Den æstetiske organisation. Gruppedannelse på lpf lpf er blevet opdelt i seks forskellige grupper. Læs om gruppen innovation og viden 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den æstetiske organisation. Gruppedannelse på lpf lpf er blevet opdelt i seks forskellige grupper. Læs om gruppen innovation og viden 08"

Transkript

1 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December lpf Den æstetiske organisation Hvordan kan organisationer bruge æstetik? lpf og Center for Corporate Communication sætter æstetikken i centrum ved en stjernespækket konference den 20. og 21. februar Af Lonnie Hansen og Ole Thyssen Organisationer kommunikerer æstetisk med sig selv og deres omgivelser. Det har de altid gjort. Men måden det sker på overvejes og fornyes løbende. Der indgås alliancer mellem erhvervsliv og kunst, image og retorik, fortællinger og reklame, design og arkitektur. Sonofon skaber figuren Polle fra Snave for at reflektere sine værdier og sit indsatsområde, og Novozymes engagerer en kunstnergruppe til at skabe et nyt sprog om gæringsprocesser til sine medarbejdere, alt imens nye hovedkvarterer skyder op for at fortælle om organisationers storhed og magt. Hvorfor dette fokus på æstetisk kommunikation? Fordi organisationer er afhængige af evnen til at fange, fastholde og fortrylle opmærksomheden hos deres ansatte, deres kunder og den store offentlighed, og fordi den æstetiske udformning er afgørende for et budskabs gennemslagskraft. Det er vigtigt med viden og værdier. Men det er også vigtigt at kommunikere på en måde, som gør modtagerne modtagelige. Med fortællinger og design kan en organisation gøre andre ting end blot at meddele kendsgerninger eller opregne værdier. Æstetik forbindes oftest med kunst. Men æstetik handler om mere end kunst. Organisationer kan bruge kunst, men de bruger også andre æstetiske virkemidler, når de skal forføre - og da al kommunikation er forførelse er spørgsmålet ikke om en organisation skal eller ikke skal forføre, men om den skal gøre det godt eller dårligt. Fortsættes side 2 I dette nummer Ny løn Rennisson og Pedersen har kortlagt konsekvenserne af ny løn 03 Ikke dot.com, men ha.kom Adjunkt Erik Højbjerg fortæller om de første erfaringer med succesuddannelsen 04 Tre spørgsmål til professoren Hvad bør man forvente sig af en moderne professor? To nye professorer fortæller 06 Gruppedannelse på lpf lpf er blevet opdelt i seks forskellige grupper. Læs om gruppen innovation og viden 08 lpf s omverden Institutlederen om lpf s omverdensrelationer og mange andre ting 10 Nye bøger En bog om Heidegger, en elliptisk arabesk, ny løn og meget mere. Læs fx side 11 Læs Zizek Bent Meier Sørensen introducerer til en af de vildeste penne i socialvidenskaben 12 Raffnsøe er blevet dr. phil. Hvad er en elliptisk arabesk? Dr. phil. Sverre Raffnsøe forklarer 14 Verden set fra en redaktørstol Politikens debatredaktør reflekterer over forskerens rolle i den offentlige debat 15

2 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Æstetik i centrum Hvad er æstetik, og hvordan kan organisationer bruge æstetiske virkemidler? Dette spørgsmål behandles på en konference torsdag den 20. og fredag den 21. februar 2003, hvor en lang række personer med viden om æstetisk teori og praksis deltager. Her beskriver forskningsprofessor på lpf og leder af Center for Corporate Communication, Ole Thyssen sammen med koordinator Lonnie Hansen ideen bag konferencen. Tilmedling til konferencen kan ske på Konferencen vil åbne dialogen om organisationers brug af æstetiske virkemidler. For at indlede diskussionen har Center for Corporate Communication inviteret en række centrale personer inden for æstetisk teori og æstetisk praksis. Med deres bud åbner konferencen for forskellige indfaldsvinkler på, hvad æstetik er, og hvad æstetik kan bruges til. Første dag: Torsdag den 20. februar Konferencens første dag sætter den æstetiske teori i centrum og stiller spørgsmålet: Hvad er æstetik? Inden for de seneste år er den filosofiske æstetik blomstret op, og flere filosoffer har givet deres bud på, hvad æstetik er. Søren Kjørup har i årtier beskæftiget sig med æstetisk teori. I 1971 udkom hans Filosofiske problemer, som satte fokus på "institutionen kunst" og som i 2000 blev genudgivet med titlen Kunstens filosofi. Sverre Reffnsøe udgav i 1996 en filosofisk æstetik, hvor han med afsæt i tysk filosofi undersøger, hvad "æstetisk sandhed" vil sige. Ole Thyssen undersøgte i En mærkelig lyst fra 1998 kunstens virkemidler, og i begyndelsen af næste år udgiver Thyssen bogen Æstetisk ledelse om den praktiske brug af æstetiske virkemidler. David Favrholdt argumenterede i Æstetik og filosofi fra 2000 for, at æstetisk kvalitet handler om objektive træk ved kunstværket, som kan fastholdes med særlige parametre. Frederik Stjernfelt er i modsætning til de øvrige oplægsholdere ikke filosof, men litterat og har i bogen Det underliggende og i talrige artikler analyseret moderne billed-, skulptur- og ordkunst. Ordstyrer er Steen Nepper Larsen, som i årevis har undervist i og skrevet om kunst og æstetik. Anden dag: Fredag den 21. februar Konferencens anden dag stiller skarpt på de æstetiske virkemidler. Hvor og hvordan kan en organisation gøre en æstetisk indsats - ikke for kunstens, men for organisationens egen skyld? Det vil en række fremtrædende praktikere give deres bud på. Nogle er unge og visionære talenter, andre er fremtrædende brugskunstnere med livslang erfaring. Dorte Mandrup-Poulsen, som i år har modtaget Henning Larsens pris, er kendt for bl.a. vandflyverhangaren på Holmen. Heroverfor står Carsten Thau, professor i arkitektur og forfatter til talrige bøger og artikler om arkitektur. Kunstneren Per Arnoldi og designeren Ole Palsby udgør et andet interessant parløb. Palsby er talsmand for design med funktionalitet og enkelthed. Han engagerer sig kun, når æstetikken kan skabe ny betydning eller forandring. Per Arnoldi er kendt som multikunsteren, der ofte bryder med den normale kunstnerrolle. Det gør ham ofte til en rød klud i kunstnerkredse og attraktiv for erhvervslivets top. Sociologen Henrik Dahl, direktør for Advice Analyse, åbner for en dialog om reklamens æstetik i samtale med det unge reklamebureau Home Sweet Home. I 2001 vakte Home Sweet Home røre ved at købe sig ind på Charlottenborg Efterårsudstilling - med en enorm reklameværdi som resultat og en kritik af "at sælge ud af kunsten". Nykredit markerer sig med en særlig profil som kunstmæcen. Vi har inviteret Charlotte Sabroe, kunsthistoriker på Vestsjællands Kunstmuseum og kunstkonsulent ved Nykredit til at tale om at arbejde æstetisk for organisationen. Hun indgår i samtale med galleriejer Christian Dam, kendt for det synspunkt, at organisationen skal bringe kunstudsmykning op på et strategisk ledelsesniveau, hvor kunst understøtter organisationens visioner og værdier. Kommunikationschef ved Accenture Sascha Amarasinha, snart aktuel med en bog om fortællinger på jobbet, og skuespiller og kommunikationsrådgiver Terese Damholt har sammen arbejdet med overbevisning og argumentation. De diskuterer værdien heraf ud fra hver deres faglige udgangspunkt.

3 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Ny Løn "Det har givet anledning til forvirring og frustration, men også til en vis optimisme og opstemthed over at have forladt et lønsystem, hvor det kun var de grå hår, der talte", siger ph.d.-stipendiat Betina Rennison, som sammen med lektor Dorthe Pedersen har undersøgt konsekvenserne af Ny løn. Hvis man vil vide mere om Ny Løn kan man kontakte Betina Rennison, eller Dorthe Pedersen, Kampen om lønnen Lektor Dorthe Pedersen og ph.d.-stipendiat Betina Rennison har undersøgt konsekvenserne af Ny Løn. Fire bøger er det blevet til. Nyhedsbrevet har bedt de to forskere gøre rede for centrale resultater på kortformel. Nyhedsbrevet: Kan I generelt karakterisere, hvordan Ny Løn er blevet modtaget i amter og kommuner? Betina Rennison: Mange er enige i principperne i Ny Løn, den mere fleksible og individuelle løn, hvor du får løn efter dine særlige funktioner, kvalifikationer og resultater. Men reelt har det ikke fungeret efter hensigten. Det er gyldne løfter uden reelt indhold, som flere medarbejdere udtrykker det. Dorthe Pedersen: Det er meget karakteristisk, at Ny Løn i begyndelsen affødte en masse forventninger bl.a. om mere i løn, men også om udvikling og ledelse. Både det med at få flere penge i systemet, men også at få skabt det strategiske grundlag, der gør det muligt at koble løn og kompetenceudvikling, har været en stor udfordring. Nyhedsbrevet: Hvilken funktion har Ny Løn reelt fået? Betina Rennison: Det er vores oplevelse, at Ny Løn virker som en slags omstillingskatalysator, der for alvor sætter gang i udviklingen af strategier og politikker. Populært sagt forsøges skuffeplaner gjort til handleplaner. Dorthe Pedersen: Men samtidig er et utvetydigt resultat af vores undersøgelse, at der er et strategisk efterslæb, og at der fortsat er et stykke vej at gå før den lokale løndannelse kobles direkte til virksomhedsmål og lokale personalepolitikker - før vi får et egentligt virksomhedsorienteret lønsystem. Nyhedsbrevet: Hvis I skal pege på én betydningsfuld konsekvens af det nye lønsystem, hvad ville det så være? Betina Rennison: Ny Løn har helt klart sat fokus på ledelse - på betydningen af at have en god ledelse, ja i det hele taget hvad ledelse vil sige på den enkelte arbejdsplads. Det er noget helt nyt for lederne at komme så tæt på deres medarbejdere. Tidligere kunne de bare henvise til lønkontoret, de kunne sende aben videre, men nu må de træde i karakter, nu kan de ikke længere køre på frihjul. Nyhedsbrevet: Betina Rennison og Dorthe Pedersen, tak for interviewet. Bøger om Ny Løn Forskningsprojektet om Ny Løndannelse i amter og kommuner har i perioden undersøgt implementeringen af Ny Løn i otte udvalgte cases (to amter, fem kommuner og et bydelsråd). Casestudiet er suppleret med en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af 3800 medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere i de danske (amts) kommuner. Projektet ledes af lektor Dorthe Pedersen og er finansieret af de centrale (amts)kommunale parter. Projektet er publiceret i fire bøger: 1. Løn mellem kollektiv & individ af Dorthe Pedersen, Betina W. Rennison, Jørgen Steen Madsen & Flemming Ibsen. 2. Kampen om lønnen - Politik, strategi & ledelse i Ny Løn (Dorthe Pedersen & Betina W. Rennison), 3. Forhandlingssystem - Konflikt eller forlig (Jørgen Steen Madsen) 4. Ny Løn mellem organisation og marked Flemming Ibsen & Jens Finn Christensen. Samtlige bøger er udkommet på forlaget Kommuneinformation.

4 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Ny uddannelse - Når den overvældende søgning ikke er tilfældig, så hænger det sammen med det frugtbare tværfaglige samarbejde, der ligger bag uddannelsen og med et presserende behov for en uddannelse i virksomhedskommunikation, skriver Erik Højbjerg. Erik Højbjerg er adjunkt på lpf og en af arkitekterne bag den nye succesfulde kommunikationsuddannelse. Kontakt Erik højbjerg for yderligere information om WWW: cbs.dk/staff/ech/index.shtml Ny kommunikationsuddannelse er en succes lpf har været med til at designe den nye kommunikationsuddannelse på CBS, ha.kom. Foreløbigt er det en ren succeshistorie. Her fortæller en af bagmændene om uddannelsen, om samarbejdet og om filosofien bag. Af Erik Højbjerg 562 ansøgninger til 80 pladser taler sit tydelige sprog: Lanceringen af CBS' nye bacheloruddannelse i virksomhedskommunikation var allerede inden studiestart i september en bragende succes. Søgningen oversteg alle andre bachelorlinier på CBS, kun overgået af HA-almen. Det er langt fra tilfældigt, skønt uddannelsens initiativtagere utvivlsomt må blinke over, hvor godt de egentlig har ramt et behov blandt de studiesøgende. Alene forhåndsinteressen medførte, at de oprindeligt planlagte 40 pladser blev fordoblet, hvilket ikke desto mindre udløste en adgangskvotient på 9,5. Når den overvældende søgning ikke er tilfældig, så hænger det dels sammen med det frugtbare tværfaglige samarbejde, der ligger bag uddannelsen, og dels med at der er et presserende behov for en uddannelse i virksomhedskommunikation - ganske enkelt. Samarbejdet Ha.kom.-uddannelsen er hverken resultat af en pludselig indskydelse eller af snævre faglige og personlige interesser. Hvis der findes en CBS-model for eksemplarisk tværinstitutionelt samarbejde om studieudvikling, så har kommunikationsuddannelsen fulgt den. For år tilbage blev der forskellige steder på højskolen taget de første initiativer til at udvikle en uddannelse i virksomhedskommunikation. Det stod dog hurtigt klart, at mulighederne for at udbyde en sådan uddannelse måtte bero på et systematisk samarbejde mellem forskellige faglige miljøer. Blandt disse var det navnlig miljøer omkring ildsjæle fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) og vores eget lpf, der blev de bærende kræfter i samarbejdet. Men også CBS Learning Lab (tidl. DPS) blev knyttet til projektet, ligesom medarbejdere fra Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi (IVS) samt Institut for Organisation og Arbejdssociologi (IOA) bidrog. Endelig påtog en gruppe studerende, fortrinsvis fra SPRØK og FLØK, sig et bemærkelsesværdigt ansvar for at bidrage til studieudviklingen. Udfordringen var i mindre grad at fastlægge uddannelsens tværfaglige profil. Derimod var det vigtigt at finde en hensigtsmæssig pædagogisk model og definere dens kernekompetencer. En række forskellige modeller blev vendt undervejs, men bacheloruddannelsen blev i sidste ende valgt som grundlag for den læreproces, som nu er sat i gang. Set fra lpf har processen været overordentlig frugtbar og vi vil fastholde et ansvar for udviklingen af de kandidat- og masteruddannelser i strategisk virksomhedskommunikation, som ha.kom. uden tvivl vil kaste af sig. Strategiske kommunikatører Filosofien bag uddannelsen bygger på, at kommunikation er blevet et helt centralt ledelsesanliggende for vor tids organisationer og virksomheder. Virksomheder og organisationer af enhver art forventes i dag at kunne formulere strategiske visioner og målsætninger i enkle og overbevisende vendinger, og at kunne integrere budskaber til og fra en mangfoldighed af forskellige publikummer på tværs af formelle organisationsgrænser. Det har tilført organisationen nye funktioner, og det er denne strategiske kommunikatør, som uddannelsen ha.kom. kvalificerer til.

5 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Kommunikationens mangfoldighed kalder på en interdisciplinær helhedsforståelse. Den skaber uddannelsen gennem en indføring i samfundsvidenskabelige og humanistiske problemstillinger. Det er en helhedsforståelse, der først og fremmest betoner et kommunikationsanalytisk og -strategisk perspektiv. Uddannelsen skal give de studerende både teoretisk og praktisk indsigt i de kommunikative processer og former, der giver en organisation sammenhæng og gennemslagskraft, som skaber et tilhørsforhold blandt organisationens interne og eksterne interessenter, og som tydeliggør organisationens ståsted og særpræg. Det bidrager samtidig til at udvide grænserne for, hvilke af organisationens aktiviteter der kan betragtes fra en kommunikationsvinkel. Netop denne flerdimensionale tilgang skal sætte de studerende i stand til at medvirke ved kommunikationsstrategisk rådgivning på tværs af faggrænser og funktioner i organisationen. Det indebærer, at de kommende strategiske kommunikatører også skal lære at medreflektere muligheder og begrænsninger i deres egen arbejdsfunktion som brobyggere mellem faglige specialister, og som formidlere mellem organisationen og interessenter i dens omverden. Endelig skal de studerende i løbet af studiet blive bevidste om, hvordan et kommunikationsanalytisk og -strategisk blik på organisationen og dens omverden i sig selv producerer ændrede betingelser for organisationen. Og heri ligger den egentlige forskel. Hvor de fleste eksisterende kommunikationsuddannelser især betoner det praktiske 'produktionsaspekt', dvs. hvordan det - groft set - er muligt mest effektivt at formidle et budskab mellem afsender og modtager, søger HA(kom.) at betone 'strategiaspektet' og dermed, hvordan organisationens konkrete formidlingsformer afhænger af et valg; nemlig af hvordan selve organisationen skal iagttage og håndtere problemstillinger om ledelse, økonomi, markedsføring og strategi som kommunikation. Målgruppen er således bred. Uddannelsen kvalificerer til at arbejde i virksomheder, interesseorganisationer, offentlige institutioner samt i konsulentbranchen. Samtidig kvalificerer bachelorstudiet naturligvis til fortsatte studier på kandidat- og ph.d.-niveau. Progressiv opbygning Kombinationsuddannelsens 6 semestre bygger på en progressiv pædagogik. Den starter i en problematisering af den traditionelle kommunikationsforståelse, hvor planlægningen af afsenders information dominerer. Den fortsætter i en integreret afsender-modtagerforståelse, hvor forholdet mellem kodning og reception gøres til genstand for strategi. Og den ender i en forståelse af kommunikationens iscenesættelse, hvor strategi bliver til et spørgsmål om organisationens refleksion over sig selv og andre som kommunikation. Der er en tæt relation mellem teori og praksis med virksomhedsnære cases, gæsteforelæsninger og et 3 måneders praktikophold på 3. studieår, som det afsluttende bachelorprojekt skal ligge i forlængelse af. Uddannelsen består af 5 fagblokke, der er i tæt samspil på hvert semester. De omfatter kommunikationsværksteder, kommunikationsteori og -strategi, erhvervsøkonomisk teori og analyse, samfundsanalyse og -diagnostik samt videnskabsteori og metode. Udover en række lpf-medarbejderes engagement i selve studieudviklingen og undervisningen er professor Niels Åkerstrøm Andersen og adjunkt Niels Tyge Thygesen endvidere fagansvarlige på de to sidstnævnte fagblokke. Søgningen på ha.kom. tyder på, at højskoleledelsens beslutning om at gøre kommunikationsområdet til et særligt strategisk indsatsområde har været en rigtig satsning. Imens venter vi spændt på de første færdiguddannede fra ha.kom.-uddannelsen.

6 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Professorens pligter Ole fogh Kirkeby kommer fra en stilling som forskningsprofessor på lpf. Den 21. juni 2002 holdt Ole Fogh Kirkeby tiltrædelsesforelæsning. Forud for udnævnelsen til professor går en lang akademisk karriere. Ole Fogh Kirkebys forfatterskab er omfattende. I de senere år har han udgivet de meget omtalte bøger Ledelsesfilosofi. Et radikalt Normativt Perspektiv og Organisationsfilosofi. En studie i liminalitet. Senest har Ole Fogh Kirkeby udgivet bogen Loyalitet - udfordringen til ledere og medarbejdere. Tre spørgsmål til professoren 1 Denne sommer blev Ole Fogh Kirkeby professor i filosofi. Nyhedsbrevet har stillet tre spørgsmål om kravene til en moderne professor. Her følger Fogh Kirkebys svar. Nyhedsbrevet: Hvad bør man forvente sig af en professor i dagens samfund? Fogh Kirkeby: Indenfor vort fagområde, der er i så intim kontakt med praksis, er kravene anderledes og sikkert tungere end i naturvidenskab og humaniora og i dele af samfundsvidenskab, der alle kan forholde sig til en intern, institutionelt legitimeret forskningslogik. Vi i erhvervsøkonomiens univers er tvunget til på én gang at være forud for praksis OG at bremse de sider af den, der udvander tænkning og handlen. Erhvervsøkonomien er filtret ind i common sense og dagligdagssproglige begreber, der afspejler modebetonede idiosynkrasier, nødløsninger og overlagt "smartness", samt bevidstløs overtagelse af andre discipliners tilsyneladende vandtætte metaforik. En professor i ledelsesfilosofi må være ekstremt, men ikke destruktivt kritisk. Vedkommende må kende til kvalificerede tidsdiagnoser i sociologi og økonomi og kunne forvandle dem til nøgterne billeder af en nær fremtid. Professoren må også være hyper-proleptisk, altså kunne skabe begreber, der foregriber og foranlediger praksis. En sådan professor må ikke lade sig bedøve af duften fra stadigt opståede nye "regionale ontologier", der fokuserer strategiske kerneområder, men må kunne se igennem kunstige grænser og præfabrikerede tematiske bokse. Endelig må den stakkels professor heller ikke lade sig beruse af sit eget teoretiske "paradigme", men må - uden at være over-pragmatisk, endsige opportunistisk - kunne reflektere praksis' forvandlinger i sit teoretiske univers. Filosofi i egenskab af en sokratisk ubenovethed og samtidig mangel på skråsikkerhed er et glimrende pharmakon her. Nyhedsbrevet: I Forsknings- og videnskabsministeriets notat om stillingsstrukturen på videnskabelige institutioner står der, at der hos en professor lægges vægt på vedkommendes evner og muligheder for at kunne videreudvikle det fagområde, inden for hvilket han eller hun er blevet ansat som professor. Hvordan fortolker du det? Fogh Kirkeby: At udvikle et fagområde betyder i dag at forvandle det. Forvandling er en proces, der på en gang har en atavistisk, ja, anakronistisk kerne, og samtidig evnen til at forskyde begrebs-verdener mod en ny transparens. Således kan fagområdet på én gang gøres mere og mere unikt ved at definere formlogikken for den empiriske praksis - hvert fagområde må udvikle egne kvalitative metoder, OG åbne mod samfundstænkningens kerne, der er og bliver lige så simpel som barnet i vore fælles kroppe. Nyhedsbrevet: Kan du, nu da du er blevet professor, af og til ønske dig tilbage til før ungdomsoprøret, da en professor stadig var en professor? Fogh Kirkeby: De professorer, der levede før ungdomsoprøret, led ofte af en form for fokuseret alzheimer, der indtrådte med tiltrædelsen. Savner vi den? Nyhedsbrevet: Professor Fogh Kirkeby, tak for interviewet. Interview: Søren Overgaard Nielsen

7 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Professorens pligter Per H. Hansen kommer fra et professorat på Institut for Historie, Syddansk Universitet. Han holdt tiltrædelsesforelæsning den 25. oktober 2002, hvor han talte under overskriften Bo rigtigt! Møbelklassikerne, boligen og den gode smag. Per H. Hansen er blandt andet forfatter til bøgerne Den danske Bank, På glidebanen til den bitre ende. Dansk bankvæsen i krise, og Da sparekasserne mistede deres uskyld. En historie om sparekasser og samfund i opbrud, Tre spørgsmål til professoren 2 Per H. Hansen er denne sommer blevet professor i virksomhedshistorie på lpf. Derfor har nyhedsbrevet stillet ham tre spørgsmål om professorrollen. Nyhedsbrevet: Hvad bør man forvente sig af en moderne professor? Per H. Hansen: Jeg ved ikke, hvad "man" bør forvente, men jeg kan sige, hvad jeg forventer af mig selv. Ud over at være fagligt dygtig inden for mit område har jeg også en stærk forventning til mig selv om at være med til at udvikle faget - ikke mindst i metodisk og teoretisk henseende, hvor store dele af dansk historievidenskab også virksomhedshistorien har været ret konservative i mange år. Det betyder, at det er relativt traditionelle problemstillinger, der tages op. Jeg synes det kunne være interessant at arbejde kritisk historisk med nogle mere tværfaglige problemstillinger, der for tiden optager erhvervslivet - f.eks. socialt ansvar, værdier, kultur og identitet og branding. En del af det er jo ikke så nyt, og ind i mellem synes jeg, at der er lovlig megen "varm luft" i noget af det. Jeg føler mig også stærkt forpligtet til at være igangsættende og forandringsskabende både inden for og uden for institutionens rammer. Det gælder forskning og undervisning og i forhold til at sørge for, at fagets bedste unge talenter får mulighed for at udvikle sig og skabe en karriere i konkurrence og samarbejde med hinanden. Kort sagt er det ikke nok at være helvedes klog som professor. Der stilles også krav om udadvendthed og vilje til forandring og fornyelse, og det skal jeg nok ikke være ked af. Nyhedsbrevet: I Forsknings- og videnskabsministeriets notat om stillingsstrukturen på videnskabelige institutioner står der, at der hos en professor lægges vægt på vedkommendes evner og muligheder for at kunne videreudvikle det fagområde, inden for hvilket han eller hun er blevet ansat som professor. Hvordan fortolker du det? Per H. Hansen: Det er da en god ide. Bare alle professorer ville gøre det. Som professor ser jeg det som en af mine primære opgaver at udvikle faget ikke bare forskningsmæssigt, men i høj grad som en infrastruktur eller et netværk. Jeg vil gerne bruge mit internationale netværk til at øge dansk virksomhedshistories internationale forankring og position. Men det handler jo både om evner og muligheder. Og mulighederne er jeg jo ikke alene herre over. Der er mange arbejdsopgaver, og pengene er ret små. Det fremmer ikke mulighederne for at udvikle fagområdet. Nyhedsbrevet: Kan du, nu da du er blevet professor, af og til ønske dig tilbage til før ungdomsoprøret, da en professor stadig var en professor? Per H. Hansen: Ja! Nej vent, det er en fælde, ikke? Jeg tror, det er væsentligt sværere at positionere sig som professor i dag. Det er ikke nok at være professor, du skal vise, at du har fortjent det. Hver dag resten af livet. Det er en tung byrde, når du lige er begyndt et helt nyt sted og dårligt nok aner, hvor blyanterne ligger. Nyhedsbrevet: Professor Hansen, tak for samtalen. Interview: Søren Overgaard Nielsen

8 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Gruppen innovation og viden på lpf CBS er nordeuropas største business school. Og lpf er det største institut på CBS. Der er omkring 120 medarbejdere på lpf, og det vokser. Bandt andet derfor er lpf blevet opdelt i fem faggrupper og en administrativ gruppe. I de kommende numre vil nyhedsbrevet på skift præsentere disse grupper. Her lægger vi for med gruppen i innovation og viden. Kasper Birkeholm Munk fortæller om filosofien bag gruppens arbejde. Kontakt Kasper Birkeholm Munk på Innovativ viden og vidende innovation Gruppen i innovation og viden har 23 medarbejdere. Men hvad laver de? En yngre videnskabelige medarbejder præsenterer her gruppen. Af Kasper Birkeholm Munk Forskningsgruppen i innovation og viden - i daglig tale MINK-gruppen (management of innovation and knowledge) er en multidisciplinær forskningsgruppe, som består af 19 forskere med forskellig baggrund, for eksempel politologi, filosofi og organisationsteori. Syv af gruppens medlemmer er ph.d.-studerende, og gruppen har yderligere tre gæsteprofessorer tilknyttet. Gruppens medlemmer arbejder med ledelse af innovation og viden i organisationer og institutioner - især med fokus på samarbejdsrelationer mellem stat, industri og universiteter. Gruppens forskningsstrategi udgøres af tre søjler, og det anses som vigtigt at tiltrække funding til alle søjler. Aktuelt har gruppen afsendt ansøgning på 8.2 millioner til Statens Samfundsvidenskabelige forskningsråd (SSF). Næste år forventes to større ansøgninger til hhv. SSF og EU's 6. rammeprogram. Der satses bevidst på større projekter, som er med til at give en solid og længerevarende base. Verdens første publikations-pipeline Forventninger i samfundet til anvendeligheden af universitær forskning og vidensproduktion har haft afgørende betydning for MINK-gruppen. Disse tendenser har fordret igangsættelse af en række initiativer, som gerne skulle komme kvaliteten af vores forskning og det omgivende samfund til gode. Et af disse tiltag er øget fokus på output - både kvalitativt og kvantitativt. Kvalitativt i den forstand at samarbejde både og eksternt gerne skulle bibringe mere solid forskning, som kan måle sig med udenlandske institutioner, og som er publiceringsværdig i internationale tidsskrifter. Kvantitativt i den forstand at mere af forskningen planlægges på en sådan måde, at vi til fulde udnytter den fælles viden i publikationsøjemed. Gruppen har i den forbindelse udviklet en såkaldt publikations-'pipeline', som løbende viser status på igangværende projekter og papers udarbejdet i gruppen. Dette er med til at skabe gennemsigtighed i, hvad de enkelte arbejder med, og hvordan der gøres fremskridt i de enkelte opgaver. Pipelinen vil senere på året blive udbygget med en lagring af gruppens forskningsoutput i en database - en database som forhåbentligt kan understøtte implementering af et 'impact'-mål i fremtiden. Resultatet af det nye fokus er tydeligt: 16 internationale publikationer i år alene - og mange af disse er co-authored. Gruppen håber således, at pipelinen kan tjene som inspiration for andre forskningsgrupper på lpf. Oven i den synlighed, som øget publikationsrate bibringer, er det gruppens dedikerede Ny artikel: Ledelseskonsulenter og vidensøkonomien Ledelseskonsulenter er væsentlige aktører i videnøkonomien. Gennem at udvikle og overføre ledelsesviden spiller de en vigtig rolle i forhold til deres klienter. Flemming Poulfelt (lpf) og Marjatta Maula sætter i denne artikel fokus på, om de regler og principper for god erhvervsetik som foreligger i branchen (Codes of Professionel Conduct and Codes of Ethics) matcher de måder konsulenter arbejder på og konsulentvirksomhedernes læringsbehov. Artiklen viser, at de forekomne principper ikke virker helt ajourførte i forhold til praksis. I begge tilfælde synes spørgsmålet om dynamik og behovet for procesforløb at være utilstrækkeligt inkluderet i regelsættene. KNOWLEDGE TRANSFER, CONSULTING MODES AND LEARNING. DO THE CODES OF CONDUCT AND ETHICS REFLECT REALITY IN MANAGEMENT CONSULTING IN RE- IMAGINING BUSINESS ETHICS. I Research in Ethical Issues in Organizations, 4, 2002, pp

9 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Gruppen innovation og viden på lpf Anders Toftkjær Andersen, projektass., Anders Bordum, lektor, Peter Holdt Christensen, adjunkt, Lars Frode Frederiksen, ph.d.-stip., Kristian Gylling, projektass., Finn Hansson, lektor, Thomas Hellström, gæsteprof., Henrik Herlau, lektor, Maja Horst, ph.d.-stip., Kenneth Husted, lektor, leder MINK, Merle Jacob, gæsteprof., Jakob Vestergård, forskningsass., Kasper Birkeholm Munk, ph.d.-stip., Mette Mønsted, prof., Sanne Fejfer Olsen, forskningsass., Eva Parum, eks. lektor, Cynthia Selin, ph.d.-stip., Jon Pedersen, ph.d.-stip., Nicoline Jacoby Pedersen, forskningsass., Charlotte Bastholm Pedersen, adm. medarb., Christian Vintergaard, ph.d.-stip., Kristian Weise, projektass., Søren Wenneberg, lektor, Institutleder mål til stadig at skabe og vedligeholde relationer til vores omverden. Dette gøres gennem deltagelse i netværk, forskningssamarbejde og konferencer. MINK-gruppen har lige stået i spidsen for en meget stor konference. 'The 4th Triple Helix Conference' blev afholdt over fire dage i begyndelsen af oktober, og den havde mere end 300 deltagere fra universiteter, offentlige institutioner og industri fra hele verden. I andre sammenhænge inddrages omverdenen gennem deltagelse i advisory boards og tillige som en systematisk del af undervisningen med meget stor succes. Samarbejdsrelationer med andre vidensinstitutioner har indtil videre resulteret i udviklingen af en ny cand.merc.-linie i innovation. Den foreløbige liniebeskrivelse er allerede sendt til bedømmelse i cand.merc.-studienævnet. Denne udvikling er sket i samarbejde med Risø og andre institutter på CBS. Generelt skal planlægning af samarbejder i fremtiden systematiseres og professionaliseres, således at dette bliver en integreret del af det daglige arbejde. MINK i undervisningen I undervisningsøjemed dækker MINK-gruppen en række populære fag på HA- og cand.merc.-niveau, eksempelvis Innovation Management in a Knowledge Society og Innovationsledelse og -strategi, som begge har en stor studentertilgang. Derudover har gruppen hhv. været hoved- og medansvarlig på to ph.d-kurser i forsknings- og innovationsledelse og i knowledge management. Som noget nyt udbyder gruppen i samarbejde med HHE et executive-kursus i forskningsledelse. Over tyve deltagere har allerede meldt sig. Ligeledes har udviklingen af en master i knowledge management (MKM) båret frugt. Første hold begynder foråret 2003 og kan forvente spændende international inspiration fra blandt andre Laurence Prusak, John Seely Brown og Georg von Krogh. For i stigende grad at skabe et dynamisk, kreativt og fleksibelt arbejdsmiljø, som understøtter aktiviteter og samarbejdsrelationer i gruppen, sidder størstedelen af gruppens medlemmer i et åbent kontormiljø, hvor fysiske grænser er nedbrudt. Dette kontor er et forsøg på at nytænke den måde, som forskning bliver til på, og det følger i øvrigt meget fint i tråd med gruppedannelserne på lpf. Kodeordet er teambaseret forskning med inddragelse af den verden, vi omgiver os med - netop som der plæderes for i gruppens forskning. Fremtidige tiltag i gruppen er allerede på tegnebordet. Modularisering af undervisning og team-building med gruppens medlemmer er blot nogen af de aktiviteter, der barsles med. Alt sammen for at skabe mere og bedre samarbejde med virksomheder og organisationer udenfor lpf. Sverre Raffnsøes disputas "Samtidig med at han skriver i den akademiske jargon, er han en fremragende skribent, som trækker på mange ressourcer, udviser en næsten feminin omsorg for ikke at lade sine kategorier blive voldelige, og krydrer sin fremstilling med æstetiske og eksistentielle temaer, hvor den lærde stemme begynder at vibrere og tilværelsens grundløshed eller tragik viser sit ansigt." Fra Weendavisen "Pseudoteksters strategi består i at få læserens hjerne til at kortslutte alt med alt, hvilket bevirker e art cerebral varmedød uden fokus. Og tilsvarende oplever forskere af Sverre Raffnsøes type heller ikke sig selv som charlataner - for de tvivler ikke på, at i mesterlærens komplekse broderier gemmer Lyset sig; og det er skam Lyset selv, der besidder denne forførende og stadig unddragende natur." Fra Politiken Sameksistens uden common sense: en elliptisk arabesk, af Sverre Raffnsøe, 3 bind, Disputasen er udkommet på Akademisk Forlag

10 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Instituttet og omverdenen - På lpf vil vi gøre en forskel i forhold til ledelse i videnssamfundet. Vi vil på samme tid gerne tilbyde eksisterende og kommende ledere et intellektuelt pusterum og nye faglige udfordringer. Et pusterum hvor der er tid til at reflektere videre over de mange forandringer og den høje hastighed i ledelses- og organisationsudviklingen, siger Søren Barlebo Wenneberg. Kontakt institutleder Søren Barlebo Wenneberg på Relevans og omsættelighed Videnssamfundet stiller store krav til ledelse. Organisationerne skal forandre sig, være lærende og evigt forandringsparate. Det er vigtigt at udstråle de rette værdier for at kunne tiltrække de bedste medarbejdere. Af Søren Barlebo Wenneberg Ledelse skal i høj grad baseres på tillid - både internt og eksternt - da gode vidensmedarbejdere ikke kan kommanderes rundt. Man skal konstant forholde sig til omverdens krav, forventninger og oplevelser. Nye ledelsesformer og -modeller kommer lige så hurtigt frem som modens mange forskellige kollektioner og modeller. Ledere skal konstant forny deres praksis og konsulenterne ligeså. Man skal løbende reflektere over egen praksis og forsøge at forny den. Det er nemt at blive forpustet som leder i videnssamfundet. På lpf vil vi gøre en forskel i forhold til ledelse i videnssamfundet. Vi vil gerne på samme tid tilbyde nuværende og kommende ledere et intellektuelt pusterum og nye faglige udfordringer. Et pusterum hvor der er tid til at reflektere videre over de mange forandringer og den høje hastighed i ledelses- og organisationsudviklingen. Og faglige udfordringer der består i at reflektere yderligere over, hvad ledelse er og må være i et moderne samfund, hvor viden, værdier og forandringer er nøglebegreber. I et samfund hvor der både skal skabes økonomisk råderum og menneskelig udvikling. For at gøre vores ledelsesforskning relevant og for at få den omsat til konkrete tiltag må vi som forskningsinstitut også forandre os. Nye uddannelser med nye faglige perspektiver og med mere involvering af ledere fra praksis er en måde at gøre det på. En solid og gennemprøvet måde at omsætte vores forskning på. En anden - mere hurtig omsættelig - måde at sikre den samfundsmæssige relevans er ved at skabe nye og tættere koblinger til ledere i praksis. Erhvervskonferencer, workshops, executive kurser og advisory boards er nogle af måderne at gøre det på. På lpf har vi taget fat i begge udfordringer. Nye uddannelser På uddannelsesfronten er en række nye og meget spændende uddannelser sat i gang eller lige ved at blive det. Vi er netop startet en ny uddannelse i erhvervsøkonomi og kommunikation (sammen med et andet institut på CBS). Den hedder ha.kom. En uddannelse der skal give erhvervslivet flere folk med både en stærk økonomisk, organisatorisk og kommunikativ kompetence. Det er en uddannelse, hvor vi gør meget for at få relevante praktiske problemstillinger ind i undervisningen. De nye studerende på uddannelsen er meget engagerede og virkelig dygtige. Her er der noget at glæde sig til, hvis man mangler nogle gode folk med disse vigtige kompetencer. Vi er også i gang med en anden stor satsning - en executive master i knowledge management. Det er vores knowledge management professor, Mette Mønsted, der står for udviklingen af denne internationalt orienterede master. Det er lykkes at få nogle af verdens bedste kapaciteter inden for dette område til at være undervisere, hvilket er med til at gøre den rigtig international i sit sigte, samtidig med at det giver den bedste og sidste nye forskning som fundament. Interesserede kan henvende sig på eller på eller på uddannelsens hjemmeside

11 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December På tegnebrættet er en ny cand.merc-linie i innovation management. Den skal både give de studerende entreprenør kompetencer og viden om, hvordan man leder innovation og vidensudvikling - ofte i et samspil med en række andre organisationer koblet i netværk. På denne uddannelse er det også helt essentielt at det praksisnære spiller en afgørende rolle, så mange kompetente ledere fra praksis vil blive trukket ind. Interesserede kan henvende sig til gruppeleder Kenneth Husted. Kontakt Men uddannelser tager tid. Derfor er der også behov for hurtigere kanaler og anderledes tæt interaktion mellem ledere i praksis og os som universitetsinstitut. Vi laver derfor en del erhvervskonferencer og executive courses, hvor folk udefra indbydes til at diskutere en række aktuelle, relevante og spændende emner. I fremtiden vil vi lægge endnu større vægt på dette. Det er også en vigtig måde, hvorpå vi kan få en input til og reaktioner på vores arbejde. I det hele taget vil vi gerne mere i samspil med vores omgivelser og vores interessenter. Det kræver, at vores organisation bliver bedre til at håndtere de mange relevante eksterne interessenter. Derfor har vi sat en række organisatoriske initiativer i gang. For det første skal vi være bedre til at synliggøre vores forskning og aktiviteter. Vores hjemmeside er således under revision. For eksempel kommer der mere stof og flere nyheder i fremtiden. Hold derfor øje med For det andet skal vi ikke kun sende materiale og invitationer ud til dem, vi kender i forvejen. Vi vil gerne ud til flere. Vi er ved at udvikle databaser og informationspakker til dette formål. For det tredje er vi ved at designe nye samarbejdsmuligheder, så det er nemmere at lave forsknings- eller udviklingssamarbejde med os. Interesserede kan henvende sig til mig. For det fjerde er det indlysende, at vi behøver hjælp til dette. Vi er ikke de bedste til at vide, hvad omverdenen har behov for og forventer af os. Derfor har vi bedt omverdenen om hjælp. Dette sker ved at vi er ved at løbe en række advisory boards eller følgegrupper i gang. Grupper der kan give os input, råd og sparring. Det er noget vi ser meget frem til og forventer os meget af. Interesserede kan også henvende sig til mig eller vores administrator på dette Anje Schmidt. Vi håber, tror og arbejder på, at det alt sammen kan være med til at sikre mere relevant og omsættelig ledelsesforskning. Kim Gørtz: Tankens Åbenhed Tankens åbenhed leverer et samlet bidrag til, hvilke temaer og centrale områder der er på spil i Martin Heideggers sene værk efter 2. verdenskrig. På baggrund af Heideggers kritik af den filosofiske tænkning og hans inspiration fra Mester Eckehart og Friedrich Hölderlin præsenterer bogen et radikalt bud på, hvad det vil sige at tænke væsentligt. Bogen undersøger, hvorvidt en sådan tænkning i grunden er religiøs, mystisk eller poetisk. Kim Gørtz stiller sig selv og sin samtid den afgørende udfordring at formulere forudsætningerne for, at mennesket i dag formår at praktisere frigivelse, åbenhed og nærvær. Heidegger er ikke blot interessant i dag, fordi han er foregangsmand for den omfattende "postmodernisme", men især fordi han i sine senere værker udvikler en filosofisk åbenhed, der har inspireret mange senere tænkere og forskere. Bogen udkommer på Samfundslitteratur i Januar.

12 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Forskning uden for lpf Der findes anden interessant forskning end den, som bedrives på lpf. Derfor fortæller én af lpf s medarbejdere i en fast tilbagevendende rubrik om et forfatterskab, en bog eller en artikel skrevet uden for lpf s mure, og som man bør læse netop nu. Bent Meier Sørensen fortæller her, hvorfor Zizeks maniske pen ikke er uvæsentlig. Bent Meier Sørensen er ph.d.- stipendiat og skriver en afhandling om social kreativitet og ny produktion af subjektivitet i den integrerede Velkommen til virklighedens ørken Af Bent Meier Sørensen Skal man introducere Slavoj Zizek på relativt kort plads, giver det ikke megen mening at forsøge at referere pointerne i hans oevre. De der kender til teksterne forstår hvorfor: Slavoj Zizek er en formidabel intellektuel, han tænker i kaskader snarere end i sætninger, og hvert udsagn er mineret med pointer, fattelige og ufattelige i en diabolsk malstrøm af dyb belæsthed, det hele superviseret af en frygtindgydende analytisk bevidsthed. Associationskraften er eksplosiv, men anliggendet forbliver altid i fokus. For at give en appetizer til Zizek vil jeg, i stedet for at referere for meget, med udgangspunkt i hans seneste bog og med en tilsvarende ortografisk frivolitet prøve at zizekke. Som Morpheus hilser Neo, da han vågner op efter befrielsen fra den falske virkelighed i The Matrix: Welcome to the Desert of the Real! 'I vore dagligliv (foregiver) vi at begære ting, som vi ikke rigtigt begærer, således at den værste ting der i sidste ende kan ske for os, er at FÅ det vi "officielt" begærer. Lykke er da i følge sin natur hyklerisk: Det er lykken ved at drømme om ting, vi i grunden ikke ønsker,' skriver Zizek i Virkelighedens Ø, som udkom på dansk i år. Dette tomme begær gælder naturligvis i særlig grad os, de puritanske akademikere, de venstreorienterede, eller værre endnu, de velorienterede, der, igen: naturligvis ikke er vel- eller venstreorienterede på nogen positiv måde, men på samme flaggelantfacon: vi drømmer om et samfund, vi i grunden ikke ønsker. Thi i det samfund ville vi ikke kunne bevare vor priviligerede position, vi lever af det system, vi foragter, læseren kan blot overveje, hvad vi skulle lave, hvis enhver plebejer eller trash-proletar fik lov til at fiske om formiddagen og konferere om eftermiddagen, comme nous. Det er derfor, det giver ganske fin mening på et helt simpelt niveau, når liberale regeringer (i sig selv et håbløst contradictio in adjectum) besidder et fundamentalt had til eksperter og almen viden, selvom de naturligvis heller ikke ønsker at FÅ det 'frie' samfund, de 'officielt' begærer, for hvem skulle så bekymre sig om deres heroiske meninger. Resultatet er, at disse neoliberale kabinetter - i Italien, i Østrig, i USA, i Danmark - aktivt omskaber hele befolkninger til FORDUMMEDE HORDER. Det sker ved eksempelvist i Danmark at udrydde de råd, hvorigennem befolkningen faktisk får hjælp til kompleksitetsreduktion, samtidigt med at man via mantraet 'liberalisering' tvinger giftgasser og opløsningsmidler, tobak og alkohol, ned i halsen på borgerne og deres børn. Som Marx gjorde klart er kapitalismens stærkeste træk den kontinuerlige produktion af stupiditet, der holder cirkusset på landevejen. Der er stemmer i dumhed, fuldskab, fedme og lungekræft. Denne fordummelse, den hånd som staten konstant rækker produktionen af stupiditet, giver ifølge Zizek mening, fordi viden fundamentalt set gør os ulykkelige. Reaktionen - den politiske, den sociale, den religiøse reaktion - ønsker ikke at folk véd noget af betydning. Det er baggrunden for nutidens leflen - i ministerier, i medier, såvel som over hækken eller affaldscontaineren - for nytteløs og banal 'paratviden', hvor quizzer, tests, spørgeskemaer, evalueringer og rigide læseplaner erstatter en fokusering på selve det aktuelle og pinagtige PROBLEM. Stupiditeten, denne trang til ikke at vide, er en antitese til den udbredte, humanistiske forestilling, at vi alle sammen er utroligt nysgerrige, et udsagn der ofte mystificeres med tilføjelsen 'som børn jo er det.' Romantisk pladder er det: jeg var ikke noget nysgerrigt barn, derimod skovlede jeg rigeligt med viden ind, der bekræftede de fordomme, jeg allerede som spæd var blevet nedsænket i: at det var bedre at være mand, hvid, 'bogligt begavet' og kristen, end det var at være noget som helst andet.

13 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Slavoj Zizek Zizek er uddannet i filosofi og psykologi, og er doktor i filosofi fra University of Ljubljana og dokter i psykologi fra Universite Paris-VIII. Han er i dag ansat på Institut for filosofi på University of Ljubljana. I gennem 80'erne var Slavoj Zizek politisk aktiv i den ikke-parlamentariske opposition og stillede op som præsidentkandidat i det første flerpartivalg i Slovenien i Alene i år er Det skrøbelige absolutte (Gyldendal), Om troen (Anis) og Velkommen til virkelighedens Ø (Information Introite! Publishers) udkommet på dansk. Uddannelse er, som Bourdieu, bondesønnen fra Algier, beskt konstaterer, altid en udvælgelse af de allerede udvalgte. Selv ville jeg ikke vide noget om kvindens positive gestalt, det sortes positive gestalt et cetera ad infinitum: Lykkens vej er uvidenhedens. Hvad angår selve projektets telos - lykken - er vi dermed belært om den Zizekske indsigt: at LYKKE er et HEDENSK begreb, der bekræfter de stærke i retten til riget. Så hvis liberalt indstillede læsere har gnækket lykkeligt over Zizeks dom over de 'venstreorienterede', har man derved udover hedenskab tillige demonstreret ukendskab til Zizeks fulde ærinde: I bogen Om troen dekonstrueres selve kernen i det neoliberale projekt, nemlig forestillingen om subjektets valg, et valg der vises at være en helt igennem ideologisk konstruktion i markedets billede. Videre vises i Velkommen til virkelighedens ørken tillige LYKKE at være det falske billede, der er vehikle for den ligeså liberale, multikulturelle ideologi om, at vi alle kan komme over gennemsnittet og finde lykken. Modstand bliver herved et aldeles meningsløst begreb, thi indeni de store tyranner - der jo faktisk tyranniserer os (Putin, Bin Laden, Kissinger, Citizen Cane) - er der mennesker 'som os'. Og da vi alle er skabt lige og med en lige ret 'to pursue happiness', skal alle give plads til alles forskellighed og entrepreneurship, hvilket selvfølgelig har som konsekvens at de 'svage', bondesønner fra Algier, bliver trampet ned af de 'stærke', borgerskabets dumme børn. Der er imidlertid SLAVEMORAL i begge ender af pisken: med Nietzsche bliver opgaven at pege på Overmennesket, der ikke behøver Undermennesket. At løse denne opgave nås, ifølge Zizek, ikke via postmoderne relativisme, thi spørgsmålet drejer sig om engagement, endog et DOGMATISK engagement, den hjertets renhed, at ville ét, kristendommens gåde. Hvad angår den postmoderne relativisme udtrykt i credoer af typen 'vort perspektiv er kontingent', 'alt kunne være anderledes' - mobiliserer Zizek den gamle ortodokse papist G. K. Chesterton i Virkelighedens ørken: 'På ethvert gadehjørne kan vi møde mennesker, som ytrer den afsindige og blasfemiske påstand, at det kan være, han tager fejl... at det naturligvis kan være, at hans synspunkt ikke er det rigtige. Selvfølgelig må hans synspunkt være det rigtige, ellers er det ikke hans synspunkt.' Det blasfemiske ligger naturligvis i, at man via relativeringen sikrer sin position i stedet for - som man ellers urgerer at ville - at udsætte sig selv for mulig modstand. Herved bliver den beskedne position den EGENTLIG priviligerede: med andre ord vinder vi, FEDTSPILLERNE, altid over FUNDAMENTALISTERNE. Men mister vi ikke, spørger Zizek, det sublime ekstra som findes mellem den blotte Væren og Begivenheden? Russerne har to ord for sandhed. Istina dækker den blot faktuelle, positivistiske sandhed, Pravda dækker selve den selvrelaterede Sandheds-Begivenhed. Pravda er imidlertid modsat istina intimt forbundet med RISIKO. Pravda er det der sker i Kristus-Begivenheden, hvor Kristus ikke opfattes som et 'godt og viist' New Age-fjols, men som den MIRAKULØSE BEGIVENHED, der får Kierkegaard til at suspendere det etiske og Lenin til at handle, ikke som den moralske relativist Machiavelli, men som en troens ridder. Druknende i vestlig pragmatisme, der, blasfemisk, håner fundamentalismens helhjertede engagement, investerer Zizek den kristne forestilling om at 'genfødes i troen', et ubetinget subjektivt engagement i det skrøbelige absolutte, via hvilket vi er rede til at suspendere endog den etiske substans i vores væsen i tillid til BEGIVENHEDENS revolutionære kraft, altså nåden. Denne messiansk zizekkende strategi kan fremskrives som den komplementært/absurdistiske proces Napoleon brandede sig med: on attaque, et puis on verra. Vi angriber, og så må vi se, hvad vi gør. Neo, wakening: Am I dead? Morpheus, smiling: Far from it.

14 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Dr. phil. Sverre Raffnsøe - Vi oplever os alle som indspundet i et underligt immaterielt bånd, der binder os sammen. Hver enkelt af disse bindinger kan vi principielt ændre efter forgodtbefindende; men vi kan kun konfrontere en lille del af netværket ad gangen, siger Sverre Raffnsøe om den afhandling, han for nylig erhvervede doktortitlen på. Sverre Raffnsøe har længe været gæstelektor på lpf. I dag er Sverre Raffnsøe lektor på RUC. All that is solid... Interview med dr. phil. Sverre Raffnsøe om hans monstrøse afhandling Sameksistens uden common sense. En elliptisk arabesk, som er udkommet på Akademisk Forlag. Nyhedsbrevet: Sverre Raffnsøe, du har for nylig erhvervet titlen doctor philosophiae på et kæmpe trebindsværk Sameksistens uden common sense. På bagsiden kan man læse: "Indspundet i det aktuelle stærke og foranderlige sociale bånd kan den enkelte i dag på én gang betragte sig som fri og afmægtig." Rousseau og jeg kunne tilføje, at mennesket er frit, og dog ligger det overalt i lænker. Er det forkert at sige, at det er selve sociologiens grundlagsspørgsmål, som bliver angrebet i denne afhandling? Sverre Raffnsøe: For så vidt som jeg søger at belyse de basale relationer imellem individer, der lever i samfund, kan man sige, at jeg forholder mig til et af den 'sociale fysiks' grundlæggende spørgsmål siden 1900-tallet. Også når jeg forsøger at give mit bud på en generel samtidsdiagnose, der ikke kun forholder sig til det politiske i snæver forstand, men til det sociale, lægger jeg mig i forlængelse af den store sociologiske tradition - men ikke kun den. Eftersom jeg søger at udtale mig om arten af det sociale bånd - om selve det der binder os sammen til et samfund - indskriver jeg mig også i en socialfilosofisk tradition. Og her er min pointe, at det sociale bånd er blevet meget vanskeligere at afdække og forholde sig til, fordi det ikke længere kan udpeges som et fællesskab, vi lægger til grund, men fremstår som en socialitet, vi alle er integreret i. Vi oplever os alle som indspundet i et underligt immaterielt bånd, der binder os sammen i en række forskellige henseender. Hver enkelt af disse bindinger kan vi principielt ændre efter forgodtbefindende; men vi kan kun konfrontere en lille del af netværket ad gangen og kun i det omfang den bliver håndgribelig. Samtidig med at alt substantielt synes at smelte og forsvinde i den blå luft, bindes vi af et "smidigt bånd gjort af kattefjeds lyd, af kvindeskæg og bjerges rødder". Og i forhold til det kommer vi altid for sent. Nyhedsbrevet: Er det virkelig alt? Sverre Raffnsøe: For så vidt som jeg belyser, hvordan forskellige dele af det aktuelle netværk bliver til, gennem en undersøgelse af en uddifferentieringshistorie fra antikken til i dag, forholder jeg mig også til historevidenskabelige undersøgelser. Men man kan i lige så høj grad hævde, at jeg udtaler mig om den kontekst, som vi nødvendigvis må tage højde for i dag, så snart vi søger at lede andre eller os selv, og dermed indskriver jeg mig i og kommer med et bud på en ledelsesfilosofi. Afhandlingen lægger sig altså i krydsfeltet mellem og trækker på en række forskellige faglige traditioner. Nyhedsbrevet: Du anerkender altså dit slægtskab med de store -Tönnies, Marx, Simmel, Weber. Hvordan afviger dr. Raffnsøes diagnose fra klassikerne? Sverre Raffnsøe: I forhold til den undren over, at mennesket grundlæggende er frit og alligevel overalt ligger i lænker, som du formulerede til at begynde med, er der i hvert fald tale om en forskydning. Frihed og ufrihed forekommer uadskillelige i dag: Det, der giver os udfoldelsesmuligheder, er samtidig det, som begrænser os og risikerer at blive vores fortabelse. Nyhedsbrevet: Dr. phil. Sverre Raffnsøe, tak for samtalen. Interview: Søren Overgaard Nielsen

15 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Forskning udefra Som en fast rubrik i nyhedsbrevet præsenteres her et perspektiv på samfundsvidenskabelig forsknings rolle i samfundet, men altid fra en person uden for lpf. Nyhedsbrevet har bedt debatredaktør på Politiken Per Michael Jespersen om at lægge for. Her fortæller han, hvordan forskere i den offentlige debat opleves fra en redaktørstol. Per Michael Jespersen blev i 92 cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Inden han kom til Politiken, har Per Michael Jespersen blandt andet været journalist på ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Flere smagsdommere - tak! Er der et behov for, at personer med samfundsvidenskabelige uddannelser blander sig mere i den offentlige debat? Overhovedet ikke. Snarere tværtimod. Langt hen ad vejen er den offentlige debat i Danmark nemlig en indforstået signalkamp mellem djøf'ere tilknyttet de magtfulde interesser - ministerier, interesseorganisationer, politiske partier og store virksomheder. Samfundsvidenskabsfolk er kort sagt ikke en mangelvare i den danske medieverden. Og dog. Der er nemlig én person blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede, som vi efter min mening hører for lidt til. Og som jeg gerne så blandede sig langt mere i debatten: Samfundsforskeren. Når det er vigtigt for demokratiet at høre til netop ham, skyldes det to ting. Den ene er, at forskeren har en dyb viden og indsigt i de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor. Og den anden er, at forskeren i modsætning til andre djøf'ere ikke er ansat til at fremme ganske særlige, snævre interesser. Forskeren er uafhængig og kan derfor blande sig i den offentlige debat på en fri, åben og langt mere effektfuld måde end andre. Problemet er bare, at han meget sjældent gør det. Som oftest nøjes han med at holde emnet - valganalysen, Danmarks økonomiske situation, Irak-krisen - ud i strakt arm i medierne af frygt for at sætte sin faglige autoritet over styr. Men det er synd. For netop holdningsudsagn og indignation fra samfundsforskere er det bedste middel til at kvalificere den offentlige debat. Og til at drive den fælles indsigt videre i en opbrudstid, hvor mure vælter, industrisamfundet dør ud, højrevenstre-skalaen skrottes, velfærdsstaten forandrer sig osv. Vi har kort sagt brug for flere begavede samfundsforskere, der tør tale og mene noget med afsæt i en uafhængig position. Det gælder f.eks. når en velfærdsstatsforsker tordner mod myten om, at globaliseringen sætter den danske velfærdsstat under pres - som i Politiken for nylig. Eller når en universitetsøkonom foreslår et helt nyt brugerbetalingssystem i den offentlige sektor, der vender den tunge ende opad. Eller når en indvandringsforsker blander sig i debatten med stærke synspunkter, der bryder op i skyttegravskrigen mellem de korrekte og fundamentalisterne. Eksemplerne er der - men de er desværre undtagelser. Når samfundsforskere har en modvilje mod at blande sig i debatten, hænger det blandt andet sammen med, at man er bange for at ende i grøften fra 1970erne. Med god grund. Her blev forskerstanden nemlig involveret i samfundsdebatten på en så overideologiseret måde, at man mildest talt satte sit varemærke - uafhængigheden - over styr. Politiseringen gik langt over stregen i 70erne - ingen tvivl om det. Men det gjorde politiseringen også, da landets statsminister for nylig udnævnte 'smagsdommerne' - altså forskere med holdninger - til 'folkets' fjender. Med dette barokke angreb på en samfundsgruppe - med det underforståede budskab, at 'hvis du har indsigt på et område, så hold din kæft' - gjorde statsministeren det ikke nemmere for samfundsforskeren at blande sig i den offentlige debat. Og det kan man ærgre sig over. For realiteten er nemlig, at vi har brug for langt flere indsigtsfulde, kritiske og uafhængige stemmer i den offentlige debat - ikke færre. Per Michael Jespersen

16 lpf Nyhedsbrev Årgang 5 Nr. 3 December Begivenheder og personer 20. september Nyhedsbrevets hjemmeside blev lanceret. Besøg adressen hvis De vil have nyhedsbrevet tilsendt gratis eller læse ældre numre. lpf s nyhedsbrev har fået en hjemmeside 20. september lpf s team-office blev indviet. Man kan læse mere om lpf s team-office-eksperiment på adressen 1. november Peter Strunge har fået et to-årigt adjunktur på lpf. Peter Strunge har tidligere skrevet ph.d.-afhandling på lpf. Peter Strunge har fået et toårigt adjunktur 11. november Center for Corporate Values and Responsibility (CVR), som er et samarbejde mellem Institut for Interkulturel Kommunikation og lpf, blev indviet officielt. Besøg 25. november Rektorkollegiets forskningsprojektlederkursus begyndte. Et kursus som lpf's gruppe i innovation og viden står for. 1. december Pierre-Jean Barlatier, som kommer fra CERAM Sophia-Antipolis, er ny gæste-ph.d.-stipendiat og vil blive tilknyttet Strategigruppen. Pierre-Jean Barlatie skal besøge lpf i tre måneder. 1. januar lpf's nye Advisory Board oprettes. Personerne, som indgår i Advisory Board, vil blive offentliggjort på datoen. 1. januar Tobias Lindeberg begynder som ny ph.d.-stipendiat på lpf. Han skal skrive afhandling om kvalitetskommunikation. Lindeberg har tidligere været konsulent på Danmarks Evalueringsinstitut. 15. januar Elena Bou, som kommer fra ESADE i Barcelona, er gæste-ph.d.-stipendiat og vil blive tilknyttet gruppen viden og innovation. Elena Bou skal besøge lpf i tre måneder. 21. januar Tiltrædelsesforelæsning for lpf s nye adjungerede professor Pierre Guillet de Monthoux. Tiltrædelsesforelæsningen finder sted på Solbjerg Plads kl i auditorium SP februar Æstetik - teori og praksis. Hvad er æstetik - hvordan kan organisationer bruge æstetiske virkemidler? Konference er arrangeret af Center for Corporate Communication. Besøg CCCs hjemmeside for yderligere information Ledelse, Politik & Filosofi - Nyhedsbrev udgives af: Institut for Ledelse, politik og filosofi Handelshøjskolen i København, Blågårdsgade 23B 2200 København N Tlf.: Fax: Mail: WWW: cbs.dk/departments/lpfnyt/ På hjemmesiden kan De tilmelde Dem nyhedsbrevet. Så modtager De det gratis med posten, når det udkommer. Ansvarshavende redaktør: Søren Barlebo Wenneberg, Institutleder Redaktør: Søren Overgaard Nielsen Foto: Thomas Lekdorff m.fl. Layout: Christina Møller Madsen Tryk: Center-Tryk Oplag: 1000 ISSN nr.: Ledelse, Politik & Filosofi påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., som indsendes uopfordret. Deadline og udgivelsesdatoer Nr. 1, 2003: Deadline 14. februar Udkommer 3. marts Nr. 2, 2003: Deadline 15. maj Udkommer 2. juni Nr. 3, 2003: Deadline 15. august Udkommer 1. september Nr. 4, 2003: Deadline 14. november Udkommer 1. december

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN 12 REFLEKSIONER Egotrip eller fællesskab? Autoritet eller integritet? Feed forward! Led efter løsninger Kend din forretning Aktivér

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 1 Traditionel talent og karriereudvikling Det løber

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere