OPGAVEFORSIDE Diplomuddannelse i ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPGAVEFORSIDE Diplomuddannelse i ledelse"

Transkript

1 OPGAVEFORSIDE Diplomuddannelse i ledelse Denne blanket kan indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven. Hvis man anvender en anden forside, skal de samme oplysninger indgå. Modulnavn- og - nr.: Dip. Projekt (18294a1- E14) Vejleders navn: Jakob Frandsen Eksamenstermin (skriv måned og år): December 2014 Titel på opgaven: Patientinvolvering i afd.m Hvilke moduler har du gennemført tidligere på Diplomuddannelse i ledelse: Efter gammel ordning: Ledelsesteori, Organisationsteori, Ledelse og medarbejder Valgmoduler: HRM og ledelse, Led. af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organi- sationer, Økonomisk ledelse, Opgavetype. I henhold til eksamensvejledningen er opgaven (sæt kryds): en synopsis et skriftligt oplæg en kort skriftlig opgave _X en skriftlig opgave andet. Skriv: Opgaven er udarbejdet af: Navn: Rikke Brorholt Navn: Navn: Fødselsdato: Fødselsdato: Fødselsdato: Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen (Tegn med mellemrum).: eksl. Bilag mm. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Be- kendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27/02/2010. Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (skriv ja eller nej): ja I henhold til eksamensbekendtgørelsen 19 stk. 6: Jeg erklærer hermed, at jeg i dette skriftli- ge arbejde ikke udgiver andres arbejde for mit eget. 14/ Dato, forfatterens/forfatternes underskrift: Rikke Brorholt

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemstilling Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Afgrænsning og metodologisk tilgang Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativ forskning Casestudie Fokusgruppeinterview Undersøgelsesdesign Spørgsmålstyper Analyseteori Hvorfor brugerinddragelse Definition på brugerinddragelse Organisationskultur Værdibaseret tilgang Magt og kontrol Bearbejdning og analyse af data Indledning og præsentation af data Tema 1 Medinddragelse første delkonklusion Tema 2 Værdidebat Anden delkonklusion Samlet delkonklusion Samlet besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene Strategi Konklusion

4 10.0 Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Interviewguide Interviewguide til fokusgruppeinterview Nov Bilag 2 Transskribering af fokusgruppe interview Transskribering af interview Bilag 3. LUP afdelingsresultater

5 Forord Min diplomuddannelse har pågået gennem flere år og har ført mig gennem et bredt udsnit af videnskabs- og ledelsesteori dette har givet mig både personlig og faglig udvikling, jeg mener at være blevet en bedre leder gennem disse år. Jeg har gennem hele uddannelsen været særligt optaget af det personlige lederskab og i sær- deleshed hvordan forskellige ledelsestyper og specielt den værdibaserede ledelsestilgang har indflydelse på organisationens produktivitet og udvikling. Med de gennem tiderne skiftende diskurser i organisationen har jeg forsøgt at holde medarbejderens trivsel, arbejdsglæde og motivation, og dermed min hovedressource til opgaveløsningen, som pejlemærke i min ledel- sespraksis. Jeg er tiltrukket af den narrative tilgang til organisationsudvikling og finder mit ståsted i socialkonstruktionismen, idet jeg antager at vores virkelighed skabes i vores sprog og relationer. Jeg har fundet stor hjælp til udviklings og forandringsprocesser i organisationen i forskellige praksisnære ledelsesværktøjer som f.eks. fair proces. Min arbejdsplads Aalborg universitetshospital(auh) er en hierarkisk opbygget organisation, hvor hospitalsledelsen sammen med 9 klinikchefer udgør virksomhedsledelsen. Jeg er af- snitsledende sygeplejerske. Jeg referere til klinikledelsen som består af klinikchef og to vice- klinikchefer, en HR ansvarlig og en forløbsansvarlig. Jeg er således leder på niveau 3. Afsnits- ledelsen består desuden af en specialeansvarlig ledende overlæge. Jeg har som afsnitsledende sygeplejerske på en medicinsk afdeling på AUH bl.a. ansvar for daglig personaleledelse, øko- nomiansvar for personaleforbrug, personaleadministration, udvikling og uddannelse, patient- forløb og implementering af overordnede strategier. Jeg har været afsnitsleder i knap 15 år. Mit afsnit (her kaldet M) er en del af Klinik medicin og er fysisk beliggende på matriklen, det gamle Dronninglund Sygehus. M er et alment medicinsk døgnåbent sengeafsnit normeret til 18 senge. Plejepersonalet består af afsnitsledende sygeplejerske (administrativ),1 flexjob, 11 sygeplejersker, 11 social og sundhedsassistenter. I alt plejenormering på 21,4. En del medar- bejdere er deltidsansatte. Døgnet dækkes med treholdsskift, med vagter á 8 timer. Subspeciale i afdelingen er pleje, behandling, genoptræning og rehabilitering af hjerne- skadede patienter, akut ramt af blodprop eller blødning i hjernen (stroke). Der er allokeret senge til genoptræningspatienter og 4-6 senge til almen medicin. Patienterne modtages enten som overflyttet fra specialeafdelingen neuro- apopleksi på AUH syd (subspeciale- 5

6 patienter), eller de kommer som akutte direkte fra egen læge (almen medicin). Patienterne er typisk blevet akut ramt af deres stroke og deres liv er dramatisk ændret fra den ene dag til den anden. Når patienten kommer hos os har de typisk været i 2-3 forskellige afsnit på to da- ge. Mange indlæggelses- forløb strækker sig over uger til måneder. Patientforløbene er ofte præget af stor kompleksitet, ofte umiddelbart udsigtsløse problem- stillinger, dette stiller store krav til plejepersonalets kompetencer på det fagprofessionelle plan, der kræves således stor robusthed både fysisk og mentalt. AUH er langt fremme mht. den elektroniske patientjournal, dokumentation planlægning af patientforløb og samarbejde med f.eks. hjemmepleje sker elektronisk. Dagligdagen er præget af stor travlhed, højt kom- pleksitetsniveau, knappe ressourcer og omskiftelige krav. 1.0 Indledning I afsnittet har det sygeplejefaglige personale for et par år siden i en trivselsundersøgelse ef- terspurgt mulighed for faglig udvikling, som man oplevede næsten fraværende i en daglig praksis. På den baggrund påbegyndtes et aktionsforskningsprojekt i foråret 2011 hvor nogle af afsnittes sygeplejefaglige medarbejdere deltog med henblik på at undersøge hvilke udvik- lingsmuligheder der kom til udtryk i daglig praksis, hvordan opfattes faglig udvikling og hvad skal der til for at plejepersonalet oplever udvikling i daglig praksis. Det ovenfor nævnte forskningsprojekt afsluttedes i afsnittet med et udviklingsværksted i april 2013, hvor der blev synliggjort en række indsatsområder, som man kunne gå videre med i forhold til at skabe udvikling i sygeplejen. Perioden fra efteråret 2013 januar 2014 blev derefter anvendt til at undersøge disse områder i daglig praksis i samarbejde med udviklings- sygeplejerske. I januar valgte sygeplejepersonalet at gå videre med at styrke og optimere samarbejdet med pårørende til indlagte patienter i M, idet dette samarbejde til tider i praksis var langt fra per- sonalets ønsker om et godt og givende samarbejde med pårørende i relation til patientens forløb. Sygeplejepersonalet udtrykker at de oplever at pårørende til indlagte patienter fylder meget i afdelingen nogle gange på en måde, der opleves om god og konstruktiv andre på en måde, så personalet kan opleve sig krænket, overvåget og utilstrækkelige. Hvilket kan betyde at de oplever sig stækket i forhold til at varetage bedst mulig sygepleje til patienten. 6

7 Det er de sidste oplevelser, som i perioder kommer til at fylde personalets drøftelser, hvor pårørende kan omtales i generelle termer som forstyrrende, krævende og magtsyge. Det er langt fra hvad personalet har intentioner om; nemlig at samarbejde med patient og pårøren- de, således at det bidrager til at sikre den gode sygepleje og det bedste forløb for patienten. Personalet oplever og fortæller, at der kan være mange grunde til at nogle forløb med patient og pårørende bliver langt fra det intenderede, eksempelvis opleves en daglig praksis, som ifølge personalet, til stadighed er præget af travlhed, mange komplekse patient- forløb, mange afbrydelser, og et stort tidsforbrug til dokumentation, screeninger mm. Endvidere opleves et tværfagligt samarbejde som til tider kræver meget tid og tilstedeværelse i møder, til stuegang mm. Eller med andre ord opleves at der ofte er mangel på tid til den direkte sygepleje til og omkring patienten, samt mangel på tid til at udvikle sygeplejen. Det vil sige, at inddragelse af pårørende sættes på dagsordenen som en del af sygeplejen til patienten, således at pårørende får mulighed for at være inddraget som de magter og ønsker på en måde så de får mulighed for at være en ressource i patientens forløb. Samtidig selvfølge- lig på en måde, så det understøtter den faglige kvalitet. I forbindelse med disse udviklingsprojekter vi har i gang i afsnittet vil jeg gerne bruge mit af- gangsprojekt til at få inddraget en debat og refleksion omkring værdierne i organisationen. Mit afsnit har aldrig haft en decideret værdidebat, vi har haft adskillige værdier i spil og over- ordnede værdigrundlag, men jeg savner en direkte kobling til daglig praksis, eller direkte be- vidstgørelse af personalet omkring denne værdibaserede tilgang og hvordan dette måske vil kunne hjælpe os i dagligdagen. Kan mit personale overhovedet identificere sig med det over- ordnede værdigrundlag? og kommer dette til udtryk i daglig praksis? 7

8 Regionens overordnede personalepolitik 1 : Personalepolitikkerne skal være med til at give de bedst tænkelige rammer for, at vi kan løse vores opgaver og fastholde og udvikle en arbejdsplads i top: ITOP Indflydelse, Tillid, Ordentlighed, Professionalisme Indflydelse Vi tager fælles ansvar for et aktivt samarbejde og en åben dialog Tillid vi har gensidig tillid uanset om samarbejdsrelationerne er op, ned, til siden eller ud Ordentlighed at vi er ordentlige i det vi siger og gør og med gensidig respekt Professionalisme vi er professionelle og arbejder for at løse vores opgaver med høj faglig- hed, kvalitet, effektivitet og menneskelighed Region Nordjylland (Vedtaget i Hovedudvalget ) Derudover har hospitalet egne værdier der er formuleret af ledere og medarbejdere i august Der er arbejde i gang med en fornyelse af strategien. Hospitalets værdier PROFESSIONALISME udtrykt gennem faglighed og NÆRVÆR ANERKENDELSE som en værdi alle ansatte har behov for ENGAGEMENT, der viser, at alle går op i det, de laver, og hvor nytænkning og nye måder at behandle, pleje og skabe ny viden på, giver en DYNAMISK arbejdsplads. 1 https://personalenet.rn.dk/personale/politikkerogretningslinjer/sider/personalepolitiskev aerdier.aspx ( ) 2 https://personalenet.rn.dk/organisation/organisationssider/sundhed/aalborgsygehus/ledel seogorganisering/sider/missionvisionvaerdier.aspx ( ) 8

9 Sideløbende med værdidebatten er patient og pårørende inddragelse kommet på den politi- ske dagsorden som led i kvalitets og patientsikkerheds arbejdet både på nationalt plan med den danske kvalitetsmodel 3, VIBIS 4 og lokalt plan 5. AUH har udviklet en politik på området Patienten som partner og der er udfærdiget et etisk kodeks for inddragelse af patienter og pårørende. Hvordan forholder sygeplejepersonalet sig til dette er der noget nyt i det og kan vi overhovedet bruge det til noget i en travl dagligdag? Uddrag af etisk kodeks, AUH kvalitet og patientsikkerhed 6 På Aalborg Universitetshospital betragter vi patienten som en central partner i ethvert behandlingsforløb. Det betyder helt konkret, at de professionelles tilgang til den enkelte patient skal bygge på nedenstående grundlæggende principper: Patienten er ekspert i eget liv Patienten bliver aktivt involveret i egen behandling og pleje Pårørende er en værdifuld ressource Vi taler og lytter med respekt og nærvær Forholdet til den professionelle har terapeutisk værdi i sig selv Da der er tale om overordnede strategier, er det et vilkår at involvere og integrere disse pa- rametre i daglig praksis, og vi må i afdelingen arbejde med at udvikle sygeplejepersonalets kompetencer på disse områder, men hvordan? 3 DDKM Den danske kvalitetsmodel. [ ] 4 brugerinddragelse [ ] 5 Handleplan 2014 Aalborg universitets hospital 6 https://personalenet.rn.dk/organisation/organisationssider/sundhed/aalborgsygehus/kva litetogpatientsikkerhed/sider/patienttilfredshedsunders%c3%b8gelser(lup).aspx [ ] 9

10 1.1 Problemstilling Jeg ønsker at undersøge hvordan sygeplejepersonalet i afdelingen forholder sig til medind- dragelse af patienter og pårørende og hvordan den fremherskende forståelse herfor er, kan jeg identificere værdier fra de overordnede strategier i afdelingen. Ligeledes er jeg nysgerrig på hvordan patienterne og de pårørende oplever samspillet med plejepersonalet, opleves der at være sammenhæng mellem hvad vi siger og hvad vi rent faktisk gør. 1.2 Problemformulering Dette leder mig frem til følgende problemformulering og undersøgelsesspørgsmål : Hvilke muligheder og begrænsninger kan der være i en værdibaseret ledelse når pårørende inddrages i plejeforløbene på afdeling M? 1.3 Undersøgelsesspørgsmål For at komme nærmere en afklaring har jeg behov for nogle undersøgelsesspørgsmål der kan hjælpe mig med at belyse problemformuleringen. - Hvordan og hvornår oplever plejepersonalet værdierne udspille sig i hverdagen? ( med særlig henblik på medinddragelse af pårørende) - Er der forskel på situationer hvor værdierne vil være i spil? - Hvordan er de pårørendes oplevelse af værdibaseret tilgang til opgaveløsningen i forbindelse med medinddragelse? - Hvilke ledelsesmæssige muligheder og udfordringer kan det give mig som leder? 10

11 2.0 Afgrænsning og metodologisk tilgang Som hjælp til at besvare min problemformulering har jeg valgt at lave et singelcasestudie med afdeling M som Case. Jeg vil indsamle empiri og data gennem et kvalitativt fokusgruppe interview. Derudover har jeg lavet systematiske observationer af to svære samtaler jeg har haft med pårørende til pati- enter indlagt med alvorlige hjerneskader. Sideløbende med mit projekt er der i afdelingen et udviklingstiltag hvor jeg sammen med udviklingssygeplejersken, gennem en narrativ tilgang, har fokus på at udvikle samspillet mellem sygeplejepersonalet, de fag professionelle og bru- geren, patienter og deres pårørende, vi har valgt at kalde projektet, Udvikling indefra - at værne om sygeplejen. Jeg vil bruge noter og refleksioner fra afholdte tematimer med udvik- lingssygeplejerske og personale til at udbygge min empiri. Som del af en offentlig hospitalsverden foretages der jævnligt patienttilfredshedsundersøgel- ser. Dette er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse LUP 7 hvor et større antal patienter be- svarer spørgsmål omkring tilfredshed og sikkerhed, her har spørgsmålet om brugerinddra- gelse også været bragt op. Disse resultater vil jeg medinddrage som understøtten- de/sekundær empiri. Slutteligt har vi i afdelingen afholdt feedback møde med udskrevne patienter og pårørende noter og erfaringerne herfra vil jeg også bruge som sekundær data. Den empiriske metode samt projektets undersøgelsesdesign vil jeg vende tilbage til i senere afsnit af min opgave. 3.0 Videnskabsteoretisk tilgang I forbindelse med projektet her, har jeg en overordnet konstruktivistisk tilgang. Hvilket også begrunder mit valg af både metode og teori. Bag denne tilgang til empiri ligger en videnskabs- teoretisk forståelse som jeg efterfølgende vil redegøre for, idet jeg mener at der heri ligger et menneskesyn, som har betydning for de konklusioner der drages senere i projektet. Kon- 7 [ ] https://personalenet.rn.dk/organisation/organisationssider/sundhed/aalborgsygehus/kvali tetogpatientsikkerhed/sider/patienttilfredshedsunders%c3%b8gelser(lup).aspx 11

12 struktivistisk erkendelsesteori kan generelt opdeles i henholdsvis individ- og socialt oriente- rede varianter. De første beskæftiger sig med, hvordan den individuelle bevidsthed konstrue- rer sin erkendelse. De sociale varianter kaldes socialkonstruktivisme eller konstruktionisme og er optaget af, hvordan sociale grupper konstruerer viden. 8 Den moderne systemteoretiker tyskeren Niklas Luhmann ( ) kombinerer fænome- nologien med moderne systemteori og opnår derved en epistemologi, der indarbejder såvel det individuelle som det sociale niveau. Han skelner mellem psykiske systemer, der opererer ved hjælp af bevidsthed, og sociale systemer, der opererer ved hjælp af kommunikation. Den operative konstruktivisme opererer således både med individets, som han kalder psykiske systemer og gruppers, kaldet sociale systemer. 9 Ethvert system iagttager både sin omverden og sig selv. Iagttagelse er et alment systemteoretisk begreb, der gælder både levende, psyki- ske og sociale systemer, som er de systemtyper, teorien opererer med. Iagttagelse er altså ikke nødvendigvis en bevidsthedsoperation. Kun for psykiske systemers vedkommende for- udsættes bevidsthed. Sociale systemer benytter kommunikation til deres iagttagelse. 10 Ifølge Luhmann er her tale om subjektive valg og prioriteringer, som afhænger af øjnene der ser. I forhold til Luhmann er det vigtigt at individet er sig bevidst, om at en iagttagelse altid er individuel dvs. at en iagttager kan ikke se, hvad han ikke kan se. og at man i enhver iagt- tagelse altid vil skelne imellem det aktuelle (det man har fokus på) og det potentielle ( det man ikke tillægger betydning ). Alle iagttagelser fremstår derfor som komplekse, idet man antager mere end to synsvinkler og at det altid er op til den enkelte at anlægge et perspektiv ud fra dets egen skelnen mellem det aktuelle og det potentielle en iagttagelse vil ifølge Luh- mann derfor altid være kontingens, da noget er valgt, andet er fravalgt, men der kunne have været valgt anderledes! jeg ser noget, som du ikke ser til jeg ser, at jeg ikke selv kan se alt, når jeg ser, noget du ikke ser. ( N. Luhmann) 11 Men hvis dette er tilfældet, hvordan kan vi så bruge iagttagelser videnskabeligt og hvad er da forskellen mellem videnskabelige iagttagelser og alle andre. Her siger Voxted at det der gør 8 Voxted ( 2006) s ibid. s ibid. s [ ] 12

