Hæfte nr. 3. Energikilder. og fremsynethed. Varighed 4x4 lektioner. Kilde: Lavet af Hans- Christian Keller
|
|
- Stefan Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed Varighed 4x4 lektioner Kilde:
2 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab, skal man også forstå den måde, man arbejder på i naturvidenskab. Køreplanen for den naturvidenskabelige arbejdsmetode kan variere lidt, men idéen er beskrevet her; PROBLEMSTILLING Det problem, du gerne vil vide mere om eller det spørgsmål, du gerne vil have svar på. En problemstilling er tit formuleret som et spørgsmål: Article I. Hvilken temperature skal jeg vælge, når jeg bager boller? Hvis jeres konklusionen på jeres undersøgelser viser at hypotesen skal forkastes. Bliver I nød til at starte forfra med en ny hypotese HYPOTESE En kvalificeret forklaring på den problemstilling, I undrer jer over. En hypotese kan være formuleret således: Vi tror, at uld er bedre til at holde på varmen end bomuld. En hypotese lægger op til, at I må afprøve, om den er korrekt eller ej. Det er kun en rigtig hypotese, hvis den kan bekræftes eller forkastes. begrundelse, begrundelse, begrundelse Undersøgelse og resultater Når I undersøger jeres hypotese, er det vigtigt, at I udtænker en undersøgelse, der kan svare på spørgsmålet. Konklusion Her samler I op på resultaterne fra jeres forsøg. Hvis hypotesen er blevet bekræftet, har I også fået svar på jeres problemstilling og den viden kan I nu dele med resten af klassen, eller resten af verden. Formidling Vi er alle afhængige af hinandens viden, og næsten alle videnskabelige opdagelser bygger videre på tidligere opdagelser. Undersøgelsen bør gentages flere gange, så I kan være sikre på, at jeres resultater holder. Resultaterne bruges til at begrunde om jeres hypotese skal forkastes eller bekræftes!! Derfor er vidensdeling vigtig!! Formidling kan være et skriftligt produkt, mundlig overlevering eller deling på internettet. Metoden som er vist ovenfor kaldes også for IBSE- metoden. En anden forklaring på arbejdsmetoden kan se her naturvidenskabelige- arbejdsmetode- og- tankegang
3 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 3 Danmark som førende grønne nation i EU 23,1 procent af det samlede danske energiforbrug stammede i 2011 fra vedvarende energikilder, dermed ligger Danmark et godt stykke over gennemsnittet i EU på 13 procent. Aldrig har det danske samfund udbygget så meget med vedvarende energi, som vi gør i disse år overalt skal der sættes ind. Det skal gennemsyre vores samfund. Kilde: Tidligere Klima- og Energiminister Connie Hedegaard, 2008 Vedvarende energi skal erstatte fossile brændsler. Nye tal fra Eurostat viser, vedvarende energi udgør en stadig større andel af EU-landenes samlede energiforbrug. I 2011 udgjorde vedvarende energi således 13 procent af EU-27 landenes samlede energiforbrug et tal der i 2004 lød på 7,9 procent. Faktisk har samtlige 27 medlemsstater i perioden formået at øge sin andel af vedvarende energi - nogen dog mere end andre. Danmark er således sammen med Sverige, Østrig og Tyskland et af de lande, der har haft den største tilgang af vedvarende energi. Fra 2004 til 2011 har Danmark øget sin andel af vedvarende energi fra 14,9 til 23,1 procent af det samlede danske energiforbrug, og er dermed godt på vej mod det danske 2020-mål om 30 procent vedvarende energi i Estland først til at nå 2020-mål Også vores naboer i Sverige er godt på vej mod sit 2020-mål, der dog er væsentligt højere end det danske. Med 46,8 procent vedvarende energi i energiforsyningen, hvilket er den højeste andel i EU, har svenskerne således ikke langt igen, før de kan opfylde deres mål om, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 49 procent af det samlede energiforbrug. Men mens svenskerne kan bryste sig af at være EUlandet med den største andel af vedvarende energi i sin energiforsyning, har Estland taget førertrøjen, når det kommer til først at nå sit 2020-mål. Allerede i 2011 kunne Estland således notere en VE-andel på 25,9 procent af landets samlede energiforbrug, hvormed 2020-målet på 25 procent var både opnået og passeret. Det land i Europa, der har den største andel af vedvarende energi er imidlertid ikke en del af EU. Med 64,7 procent vedvarende energi af det samlede energiforbrug er det således nordmændene, der har den største andel af vedvarende energi i sin energiforsyning. Og de har ikke langt igen til deres 2020-mål om 67,5 procent vedvarende energi. Her ses procentdelen, af de EU27-landes samlede energiforbrug, som kommer fra vedvarende energi Kilde:
4 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 4 Danmark kalder sig verdens førende vindmølleland. Cirka 20% af vores energi dækkes af vindmøller. Intet andet land producerer lige meget målt pr. indbygger godt at det blæser i DK! Alligevel kommer cirka 77% af energien til fremstilling af elektrisk energi stadig fra fossile brændsler som kul, naturgas og olie. Det betyder at de fossile brændsler bidrager til vores energiforbrug med mere end ¾ - det er vist ikke godt nok.. Reflektionsspørgsmål kan det passe, eller er der andre svar på dette?? Hvorfor vedvarende energi? I modsætning til den energi, som laves ved afbrændingen af fossile brændsler, vil energien i vind, vand og planter hele tiden blive fornyet som følge af Solens strålings- energi. Derfor hedder denne form for energi fornybar eller vedvarende energi. Solens stråler rammer jorden forskelligartet det betyder at der skabes højtryk og lavtryk forskellige steder på jorden. Atmosfæren udligner denne forskel i tryk, ved at flytte luft fra områder med højtryk til områder med lavtryk derfor blæser det og vores vindmøller snurrer J. Solens stråler får også vandet til at fordampe, der stiger op - > fortætter og falder som regn, der fylder højtliggende søer og vandløb med vand. Vandet her indeholder potentiel energi, og kan derfor udnyttes i et vandkraftværk. Stråleenergien fra Solen, får planterne til at vokse og når vi afbrænder biomasse som fx halm eller affald, bliver der produceret indre energi i vand eller elektrisk energi. I Danmark udgør biomasse ca. 70 % af forbruget af vedvarende energi, og biomassen tager form af fx halm, træ og nedbrydeligt affald, mens biogas bidrager lidt mindre. I d put my money on the sun and solar energy. What a source of power! I hope we don t have to wait until oil and coal run out before we tackle that. - Thomas Edison Biomasse er en vigtig vedvarende energikilde i den europæiske blanding af vedvarende energi, der også tæller vind- og vandenergi - sammen med vindkraften er det den hurtigst voksende form for vedvarende energi. Kilde: Opgave nr. 1 Der udeledes ikke CO2, når der laves elektrisk energi i en vindmølle eller på et vandværk. Når biomasse forbrændes dannes der CO2. Hvorfor kaldes energiproduktion med biomasse CO2 neutral?
5 5 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed "Energilagring vil komme til at spille en stor rolle i fremtidens energisystem, ikke bare i Danmark, men på verdensplan." Kilde: Allan Schrøder Pedersen, Sektionsleder DTU Energi, Fossile brændsler kan lagres ved at vi bygger varehuse, og på hylderne/lager har olie, kul eller gas, i lige akkurat den mængde som vi ønsker os. Så når behovet er der, henter vi bare den passende mængde, og afbrænder den. På samme m åde er det m ed biobrændsel, her kan vi også lave lagre fyldt med flis, biodiesel, bioethanol mm. Hvor vi kan hent efter behov. Der bliver forsket i muligheden for energilagring, bl.a. så har man i Spanien lavet et solkraftværk, der lagrer solvarme i smeltet salt - solkraftvaerk- lagrer- solvarme- i- smeltet- salt Det er derimod ikke helt så let ved fx vindenergi nogle gange blæser det næsten ikke, og andre gange helt vildt. Kilde: torresolenergy.com En anden m etode er taget i brug på den lille spanske vulkanø El Hierro - her har m an kombineret flere former for energi. spanish- island- is- about- to- be- the- worlds- first- energy- self- sufficient- island ?IR=T Kilde: Når det blæser så meget, betyder det at der er risiko for at vindmøllerne producerer mere energi end vi kan bruge. Dette skete bl.a. nytårsmorgen Nytårsstormen gav så stor elproduktion fra landets vindmøller, at Energinet.dk var nødsaget til at beordre standsning af mod 400 vindmøller for at undgå eloverløb. Citat: Morgenavisen Jyllands- Posten, 3.jan Opgave nr. 2 overproduktion I skal finde svar på nedenstående spørgsmål, som vi gennemgår fælles på klassen. Hvad var baggrunden for, at m an var nød til at stoppe de mange møller nytårsmorgenen 2007? Hvad kunne der ske, hvis man ikke stoppede møllerne? Hvad kunne man have brugt den producerede energi til, så man undgik at stoppe m øllerne? Opgave nr. 3 lagring af energi Overvej og kom med forslag til hvordan vi kan lagre vedvarende energi fra vindmøller, vandkraftværker, bølgekraft, geotermisk energi, solfangere og solceller. - opgaven præsenteres med et produkt fx PPT Lavet af Hans- Christian Keller
6 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 6 Innovativ projektcase. Sønderborg Kommunes energiforbrug fra vedvarende energi gruppearbejde (afsluttende emneopgave) The true sign of intelligence is not knowledge, BUT imagination. - Albert Einstein Til at udføre opgave har I 3 x 4 lektioner. I skal som en stor gruppe, lave en 3D model af Sønderborg Kommune. Modellen skal have målene 122 x 244. I skal organisere jer, så der er en projektleder (skal have overblikket over etablering af 3D modellen), kommunikationsansvarlig (en som lærerne kan spørge ang. projektet, men som også kommer med spørgsmål til læreren), dokumentationsansvarlig (skal dokumentere processen med en ipad i form af billeder og film, og samle det til en lille film på 2 min.) og byggehold (som skal lave konturer ud af hønsetråd og papmache ud af papir og klister). I skal tage udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Gør Sønderborg Kommune bæredygtig Ø Lav en 3D model af Sønderborg Kommune, hvor I har designet et anlæg, som gør at kommunens samlede energiforbrug, dækkes af vedvarende energi. Det er vigtigt at anlæggets størrelse passer til vores forbrug, så der ikke produceres for meget for det er jo energispild J. Kommunens forbrug kan ses her Ø Anlægget eller anlæggene skal være med på jeres model, og være suppleret med beregnet effekt. Ø Hvordan I vil distribuere (dvs. hvordan kommer strømmen ud til dem som skal bruge den) energien til kommunens indbyggere? Ø I skal i præsentationen af jeres projekt, også fortælle om sideeffekten ved jeres valgte løsning. Ø Der skal laves udfyldes ark med; Videns kortlægning Planlægningsværktøjet Projektevalueringsværktøjet Plan over hvordan I har organiseret jer, og hvorfor I har gjort sådan.
7 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 7 Videns kortlægning hvordan skal man bruge værktøjet? Se guide nedenfor 1. Skriv opgaven på skiltet 2. Gruppen skal brainstorme med post- its på Hvad ved om opgaven? tegnet a. 5 minutter selvstændig dvs. man snakker IKKE under denne øvelse b. 15 minutter forklaring man forklarer for de andre i gruppen hvad man har skrevet på sedlen c. 15 minutter samling post- it sedlerne samles i grupper, dvs. dem der hører naturligt sammen 3. Gruppearbejde om Hvad mangler vi af viden? resultater skrives ved Ø et 4. Gruppearbejde om Hvor finder vi vores viden? resultatet skrives ved Kikkerten 5. Samling af Hvad ved vi? med Hvilken viden mangler? og resultatet skrives ved Start
8 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 8 Planlægningsværktøjet et værktøj til at sikre gruppen ikke mister fokus på opgaven. 1. Udgangspunktet er resultatet af jeres videns kortlægning, og det skrives ved manden 2. Målet for opgaven skrives i målskiven 3. Feltet SUCCESKRITERIER udfyldes - > der er flere a. Et succeskriterier er små delmål, der skal opfyldes for at målet kan opfyldes 4. Steps udfyldes der er tegnet to, og gruppen tegner selv de resterende alt efter behov a. HVERT Step skal indeholde; i. Hvad dvs. en kort beskrivelse af aktiviteten ii. Hvem dvs. hvem gør det eller er man flere om opgaven (ansvarsfordeling)
9 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 9
10 Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 10 På side 9 ses skitsen over det værktøj, som bruges til at evaluere det afsluttede projekt på. Evalueringen skal bruges til at.. fastholde viden med, sikre at fejl ikke overføres til næste projekt, kommunikationsværktøj fejre succesen Værktøjet skal bruges på følgende måde; 1. Hvad var udfordringen? a. Noter hvad udfordringen var øverst i Bogen b. Hvilke succeskriterier fik I lavet? kan skrives mellem Bogen og Udråbstegnet c. Billeder fra forløbet sættes ind i de markerede felter 2. Udfyld arbejdsplanen a. I skal skrive i hvert felt, hvordan I gjorde trin for trin b. Skriv jeres milepæle ned. Milepæl = delmål, der kan være med til at sikre tidsplanen holder. 3. Udfyld udfordringen Udråbstegnet a. Største udfordring hvad var det sværeste? b. Hvad var det der ikke virkede så godt i jeres projekt eller samarbejde? i. Hvad skal I være opmærksom på næste gang I skal være så mange om et projekt? 4. Udfyld Succesen Thumbs up a. Hvad gik godt? Hvorfor gik det godt? b. Hvad lærte I undervejs? c. Hvad kan I bruge det lærte til i næste projekt eller opgave? i. Hvordan kan I bruge det som I lærte i jeres normale undervisning? 5. Målet Succes a. Skriv eller vis resultatet af jeres projekt. b. Hvilke succeskriterier fik I opfyldt 6. SMILEY hver enkelt udfylder skemaet, og begrunder sit svar
11 Hæfte nr. 4 Energikilder og fremsynethed 11 Fra lærer til lærer - dette hæfte er tredje del af en serie på syv, som kan danne grundlag for undervisning på Science linjefaget eller bare bruges som inspiration til anden naturvidenskabelig undervisning. Det har eleven lært Lært om hvilke teknologier, der kan udnytte de vedvarende energikilder sol, vind og vand. Undersøgt og diskuteret forskelligheden af fremtidens energiforsyning, og argumentere for valget af løsning(er) samt hvad vi skal satse på i fremtiden. At forholde sig til bæredygtighed Lært at organisere sig efter kvalifikationer og evner At bruge værktøjerne - videns kortlægning, planlægning, projektevaluering Samarbejde om større projekter Undervisningsplan Dag 1 Læs side 3-4, gennemse links i teksten, og lav opgave 1 Læs side 5, gennemse links i teksten, og lav opgave 2 & 3 Dag 2 Gennemgang af opgave 1, 2 og 3 Præsentation og opstart af Caseopgave Dag 3 Fortsætte arbejdet med Caseopgave Dag 4 Afslutte Caseopgave og gøre klar til præsentation af projekt Gode links, bøger og andet nyttigt Supplerende opgave byg en vindmølle - byg en solfanger 3B3B- 41A9-99E9- A60D0821D402/ /Instruktion_solfanger.pdf Om vedvarende energi (en samling af artikler og indlæg) - supply.dk/article/view/101902/mere_ve_i_danmark_end_i_eu?ref=newsletter#.vzum74u4sa8 DTU energi på lager, komplet materiale til download Digitalt læremiddel - kemifokus.dk/laerer
12 Hæfte nr. 4 Energikilder og fremsynethed 12 Denne publikation er lavet som inspirations- og undervisningsværktøj til lærerne i Sønderborg Kommune, men vil også kunne bruges af andre lærer. Kommunen har valgt at etablere fem huse, og de danner i fællesskab VidensBy Sønderborg. Det skal sikre et samarbejde på tværs af institutioner, skoler og virksomheder. Med det formål at børn og unde tilegner sig færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Kilde: Bruges hele materialet, vil eleverne blive undervist i Innovation, biobrændsel, vedvarende energi, produktdesign, robotprogrammering, entreprenørskab, projektarbejde med andre skoler og mennesket som bæredygtig forbruger. God læse- og arbejdslyst. Venlig hilsen Birgitte Bjørn Petersen, Projektleder House of Science Science, my lad, is made up of mistakes, but they are mistakes, which it is useful to make, because they lead little by little to the truth. - Jules Verne
Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller
Hæfte nr. 2 Dominoeffekten Varighed 4x4 lektioner Energioverførsel og omdannelse af energi Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab,
Læs mereDesign. og materialelære DESIGN IS THE JOURNEY OF DISCOVERY. Varighed 4x4 lektioner. Hæfte nr. 4. Kilde: Ideo.com. Kilde: hbr.com
Hæfte nr. 4 Design og materialelære Varighed 4x4 lektioner Kilde: Ideo.com DESIGN IS THE JOURNEY OF DISCOVERY Kilde: hbr.com Lavet af Hans- Christian Keller Hæfte nr. 4 Design og materialelære 2 Naturvidenskabelig
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereDong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.
Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereNye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereVI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN
VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereGRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE UNDERSØGELSESART FORETAGET APRIL RESPONDENTER
GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE UNDERSØGELSESART FORETAGET 1. 4. APRIL 2019 500 RESPONDENTER 1.INTRODUKTION OM MEGAFON MEGAFON har gennem mere end 25 år været en af Danmarks mest
Læs mere1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk
1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereRegeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt
Læs mereRobotteknologi. - kodning og digitale kompetencer. Hæfte nr. 5. Kilde: Kilde: edu21.dk. Kilde: MV- Nordic.com
Hæfte nr. 5 Robotteknologi - kodning og digitale kompetencer Kilde: www.ugebreveta4.dk Kilde: edu21.dk Kilde: MV- Nordic.com Kilde: Blue- Ocean- Robotics.com Kilde: softpedia.com Hæfte nr. 5 Robotteknologi,
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereLektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereScience på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereMini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet
19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereGassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?
Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet? Udfordringen er klar er vi? Udfordringen er klar den grønne omstilling er kommet for at blive, men naturgas er at opfatte som
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Hvad kan vi bruge som energikilde? Hvad er bæredygtig energi? Hvordan får vi ren energi? Bæredygtig energi. Baggrund for hæftet og konkurrencen. I uge
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs mere85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy
85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Indlægsholder: Formål: Ole Pilgaard, VELUX Bestyrelsesmedlem i Dansk Solvarmeforening (DSF) Præsident i European Solar Thermal Indusstry
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereSådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereFremtidens elsystem det bygger vi i dag
Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereCharles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience
Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereKlima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014
Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).
Læs mere