 jf. Leanstrategien. Leanforløbene bidrager til mere effektive arbejdsprocesser i afdelingerne, herunder bedre service til borgerne. Veje til målet Der gennemføres selvstændige analyser og opfølgninger på hvert af de fire Leanforløb, som viser, at Leanforløbene medfører mere effektive arbejdsprocesser. Udgifts- og serviceniveau Administrationens andel af de samlede nettodriftsudgifter i Fredensborg Kommune er på niveau med sammenlignelige kommuner, men en anelse højere end landsgennemsnittet ( jf Eco-nøgletal, regnskab 2009). I budget 2011 er administrationens andel af de samlede nettodriftsudgifter 11. pct. I oprindeligt budget 2010 var administrationens andel på 10,8 pct. Når andelen er højere i 2011 skyldes det, at Kommunen har fået tilført nye opgaver i løbet af 2010 vedr. de forsikrede ledige på beskæftigelsesområdet, som tidligere blev varetaget hos staten. Uden denne nye opgave ville administrationens andel af nettodriftsudgifter 55

58 være faldet til ca. 10,6 pct. på grund af væsentlige besparelser på politikområdet. Administrationsandel, regnskab 2009 kr. årligt. De samlede besparelser af offentlige ydelser forventes i 2010 at udgøre mere end 3 mio. kr. Den kommunale andel af besparelserne udgør ca. 50%. Note: Nettodriftsudgifter til administration (ekskl. lønpuljer og tjenestemandspension) i procent af samlede nettodriftsudgifter Sagsbehandlingstider for alle typer af sager fremgår af kommunens hjemmeside. De administrative støttefunktioner er tilrettelagt, så de bedst muligt støtter op om den borgerrettede service. En sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du (mundtligt eller skriftligt) har bedt kommunen om at få hjælp og de nødvendige oplysninger foreligger, til der træffes en afgørelse og du får besked om denne. Perspektiver for området Ledelsesinformation De økonomiske styringsredskaber i Fredensborg Kommune skal udvikles yderligere og der skal i 2011 investeres i et nyt ledelsesinformationssystem. I 2010 er de politiske udvalg blevet præsenteret for en manuelt udarbejdet udgave af ledelsesinformation. Hensigten er, at indkøbe et ledelsesinformationssystem til organisationen med henblik på at kunne udtrække data hurtigt og let. Det forventes, at opbygningen af ledelsesinformationssystemet skal foregå i etaper. I 2011 vil der i første omgang indkøbes et system til det specialiserede socialområde. Nye administrative systemer Fredensborg Kommune skal i udbud med kommunens administrative IT systemer, dvs. Løn- og personaleadministrationssystem, Økonomi- og debitorsystem samt indkøbssystem. Der sigtes på at kommunen skal have nyt løn og personale- og økonomisystem pr. 1. januar Indsats til bekæmpelse af socialt bedrageri Der er fortsat i budgettet for afsat ressourcer til bekæmpelse af socialt bedrageri. Både i 2009 og 2010 har det vist sig, at Kontrolgruppen indhenter besparelser for større beløb end omkostningerne til at aflønne kontrolgruppen. Udgifterne til kontrolgruppen er ca. 1.2 mio. Lean I Fredensborg Kommune arbejdes med Lean med det formål at effektivisere organisationen, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt og med henblik på at styrke forandringskulturen i organisationen. Arbejdet med Lean tilpasses løbende de udfordringer som organisationen står overfor. Digitalisering og selvbetjeningsløsninger Kommunen har i 2010 lagt betydelige ressourcer i arbejdet med digital borgerbetjening herunder med Edag3 og anskaffelse af tilgængelige selvbetjeningsløsninger. Herudover er kommunen fx i gang med at implementere selvbetjeningsløsningen straks svar på de borgerrettede serviceområder. Med denne løsning kan borgere selv søge svar og sagsbehandling hos Kommunen. I lyset af områdets væsentlige betydning for kommunens servicetilbud til borgerne og for at udnytte områdets store effektiviseringspotentiale gennemføres pr. 1. januar 2011 en organisatorisk ændring i kommunen, hvor digitalisering og effektivisering organisatorisk kobles med IT-driften. Formålet er at prioritere en udnyttelse af tilgængelige serviceteknologier etc. Samtidig ønsker kommunen af følge best practice på området. Fx. implementerer kommunen i øjeblikket, som en af de første i landet, en virtuel adgang for elever og personale på skoleområdet, som muliggør at alle programmer, inkl. skolernes særlige pædagogiske it-værktøjer, kan tilgås fra en uvilkårlig pc med internetadgang. Økonomi Der er foretaget væsentlige besparelser på Borgerservice, administration og politisk støtte i budgettet for Ligeledes er der fra tidligere år budgetlægning indlagt en generel nedjustering af budgettet, som sker årligt via en lavere prisfremskrivning, end den faktiske udvikling i priserne i samfundet berigtiger. Derfor fremstår budget 2011 med et budget som er 16 mio. kr. lavere end korrigeret budget Besparelserne i budget udgør en større omprioritering, som byrådet har foretaget for at sikre budgettet til en række nye udfordringer i kommunens samlede økonomi. 56

59 Sekretariater og forvaltninger er i den forbindelse i budget 2011 blevet reduceret med samlet 11, 5 mio. kr. (og yderligere ca. 2 mio. kr. i nedjusteret prisudvikling.) Heraf er de 5 mio. kr. pr år egentlige personalebesparelser svarende til ca. 11½ fuldtidsstillinger. Hertil kommer at Direktionen vil arbejde med at iværksætte forskellige effektiviseringsindsatser. Der er budgetlagt med besparelser for 3 mio. kr. årligt ved en øget effektiviseringsfokus. Et yderligere effektiviseringstiltag er en beslutning om at styrke kommunens indkøbsfunktion og derved skabe en øget gevinstrealisering på ½ mio. kr. i 2011 og 1 mio. kr. i de efterfølgende år. Administrationen kan yderligere foretage besparelser på 3 mio. kr. på personalebudgettet ved at sikre at medarbejderne afholder den 6. ferieuge, som medarbejderne overenskomstmæssigt har mulighed for. Alternativt skal kommunen nemlig udbetale beløbet til medarbejderne som ikke afholder ferieugen. Endeligt er der i 2011 besluttet besparelser i den politiske betjening på kr. årligt. Der er samtidig taget beslutning om i 2011 at sætte penge af til at foretage en fattigdomsundersøgelse i kommunen. Undersøgelsen skal kortlægge omfanget af fattigdom og antallet af udsatte i kommunen og dermed skabe et oplyst grundlag for indsatsen på området. Et andet nyt initiativ i budgettet for 2011 er at der skal udarbejdes en tilgængelighed guide i kommunen. Guiden skal give et samlet overblik til personer med fysisk handicap over tilgængelighed overalt i kommune, herunder f.eks. i kommunens institutioner, til fritidsfaciliteter, på museer mv. ØKONOMI Borgerservice, administrativ og politik støtte kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Fælles formål Driftssikring af boligbyggeri Kirkegårde Andre sundhedsudgifter Forsikringer på konto Øvrige sociale formål Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre og pilotcentre Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Udvikling af menneskelige ressourcer Erhvervsservice og iværksætteri Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 57

60 Politikområde 17 Finansiering Politikområdet omfatter indtægtssiden i Fredensborg Kommunes budget, samt pleje af aktiv- og passivsiden. De største indtægter stammer fra Skatter, statstilskud og kommunal udligning. Passiverne omfatter kommunens samlede låneportefølje både langfristede lån og leasinggæld vedrørende et salg og tilbageleje arrangement på 5 af kommunens skoler. Aktiverne dækker kapitalforvaltning af deponerede midler fra salget af de fem skoler i salg og tilbageleje arrangementet. Udgifts- og serviceniveau Kommunale Skatter Indkomstskatten blev i budget 2011 fastsat til 25,4%, og grundskyldspromillen 24,65. Begge satser er således uændret i forhold til niveauet sidste år. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er imidlertid fastsat til 0,66 procent i 2011, svarende til en stigning på 0,05 %. Politiske målsætninger Politikområdet har følgende politiske målsætninger: Ny finansiel styringspolitik: I foråret 2010 blev vedtaget en ny finansiel styringspolitik for Fredensborg Kommune. Langfristet gæld Der er i kommunens politik for finansiel styring opstillet retningslinjer for lånetype og længde, når der optages nye lån, endvidere er der rammer for rentesikringsaftaler. Det gælder både andelen af gælden der skal afdækkes, samt længden på denne afdækning. Håndteringen af den samlede gæld (lån) på 557 mio.kr. pr samt leasinggæld på 397 mio. kr., sker efter disse retningslinjer. Kapitalforvaltning De fem skoler i salg og tilbageleje arrangementet indbragte ved salget i mio.kr., der blev deponeret og efter udbud fordelt hos tre kapitalforvaltere. Afkastet herfra finansierer den årlige leasingydelse. Den finansielle politik sætter retningslinjer for hvilken type obligationer der må investeres i. Afkastet fra obligationerne opstår når de ændrer værdi ved kursfald og stigninger. Den finansielle politik indeholder derfor også rammer for kursfølsomheden, ved investering af obligationer. KL vedr. landsplan Fredensborg Kommune har et beskatningsgrundlag som er højt både i forhold til landet som helhed og i forhold til region Hovedstaden. Beskatningsniveau budget Indeks. Beskatnngsniveau budget Niveau i hele kr. pr borger. Ser man på opgørelsen af kommunens ressourcepres ses det, at Kommunens udgiftsbehov set i relation til kommunens økonomiske muligheder, er mindre end i landet som helhed, men støre end gennemsnittet for region Hovedstaden. 58

61 Ressourcepres budget 2010, indekseret: Ved budgetlægningen for 2010 var opretning af driftsbalancen derfor i fokus, og der blev gennemført besparelser samtidig med at skatten blev hævet. Gennem 2010 lykkedes det at få hævet den gennemsnitlige likviditet. På diagrammet nedenfor kan det ses at den gennemsnitlige likviditet steg til 70,2 mio.kr (røde streg). Kassebeholdning Ressourcepresset viser hvor store udgiftsbehovene er i forhold til kommunens ressourcegrundlag, dvs. at det er beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder. Balanceindikatoren er defineret som forholdet mellem beskatningsniveauet og udgiftspresset. Indekset viser, om beskatningsniveauet er tilstrækkeligt til at dække de skattefinansierede nettodriftsudgifter, givet det ressourcegrundlag som kommunen har. En balanceindikator under 100 indikerer en ubalance, hvor kommunen er nødsaget til at hæve skatten og/eller reducere udgifterne. Fredensborg Kommune har en langfristet gæld pr. borger som ligger på niveau med landet som helhed. Både region Hovedstaden og Sammenlignelige kommuner har en højere gæld pr. borger. Perspektiver for området Kassebeholdning Gennem 2009 oplevede Fredensborg Kommune et fald i kassebeholdningen, som en konsekvens af driftsunderskud. På diagrammet nedenfor kan det ses, hvordan den gennemsnitlige likviditet faldt fra et niveau på 80,7 mio.kr. ved årets indgang til 12,4 mio.kr. ved årets udgang (røde streg). I 2011 og 2012 er et stort skolebyggeri (skolen ved Vilhelmsro) i Fredensborg planlagt, og de to år er budgetlagt med et kassetræk på henholdsvis 28,8 mio.kr. og 24,9 mio.kr., på grund af finansiering af dette byggeri. Underskuddene kompenseres dog med en kasseopbygning i 2013 og 2014 på henholdsvis 33,7 mio.kr. og 23,3 mio.kr., samlet er der tale om en netto kasseopbygning på 3,3 mio.kr. gennem budgetperioden Budget , Kassepåvirkning i mio. kr. Lån Adgangen til at optage lån er baseret på dispensationer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til forstærket vedligeholdelse af skoler, ældrecentre og børneinstitutioner, samt ved udnyttelse af den automatiske låneadgang til energibesparelser og ejendomsskat. I overslagsårene er låntagningen primært baseret på forventede dispensationer til Ny Asminderød Skole. Det er et politisk besluttet mål i den finansielle politik at få nedbragt kommunens langfristede gæld. Nye lån og afdrag

62 I 2011 optages der dog flere lån end der afdrages og den samlede gæld øges, men i resten af budgetperioden frem til 2014 er det omvendt der afdrages mere end der optages. Samlet set afdrages der netto 82, 8 mio. kr. i perioden fra Beløbet svarer til at skatten kunne sænkes med et helt procentpoint fra nu 25,4 % til 24,4%. Fortsættes låneafdragene fremadrettet, forventes kommunens samlede gæld at være halveret i ( pr på 272 mio. kr.) Afdragsprofil langsigtet gæld De årlige ydelser til renter og afdrag på den langfristede gæld udgør i budget sammenlagt 280 mio. kr. Hvis Fredensborg Kommune ikke havde disse udgifter til gæld, ville der kunne investeres eller laves service for ca. 70 mio.kr. årligt. ØKONOMI Finansiering kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Udgifter til leasing på folkeskoler Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Renter af langfristede tilgodehavender Renter af udlæg vedrørende forsyning svirksomheder Renter af kortfristet gæld til staten Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af langfristet gæld Renter Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Skatter Forskydninger i likvide aktiver Forskydninger i langfristet gæld Øvringe forskydninger Balanceforskydninger Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 60

63 Politikområde 18 Anlæg Politikområdet dækker dels over anlægsprojekter i Fredensborg Kommune fordelt på alle politikområder, dels over kommunens køb og salg af grunde- og ejendomme. Politikområdet har til formål, at varetage kommunens anlægsinvesteringer samt at tilpasse behovet for lokaler og arealer til kommunale formål, boliger mv. i henhold til Byrådets beslutninger. betød at Fredensborg Kommune gik fra at have det 4. laveste anlægsniveau til det 15. laveste anlægsniveau sammenlignet med landets øvrige kommuner. I budgetperioden får Fredensborg Kommune et væsentlig højere anlægsinvesteringsniveau, hvilket primært kan henføres til byggeriet af ny skole ved Vilhelmsro. Bruttoanlægsudgifter pr. indbygger Politiske målsætninger Byrådet har med budgetvedtagelsen for vedtaget følgende målsætninger for området: Fra budget 2014 uafhængighed af grundsalgsindtægter Fra 2014 skal budgettet være uafhængigt af grundsalgsindtægter. Finansieringen af anlægsrammen skal således fremover baseres på et overskud på driftsbudgettet. Der er i de første år af perioden forudsat salgsindtægter på samlet 110 mio. kr. Anlægsprojekter igangsættes først ved realisering af finansiering Anlægsprojekter inden for anlægsrammen på i alt 6 mio. kr. i 2011, stigende til 10 mio. kr. i 2013, sættes først i gang, når den forudsatte finansiering er realiseret. En realiseret finansiering sker enten ved overskud på driftsbudgettet, tilskud eller låneadgang (eksempelvis via Kvalitetsfonden) eller salg af grunde eller ejendomme. Det medfører, at udeblevne eller forsinkede salgsindtægter bidrager til en tilsvarende forskydning af de projekter, som indtægterne skal finansiere. Udgifts- og serviceniveau Fredensborg Kommune har i en række år haft et meget lavt investeringsniveau på anlægsområdet pr. indbygger set i forhold til landsgennemsnittet. Det skyldes dels den seneste udvikling på ejendomsmarkedet, hvor salgsindtægter på grunde og ejendomme ikke blev indfriet som forventet, og dels kommunens generelle økonomiske udfordringer. I 2010 fik Fredensborg Kommune adgang til lånefinansiering via anlægspuljerne, hvilket Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet d. 5. oktober 2010 Note: regnskab , budget 2010 Perspektiver for området Klima- og energipulje Med dette års budgetvedtagelse har Byrådet sat handlinger bag ord med hensyn til at Fredensborg skal være en klimakommune. I budget er der afsat en klima- og energipulje på 17 mio. kr. til brug for klimatiltag, CO2-reducerende initiativer og energirigtige investeringer i de kommunale bygninger. Herudover er der afsat en låneramme på 18,5 mio. kr. i 2011 og 2012 til energirigtige investeringer. Udvidelse af plejeboligkapacitet En af de helt store udfordringer på anlægsområdet er, at kapaciteten på plejeboliger skal udvides i den kommende periode. Dette skyldes at antallet af ældre over 80 år stiger med ca. 20 procent fra 2010 til Derfor skal plejeboligkapaciteten udvides med 28 pladser fra 2012 og yderligere 37 pladser fra Der er til den første kapacitetsudvidelse afsat 8 mio. kr. til servicearealer i Ny Vilhelmsro skole Byrådet vedtog med Budget 2010 at opføre en ny skole ved Vilhelmsro. Byggeriet af skolen udgør 61

64 en af de store udgiftsposter i 2011 og 2012 hvor skolen opføres. vedligeholdelse af vejkapitalen Med sidste års budgetvedtagelse har Byrådet forstærket indsatsen til genopretning af kommunale ejendomme og vedligeholdelse af vejkapitalen. Denne indsats fortsættes i den kommende budgetperiode. Ekstra pladser på botilbuddene Der er med budgetforliget også afsat 5 mio. kr. i 2011 til modernisering og etablering af 8 ekstra pladser på botilbuddene Lindegården og Linden. Opgradering af hjælpemiddeldepot Herudover har Byrådet afsat 5 mio. kr. i 2011 til opgradering af hjælpemiddeldepotet i samarbejde med Helsingør Kommune og Nordsjællands Brandvæsen. Genopretning af kommunale ejendomme og Økonomi I tabellen nedenfor fremgår det, at regnskabsåret i 2009 endte med en merindtægt. Merindtægten i 2009 skyldes primært salget af Brønsholmdalparken samt salget af grunde og ejendomme i forbindelse med udskillelsen af Forsyningen A/S. Derimod forventes der højere anlægsudgifter i 2011 og 2012 end i resten af budgetperioden. At anlægsudgifterne er væsentlig højere i 2011 og 2012 end i 2010, 2013 og 2014 skyldes udgifter til skolebyggeriet, den ekstraordinære bygningsvedligeholdelse samt indsatsen til vedligeholdelse af vejkapitalen. ØKONOMI Anlæg kr. R 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Salg af grunde uspecificerede Etablering af multilegeplads Energirigtige investeringer Vedligeholdelse af Humlebækhallen Klima og energipulje Usserød Å - Færdiggørelse af regulativ Vedligeholdelse af vejkapitalen Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger Skolen ved Vilhelmsro Bibliotek Kokkedal Ekstraordinær bygningsvedligeholdelse Bygningsvedligeholdelse Jellerød Børnegård Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Forbedring af hjælpemiddelsdepot Ombygning af Lindegården Ramme til øvrige anlægsinvesteringer Politikområdet total er i årets priser, er i 2011-priser 62

65 Hovedoversigt Hovedoversigten viser, hvordan årets resultat fordeler sig på hovedposterne Drift, Anlæg, Renter, Finansforskydninger, afdrag på lån samt finansiering. Hovedoversigten er opstillet ud fra Velfærdsministeriets formkrav, således at det er muligt at se årets resultat på kommunens hovedkonti. Årets resultat fremgår af hovedoversigten, enten som en kassetræk (merforbrug). Hovedoversigt Netto i kr./2011 priser Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og indfrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.m Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.m A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og indfrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.m Fællesudgifter og administration m.m B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT Pris- og lønstigning vedr. hovedkonto 0-6 (bo-årene) C. RENTER I ALT D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiviteter Øvrige balanceforskydninger D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN I ALT A+B+C+D+E+ PRIS- OG LØNDSTIG- NINGER VEDR. HOVEDKONTO F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiviteter Optagne lån Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter F. FINANSIERING I ALT BALANCE

66 Hovedoversigt Netto i kr./2011 priser Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og indfrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.m Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.m A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og indfrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.m Fællesudgifter og administration m.m B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT Pris- og lønstigning vedr. hovedkonto 0-6 (bo-årene) C. RENTER I ALT D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiviteter Øvrige balanceforskydninger D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN I ALT A+B+C+D+E+ PRIS- OG LØNDSTIG- NINGER VEDR. HOVEDKONTO F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiviteter Optagne lån Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter F. FINANSIERING I ALT BALANCE

67 Bevillingsoversigt Bevillingsoversigt kr DRIFT Natur og miljø Kommunale grønne områder Veje og trafik Kommunale ejendomme Fritid og erhverv Skole Unge og integration Børn Kultur og turisme Udsatte børn og unge Beskæftigelse Sundhed og forebyggelse Pleje og omsorg Handicap og socialpsykiatri Beredskab Borgerservice, administrativ og politisk støtte Finansiering ANLÆG Byudvikling af Humlebæk Syd Diverse arealer til salg ikke specificeret Etablering af multilegeplads Energirigtige investeringer Vedligeholdelse af Humlebækhallen Klima og energipulje Usserød Å - Færdiggørelse af regulativ Vedligeholdelse af vejkapitalen Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger Fælles udgifter og indtægter Skolen ved Vilhelmsro Bibliotek Kokkedal Fællesudgifter og -indtægter Bygningsvedligeholdelse Jellerød Børnegård Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Forbedring af hjælpemiddelsdepot Ombygning af Lindegården RENTER BALANCEFORSKYDNINGER Forskydninger i likvide aktiver Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning Forskydninger i kortfristet gæld til staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt

68 Bevillingsoversigt kr AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER Forskydninger i langfristet gæld FINANSIERING Tilskud og udligning Skatter Forskydninger i langfristet gæld PL-puljen

69 Specifikation af bevilling Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 01 Natur og miljø Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Vedligeholdelse af vandløb Diverse vedligeholdelsesarbejder Konsulentbistand Tilskud til foreninger, udsætning af fiskeyngel 5 80 Fælles formål Apparatur og instrumenter Indkøb af materialer i f.b.med kampagner m.v Naturpleje og naturbeskyttelse Maskiner og materiel Bærbare batterier Vandanalyser m.v Tilsyn med spildevandsanlæg og drænledninger Vandindvinding Ekstern bistand i forbindelse med grundvand og v vandindvinding Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Fælleskommunalt miljøsamarbejde Konsulentbistand Skadedyrsbekæmpelse Administrationsbidrag Forrentning Rottebekæmpelse Kommunale grønne områder Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Boligformål Forpagtningsafgifter Husleje 1 04 Offentlige formål Husleje Udenomsarealer Ubestemte formål Forpagtningsafgifter m.v Udenomsarealer Beboelse Husleje Udenomsarealer Varme Budget 2011 reduktion Erhvervsejendomme Vicevært Indtægter Udenomsarealer Andre faste ejendomme Indtægter Husleje Udenomsarealer

70 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 20 Grønne områder og naturpladser Bjørneklo Indtægter Udenomsarealer Andre fritidsfaciliteter Fast ejendom Udenomsarealer Sandflugt Udenomsarealer 6 71 Vedligeholdelse af vandløb Arbejde udført af Park og Vej Undervisning og kultur Folkeskoler UDENOMSAREALER Museer Udendørsarealer Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles formål Udendørsarealer Udendørsarealer, bestillerpulje Ældreboliger Udenomsarealer Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Udenomsarealer Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Udenomsarealer 7 06 Fællesudgifter og administration m.v Administrationsbygninger Udenomsarealer Indendørs beplantning Veje og trafik Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Strandområder Udenomsarealer Sandflugt Diverse vedligeholdelsesarbejder Transport og infrastruktur Driftsbygninger og -pladser Kontorhold Administrationsudgifter Vedligeholdelse af araler på Møllevej og B Bakkegårdsvej Vedligeholdelse af bygninger Drift af automater Rengøring Husleje El, gas og vand Skatter og afgifter Øvrige fælles funktioner Teknikervagt m.v Personale Kursusudgifter Værkstedsfunktion Drift af maskiner og materiel

71 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 033 Varekøb Entreprise (kontrakt) Vejvedligeholdelse m.v Arealerhvervelse Bestillerpulje Klimakommune Rabatter langs veje og stier Vejafvanding Vejafmærkning (striber) Afgift for særlig råden over vejareal Vejinventar (Skilte, bomme, steler, bænke b u busstoppesteder m.v.) Buslæskærme Park og Vej Ukrudtsbekæmpelse Renholdelse af faste belægninger Skrotbiler Broer, tunneller m.v Afgift til levering af affald Vejbelysning Bekæmpelse af graffiti Handicapforbedringer Landinspektør Indkøb af materialer til trafikkampagne Irmatorvet Leje af DSB-arealer Forsikringer 1 12 Belægninger m.v Slidlag på kørebaner m.v Reparation af belægninger på kørebaner m.v Asfaltreparationer Vintertjeneste Glatførebekæmpelse Materiel indkøb og vedligeholdelse Snerydning Vintertjeneste, vagt og beredskab samt IT og v vejrstation Busdrift Busdrift, herunder individuel handicapkørsel udført af p private Kommunale ejendomme Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Boligformål Vedtagne korrektioner Ejendomsskat m.v Varme Vand Renovation Energi Erhvervsformål Ejendomsskat m.v Vand Offentlige formål Ejendomsskat m.v Vand 4 69

72 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 05 Ubestemte formål Ejendomsskat m.v El Vand Fælles formål Værkstedsvogn Landinspektør Administration Rengøring Bygningsvedligeholdelse Budget Beboelse Husleje Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Erhvervsejendomme Husleje Ejendomsskat m.v Andre faste ejendomme Ejendomsskat m.v Varme Vand Renovation Grønne områder og naturpladser Ejendomsskat m.v Varme Vand Stadion og idrætsanlæg Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Idræts- og svømmehaller Rengøring Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Andre fritidsfaciliteter Rengøring Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Foranstaltninger i øvrigt Offentlige toiletter tilskud SlettenHavn rengøring Rengøring Ejendomsskat m.v. 6 70

73 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 710 El Vand Renovation 6 95 Redningsberedskab Det kommunale redningsberedskab Rengøring Ejendomsskat m.v El Vand Renovation 9 02 Transport og infrastruktur Driftsbygninger og -pladser Rengøring Undervisning og kultur Folkeskoler RENGØRING VED EG Pavillionleje Asminderød Skole EJENDOMSSKAT M.V EL VARME VAND RENOVATION INDVENDIG BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE KE Legepladser Energi Skolefritidsordninger El Varme Folkebiblioteker Rengøring Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Museer Bygningsvedligeholdelse Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Biografer Ejendomsskat m.v Vand Renovation Teatre Ejendomsskat m.v El Vand Renovation 5 64 Andre kulturelle opgaver Varme Vand 1 71

74 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 765 Budget Ungdomsskolevirksomhed Rengøring EDC Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles formål Vedligeholdelse af køkkener Legepladser Energi Dagpleje Rengøring Ejendomsskatter m.v El Opvarmning Vand Renovation 6 12 Vuggestuer Rengøring El Opvarmning Renovation Indvendig bygningsvedligeholdelse KE 7 13 Børnehaver Rengøring Ejendomsskat m.v El Opvarmning Vand Renovation Indvendig bygningsvedligeholdelse KE 6 14 Integrerede daginstitutioner Rengøring Ejendomsskat El Opvarmning Vand Renovation Indvendig bygningsvedligeholdelse KE Fritidshjem Rengøring Ejendomsskat m.v El Opvarmning Vand Renovation Indvendig bygningsvedligeholdelse KE Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Rengøring Ejendomsskat m.v El

75 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 711 Opvarmning Vand Renovation Indvendig bygningsvedligeholdelse KE Særlige dagtilbud og særlige klubber Rengøring Ejendomsskat m.v El Opvarmning Vand Renovation Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Rengøring El Opvarmning Renovation Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, p Private Skatter og afgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Rengøring Ejendomsskat m.v El Vand Renovation Døgninstitutioner for børn og unge Rengøring Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovering Ældreboliger Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Rengøring Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Rengøring Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99)

76 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 703 Husleje El Varme Vand Beskæftigelsesordninger Rengøring Fællesudgifter og administration m.v Administrationsbygninger Rengøring, Rådhuset m.v Bygningsvedligeholdelse Ejendomsskat m.v El Varme Vand Renovation Energi Fritid og erhverv Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Stadion og idrætsanlæg Vedtagne korrektioner Personale Administrationstilskud Arealer og pladser Drift af stadionanlæg Driftstilskud a'conto Lokaleudgifter Rengøring Vedligeholdelsesaftale Karsemosegård Indvendig vedligeholdelse Inventar og materiel Udenomsarealer Idræts- og svømmehaller Vedtagne korrektioner Halinspektør Administrationstilskud Driftstilskud a' conto Arealer og pladser Rengøring Indvendig vedligeholdelse Vedligeholdelse af EDB- lokale Timetalskøb Ekstraordinær vagtordning Tilskud Andre fritidsfaciliteter Rengøring Administration Inventar Pulje til drift Husleje Indvendig vedligeholdelse Transport og infrastruktur Lystbådehavne m.v Personale - opsyn Refusion-Barsels og sygefraværspulje

77 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 025 Oprensning af havneindløb Renholdelse - Miljøstation m.v Havnekontor El og vand til havnens bruger Nivå Bådelaug - Klubhus, rengøring af bad/toilet Nyanskaffelser Havnefogedfartøj (Båden "DORY") Vagtordning sommernætter Vedligeh. af fortøjningspladser Gæstepladsleje Ventelistegebyr Betaling for elforbrug vinter Faste bådpladser sommer/vinterleje Beregnede renter af kommunens udlæg Undervisning og kultur Andre kulturelle opgaver Streetbasket Refusion-Barsels og sygefraværspulje Fælles formål Betaling for pensionister Betaling til/fra kommuner - voksenundervisning Tilskud til læreres videreuddannelse Fælles foreningsarrangementer Folkeoplysningsudvalget Start- og udviklingspuljen % ramme til nye initiativer Folkeoplysende voksenundervisning Puljebeløb til folkeoplysende voksenundervisning Handicapforanstaltninger 6 73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Vedtagne korrektioner Medlemstilskud Ledertilskud Lejrtilskud Tilskud til foreninger og formål Revision af foreninger Lokaletilskud Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende f foreningsarbejde Lokaletilskud til oplysningsforbund mv Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Tilskud til børnekomiteen Handicapkørsel Driftstilskud, klubhus på Nokken Leje af Nivåhøj Bådpladsleje Lederløn og sekretærløn - dramaskole Undervisningspersonale Administration Inventar Deltagerbetaling Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Personale

78 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 500 Materiale- og aktivitetsudgifter Kvarterhus - drift Fællesudgifter og administration m.v Kommissioner, råd og nævn Folkeoplysningsudvalg Erhvervsservice og iværksætteri Tilskud til erhvervsråd Virksomhedsbesøg Erhvervsinitiativer Skole Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Stadion og idrætsanlæg Inventar og materiel Forpagtning Tilskud Undervisning og kultur Folkeskoler Sekretariat og ledelse Konsulentteam Kompetence og skoleudvikling Personalerelaterede udgifter Elevrelaterede udgifter Udgifter vedr. arealer og bygninger Justering af budget - Ullerød Skolen PUC PERSONALE TEKNISK PERSONALE RENGØRING VED EDC RENGØRING VED EG KANTINEDRIFT MATERIALE- OG AKTIVITETSUDGIFTER UNDERVISNING / ELEVAKTIVITETER UNDERVISNING/ELEVAKTIVITETER UNDERVISNING Haver til maver Foranstaltninger (Omstillingspulje) INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Pulje - Finansiering af centralt driftsbudget vedr. P P Pc/Telefoni til Lov- og cirkulæreprogram (2008) Syge- og hjemmeundervisning Hospitalsundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Personale Administration Rengøring Inventar Testmateriale Skolefritidsordninger Søskenderabat Fripladser i skolefritidsordninger Annoncer - fælles Manglende forældrebetaling Betaling til/fra kommuner

79 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 092 Forældrebetaling incl. fripladser ogsøskenderabat Indførelse af yderligere 2 lukkedage Overføres til Budget til fordeling Personale Materialer og aktivitetsudgifter Forældrebestyrelsesarbejde Rengøring Administration Pædagogiske materialer Andre pasningsudgifter IT, maskiner og materiel Legepladser Indvendig vedligeholdelse Besparelser budget Befordring af elever i grundskolen Befordring af elever i grundskolen Befordring af syg- og tilskade- kommende elever Tilskud til elevers befordring Befordring af børn til andre kommuners folkeskoler Befordring af børn til specialunder-visning udenfor k k kommunen Befordring af PPR-elever KFS Skolekørsel/ Movia Skoleflekstrafik KFS Administration Specialundervisning i regionale tilbud Objektiv finansiering af regionale tilbud Køb af pladser Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, s s stk. 2 og Lægeordinerede støttetimer Allerød Fredensborg Frederikssund Hillerød Helsingør Betaling for spec.undervisning af skoleelever på p p privatskoler Betaling for spec.undervisning af skoleelever på d d dagbehandling- og Betaling og opkrævning for spec. undervisning af p p plejeanbragte elever Undervisning og hjælpemidler til integrerede elever i k k kommunens Kommunikationscentret (børn i den skolepligtig alder) Pulje, indirekte omkostninger, tilgåede institutioner Personale Elevrelaterede udgifter Administration Materiale- og aktivitetsudgifter Undervisning / Elevaktiviteter Reduktioner budget Puljer udenfor institutionens rammebudget Bidrag til statslige og private skoler

80 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 001 Elever i frie grundskoler samt grundskoleafdelinger v ved private Skolefritidsordninger ved frie grundskoler Kommunale tilskud til frie grundskoler Efterskoler og ungdomskostskoler Efterskoler Ungdomsskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Personale Produktionsskoler Grundtilskud til produktionsskoler Lov- og cirkulæreprogram (2008) 1 45 Erhvervsgrunduddannelser Skoleydelse Fællesudgifter Refusion-Barsels og sygefraværspulje Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles formål Personale Særlige dagtilbud og særlige klubber Allerød Fredensborg Frederikssund Hillerød Helsingør Privat inst Betaling og opkrævning for særlige dagtilbud til p p plejeanbragte elever Pulje, indirekte omkostninger, tilgåede institutioner Forældrebetaling inkl. tilskud, særlige dagtilbud (pgf ) Personale Pulje Rengøring, hovedrengøring Annoncer Betaling til andre offentlige myndigheder (og private t tilbud) Puljer udenfor institutionens rammebudget Fællesudgifter og administration m.v Kommissioner, råd og nævn Skolebestyrelser Unge og integration Undervisning og kultur Folkeskoler SSP Ungdommens Uddannelsesvejledning Personale Drift UU Øresund Lov- og cirkulæreprogram (2008) Ungdomsskolevirksomhed Personale Rengøring Rammebeløb Klubkontingent

81 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 510 Administration Inventar og AV-udstyr Materiale- og aktivitetsudgifter Kiosk Aktiviteter Ungdomskulturhus Almene hold Rejser og ture Ung med mening Drift af bus Leasing af bus Skolebod Kantine Husleje Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Forsikringer Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Inventar Øvrige sociale formål Frie aktivitetsmidler Personale Projekter Fællesudgifter og administration m.v Kommissioner, råd og nævn Ungdomsskolebestyrelse SSP udvalg Børn Undervisning og kultur Sprogstimulering for tosprogede børn i f førskolealderen Personale Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles formål Fripladser i kommunal dagpleje Fripladser i vuggestuer Fripladser i børnehaver Fripladser i integrerede institutioner Fripladser i fritidshjem Fripladser i klubber og andre socialpædagogiske f fritidstilbud Søskendetilskud Tilskud til forældre, der vælger privat pasning ( 80 i d dagtilbuds Betaling til/fra kommuner - fritvalg Personale Sprogscreening af 3-årige Abonnement tyverianlæg Karlebo inst Bysamfund Hjemmesider til fordeling Overføres til

82 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 798 IT-pulje til fordeling Demografisk udvidelse Kapacitetstilpasning Børnedirektørens pulje Diplom for pædagoger Daginstitutionsbestyrelser Obligatorisk madordning Pulje vedr. social profil Reduktioner budget Besparelser budget Dagpleje Forældrebetaling inkl. tilskud ( og i d dagtilbudslo Pulje vedr. børnene Personale Rengøring Beskæftigelsesmaterialer Inventar Husleje Vuggestuer Forældrebetaling inkl. tilskud ( og i d dagtilbuds Personale Materiale- og aktiviteringudgifter Andre pasningsudgifter Legepladser og inventar Indvendig vedligeholdelse Børnehaver Forældrebetaling inkl tilskud og i d dagtilbudsloven Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Andre pasningsudgifter Inventar Husleje Legepladser Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Udenomsarealer Forsikringer Ejendomsskat m.v El Opvarmning Vand Renovation Integrerede daginstitutioner Forældrebetaling inkl tilskud og 41-42, og Personale Rengøring Administration Materiale- og aktivitetsudgifter Skovbørnehaven Andre pasningsudgifter Forældrebetalt madordning 13 80

83 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 600 Inventar Grunde og bygninger Husleje Legepladser Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Udenomsarealer Ejendomsskat El Opvarmning Vand Renovation Fritidshjem Forældrebetaling inkl. tilskud ( og i Personale Rengøring Materiale- og aktivitetsudgifter Andre pasningsudgifter Inventar Husleje Legepladser Indvendig vedligeholdelse Udenomsarealer Besparelser budget Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Forældrebetaling inkl. tilskud ( og i Personale Rengøring Materiale- og aktivitetsudgifter Andre pasningsudgifter Inventar Husleje Legepladser Indvendig vedligeholdelse Udenomsarealer Særlige dagtilbud og særlige klubber Personale Pulje Materiale - og aktivitetsudgifter Andre pasningsudgifter Legepladser Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, p private Fripladstilskud til børn i privatinstitutioner (jf Andre private pasningsordninger Personale Rengøring EDC Materiale- og aktivitetsudgifter Andre pasningsudgifter Husleje Legepladser og inventar Indvendig vedligeholdelse El 21 81

84 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 711 Opvarmning Kultur og turisme Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Andre faste ejendomme Vedtagne korrektioner Undervisning og kultur Folkebiblioteker Personale Bøger m.v Andre udlånsmaterialer Lydavis Administration m.m PR og udsmykning Kulturelle arrangementer, voksne Kulturelle arrangementer, børn Inventar og kontormaskiner Biblioteksbil Udviklingspulje Betaling til/fra kommuner Indtægter Fast ejendom Husleje Ændret Biblioteksstruktur Pulje - Finansiering af centralt driftsbudget vedr. P Pc/Telefoni til Museer Tilskud Tilskud Kanal Tilskud Radio Humleborg Personale Bygninger 9 61 Biografer Indvendig vedligeholdelse Indtægter Teatre Fast ejendom Rengøring Refusion vedrørende børneteatre, egnsteatre og o o opsøgende teatre Musikarrangementer Vedtagne korrektioner Personale Administration Undervisningsmidler Lejrskole/stævner Arrangementer og koncerter Inventar Elevbetaling (statstilskud) Andre kulturelle opgaver Rammereduktion Pulje - andre kulturelle tilskud Kulturhus, Karlebo Kulturnat 57 82

85 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 060 Kunstfond Rengøring Fællesudgifter og administration m.v Kommissioner, råd og nævn Musikskolens bestyrelse 4 62 Turisme Turismevirksomhed Infostandere Turistformål Diverse tilskud Udsatte børn og unge Undervisning og kultur Specialundervisning i regionale tilbud Pulje, indirekte omkostninger, tilgåede institutioner Pulje, indirekte omkostninger Struktureform - f familieafdelingen Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles formål Fripladser i kommunal dagpleje Fripladser i børnehaver Fripladser i integrerede institutioner Fripladser i fritidshjem Fripladser i klubber og andre socialpædagogiske f f fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Personale Pulje Kommunikationscenteret Administration Klientafhængige udgifter Grunde og bygninger Udenomsarealer Overførsel mellem år (kun bevillingskonto) Betaling til andre offentlige myndigheder (og private t t tilbud) Puljer udenfor institutionens rammebudget Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Plejefamilier (pgf. 66, stk.1, nr.1) Netværksplejefamilier (pgf. 66, stk. 1, nr. 2) Opholdssteder for børn og unge (pgf. 66, stk.1, nr. 4) Kost og efterskoler (pgf. 66, stk.1,nr. 4) Eget værelse, kollegier eller kollegielignende o opholdssteder (pgf Skibsprojekter mv. (pgf. 66, stk. 1) Advokatbistand (pgf. 72) Lov og cirkulæreprogram 2009 (2010) Betaling (pgf g 160) Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale r r refusionsordning Refusion vedrørende advokatbistand Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den u u unges forhold

86 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( (pgf. 52, stk. 3, Familiebehandling eller behandling af barnets eller d den unges problemer Døgnophold for både forældremyndigheds- i i indehaveren, Aflastningsordninger ( 52, stk. 3, nr. 5) Personlig rådgiver (pgf. 52, stk. 3, nr. 6 og pgf. 76, s stk. 2 og pgf 76, Fast kontaktperson for barnet eller den unge (pgf. 5 52,stk. 3, nr. 7 og Fast kontaktperson for hele familien (pgf. 52, stk. 3, n nr. 7) Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat a arbejdsgiver Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, b behandling og Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med f foranstaltninger Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse u uden for hjemmet, Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i Lønninger Mødregruppen - adm Diverse udgifter vedrørende børnene Kørsel Refusion, barsels og Sygefraværspulje Uddannelse Sagssupervision Kontorhold Konsulenthonorar Omlægning af lokaliseringstilbud Rengøring Personale Finansiering vedr. PC / Telfoni Uddannelse, supervision og gæstelærer Puljebeløb til fællesaktiviteter Admninstrationsudgifter Inventar IT Køretøjer Vedligeholdelse Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale r r refusionsordning Døgninstitutioner for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og v v varig nedsat Døgninstitutioner for børn og unge med sociale a adfærdsproblemer (pgf Betaling (pgf. 159 og 160) Fast ejendom Refusion-Barsels og sygefraværspulje Administrative tjenesteydelser Pasningsordning og bilhold Familieaflastning Granbo Tour

87 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 125 Ledsageordning for voksne med nedsatfunktionsevne Hurlumhej / Molevitten Villekulla Fælles omkostninger og bilhold Skovlyst Skovriddergården ADHD Solistopgaver Personale Rengøring Administration Puljebeløb Forplejning Lov og cirkulæreprogram Udvendig vedligeholdelse Forsikringer Betaling til/fra kommuner/regioner Puljer udenfor institutionens rammebudget Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale r r refusionsordning Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Betaling til/fra andre offentlige myndigheder Betaling (pgf. 159 og 160) Nøddebakken, Egely, m.v Sociale formål Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat f funktionsevne Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved Refusion efter reglerne for den centrale r r refusionsordning på Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede f flygtninge med Betaling til/fra andre offentlige myndigheder Refusion vedrørende flygtninge med 100 pct. refusion Fællesudgifter og administration m.v Sekretariat og forvaltninger Tolkebistand Administrationshonorar plejeforeninger Beskæftigelse Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( (pgf ) Kvindekrisecentre (pgf. 109) Refusion vedrørende botilbud m.v. til personer med s s særlige sociale Introduktionsprogram m.v Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge Udgifter til danskuddannelse til ydelsesmodtagere i i ifølge Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister i i ifølge lov om Overskud sprogcenter

88 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 095 Resultattilskud for udlændinge, der har bestået en d danskprøve eller er Grundtilskud for udlændinge omfattet af i introduktionsprogrammet (pgf. 45, Refusion af udgifterne på gruppering Refusion af udgifterne på gruppering Introduktionsydelse Ydelse til udlændinge Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge Refusion vedrørende introduktionsydelse for u udlændinge Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde for u u udlændinge Personlige tillæg m.v Andre personlige tillæg pgf. 14, stk. 1 (pgf. 17, stk. 2) Briller, helbredstillæg pgf. 14a (pgf. 18) Medicin, helbredstillæg pgf. 14a (pgf. 18) Tandlægebehandling, helbredstillæg pgf. 14 a, stk. 1 ( (pgf. 18, stk. 1) Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, h h helbredstillæg Fodbehandling, helbredstillæg pgf. 14 a, stk. 4 (pgf , stk. 4) Varmetillæg med 75 pct. refusion pgf. 14, stk. 2 og 3 ( (pgf. 17, stk Refusion af varmetillæg Refusion af personlige tillæg og helbredstillæg Førtidspension med 50 pct. refusion Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. R refusion Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 5 50 pct. refusion Refusion vedrørende højeste og mellemste f førtidspension med 50 pct Refusion vedrørende almindelig og forhøjet almindelig f førtidspension Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter r regler gældende før Højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. R refusion Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 3 35 pct. refusion Betaling til andre offentlige myndigheder Refusion vedrørende højeste og mellemste f førtidspension med 35 pct Refusion vedrørende almindelig og forhøjet almindelig f førtidspension Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter r regler gældende fra Førtidspension med 35 pct. refusion Betaling til andre offentlige myndigheder Refusion vedr. førtidspension med 35 pct. refusion Sygedagpenge Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion Sygedagpenge uden refusion pga. manglende o opfølgning

89 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 003 Sygedagpenge med 50 pct. refusion Sygedagpenge med 65 pct. refusion, jf. 62, stk. 3,6 o og 7 i lov om Sygedagpenge med 35 pct. refusion, jf. 62, stk 3, i l lov om dagpenge Driftsudgifter ifm aktive tilbud tilmodtagere af s sygedagpenge med 50 pct Refusion af sygedagpenge med 50 pct.refusion Refusion af sygedagpenge og løntilskud med 65 pct. R refusion Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion (grp ) Refusion af sygedagpenge med 35% refusion Sociale formål Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn ( (Aktivloven, pgf. 83 og 84) Hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. (Aktivloven p pgf Hjælp til enkeltudgifter og flytning(aktivloven, pgf. 81 o og 85) Refusion efter reglerne for den centrale refusionso ordning på Kontanthjælp Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og s samlevende Særlig støtte med 35 pct. refusion (Pgf. 34 i Lov om a aktiv Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp til enlige f fyldt 25 år Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social p pension og Kontanthjælp og starthjælp til unge mv. med 35 pct. R refusion ( 25, stk Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35pct. refusion (pgf. 9 91, 93 og Betaling til andre offentlige myndigheder Refusion af kontanthjælp m.v. på grupperingsnr. 013, 0 016, 017, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Særlig støtte med 65 pct. refusion (pgf. 34 i Lov om a aktiv Godtgørelse med 50 pct. refusion (Lov om aktiv b beskæftigelsesindsats Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 m med 65 pct Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 med 65 p pct Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering med 6 65 pct. refusion Refusion af udgifterne med 65 pct. refusion på g gruppering 004, 010, Boligydelser til pensionister Tilskud til lejere Lån til ejere af en og tofamilieshuse Tilskud og lån til andelshavere m. fl Tilskud til lejebetaling i ældreboliger

90 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 091 Efterreguleringer Tilbagebetaling af lån og renter Betaling til andre offentlige myndigheder Refusion af boligydelse Boligsikring Boligsikring som tilskud Almindelig boligsikring Betaling til/fra kommuner Efterregulering Refusion af boligsikring og huslejetilskud efter pgf b Dagpenge til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 25 pct kommunalt bidrag Dagpenge i passive perioder, 50 pct.kommunalt bidrag Revalidering Revalideringsydelse med 65 pct. refusion (pgf. 52 i lov o om aktiv Tillægsydelser under revalidering med 50 pct. Refusion ( (Lov om aktiv Driftsudgifter ifm revalidering og uddannelsesa aktiviteter (lov om en Løntilskud i forbindelse med revalidendens ansættelse m med Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsp praktik med 65 pct Betaling til andre offentlige myndigheder Refusion af udgifter med 50 pct. refusion på gruppering Refusion af løntilskud og revalideringsydelser med 65 p pct Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i Driftsudgifter ifm aktive tilbud forpersoner på l ledighedsydelse samt Ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (pgf. 100, s stk Løntilskud til personer i løntil- skudsstillinger i målgrp. 2, nr.6, Ledighedsydelse under ferie med 50 pct. refusion (pgf e og 74 h) Driftsudgifter til personer i fleksjob, personer i l løntilskud Løntilskud på 1/3 af lønnen til personer i fleksjob med 6 65 pct Løntilskud på 1/2 af lønnen til personer i fleksjob med 6 65 pct Løntilskud på 2/3 af lønnen til personer i fleksjob med 6 65 pct Ledighedsydelse i visitationsperioden før første Ledighedsydelse mellem fleksjob med 35 pct. Refusion ( (pgf. 74 a, stk Ledighedsydelse under sygdom og barsel med 35 pct. R refusion (pgf Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion ifm. A aktive tilbud,

91 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 006 Refusion af udgifter til ledighedsy-delse og særlig y ydelse med 35 pct Refusion af udgifter til løntilskud til personer i fleksjob, Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige Vejledning og opkvalificering (inkl. Undervisningsm materialer) Bonusbetaling til andre aktører vedr. forsikrede ledige h henvist Driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige, jf. P pgf Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 p pct Personlig assistance til handicappede under efter- og Løntilskud til forsikrede ledige med75% refusion - s statslige og Løntilskud til forsikrede ledige med75 pct. refusion - p private Løntilskud med 75 pct. refusion - forsikrede ledige over 5 55 år i Løntilskud med 75 pct. refusion - forsikrede personer m med handicap, Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige med 100% r refusion, jf Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede med 1 100% refusion, Seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige m med 100 pct Jobrotation med 100 pct. refusion - forenklet p permanent ordning, jf Jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter a ansøgning) - til Tilskud til flaskehalsproblemer for forsikrede ledige jf. P pgf. 42 i Refusion af driftsudg. v. aktiveringaf forsikrede ledige, h herunder Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Løn til forsikrede ledige med løntilskud (lov om aktiv b beskæftig Refusion af løntilskud til kommunalearbejdsgivere med pct. refusion Beskæftigelsesordninger Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (Lov o om en aktiv Arbejdsmarkedsuddannelser (Lov om enaktiv b beskæftigelsesindsats pgf. 32, Andre uddannelser og andre korte vejledningsforløb ( (Lov om en aktiv Udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsm modtagere Udgifter til mentor, jf. lov om en aktiv beskæftigelses i indsats pgf Produktionsskoler (Lov om en aktiv beskæftigelsesi indsats 32, stk. 1) Refusion af driftsudgifter i f.m. aktiveringstilbud, u udd.aktiviteter

92 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 99 Øvrige sociale formål Budgetlægning Udgifter til husly (pgf. 80) Fællesudgifter og administration m.v Sekretariat og forvaltninger Puljemidler, vedr. LBR Pulje til LBR's virksomhed Projekter 6 12 Sundhed og forebyggelse Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsv væsenet Stationær somatisk Ambulant somatisk Praksissektoren (Sygesikring) Genoptræning under indlæggelse Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Ambulant specialiseret genoptræning (sundhedslovens p pgf. 140) Personbefordring Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut m.v Vederlagsfri fysioterapi Fysioterapi - specialist Ridefysioterapi Administrationsgebyr o.lign Indbetaling til fysioterapifonden Kommunal tandpleje Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne k klinikker Tandpleje 0-18 årige hos øvrige udbydere (private t tandlæger og andre Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne k klinikker Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere ( (private tandlæger Henviste patienter Afdrag på anlægsbevilling Lov og Cirkulæreprogram (budg. 2009) Pulje - Finansiering af centralt driftsbudget vedr. P Pc/Telefoni til Sundhedsfremme og forebyggelse Konsulentbistand Borgerrelaterede aktivitet Gang i Fredensborg Administration og uddannelse Patientrettet forebyggelse Personale Diverse udgifter, temadage, møder m.v Lønpulje - ledere Kommunikation/markedsføring Administration / revision Evaluering-ekstern Borgerrelaterede aktiviteter 90 90

93 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 810 Puljemidler fra Satspuljen (j.nr /4) Kommunal sundhedstjeneste Budgetforlig Personale Administration Medicin Inventar EDB - driftsudgifter på EDB Instrumenter Pulje - Finansiering af centralt driftsbudget vedr. P Pc/Telefoni til Andre sundhedsudgifter Kommunal Praksiskonsulent Kommunalt lægeligt udvalg Udvidet patientforsikring Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Øvrige sociale formål Projekter Fællesudgifter og administration m.v Kommissioner, råd og nævn Integrationsudvalg Patientklagenævnet 8 13 Pleje og omsorg Sundhedsområdet Andre sundhedsudgifter Kommunale udgifter til hospice-ophold Plejetakst for færdigbehandlede patienter Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Ældreboliger Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger Lejetab Grunde og bygninger Husleje Indvendig vedligeholdelse Varme Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp ( (hjemmehjælp) Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som m modtageren selv Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig ogpraktisk hjælp ( (hjemmehjælp), Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget f frit valg af Pulje til dyre enkeltsager til senere fordeling Betaling for personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) ( (Serviceloven Beboeres betaling for service Aktivitetsbaseret afregning Aktivitetsbaseret afregning Personale Administration Social- og sundhedsuddannelser Uddannelse 95 91

94 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 432 Brandmaterieleftersyn IT-Omsorgssystem Tilsyn med kommunens plejecentre Rammebeløb Betaling for taxakørsel til/fra dagcentret Salg af mad til Forsyningen (momsregistreret) Salg til øvrige institutioner Snerydning til pensionister Tilskud til drift af omsorgsklubber Udvikling af projekter, herunder udarbejdelse af h handicappolitik Demografipuljen (ikke konkretiseret udvidelse på æ ældreomnrådet) Kontrolforanstaltninger Advokatbistand Drift af biler Vagtcentral Grunde og bygninger Husleje Indvendig vedligeholdelse Udenomsarealer Servicecenter, andel af fællesudgifter Kommunens huslejebetaling for midlertidigt ophold Pulje til "Mere tid til den enkelte ældre" ( (ældrepuljemidler) Pulje til plejehjemsudbygning i Fredensborg Pulje - Finansiering af centralt driftsbudget vedr. P Pc/Telefoni til Pulje vedr. reduktion af eksterne vikarer Budgetforlig Administrative fællesskaber Budgetforlig 2011 Reduktion af hjemmesygepleje Budgetforlig 2011 Projekt reduceret sygefravær Lov- og Cirkulæreprogram 2009 Prisloft på madservice Pulje i forbindelse med omlægning af hjemmeplejen a aften/nat Betaling til/fra andre offentlige myndigheder Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale r refusionsordning Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende hjemmebesøg Plejehjem og beskyttede boliger Betaling til private/ selvejende plejehjem Betaling til/fra kommuner Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved p pasning af Løn og plejevederlag til pårørende, jf. servicelovens og Hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget h hjem, jf Øvrige sociale formål Støtte til frivilligt socialt arbejde ( 18) Handicap og socialpsykiatri Undervisning og kultur Specialpædagogisk bistand til voksne

95 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 002 Køb af pladser Lov-og Cirkulæreprogram(budget 2008)punkt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Specialundervisning(stu årige) Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsv væsenet Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Særlige dagtilbud og særlige klubber 32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med n nedsat Betaling til/fra kommuner/regioner Forebyggende indsats for ældre og handicappede Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til p personer med Refusion af af udgifter efter reglerne for den centrale Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og b befordring Reduktion vedrørende hjælpemidler Støtte til køb af bil mv. (Servicelovens pgf. 114) Optiske synshjælpemidler (Servicelovens pgf. 112) Arm- og benproteser (Servicelovens pgf. 112) Høreapparater til personer (Servicelovens pgf. 112) Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (Servicelovens p p pgf. 112) Inkontinens- og stomihjælpemidler (Servicelovens pgf ) Andre hjælpemidler (Servicelovens pgf. 112) IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder (Servicelovens p pgf. 112 og 113) Forbrugsgoder (Servicelovens pgf. 113) Hjælp til boligindretning (Servicelovens pgf. 116) Støtte til individuel befordring (Servicelovens pgf. 117) Betaling til/fra kommuner Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Konsulentbistand fra Kommunikationscentret jf. Lov o om social service Objektiv finansiering Personale Fast ejendom Opvarmning Inventar Administration Tjenestekørsel Budgetforlig Betaling til andre offentlige myndigheder Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ( (pgf ) Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ( (pgf. 110)

96 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 004 Refusion vedrørende botilbud m.v. til personer med s særlige sociale Alkoholbehandling og behandlingshjemfor a alkoholskadede Dagbehandling Døgnbehandling Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 o og Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og d derover Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og d derover Egenbetaling (pgf. 163, stk. 2) Lov-og Cirkulæreprogram(budget 2008) Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Længerevarende botilbud for personermed nedsat f f funktionsevne Længerevarende botilbud for sindslidende (pgf. 108) Pulje til handicapområdet Beboeres betaling for service Beboeres betaling for husleje Beboeres betaling for el og varme Budgetforlig (dobbelttilbud) Personale Køkken Kost Ydelser med brugerbetaling Administration Salg Klientafhængige udgifter Teamudgifter Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Beboers betaling Puljer udenfor institutionens rammebudget Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale r refusionsordning Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale p problemer Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og p psykisk Midlertidigt botilbud for sindslidende (pgf. 107) Personlig og praktisk hjælp (Pgf og 102) Personlig og praktisk hjælp 86 (eget hjem) Beboeres betaling (pgf. 163) Budgetforlig 107 (dobbelttilbud) Refusion-Barsels og sygefraværspulje Betaling til/fra andre offentlige myndigheder Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale r refusionsordning Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende (pgf. 9 99)

97 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 003 Ledsageordning for personer med nedsat funktionse evne (pgf Pulje - Finansiering af centralt driftsbudget vedr. P Pc/Telefoni til Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Beskyttet beskæftigelse til personermed særlige sociale p p problemer Beskyttet beskæftigelse til personermed nedsat f funktionsevne (pgf. 103) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige s sociale Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat f funktionsevne Aktivitets- og samværstilbud til sindslidende Sociale formål Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne ( (Serviceloven pgf 100) Refusion efter reglerne for den centrale r refusionsordning på Fællesudgifter og administration m.v Kommissioner, råd og nævn Handicapråd Beredskab Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Redningsberedskab Abonnementsafgift Reparation af brandhaner Personale Husleje Pulje - Finansiering af centralt driftsbudget vedr. P Pc/Telefoni til Budgetforlig Borgerservice, administrativ og politisk støtte Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Boligformål Forsikringer 1 05 Ubestemte formål Forsikringer 9 10 Fælles formål Værkstedsvogn 5 11 Beboelse Forsikringer Andre faste ejendomme Forsikringer Driftssikring af boligbyggeri Støtte til opførsel af boliger Grønne områder og naturpladser Forsikringer 4 31 Stadion og idrætsanlæg Forsikringer Idræts- og svømmehaller Forsikringer Andre fritidsfaciliteter 94 95

98 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 028 Fast ejendom Forsikringer Kirkegårde Underskud på gravstedslegater 1 80 Fælles formål Forsikringer 5 92 Foranstaltninger i øvrigt Forsikringer 2 95 Redningsberedskab Det kommunale redningsberedskab 7 03 Undervisning og kultur Folkeskoler Udgifter vedr. arealer og bygninger Forsikringer - personale FORSIKRINGER 6 04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Personale 3 05 Skolefritidsordninger Personale Specialundervisning i regionale tilbud Personale 1 08 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, s s stk. 2 og Personale Ungdommens Uddannelsesvejledning Forsikringer 1 50 Folkebiblioteker Personale Forsikringer - Kunstudstilling og løsøre Biblioteksbil Forsikringer Museer Forsikringer Biografer Forsikringer 6 62 Teatre Forsikringer 7 63 Musikarrangementer Personale Inventar 1 64 Andre kulturelle opgaver Kulturhus, Karlebo 1 76 Ungdomsskolevirksomhed Personale Løsøreforsikring Forsikringer Sundhedsområdet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 3 85 Kommunal tandpleje Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne k klinikker 3 88 Sundhedsfremme og forebyggelse 1 96

99 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 400 Personale 1 89 Kommunal sundhedstjeneste Personale 2 90 Andre sundhedsudgifter Begravelseshjælp Befordringsgodtgørelse Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fælles formål Personale Grunde og bygninger Dagpleje Personale Inventar Forsikringer 1 17 Særlige dagtilbud og særlige klubber Personale Administration Løsøreforsikring Forsikringer Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv It, inventar og materiel Forsikringer 4 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Personale Løsøreforsikring Fast ejendom Døgninstitutioner for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge med sociale a adfærdsproblemer (pgf Fast ejendom Administrative tjenesteydelser Administration Forsikringer 9 30 Ældreboliger Forsikringer Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Personale Drift af biler Vagtcentral Løsøreforsikring Forsikringer Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Personale Administration Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Personale Administration Forsikringer Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og p psykisk Forsikringer 3 53 Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) 2 97

100 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 422 Forsikringer 2 95 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Forsikringer 5 98 Beskæftigelsesordninger Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (Lov o om en aktiv 2 99 Øvrige sociale formål Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomss skatter o.lign Fællesudgifter og administration m.v Fælles formål Vedtagne korrektioner Økonomisk støtte til politiske partier Kommunalbestyrelsesmedlemmer Vederlag til borgmester og viceborg-mester Vederlag til udvalgsformænd og rådmænd Mødediæter, tillægs- og udvalgsvederlag Fast vederlag Pension til tidlige borgmestre Forsikringer Uddannelse Møder, rejser og repræsentation Telefon Avisabonnement EDB linier Kommissioner, råd og nævn Skolebestyrelser Folkeoplysningsudvalg Klageråd Handicapråd Huslejenævn Seniorrådet Beboerklagenævn Skatteankenævn Integrationsudvalg Patientklagenævnet Beredskabskommissionen Taxinævnet for region Hovedstaden Diverse diæter Valg m.v Fælles formål Folketingsvalg Kommunale valg Administrationsbygninger Forsikringer Sekretariat og forvaltninger Decentral Elevrefusion til senere fordeling Skader (udgifter/indtægter) Kontormaskiner og inventar Forsikringer og skatter Pulje - uansøgt afsked Pulje - ændrede pensionsformer Ændre lønskønsundhedskartel Lederlønspulje 1,25% 8 98

101 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 110 Pensioner Barselsvikarer Arbejdsgivernes elevrefusion Elever og udviklingstillinger Møder, rejser og repræsentation Licens fællesantenne Annoncer (fællesannoncer) Tjenestekørsel Personaleblad Frikøbs- og kompetencepulje til MED medlemmer m.v MED-uddannelse Kantinedrift (ex. løn) Medarbejderklub Kontorartikler Porto og fragt Grafisk afdeling KMD-aftale Hjemmeside og intranet Digitalt kortsystem (GIS) Digitalisering byggesagsarkiv IT-drift Ledelsesinformationssystem Risikostyring Miljøtilsyn, virksomheder Forbrugsafgifter, refusion Revision Konsulentbistand Tolkebistand Klagerådet Skorstensfejning Dansk Byplanlaboratorium Hegnssyn Faste borgermøder Flagalle Diverse indtægter Tomgangshusleje Kontingent, kommunale sammenslutninger Central andel af indkøbspolitik Tværgående kompetenceteams Pulje til udvikling af opgaveløsning Pulje til udvikling af virksomhed Direktionspulje til lønharmonisering- resultatløn og u uddannelse, konto Diverse gebyrer Lægererklæringer Øreafrundingskonto Rådhusvedligeholdelse/inventar Drift af Acadre Procesomkostninger internt i kommunen Arkiv Informationssikkerhed Personale Afdelingschefer

102 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 405 Tjenestekørsel Andre personaleudgifter Uddannelse/kurser Refusion-barsels og sygefraværspulje Kursus og inventar Kurser Annoncer Abonnement Kantinebestillinger/møder Politisk bevillingsreserve Budgetforlig Fattigdomsundersøgelse Lov og cirkulæreprogram Overhead Administration vedrørende jobcentre og pilotcentre Tolkebistand Lægeerklæringer personale Tjenestekørsel Refusion-Barsels og sygefraværspulje Tilskud modtaget fra staten Abonnementer Uddannelse og inventar Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Afgifter for spilleautomater Afgifter vedr. hyrevognskørsel 1 67 Erhvervsservice og iværksætteri Væksthuse Løn- og barselspuljer Dagpengerefusion -Sygefravær Finansiering af Barsels/sygefraværs-pulje - Kun b budgetkonto Seniorpolitiske initiativer Kompetenceudvikling Tjenestemandspension Udbetalinger af tjenestemand- pensioner, tidligere k kommunale Kommunale Tjenestemandspensioner Fra amtet Økonomistyrelsen(Den lukkede gruppe) Finansiering Undervisning og kultur Folkeskoler Udgifter vedr. arealer og bygninger Anlæg Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Boligformål Byudvikling af Humlebæk Syd Offentlige formål Diverse arealer til salg ikke specificeret Fælles formål Etablering af multilegeplads Energirigtige investeringer

103 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 31 Stadion og idrætsanlæg Vedligeholdelse af Humlebækhallen Fælles formål Klima og energipulje Vedligeholdelse af vandløb Usserød Å - Færdiggørelse af regulativ Transport og infrastruktur Vejanlæg Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger Undervisning og kultur Folkeskoler Fælles udgifter og indtægter Skolen ved Vilhelmsro Lønudgifter 3 50 Folkebiblioteker Bibliotek Kokkedal Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Integrerede daginstitutioner Fællesudgifter og -indtægter Bygningsvedligeholdelse Jellerød Børnegård Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Forbedring af hjælpemiddelsdepot Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Ombygning af Lindegården Renter Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer Kommunekreditobligationer Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto Pantebreve Aktier og andelsbeviser m.v Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt Vandforsyning Andre forsyningsvirksomheder Anden gæld Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank 1 67 Andre forsikringsselskaber Realkredit Kommunekredit Pengeinstitutter Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 8 5 Balanceforskydninger Balanceforskydninger Kontante beholdninger Aktier og andelsbeviser m.v Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud

104 Specifikation af bevilling kr. Udgift Indtægt 24 Indskud i landsbyggefonden m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Kommuner og regioner m.v Staten Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Afdrag på lån og leasing- forpligtelser Balanceforskydninger Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank Andre forsikringsselskaber Realkredit Kommunekredit Pengeinstitutter Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Finansiering Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Balanceforskydninger Kommunekredit

105 Tværgående Artsoversigt Den tværgående artsoversigt viser sammensætning af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter totalbudgettets udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling. ØKONOMI Tværgående Artsoversigt Budget kr. Udgifter Indtægter 1.0 Lønninger Fødevarer Brændsel og drivmidler Anskaffelser Øvrige varekøb Anskaffelser Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Renteudgifter Afdrag på lån Tilsvar Tilbagebetalte skatter Finansforskydninger Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Renteindtægter Låneoptagelse Generelle tilskud Statstilskud Finansforskydninger Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter

106 Taktoversigt ØKONOMI Takstoversigt Ældreområdet Betaling for taxakørsel tur/retur for visiteret kørsel til/fra dagcenter Betaling af transport (tur/retur) til og fra daghjem Midlertidigt ophold på plejecentre, pr. dag Madservice, hovedret og biret, Madservice, alene hovedret Valgfrie ydelser på plejecentre Morgenmad, pr. dag Middag, hovedret og biret, pr. dag Middag, hovedret alene, pr. dag Aftensmad, pr. dag Toiletartikler pr. mdr Rengøringsartikler pr. mdr Vask af alt tøj, pr. mdr Sundhedsområdet Betaling af transport (tur/retur) til visiteret træning på plejecentre Betaling ved selvtræning på plejecentrene pr. måned Egenbetaling for deltagere i omsorgstandpleje* Egenbetaling for deltagere i specialtandpleje* Børn Alder 0-2 årige pr. måned - Dagplejen Alder 0-2 årige pr. måned Alder 3-5 årige pr. måned Skovbørnehaven Skovlyset pr. måned Fritidshjem/SFO Fritidsklub klasse Mad 0-5 årige pr. måned 568 Unge Ungdomsklub pr. halvår

107 ØKONOMI Takstoversigt Byggesagsgebyrer Simple konstruktioner pr. m² Simple konstruktioner er om- og tilbygning af enfamiliehuse, anmeldelse af garager og udhuse under 50m², tilladelse til garager og udhuse mere end 50m² Enfamiliehuse pr. m² (statusændringer) Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avls- og Driftsbygninger af begrænset kompleksitet pr. m² Andre faste konstruktioner pr. stk Andre faste konstruktioner er antennemaster, vindmøller, skilte og nedrivning Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri pr. m² Ejendomsoplysninger Ejendomsoplysninger (takst udmeldt fra ministerium) BBR-oplysninger (takst udmeldt fra ministerium) Vurderings- eller ejendomsskatteattest (takst udmeldt fra ministerium) Øvrige områder Rottebekæmpelse (excl. moms) pr. ejendom pr kr.s ejendomsværdi 1,10 1,10 Afgift pr. m3 indvundet grundvand til staten 0,21 Udgår Afgift pr. m3 indvundet grundvand til kommunen 0,05 Udgår Vejsyn, takst for afholdelse Vejsyn, desuden mindst kr. pr. vejberettiget ejendom Vejsyn, desuden maksimalt kr. pr. vejberettiget ejendom Diverse Folkeregisterattest (takst udmeldt fra ministerium) Bopælsattest (takst udmeldt fra ministerium) Legitimationskort med foto til unge over 16 år Sygesikringsbevis (takst udmeldt fra ministerium) Betaling for nyttehaver Huslejenævnet - klagegebyr (takst udmeldt fra ministerium) Beboerklagenævn - klagegebyr (takst udmeldt fra ministerium) * Taksten for 2011 bliver først udmeldt ultimo november fra ministeriet 105

108 Notater 106

109

110 Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf.: