Beskrivelse og analyse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter

Transkript

1 Århus Kommune Beskrivelse og analyse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Rapport Juni 2005

2

3 Beskrivelse og analyse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side i 1. INDLEDNING RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Baggrund for opgaven Konklusioner og anbefalinger BESKRIVELSE AF ERHVERVSAFDELINGEN Erhvervsafdelingens opgaver Erhvervsafdelingens organisation og rammer Erhvervsafdelingens basisydelser Sikring af fremdrift i projekter International orientering Erhvervspuljen Erhvervsfremme ved eksterne leverandører Netværk ANALYSE AF ERHVERVSAFDELINGEN Erhvervsafdelingens opgaver Erhvervsafdelingens organisation og rammer Erhvervsafdelingens basisydelser Sikring af fremdrift i projekter International orientering Erhvervspuljen Erhvervsfremme ved eksterne leverandører Netværk FORSLAG TIL NY STRATEGI FOR ERHVERVSAFDELINGEN Virksomhedernes opfattelse af mål for erhvervsstrategien og behov Vision Mission De strategiske mål Indsatsområder Initiativer/projekter... 1

4 Beskrivelse og analyse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side ii 6. APPENDIKS I: KENDSKAB TIL OG ERFARINGER MED ERHVERVSFREMMEAKTIVITETER Virksomhedernes kontakt med Erhvervsafdelingen Kontakt med initiativer under Erhvervsafdelingen Kendskab til initiativer under Erhvervsafdelingen Vurdering af initiativer under Erhvervsafdelingen Erhvervsforhold i Århus APPENDIKS II: METODEBESKRIVELSE Medarbejderseminarer Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Udvælgelse af virksomheder til spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse Præsentation af spørgeskemaundersøgelsens resultater Samlet vurdering af spørgeskemaundersøgelsen Personlige interviews Rundbordssamtaler med institutioner/organisationer og virksomheder... 1

5 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 1 1. INDLEDNING Århus Kommune har bedt om at foretage en beskrivelse og analyse af kommunens aktiviteter på erhvervsfremmeområdet samt give forslag til ny strategi for Erhvervsafdelingen. Sigtet hermed er at styrke Erhvervsafdelingen og dermed den erhvervsfremmende indsats samt at sikre en målrettet anvendelse af de midler, kommunen anvender på området, herunder fastholde den langsigtede, vedvarende indsats. Desuden ønskes en anbefaling i forbindelse med den fremadrettede organisatoriske og fysiske placering af Erhvervsafdelingen. Det ligger uden for opdraget at vurdere medarbejdernes kvalifikationer, viden og erfaringer, ligesom en analyse af Århus-kontoret i Bruxelles heller ikke omfattes af denne analyse. Som det fremgår af udbudsmaterialet har Århus Kommune gennem de seneste ca. 15 år satset målrettet på en erhvervspolitik, der har til formål at skabe økonomisk vækst og balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Jævnfør budgetforliget ønskes denne målretning fortsat, samtidig med at det tilkendegives, at man er opmærksom på de udfordringer, der ligger i den nye struktur for den offentlige sektor. Som baggrundsmateriale er anvendt dokumenter stillet til rådighed af Århus Kommune og oplysninger på den kommunale hjemmeside. I perioden er der gennemført interviews med 17 nøglepersoner og foretaget 313 telefoninterviews med virksomheder i Århus-området samt to rundbordssamtaler. Opgaven er gennemført i maj og juni 2005., juni 2005

6 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 2

7 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 3 2. RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 2.1 Baggrund for opgaven I forbindelse med budgetforliget for 2005 blev det aftalt, at der skal gennemføres en beskrivelse og en analyse af kommunens aktiviteter på erhvervsfremmeområdet. Formålet med analysen er at få vurderet, hvorvidt der er tale om en målrettet anvendelse af de midler, kommunen anvender på området, og hvorvidt der er tale om en langsigtet, vedvarende indsats for at fastholde den økonomiske vækst, og for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Analysen rummer overordnet set to perspektiver: dels en vurdering af Erhvervsafdelingen og dens opgavevaretagelse på baggrund af de aktuelle rammer; dels en vurdering af, hvorvidt Erhvervsafdelingen matcher den udviklingsmæssige dagsorden. Konkret sætter analysen fokus på syv temaer: 1. Erhvervsafdelingens basisydelser. Strategiudvikling; Betjening af Erhvervskontaktudvalget; Strategiske alliancer som Det Midtjyske Bysamarbejde og 11- kommunesamarbejdet ; Varetagelse af kommunens interesser i strukturreformen; Markedsføring; Administration af Erhvervspuljen, samt Internationale kontakter 2. Sikring af fremdrift i projekter fra erhvervshandlingsplanen og ad hoc opgaver 3. En forenkling af erhvervspuljeadministrationen 4. Bemanding og fysisk placering af kommunens aktiviteter på erhvervsfremmeområdet, herunder fordele og ulemper ved forskellige placeringer 5. Muligheder og konsekvenser vedr. nye arbejdsformer, herunder yderligere netværks- og projektarbejde 6. Muligheden for øget inddragelse af netværk fra erhvervslivet, herunder de faglige organisationer og uddannelsesinstitutionerne 7. Et forslag til en nyformuleret strategi for Erhvervsafdelingen. Forslaget skal formuleres på basis af analysen og beskrivelsen

8 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 4 Som baggrundsmateriale er anvendt dokumenter stillet til rådighed af Århus Kommune og oplysninger på den kommunale hjemmeside. I perioden er der gennemført interviews med 17 nøglepersoner og foretaget 313 telefoninterviews med virksomheder i Århus-området samt to rundbordssamtaler med deltagere fra hhv. virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Opgaven er gennemført i maj og juni Konklusioner og anbefalinger Vi har sammenfattet konklusioner og anbefalinger i 6 punkter: Prioritering, ressourcer og arbejdskultur Opgavevaretagelse og arbejdsform Sammenhæng mellem vision og mål, strategi og indsats Organisation og kompetenceveje Fysisk placering Forslag til en nyorienteret strategi for Erhvervsafdelingen Opgaver, prioritering og ressourcer I forbindelse med etableringen af Erhvervsafdelingen i 1990 blev det besluttet, at den primært har den politisk-strategiske og den koordinerende opgave inden for erhvervsfremme som sit opdrag, og at Erhvervsafdelingen ses som et supplement til den indsats, andre aktører på det erhvervspolitiske område udfører. Vurderet i forhold til beskrivelse og analyse af erhvervsfremmeaktiviteterne er der overensstemmelse mellem de erhvervsmæssige udfordringer og de centrale indsatsområder, som beskæftiger Erhvervsafdelingen. Som Erhvervsafdelingens portefølje ser ud, er der foretaget en prioritering, hvor fokus er på den politisk/strategiske opgave og funktionen som kreativ medspiller i Erhvervshandlingsplanens initiativer og projektideer. Vi anbefaler, at dette fastholdes. Den konkrete erhvervsservice udføres primært af andre aktører (bortset fra enkelte initiativer som vækst- og udviklingsgrupper) via projektaftaler. Det gælder Innovationsinstituttet, NyVirk, VækstVærk Århus og Studenterhus Århus, dels i kraft af Århus Amts tilbud om rådgivning og vejledning eller i et partnerskab med f.eks. Center for Entrepreneurship. Vi anbefaler, at denne arbejdsdeling videreføres, og løbende justeres i takt med at behov ændres.

9 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 5 I årenes løb er der i medfør af beslutninger i forbindelse med budgetlægningen sket en væsentlig udvidelse af de økonomiske rammer for Erhvervspuljen. Det har givet en udvidet opgaveportefølje uden at der dog er sket en væsentlig ændring af det spekter, Erhvervsafdelingen retter sin opmærksomhed mod. Den generelle oplevelse er, at Erhvervsafdelingen har meget travlt, og at der er mange projekter og initiativer i gang. Der stilles endvidere spørgsmålstegn ved, hvorvidt der reelt ud over Århus-kontoret i Bruxelles er tilført afdelingen tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne løfte det fokus, der er i den nye erhvervshandlingsplan på globalisering og internationalisering. På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderer vi, at Erhvervsafdelingen befinder sig ved en skillevej. Der er et markant ønske blandt de interviewede nøglepersoner om et skifte i mental adfærd og arbejdskultur. Erhvervsafdelingen skal således vælge mellem den hidtidige adfærd (den mere indadvendte funktion) som sekretær og betjener af politiske udvalg, Erhvervskontaktudvalg, tænketanke mv. og en adfærd (den mere udadvendte funktion), hvor man mere resultatsøgende går i offensiven for at påvirke de erhvervsmæssige rammebetingelser, de vilkår, udviklingen foregår under, og de udfordringer, virksomhederne må agere i forhold til. Vi anbefaler, at der gennem en proces tages skridt til at justere arbejdskulturen, således at resultatet heraf bliver synligt inden for en kortere tidsperiode, og at det er afsluttet i løbet af ca. 2 år. Vi anbefaler endvidere, at afdelingen foretager en (yderligere) fokusering og prioritering. I den konkrete opgavevaretagelse skal der skelnes mellem erhvervsfremmeaktiviteter i medfør af strategisk udvikling på den ene side (den centrale opgave) og drift i form af erhvervsservice på den anden side 1. Der vil naturligvis fortsat være tale om driftslignende opgaver i form af sekretærfunktion, opfølgning, rapportering mv. Dog kan fokus på det udadvendte og opsøgende arbejde efter vores vurdering med fordel øges. Dels i arbejdet med at blive mere offensiv og proaktiv i udviklingsarbejdet og det opsøgende arbejde, og dels i en indsats for at ændre den gammeldags opfattelse af Erhvervsafdelingen som et defensivt sekretariat til oplevelsen af, at afdelingen er en driver og aktiv part i udviklingen. 1 Som et eksempel er der behov for en afklaring af, hvorledes man vil tackle, at Århus Kommune i konsekvens af strukturreformen får overført ansvaret for den lokale erhvervsservice.

10 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 6 Vi anbefaler i den sammenhæng, at det overvejes nærmere, hvorvidt der er behov for at tilføre eller justere afdelingens kompetencer på disse felter. Videre anbefales det, at mandskabsressourcen ses under et i forhold til den samlede administrative organisation i Århus Kommune og prioriteringen af den politiskstrategiske offensive indsats for at påvirke den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling i Århus. På den måde skabes en øget fleksibilitet og basis for tværgående kompetence- og videndeling. Opgavevaretagelse og arbejdsform Vi kan konstatere, at de adspurgte parter, der har kendskab til Erhvervsafdelingen, har en opfattelse af, at der gøres et stort kompetent stykke arbejde. Der efterlyses dog bredt, at Erhvervsafdelingen bliver en mere udadvendt virksomhed, hvor medarbejderne er (mere) proaktive og offensivt tænkende i forhold til at udnytte muligheder og skabe partnerskaber bl.a. inden for de styrkepositioner, Århus markedsfører sig under. At agere som en mere udadvendt virksomhed vurderes af de adspurgte til at kunne fremme videndelingen mellem afdelingens medarbejdere og såvel nuværende samarbejdsparter som nye, der opsøges ud fra, at deres virkefelt falder inden for de oplevede styrkepositioner i Århus og dets opland. Dette kunne også forstærke anvendelsen af forskning til initiativer i produktion og service. Det er i dette område af erhvervsudviklingen, at der typisk mangler en kreativ formidler for bordenden dvs. en proaktiv formidler og konsulent, som bringer parterne sammen, som bidrager med at stille spørgsmål og krav, og som skaber en dynamisk proces. En rolle, hvor det er tilladt at have en mening, gå med i dialogen og styre retning, og hvor det samtidig er afgørende vigtigt at have situationsfornemmelse. Denne efterspørgsel efter en udbygget rolle for Erhvervsafdelingens medarbejdere gælder både på det overordnede, strategiske plan og i det konkrete projektarbejde. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at Erhvervsafdelingen (også) har et indadvendt opdrag bl.a. i form at fremlægge politisk-strategiske overvejelser for Byråd, Erhvervskontaktudvalget, IT-rådet mv., og da den type opgaver ofte har en tendens til at blive prioriteret først, er problemstillingen klassisk men ikke desto mindre væsentlig. Den del af erhvervslivet, som har konkret samarbejde med Erhvervsafdelingen er til gengæld tilfreds med betjeningen og formen for interaktion. Fra virksomhedssiden generelt efterspørges bredden i erhvervsfremme og erhvervsservice som et tilbud i Århus. Der er ingen forventning om, at Erhvervsafdelingen selv står for det hele. Flere af de foranstaltninger, der retter sig mod bestemte målgrupper, og som gennemføres af underleverandører eller via Århus Amt, er kendte. Imidlertid er der i vækstlaget en efterspørgsel efter erhvervsservice, som ikke honoreres i dag.

11 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 7 Det fremhæves, at Erhvervsafdelingen kan have vanskeligt ved at få afsluttet projekter og initiativer. Undertiden fordi afdelingen er under pres fra det politiske niveau som f.eks. Byråd, Erhvervskontaktudvalget, IT-råd, etc. Derfor kan det forekomme vanskeligt og udsigtsløst at sige nej til en opgave, når der er udsigt til, at den genfremsættes ad anden vej. Det er den generelle opfattelse blandt virksomheder og nøglepersoner, at medarbejderne i Erhvervsafdelingen står for kvalitet og en kvalificeret indsats. Medarbejderne betegnes som arbejdsomme, pligtopfyldende og fagligt dygtige. Der efterlyses dog enkelte fagligheder i afdelingen. Det gælder kompetencer inden for gennemførelse og afslutning af processer, samt konkrete erfaringer f.eks. på markedsføring, det internationale felt og supervision i forhold til egne underleverandører. De initiativer, Erhvervsafdelingen har taget med hensyn til at afprøve forskellige metoder og procesværktøjer, ser ud til at give et positivt resultat. Det anbefales derfor at fortsætte hermed i relation til netværk og primære samarbejdsparter. Det anbefales samtidig, at der arbejdes med at få kontakt med vækstlaget 2 og bruge det som afsæt for overvejelser om evt. fokusering i forbindelse med den næste erhvervshandlingsplan, i handlingsplanen for den internationale strategi og i projekter i relation til oplevelsesøkonomien. På baggrund af meldingerne fra virksomhederne herunder adskillige, der ligger uden for den kreds af virksomheder, Erhvervsafdelingen traditionelt arbejder sammen med - vurderes der at være stor interesse for at indgå i resultatbetonede samarbejder. Sådanne meldinger skal naturligvis ofte tages med en gran salt (det er nogenlunde gratis at udtrykke sin interesse i et telefoninterview med en ekstern konsulent). Men vi anbefaler dog, at der arbejdes på at forøge kontakten med virksomheder og forskningsinstitutioner i regi af netværk også selv om kontaktbarriererne måske er større end først antaget. Erfaringer fra andre kommuner og regioner peger på, at netop i sådanne tværgående samarbejder ligger nogle af de efterspurgte synergieffekter. Dette følger også af at anvende nye arbejdsmetoder med bl.a. inddragelse i nye samarbejdskonstellationer, der ændres hyppigt og i takt med ændringer i rammevilkår og udviklingsinitiativer. Nye arbejdsmetoder handler om læring, videndeling og projektarbejde. Det anbefales, at der i højere grad end nu proaktivt arbejdes med/formidles kontakter inden for virksomhedsklynger og Århus særlige styrkepositioner for at kombinere idé, erfaring og nysgerrighed. Det 2 vækstlaget anvendes her som betegnelse for the upcomings, kreative og nysgerrige personer i uddannelses- og forskningsmiljøer, iværksættere, nystartede virksomheder osv., som ved et samspil med bl.a. Erhvervsafdelingen og aktører inden for erhvervsservice kan få skabt et fastere fundament for deres virksomhed eller innovative tiltag, etablering af netværk osv.

12 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 8 kunne ske igennem en indsats over for vækstlaget (personer i uddannelses-, kultur- og innovationsmiljøer) med det fælles mål at få omsat idéer til produktion og service. Initiativ nr. 4: Styrkelse af erhvervslivets innovationsevne gennem øget ssamarbejde mellem erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne i Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV ses som et skridt i denne retning. Imidlertid efterlyses klarere resultatkrav og en operationalisering gennem beskrevne projekter. Det anbefales i overensstemmelse hermed at arbejde med de muligheder og konsekvenser, som nye arbejdsformer indebærer. Heri indgår også udvælgelse af samarbejdsparter til projekter/netværk, som ikke nødvendigvis er bundet op på en lokalisering i Århus, men som via IT kan tilknyttes og dermed være med til at skabe udvikling i virksomheder i Århus. Sammenhæng mellem vision og mål, strategi og indsats Reelt udtrykkes Erhvervsafdelingens vision og strategi gennem Virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling og erhvervshandlingsplanerne Vækst i Århus samt elementer fra den internationale strategi. Gennem analysen afdækkes, at der ikke er den fornødne sammenhæng og klarhed. Det er en fælles oplevelse blandt de interviewede, at det er vigtigt at få skabt sammenhæng mellem det politiske kendte mål (budget), erhvervshandlingsplan og virksomhedsplan samt diverse strategi- og handlingsplaner. Analysen viser, at der ikke er en fælles opfattelse af mål, opgaver og strategi mellem de direkte aktører i og omkring Erhvervsafdelingen. En del af årsagen er, at den fremlagte tænkning f.eks. i form af Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV er for kompleks, og at der ikke er en synlig sammenhæng mellem den overordnede vision og konkrete projekter. Som et eksempel 3 herpå kan nævnes, at Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV indeholder en struktur med: En fælles vision for Århus En supplerende vision for den erhvervspolitiske sammenhæng 6 mål 3 hovedstrategier suppleret med delstrategier 9 initiativer, der i varierende udstrækning relateres til hovedstrategierne Et antal projekter, der knytter sig til de 9 initiativer 3 I andre strategiske dokumenter som f.eks. den internationale strategi og den fortsat gældende Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV anvendes andre strukturer.

13 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 9 Endvidere kan nævnes, at der ikke er klar sammenhæng mellem denne struktur og vision og indsatsområder for Borgmesterens Afdeling (virksomhedsplan ). Kompleksiteten afspejler sig også i den organisatoriske struktur herunder også den omtalte sekretærbetjening af og opgavevaretagelse for de mange herrer. Vi anbefaler, at der arbejdes mod en øget klarhed og forenkling af de komplekse sammenhænge, således at der opnås en direkte forbindelse mellem de overordnede politiske visioner og mål, de valgte strategier og indsatser og de iværksatte projekter. Den konkrete anbefaling er, at der arbejdes med 3 niveauer: vision (udadrettet) og mission (indadrettet) indsatsområder projekter Dette vil givet øge gennemslagskraften af indsatsen generelt, og øjensynligt også lette grundlaget for klar prioritering og opgavevaretagelse for Erhvervsafdelingen, dens ledelse og medarbejdere. Endvidere vil det også være et redskab til at sige fra overfor at påtage sig opgaver, der falder uden for visionen og indsatsområderne. I den afviklede proces har det været efterlyst at få et redskab til at kunne sige nej. Ovenstående anbefalede systematik vil være en hjælp hertil. Det ligger ikke i opdraget mht. formulering af en ny strategi for Erhvervsafdelingen at fremkomme med forslag til ændringer i fokus eller indhold af Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Vi anbefaler imidlertid i forlængelse af ovenstående anbefaling, at der arbejdes mere aktivt for at formulere projekter, der rummer klare elementer af videndeling og læring, og som er operationelt forankret i at ændre de erhvervsmæssige rammevilkår og de aktuelle udfordringer. Denne anbefaling indebærer endvidere, at der fokuseres på den opnåede effekt herunder for erhvervsvirksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner frem for f.eks. afholdelse af konferencer og møder. Endelig peger analysen på, at det er hensigtsmæssigt at revurdere og reformulere mål og målemetoder i forhold til Erhvervsafdelingens indsats. Af regnskab 2004 fremgår det, at der hidtil har været anvendt 3 delmål 4 : 1. Erhvervshandlingsplanens initiativer skal alle være gennemført inden 2005 med en positiv beskæftigelsesmæssig effekt. Det skal afspejles i, at 4 I budget 2005 er der ikke nævnt eksplicitte mål for Erhvervsafdelingen. Af virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling fremgår en række kvalitative delmål.

14 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 10 væksten i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er mindst 50 % højere end landsgennemsnittet. 2. Der skal løbende gennemføres erhvervsfremmende initiativer i samarbejde med andre aktører (11-kommunerne, Århus Amt, Det jysk-fynske erhvervssamarbejde, Københavns Kommune, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune). 3. Der skal i løbet af være gennemført en målrettet indsats for at øge kendskabet til erhvervsfremmearbejdet samt for yderligere at underbygge den brede opbakning til kommunens erhvervspolitik. De hidtidige målinger er over tid blevet stadig mere kvalitative, da den oprindelige forventning om aflæsbare tal i statistikken over udviklingen i antallet af arbejdspladser ikke holder. Dette skyldes dels tidsmæssigt efterslæb mellem evalueringstidspunktet og tidspunktet for offentliggørelse af statistikken, dels at mange faktorer ud over Erhvervsafdelingens konkrete indsats påvirker udviklingen i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune, hvorfor det er umuligt at påvise en sammenhæng. Vi anbefaler, der reformuleres nogle få, konkrete måleparametre og en enkel målemetode, der kan bruges både indadtil og udadtil. Organisation og kompetenceveje Blandt de adspurgte har der været en del kritik af Erhvervsafdelingen med hensyn til synlighed og politisk ophæng. En af pointerne er, at afdelingen reelt er presset i baggrunden, da den har et dobbelt politisk tilhør i form af en formel opkobling på organisationen i Århus Kommune og en reel opkobling på Erhvervskontaktudvalget. Der foretages ikke udadvendt information eller rapportering i form af nyhedsbreve, markering af fremdrift i projekter osv. Det er uklart for mange virksomheder og aktører, hvornår Erhvervsafdelingen er aktiv part, hvilket reducerer omverdenens oplevelse af indflydelse og handlekraft. Vi anbefaler således, at der skabes et tydeligere og mere entydigt ophæng i den kommunale organisation, således at det er åbenlyst, at beslutningskompetencen er knyttet hertil dvs. at der ikke er flere herrer at tjene på en gang. Denne anbefaling indebærer, at de fora, der i dag har tillagt kompetence bl.a. i kraft af borgmesterens formandskab, foreslås som dialogfora. En afledt konsekvens vil være, at det bliver tydeligere, hvem der er Erhvervsafdelingens opdragsgiver og dermed øges gennemslagskraften. I sidste ende vil det øge ejerskabet i afdelingen for strategier og planer. Det anbefales, at der foretages en tydeliggørelse af organisationen, således at Erhvervsafdelingen får stadsdirektøren både som sit formelle og sit (af omverdenen oplevede) reelle forankringspunkt i den kommunale organisation. Det

15 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 11 indebærer, at Erhvervskontaktudvalget ikke som nu som del af sit formål har det overordnede ansvar for udarbejdelse og efterfølgende gennemførelse af handlingsplaner for byens erhvervspolitiske arbejde. Det politiske ansvar overgår entydigt til Borgmesterens Afdeling og Byrådet. Videre foreslår vi, at afdelingslederen for Erhvervsafdelingen udstyres med kompetence til at godkende bevillinger inden for sædvanligt forekommende beløbsstørrelser, og at Borgmesterens Afdeling/stadsdirektøren har kompetence til at godkendte bevillinger inden for en væsentlig højere beløbsramme, således at beslutningsgangen bliver enklere og hurtigere. Endelig foreslås det, at der arbejdes videre med at fastlægge rammerne for Erhvervspuljen, med henblik på at skabe øget gennemsigtighed og klarhed over, hvad den anvendes til. I forbindelse med budgetforliget er det aftalt at disponere væsentlige midler i Erhvervspuljen til fremtidigt øremærkede formål. Det kan derfor overvejes at udtage disse af puljen, og foretage en reel adskillelse af frie midler. Med henblik på at øge effektiviteten i Erhvervspuljen og sikre en sammenhæng med Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV foreslås det, at det nuværende erhvervspuljeudvalg omdannes til en styregruppe for Erhvervshandlingsplanen med stadsdirektøren som formand. Med en sådan styregruppe opnås samtidig et fælles omdrejningspunkt for at involvere de øvrige magistratsafdelinger i planens fremdrift og realisering. Fysisk placering I henhold til kommissoriet for nærværende beskrivelse og analyse skal analysen af den fysiske placering ske med henblik på udflytning fra Rådhuset og placering i tilknytning til et dynamisk forsknings-, uddannelses-, erhvervs- eller kulturelt miljø. Byrådet ønsker en udvikling af de strategiske samarbejder og en koordineret indsats for at fremme de erhvervsmæssige styrkepositioner. Det indebærer, at afdelingen for at være i stand til at møde disse udfordringer fortsat skal udvikle arbejdsmetoder og arbejdskulturer inden for proces- og projektarbejdet. Det kan overvejes f.eks. i konsekvens af udlægningen fra amtet af ansvaret for den lokale erhvervsservice, om de mere driftsbetonede opgaver inden for erhvervsservice som virksomhedsstart og iværksætteri kan indgå i en anden helhed i tilknytning til f.eks. et iværksættermiljø. I forvejen er flere dele heraf i dag udliciteret eller forestås af anden aktør. Det foreslås derfor, at der foretages en samlet strukturel og indholdsmæssig afdækning og vurdering, hvor det ikke alene er et spørgsmål om den fysiske placering, men i lige så høj grad et spørgsmål om effektivisering og målretning for den samlede indsats inden for erhvervsservice i Århus.

16 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 12 I den udstrækning man vil efterkomme behov for erhvervsservice i forhold til iværksættere og små og mellemstore virksomheder, anbefales det, at almindelig erhvervsservice (fortsat) udliciteres eller placeres i åbne driftsenheder i sammenhæng med et iværksættermiljø som f.eks. ErhvervsCenter Århus eller Teknologisk Institut. Der er i undersøgelsen givet udtryk for en bredere efterspørgsel end den, der ydes i dag. Det anbefales, at der gennemføres en dialog om indhold og struktur af erhvervsservice. I denne dialog bør også indgå en diskussion af resultatkrav og metoder til opfangning af behov i vækstlaget. Der er enighed blandt nøglepersonerne om, at Erhvervsafdelingen fortsat skal arbejde politisk-strategisk. Dette fokus anbefales endvidere generelt af Kommunernes Landsforening. Hertil kommer, at flere kommuner efter implementeringen af strukturreformen forventes at organisere sig på denne måde. Via analysen har det endvidere vist sig, at det argument, der hovedsagligt bringes i anvendelse for en udflytning af Erhvervsafdelingen, handler om, at man ønsker, at Erhvervsafdelingen skal ændre adfærd. Tanken er, at den fysiske flytning vil give medarbejderne en mere udadvendt adfærd. Flytningen bliver således betragtet som et middel og ikke et mål i sig selv. Vi anbefaler, at Erhvervsafdelingen fortsat i al væsentlighed skal arbejde politisk-strategisk. Efter vores vurdering løses denne opgave bedst, hvis afdelingen befinder sig tæt på det politisk-strategiske niveau det gælder både organisatorisk som del af Borgmesterens Afdeling og fysisk tæt på den øvrige del af Borgmesterens Afdeling. Samtidig er det vores vurdering, at en evt. flytning af Erhvervsafdelingen til et forsknings-, uddannelses-, erhvervs- eller kulturelt miljø ikke vil medføre den ønskede ændring i adfærd, men blot flytte afdelingen væk fra det politisk-administrative omdrejningspunkt. Forslag til ny en nyorienteret strategi for Erhvervsafdelingen På baggrund af analysen foreslår vi en række justeringer. Et fælles udgangspunkt for forslaget til en nyorienteret strategi har været at sætte mere fokus på erhvervslivet, tilvejebringe en mere udadvendt kultur og arbejde hen i mod en mere klar struktur for projekter. Vi anbefaler bl.a., at Erhvervsafdelingens arbejde fremover bygges op over en mere simpel, tredelt model: Vision Indsatsområder Projekter

17 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 13 Om 10 år skal kommunen være kendt for... Den overordnede vision Abstrakt - langsigtet Derfor vil vi... Retning for temaet/ indsatsområdet Retning for temaet/ indsatsområdet Retning for temaet/ indsatsområdet Konkret gør vi... Projekt 1 Projekt 1 Projekt 1 Konkret - her og nu Modellen vil bidrage til at sikre sammenhæng mellem den overordnede vision og de konkrete projekter, der skal sættes i værk. Modellen vil også gøre det lettere at sige nej til projekter, da den logiske kobling mellem vision, initiativer og projekter synliggør, om ideen falder inden for eller uden for den overordnede vision. Uden at ændre på indholdet, har vi for at illustrere et eksempel, indarbejdet Vækst i Århus IV i den ovenstående struktur. På længere sigt foreslår vi at der sker en justering af den overordnede vision for erhvervspolitikken, således at den i højere grad tager afsæt erhvervslivet og i mindre grad i det eksisterende samarbejde. Som inspiration for det videre arbejde har vi formuleret følgende vision: Århus skal være et markant vækstområde i Europa. Århus skal være byen, hvor erhvervsfremmeindsatsen i dialog og samarbejde med virksomheder og institutioner skaber nye erkendelser af fremtidens behov og dermed bedre end andre steder styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Det gælder både private og offentlige virksomheder i såvel de traditionelle erhverv som i de nye viden- og oplevelsesbaserede erhverv, herunder kulturelle erhverv. Århus skal være byen, hvor udvikling og udfordring er dagsordenen til gavn for beskæftigelse og indtjening. Vi anbefaler endvidere, at Erhvervsafdelingen arbejder videre med udvikling af afdelingen ud fra en tilsvarende tankegang (sammenhæng mellem vision/(den

18 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 14 interne) mission, indsatsområder og projekter), og at der tilrettelægges en intern proces på baggrund heraf. Via 2 medarbejderseminarer er der taget de første skridt i en udviklings- og ændringsproces. Vi foreslår, at der formuleres en mission for Erhvervsafdelingen, der signalerer udadvendthed og dynamik: Erhvervsafdelingens mission er at være pioner, initiativtager, udvikler og formidler i forhold til at påvirke rammebetingelserne for udvikling i Århus og i et større geografisk område i fællesskab med dem, Århus Kommune har indgået strategiske alliancer med. Den er del af en opsøgende/dynamisk kultur, hvor man er med uanset tidspunktet, og hvor man kan agere rimeligt frit. I samme stil, anbefaler vi, at Erhvervsafdelingens strategiske mål justeres, således at de får en mere udadvendt karakter. De fire centrale strategiske mål foreslås som: At matche den udviklingsmæssige udfordring på en sådan måde, at det forbedrer områdets konkurrenceevne og udvikler styrkepositionerne, således at de kan bidrage til den samlede vækst At forbedre rammevilkårene for erhvervslivet, således at udviklingspolitikken modsvarer de behov, der skal tilgodeses for at skabe innovation og vækst At bidrage til at udviklingen af nye kompetencer og videndeling tænkes ind i alle fælles aktiviteter og med afsæt i de styrkepositioner, Århus har At sikre kendskabet til og synligheden af den indsats, Århus Kommune står for inden for udviklingspolitik Herudover har vi beskrevet en række konkrete mål, som vi anbefaler Erhvervsafdelingen arbejder efter.

19 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side BESKRIVELSE AF ERHVERVSAFDELINGEN Dette kapitel indeholder en beskrivelse af Erhvervsafdelingen og dens aktiviteter. Kapitlet er struktureret ud fra udbuddet. 3.1 Erhvervsafdelingens opgaver Erhvervsafdelingen beskæftiger sig med størstedelen af de gængse temaer og aktiviteter inden for erhvervsfremme. Figuren nedenfor illustrerer dette. Figur 3-1: Kommunal erhvervsfremme Tema/aktivitet Erhvervsafd. Udføres af: Erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver Nej Magistratens 2. afd. Borgerrettede service- og myndighedsopgaver, der i et erhvervspolitisk perspektiv bidrager til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft Erhvervsservice 1. Information, problemafklaring og service til iværksættere 2. Information, problemafklaring og service til små og mellemstore virksomheder Nej Nej Nej Magistratens 2. og 4. afd. Andre aktører Andre aktører 3. Kurser, gå-hjem-møder mv. Nej Overladt til en række aktørers eget initiativ 4. Etablering af netværk og samarbejder mellem virksomheder Ja Delvist udliciteret 5. National og international markedsføring og PR Ja I samarbejde med institutioner og virksomheder i ErhvervsCenter Århus 6. Internationale aktiviteter Ja Strategisk erhvervs- og vækstsamarbejde i kommunen, på tværs af kommuner og regionalt f.eks. samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner og erhvervsliv om udvikling. Ja

20 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 16 Som enhed i Borgmesterens Afdeling er Erhvervsafdelingen endvidere omfattet af den generelle opgavevaretagelse vedrørende udvikling, rådgivning og administration for Byrådet, Magistraten og Borgmesterembedet Erhvervsafdelingens organisation og rammer Erhvervsafdelingen er en del af Borgmesterens Afdeling og er placeret på Århus Rådhus. Afdelingen er organiseret med 3 kontorer, som vist i følgende figur. Figur 3-2: Organisationsstruktur for Erhvervsafdelingen Afdelingschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen Bente Schneider Kontorchef, souschef Marianne Gjerløv Afdelingschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen Kontorchef Lars Holte Nielsen Kontoret for Byens indsats som uddannelsesby og international erhvervsby Byens markedsføring Erhvervspolitiske aspekter af byens større anlægsinvesteringer og planlægningsprojekter Interessevaretagelse i forhold til regering og folketing Erling G. Rasmussen Arne Christiansen Helle Friis Oksana Møller (halv tid) Kontoret for Overordnede erhvervspolitiske strategier Strategiske alliancer med andre byer, områder, regioner Videnøkonomi/innovation, herunder IT Kultur-erhverv Flemming Høiriis Peter Rasmussen Ole Bjørnholt Oksana Møller (halv tid) Lisbeth Katborg Bjerre Bruxelles-kontoret Informerer og rådgiver om muligheder i EU-systemet for EU-projektfinansiering, udbud mv. Birgitte Wederking Nikolaj Egerod Ud over de 14 faste medarbejdere er der til stadighed tilknyttet en praktikant i Erhvervsafdelingen (rådhuset) og en praktikant på Århus-kontoret i Bruxelles. Hertil kommer, at der løbende er ansat en medarbejder i løntilskudsarbejde. Mål for Erhvervsafdelingen Af virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling fremgår delmål, effekt- og aktivitetsmål samt målemetode for de 3 mål ud af 8, som specielt vedrører Erhvervsafdelingen nemlig: Mål 3: Medvirke til, at Århus bliver et stærkt vækstområde i regionernes Europa med et aktivt erhvervsliv samt et stærkt lokalt partnerskab 5 Beskrevet i virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling.

21 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 17 Mål 4: Styrke, udbygge og koordinere bysamfundets overordnede planlægning og den trafikmæssige infrastruktur Mål 5: Medvirke til, at Århus Kommune kan realisere visionen om Århus som Danmarks mest attraktive uddannelsesby. Af virksomhedsplanen fremgår det, at resultaterne måles kvalitativt beskrivelse og vurderinger og uden fastlæggelse af tidshorisonten. Ved at supplere den aktuelle virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling med beskrivelserne på hjemmesiden og overskrifterne i organisationsplan 2005 for Erhvervsafdelingen fremkommer omstående overblik over vision og indsatsområder. Hertil kommer Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV, hvori indgår vision og seks mål for erhvervsudviklingen i Århus samt tre hovedstrategier. Den nye erhvervshandlingsplan forventes vedtaget i løbet af efteråret Den vil delvist erstatte det tidligere vedtagne på de dele, der relaterer sig til Erhvervshandlingsplanen, delvist supplere for at matche de udviklingsmæssige udfordringer. Erhvervshandlingsplanen rummer en fælles vision for erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen. Det er netop afklaret, at den besluttede ændring i opgavefordelingen mellem magistratsafdelingerne ikke får indflydelse på Erhvervsafdelingens organisatoriske indplacering og opgaver. Strukturreformen medfører, at kommunerne får ansvaret for den lokale erhvervsservice; og det indebærer overflytning af Århus Amts indsats over for nye virksomheder at fremme etablering af nye virksomheder, og at medvirke til at sikre de nye virksomheders overlevelse, vækst og udvikling Aktiviteterne på området forestås af den selvejende institution VirksomhedsStart & Vækst 6 og Center for Entrepreneurship. På et senere tidspunkt afklares konkret, hvorledes nedlæggelsen af Århus Amt som institution får indflydelse på opgavemængden, antallet af medarbejdere og de økonomiske ressourcer. 6 VirksomhedsStart & Vækst har 11 medarbejdere ansat.

22 Beskrivelse og analyse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 18 Figur 3-3: Vision og virksomhedsplanens mål Vision og virksomhedsplanens mål Mål 3. Medvirke til, at Århus bliver et stærkt vækstområde i regionernes Europa med et aktivt erhvervsliv samt et stærkt lokalt partnerskab Mål 4. Styrke, udbygge og koordinere bysamfundets overordnede planlægning Mål 5. Medvirke til, at Århus Kommune kan realisere visionen om Århus som Danmarks mest attraktive uddannelsesby Indsatsområder Magistratsreform og strukturreform Fortsat realisering af Vækst i Århus III Udarbejdelse og realisering af Vækst i Århus IV Branding af Århus Styrkelse af den århusianske medieverden Realisering af den internationale strategi og udarbejdelse af egentlig handlingsplan Implementering af en ny turistorganisation Udvikling af Det midtjyske Bysamarbejde og andre netværk Fortsat udvikling af samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv inden for IT, biomedico og nanoteknologi Fastholdelse af fokus på afdelingens basisydelser Århus som uddannelsesby Temaer fordelt på kontorer Byens indsats som uddannelsesby og international erhvervsby Byens markedsføring Erhvervspolitiske aspekter af byens større anlægsinvesteringer og planlægningsprojekter Interessevaretagelse i forhold til regering og folketing Overordnede erhvervspolitiske strategier Strategiske alliancer med andre byer, områder og regioner Videnøkonomi/innovation herunder IT Kultur-erhverv Informerer og rådgiver om muligheder i EUsystemet for EU-projektfinansiering, udbud mv. X X X X X X X X X X X X X X X X

23 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 19 Økonomi Erhvervsafdelingens udgifter og indtægter medtages i det kommunale budget. Tabel 3-1: Budget 2005 for Erhvervsafdelingen Udgifter Udg. i % Indtægter Indt. i % Administration Lønudgifter, Erhvervsafd. Århus ,4 Øvrige udg., Erhvervsafd. Århus ,0 Lønudgifter, Bruxelleskontoret ,0 Øvrige udg., Bruxelleskontoret ,0 Indtægter, Bruxelleskontoret ,6 Indtægter, Århus Kommune ,8 I alt , ,4 Erhvervsfremme og turisme Markedsføring (note 1) , ,7 Medieområdet ,6 Erhvervspuljen , ,1 Tilskud turisme ,4 Tilskud fra Århus Kommune ,8 I alt , ,6 Erhvervsafdelingens budget , ,0 Note 1: Inkl. Århus Kommunes andel af markedsføring i regi af 11-kommunesamarbejdet. Samarbejdspartnerne bidrager herudover samlet med kr. på årsbasis. 3.3 Erhvervsafdelingens basisydelser På baggrund af virksomhedsplanen 7 kan Erhvervsafdelingens basisydelser anføres som: 1. Sekretariatsbetjening af borgmesterembedet, Magistrat og byråd i erhvervspolitiske og -strategiske forhold samt af Erhvervskontaktudvalget (der i Århus er det organisatoriske bindeled mellem erhvervslivet, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutionerne og kommunen) 2. Formulering, gennemførelse og opfølgning af Århus Kommunes erhvervshandlingsplaner samt sektorspecifikke erhvervspolitiske strategier og handlingsplaner 3. Sekretariatsbetjening af en række erhvervspolitiske samarbejder, mødefora, arbejdsgrupper mv. 4. Varetagelse af en række forskellige funktioner, som bidrager til erhvervsudviklingen i Århus, herunder administration af erhvervspuljen samt forudsætningsskabende arbejde og information om EU med henblik på at tiltrække EU-midler til Århus-området. 7 Virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling, marts 2005.

24 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 20 Det overordnede mål er at skabe økonomisk vækst og fremme beskæftigelsen. Afdelingens primære opgave er dermed at koordinere, igangsætte initiativer og være katalysator for erhvervsfremmeaktiviteter i Århus Kommune og derigennem skabe bedre vilkår for erhvervslivet i kommunen. Det ligger i opdraget, at udviklingen søges styrket gennem et effektivt samspil mellem virksomheder, organisationer, institutioner og kommunen dvs. at være initiativtager, formidler og koordinator samt resultatsøgende. Strategiudvikling Virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling anfører de aktuelle udfordringer mht. Erhvervsafdelingens område. Der skal fortsat arbejdes med realisering af Vækst i Århus III samtidig med, at der pågår udarbejdelse og realisering af erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus IV, herunder formulering og realisering af initiativer inden for tre hovedstrategier: 1. Byens erhvervsmæssige rammebetingelser 2. Erhvervsmæssigt samarbejde 3. Markedsføring Som en konsekvens heraf udgør branding af Århus en central opgave for Erhvervsafdelingen. Afledt er desuden arbejdet med en styrkelse af den århusianske medieverden. Arbejdet med implementering af en ny turistorganisation fortsætter i Erhvervsafdelingen har prioriteret og der er lagt op til, at dette fortsættes i 2005 en udvikling af samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv inden for IT, biomedico og nanoteknologi med henblik på erhvervsmæssig vækst. Eller med andre ord: At lade områdets styrkepositioner være lokomotiv for udviklingen i Århus. I virksomhedsplanen betones det, at disse udfordringer står i fokus for indsatsen i 2005 samtidig med, at der dog skal fastholdes et fokus på afdelingens basisydelser. Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus III Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III, der omfatter perioden , har som vision:

25 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 21 Figur 3-4: Vision for den erhvervspolitiske indsats, Vækst i Århus III Århus skal være et stærkt vækstområde i regionernes Europa med et aktivt, dynamisk erhvervsliv samt et stærkt lokalt partnerskab. Det betyder, at samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationerne, uddannelsesinstitutionerne og kommunen retter sig mod at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og skabe alsidige jobmuligheder for byens borgere uanset køn, alder, etnisk oprindelse og eventuelt handicap. Sådan at Århus er byen, hvor der midt i den dynamiske udvikling er gode vilkår for hele byens befolkning. Rammerne for de opgaver, Erhvervsafdelingen varetager er i vid udstrækning udstukket i den eksisterende erhvervshandlingsplan Vækst i Århus III. På baggrund af det tilgængelige materiale ser status for initiativer under Vækst i Århus III således ud: Figur 3-5: Status juni 2005 for Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus III ( ) Initiativ Status Bemærkninger 1.1. Udarbejdelse og implementering af Masterplan for ITvækstcenter Katrinebjerg - Århus 1.2. Etablering af Innovationsinstitut i Århus rettet mod innovation i eksisterende virksomheder 2.1. Etablering af et landtransportcenter i Århus-området 2.2. En funktionel og fremtidssikret banebetjening af Århus Havn gennem etablering af et nyt godsspor 2.3. Bredbåndsnet i Århus/Århus-regionen 2.4. Sikring af en attraktiv, fremadrettet kollektiv trafik i Århusområdet 3.1. Styrkelse af innovationsmiljøet i Århus rettet mod start af egen virksomhed (specielt inden for miljø, medico/sundhed og bioteknologi) Afsluttet Afsluttet Afsluttet som initiativ Under gennemførelse Afsluttet Under gennemførelse Under gennemførelse Der er igangsat udarbejdelse af Masterplan to for IT-vækstcenter Katrinebjerg Teknologisk Institut vandt udbuddet. I dag kører Innovationsinstituttet fortsat i regi af Teknologisk Institut Der var ikke et forretningsmæssigt grundlag for et landtransportscenter Udføres af Magistratens 2. afd., Århus Havn m.fl. Udføres af Magistratens 2. og 5. afd. Initiativet videreføres i Vækst IV, hvor det indgår i initiativ 4

26 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 22 Initiativ Status Bemærkninger 3.2. Mikroiværksættermiljø og mikrovækstfond i Århus Afsluttet Initiativet videreføres i form af nogle konkurrencer 3.3. Nye virksomheder inden for det kulturelle og kreative miljø samt styrket samspil med andre erhverv Afsluttet Er gennemført med etablering af (1) VækstVærk Århus og (2) Kultur Erhverv- Dynamo 4.1. Det fødevareindustrielle kompleks 4.2. Arkitektur, design og byggeri 4.3 Vækstgrupper, udviklingskontrakter, EU-projekter og Iværksætterhus rettet mod udvikling i de klassiske erhverv 5.1 Oprettelse af udviklingsselskab tilknyttet Aarhus Venture A/S 6.1. Etablering af teknisk orienterede forskningsbaserede naturvidenskabelige uddannelser ved Aarhus Universitet i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus 6.2. Udvikling af uddannelsessektoren i Århus Afsluttet Afsluttet Under gennemførelse Afsluttet Afsluttet Under udførelse Det er besluttet ikke at fortsætte initiativet i den hidtidige form. Det er nu omformuleret og indgår i initiativ 4 i Vækst IV Projektet er afsluttet med udarbejdelse af en strategi- og handlingsplan, der er vedtaget af Erhvervskontaktudvalget i september Handlingsplanen er en del af afsættet for initiativ 3 og 4 i Vækst IV. De forskellige delinitiativer er under gennemførelse Vækst- og udviklingsgrupper er en af de permanente opgaver for Erhvervsafdelingen ( drift ). Se nedenstående liste over gennemførte projekter Idriftsat under navnet INCUBA Initiativet er afsluttet med statsanerkendelse af civilingeniøruddannelser i Århus (udbydes af Center for Tekniske Kandidatuddannelser, etableret i fællesskab mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus) Enkelte dele af initiativet er opgivet i den skitserede form. Initiativet justeres og videreføres i Vækst IV som del af initiativ 5 Strategi- og handlingsplan for udvikling af Århus som uddannelsesby er vedtaget af Erhvervskontaktudvalget i juni 2003; og de forskellige delinitiativer er gennemført eller er under gennemførelse Byens Puls gennemføres ikke i den skitserede form. De fire uddannelsesinstitutioner har fundet andre samarbejdspartnere eller andre lokaliseringer. Mest konkret er Arkitektskolens og Ingeniørhøjskolens planer om et fælles byggeri på havnen og Det jyske Musikkonservatoriums flytning til en tilbygning til Mu-

27 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 23 Initiativ Status Bemærkninger sikhuset i Århus 6.3. Etablering af ny skolemodel med mulighed for at afprøve nye indretningsprincipper, undervisningsmetoder og samarbejdsmodeller 6.4. Etablering af "eksperimentarium" i Århus. Under planlægning (uændret i forhold til midtvejsstatus 2003) Under planlægning Magistratens 4. afd. Det er stadigvæk planen at afprøve en lang række nye skoleideer i forbindelse med den kommende skole i Lisbjerg En væsentlig del af finansieringen er tilvejebragt. Når tilsagn for den resterende del er fremkommet, gennemføres projektet som Science City Aarhus/Steno Museet 7.1. Multimediehuset Under planlægning Indgår i budgetforliget 2005; og de konkrete planlægningsaktiviteter for et multimediehus placeret på Århus Havn er besluttet gennemført 7.2. Filmby Århus Afsluttet Filmby Århus er etableret og indviet i Eliteidræt og talentudvikling Under gennemførelse Magistratens 4. afd. har igangsat flere projekter inden for initiativets forståelsesmæssige ramme 8.1. Nye marketinginitiativer turisme 9.1. Markedsføring - rettet mod unge, der skal vælge uddannelse 9.2. Markedsføring rettet mod virksomheder Tilstrækkeligt udbud af attraktive boligområder Under gennemførelse Under gennemførelse Under gennemførelse Under gennemførelse Indgår omformuleret nu i initiativ 9 i Vækst IV : Branding Uddannelsesportal er etableret i regi af Studenterhus Århus (forestår den løbende drift) Initiativet indgår nu i initiativ 9 i Vækst IV: Branding Videreføres nu som del af initiativ 9 i Vækst IV: Branding Magistratens 2. afd Omdannelse af midtbyen Under gennemførelse Magistratens 2. afd. Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV Byrådet skal i anden halvdel af 2005 vedtage den nye erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Planen blev sendt til høring i april 2005; og høringsrunden er afsluttet 20. maj Selv om Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus III formelt først udløber ultimo 2005, har Erhvervsafdelingen allerede udskiftet den og anvender Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV som sit afsæt for igangsætning af initiativer og pro-

28 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 24 jekter dels fordi nogle fortsætter i en omarbejdet form; dels fordi det nye tema globalisering anses for helt centrale for indsatsen i Der er foretaget en ændring i formuleringen af visionen, således at den nu lyder: Figur 3-6: Vision for den erhvervspolitiske indsats, Vækst i Århus IV Århus skal være et markant vækstområde i Europa. Århus skal være byen, hvor et stærkt lokalt partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationerne, uddannelsesinstitutionerne og Kommunen retter sig mod at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Det gælder virksomheder i såvel de traditionelle erhverv som i de nye videnbaserede erhverv, herunder kulturelle erhverv. Århus skal være byen med alsidige jobmuligheder for alle byens borgere. Denne formulering er drejet lidt mere over imod at være en vision baseret på det lokale partnerskab og mindre på borgernes kvalifikationer. En første status for Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV ser således ud: Figur 3-7: Status juni 2005 for Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV ( ) Initiativ Status Bemærkninger 1. Udviklings- og netværksfunktion for virksomheder og virksomhedsklynger (Hovedstrategi 1 og 2) 2. Styrkelse af den århusianske medieklynge (Hovedstrategi 1) 3. Samarbejde inden for oplevelsesøkonomien turisme, kultur og design. (Hovedstrategi 1 og 2) 4. Styrkelse af erhvervslivets innovationsevne gennem øget samarbejde mellem erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne (Hovedstrategi 1 og 2) 5. Styrkelse af samspillet mellem regionens erhvervsvirksomheder og de uddannelsessøgende samt videreudvikling af Under gennemførelse Aktuelt planlægges der gennemført en konference med dette som tema. Delinitiativ 4.1.: Etablering af et fødevarekonsortium med fokus på fremme af forskning og udvikling, som kan bidrage til udviklingen af mere sikre, sunde og ernæringsrigtige fødevarer. Er gennemført. Uddannelsesportalen er etableret. Studenterhus Århus står for implementering, udvikling og drift

29 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 25 Initiativ Status Bemærkninger regionens uddannelsestilbud. (Hovedstrategi 1 og 2) 6. Internationalt gymnasium i Århus (Hovedstrategi 1 og 2) Under planlægning 7. Den fremtidige lufthavnsbetjening af Århus-området (Hovedstrategi 1 og 2) 8. Tænketank vedrørende infrastruktur og byudvikling (Hovedstrategi 1) 9. Brandingprocessen (Hovedstrategi 3) Under gennemførelse Der er nedsat en brandinggruppe og en styregruppe. Ekstern rådgiver er tilknyttet Der fremgår ikke krav til resultatopfyldelse, tidshorisont eller måling(evalueringsmetoder) af det udleverede materiale. Erhvervskontaktudvalget Erhvervskontaktudvalget fungerer som rådgiver over for Byrådet og koordinerer aktiviteter, som sigter på at opfylde kommunens erhvervspolitik. Det igangsætter og formidler nye erhvervsfremmende ideer og initiativer nedsætter arbejdsgrupper, som gennemfører udredninger vedr. aktuelle erhvervsfremmeinitiativer formidler kontakt og samarbejde mellem bestående virksomheder, nye virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder medvirker til, at erhvervsfremmearbejdet udvikles og gennemføres i et nært samarbejde med andre kommuner og amter udbreder det almindelige kendskab til byens erhvervsmæssige faciliteter, arbejdskraftens kvalifikationer og andre forhold, som har betydning for virksomhederne og arbejdskraftens lokalisering i byen har det overordnede ansvar for udarbejdelse og efterfølgende gennemførelse af handlingsplaner for byens erhvervspolitiske arbejde

30 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 26 Baggrunden for at etablere Århus Erhvervskontaktudvalg var at sikre et nært, løbende samarbejde mellem erhvervslivet, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutionerne og kommunen for at fremme den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udvikling i Århus. Erhvervskontaktudvalget har 19 medlemmer, som er fordelt med 13 medlemmer repræsenterende de faglige organisationer, erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner og de seks medlemmer af Magistraten (borgmester og rådmænd). Hertil kommer seks observatører. Erhvervsafdelingen er sekretariat. Branding (markedsføringsindsats) I december 2002 besluttede Erhvervskontaktudvalget, at der skulle gennemføres en bredt dækkende branding af Århus som en del af en efterfølgende koordineret udvikling og tilsvarende markedsføring af Århus. Denne beslutning har afsæt i markedsføringsinitiativerne i Vækst i Århus III: 8.1. Nye marketinginitiativer - turisme 9.1. Markedsføring rettet mod unge, der skal vælge uddannelse 9.2. Markedsføring rettet mod virksomheder Der blev i regi af Erhvervskontaktudvalget nedsat en styregruppe. Siden blev der udarbejdet et forslag til det overordnede fælles koncept, hvorpå Århus kan udvikles og markedsføres: Århus som videnby Århus særlige puls Århus en by med historiske rødder På grundlag af rapporten Branding af Århus fastlagde Byrådet processen og det overordnede grundlag for en fælles og koordineret udvikling og branding/markedsføring af Århus. Efterfølgende er der nedsat en styregruppe (seks medlemmer) og en brandinggruppe (17 medlemmer) samt fortsat tilknyttet eksternt kommunikationsbureau Jøp, Ove & Myrthu (repræsenteret af to medarbejdere i såvel styregruppe som i brandinggruppe). Det er besluttet at videreføre brandingprocessen som initiativ 9 i Vækst i Århus IV. Ultimo 2005 forelægges Byrådet og Erhvervskontaktudvalget en status for brandingprocessen sammen med forslag til brandingprocessens fremtidige forankring.

31 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 27 I virksomhedsplan fylder markedsføring og branding relativt meget. Det opfattes derfor som et væsentligt indsatsområde, som også er nævnt under de særlige udfordringer for Erhvervsafdelingen. Andet Det er en aktuel opgave for Erhvervsafdelingen at deltage i arbejdet med implementeringen af strukturreformen. I øjeblikket pågår overvejelser om konsekvenser mht. struktur og opgaveomlægning inden for erhvervsområdet i relation til nedlæggelse af Århus Amt (ansvaret for lokal erhvervsservice) og oprettelse af Region Midtjylland (vækstfora). 3.4 Sikring af fremdrift i projekter Erhvervsafdelingen har ændret arbejdsform og -metoder i takt med, at der implementeres nye værktøjer. Der går i dag relativt få papirer ud fra Erhvervsafdelingen langt det meste af korrespondancen kører på IT. Der arbejdes projektorienteret. Medarbejderne kommer mere rundt på virksomhederne, hvor møder tidligere primært blev afholdt på rådhuset. Fra medarbejderside tilkendegives, at afdelingen er blevet mere udadvendt. Det har medført flere virksomhedskontakter og dermed et større kendskab til virksomhederne. F.eks. deltog ca. 100 repræsentanter fra virksomheder og institutioner i udarbejdelse af Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Det giver formentlig et større ejerskab end nogensinde tidligere til erhvervshandlingsplanen. I dag bruges f.eks. candle light-arrangementer relativt uformelle arrangementer med deltagere som en uformel afsøgning af interessen for at medvirke i at virkeliggøre initiativer. Medieinitiativet er netop startet med at invitere ressourcepersoner til et inspirationsmøde forud for afholdelse af en konference. Netværkskontakter er i dag af afgørende betydning for den udadvendte kontakt; og i en indledende afsøgning kører det lidt som tea parties over 2-3 gange. Det gør, at Erhvervsafdelingen kan bruge omverdenen til at hente inspiration i frem for at være tvunget til at formulere projekter på forhånd med risiko for, at virksomheder og institutioner ikke føler medejerskab. I det sidste par år er man begyndt at anvende tænketank som en arbejdsmetode. Det er en lidt mere åben form for mødevirksomhed end de faste mødefora. Tænketank anvendes til at afsøge ideer og skabe fundamentet for ny, målrettet indsats; og arbejdet afsluttes med en samlet redegørelse eller et oplæg til videre beslutning.

32 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 28 Internt arbejder afdelingen også i teams på tværs for at efterleve målet om intern videndeling. Generelt er vurderingen, at der tale om en forbedring i forhold til at afvikle processer med arbejdsgrupper set over 2-3 år. Det vurderes, at man er blevet væsentlig bedre til at arbejde i åbne strukturer, men at man til tider stadigvæk mister de gode metoder og overblikket, når det går hurtigt. I de fora, hvor Erhvervsafdelingen er repræsenteret med en eller flere medarbejdere, er der en tradition for, at man står for sagsbehandlingen og sekretæropgaven. Fremdriften er meget et spørgsmål om den enkelte medarbejders indsats, overblik og evne til at sprænge sekretærrollen og påtage sig konsulent- og formidlerrollen. Udfyldende gøres der opmærksom på, at Erhvervsafdelingen også deltager i fora, hvor man varetager rollen som formand f.eks. for Erhvervspuljen. Der arbejdes i dag ikke med etablering af målepunkter eller milepæle for at vurdere fremdriften i projekter eller opfyldelsen af de formulerede mål. I Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus III målsætninger og hensigtserklæringer, hvilket man har forholdt sig til i en midtvejsstatus, og som skal tages op igen i forbindelse med den afsluttende vurdering af erhvervshandlingsplanen ultimo I vækst- og udviklingsgrupperne formuleres bløde succeskriterier, som alene evalueres af deltagerne og forløbsansvarlig konsulent. 3.5 International orientering Der er to hovedformål med det internationale samarbejde. Det ene hovedformål er at gøre det lettere for de århusianske virksomheder at virke på de internationale markeder og indgå i internationale samarbejder. Det andet formål er, at Århus Kommune og dets samarbejdspartnere på erhvervsområdet skal have mulighed for at sammenligne sig med andre byer, primært i Europa, og bl.a. herigennem lære af dem. Byrådet vedtog den 19. februar 2003, at der skulle udarbejdes en samlet strategi for det internationale arbejde; og den 4. februar 2004 blev den internationale strategi vedtaget. I maj 2005 er for Byrådet fremlagt en evaluering af det første år med en international strategi med fokus på mål- og effektopfyldelse. Erhvervsafdelingen er tillagt en rolle ved realiseringen af den internationale strategi, hvor der er beskrevet otte hovedindsatsområder: 1. At markedsføre Århus som international viden-, kultur- og idrætsby

33 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side At stimulere virksomhedernes eksportaktiviteter og synliggøre/- markedsføre Århus interesser i EU herunder tiltrække EU-midler til Århus-regionen 3. At tiltrække internationale arrangementer til Århus 4. At tilbyde et professionelt modtageapparat ved udenlandske besøg, hvor kommunen fremstår som én samlet enhed 5. At samarbejde med en række venskabsbyer 6. At indgå målrettede Partnerskabssamarbejder med andre byer 7. At inddrage det internationale element i de enkelte forvaltningers strategier og mål 8. At deltage aktivt i netværkssamarbejde under EUROCITIES og Union of Baltic Cities samt at gennemføre udvalgsture og øvrige studieture for at lære af og dele viden med andre byer I juni 2005 har Byrådet vedtaget en international handlingsplan for Århus som en udmøntning af den internationale strategi. Med dette cementeres, at den internationale indsats både skal betragtes som yderligere et initiativ og som et initiativ, der går på tværs af de beskrevne initiativer i Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Som et element i handlingsplanen skal der nedsættes en tænketank bestående af internationalt orienterede repræsentanter for erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kultur- og turismeinstitutioner mv. samt Århus Kommune. Denne skal senest medio 2006 fremlægge et inspirationskatalog med idéer til, hvor Århus som by kan styrke sin internationale profil. Et andet element udgøres af globaliseringsguides, der bl.a. skal kunne bruges af erhvervsvirksomheder og videns- og kulturinstitutioner i Århus. 3.6 Erhvervspuljen Formålet med erhvervspuljen er at bidrage til igangsættelse af erhvervsmæssige aktiviteter, som skaber øget økonomisk aktivitet og herigennem styrker erhvervsudviklingen og øger beskæftigelsen i Århus. Der er fastlagt principper for anvendelsen af erhvervspuljens midler: At projekterne hurtigt bliver økonomisk selvbærende, således at puljens midler kan frigøres til igangsættelse af nye initiativer At projekter på det kulturelle område normalt ikke støttes uanset de beskæftigelsesmæssige konsekvenser

34 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 30 Følgende typer af projekter kan støttes: 1. Produktudvikling samarbejde mellem private virksomheder og kommunale forvaltninger om udvikling af nye produkter 2. Internationalt samarbejde erhvervsfremmende initiativer i tilknytning til venskabsby-samarbejde, by-til-by-samarbejde og systemeksport 3. Turistfremme projekter, som satser på udvikling af nye turistprodukter 4. Vækstgrupper etablering af samarbejde mellem en gruppe af virksomheder om vækstfremmende initiativer 5. Iværksætterfremme initiativer til fremme af etableringen af nye virksomheder 6. Generel erhvervsfremme forskellige projekter med et bredere erhvervsfremmende sigte 7. Projekter med sigte på at udnytte kommunal knowhow i erhvervsfremmeindsatsen og projekter, som ikke naturligt kan indplaceres i en af de øvrige kategorier Erhvervsafdelingen er sekretariat for erhvervspuljen og dermed også sagsbehandler for Erhvervspuljeudvalget. Erhvervspuljeudvalget er sammensat af en repræsentant fra hver magistratsafdeling og to repræsentanter fra Erhvervsafdelingen, som samtidig er hhv. formand og sekretær for udvalget. Udvalget skal, jf. byrådsbeslutning fra 28. februar 1990, vurdere forslag til anvendelse af erhvervspuljens midler. Udvalget mødes en gang om måneden. Der behandles årligt indstillinger om udmøntning af erhvervspuljens midler. En væsentlig del af indstillingerne er drøftet med medlemmer af Erhvervspuljeudvalget på forhånd og sagerne får dermed en lettere gang på jorden. Det er praksis, at udvalget ikke får forelagt ansøgninger fra eksterne ansøgere, men alene tager drøftelsen ud fra Erhvervsafdelingens indstilling. Bevillinger foretages i overensstemmelse med de retningslinier, Byrådet har udstukket. Beslutningskompetencen er fastlagt, således at Magistraten kan bevilge tilskud på op til kr. pr. projekt. Tilskud derudover bevilges af Byrådet. Stadsdirektøren er inden for en bevillingsramme på kr. tillagt kompetencen til at træffe beslutning ved ansøgninger om midler til konsulentbistand. Århus

35 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 31 Kommune er i færd med at hæve beløbsgrænserne for bevillingskompetencer, hvilket også vil få indflydelse på bevillingskompetencen for Erhvervspuljen. Igennem de senere er der i kraft af kommunal opbakning via erhvervspuljen realiseret en række projektmæssige fyrtårne: IT-byen Katrinebjerg Filmby, væksthusene, Urban samt de 3 forskerparker: Science Park Aarhus Forskerparken Århus, Biomedico Forskerpark og IT-forskerparken på Katrinebjerg (under opbygning). En del af de større investeringer ofte sammen med Århus Amt på fifty-fifty basis er bevilget som rente- og afdragsfrie lån. De fleste investeringer løber over flere år; og følgelig sker udbetalingerne også fordelt over flere år. I de senere år har erhvervspuljen været anvendt til flere projekter, der ikke umiddelbart hører naturligt hjemme i andre kommunale puljer eller driftsbudgetter som f.eks. byprofilering, skibstræf 2003, H.C. Andersen Fonden 2005 og Tall Ships Race For 2005 og 2006 vurderer Erhvervsafdelingen, at der er utilstrækkeligt frie midler til nye større erhvervspolitiske satsninger 8, og at der vil være behov for yderligere midler til realisering af Vækst i Århus IV (ud over de reserverede 9 mio. kr. i den fireårige periode ). 3.7 Erhvervsfremme ved eksterne leverandører Specielt for opgaver i relation til iværksættere og vækst- og udviklingsgrupper er der indgået aftaler med eksterne leverandører af ydelser: Vækst- og udviklingsgrupperne der indgås individuel aftale i forbindelse med, at der nedsættes en gruppe med en ekstern konsulent, der har ansvaret for, at grupperne gennemføres. Konsulenten vælges af kontaktgruppen efter indhentet tilbud. Iværksætterindsats i tilknytning til Urban-planen der er indgået aftale med NyVirk. Udviklingsmiljø for kulturelle iværksættere i form af VækstVærk Århus (aftale med Rambøll Management om driften) og den kreative alliance kultur-erhverv dynamo. Center for Entrepreneurship er etableret i samarbejde med Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Århus Amt m.fl. Centret retter sit fokus mod iværksættere med akademisk baggrund. 8 I er der bundet ca. 9 mio. kr. til 4 større projekter.

36 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 32 Etablering og drift af Innovationsinstituttet (efter udbud forestås driften i dag af Teknologisk Institut). Etablering og drift af IT-Huset på Katrinebjerg. Etablering og drift af Udviklingskontor på Katrinebjerg. Samarbejdsaftale vedr. Innovation lab. Samarbejdsaftale med Teknologisk Institut vedr. aktiviteter i relation til etablering af et center for miljø- og energiforskning. Aftale om køb af ydelser vedr. markedsføring af 11-kommunesamarbejdet og IT-rådets markedsføring. Samarbejdsaftale med BioMedico Forum vedr. tiltrækning af investeringer og virksomhed bl.a. i samarbejde med Invest in Denmark. Vækst- og udviklingsgrupper Som et af tilbuddene inden for den strategiske alliance mellem de 11 stærke erhvervskommuner i Århus-området tilbydes deltagelse i vækst- og udviklingsgrupper. Den overordnede målsætning er at skabe direkte vækst forstået som øget omsætning og tilgang af nye jobs i små og mellemstore virksomheder. Centralt i aktiviteten står kompetenceudvikling gennem dygtiggørelse og tilførsel af nye kompetencer. Der er nedsat en kontaktgruppe bestående af de 11 kommuners erhvervschefer. Denne gruppe kommer med forslag til og træffer beslutning om, hvilke temaer der skal arbejdes med. Efter interessetilkendegivelser sammensættes en vækstog udviklingsgruppe. Vækst- og udviklingsgrupperne består typisk af repræsentanter fra 6-8 virksomheder, der i 6 til 12 måneder arbejder i typisk to parallelle forløb: et fælles forløb med samtlige deltagende virksomheder og et individuelt forløb hos den enkelte virksomhed. Erhvervsafdelingen er kontaktsted for vækst- og udviklingsgrupper og stiller sekretærbistand til rådighed for kontaktgruppen. Som ansvarlig for den enkelte gruppes gennemførelse ansættes et privat konsulentfirma. Kontaktgruppen indkalder tilbud fra 2-3 konsulentfirmaer. Efter afslutning af et vækst- og udviklingsgruppeforløb udarbejdes en evalueringsrapport, som fremsendes til de 11 kommuner til orientering.

37 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 33 Figur 3-8: Oversigt over igangsatte eller afsluttede vækst- og udviklingsgrupper i 2004 og 2005 Titel Afvikling Offentlige indkøb og E-handel Medarbejderledelse Produktudvikling og teknologisk innovation Salgs- og kundeudvikling Produktudvikling Offentlige indkøb og E-handel Dream Wizard (iværksættere) Vejen til underleverandørernes superliga 2005 Generationsskifte 2005 Salgs- og kundeudvikling 2005 Styrkelse af virksomhedernes innovation og ansættelse af ledige akademikere Rumfart og rumforskning Internationalt salg Århus-kontoret i Bruxelles Siden 1990 har Århus Kommune og Århus Amt været fælles om Århus-kontoret i Bruxelles. Århus Kommune bidrager årligt til driften med ca. 1,0 mio. kr. og Århus Amt med ca. 0,5 mio. kr. Århus-kontoret arbejder i høj grad via såvel formelle som uformelle netværk. Kontoret er en del af de europæiske by- og regionskontorers netværk i Bruxelles. Netværket bruges blandt andet til erfaringsudveksling og til at finde partnere til projekter. På lignende vis benyttes det uformelle netværk, som kontoret har opbygget gennem tilstedeværelsen i Bruxelles blandt andet til at finde frem til informationer og personer, som virksomheder og organisationer er interesseret i.

38 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 34 Århus-kontoret i Bruxelles har etableret et korps på 19 EU-projektambassadører, der repræsenterer områderne bio-medicoteknologi, nanoteknologi og informationsteknologi. Ambassadørerne holdes ajour med projektmulighederne i EU-regi. Hver uge udgives Nyhedsbrevet EU fokus til virksomheder og organisationer i Århus-området. Nyhedsbrevet indeholder blandt andet indkaldelser til EUprojekter og information om licitationer. EU fokus omdeles hver uge til 375 abonnenter i Århus-området. EU-kontoret har i 2004 løst opgaver for 83 virksomheder og institutioner. 52 procent af opgaverne er løst for private kommercielle virksomheder, 22 procent for offentlige myndigheder og 26 procent for andre organisationer. Samspillet mellem kultur og erhverv I handlingsplanen for samspil mellem kultur- og erhvervslivet i Århus Kommune (september 2003) er der lagt op til en 3-årig forsøgsperiode med initiativer, der skal stimulere kultur-erhverv-samspillet i Århus Kommune. Det kreative miljø for kulturelle iværksættere, VækstVærk Århus, er igangsat ultimo 2003 med en støtte på i alt 3 mio. kr. fra Erhvervspuljen og drives af Rambøll Management. Målet med projektet er at øge antallet og kvaliteten af kulturelle iværksættere, projektgrupper og virksomheder samt at kommercialisere kulturerhvervet via rådgivning, uddannelse og netværkskontakt. VækstVærk Århus har til huse i Toldboden, hvor ti institutioner og interesseorganisationer 9 i forvejen har lejet sig ind. Samlet kaldes denne del for Erhvervs- Centrum Århus. Der er 15 virksomheder med i VækstVærk Århus netværk; og to yderligere er under optagelse. Erhvervsafdelingen, Arbejdsmarkedsafdelingen og Fritids- og Kulturforvaltningen er repræsenteret i styregruppen. Kultur-erhverv dynamo er et mødested for kunstnere og erhvervsfolk. Det er igangsat i regi af VækstVærk Århus ultimo 2004 med en supplerende støtte på i alt kr. fra Erhvervspuljen. Målet med projektet er at udvikle og igangsætte konkrete kreative alliancer mellem virksomheder og kunstnere. Kulturerhverv dynamoen skal samtidig fungere som et udviklingsorienteret og gensidigt værdiskabende netværk for byens kultur- og erhvervsliv. Iværksætterservice De iværksætterfremmende initiativer, der tilbydes i Århus, omfatter NyVirk, LouiZ, VækstVærk Århus, Center for Entrepreneurship, Kaospiloterne og Erhvervsakademiet (Århus Købmandsskole) samt VirksomhedsStart & Vækst (S/I 9 AHTS, Come2Aarhus, Erhverv Århus, HTS, KongresKompagniet, VisitAarhus, Østjyllands Turistudvikingsfond, Århus Arrangementer, Århus City Forening og Aarhus Haandværker Forening.

39 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 35 finansieret af Århus Amt), der er et viden- og udviklingscenter for freelancere, iværksættere og små virksomheder i Århus og i Østjylland. NyVirk Med henblik på at sætte fokus på iværksætterindsatsen i Urban-området (Gellerup, Hasle og Herredsvang) er der indgået en aftale med NyVirk, et privatejet iværksættercenter. Målet er at fremme iværksætteri og øge hjælpen til iværksættere (især flygtninge og indvandrere). Centret finansieres af Århus Kommune, EU og Integrationsministeriet. InnoAarhus Oprindeligt hed det InnovationsInstitut Aarhus. Det dækker over det lokale fysiske sted, små og mellemstore virksomheder i Århus Kommune og de øvrige kommuner inden for 11-kommunesamarbejdet kan tage kontakt til, når de ønsker tilført ny teknologisk viden i forbindelse med produkt- og procesudvikling samt konkrete tekniske problemstillinger. Instituttet er etableret på initiativ af Århus Kommune og 11-kommunesamarbejdet. Der er indgået en kontrakt med Teknologisk Institut om at forestå samarbejdet med virksomhederne. Der er opstillet følgende konkrete mål for de første 3 år: Gennemføre mindst 30 innovations- og teknologiformidlingsprojekter i århusianske virksomheder samtidig med, at den herved skabte beskæftigelse giver et fornuftigt afkast af den offentlige investering. Gennemføre to dialogmøder om året. Hvert dialogmøde forventes at resultere i et projekt, som behandles videre i temamøder (teselskaber). Iværksætterportalen Erhvervsafdelingen står bag iværksætterportalen, der er placeret på Århusportalen Denne portal drives af JP/Politikens Hus og TV2/Østjylland. Iværksætterportalen er en indgangsportal for iværksættere i Århus. Den rummer nyheder og en række links inden for iværksættermiljøet i Århus og nationalt. Iværksætterpanelet I 2003 blev der nedsat et iværksætterpanel med en koordinerende og initiativtagende rolle med fokus på: Løbende vurdering af de tilbud og værktøjer, der stilles til rådighed for iværksættere At komme med forslag til nye initiativer og værktøjer

40 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 36 At skabe bedre synlighed om tilbuddene til iværksættere i Århus 13 ud af de 16 panelmedlemmer repræsenterer institutionelle aktører. Erhvervsafdelingen er repræsenteret i panelet og stiller desuden sekretariatsbistand til rådighed. Erhvervsfremme målrettet uddannelsesmiljøet Af de tidligere nævnte iværksætterfremmende initiativer har VækstVærk Århus, Center for Entrepreneurship og Uddannelsesportalen et særligt fokus på uddannelsesmiljøet. Center for Entrepreneurship Dette center er et fælles initiativ for Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Journalisthøjskole, Det Jydske Musikkonservatorium, Handelshøjskolen i Århus, Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet. Initiativet retter sig mod studerende, dimittender, ph.d.-studerende, undervisere og forskere, som påtænker at starte videnbaseret virksomhed eller at bruge egne innovative evner i en eksisterende virksomhed. Formålet her er: At understøtte og udvikle en innovativ iværksætterkultur på deltagerinstitutionerne At udvikle og støtte initiativer med henblik på at øge antallet af videnbaserede iværksættere på deltagerinstitutionerne At bidrage til at styrke fremvæksten af videnbaserede virksomheder og udviklingsprojekter fra deltagervirksomhederne Centret er fysisk placeret i tilknytning til Aarhus Universitet. Ud over uddannelsesinstitutionerne støttes det økonomisk af Århus Kommune og Århus Amt, som begge er repræsenteret i centrets bestyrelse ved deres respektive erhvervsafdelingers afdelingschefer. Uddannelsesportal et initiativ inden for Århus som uddannelsesby Århus Byråd besluttede i maj 2004 at oprette en uddannelsesportal for Århus. Århus Kommunes tilskud fra erhvervspuljen udgør 1 mio. kr. til udvikling og tre års drift. Opgaven med at udvikle og drive den webbaserede uddannelsesportal er placeret hos Studenterhus Århus (Toldboden). Dermed understøtter det virtuelle mødested det fysiske mødested. Formålet med portalen er at give nuværende og kommende studerende mulighed for at orientere sig om de muligheder, Århus rummer som uddannelsesby. Portalen retter sig også mod personer, som ønsker oplysninger om efter- og videreud-

41 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 37 dannelse. Portalen skal desuden skabe kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsesmiljøet i byen. Det skal bl.a. ske via formidling af studiejobs, praktikpladser og erhvervsrelaterede projekter. Aktuelt er 24 uddannelsesinstitutioner tilmeldt. Eksportkonsultationer Erhvervsafdelingen samarbejder med Danmarks Eksportråd om bl.a. afholdelse af eksportkonsultationer for interesserede firmaer i Århus-området. Mødeaftaler indgås via Erhvervsafdelingen. 3.8 Netværk Som tidligere nævnt arbejder Erhvervsafdelingen i meget høj grad igennem netværk og netværkslignede arbejdsformer. Dette understøttes også af borgmesterens ca. 35 virksomhedsbesøg pr. år. I dette afsnit omtales de to udadvendte typer af netværk, nemlig: inddragelse af erhvervsvirksomheder og de strategiske alliancer. Inddragelse af erhvervsvirksomheder Allerede i dag er der tale om relativt mange netværkskontakter. I forbindelse med denne undersøgelse er der indsamlet navne og adresser på virksomhederne i de forskellige netværksdannelser. Dette giver følgende billede:

42 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 38 Figur 3-9: Netværksdannelser Netværk Samarbejdspartnere Århus-kontoret i Bruxelles 35 Innovationsinstituttet i Århus 22 Udviklingskontrakter 2 Arkitektur, design og byggeri 11 NyVirk 5 VækstVærk Århus 16 Kompetenceklynger vedr. de 4 styrkepositioner 139 Udviklings- og vækstgrupper 111 I alt 341 Note: Denne tabel er en bruttoliste, der bygger på en optælling af lister med navne og adresser. Det bemærkes, at et navn/en adresse kan gå igen flere gange. Ligeledes er der heller ikke tale om en tidsdimension. Der er tale om kontakter gennem de sidste 3-4 år; og derfor er det ikke en afbildning af den aktuelle kontaktflade. Som undersøgelsen blandt virksomhederne viser, har mange af de virksomheder, der indgår i de forskellige netværk, ikke umiddelbart været opmærksomme på, hvilke initiativer Erhvervsafdelingen står bag eller er med til at udvikle. Århus-regionens IT-råd Århus-regionens IT-råd er et forum for udvikling og samarbejde på IT-området for hele regionen. Formålet er at medvirke til at skabe de bedst tænkelige betingelser for regionens anvendelse og udvikling af informationsteknologien. Rådet består af 34 repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder, idet borgmester Louise Gade og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen på forhånd er udpeget som de 2 formænd. Århus Kommunes og Århus Amts erhvervsafdelinger udgør sekretariatet. Rådet har to ordinære møder om året; og der afholdes hvert andet år et udviklingsseminar. I mellemperioderne foregår arbejdet i/hos Sekretariatet - udgøres af erhvervsafdelingerne i Århus Kommune og Århus Amt)

43 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 39 Private operatører To arbejdsgrupper - IT-byen Katrinebjerg og Profilering af regionens ITkompetencer og Tænketanke - Kunst/kultur og IT; Nanoteknologi, bioteknologi og IT; Interaktive Bygninger og Byrum, samt Pervasive Healthcare. De strategiske alliancer I flere år har det været en væsentlig del af den strategiske opgave at indgå i og udvikle alliancer som f.eks. 11-kommunesamarbejdet, samarbejdet med Århus Amt, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune, Det midtjyske Bysamarbejde og Københavns Kommune. De 11 stærke erhvervskommuner i Århus-området er et erhvervspolitisk samarbejde mellem Galten, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hørning, Odder, Rosenholm, Ry, Rønde, Skanderborg og Århus (sekretariatsfunktionen). Målet er i fællesskab og sammen med erhvervslivet, de faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner at kunne tilbyde det bedste fundament for en sund og positiv erhvervsudvikling. Samarbejdet omfatter henholdsvis Erhvervsmæssig markedsføring; Vækst- og udviklingsgrupper; Århus-kontoret i Bruxelles, samt samspillet mellem forskning og virksomheder. For at styrke erhvervsudviklingen og væksten i Midt- og Østjylland har ti byer i regionen etableret et erhvervsfremmende samarbejde: Det midtjyske Bysamarbejde. De ti byer er Bjerringbro, Grenaa, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus. Samarbejdet har tre indsatsområder: Den fælles infrastruktur; Videndeling og videnoverførsel mellem centre og virksomheder; Fælles interessevaretagelse i forhold til Regeringen, Folketinget og EU. Målet for samarbejdet er at udvikle en fælles erhvervspolitisk strategi, således at byerne kan drage fordel af hinandens videnmiljøer og på den måde agere lokomotiver for udvikling, erhvervsudvikling og vækst i den midtjyske region. I videreudvikles Det midtjyske Bysamarbejde, således at der bliver et konkret indhold til at supplere visionen: Med afsæt i de større byer som lokomotiver for udviklingen af Midtjylland vil de: I fællesskab forfølge muligheder for erhvervsudvikling på tværs af administrative/geografiske grænser og ved hjælp af de store byer

44 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 40 Arbejde for at blive en af de bedste erhvervsudviklingsregioner i EU på baggrund af det stærkeste samspil mellem service- og produktionsvirksomheder, videninstitutioner og kultur Skabe en dialog mellem de medvirkende byer (kommuner) og opbygge et fælles beredskab til at omsætte viden og idéer til innovation og resultater. Der har været et tæt samarbejde med Århus Amt igennem mange år. Til tider har der været overlapning i interesser men i det store og hele har der været tale om et samarbejde og en koordination med det formål at fremme erhvervsudviklingen i området. I dette samarbejde er der desuden realiseret en række markante projekter, som i dag fremtræder som fyrtårne på landkortet. Tilsvarende er der et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune, Århus Amt og Århus Kommune med videnoverførsel mellem forskning og erhverv som sit formål. Nationalt arbejder Erhvervsafdelingen i Århus Kommune sammen med Københavns Kommune med det formål at styrke den erhvervsmæssige udvikling i de to kommuner.

45 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side ANALYSE AF ERHVERVSAFDELINGEN I dette kapitel beskrives de seks første temaer i udbuddet, belyst ud fra: Aktørernes oplevelser og vurderinger Konsulenternes vurderinger og konklusioner Disponeringen følger den for kapitel 3, hvor de samme temaer er belyst. Erhvervsafdelingen er beskrevet selvstændigt eller som del af en række dokumenter, der har været fremlagt for Århus Byråd. De centrale dokumenter og deres placering i tid er illustreret i figuren på næste side.

46 Beskrivelse og analyse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 42 Figur 4-1: Dokumenter anvendt i desk research og deres placering i tid Vækst i Århus IV Konkret anvendelse Formel procedure International strategi... Udarbejdelse Høring Vedtagelse Vækst i Århus III Organisationsplan i udbudsmateriale Hjemmesidens informationer Organisation Beskrivelser Virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling Virksomhedsplan for Erhvervsafdelingen x x x x Beskrivelser og analyser af erhvervsfremmeområdet

47 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side Erhvervsafdelingens opgaver Aktørernes oplevelser og vurderinger I forbindelse med interviewene blev der stillet spørgsmål til, hvorvidt Erhvervsafdelingens resultater måles på de rigtige parametre. Det er opfattelsen, at der ikke er en konstaterbar sammenhæng mellem de mål, der nævnes i virksomhedsplanen, erhvervshandlingsplanerne osv., og de opnåede resultater. Der efterlyses andre målepunkter og milepæle, som samtidig kunne have den effekt, at synligheden og accepten steg. Som det gennemgående mål, der forfølges, nævnes vækst. I regnskabsbemærkningen til regnskab 2004 er det defineret som: Væksten i antallet af arbejdspladser i Århus kommune er mindst 50% højere end landsgennemsnittet. I den statistiske publikation Erhvervsstrukturen i Århus, 2004, er de senere års udvikling belyst er tilgængelig på hjemmesiden. Der er ikke mulighed for opdeling, der viser udviklingen inden for de brancher, som er i fokus for initiativer.

48 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 44 Tabel 4-1: Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid - Århus Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet I alt Samlet set er der en positiv udvikling over perioden , idet der er tale om en tilgang af arbejdspladser på Det er imidlertid ikke i den offentligt tilgængelige statistik 11 muligt at sammenligne inden for de områder, Århus 11 Danmarks Statistiks tilbud om særkørsel er ikke anvendt i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport.

49 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 45 Kommune anfører som styrkepositioner: (1) Fødevareteknologi, (2) IT 12, (3) Medico/sundhed og bioteknologi og (4) Nanoteknologi. Målt på andre statistikker som f.eks. erhvervsfrekvens og antallet af erhvervsaktive er billedet mere uklart. Der er imidlertid et samtidighedsproblem, som også anført i regnskabsbemærkningen, da tallene først foreligger godt et år efter udløb af statistikperioden. Derfor er statistikken reelt uanvendelig som resultatmål for Erhvervsafdelingen. I forbindelse med budget 2005 har Århus Byråd taget konsekvensen og udtaget målet som evalueringskriterium. Der er i virksomhedsplanen primært lagt op til en kvalitativ vurdering dog med undtagelse af årsrapport fra Århus-kontoret i Bruxelles og en årlig status for det internationale arbejde i kommunen. Dette udtrykker også en forståelse af, at målene flytter sig; dels igennem den efterfølgende bearbejdning i forbindelse med udarbejdelse af erhvervshandlingsplaner samt strategi- og handlingsplaner, dels i takt med ændringerne i omgivelserne og ændrede politiske prioriteringer. Flere interviewpersoner giver udtryk for, at Erhvervsafdelingen ikke er tilstrækkeligt udadvendt og opsøgende. Der gives dog samtidig udtryk for, at der er sket meget siden undersøgelsen af Erhvervsafdelingen i Organisationen er ændret, medarbejderne har fået mere specifikke porteføljer, og det har blandt andet bevirket, at medarbejderne har et større engagement. Imidlertid beskrives der fortsat visse utilfredsheder med Erhvervsafdelingen. Særligt har afdelingens forhold til Byrådet givet problemer. Flere af interviewpersonerne giver således udtryk for, at Erhvervsafdelingen tidligere har nedprioriteret Byrådet og betragtet Erhvervskontaktudvalget som dens herre. Dette har dog ændret sig, således at der nu er kommet mere fokus på Byrådet og samarbejdet mellem Byrådets medlemmer og afdelingen. Derfor er der behov for at få meldt mere klart ud bl.a. i forhold til Byrådet, hvad afdelingen beskæftiger sig med, projekter i det aktuelle fokus og fremdrift/resultater. Man er for lidt opmærksom på, at det manglende kendskab befordrer mistro og forkerte opfattelser. Dette skyldes bl.a., at de ansatte har for lidt interaktion med Byrådet. Flere er således af den opfattelse, at Byrådet har en mere negativ opfattelse af Erhvervsafdelingen end berettiget. Der er flere tilkendegivelser af, at Erhvervskontaktudvalget i forhold til varetagelse af erhvervspolitikken lever sit eget liv som en parallel til Byrådet. Nogle 12 IT inkluderes i ovenstående tabel under forretningsservice. Reduktionen i offentlig administration skyldes overflytning af driftspersonale til undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner.

50 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 46 mener, at det i erhvervspolitisk henseende står foran Byrådet. Der gøres opmærksom på, at det ikke skaber den ønskede dynamik, og at der kan være behov for at bringe andre aktører på banen. Flere giver udtryk for, at der er behov for en klarere rollefordeling mellem de parter, der er arbejdsgivere for Erhvervsafdelingen. Enkelte foreslår, at der nedsættes en styregruppe eller en bestyrelse for Erhvervsafdelingen på 3-5 personer, og at der ikke udpeges politikere. Denne styregruppe/bestyrelse tænkes som en referencegruppe, der kan være med til at kvalificere oplæg og initiativer. I forslaget ligger også, at beslutningskompetencen gøres mere præcis, således at den ligger i organiseringen af den kommunale forvaltning. Der udtrykkes kritik af, at der er mangel på ledelse set i forhold til, at der er tale om en afdeling i en kommunal forvaltning. Der er kritik af, at Erhvervsafdelingens ledelse udøves af de fora, borgmesteren deltager i; og at beslutningskompetencen dermed flyttes uden for organisationen som f.eks. til Erhvervskontaktudvalget og IT-rådet. Konsulenternes vurdering og konklusioner På baggrund af analysen er det klart for os, at Erhvervsafdelingen står for en solid og mangespektret indsats. Samtidig er det dog klart, at afdelingen har en vigtig kommunikationsopgave i forhold til blandt andet Byrådet. I forhold til afdelingens organisering er der i dag fem forskellige arbejdsgivere med fire forskellige dagsordener. Det afgørende er her, hvor borgmesteren befinder sig, og hvor der er tillagt en formel/reel kompetence. Dette illustreres i figur 4.2: Erhvervsafdelingens indplacering. Figuren viser magtstrukturen (den reelle organisation) og er således ikke et traditionelt organisationsdiagram over den formelle organisation.:

51 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 47 Figur 4-2: Erhvervsafdelingens indplacering Erhvervskontaktudvalget Borgmesterembedet Erhvervsafdelingen Byrådet IT-rådet, tænketanke mv. Magistraten Vi vurderer, at denne organisering i sig selv fremprovokerer, at Erhvervsafdelingen får en sekretariatsfunktion og ikke en proaktiv rolle. På nuværende tidspunkt afspejler organisationen det bagudrettede og det erfaringsbaserede. Vi mener, at fokus bør rettes fremad, således at fokus bliver de vilkår, fremtidens erhvervs- og udviklingspolitik skal leve op til. Vi mener, der er behov for et tydeligere beslutningshierarki. Der er behov for afklaring af de forskellige fora, Erhvervsafdelingen indgår i/er sekretær for; og hvilken rolle de enkeltvis har i forhold til den fremadrettede strategi inden for f.eks. IT, nanoteknologi, de strategiske alliancer, forskernetværk og internationalisering. Konkret mener vi, at der er behov for, at Erhvervsafdelingen mere entydigt tilknyttes den kommunale organisation, således at det er åbenlyst, at beslutningskompetencen er knyttet hertil. Denne anbefaling indebærer, at de fora, der i dag er tillagt kompetence bl.a. i kraft af borgmesterens formandskab, foreslås som dialogfora. En afledt konsekvens vil være, at det bliver tydeligere, hvem der er opdragsgiver for Erhvervsafdelingen. I sidste ende vil det øge ejerskabet i afdelingen for strategier og planer.

52 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 48 Med den nuværende organisering mangler der ledelse i forhold til de aktiviteter og opgaver, Erhvervsafdelingen løfter. Ansvaret for den konkrete opgavevaretagelse flyttes rundt til de fora, borgmesteren er formand for/deltager i dvs. at der er tale om en politisk ledelse frem for en forankring i den kommunale organisation. Vi anbefaler derfor, at der foretages en tydeliggørelse af organisationen, således at Erhvervsafdelingen får stadsdirektøren både som sit formelle og som sit reelle (af omverdenen oplevede) forankringspunkt i den kommunale organisation. Det indebærer, at Erhvervskontaktudvalget ikke som nu som del af sit formål har det overordnede ansvar for udarbejdelse og efterfølgende gennemførelse af handlingsplaner for byens erhvervspolitiske arbejde. Det politiske ansvar overgår entydigt til Borgmesterens Afdeling og Byrådet. Vi foreslår, at afdelingslederen for Erhvervsafdelingen får kompetence til at godkende bevillinger inden for de normale ansøgninger på op til kr. fra Erhvervspuljen, og at stadsdirektøren har kompetence til at godkendte bevillinger inden for en højere beløbsgrænse fra Erhvervspuljen. Videre foreslår vi, at Erhvervspuljeudvalget i sin nuværende form nedlægges. I stedet for kunne det omdannes til en styregruppe for implementeringen af Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus IV. Derved vil en inddragelse på tværs af magistratsafdelingerne blive faciliteret. Stadsdirektøren udnævnes til formand for styregruppen og med et specifikt ansvar for rapportering og formidling over for det politiske niveau samt Erhvervskontaktudvalget. Denne styregruppe tillægges desuden det organistorisk-administrative ansvar for Erhvervspuljen, således at ansøgninger, der f.eks. fordi de overstiger de fastlagte bevillingskompetencer skal fremsendes til det politiske niveau, indstilles via udvalget. Endelig mener vi, at navnet Erhvervsafdelingen signalerer en anknytning til den traditionelle opfattelse af erhverv som produktionserhverv. I stedet foreslår vi navnet Erhvervs- og Udviklingsafdelingen eller andet, der giver et signal om, at et væsentligt fokus i arbejdsvaretagelsen er områdets udvikling. 4.2 Erhvervsafdelingens organisation og rammer I analysen er der fremsat en række synspunkter på Erhvervsafdelingens placering såvel organisatorisk som fysisk. Den organisatoriske placering Der er i høj grad enighed om den organisatoriske placering. Erhvervsafdelingens synlighed, gennemslagskraft og koordineringsmulighed vil være størst ved at være Byrådets ansvarlige for udviklingsinitiativer på erhvervsområdet placeret som del af Borgmesterens Afdeling og dermed under stadsdirektøren.

53 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 49 Tankegangen er helt parallel til overvejelserne i en række større provinsbykommuner i forbindelse med organiseringen i de nye storkommuner. Den fysiske placering Den fysiske placering skaber i højere grad uenighed, specielt blandt de interviewede. Den del af de interviewede, der peger på det ønskelige, nødvendige, i en flytning, argumenterer, nærmere adspurgt, med: Behov for styrkelse af særlige udviklingsorienterede netværk Behov for mere udadvendt, opsøgende, proaktiv adfærd (ændring i arbejdskulturen) Ønske om mere aktiv driver-rolle frem for mere passiv sekretærrolle Den fysiske placering opleves således ikke som et mål i sig selv, men et middel. Fra virksomhedsside siger en betydende majoritet på 80%, at Erhvervsafdelingens fysiske placering ingen betydning har for virksomheden. Et andet middel, som har været omtalt i interviewene, er Erhvervsafdelingens arbejdsform. En fortsat ændring af denne i retning af det projektorienterede, opsøgende og dagsordensættende vil gøre det muligt dels at være til stede i flere udviklingsmiljøer, dels at være fleksibel, således at afdelingen til stadighed i praksis kan befinde sig i brændpunkterne. Konsulenternes vurdering og konklusioner Ønsket er, at Erhvervsafdelingen i sin arbejdsform afspejler udviklingsmiljøer; at den har og bruger netværk i disse miljøer med henblik på at fremme den valgte politik stærkest muligt. Herved bringes to centrale faktorer i spil. Organisatorisk opnås den største gennemslagskraft ved, at Byrådet står bag politikken og indplacerer afdelingen på borgmesterkontoret ved stadsdirektøren. Praktisk vil en projektorganisering, hvor arbejdet i høj grad udføres på stedet i netværk i nuet for at sætte Byrådets politik på dagsordenen og realisere den, imødekomme ønsket hos dem, der ønsker en flytning. Den centrale problemstilling er, om en sådan kulturændring kan opnås i en administrativ kultur på rådhuset sat over for tabet af nærhed til hele det politiske og administrative netværk ved en flytning. Vi anbefaler den ideelle kombination: stærkest mulig politisk og organisatorisk indplacering kombineret med fortsat udvikling af projektorganisering og udvik-

54 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 50 ling af de ønskede kompetencer. Altså en fortsat indsats med afsæt i den nuværende situation og igennem udvikling af arbejdskulturen. 4.3 Erhvervsafdelingens basisydelser Aktørernes oplevelser og vurderinger Der er en fælles opfattelse blandt nøgleaktørerne, at Århus skal tage førertrøjen på i forhold til områdets udvikling, og at kommunen har en forpligtelse til at trække udviklingen i Jylland. I forlængelse heraf er der stor støtte og opbakning til de strategiske alliancer som f.eks. 11-kommune-samarbejdet og Det midtjyske Bysamarbejde. Der udtrykkes lidt mere skepsis over indhold og resultater af samarbejder med f.eks. Aalborg Kommune/Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. Blandt nøgleaktørerne er der bred opbakning til, at Erhvervsafdelingens basisydelser skal ligge inden for det strategiske erhvervsfremmefelt. Konkret betyder dette, at der er støtte til, at afdelingen skal levere det overordnede perspektiv (at få luft under vingerne) og samtidig være driveren/tovholderen i konkrete projekter. Derved søges sikret, at både Århus og de øvrige deltagere får konkrete resultater ud af indsatsen. Det er således ikke et ønske blandt nøgleaktørerne, at Erhvervsafdelingen skal varetage den virksomhedsnære erhvervsservice, om end flere fremhæver, at der bør være en sammenhæng mellem det strategiske niveau og de udførende led. Omkring tilblivelse af erhvervshandlingsplaner foreslår flere nøglepersoner, at man kan overveje at justere processen, således at en bredere del af erhvervslivet bliver inddraget. Baggrunden for dette er, at nogle finder, at handleplanerne er præget af interessevaretagelse, og at der er indgået kompromisser på forhånd. Dette kan forhindre nytænkning, skæve og tværgående ideer. Konkret ønsker flere, at der inddrages flere ikke-traditionelle erhvervsfolk. Dette ville gøre det muligt at få mere proaktiv tænkning ind i arbejdsgrupperne og således sprænge rammerne og samtidig måske udbrede kendskabet til handleplan og erhvervsafdelingens arbejdsopgaver og projekter. I forbindelse med telefoninterviewene med virksomhederne blev der stillet et spørgsmål om kendskabet til Vækst i Århus III. 69 % af virksomhederne i undersøgelsen svarede, at man slet ikke har kendskab til planen. Også blandt virksomhederne er der altså usikkerhed om Erhvervsafdelingens strategi. Virksomhedernes kendskab til afdelingens konkrete opgaver er ligeledes blevet undersøgt. Dette er gjort ved at spørge virksomhederne om, hvilke opgaver de mener, afdelingen varetager. Svarene fremgår af tabellen nedenfor.

55 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 51 Tabel 4-2: Hvilke af følgende opgaver mener du, at Erhvervsafdelingen varetager? Pct. rigtigt svar. Varetager byggesagsbehandling, miljøtilladelser mv. Sørger for pasningsmuligheder i daginstitution, gode skoler og kulturtilbud for at tiltrække gode medarbejdere Yder hjælp til iværksættere til lokalisering, udarbejdelse af forretningsplan og henvisning til private rådgivere* Yder hjælp til små og mellemstore virksomheder til lokalisering, udarbejdelse af forretningsplan og henvisning til private rådgivere* Yder hjælp til virksomheder til at indgå i erhvervs- og vækstsamarbejde inden for Århus kommune Yder hjælp til virksomheder til at indgå i erhvervs- og vækstsamarbejde på tværs af kommunegrænser Tilbyder virksomheder kurser, gå-hjemmøder, kompetenceudvikling mv. Tager initiativer til at danne konsortier med henblik på innovation og udvikling Tager initiativer til at skabe netværk mellem virksomheder Tager initiativer til at danne arbejdsgrupper mellem virksomheder og forsknings- og videninstitutioner Tilrettelægger udviklingsforløb i vækstgrupper for små og mellemstore virksomheder Varetager national og international markedsføring af regionen som et godt sted at etablere en virksomhed Rigtigt svar Virksomheder i brancher Erhvervsafdelingen retter sig mod Virksomheder i brancher Erhvervsafdelingen ikke retter sig mod Nej 78% 62% Nej 82% 71% Nej 24% 15% Nej 22% 20% Ja 87% 85% Ja 66% 41% Nej 47% 27% Ja 67% 50% Ja 82% 72% Ja 84% 72% Ja 49% 49% Ja 76% 71% Tilbyder vejledning og information om EUprogrammer, EU-forhold og muligheder for Ja 69% 71% samarbejder mellem virksomheder. Generel note: Der indgår kun svar fra virksomheder, som har angivet at kende Erhvervsafdelingen. Deltagerne er blevet bedt om at svare på, om Erhvervsafdelingen varetager ovennævnte funktioner. Procentdelene angiver korrekte svar. (n=55 for virksomheder i brancher, Erhvervsafdelingen retter sig mod, n=98 for virksomheder i brancher, Erhvervsafdelingen ikke retter sig mod) Note *: nej skal dog tages med den modifikation, at der igennem 11-kommunesamarbejdet kan ydes hjælp i forbindelse med lokalisering.

56 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 52 Tabellen viser svarene for virksomheder, der har oplyst at kende Erhvervsafdelingen, hvilket er ca. to tredjedele af de interviewede virksomheder. Svarene er opdelt efter virksomheder i brancher, der er målgruppe for Erhvervsafdelingens indsats, og virksomheder i brancher, der i mindre grad er i centrum for indsatsen. 13 Som det fremgår af tabellen, har virksomhederne et ganske godt billede af, hvilke opgaver afdelingen varetager. Det er dog bemærkelsesværdigt, at mindre end en fjerdel af virksomhederne er bekendt med, at Erhvervsafdelingen ikke yder hjælp til iværksættere og små og mellemstore virksomheder til lokalisering og udarbejdelse af forretningsplaner. Endvidere er blot halvdelen af virksomhederne klar over, at Erhvervsafdelingen arrangerer udviklingsforløb i vækstgrupper. Set i forhold til disse gruppers centrale placering i afdelingens opgaveportefølje er denne kendskabsgrad ikke høj. Interviewene med nøglepersoner peger endvidere på, at Erhvervsafdelingen har en udfordring i at forholde sig til f.eks. turismen og til at få aktørerne her til at tænke erhvervs- og udviklingspolitik ind i turismen. Det opfattes som en af de centrale opgaver for Erhvervsafdelingen i rollen som igangsætter og strategisk tænker at løfte branding af byen med afsæt i kultur og handel. Virksomhedernes opfattelse af Erhvervsafdelingens nuværende markedsføring af Århus er ligeledes blevet belyst i den telefoniske interviewrunde. Tabel 4-3: I hvor høj grad finder du, at Erhvervsafdelingens indsats for at markedsføre Århus som uddannelsesby og erhvervsby, er lykkedes? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke I alt Som uddannelsesby (n=209) 2% 13% 28% 43% 14% 100% Som erhvervsby (n=209) 8% 17% 39% 27% 11% 100% Note: Der indgår kun svar fra virksomheder, der har angivet at kende Erhvervsafdelingen. Generelt mener virksomhederne, at Erhvervsafdelingens indsats har betydning for profileringen af Århus. Svarene viser også, at virksomhederne oplever, at Århus i højere grad bliver markedsført som uddannelsesby end som erhvervsby. 13 Se metodeafsnittet for en nærmere præsentation af grupperne. Førstnævnte gruppe omfatter virksomheder i brancherne biomedico, fødevare, IT og miljø samt iværksættere. Sidstnævnte gruppe omfatter håndværks-, produktions-, service- og transportvirksomheder.

57 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 53 Af interviewene fremgår det, at Erhvervsafdelingens indsats på markedsføringsområdet kan skærpes ved: At sikre overensstemmelse mellem produkt/brand og målgruppe At medvirke til at sikre koordineret markedsføring f.eks. på tværs af kultur, turisme og detailhandel Risikoen er at forsøge at finde profiler eller brands, som skal tilfredsstille alle involverede, og som derfor bliver udflydende, almengyldige eller i værste fald ligegyldige. Konsulenternes vurdering og konklusioner Som det fremgår ovenfor, er det Erhvervsafdelingens rolle at arbejde strategisk. Det vil bl.a. sige, at afdelingen skal sikre, at de overordnede rammevilkår for virksomhederne er til stede, at kommunen er på forkant med den generelle erhvervsudvikling, opfanger signaler om nye markedsmuligheder, sikrer formulering og implementering af handleplaner mv. Vi vurderer, at dette er en korrekt beslutning, som bør fastholdes. Det er vores erfaring, at den kommunale erhvervspolitik gennem de senere år har fået stadig større betydning for kommunernes udviklingsmulighed, og at erhvervspolitik reelt er udviklingspolitik. Dette understøttes af Kommunernes Landsforening, der argumenterer for, at den kommunale erhvervspolitik skal have et strategisk afsæt og organiseres af kommunen på højt politisk niveau. Erhvervsafdelingen i Århus Kommune har således en tidssvarende konstruktion, og det er vores vurdering, at den grundlæggende bør bevares. I disse år er det netop en sådan model, mange af kommunerne i takt med implementeringen af den nye kommunestruktur vil forsøge at kopiere. Det er dog samtidig vores opfattelse, at der med fordel kan foretages nogle justeringer, der vil sikre bedre sammenhæng mellem vision, indsatsområder og konkrete projekter. F.eks. er sammenhængen mellem vision og initiativer i den nye Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV meget kompleks. Den består således af: En fælles vision for Århus En supplerende vision for den erhvervspolitiske sammenhæng 6 mål

58 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 54 3 hovedstrategier suppleret med delstrategier 9 initiativer, der i varierende udstrækning relateres til hovedstrategierne Et antal projekter, der knytter sig til de 9 initiativer Samtidig er der ikke klar sammenhæng mellem denne struktur og vision og indsatsområder for Borgmesterens Afdeling (virksomhedsplan ). Det er vores opfattelse, at kompleksiteten og den manglende konsekvente brug af organiseringssystemer i forskellige regi er med til at skabe uklarhed i, hvilke opgaver der skal prioriteres og igangsættes. Den manglende konsekvens betyder også, at det kan blive uklart, hvor ansvaret for projekterne ligger, da strukturen også implicit symboliserer en vis form for organisering. Endelig vurderer vi, at den manglende klare sammenhæng mellem visioner, indsatsområder og initiativer kan være med til at sende et uklart og forvirrende signal indad i kommunen om, hvad Erhvervsafdelingen foretager sig. Dette understøttes af, at det i de gennemførte interviews er blevet afdækket, at der er en lidt divergerende opfattelse af indhold og prioritering af Erhvervsafdelingens basisydelser 14. Hertil kommer, at nogle af medarbejderne i Erhvervsafdelingen har tilkendegivet, at rækkefølgen i virksomhedsplanen ikke afspejler væsentligheden og prioriteringen i Erhvervsafdelingen, og at sekretariatsfunktionen f.eks. bør stå efter indsatsen i forhold til Erhvervshandlingsplan osv. Da det formelle dokument er kendt af politikere og embedsmænd i Århus Kommune, kan dette tænkes at ligge til grund for deres billede af Erhvervsafdelingen, og derfor bør der være sammenhæng mellem det formelle og der reelle udtryk. Erhvervsafdelingen omfatter 11 medarbejdere, når det gælder de evaluerede områder. Set i relation til opgavernes alsidighed, mangfoldigheden i sammensætningen og indhold i netværk, kommunens størrelse, virksomhedernes branchespredning og udfordringer er der tale om en lille skare, hvis de opfattes som isoleret enhed. Opfattes de derimod som vigtige strategiske samarbejdspartnere med særligt ansvar for at sætte udvikling, samarbejde og koordinering af de samlede kommunale ressourcer bag Erhvervshandlingsplanen, er der i stedet tale om en stor (udviklings-)kraft. Erhvervshandlingsplanen og dens realisering vil således bedst nyde fremme gennem en koordineret indsats i Magistraten og på direktørniveau. 14 I denne rapport er der taget afsæt i Virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling.

59 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 55 Vi anbefaler, at der fremover arbejdes med en mere forenklet struktur i erhvervshandlingsplanerne. Vi foreslår, at denne struktur er tredelt: Mission/vision Indsatsområder Initiativer I kapitel 5, hvor der opstilles forslag til en nyorienteret strategi for Erhvervsafdelingen, vil denne model blive konkretiseret. En høj grad af klarhed og umiddelbar forståelse i mål, indsats og målgrupper er en vigtig forudsætning for en effektiv markedsføringsindsats, jf. også diskussionen foranstående om det signal, der udsendes. 4.4 Sikring af fremdrift i projekter Aktørernes oplevelser og vurderinger Århus Byråd har i 2003 vedtaget en fælles vision for Århus bys udvikling, og den er i erhvervspolitisk sammenhæng suppleret af en områdespecifik vision : Århus skal være et markant vækstområde i Europa. Århus skal være byen, hvor et stærkt lokalt partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationerne, uddannelsesinstitutionerne og Kommunen retter sig mod at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Det gælder virksomheder i såvel de traditionelle erhverv som i de nye videnbaserede erhverv, herunder kulturelle erhverv. Århus skal være byen med alsidige jobmuligheder for alle byens borgere. Denne vision er senest gengivet i Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Nogle aktører stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Erhvervsafdelingen dermed får den rette placering og, om Erhvervsafdelingen vil komme til at fokusere på udviklingspolitik og ikke på regionalpolitik eller socialpolitik. Der efterlyses mere klarhed om den rolle, Erhvervsafdelingen skal spille i den samlede kommunale strategi for virkeliggørelse af en udviklings- og erhvervspolitisk vision. Der er en skepsis i forhold til, hvorvidt der i Erhvervshandlingsplanen sker en egentlig sammenbinding af de politisk-strategiske elementer i en udviklingspolitik frem for sektorvaretagelse og en indsats til gavn for de kendte interessenter. Ønsket er, at man mere klart tager de udfordringer op, man står over for mht. påvirkning af rammebetingelser og transformering af de internationale trends til virkeligheden i Århus.

60 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 56 På baggrund af meldingerne fra virksomhederne herunder adskillige, der ligger uden for den kreds af virksomheder, Erhvervsafdelingen traditionelt arbejder sammen med - vurderes der at være stor interesse for at indgå i resultatbetonede samarbejder. Sådanne meldinger skal naturligvis ofte tages med en gran salt (det er nogenlunde gratis at udtrykke sin interesse i et telefoninterview med en ekstern konsulent). Men vi anbefaler dog, at der arbejdes på at forøge kontakten med virksomheder og forskningsinstitutioner i regi af netværk også selv om kontaktbarriererne måske er større end først antaget. Erfaringer fra andre kommuner og regioner peger på, at netop i sådanne tværgående samarbejder ligger nogle af de efterspurgte synergieffekter. Dette følger også af at anvende nye arbejdsmetoder med bl.a. inddragelse i nye samarbejdskonstellationer, der ændres hyppigt og i takt med ændringer i rammevilkår og udviklingsinitiativer. Nye arbejdsmetoder handler om læring, videndeling og projektarbejde. Det anbefales, at der i højere grad end nu proaktivt arbejdes med/formidles kontakter inden for virksomhedsklynger og Århus særlige styrkepositioner for at kombinere idé, erfaring og nysgerrighed. Det kunne ske igennem en indsats over for vækstlaget (personer i uddannelses-, kultur- og innovationsmiljøer) med det fælles mål at få omsat idéer til produktion og service. Initiativ nr. 4 i Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV ses som et skridt i denne retning. Imidlertid efterlyses klarere resultatkrav og en operationalisering gennem beskrevne projekter. Det anbefales i overensstemmelse hermed arbejde med de muligheder og konsekvenser, som nye arbejdsformer indebærer. Heri indgår også udvælgelse af samarbejdsparter til projekter/netværk, som ikke nødvendigvis er bundet op på en lokalisering i Århus, men som via IT kan tilknyttes og dermed være med til at skabe udvikling i virksomheder i Århus. Det er en fælles oplevelse, at udkigsmandsfunktionen burde forbedres og anvendes dynamisk ind i prioriteringen af Erhvervsafdelingens indsats. Nogle respondenter mener, at afdelingens økonomiske situation bevirker, at inspirations- og kontaktskabende rejser eller kurser ikke prioriteres. Opfattelsen er, at man burde lade de medarbejdere rejse, der har et bestemt videnfelt som deres ansvarsområde, frem for de øverste chefer, når politikerne er ude at rejse. Der udtrykkes en åbenhed over for at strække og redefinere erhvervshandlingsplanen. Flere interviewpersoner giver udtryk for, at Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus IV og det politiske system kommer til at virke begrænsende for, hvilke valg medarbejderne træffer. Opfattelsen er, at de ikke nødvendigvis skal tage rammer og beslutninger for givne, hvis det ikke passer med den aktuelle situation. Der ønskes en fokusering mod efterspørgslen frem for at fastholde udlevede opfattelser af behovet.

61 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 57 Afdelingen placerer sig ikke i tilstrækkelig grad synligt og strategisk. Flere er inde på, at man bringer budskaber fra politikere og kendte virksomheder videre i en totalt objektiv form. Det efterlyses, at tingene sættes ind i en strategisk sammenhæng. Med den ændrede struktur og opgavefordeling efter Mercuri Urval s undersøgelse i 2003 er det oplevelsen, at der kom mere engagement og involvering samt en større kreativitet ind i arbejdet. Det er samtidig oplevelsen, at fremdriften og dennes styrke varierer meget. Flere interviewpersoner nævner IT-byen Katrinebjerg som et eksempel på et projekt med fremdrift. Samtidig gives der dog udtryk for, at Katrinebjerg også snart skal til at give resultater på bundlinjen i form af flere arbejdspladser. Der gives ligeledes udtryk for, at der er for lidt formel sikring af fremdriften, herunder at der ikke er klare resultatmål. Der er således noget divergerende opfattelser af, om Erhvervsafdelingen er god nok til at sikre fremdriften i projekter fra Erhvervshandlingsplanen. Den manglende information har stor betydning. Der efterlyses en rapportering og tilbagemelding hvert halve år og et regelmæssigt elektronisk udsendt nyhedsbrev. I den forbindelse efterlyses omtale af succeser, hvilket betyder at Erhvervsafdelingen ikke får kredit for disse. Dette bevirker, at afdelingen får for ringe styrke til at sikre fremdrift. Sagsbehandlingens fokus og hastighed afhænger ifølge interviewpersonerne meget af det politiske fokus. Flere interviewpersoner fremfører, at det er nødvendigt for Erhvervsafdelingen at arbejde mere organisk og dynamisk. Afdelingen forfalder til faste strukturer og formelle organiseringer af projekter med en kendt personkreds. Interviewpersonerne foreslår, at der skal arbejdes i en hurtigere kadence og måske med færre projekter, således at virksomhederne ikke mister interessen. Erhvervsafdelingen bør arbejde mere synligt og mere projektorienteret. Flere giver udtryk for, det er for uigennemskueligt med de store komplekse erhvervshandlingsplaner. Specielt, fordi der ikke informeres herom i en grad, der får omverdenen til at dele afdelingens engagement. Erhvervsafdelingens rolle som dagsordenssættende den udfarende rolle opfattes som ikke-eksisterende. Afdelingen opfattes som pligtopfyldende i forhold til dens arbejde, men samtidig som meget tilbageholdende med selvstændige initiativer og med at sætte sig for bordenden i projekterne.

62 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 58 Samtidig fremføres det, at afdelingen ikke nødvendigvis selv mener, at den skal være mere udadvendt og indtage en mere styrende rolle. En udtrykker det på den måde, at afdelingen har en opfattelse af, at det er en positiv opgave at være sekretær; og at man derfor er så pligtopfyldende i den rolle. Det er derfor formændene for de fora, som afdelingen arbejder for, der styrer processerne, og ikke afdelingen selv. Denne opfattelse kan genfindes i telefoninterviewene med virksomheder, som er blevet bedt om at vurdere Erhvervsafdelingen og initiativer under Erhvervsafdelingen på en række forhold. Vurderingen af afdelingen er generelt positiv. Svarene er dog mest negative i forhold til afdelingens udadvendte aktiviteter for at nå relevante virksomheder. Således mener 15% af de virksomheder, der har været i kontakt med Erhvervsafdelingen, at afdelingens udadvendte aktiviteter for at nå relevante virksomheder er utilfredsstillende eller overvejende utilfredsstillende. Det tilsvarende tal for virksomheder, der har været i kontakt med et af initiativerne under Erhvervsafdelingen, er 25%. Det anføres i telefoninterviewene, at oplevelsen er, at kommunen for ofte iværksætter de samme initiativer som amtet - blot tidsmæssigt forskudt 15. Det fremføres, at afdelingen godt kunne udtænke flere selvstændige initiativer. I samme forbindelse er det oplevelsen, at Århus Kommune ind i mellem går glip af midler fra EU og staten, fordi man ikke kender sin besøgelsestid. Det fremføres, at der i valget af samarbejdspartnere har været en tendens til at vælge det elitære netværk frem for at dyrke de mange mindre virksomheder i Århus. Det fremføres, at de små virksomheder har andre behov end de store, men sagtens kan drage mere gavn af kommunens netværk, end tilfældet er på nuværende tidspunkt. Det fremføres, at de små virksomheder også kan bruge den viden om højteknologi og design, der genereres på Katrinebjerg, Arkitektskolen og Ingeniørhøjskolen. Der stilles spørgsmålstegn ved, om Erhvervsafdelingen får sat sig det rette fokus i netværksarbejdet. Eksempelvis mener en, at teselskaberne manglede fokus og bare var bureaukratisk arbejde, der skulle overstås. Idéen anses ellers for at være god nok, men den blev omsat forkert. Det er opfattelsen, at afdelingen har nogle gode forbindelser til uddannelsessystemet og parter på erhvervssiden. Samtidig fremføres det, at man ville kunne udbygge det, hvis man var mere udfarende. 15 Konsulentfirmaets kommentar: Dette er imidlertid en misforståelse dels er der ofte tale om samarbejdsprojekter gennemført i fællesskab mellem amt og kommune; dels beror amtets større synlighed på, at amtet i kraft af en enklere beslutningsgang end kommunens først bliver synlig gennem medierne.

63 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 59 Konsulenternes vurdering og konklusioner Erhvervsafdelingen blev etableret i 1990; og der var en gennemgang af organisationen i 2003, som førte til justeringer. I det nuværende opdrag har der ikke ligget en decideret vurdering af de enkelte medarbejdere og deres kompetencer. Vores vurdering af, hvorvidt der er den ønskede fremdrift i projekterne og projektafviklingen, er baseret på en dialog i analyseprocessen, på medarbejderseminar og interviews. Vores vurdering beror således på de kvalitative udsagn, der er fremkommet i den forbindelse. Vi har ikke undersøgt de konkrete arbejdsgange nærmere. Det er således vores vurdering, at der mangler klare retningslinjer for, hvorvidt/hvordan man følger projekterne. Det er stort set op til den enkelte medarbejder i rollen som konsulent eller sekretær at sikre fremdriften. Det står uklart, om der i alle projekter og initiativer er et resultat, der bidrager til at opfylde visionen. I forbindelse med interviewene blev der givet udtryk for, at der i mange tilfælde ikke er formuleret et præcist kommissorium for projekterne og initiativerne. Dette bevirker, at det er vanskeligt at sikre, at der undgås overlap mellem disse. Mangelen på klare kommissorier bevirker ligeledes, at det er vanskeligt at vurdere, om der er overlap mellem projekter og initiativer. I fraværet af et klart kommissorium er det ligeledes vanskeligt at vurdere resultaterne af et initiativ. Endelig følges opstarten eller afslutningen af et initiativ ikke op i form af en årsrapport eller nyhedsbreve. Vi vurderer således, at der er behov for mere synlighed om projekter og initiativer. Denne mangel på synlighed bevirker, at det er uklart for omverdenen, hvorvidt der sker en udvikling og en fremdrift i projekterne og initiativerne. Dette er således også uklart for os. Den klassiske måde at sikre fremdrift er at søge at opnå medejerskab. Dette kan gøres ved, at ressourcepersoner hos de involverede inddrages i projekterne, og at disse fortsætter netværkskontakten efter udløb af projektperioden, således at der bliver tale om en vedvarende effekt. Dette foreslås indarbejdet som et succeskriterium. Generelt anbefales det, at der arbejdes med en systematisk evaluering og opfølgning, hvor de opstillede mål for projekter forfølges, og hvor de undersøges mht. udviklingen af styrkepositionerne. Samtidig foreslås det, at der anvendes eksterne evaluatorer for at give Erhvervsafdelingen en større frihed. (eller noget i den retning????).

64 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side International orientering Aktørernes oplevelser og vurderinger Fra kommentarerne i telefoninterviewundersøgelsen af virksomhederne udtrykkes stor tilfredshed med, at internationalisering og globalisering er kommet på dagsordenen og ind i den nye erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Da det er tale et nyt fokusområde, har enkelte nøglepersoner dog lidt betænkelighed ved, hvorvidt det giver resultater, når aktiviteterne er beskrevet som nedsættelse af en tænketank og udarbejdelse af en globaliseringsguide. Én person fremhæver, at der er vigtigt, at begrebet globalisering ikke blot bliver en modeord, men at der også sættes handling bag. Erhvervsafdelingen finder, at den alt i alt er gearet til at varetage opgaven, men enkelte nøgleaktører finder, at der er behov for, at andre supplerer spidskompetencerne i Erhvervsafdelingen. Konsulenternes vurdering og konklusioner Det er relativt begrænset, hvor meget aktørerne oplever den internationale orientering. Århus-kontoret i Bruxelles ses som den mest markante del af den internationale orientering. Dette kontor er dog helt uden for nærværende analyse. De aktiviteter, der har været gennemført , falder i to hovedgrupper: 1. aktiviteter, der involverer det politiske og administrative niveau, og 2. indirekte i form af støtte til kultur og turisme. Der ses ikke af den udleverede liste at være aktiviteter, der direkte retter sig mod aktørerne inden for erhvervsfremmeaktiviteter. Det er således på nuværende tidspunkt og foreliggende grundlag vanskeligt for os at vurdere indsatsen, da det er et nyt emne i erhvervshandlingsplanen. Der er imidlertid på baggrund af virksomhedernes udmeldinger i de åbne svar i spørgeskemaundersøgelsen ingen tvivl om, at der er store forventninger til indsats og resultater. 4.6 Erhvervspuljen Aktørernes oplevelser og vurderinger Af nogle opleves erhvervspuljen som udtryk for en lidt åben bevilling til afdelingen. Imidlertid finder man det hensigtsmæssigt for at støtte op om de initiativer, der tages i udviklingsmiljøet i Århus, da disponeringen er i overensstemmelse med kriterier og en fastlagt strategi. Det er samtidig vigtigt, at midlerne ikke er båndlagt fuldt ud, således at der fortsat er mulighed for at støtte nye initiativer i løbet af året.

65 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 61 Der gives udtryk for, at kriterierne for tildeling af midler er blevet præciseret. Der er dog en oplevelse af, at Tordenskjolds soldater har haft lettere ved at komme igennem end andre uanset, at deres ansøgning ikke passede med den internt fastlagte strategi. Der efterlyses større gennemsigtighed omkring erhvervspuljen. Det foreslås som et af initiativerne til at synliggøre, hvor meget Erhvervsafdelingen står for og får gennemført. Det enkelte byrådsmedlem kender ikke sin mission ud over, at det er et strategisk organ. Der er lidt forskellig holdning til, hvorvidt midlerne fra erhvervspuljen skal kunne disponeres til andet end erhverv. Flere udtrykker, at den er blevet den skraldespand, der får lov at betale, når andre puljer ikke kan dække. Der er forslag om, at Erhvervskontaktudvalget får kompetencen til at fordele midlerne i erhvervspuljen, da det i forvejen godkender den overordnede plan for anvendelse af puljen. Dermed kan udvalget være med til at sikre, at det er erhvervets hensyn, der tilgodeses. Andre finder, at Erhvervsafdelingen i stedet for at afvente ansøgninger burde være opsøgende og derigennem sikre, at den strategiske indsats forfølges. Det opfattes som en blåstempling, når sager vedrørende erhvervspuljen sendes igennem Erhvervspuljeudvalget. Ikke alle er begejstret for denne blåstempling, som ellers letter den efterfølgende sagsgang i Magistraten, Udvalget for Økonomiske og Administrative Anliggender og Byrådet. Det opleves politisk mere kompliceret at udvikle initiativer i Århus Kommune end i Århus Amt. Erhvervsafdelingen i amtet har større beslutningskompetence; og det betyder, at der kan være taget stilling til et projekt og udsendt pressemeddelelse om det, inden Århus Kommune overhovedet når til den politiske drøftelse af det samme eller et tilsvarende projekt. Konsulenternes vurdering og konklusioner I 2004 var der overvejelse om at nedlægge Erhvervspuljeudvalget. Der blev udarbejdet et notat, som blev forelagt for direktørgruppen til drøftelse. Af teksten bag budgetforliget 2005 fremgår det, at det skal undersøges, hvorvidt der kan ske en forenkling af erhvervspuljeadministrationen. Erhvervspuljen har i takt med udvidelserne siden budgetforliget i september 2000 fået mere og mere karakter af at rumme bevillinger, hvor der disponeres flerårigt over midlerne til forud fastlagte formål som f.eks. husleje i forbindelse med IT-Katrinebjerg, og dermed relativt mindre andel af bevillingen til årets ansøgninger.

66 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 62 Erhvervspuljeudvalget ser kun indstillinger. Det vil sige, at udvalget ikke får forelagt ansøgninger fra eksterne ansøgere. Det opleves som et klart signal om, at man fra Erhvervsafdelingen vil have tingene igennem, og at udvalget bruges til at legitimere en bevillingssag over for Magistrat og Byråd. Erhvervspuljeudvalgets nuværende rolle virker uklar. Det bør undersøges, hvorvidt der gennem en dialog med de involverede parter kan fastlægges rammer for Erhvervspuljen, således at der bliver en fælles forståelse af, hvad den anvendes til. I den forbindelse kan der evt. skelnes mellem de frie midler og dem, der er disponeret på forhånd f.eks. i forbindelse med aftaler om det kommunale budget. 4.7 Erhvervsfremme ved eksterne leverandører Aktørernes oplevelser og vurderinger I 2003 blev der gennemført en analyse af iværksætternes betydning for erhvervsudviklingen i Århus Kommune. Analyse viste, at der var tale om nye virksomheder pr. år i perioden Samtidig viste den, at etableringsraten blandt de klassiske fremstillingserhverv er forholdsvis lav i Århus der er problemer med virksomhedernes overlevelsesrate ikke mindst blandt de videnbaserede virksomheder Dette førte til, at der fra forskellige side blev efterlyst en sammenhængende iværksætterstrategi. På denne baggrund blev iværksætterpanelet nedsat med det formål at få koordineret indsatsen på iværksætterområdet samt løbende vurdere de tilbud og værktøjer, der stilles til rådighed for iværksættere komme med forslag til nye initiativer og værktøjer skabe bedre synlighed om tilbuddene til iværksættere i Århus Der er således iværksat en proces til at afklare, om der kan ske en bedre samordning mellem de forskellige aktørers initiativer. Hidtil har der bl.a. i forhold til amtet været aktiviteter på overlappende felter. Erhvervsafdelingen i Århus Amt er derfor repræsenteret i Iværksætterpanelet, som er sammensat af repræsentanter fra de institutionelle og rådgivningsmæssige miljøer.

67 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 63 Der udtrykkes i interviewene nogen usikkerhed om, hvorvidt man formår at inddrage iværksættermiljøet og de ikke-etablerede mindre virksomheder. Oplevelsen er, at Erhvervsafdelingen er vanskelig at komme til (oplevelsen af Rådhuset som for officielt), at Erhvervsafdelingen i for begrænset omfang kommer ud i miljøer, og at der derfor ikke er blevet gennemført de nødvendige dialoger i forhold til vækstlaget. Konsulenternes vurdering og konklusioner Der mangler overblik over steder, hvor man som iværksætter kan henvende sig. Det bærer præg af, at der er flere erhvervsservicetilbud, som konkurrerer om opmærksomheden. Der mangler et koordineret og fælles initiativ til at skabe et umiddelbart overblik. Virksomhederne har vanskeligt ved at se Erhvervsafdelingen i de tilbud og aktiviteter, der udbydes. Enten nævnes amtet eller Katrinebjerg uanset, at det måske er et kommunalt initiativ. Det er vores vurdering, at der (også) er brug for erhvervsservice i form af ad hoc-rådgivning eller hot spot-rådgivning om finansiering, udvikling af forretningsplan, forsikringsspørgsmål, ansættelse af medarbejdere og om, hvordan man skaber en effektiv arbejdsdeling, når virksomheden vokser. En mentorordning, som den, der eksisterer under amtets tilbud Start og Vækst, kunne være en del af svaret. En anden del af svaret kunne være at samle indsatsen f.eks. fra vækst- og udviklingsgrupperne og koordineringen af de indgående aftaler om erhvervsservice et sted. 4.8 Netværk Aktørernes oplevelser og vurderinger Det er overordnet opfattelsen, at Erhvervsafdelingen ikke i tilstrækkeligt omfang opbygger og bruger netværk. Der er ikke tale om en generel svaghed, da enkelte er meget opmærksomme på at opsøge netværk. Erhvervsafdelingen har et godt netværk i forhold til alt det, der rører sig på Aarhus Universitet, på Handelshøjskolen, inden for bioteknologi og i forskerparkerne. Men nogle mener, at de har for lidt kontakt med produktions- og servicevirksomhederne. Andre tilkendegivelser går i retning af, at det ikke er en kommunal opgave at have et netværk til produktionsvirksomhederne, men i højere grad at fokusere på fremtidens rammebetingelser. Netværk med deltagelse af både videninstitutioner og produktionsvirksomheder skaber udvikling, hvis parterne har lidt kendskab til hinandens forskellige dagsordener. I den relation er det et synspunkt, at Erhvervsafdelingen skal blive bed-

68 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 64 re til at være mindre høflig. Det skal være helt i orden at tale problemer, for ud af det springer løsninger. Virksomhederne blev i forbindelse med telefoninterviewene bedt om at vurdere hvordan samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og forsknings-, uddannelsesog videninstitutioner har udviklet sig inden for de seneste fire år. Svarene fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 4-4: Hvordan vurderer du, at samspillet mellem det lokale erhvervsliv og forsknings-, uddannelses- og videninstitutioner har udviklet sig inden for de seneste fire år? Procent Meget dårligere 0% Dårligere 2% Hverken dårligere eller bedre 18% Bedre 42% Meget bedre 17% Ved ikke 22% I alt 100% (n=309) Det ses, at knap 60% af virksomhederne vurderer, at samspillet mellem det lokale erhvervsliv og forsknings-, uddannelses- og videninstitutioner er blevet bedre eller meget bedre. I forbindelse med de personlige interviews vurderede en af interviewpersonerne, at Erhvervsafdelingen halser af sted! I interviewene stille spørgsmål ved, om Erhvervsafdelingen repræsenterer den nye viden, som kunne være interessant for deltagerne i netværksarbejdet, og som kunne give en større indflydelse i det kreative rum. Det efterlyses, at medarbejderne er mere synlige i byen; og at de holder sig ajour med, hvad der sker, således at de bedre kan se mulighederne, når de opstår. Ligeledes efterlyses, at de omgås andre end dem, der er en del af det etablerede netværk. Det er oplevelsen, at Erhvervsafdelingen er for lidt proaktiv i netværk, og at medarbejderne ofte kommer til at stå som tilskuere. For at fastholde rollen som lokomotiv og skabe positiv energi er det vigtigt, at Århus også sørger for, at der sker noget i de andre byer/kommuner. Århus skal stedse holde balancen mellem at være den store og stærke og samtidig den ydmyge, lyttende og gavmilde. Konsulenternes vurdering og konklusioner I forhold til den aktuelle udfordring mht. udviklingspolitik og planlægning er der i Århus Kommune en afventende attitude. Denne attitude skal ændres til

69 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 65 mere aktiv og dagsordensættende, nu hvor regionerne bliver en udfarende kraft på erhvervsområdet, og hvor konkurrenterne/samarbejdsparterne bliver større, stærkere og mere professionelle. De øvrige aktører må forventes at blive stærkere, en udfordring for Erhvervshandlingsplanen og Erhvervsafdelingen i Århus. De første vigtige skridt i form af f.eks. Det Midtjyske Bynetværk er taget. Det er nu, projekter skal skabes og landes.

70 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 66

71 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side FORSLAG TIL NY STRATEGI FOR ERHVERVSAFDELIN- GEN I dette kapitel fremlægges et forslag til ny strategi for Erhvervsafdelingen. Det baseres på en drøftelse af de værdier, der nævnes i udbudsmaterialet, og inddragelse af tilgængeligt skriftligt materiale som virksomhedsplan for Borgmesterens Afdeling og erhvervshandlingsplanerne Vækst i Århus III og IV samt de samlede input (interviews og telefoninterviews), der i øvrigt er anvendt som grundlag for analysen.. Kapitlet er skrevet samtidig med, at der i Erhvervsafdelingen foregår en bearbejdning af høringssvarene fra den offentlige fremlæggelse af Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV (sluttede 20. maj 2005). Inden forslaget til strategi præsenteres, følger dog resultaterne af en række spørgsmål om virksomhedernes behov og opfattelse af, hvilke mål der skal følges. 5.1 Virksomhedernes opfattelse af mål for erhvervsstrategien og behov Virksomhederne er blevet bedt om at udpege hvilke to af de seks mål i Vækst i Århus IV, de mener, er vigtigst. Tabel 5-1: Angiv de to vigtigste målsætninger. Procent Et internationalt vækstcenter 54% En attraktiv viden- og uddannelsesby 76% En markant kultur- og idrætsby 20% En førende service- og handelsby 19% En betydelig destination for fritids- og erhvervsturisme 4% Et knudepunkt i den globale transportstruktur 14% Andet 2% Note: Deltagerne er blevet bedt om at angive de to målsætninger, de vurderer, er vigtigst. Svarene summerer derfor til mere end 100%. (n=313)

72 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 68 Tabellen viser, at virksomhederne særligt lægger vægt på, at Århus skal være en attraktiv viden- og uddannelsesby samt et internationalt vækstcenter. Derimod er der meget få, der lægger vægt på turisme. Dette skyldes formentlig de brancher, der er spurgt. Virksomhederne har endvidere oplyst, hvilke forhold de mener, den kommunale erhvervspolitik bør omfatte. Tabel 5-2: Hvor vigtigt er det for din virksomhed, at den kommunale erhvervspolitik omfatter følgende forhold? Alle virksomheder. Slet ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning I alt... at du kan få hjælp til byggesagsbehandling, miljøtilladelser mv. fra nogen, der kender erhvervslivets vilkår (n=303) at der er pasningsmulighed i daginstitution, gode skoler og kulturtilbud, som har betydet noget for at tiltrække gode medarbejdere (n=304) at iværksættere kan få hjælp til lokalisering, til udarbejdelse af forretningsplan og henvisning til private rådgivere (n=301) at små og mellemstore virksomheder kan få hjælp til lokalisering, til udarbejdelse af forretningsplan og henvisning til private rådgivere (n=302) at din virksomhed kan få hjælp til at indgå i erhvervs- og vækstsamarbejde inden for Århus kommune (n=302) at din virksomhed kan få hjælp til at indgå i erhvervs- og vækstsamarbejde på tværs af kommunegrænser (n=302) at kommunen tilbyder din virksomhed kurser, gå-hjem-møder, kompetenceudvikling mv. (n=303) at kommunen tager initiativer til at danne konsortier med henblik på innovation og udvikling (n=301) at kommunen tager initiativ til at skabe netværk mellem virksomheder (n=302) at kommunen tager initiativ til at danne arbejdsgrupper mellem virksomheder og forsknings- og videninstitutioner (n=304) 33% 9% 19% 39% 100% 12% 7% 24% 57% 100% 19% 8% 26% 47% 100% 19% 9% 27% 46% 100% 21% 15% 27% 38% 100% 25% 19% 23% 34% 100% 28% 18% 29% 25% 100% 29% 13% 27% 32% 100% 19% 12% 31% 38% 100% 21% 10% 28% 41% 100%

73 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 69 Slet ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning I alt at kommunen tilrettelægger udviklingsforløb i vækstgrupper for små og mellemstore virksomheder (n=298) at kommunen både nationalt og internationalt markedsfører kommunen og regionen som et godt sted at etablere en virksomhed (n=300) at kommunen tilbyder vejledning og information om EU-programmer, EU-forhold og muligheder for samarbejder mellem virksomheder (n=299) 27% 13% 30% 29% 100% 15% 7% 23% 54% 100% 23% 11% 27% 39% 100% Tabellen afspejler, at virksomhederne efterspørger de aktiviteter, som følger af Erhvervsafdelingens overordnede strategiske fokus. Et eksempel på dette er, at markedsføring af kommunen og regionen samt arbejdsgrupper mellem virksomheder og forsknings- og videninstitutioner tillægges stor betydning blandt virksomhederne. Samtidig efterspørges der konkret erhvervsservice i form af eksempelvis hjælp til lokalisering og udarbejdelse af forretningsplaner. Set i dette perspektiv er det afgørende at sikre både det overordnede strategiske perspektiv og den konkrete rådgivning af virksomheder. Den bedste måde at opnå dette vil være at opretholde arbejdsdelingen, hvor Erhvervsafdelingen tager sig af det overordnede strategiske perspektiv, mens initiativer inden for erhvervsservice (den konkrete rådgivning af virksomheder) er lagt ud til andre. 5.2 Vision Som en del af tankegangen bag formuleringen af en ny strategi ligger, at der etableres en klar sammenhæng mellem vision og projekter. Her er valgt at følge denne model:

74 Analyse og beskrivelse af Århus Kommunes Erhvervsfremmeaktiviteter Side 70 Figur 5-1: Sammenhæng mellem vision og projekter Om 10 år skal kommunen være kendt for... Den overordnede vision Abstrakt - langsigtet Derfor vil vi... Retning for temaet/ indsatsområdet Retning for temaet/ indsatsområdet Retning for temaet/ indsatsområdet Konkret gør vi... Projekt 1 Projekt 1 Projekt 1 Konkret - her og nu Som afsæt for formuleringen af en vision for Erhvervsafdelingen indgår det, at den unikke platform til at håndtere udviklingspolitik på bevares. Samtidig er det rammesættende, at den skal matche udfordringerne i en udviklingspolitik ved at stå for en offensiv opgavevaretagelse. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at visionen justeres, således at erhvervet sættes i centrum: Århus skal være et markant vækstområde i Europa. Århus skal være byen, hvor erhvervsfremmeindsatsen i dialog og samarbejde med virksomheder og institutioner skaber nye erkendelser af fremtidens behov og dermed bedre end andre steder styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Det gælder både private og offentlige virksomheder i såvel de traditionelle erhverv som i de nye viden- og oplevelsesbaserede erhverv, herunder kulturelle erhverv. Århus skal være byen, hvor udvikling og udfordring er dagsordenen til gavn for beskæftigelse og indtjening. 5.3 Mission Erhvervsafdelingens mission er at være pioner, initiativtager, udvikler og formidler i forhold til at påvirke rammebetingelserne for udvikling i Århus og i et større geografisk område i fællesskab med dem, Århus Kommune har indgået strategiske alliancer med.