Offentligt Privat Samarbejde (OPS) om opførelse og drift af kommunale arbejdspladser og udadvendte funktioner i Gellerup Nord

Transkript

1 Offentligt Privat Samarbejde (OPS) om opførelse og drift af kommunale arbejdspladser og udadvendte funktioner i Gellerup Nord Aarhus Kommune Funktionsbaserede krav 9. februar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Vision Bæredygtighed og totalværdi Arkitektur Medarbejdere i bygningen Bebyggelsens disponering Disponering af byggeriet på grunden Bebyggelsens disponering Adgangs- og tilkørselsforhold samt forbindelser Udearealer Parkering Affaldshåndtering Byggeriets disponering Zoner i byggeriet Fleksibilitet Arealbehov Funktioner Bygherreleverancer Tilgængelighed, arbejdsmiljø, certificering, tryghedsdesign Tilgængelighed Arbejdsmiljø Tryghedsdesign og forebyggelse mod hærværk Energi, indeklima og materialer Materialer Energi Energiramme Aktuelt energiforbrug Eftervisning af energimæssig ydeevne Indeklima Teknisk beskrivelse Installationer generelt Ventilation Køling VVS-anlæg CTS-anlæg Elanlæg og mekaniske anlæg Inventar og udstyr Inventar Udstyr / 43

3 11.3 Skiltning Planter Inventar i terræn Byggeplads - kvalitetssikring og dokumentation - sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø m.v Byggeplads Kvalitetssikring og dokumentation Sikkerhed, sundhed og arbejdsarbejdsmiljø m.v Drift og vedligehold Overordnede rammer for drift og vedligehold Certificering Serviceledelse og administration Drifts- og vedligeholdelsessystem Overdragelse efter endt driftsperiode Fejl og mangler samt afhjælpningsfrister Drift og vedligeholdelse af bygninger og udearealer Drift og service af café, kantine og bespisningsarealer Grundlag for drift og service af café, kantine og bespisningsarealer Kostpolitik Bespisningsarealerne Mødeforplejning Kostudvalg og evaluering Bygningsændringer i driftsperioden Bilag ikke medsendt / 43

4 1 Indledning Nærværende funktionsbaserede krav indeholder krav og ønsker til den nye kontorbygning, herunder Aarhus Kommunes visioner til design, opførelse og drift af byggeriet. Det er generelt søgt at definere kravene som funktionskrav og lade løsningerne være op til OPSleverandøren. Der er alene beskrevet få krav til specifikke rum og materialevalg, idet det er Aarhus Kommunes intention, at OPS-leverandøren i vid udstrækning får frihed til at optimere kontorbygningen med tilhørende udeopholdsarealer i forhold til design, opførelse samt efterfølgende bygningsdrift og vedligehold. Kontorbygningen skal indeholde i alt ca. 950 kommunale arbejdspladser til hovedsageligt Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø samt Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Herudover vil Lokalpoliti Aarhus Vest s 30 arbejdspladser blive en del af de nye kontorarealer samtidig med, at bygningen skal indeholde øvrige udadvendte funktioner på ca m². De øvrige udadvendte funktioner skal tiltrække ansatte, besøgende og borgere til at benytte huset. De udadvendte arealer skal integreres som en vigtig del af byggeriet og ses som et vigtigt element i opfyldelse af visionen. Samtidig skal disse arealer understøtte arbejdspladsernes øvrige funktioner, hvor et samspil kan være med til at styrke projektet. Byggeriet kategoriseres i 3 forskellige zoner; offentlig, semioffentlig og ikkeoffentlig zone. Kendetegnende for hele huset er ønsket om stor fleksibilitet, så huset og indretningen kan være med til at afspejle dynamikken i de kommunale arbejdspladser. Samtidig skal bygningens indeklima være understøttende i ønsket om et godt og attraktivt arbejdsmiljø. Der vil derfor i projektet være stor fokus på både funktionalitet, byggeriets identitetsskabende arkitektur, bygningens tekniske formåen og indeklima samt husets daglige drift og imødekommende fremtoning. Det er ambitionen, at det færdige byggeri skal fremstå som en demokratisk bygning", der gennem arkitektur af internationalt niveau bliver identitetsskabende, men også en naturlig del af området; en bygning, der kan mere end blot at være en kontorbygning; en bygning, der ser udover grænserne og skaber et spændende og inkluderende miljø i sit nærområde. 4 / 43

5 2 Vision Understøttelse af helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj Den nye kontorbygning i området Bygaden Nord skal understøtte helhedsplanens vision om at omdanne Gellerup og Toveshøj til en attraktiv bydel i Aarhus. Forskelligheden skaber en dynamik, der både inkluderer områdets borgere og bliver et attraktivt trækplaster for resten af byen. Der skal i både proces, samarbejde, designforslag, byggeperiode og den efterfølgende driftsperiode være fokus på, hvorledes projektet som helhed bedst muligt lever op til visionen for helhedsplanen og understøtter realiseringen af denne. Stærk arkitektur Bygningens arkitektur skal have en høj kvalitet og markant signalværdi både langt fra og tæt på. Det ønskes, at der i bygningens udformning bliver arbejdet med innovative løsninger, der får bygningen til at fremtræde som et imødekommende, dynamisk og sammenhængende bygningskompleks, der i sin disponering er klar at aflæse. Bæredygtighed og inklusion Det er for projektet og helhedsplanen essentielt, at der i hele projektforløbet tænkes inklusion og bæredygtighed i bredeste forstand, og at der ikke arbejdes med paradigmet ud fra enten/eller, men i stedet både/og. Samspil med omgivelserne og imødekommenhed Bygningen skal signalere imødekommenhed både i funktion og udtryk, så samtlige brugere og besøgende føler sig velkomne. De definerede udadvendte samt øvrige udadvendte funktioner og aktiviteter skal, udover at være understøttende for husets øvrige funktioner, være med til at åbne huset op mod omgivelserne og lokalbefolkningen. Det er afgørende, at huset bidrager til udviklingen af hele bydelen. Projektet skal sikre en synergi mellem Bygaden, Bazarpladsen, den kommende ungdomsbydel og Verdenspladsen. Desuden forventes det, at projektforslaget sikrer en sammenhæng med de eksisterende nabobebyggelser, og at bygningen udgør et bidrag til attraktiviteten af området som helhed, herunder de fremtidige bygge- og omdannelsesmuligheder. Attraktive og fleksible arbejdspladser Bygningen skal være et dynamisk og funktionelt hus, der kan tilpasses ændrede behov for fysisk indretning i både den kommunale del og i de udadvendte funktioner. Bygningen skal disponeres med en overordnet fleksibilitet, som sikrer, at organisationen kan understøtte forskellige relationer over tid, og at bygningen understøtter de forskellige måder man arbejder og samarbejder på. Aktive udeopholdsmuligheder Udearealerne skal primært skabe gode funktionelle rammer for de kommunale arbejdspladser og samtidig give anledning til aktiviteter for området. Udearealerne skal opfordre til anvendelse og ophold samt være inviterende specielt mod Bygaden og Edwin Rahrsvej. Parkeringsarealer og parkeringshus skal indtænkes som en naturlig del af det gennemgående ønske om indtænkning af det grønne i oplevelsen af udearealerne ved etableringen af gårdrum, terrasser, beplantning, facader mv., så det grønne urbane byrum skabes. Effektiv og kvalitetsbetonet drift og vedligehold Kontorbyggeriet skal udformes, så den efterfølgende driftsperiode kan understøtte visionerne for byggeriet samtidig med, at det i hele driftsperioden opfattes som værende et byggeri af høj kvalitet. 5 / 43

6 3 Bæredygtighed og totalværdi Det er for opgaven essentielt, at der i hele projektforløbet tænkes bæredygtighed i bredeste forstand, at der i både proces, samarbejde, designforslag, byggeperiode og den efterfølgende driftsperiode er fokus på bæredygtighed, at begrebet ikke tilgås ud fra paradigmet enten/eller, men i stedet både/og, og at ikke kun byggeriets arkitektoniske formsprog og tekniske disponering fremstår inkluderende og bæredygtigt, men at der i hele processen fra dialogfase til overtagelse af byggeriet arbejdes med begreberne i bredeste forstand. Bæredygtighed er et grundelement i Aarhus Kommunes arbejde. Det forventes, at projektet favner både de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i valg af løsninger, og at disse fastholdes gennem systematisk bæredygtig projektering og udførelse, selvfølgelig med henblik på efterfølgende bæredygtig drift og brug af bygningen. Kontekst og arkitektur 3.1 Arkitektur Det nye kontorbyggeri skal i sit formsprog skabe identitet gennem stærk arkitektur, hvor innovative løsninger, bæredygtighed og arkitektur skaber en bygning med markant signalværdi. En bygning, der med sit arkitektoniske udtryk afspejler et fremtidssikret byggeri samt Teknik og Miljøs identitet - Vi skaber løsninger sammen. Den nye bygning skal via sin arkitektur signalere, at den er en demokratisk og kosmopolitisk bygning, der samtidig passer til den lokale kontekst. Arkitekturen skal være af højeste karat både langt fra og tæt på, samt have fokus på at introducere en menneskelig skala i området. Det nye kontorbyggeri skal fremtræde som et åbent, imødekommende, sammenhængende bygningskompleks, der i sin disponering er klar og enkel at aflæse. Bygningen skal således - i samspil med nabobebyggelserne i Gellerupparken og Toveshøj - berige det samlede bymiljø. Placeringen gør bygningen til et nord-syd-gående bindeled til Bygaden, Bazarpladsen, Edwin Rahrs Vej og Verdenspladsen, og på tværs kommer bygningen til at fungere som bindeled til den kommende ungdomsbydel og Bypark. Huset skal spille sammen med helheden og være med til at understøtte de overordnede visioner for bydelen. Når man træder ind i huset, skal man føle sig velkommen, drages og få lyst til at opholde sig i husets offentlige arealer. Huset skal fremstå levende samt understøtte husets kommunale funktioner. Man er ikke i tvivl om, hvad man beskæftiger sig med her. Aktiviteterne for Magistratsafdelingerne Teknik og Miljø, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Lokalpolitiet Aarhus Vest er synlige i adskillige former - skiftende udstillinger, modeller af byudvikling, infrastruktur, vej- og trafikprojekter, forsyning af byen, grøn natur, vandmiljø, planlægning og byggeri, projekter for unge m.m. Der er en energi af aktiviteter, hvor mennesker mødes og interagerer vha. State of the art IT kommunikationsløsninger. Huset skal hverken læses som et nyt hoveddomicil for en stor multinational virksomhed eller et nyt rådhus. Huset skal snarere læses som et sted - en hybrid, som den lokale befolkning kan skabe medejerskab til - med lokale fællesfaciliteter i sameksistens med Aarhus Kommune. Et væsentligt kendetegn ved husets udtryk skal afspejle en organisation, hvor der er en mangfoldighed af tværfaglige arbejdsformer og relationer, der skal understøttes. 6 / 43

7 4 Medarbejdere i bygningen Kontorbyggeriet i Gellerup Nord skal i 2017 huse ca. 950 kommunale arbejdspladser fra: Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø o Ledelsessekretariat og direktør o Center for Byudvikling og Mobilitet o Center for Administration og Ejendomme o Center for Byens Anvendelse o Center for Miljø og Energi Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse o Job og Trivsel o Familiekontor Vest o Center for Bostøtte i eget hjem, Vest Derudover skal byggeriet huse ca. 30 medarbejdere fra: Lokalpolitiet Aarhus Vest. 7 / 43

8 5 Bebyggelsens disponering 5.1 Disponering af byggeriet på grunden OPS-leverandøren skal disponere bebyggelsen i delområde 1, indeholdende ca. 950 kommunale arbejdspladser, 30 arbejdspladser til Lokalpolitiet Aarhus Vest, ca m² øvrige udadvendte funktioner samt parkeringsforhold, herunder foretage en optimal bearbejdning af arealet som helhed og af sammenhængen med delområde 2 og 3, således der skabes et sammenhængende kvarter med attraktive byrum, veldisponerede adgangsforhold og gode og attraktive udearealer. Såfremt der etableres letbanestop på Edwin Rahrs Vej, jf. afsnit 7.3, skal der forventes en mindre justering af facadelinjen mod Edwin Rahrs Vej, 1-2 meter mod syd, hvilket er begrundet i etableringen af perronanlæg m.v. Aarhus Kommune har indgået aftale med Brabrand Boligforening om køb af ovennævnte grund i delområde 1, dog vil det præcise grundareal, herunder størrelse og placering, først blive fastlagt på baggrund af valg af vinderprojekt for nærværende konkurrence. Selve byggefeltet for de kommunale arbejdspladser m.v. er således ikke fastlagt, idet der er ønske om, at OPS-leverandøren kommer med forslag til den optimale placering af de kommunale arbejdspladser mv. i en kombination med delområde 3. Lokalplanen for området udarbejdes parallelt med den konkurrenceprægede dialog og vil blive færdiggjort i dialog med vinderen af konkurrencen. Facadebyggelinje De kommunale arbejdspladser mv. skal særligt mod Bygaden samt mod Edwin Rahrs Vej og 8 / 43

9 Bazarpladsen danne en tæt, urban karakter mod kvarterets vestlige og nordlige kanter, og samtidig medvirke til at skabe en tryg og dynamisk bydel med publikumsorienterede aktiviteter. Der er mulighed for at afvige facadebyggelinjen og derved skabe variation i facaden med fx forskydninger, åbninger, passager og fremspring for samtidig at interagere med huset. 5.2 Bebyggelsens disponering På grund af byggeriets størrelse er det for de kommunale arbejdspladser væsentligt, at det fremtidige byggeri nedbrydes i skala via forskydninger i bygningens facader og varierende bygningshøjder. Bygningen skal naturligvis udformes og placeres på grunden, så den bedst muligt kan huse sin funktion. I og omkring byggeriet skal der skabes gode udearealer i tæt tilknytning til bygningen. En offentlig gennemgang kan skabe en god sammenhæng mellem bygningen og den omkringliggende by. 5.3 Adgangs- og tilkørselsforhold samt forbindelser For kørende trafik serviceres området fra syd via Lottesvej. Der er fastlagt ankomstpunkt langs områdets sydlige kant. Indkørslen til de kommunale arbejdspladser skal ske fra Lottesvej fra syd. Der henvises til afsnit 5.4 Tilknytning til infrastrukturprojektet. Indkørsel til området er indkørsel til både de kommunale arbejdspladser mv. (delområde 1) samt øvrigt erhverv (delområde 3). Lokalpolitiet Aarhus Vest skal have nem adgang til vejnettet. Det skal derfor gives tjenestebilerne mulighed for en hurtig og let passage fra deres parkeringsområde. 9 / 43

10 5.4 Tilknytning til infrastrukturprojektet Opførelsen af kontorbyggeriet sker sideløbende med anlæggelse af infrastrukturprojektet, der er vedlagt som bilag. Dele af infrastrukturprojektet vil allerede være færdiganlagt, når kontorbyggeriet opstartes, og som vist i ovenstående grafik i afsnit 5.3, vil adkomst til bebyggelsen ske via Lottevej, der vil være færdiganlagt medio Vejprojektet har taget højde for fremtidige bebyggelser ved at anvise overkørselsmuligheder til de enkelte byggefelter. Overkørselsmuligheder er planlagt placeret i tilknytning til de hævede flader, afsat i overensstemmelse med vejreglerne, der for Lottesvej, som nævnt ovenfor, vil være anlagt medio Udearealer Udearealerne i tilknytningen til bygningen skal være innovative, have sammenhæng med bygningens udtryk og funktion samt forholde sig til den bydel udearealerne placerer sig i. Arealerne skal binde bygningen sammen med både den nære kontekst på grunden, men også binde sammen til Bygadebydelens centrale omdrejningspunkter, Bygaden, Byparken og Bazarpladsen. Udformningen af udearealerne skal understøtte og komplementere bygningens arkitektoniske koncept, samtidig skal de udformes, så der opstår et samspil og arkitektonisk sammenhæng mellem opholdsmuligheder, parkering, ankomstarealer osv. og bygningen. Udearealerne skal etableres med belysning af høj funktionel og tryghedsskabende kvalitet ved opholdszoner, aktiviteter og færdselsarealer. Udearealernes inventar skal være robuste og solide. Det er ønskeligt, at der i udearealerne skabes rum for at både børn, unge og ældre kan interagere sammen. Dette ønskes indtænkt i udvalget af aktiviteter i uderummet. Uderummene skal primært skabe gode rammer for de kommunale arbejdspladser, men også give anledning til aktiviteter for nærområdet Sammenhæng med øvrigt erhvervsområde og det nye boligområde I disponeringen af udearealerne for de kommunale arbejdspladser, herunder også parkeringspladser på terræn, efterspørges bud på, hvordan der sikres kvalitet og sammenhæng i hele området. 10 / 43

11 5.6 Parkering Bilparkering Der skal etableres parkeringspladser i henhold til gældende Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer, Aarhus Kommune, som er vedlagt som bilag til nærværende dokument. Parkeringspladserne etableres i tilknytning til de kommunale arbejdspladser. Parkeringspladserne skal etableres inden for delområde 1 og primært i den sydlige del af kvarteret. Parkering i disse områder skal følge Aarhus Kommunes retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer. Placeringen i den sydlige del af kvarteret er bl.a. begrundet i ønsket om, at parkeringspladser kan dobbeltudnyttes af brugerne i kontorbygningen samt af de øvrige brugere af funktioner i den nordlige del af Bygadebydelen, herunder området omkring Verdenspladsen. Det er et ønske, at parkering til de kommunale arbejdspladser, uden for normal kontortid, kan benyttes til andre funktioner. Parkering i den sydlige del af kvarteret skal således bevirke, at indkørsel til parkeringshuset kan anlægges direkte fra Lottesvej. Trafikken til og fra områdets p-pladser holdes i områdets kant og må ikke påvirke områdets udeopholdsmuligheder. Parkering til de kommunale arbejdspladser skal som udgangspunkt etableres i parkeringshus, der enten står solitært eller integreres i bygningen. I parkeringshuset kan der arbejdes med, at arealerne bruges enten til parkering for resten af bydelen og/eller til f.eks. boldbane, street-fodboldbane, floor hockey mv. Som en del af parkeringshuset etableres også 15 pladser til motorcykler. Parkeringshuset skal konstruktivt dimensioneres til en eventuel fremtidig udvidelse med en ekstra etage. 11 / 43

12 Parkeringshusets udformning skal fremstå og interagere med den øvrige bebyggelses arkitektoniske kvalitet. Endvidere skal parkeringshuset herunder facader bearbejdes således, at parkeringshuset fremstår trygt og sikkert, og med materialevalg, der understøtter et imødekommende og indbydende parkeringshus. Eventuelle facader mod Bygaden skal aktiveres, så de ikke fremstår lukkede og inaktive, og der skal placeres publikumsorienterede funktioner eller udadvendte funktioner i den del af stueetagen, der er orienteret mod Bygaden og eventuelt mod Lottesvej. Parkeringshuset er åbent for alle, men der skal være mulighed for flere aflåselige etager eller zoner. I forbindelse med bygningen skal der etableres 30 parkeringspladser med tidsbegrænsning på terræn, som kan anvendes som korttidsparkering for bygningens besøgende. Parkeringspladser i terræn skal integreres med træer og beplantning i parkeringsområdet, således det fremstår grønt og levende. Kunder til de øvrige udadvendte funktioner skal have mulighed for at parkere i parkeringshus. Der skal etableres handicappladser og pladser til handicapbusser i henhold til Aarhus Kommunes gældende regler. Disse pladser etableres i tæt afstand til hovedindgange i terræn og i parkeringshus. I tilknytning til én af hovedindgangene skal der placeres et mindre aflæsningsområde som en såkaldt kiss and ride Cykelparkering Der skal etableres 1 cykelparkeringsplads per 50 m² bygningsareal. Cykelparkeringen, herunder 40 kommunale elcykler med ladestik, ønskes etableret i et aflåst, overdækket og videoovervåget område. Derudover etableres 30 elcykelladepladser til medarbejdernes elcykler. Der skal endvidere etableres ca. 60 cykelparkeringspladser til besøgende lokalt i tilknytning til hovedindgangene. Derudover etableres 5 elcykelladepladser til borgere og kunder. 5.7 Affaldshåndtering OPS-leverandøren skal håndtere alt affald inde og ude for den samlede bygning, herunder fjerne/bortkøre affaldet fra bebyggelsen iht. de krav, der fremgår af det til enhver tid gældende Regulativ for erhvervsaffald i Aarhus Kommune og pjecen Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune af august Dermed skal OPS-leverandøren etablere og drifte opbevaringsløsninger og afhentningsstationer inde og ude. 12 / 43

13 6 Byggeriets disponering Byggeriet til kommunale arbejdspladser og udadvendte funktioner i Gellerup Nord skal danne rammen for en åben og dynamisk arbejdskultur og være en bygning, der er åben og inviterende for borgerne og besøgende. Byggeriet ønskes disponeret på en måde, der funktionelt kombinerer den offentlige, den semioffentlige og den ikke offentlige zone bedst muligt og samtidigt sikrer den nødvendige fleksibilitet i den enkelte zone og på tværs af zonerne. 6.1 Zoner i byggeriet Byggeriet disponeres i 3 zoner: Den offentlige zone Her kan alle færdes. Bygningen skal medvirke til, at der skabes et livligt, urbant bymiljø i Gellerup. Den offentlige zone skal summe af liv og åbenhed også uden for kommunens åbningstid. Overgangszonen fra gaden igennem indgangspartier og foyerområde indeholder rige muligheder for at forbinde de mange aktiviteter i huset og gøre huset tilgængeligt for besøgende. Denne åbenhed skal udnyttes ved at muliggøre og invitere til offentlig brug af bespisningsarealer, auditorium og lignende. Der kan også placeres en mindre café som er offentlig tilgængelig på den øverste etage af byggeriet, hvorfra man kan nyde udsigten ind over byen. I den offentlige zone modtages borgeren/kunderne af værter i den centrale borgerhenvendelse, der er placeret synligt for besøgende i bygningen. Den centrale borgerhenvendelse med personlige værter spiller en vital rolle for borgerens oplevelse af mødet med kommunen i denne bygning. Bygningens gadeniveau skal rumme udadvendte funktioner som for eksempel udstillinger, salg, præsentation og læring, auditorium, udadvendte funktioner, caféer, testsites for Teknik & Miljø eller lignende Den semioffentlige zone Her placeres faciliteter, som benyttes af både medarbejdere på tværs af arbejdsområder og eksterne brugere af bygningen. For nogle af afdelingerne er der behov for en afdelingsankomst i denne zone, hvor borgere/kunder modtages af medarbejdere bag skranke eller ved mere åben inventarløsning. For disse afdelinger skaber den semioffentlige zone en adskillelse mellem den offentlige, åbne zone og den ikkeoffentlige zone. I den semioffentlige zone ønskes et eller flere mødecentre placeret Den ikkeoffentlige zone I den ikkeoffentlige zone ligger de kommunale arbejdspladsområder. Områderne rummer udover arbejdspladserne også cafémiljøer, tekøkkener, fleksrum og andre funktioner, der understøtter et varieret og attraktivt arbejdsmiljø. Her har borgerne kun adgang, hvis de har truffet aftale med en medarbejder herom. 13 / 43

14 Figur 1. Diagrammet herover angiver principper for de forskellige zoner og overordnede funktionsplaceringer. Det skal understreges, at illustrationen ikke er et udtryk for arkitektur. 6.2 Fleksibilitet Bygningsanlægget skal som tidligere nævnt disponeres som et nuanceret, funktionelt, fleksibelt og åbent arbejdsmiljø. De øvrige udadvendte funktioner skal også i særlig grad disponeres fleksibelt, da der vil være forskellige krav til lejemålenes indretning. Bygningsanlægget skal i sin disponering og udformning være generelt anvendelig og skal kunne anvendes til skiftende organisationer, ændring af organisationsstørrelser, flytning af enheder og medarbejdere, omdisponering mv. Omfattende ændringer må forventes at ske hvert år, og mindre ændringer som f.eks. at flytte møderum og etablere nye opdelinger af kontorrum forventes at ske flere gange om året. Bygningen skal kunne sektioneres i enheder på ca m², så der er mulighed for opdeling i mindre enheder. De øvrige udadvendte funktioner skal kunne sektioneres i enheder på ca. 100 m², så der er mulighed for opdeling i mindre enheder, der kan udlejes separat. Arbejdsområderne skal være generelle ud fra et ønske om størst mulig fleksibilitet. Der skal fokuseres på at skabe en overordnet fleksibilitet, som sikrer, at organisationen kan understøtte forskellige relationer og arbejdsprocesser over tid, og at interne flytninger bliver mulige, uden at dette kræver væsentlige ombygninger. Bygningen skal således kunne imødekomme fremtidens muligheder. Det skal være en bygning, som ikke er indrettet specifik til enten store arbejdsrum eller små kontorer. Snarere skal bygningen indrettes til at kunne forandres efter behov. Indre lette skillevægge placeres 14 / 43

15 således så sent som muligt i projekteringen for at tilgodese, at behovene forandres i tiden frem til indflytningen. Kontorlokalerne skal kunne indrettes til kontor til medarbejder med specielle behov, flerpersonerskontorer og fleksrum alt afhængig af behovet. Når der sker ændringer, skal disse kunne udføres så enkelt som muligt, herunder med så få ændringer af de tekniske installationer. Teknikken skal være designet, så mindst muligt skal ændres, det vil sige mindst mulig teknik i skillevæggene og teknik i loftet, som kan styres via CTS/programmering, når rumstørrelser ændres. Der henvises i øvrigt til det tekniske afsnit vedrørende Fleksibilitet. Arealerne skal være godkendt af myndighederne til flere formål, således at ændringer ikke udløser nye myndighedskrav., borgere og kunder at komme af med affald. 6.3 Arealbehov Der skal etableres ca m² kontorareal svarende til minimum 22 m² x 950 medarbejdere og ca m² øvrige udadvendte funktioner i den offentlige zone. Dertil kommer Lokalpolitiet Aarhus Vests arealer på ca. 570 m² svarende til maksimalt 19 m² x 30 medarbejdere, i alt ca m² bygningsanlæg. Derudover skal der ligeledes etableres parkeringsarealer, udeopholdsmuligheder samt et parkeringshus. De 22 m² kontorareal per medarbejder er et bruttoareal, der også indeholder de definerede udadvendte funktioner i den offentlige zone som bespisningsarealer, café, Liveable City Lab, auditorium, motion, udstillinger, mødefaciliteter med videre. Derudover indeholder bruttoarealet også tværfaglige faciliteter, afdelingsankomst, borgerhenvendelser, kundekontakt, mødefaciliteter mv. fra den semioffentlige zone. 6.4 Funktioner Bygningen skal opleves åben og levende og det er derfor vigtigt, at bygningen ikke forekommer tillukket, når en enkelt afdeling holder lukket, eller når alle de offentlige kontorer er lukkede. De forskellige afdelinger, forvaltninger og de udadvendte funktioner vil have forskellige åbningstider, og det skal kunne rummes, uden at man går på kompromis med sikkerheden. Bygningen skal have højt til loftet. Der må gerne være forskellige rumhøjder, der understøtter funktionerne i bygningen og giver en varieret rumlig oplevelse. Der skal være fokus på at etablere attraktive arbejdsmiljøer og skabe rum, der kan befordre kreativitet og effektivitet og samtidigt kan sikre ro til fordybelse og koncentration. Kontorerne skal først og fremmest understøtte de mange forskellige medarbejderprofiler og opgavetyper. Fleksibiliteten i bygningen skal sikre individuelle hensyn. Da der bliver tale om flere forvaltninger fra forskellige magistratsafdelinger er der fokus på fællesfaciliteter, der skal kunne sammenkoble organisationen på tværs, herunder forskellige miljøer til fællesspisning. Derudover er det vigtigt, at bespisningsarealet er et fælles knudepunkt et samlende element i bygningskomplekset. 15 / 43

16 Udstillinger / workshops I forbindelse med de udadvendte arealer skal der skabes plads i forbindelse med husets naturlige gangzoner til udstillinger, hvor kontorbyggeriets øvrige funktioner kan eksponere relevante og aktuelle projekter Offentlig café Aarhus Kommune har ønske om, at OPS-leverandøren etablerer og driver en café eller tilsvarende i de definerede udadvendte arealer. Caféen skal være et offentligt tilgængeligt spiseområde, som eventuelt kan ligge i umiddelbar nærhed af bespisningsarealerne. Caféen kan eventuel indrettes med henholdsvis et loungeområde og et område, der er mere velegnet til spisning. Det er et ønske, at der fra caféen bliver adgang til et udendørs terrasseområde, hvor man har mulighed for at spise sin mad. OPS-leverandøren skal etablere og drifte tilhørende anretterkøkken, som OPS-leverandøren placerer mest hensigtsmæssigt Liveable City Lab Der skal etableres et rum til Liveable City Lab, der kan håndtere ca besøgende årligt. Her skal være plads til kommunens bymodel med mulighed for at have plads op til 100 personer omkring modellen. Der er ønske om et mødelokale i direkte tilknytning til Liveable City Lab med plads til ca personer. Liveable City Lab kan placeres i forbindelse med ankomstområdet i et selvstændigt lokale. Liveable City Lab skal kunne betjenes af et cafékøkken Motion og wellness rum Der etableres et motionsrum på ca. 200 m², som indrettes med spejle på væggene. Motionsrummet skal kunne udvides med et areal til de øvrige udadvendte funktioner med henblik på en eventuel fremtidig udvidelse til et offentligt træningscenter Omklædning til motionister/cyklister I nærhed af motionscenteret samt med let adgang fra cykelparkering indrettes omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for medarbejdere, der cykler til arbejde eller anvender motionscenteret Auditorium Der skal etableres et auditorium med offentlig adgang. Auditoriet skal bl.a. anvendes til større møder, arrangementer, biograf mv. og skal indrettes med en fast tribune med 150 siddepladser. Møblering skal tilgodese, at alle mødedeltagere har godt udsyn og kan se både taler og præsentation direkte. Auditoriet kan eventuelt placeres helt eller delvist i parterre/kælderniveau. Der skal være adgang til auditoriet udenfor normal arbejdstid og etableres adgangsmulighed for eksterne brugere Semioffentlige arealer Mødecentre og undervisning Mødecentre kan disponeres som flere centre med samlinger af mødelokaler. Enkelte store mødefaciliteter samt undervisningsfaciliteter skal have offentlig adgang udenfor normal arbejdstid. Samtlige møderum i mødecentre skal disponeres, så de kan anvendes med varierende møblering og whiteboards. Der skal være forberedt for AV-udstyr i samtlige, offentlige mødelokaler. 16 / 43

17 Mødecentrene skal indrettes med et område, som kan rumme mødedeltagerne i auditoriet ved pauser og lignende. Ankomstområdet kan være en del af dette område. Der skal udføres toiletfaciliteter og garderobefaciliteter i tæt tilknytning til mødecentrene, som dækker mødecentrenes behov for toiletter og garderobe. Garderobefaciliteter placeres synligt fra mødefaciliteter. Der skal etableres et eller flere møbeldepoter til opbevaring af ekstra borde, stole mv. på i alt min. 50 m² i tæt tilknytning til mødecentre og auditorie (og evt. bespisningsarealer) Velkomstarealer Nogle afdelinger har brug for et velkomstareal mellem den offentlige og den ikkeoffentlige zone, hvor borgerhenvendelser kan finde sted. Her kan borgere/kunder modtage service af medarbejdere, og der vil typisk være en skranke af mere eller mindre åben karakter. Der skal være mulighed for at sidde og vente i velkomstarealerne, samt have mulighed for at arbejde med en bærbar pc Ikke offentlige arealer Arbejdspladsområderne Med de mange medarbejdere vil der være mange forskellige funktioner og forskellige behov. Huset skal derfor give mulighed for, at der indrettes forskelligt, og at områder, der i en periode er flerpersonerskontorer, kan ændres til stillerum eller mindre kontorer. Flerpersonerskontorerne skal ikke fremstå som store ubrudte, åbne områder, men med opdeling af det store rum ved f.eks. naturlige spring i bygningen, stillerum eller andre rum, som naturligt giver rumlig variation og mulighed for forskellig indretning af arbejdspladsen. Arbejdspladsområderne skal være fleksible der skal være en god rumhøjde på minimum 2,70 m, og der skal være plads til nye idéer. Bygningen må gerne designes, så der opstår arealer, der indbyder til uformelle mødesteder. standardarbejdsplads i flerpersonerskontor kontor til medarbejder med specielle behov ratioarbejdsplads projektarbejdsrum. Arbejdspladser indrettes med tanke på godt dagslys og fornuftigt flow i arbejdsrummet. Det kan for eksempel etableres en indretning, hvor arbejdspladserne placeres i maksimalt to arbejdsbordes dybde fra facade. Funktionsbeskrivelse for og indhold af de enkelte arbejdspladstypologier fremgår nedenfor Telefonrum Jævnt fordelt i flerrumskontorarealerne skal der etableres små telefonrum eller telefonbokse, hvor man kan tage en telefonsamtale uden at forstyrre eller blive forstyrret. Telefonrummene kan derfor med fordel lukkes med en dør og kan eventuelt placeres som en del af gangarealer. Telefonrummene udstyres med et lille bord eller en hylde med plads til en bærbar pc. Antal og placering afhænger af bygningens udformning Cafémiljø Et cafémiljø er et uformelt møderum med tekøkken, hvor der kan laves kaffe/te og vaskes op samtidig med, at der er plads til møbler, som sikrer muligheden for at slå sig ned til en kort snak eller socialt samvær i mindre grupper. Cafémiljøer placeres, så de danner naturlige samlingspunkter for 17 / 43

18 medarbejderne både internt i afdelingerne, men også på tværs af afdelingerne. Antallet af cafémiljøer afhænger af bygningens udformning og muligheder, men der forventes at være et cafémiljø for hver 75 medarbejdere, som fordeles jævnt i alle områder med arbejdspladser Cafémiljøerne disponeres til forskellige aktiviteter og funktioner, der understøtter uformelle siddende og stående møder, fordybelse og rekreation. Tekøkkener Ud over cafémiljøerne etableres mindre tekøkkener i afdelingerne uden siddepladser, hvor man kan brygge kaffe og te, hente vand i koldtvandsautomater samt vaske op i opvaskemaskine. Her skal man også kunne opbevare madpakker i køleskab. For hvert cafémiljø etableres 2 tekøkkener Garderober Særligt indrettede garderoberum eller inventarbaserede, mobile garderobeløsninger til gæster indtænkes i forbindelse med møderum. Garderober til medarbejdere kan indrettes i forrum til toiletter eller som selvstændige rum. Der skal være plads til medarbejdernes overtøj, cykelhjelme og lignende. Placering af garderober indrettes med tanke på at skabe et velfungerende og præsentabelt arbejdsmiljø såvel for medarbejderne som kommunens gæster. Garderober skal placeres jævnt fordelt i alle kontorområder og være hensigtsmæssigt placeret Decentrale print- og kopirum Der skal i den ikke-offentlige zone indrettes decentrale print-/kopirum med en afstand på maksimalt ca meter fra arbejdspladserne. Print- og kopirummet skal kunne indrettes med 2 printere samt reoler til fralægning, papir mv. (min. 20 hyldemeter). Der skal være plads til beholder til papirmakulering. Hvert 3. print-/kopirum skal kunne udvides til at rumme en plotter. De rum, der indeholder plotter, skal også rumme skæremaskine og foldebord. Det er udelukkende Magistraten for Teknik og Miljø, der har behov for plotfunktion. Center for Miljø og Energi har brug for en A0-scanner i et af print-/kopirummene. I den offentlige zone indrettes et print-/kopirum nær mødecentre og auditorium Decentrale depoter Der skal indrettes minimum 1 decentralt depot pr. ca. 50 medarbejdere i afdelingerne. Depotrummet skal have en størrelse, så det kan indrettes med reoler, skabe og sorteringsborde mv. Der skal være aflåselige skabe i depoter Sekundær indgang Parkering af tjenestebiler Med direkte og sikker adgang til bygningen etableres 70 sikrede p-pladser til tjenestebiler, samt 15 pladser til elbiler med ladestik. Der skal endvidere være plads 1 campingvogn og 1 lukket trailer. De sikrede pladser skal være aflåselige og videoovervågede. Af antallet af tjenestebilerne er 50 styk varebiler, der kræver større p-pladser og større manøvreplads. Lokalpolitiets 3 tjenestebiler skal sikres forrang i forhold til at kunne komme først ind og først ud, og der skal være hurtig adgang til vejnettet. 18 / 43

19 Pusleplads for tjenestebiler Der skal etableres pusleplads for tjenestebiler. Her skal være muligt at tappe vand til indvendig rengøring og støvsugning af bilerne samt opbevaring af udstyr og værktøj. I umiddelbar nærhed skal der være mulighed for bortskaffelse af affald såsom sprinklerdunke, spraydåser, pærer, dagrenovation mv. Der ønskes nærhed til omklædningsfaciliteter Udekørende medarbejdere Udekørende medarbejdere, der har udført tilsmudsende arbejde i felten, har også behov for en sekundær indgang, hvor der kan renses fodtøj, inden man går ind i bygningen. De udekørende medarbejdere placeres hensigtsmæssigt nær sekundær indgang og omklædningsfaciliteter. Der skal være mulighed for støvlevask i nærheden af parkeringen af politibilerne. Der skal være 30 m² depot til beslaglagte knallerter og cykler for Lokalpoliti Aarhus Vest. Her kan også politiets egne cykler parkeres. Depotet placeres, så det er muligt at komme til med en lille lastbil og gerne i umiddelbar nærhed til patruljevognenes p-pladser. Dørbredden skal være mindst 1,80 m, og rummet skal kunne aflåses ITS-værksted Der skal være et ITS-værksted ( Intelligente Transport Systemer) på ca. 50 m 2, der er indrettet med prøvetavle og strømudtag til enheder. ITS-værkstedet har dog begrænset behov for dagslys. Værkstedet skal også anvendes til opstilling af styremaskiner til signalanlæg, cykelbarometre, rejsetidsmålinger samt andet ITS-udstyr. Der skal være gode adgangsforhold til værkstedet, så tunge varer kan køres ind i lokalet med håndbetjent pallevogn Diskretionsbehov Sekundær indgang placeres, så medarbejdere med behov for diskretion har mulighed for at komme diskret ind i bygningen. Lokalpoliti Aarhus Vest samt nogle medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse kan have dette behov. Der skal være mulighed for at komme skærmet for andre borgere fra en eventuel parkeringskælder og direkte op til politistationen samt MSB med elevator, der kan overstyres således at husets øvrige brugere ikke kan stoppe eller benytte elevator i den nødvendige periode. Elevatoren skal være understøttet af en trappe Generelle funktioner Arkiver og depoter i kælder Der etableres 100 m² arkiv dimensioneret til rullearkiver. Arkivet kan være et stort arkiv eller opdeles i 3 mindre arkiver. Lofthøjden i arkiv skal være minimum 2,80 m. Arkivrum skal sikres mod vandskader fra f.eks. oversvømmelse og opstigende grundvand. Der etableres 250 m² depot/arkivrum opdelt i 2-4 mindre rum. Disse rum vil blive brugt til opbevaring af f.eks. møbler, kampagneudstyr m.m Toiletter Toiletgrupper inkl. toiletter for bevægelseshæmmede placeres jævnt fordelt i alle områder. 19 / 43

20 Toiletter skal være opdelt i personaletoiletter og offentlige toiletter. Toiletter skal overalt udføres som separate rum med faste vægge, toilet og håndvask Rengøringsrum OPS-leverandøren skal etablere rengøringsrum, hvor det vurderes hensigtsmæssigt og i tilstrækkeligt omfang. I ét rengøringsrum skal der forberedes føringsveje for gulvvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der skal være gulvafløb Hovedkrydsfeltrum Trapper Der etableres ca. 50 m² hovedkrydsfeltrum, som deles op i 2 rum placeret ved siden af hinanden. Det ene rum kan benyttes til depot med mulighed for fremtidig udvidelse af hovedkrydsfeltrummet. Hovedkrydsfeltrummet skal sikres mod vandskader fra f.eks. oversvømmelse, opstigende grundvand og installationer. Hovedkrydsfeltrummet skal indrettes med automatisk brandslukning. Trapper skal overholde krav til tilgængelighed. Trapper er et markant arkitektonisk element og skal især i centrale placeringer udformes med særlig omtanke. Trapper skal placeres, så de er nemme at finde for at anspore til brug af trapper frem for elevatorer, og så bygningen er let at orientere sig i. Der må ikke være forstyrrende trafik gennem kontorarealerne. Trapper og elevatorer skal derfor placeres under hensyntagen til dette, og der skal eventuelt hellere etableres en ekstra elevator eller trappe for at optimere afstanden vertikalt i byggeriet. Der skal dog også være opmærksomhed på optimering af antallet af trapper Elevatorer Mindst 1 elevator skal være dimensioneret til 10 personer. Lokalpoliti Aarhus Vest skal have mulighed for at foretage prioritering af elevator med adgang til lokalpolitiets lokaler. Elevatorerne skal være med adgangskort. 20 / 43

21 7 Bygherreleverancer Nedenfor er angivet bygherreleverancer, leveret af Aarhus Kommune. OPS-leverandøren er ansvarlig for såvel den tekniske som tidsmæssige koordinering og skal således koordinere levering og indbygning/opsætning af samtlige bygherreleverancer og sikre, at indbygningen foretages mest hensigtsmæssigt i et teknisk, udførelsesmæssigt og tidsmæssigt perspektiv. 1. AV-udstyr. OPS-leverandøren skal disponere, designe og forberede leverancen teknisk. 2. Elektroniske mødeskilte og infotavler samt ikke-elektronisk adgangs-, henvisnings- og markeringsskiltning inde og ude, herunder logoskilte på facader. Dog skal OPS-leverandøren designe/beskrive alle skilteløsninger i samarbejde med Aarhus Kommune og etablere føringsveje til elektronisk skiltning. 3. Kompaktreoler monteret på skinner i arkiv. 4. Højttaleranlæg. 5. Tavler, lærreder, opslagstavler og whiteboards i mødelokaler og kontorer. Dog skal OPSleverandøren designe/beskrive løsningerne i samarbejde med Aarhus Kommune. 6. Løst inventar, der ikke er en integreret del af bygningen, herunder reoler, kontorborde, kontorstole, bordlamper, hjertestarter mv. 7. Udstyr i disponible rum. 8. Særbelysning som arbejdslamper. Dog skal OPS-leverandøren designe/beskrive løsningerne i samarbejde med Aarhus Kommune. 9. Gardiner til udvalgte mødelokaler. Dog skal OPS-leverandøren designe/beskrive løsningen i samarbejde med Aarhus Kommune. 10. Fitnessudstyr. 11. Hjertestarter og førstehjælpskasse. 12. Kunstnerisk udsmykning Der skal udføres kunstnerisk udsmykning svarende til 1 % af de samlede budgetlagte håndværkerudgifter inklusiv moms dog eksklusiv håndværkerudgiver til de øvrige udadvendte funktioner. Den kunstneriske udsmykning skal være en integreret del af bygningen, og OPS leverandøren skal derfor udpege et antal steder i projektet, hvor man med fordel kan integrere kunst. Udformningen af den kunstneriske udsmykning skal ske i samråd med Aarhus Kommune, som i samarbejde med Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg gennemfører udbud, hvor kunstnere kan byde ind på de forskellige opgaver. OPS-leverandøren skal koordinere opgaven vedrørende den eventuelle tekniske del af den kunstneriske udsmykning. 13. Aktivt udstyr: Access point og switche leveres af Aarhus Kommune, mens OPS-leverandøren skal levere patch-kabler, patch-paneler, rackskabe, strømforsyning. 21 / 43

22 22 / 43

23 8 Tilgængelighed, arbejdsmiljø, certificering, tryghedsdesign 8.1 Tilgængelighed Bygningen skal på alle niveauer være et tilgængeligt byggeri og skal følge bygningsreglementets krav samt pjecen Sådan gør vi i Aarhus Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum. 8.2 Arbejdsmiljø Arbejdstilsynets regler skal følges. Der lægges vægt på et godt og sundt arbejdsmiljø for bygningshåndværkere, ansatte, brugere og andre, der som et led i deres erhverv kommer i forbindelse med bebyggelsen. Valg af materialer og inventar skal ske med vægt på rengøringsvenlighed. Rengøring skal kunne ske med miljømærkede produkter (f.eks. Svanemærket). 8.3 Tryghedsdesign og forebyggelse mod hærværk De nære omgivelser udformes, så personer med kriminelle intentioner ikke kan skjule sig i blinde vinkler og mørke kroge. Gode oversigtsforhold giver tryghed, og der skal være opmærksomhed på, at karaktergivende elementer, der om dagen danner behagelige skygger, kan ændre sig om aftenen til utrygge områder. Belysning inde fra bygninger samt udendørs belysning ved indgangsdøre er også kriminalpræventive, designmæssige tiltag. En god belysning oplyser omgivelserne uden at blænde, og er mest tryghedsskabende, når man kan se konturerne og ansigtstrækkene på en person på god afstand. Der skal især lægges stor vægt på tryghedsdesign i udformningen og placeringen af funktioner som Lokalpolitiet Aarhus Vest, Job og Trivsel, Familiekontor Vest og Center for Bostøtte i eget hjem. Der vil være behov for overfaldsalarmer til en mindre del af medarbejderne. Placeringen af Lokalpolitiet Aarhus Vest og Familiekontor Vest skal af sikkerhedshensyn være oppe i bygningen. Rådhusbetjentene og Lokalpolitiet Aarhus Vest skal have synlighed i forhold til Job og Trivsel, Familiekontor Vest og Center for Bostøtte i eget hjem. Bebyggelsen samt bebyggelsens adgangs- og opholdsarealer skal udformes på en sådan måde, at der ikke tilskyndes til udøvelse af hærværk mv. Der henvises desuden til anbefalinger i publikationen Byplanlægning der skaber tryghed udgivet af Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. 23 / 43

24 9 Energi, indeklima og materialer Byggeriet skal opføres i henhold til Aarhus Kommunes pjece: Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune, seneste udgave. Byggeriet skal overholde de beskrevne krav. Ligeledes ses det gerne, at de beskrevne anbefalinger og visioner opfyldes i videst muligt omfang. Der henvises derudover til tidligere kapitel 3 Bæredygtighed og totalværdi. 9.1 Materialer Valget af materialer har stor betydning for bygningens bæredygtighedsprofil og har stor indflydelse på indeklimaet i bygningen. For alle primære bygningsdele skal der laves et begrundet valg af materialerne ud fra et bæredygtighedsaspekt med en bagvedliggende analyse. Analysen skal bl.a. belyse materialernes CO 2 - belastning samt totaløkonomi fra vugge til vugge. Målet er at minimere materialeforbruget og skabe en bæredygtig struktur, som kan demonteres og genanvendes efter endt brug. 9.2 Energi Overalt, hvor det er muligt, skal energirigtig brugeradfærd understøttes, og energirigtige løsninger indarbejdes. Der skal overalt, hvor det er relevant, etableres sluk-alt funktioner, således standby-forbrug minimeres. 9.3 Energiramme Med et OPS-samarbejde mange år frem i tiden ser kommunen det hensigtsmæssigt, at OPSleverandøren opfører byggeriet med et energiforbrug, der er lavere end gældende energiklasse. Byggeriet skal derfor opføres med et energiforbrug svarende til bygningsklasse Det er ikke et krav, at byggeriet samtidig opfylder de supplerende krav til bygningsklasse 2020, jf. BR10. Jf. Aarhus Kommunes pjece: Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune skal der ved nybyggeri integreres både passive og aktive tiltag. Bygningen designes således, at de passive tiltag sikrer, at bygningen når lavenergiklasse 2015 og først herefter suppleres med aktive tiltag. Eventuelle vedvarende energitiltag skal dimensioneres under hensyntagen til gældende afregningsregler, således størstedelen af den producerede energi aftages direkte i bygningen uden videresalg til nettet. 9.4 Aktuelt energiforbrug Der er et stort ønske om at nedbringe elforbruget. Også det elforbrug, der ligger ud over energirammen. Alt udstyr, der indkøbes til huset, skal, hvor der findes en energimærkningsordning, leveres i bedste energiklasse. Elforbrug i sensorer og automatik skal gives stor opmærksomhed, da det samlede energiforbrug fra disse komponenter ofte kan udgøre et betragteligt energiforbrug. OPS-leverandøren skal sammen med tilbuddet oplyse det forventede forbrug af el, vand og varme til bygningsdrift. 24 / 43

25 OPS-leverandøren skal årligt opgøre forbruget og sammenholde disse med de ved tilbuddet oplyste forbrug. 9.5 Eftervisning af energimæssig ydeevne Det skal eftervises, at bygningen overholder det forventede energiforbrug. Det skal derfor eftervises, at energiforbruget, beregnet i energirammen, overholder det aktuelle forbrug. Ved denne eftervisning tillades der en usikkerhedsmargin på 25 %. Eftervisningen skal ske efter 1 års drift. Ved eftervisningen korrigeres energiforbruget med det aktuelle antal graddage, det aktuelle forbrug af varmt vand samt eventuelle afvigelser i rumtemperatur og energiforbrug i udvidet brugstid, jf. afsnit omkring afregning af energi. Senest efter 2 års drift skal det aktuelle energiforbrug stemme overens med det i energirammen beregnede forbrug. Er der uoverensstemmelse mellem disse forbrug, skal der iværksættes tiltag, der bringer overensstemmelse mellem disse forbrug. OPS-leverandøren skal sammen med hovedprojektet udarbejde plan for, hvordan ovenstående eftervisning kan ske inkl. en oversigt over relevante målere. Se også afsnit Forbrugsmåling. I forbindelse med den regelmæssige service af de tekniske systemer skal driftsoperatøren årligt eftervise, at udvalgte tekniske systemer performer i henhold til de fastsatte ydelser og energioptag der er angivet i energirammeberegningen. Såfremt de tekniske systemer ikke overholder de lovede ydelser, træder betalingsmekanismen ikke i kraft for pågældende periode ift. energiforbruget. Konkret betyder dette, at driftsoperatøren betaler 100 % af det energiforbrug der ligger over den øvre grænse, og at driftsoperatøren ikke kompenseres af Aarhus Kommune for energiforbrug der ligger under den nedre grænse. På samme måde træder betalingsmekanismen heller ikke i kraft før energirammen er eftervist. Driftsoperatøren skal ved aflevering eftervise, at alle facadepartier, vinduer og døre overholder leverandørens specificerede mindste overfladetemperatur. 9.6 Indeklima Indeklimaet i bygningen er af stor betydning for brugerne og har stor fokus. Det er derfor essentielt, at der opretholdes et godt indeklima. Indeklimaet skal som minimum opfylde indeklimaklasse B og 1, jf. DA 1752 og EN Opretholdelsen af bygningens indeklima skal ske automatisk, styret af bygningens automatik-anlæg. Eksempelvis må manuel åbning af vinduer eller manuel aktivering af solafskærmning ikke indgå i beregning af temperaturoverskridelser. Eventuel åbning af vinduer og anvendelse af solafskærmning, for overholdelse af indeklimakrav, skal ske automatisk. Ud over de tekniske anlæg, der sikrer bygningens indeklima, skal det være muligt i samtlige opholdsrum at foretage manuel udluftning gennem vinduer i facaden. 25 / 43