13 videnskabeligheden er kravet om at kunne foretage systematiske iagttagelser og systematisk beskrive, hvordan dvs. ved hjælp af hvilke forskelle dens egne iagttagelser er frembragt. Et vigtigt redskab hertil er 2. ordens- iagttagelser. Dette er en særlig type af iagttagelser, der kan reflektere over den mere simple 1. ordensiagttagelser. Iagttagelser af 1. orden består i at rette opmærksomheden mod noget og ikke mod noget andet. Hvorimod iagttagelser af anden orden spørger til hvordan det valgte er blevet valgt, dvs. hvilket kriterium der blev lagt til grund for en given 1. ordensiagttagelse. Enhver iagttagelse er bundet op på et kriterium. Der- for er enhver iagttagelse også altid en iagttagelse af 1. orden. En iagttagelse, der indikerer no- get i verden, kan ikke samtidig indikerer sig selv. Dette forhold betegner Luhmann iagttagel- sens blinde plet. Denne blinde plet kan synliggøres for systemet gennem en 2. ordens iagtta- gelse. En ny iagttagelse kan iagttage den oprindelige iagttagelses blinde plet. Et vigtigt krav i forskning er derfor at kunne iagttage af 2. orden og gøre rede for, efter hvilke kriterier man har valgt sine observationer Kvalitativ forskning Den socialkonstruktivistiske tilgang fordrer kvalitativ empiri frem for kvantitativ, fordi man til indsamling af kvalitative empiri benytter metoder, der er vanskelige at iagttage eller måle. Empirien er ofte ikke generaliserbar, da den indsamles i en bestemt kontekst og konteksten tilskrives afgørende betydning. Udgangspunktet for den kvalitative forskning er ønsket om forståelse af konteksten, hvori man oplever fænomenerne. Man ønsker at belyse menneskeli- ge oplevelser, erfaringsprocesser og det sociale liv. Den kvantitative forskning derimod retter sit fokus mod en forklaring af fænomener. Begrebet kvalitativ er i opposition til kvantitativ. Når forskning er kvalitativ, betyder det almindeligvis, at man interesserer sig for hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder el- ler udvikles. Man er fx optaget af at beskrive, forstå, fortolke eller dekonstruere den menne- skelige erfarings kvaliteter. Heroverfor er kvantitativ forskning optaget af at undersøge, hvor meget der findes af noget. Her er man altså interesseret i kvantiteter, og man vil typisk tilskri- ve nogle egenskaber en bestemt talværdi, der muliggør, at man eksempelvis kan bearbejde sine data statistisk Voxted ( 2006) s Brinkmann (2010), s

14 3.2 Casestudie Et casestudie er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin na- turlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der kan anvendes i en bevisfø- relse. Der er flere karakteristiske træk ved casestudier : En empirisk undersøgelse Et udvalgt fænomen Et nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng Forskellige datakilder En særlig forskningsstrategi Empirisk forskning er forskning, hvor konklusionerne drages på grundlag af data. Det bety- der, at casestudiet bekender sig til en opfattelse af, at fænomenerne eksisterer uden for den menneskelige bevidsthed og kan studeres. Casestudiet kan studere, hvilke hændelser, der fak- tisk foregår, og hvad de fører med sig. Studiet er dog ikke objektivt og upåvirket af forske- ren. Også i casestudiet træffer forskeren mængder af bevidste og ubevidste valg, som påvir- ker undersøgelsen og dens resultater. Casestudiet kan interessere sig for tre hovedtyper af fænomener: systemer, forløb og perso- ner. Organisationen som system kan være et fænomen, der egner sig til casestudiet. Casestudiet er oftest studier af fænomenerne i nutiden, og studiet gennemføres dér, hvor fæ- nomenet udspiller sig. Derfor må både fænomenet og dets kontekst studeres. Begrebet "fæ- nomener" er kritisk, fordi det peger på nødvendigheden af at kunne definere en veldefineret og observerbar genstand analyseenhed for undersøgelsen. Når man studerer nutidige fænomener i deres naturlige sammenhæng, vil der være mange mulige datakilder. En enkelt datakilde vil også ofte være alt for usikker, når man skal studere et nutidigt fænomen, hvor mange variable er på spil. Derfor anvender man ofte både observa- tioner, samtaler og dokumenter som datakilder eller taler med forskellige mennesker om det samme fænomen. Forskellige datakilder kan underbygge de samme konklusioner. Der tales om triangulering, når man ved hjælp af flere datasæt belyser det samme fænomen, og hvis de 14

15 understøtter det samme resultat, siger man, at data konvergerer. For at styrke casestudiets argumentationskraft kan der anvendes både kvantitative og kvalitative data. Spørgeskemaundersøgelser interview Deltagerobservation Registerundersøgelser. I casestudiet skelner man ikke mellem kvalitativ og kvantitativ forskning. Casestudiet hører til gruppen af fleksible designs, hvor undersøgelsen kan udvikle sig undervejs, hvor nye spørgsmål og nye datakilder kan komme til efterhånden, som de opdages. Det er i modsæt- ning til de såkaldte fixed designs fx lodtrækningsundersøgelser, hvor hele undersøgelsens design er lagt fast fra start. Casestudiets bevisførelse minder om politiets opklaringsarbejde. Man leder efter dokumentation for, hvad der faktisk foregår. Mange casestudier præsenterer deres bevisfø- relse i sandhedstabeller. Det er karakteristisk, at forskningsspørgsmålene besvares case for case. Hver casestudie er en afsluttet undersøgelse for at forklare dynamikken i den enkelte case. Undersøges der flere cases et multi- casestudie-, er hver case en afsluttet undersøgelse. Har man flere cases, sammenligner man resultaterne af de enkelte casestudier. Casestudiets teoretiske generalisering består i, at man generaliserer i forhold til sin teori, som data kan styrke, svække eller nuancere. Flere cases med samme resultat kan styrke eller svække en teori, men man kan stadig ikke udtale sig om resten af verden, kun om at teorien er blevet stærkere. Jo rigere og jo mere komplekse teorierne er, jo bedre forudsigelser kan der laves, og jo bedre egner netop casestudiet sig til testning af dem. 14 Jeg vil i mit singlecase studie jvf. min problemformulering undersøge det fænomen, altså den observerbare begivenhed, i min case, afd. M, som kan beskrives som involvering og medind- 14 Fra noter af Jesper Olsen udleveret ved undervisning ( ) 15

16 dragelse af patienter og pårørende og hvordan værdierne viser sig i samspillet mellem syge- plejepersonalet, patienter/pårørende og mig som leder. Jeg benytter triangulering i dataindsamling idet jeg vil inddrage både udsagn og fortællinger fra mit fokusgruppeinterview, mine systematiske observationer fra samtaler med pårørende, noter og deltagerobservationer fra igangværende udviklingsprojekt samt data fra patienttil- fredshedsundersøgelser. Jeg vil hermed opnå empiri både af kvalitativ karakter ( fokus- gruppeinterview,systematiske observationer af samtaler samt deltager observationer fra igangværende projekt) og af kvantitativ karakter ( data fra LUP ) 3.3 Fokusgruppeinterview Jeg ønsker med afsæt i min egen afdeling, at undersøge nogle fænomener jeg observerer. Vel- vidende at jeg selv er en del af det, der undersøges. Derfor har jeg valgt den kvalitative forsk- ning, med interview. Til min undersøgelse har jeg valgt at benytte gruppeinterview frem for individuelle inter- views. Fordelen ved at anvende grupper og det interessante herved, er de forskellige perspek- tiver der vil belyses i interaktion med flere personer, dette vil formentlig resulterer i mere nuancerede og deltaljerede informationer, end der vil være ved individuelle interviews. Når der er tale om fokusgrupper producerer man data på gruppeniveau om et emne undersø- gelsen har bestemt, dvs. fokuserede data på gruppeniveau. 15 I det åbne fokusgruppeinterview vil man inspirerer hinanden og se tingene fra forskellige perspektiver, man korrigerer hinan- den, når de forskellige respondenter giver deres egne erfaringer til kende vil de øvrige spørge ind til den enkeltes udtalelser og kommenterer dem ud fra egen forforståelse som interviewe- ren vil gøre det ud fra sin, således vil intervieweren( ut.) inspireres til at spørge mere ind i fremkomne oplevelser, dette kan fører interviewet ad andre veje end jeg havde tænkt på i for- vejen. Hvilket kan give mig uventede interessante vinkler på spørgsmålene. Faren kan være, at ikke alle respondenter kommer til orde, og enkelte gerne vil fører an og styrer interviewet. Her er det interviewerens ansvar at alle kommer til orde. 15 Brinkmann (2010) s

17 Fokusgrupper er altså kendetegnet ved, at det er den sociale interaktion der skaber viden og data til analysen. Da jeg har en socialkonstruktivistisk tilgang, er jeg særlig opmærksom på, at den viden der produceres er kontekstafhængig, relationel og potentiel foranderlig. Ligeledes må jeg se sam- talerne i fokusgruppen som socialt performative og vil skulle analyserer både interaktions- formen og indholdet af samtalerne. 16 Dvs. at jeg aldrig vil kunne lave det samme interview igen, det vil altid blive noget andet, da besvarelserne er en social konstruktion i denne inter- aktion og kontekst, og forståelsen heraf vil ændre sig sidenhen. Når jeg bruger fokusgruppeinterview til empiri indsamling laver jeg målinger af virkelighe- den i en bestemt kontekst. Og da jeg ikke kan komme med universelle sandheder bliver un- dersøgelsens reliabilitet og validitet vigtige faktorer ved gennemgangen af resultater og kon- klusion. Reliabilitet henviser til hvorvidt teknikken/instrumentet der er brugt til at måle et bestemt område måler præcist og pålideligt. Validitet refererer til hvorvidt man på dækkende vis spejler den egentlige betydning af det undersøgte emnefelt. Det vil sige bliver det der øn- skes målt/ undersøgt virkelig også målt. 17 Dermed kan man antage at fokusgruppeinterview giver høj validitet og ringe reliabilitet. 3.4 Undersøgelsesdesign Efter at have valgt fokusgruppeinterview som undersøgelsesmetode må jeg tilrettelægge mit interview, og her skal jeg for det første sammensætte gruppen, dernæst må jeg overveje in- terviewets strukturering og spørgeguide og sluttelig planlægge den praktiske gennemførsel. For at sammensætte en gruppe af respondenter der kan være interessant for mit projekts problemformulering, og de temaer der vil være, bl.a. medinddragelse og værdidebat( i over- skriftsform), er det vigtigt at jeg nøje tænker over min udvælgelsesstrategi. Jeg har valgt mak- simal variation som primær strategi, det betyder at jeg har udvalgt respondenter i forhold til alder, uddannelse, erfaring og anciennitet i afdelingen, samt forskellige arbejdstider/ vagt- 16 Brinkmann (2010) s ibid. (2010) s

18 former i afdelingen. Jeg har en formodning om at netop disse faktorer kan have betydning for hvordan man ser og oplever medinddragelse og værdidebat. Jeg har af tidshensyn og for at begrænse mængden af data været nødsaget til at indskrænke antallet af respondenter, derfor har jeg valgt 4 sygeplejepersonaler fra min afdeling, 2 syge- plejersker og 2 social- og sundhedsassistenter, da disse faggrupper er de to jeg har ledelses- ansvar overfor. Jeg har valgt en ung og forholdsvis nyuddannet og en ældre mere erfaren re- præsentant fra hver faggruppe. Jeg har valgt at afvikle mit interview som en åben tragtmodel 18, da jeg fra min teoretiske plat- form er interesseret i at lade respondenterne få lov til at vælge, hvad de siger og hvordan de taler om emnet indenfor en bred ramme og herved fortælle så meget som muligt ud fra deres perspektiv. Dette vil få den sociale kompleksitet til at udfolde sig, og jeg kan så senere forhol- de mig fleksibelt og refleksivt hertil. Jeg må således starte åbent og slutte af med en stramme- re styring hvorved det er muligt både at give plads til deltagernes forskellige perspektiver og interaktion med hinanden og samtidig være sikker på at få belyst mine forskningsinteresser. Som interviewer i et socialkonstruktivistisk perspektiv skal jeg være mere en facilitator end en moderator. Jeg skal bl.a. kunne fire ting. For det første skal jeg sørge for at gruppen er præ- get af uformalitet, for det andet få deltagerne til at deltage aktivt og interagerer med hinan- den, for det tredje sørge for at deltagerne udtrykker meninger og holdninger i forhold til em- nerne og for det fjerde få deltagerne til at producerer så varierede meninger og holdninger som muligt. Jeg har ved tilrettelæggelsen lagt vægt på at selve interviewet fysisk foregår i et lokale hvor respondenterne kan føle sig godt tilpas. Jeg har valgt mit eget kontor som ligger midt i afde- lingen. Kontoret er velkendt for medarbejderne og dette er med til at få respondenterne til at føle sig trygge og dermed villige til at dele deres meninger og holdninger med hinanden og med mig. Ved udformning af selve interviewguiden ( Bilag 1 ) har jeg derfor lagt vægt på introduktion og startspørgsmål. Jeg har til hjælp udformet et skema, hvor jeg kan have overblik over, hvor de enkelte spørgsmål til respondenterne kan hjælpe mig i forhold til de overordnede forsk- nings spørgsmål. ( Figur 1.) Brinkmann (2010) s Egen tilvirkning efter inspiration af Brinkmann (2010) s.39 18

19 Figur 1. Forsknings interesse - PF undersøgelsesspørgsmål Hvordan og hvornår oplever pleje- personalet værdierne udspille sig i hverdagen? Spørgsmål til debat i fokusgruppen Hvordan vil I beskrive samarbejdet med de pårørende? Hvad forstår I ved medinddragelse? Prøv at beskrive vilkårene og hvordan vi gør. Er der forskel på samarbejde og medinddragelse? Oplever I at vi har et sæt bærende værdier der er styrende for vores samarbejde? Kan i komme med eksempler på værdier? Hvordan og hvornår kommer værdierne til ud- tryk i dagligdagen? Hvilken betydning har disse værdier for jer i dagligdagen? Er der forskel på situationer hvor værdierne vil være på spil? Hvem og hvad bestemmer om og hvordan medinddragelse kan foregå? Hvad afgør om det lykkes og hvordan ser vi det? Kunne der være situationer hvor værdierne har særlig betyd- ning? Hvordan er de pårørendes oplevelse af værdibaseret tilgang til opgave- løsningen i forbindelse med med- inddragelse? Hvordan tror I de pårørende opfatter samarbejdet/ medind- dragelsen? Hvilke tegn herpå kan I se? Hvilke ledelsesmæssige muligheder og udfordringer kan det give mig som leder? Prøv at beskrive det gode samarbejde/ forløb med pårørende? Hvordan ville det se ud hvis alt var ideelt? Hvordan oplever i at ledelsen (mig) forholder sig til værdide- batten? Er der en retning? 19

20 3.4.1 Spørgsmålstyper Jeg har ved udfærdigelsen af de enkelte spørgsmål været inspireret af Karl Tomm 20 og tænkt på forskellige spørgsmålstyper og spørgeteknikker. Indenfor den systemiske tradition er den canadiske psykiater Karl Tomm en af de toneangi- vende, han udviklede sin model i en terapeutisk kontekst i midten af 1980erne, men hans teoretiske model er siden blevet brugt og videreudviklet blandt andet af Hornstrup, der har tilføjet et mere systemisk konstruktionistisk perspektiv med fokus på selvrefleksion. Vi kan ikke ikke-påvirke. Alt hvad vi gør i de relationer, som vi indgår i, vil påvirke Den faktiske betydning og effekt af et spørgsmål bestemmes altid af modtageren Ethvert spørgsmål, som vi stiller, skaber domænet for mulige svar, der kan gives og udelukker dermed en række andre svarmuligheder 21. Hornstrups videreudvikling af Tomms model, medførte en samlet tænkning hvor der både er fokus på de lineære/ strategiske/ handlingsafklarende spørgsmål og de cirkulære/ refleksive spørgsmål. Denne videreudvikling blev foretaget i en bevidsthed om at man ikke på forhånd kan vide hvilke spørgsmål der er hensigtsmæssige eller ikke- hensigstmæssige. Samtidig øn- skede man at understrege at en afklaring af samtalens fokus er afgørende for at opnå reelle resultater i form af nye udsigter/ indsigter og handlemuligheder. Derfor konstruktionistisk fokus på de forskellige spørgsmålstyper 22. Jeg har medtaget en illustration af Tomms videreudviklede model (figur 2) 23. Figuren viser, hvilke forskellige spørgsmålstyper man kan benytte sig af i en samtale eller et interview. Spørgsmålstyperne kan benyttes både som leder i div. samtaler med medarbejdere, eller som coach i en mere terapeutisk kontekst. I modellen findes de to dimensioner for tid: 20 Moltke (2009) s Hornstrup (2009), s ibid. (2009), s Moltke (2009) s.125. tegningen her er hentet fra internettet fra en tilfældig præsentation, men er helt identisk med figuren i bogen. 20

21 fortid og nutid. Samt den afklarende dimension: hvor springet mellem en forholdsvis enkel afklaring eller en mere kompleks perspektivering belyses. Denne dimension er inspireret af domæneteorien med springet mellem produktionsdomænet til forklaringens domæne 24. Figur 2. Moltke har valgt at give hver af de fire grupper en titel der associerer til hvad denne type spørgsmål kan hjælpe med at få belyst. Således kaldes de lineære fortidsorienterede spørgs- mål for detektivspørgsmål, afbilledet med en detektiv, da man stiller disse med henblik på at undersøge en situation og sætte sig ind i baggrunden. De cirkulære fortidsorienterede kaldes antropolog - spørgsmål kan bruges til at gå på opdagelse i andre dybere forståelser af relatio- ner og mønstre. Afbilledet med en antropolog. De refleksive fremtidsorienterede er afbilledet med en spåkone og kan bruges til at se nye muligheder og forskellige ønskværdige scenarier, kaldet fremtidsforsker - spørgsmål. Sluttelig 24 Hornstrup (2010), s

22 er der de strategiske spørgsmål, de lineære fremtidsorienterede, som er meget direkte kon- fronterende spørgsmål der kan hjælpe med at give et skub eller en forstyrrelse i en fastlåst forståelse af situationen. Kaldet kaptajn spørgsmål. 25 Som leder og interviewer har man ofte et forudgående kendskab til sagen der ønskes belyst, og har derved sin egen forforståelse at problemer og løsninger. Hornstrup m.fl har derfor ud- bygget Tomms model med endnu et niveau, et meta niveau, hvor intervieweren/ lederen er- kender sin rolle og forsøger at bevare neutralitet ved bevidst at vælge særlige spørgsmål. Ved særlig opmærksomhed på spørgsmålene, kan man som interviewer være bevidst om sin egen rolle i konteksten og dermed muliggøre en refleksion over det overordnede interview. Dette er imidlertid ikke nemt: Ofte vil lederen have indsigt i de emner, samtalen drejer sig om, hvilket yderligere er med til at gøre det til en stor udfordring at holde sig på nysgerrig afstand af sagen 26. Hornstrup forklarer det således: Når vi understreger, at det ikke er muligt at indgå i en relation uden at påvirke, er det samtidig for at understrege, at ethvert spørgsmål skaber arenaen for mulige svar. Vores spørgsmål og sprog fungerer således som en lygte, der skaber fokus på nogle aspekter af sagen, mens andre er i kanten af eller helt uden for lyskeglen. Med spørgsmålene kaster vi lys på noget, mens andet ligger i mørke og dermed udenfor vores sansning og erkendelse. Vores spørgsmål inviterer således både til en se en og en ikke-se en, men denne se en og ikke-se en er hele tiden en relationel konstruktionsproces mellem lederen/ coachen og fokuspersonen, der interviewes. Derfor må lederens og coachens refleksive opmærksomhed hele tiden være fokuseret på fremadrettet at stille spørgsmål og indgå i dialogen på en måde, der skaber hensigtsmæssige og tilpasse forstyrrelser for fokuspersonen. Forstyrrelser, som er kraftige nok til at skabe en forskel, der gør en forskel, dog uden at være så kraftige, at den anden lukker sig om sig selv i en autopoietisk lukkethed Moltke ( 2009) s Hornstrup (2010) s Hornstrup (2009), s. 4 22

23 Her er Hornstrup inspireret af Maturana og Luhmanns systemteori om autopoietiske syste- mer og multivers. Jeg må som både leder og interviewer være særlig opmærksom på det faktum at jeg som re- spondenternes leder,besidder en særlig relation og at der i denne vil der være et spektrum af magt. Man kunne frygte at respondenterne for at tilfredsstille mig som leder, vælger at svare udelukkende med politiske korrekte udtalelser og ikke tør / ønsker at tilkendegive deres egne inderste holdninger. Dette faktum må jeg tage højde for og jeg vil senere i opgaven ud- folde en mere dybdegående refleksion og diskussion af magtrelationerne i leder- medarbejder relationen. 4.0 Analyseteori I fortolkningen/ analysen og bearbejdning af mine indsamlede data vil jeg erkendelsesteore- tisk bevæge mig indenfor en fænomenologisk hermeneutisk forståelsesramme, med ud- gangspunkt i hermeneutikken. I denne forståelsesramme har filosoffen Hans- George Gadamer indført udtrykket den hermeneutiske cirkel. 28 Udtrykket betegner, at man aldrig vil kunne komme frem til den endelige, sande og sidste fortolkning. Når man står overfor et materiale som man ønsker at forstå, benytter man sine fordomme, sin forforståelse til at fortolke mate- rialet med. Fortolkningsprocessen foretages ved en cirkelbevægelse mellem egen forforståel- se og det nye materiale, som man ønsker at få styr på en bevægelse mellem helhed og del, heraf den hermeneutiske cirkel. I en fænomenologisk forståelsesramme er endemålet ikke en sammensmeltning af to eller flere verdensbilleder eller udvikling af en ultimativ permanent konsensus. Målet er at ver- densbillederne midlertidigt nærmer sig hinanden så meget, at der kan skabes en konstruktiv kommunikation, hvor målet blandt andet er en større forståelse for eget og andres verdensbil- lede 29. For at arbejde med medinddragelse, samarbejde og værdier i dagligdagen, er det vigtigt at få disse begreber defineret. Dette vil jeg efterfølgende gøre ud fra dels VIBIS definition på med- 28 Voxted (2006) s Hein Helle Hedegaard ( kap 2 s41) 23

24 inddragelse og Angela Coulters involvement begreb 30. Dernæst vil jeg kort se på kulturen i AFD. M ud fra Mary jo Hatchs dynamiske kulturmodel. Værdierne i dagligdagen og den værdi- baserede tilgang både ledelsesmæssigt og i den daglige kerneopgave med patienterne vil jeg analyserer med hjælp fra Ole Thyssen samt Hagedorn Rasmussens forskningsnotat 2006 Fra værdiledelse til værdier i arbejdslivet 31. Slutteligt vil jeg se på magtrelationer. Hertil vil jeg bl.a. benytte de 6 magtdimensioner som Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensen præsenterer i deres bog Kontrol i det stille - om magt og ledelse. Jeg vil endvidere bruge Gitte Haslebo 4.1 Hvorfor brugerinddragelse Set i et historisk perspektiv har vores samfund forandret sig. Gennem de sidste cirka hundre- de år har det ændret sig fra det traditionelle landbrugssamfund med fokus på rationalitet og struktur, via industrisamfundet med begyndende fokus på processer, adfærd og motivation, til det hyperkomplekse samfund, vi lever i, i dag. Samfundet i dag kan karakteriseres som et hyperkomplekst socialt system, dvs. som et socialt system, hvori et stort antal komplekse systemer, (det politiske, det økonomiske, det uddan- nelsesmæssige, det etiske, det videnskabelige, det religiøse, det intime, det kunstneriske osv.) med hver sit sæt af iagttagelseskriterier, iagttager hinanden enkeltvis og som helhed 32. I dette hyperkomplekse samfund opererer man inden for forskellige sektorer, og disse påvir- ker måden, hvorpå man konstruerer sin virkelighed. I takt med denne samfundsudvikling er der sket en udvikling i måden hvorpå patienter opfat- ter sig selv og sundhedsvæsenet. Ligeledes har synet på patienten og patientens situation ændret sig i takt med denne samfundsmæssige samt sygeplejefaglige udvikling. Patientens anderledes aktive adfærd, tilskrives ændrede værdier og normer i samfundet. Samtidig er patienters grundlæggende vilkår ændret som følge af større mulighed for opsøgning af viden samt flere juridiske rettigheder, hvilket giver andre forudsætninger for at deltage i eget forløb. 30 Coulter (2012) 31 Hagedorn Rasmussens (2006) 32 Qvortrup (2001), s

25 Der er gennem de sidste 30 år været talt om bruger inddragelse. I Danmark er man dog først begyndt at beskæftige sig med brugerinddragelse som begreb inden for de seneste fem til 10 år. Dette i kraft af at sundhedsloven blev ændret i Hvori der beskrives, hvordan pati- enter skal inddrages på en række forskellige områder og beskriver ligeledes, hvilke grundret- tigheder patienterne har. Om hvordan brugerinddragelse påvirker sundhedsydelserne skriver VIBIS 34. Patienter og deres pårørende har en særlig viden, som kan skabe bedre behandlingsresultater, hvis man benytter den aktivt i planlægningen og gennemførelsen af et behandlingsforløb. Det drejer sig om viden i relation til patienternes behandlingshistorik, deres samlede sygdomsbillede, og deres livssituation deres arbejdsliv og netværk. Det er vigtig viden om mange af de ting, der påvirker patienternes evne til at komme godt og succesfuldt igennem det samlede sygdomsforløb. Patienters viden er derfor væsentlig for udviklingen af kvalitet i sundhedsvæsenet. Hvis man inddrager patienternes viden og ressourcer, kan man sikre en bedre kvalitet af be- handlingen og skabe større tilfredshed hos både patienterne og deres pårørende. Patienter opdager typisk andre fejl end de fagprofessionelle og kan derfor være med til at øge patient- sikkerheden - f.eks. opdager patienterne ofte kommunikationsfejl, som uopdaget kan føre til alvorlige skader på patienterne Definition på brugerinddragelse. Sundhedsvæsenets brugere altså patienterne og de pårørende kan inddrages på forskellig vis. Overordnet kan inddragelsen opdeles i to dimensioner - individuel brugerinddragelse og organisatorisk brugerinddragelse. Individuel brugerinddragelse er patientens (og de pårørendes) inddragelse og indflydelse på eget forløb. Det er videndeling mellem brugeren og den sundhedsprofessionelle, så man sik- 33 Sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005) 34 vibis/baggrund [ ] 35 brugerinddragelse/fordele- ved- inddrage- brugere [ ] 25

26 rer, at brugernes ønsker, behov og kendskab til egen situation bliver afdækket, og at denne viden bliver anvendt i behandlingsforløbet. Desuden dækker denne form for inddragelse over brugerens mulighed for at få indflydelse i beslutninger omkring eget forløb samt mulighed for at kunne handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen sygdom. Ved inddragelse i eget forløb forstås således, at patienten er involveret i planlægning og beslutninger af betydning for egen sygdomssituation. 36 Erik Riiskjær har samlet begreberne i en figur han kalder inddragelsestypologi (figur 3 37 )hvor han inddeler inddragelse i 5 forståelseskate- gorier: Patienten informeres løbende om sygdom og behandling (passiv information). Patienten har medbestemmelse og tager aktivt stilling til behandlingsmuligheder ( aktiv information). Patienten oplæres til at udfører egenbehandling. Patienten behandles med udgangspunkt i sine individuelle behov, ønsker og viden. Patienten mødes med en individuel, empatisk og personlig tilgang. Figuren tydeliggør hvordan, de fem kategorier indbyrdes er forbundet og at der i forhold til den samlede inddragelse kan være flere forståelser i spil. 36 brugerinddragelse/definition- af- brugerinddragelse [4.dec 2014] 37 Erik Riiskjær, chefkonsulent taget fra slides Patienten som partner, danske patienter 8. Oktober

27 Figur 3 Inddragelsestypologi For at sikre patienten størst mulig medinddragelse er det nødvendigt at kende tre begreber som Angela Coulter præsenterer i sin artikel Patient Engagement what works 38 iflg. VI- BIS er Coulter en af de toneangivende på området. For det første drejer det sig om health literacy,hvilket er et begreb fra USA og England, sundhedsstyrelsen oversætter det til sundhedskompetence 39, dvs. patientens evne til at tileg- ne sig viden og forståelse om sin tilstand og hermed blive i stand til at foretage informerede valg. 38 Coulter ( 2012) 39 [4.dec 2014] 27

28 Det andet væsentlige begreb er shared decision making, dette er et decideret beslutnings- støtteværktøj, hvor den sundhedsprofessionelle og patienten deler viden gennem eksplicit dialog, for at kunne styrke patientens forudsætninger for inddragelse i eget forløb. Tredje og sidste afgørende begreb hos Coulter er quality improvement som dækker over patienternes evalueringer til gavn for kvalitetsforbedringer. Her tænkes på systematiske bru- gerundersøgelser, som f.eks. LUP pen. Men også lokale systematiske evalueringer som f.eks. feedback møder i det enkelte afsnit. Organisatorisk brugerinddragelse er inddragelse af brugere som repræsentanter i forhold til brugerperspektivet i beslutningsprocesser af betydning for organisering, udvikling, og evalu- ering af sundhedsvæsenet på et overordnet niveau. Dette kaldes også for repræsentativ bru- gerinddragelse. 4.2 Organisationskultur I forståelse af organisationskultur har Mary Jo Hatch i sin bog: Organisasjonsteori, moderne, symbolske og postmoderne perspektiver, givet sit bud på, hvordan man kan studere en organi- sation, og i særdeleshed en organisations kultur. Hun er inspireret af, socialpsykologen Edgar Scheins organisationskulturteori med grundlæggende antagelser, værdier og artefakter. Schein er at finde i det funktionalistiske kulturperspektiv, der har fokus på de funktioner kul- turen varetager i organisationen. Hos Schein defineres kultur som 40 : Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer. Schein ser organisationskultur som bestående af tre niveauer. Øverst er artefaktniveauet som er alle de fænomener man kan se, høre og føle, dette er de synlige udtryk organisationen har. Under dette niveau ligger værdiniveauet som ikke umiddelbart er synligt. Her ligger organisa- 40 Elgaard ( 2011) s

29 tionens selvforståelse med strukturer, regler og normer. Det nederste underliggende niveau er grundantagelserne, her ligger den implicitte adfærd, det ureflekterede der sker ubevidst blandt organisationens medlemmer. I en funktionalistisk tanke er kultur noget men har. Figur Hos Mary jo Hatch i det symbolistiske kulturperspektiv ses kulturen som et fænomen, der eksponere den meningskonstruktion, der sker i organisationen som et resultat af de socialise- ringsprocesser der igangsættes når mennesker arbejder sammen. Forståelsen er interaktio- nistisk og symbolsk fordi det er gennem interaktioner og symboler vi forstår kulturen. Mary Jo Hatch har udarbejdet en dynamisk cirkulær model. 41 figur fra noter udleveret ved undervisning på modul 1,(2009) 29

30 Figur Processen, hvor værdier proaktivt realiseres i form af artefakter, karakteriserer hun som en objektiv aktivitet, der har sin modsætning i oversættelsesprocessen mellem antagelser og symboler, der er en subjektiv refleksionsproces med fokus på skabelse af mening. Kultur er noget organisationen er. Da kultur som udgangspunkt skabes af medlemmernes fælles forstå- else kan man som leder ikke være sikker på at man kan skabe den kultur man ønsker. Det, der er styrken ved den dynamiske kulturmodel, er at modellen er følsom overfor både det konkre- te: artefakter, værdier osv. samtidigt med, at modellen er følsom overfor, at det er processer- ne, der forbinder kategorierne, der står centralt for skabelsen af kultur i organisationen. Funktionalisterne studerer de konkrete kategorier og systematisere deres arbejde omkring niveauerne i disse kategorier, mens symbolisterne vil studere processerne, der forbinder ka- tegorierne. Jeg vælger at inddrage Hatchs kulturanalyse model for at give et øjebliksbillede på vores kul- tur i forhold til hvordan vi ser på patienter og pårørende og hvordan medarbejderne ser på medinddragelse. Jeg håber, at denne kulturanalyse også vil afdække vores samarbejdskultur og inddragelseskultur og hvordan vores værdier og grundantagelser viser sig i forhold til disse to centrale aspekter af min problemstilling. 42 Figur er identisk med Hatch s. 363 (engelsk udgave) denne udgave er fundet tilfældigt på internettet. 30

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør Uanmeldt tilsyn november 2012 WWW.BDO.DK Uanmeldt tilsyn, Hjemmeplejen Kommunal

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient. Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere