Opgaveformulering. Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se vedhæftede skriv om retningslinjer.

Transkript

1 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgaveformulering Dimensionskursus i Tekst og Tegn E14 (hus 05.1 og 08.1) v/ Simon Borchmann og Hans Ulrik Rosengaard Opgavens omfang: anslag Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se vedhæftede skriv om retningslinjer. Prøven er individuel Om prøven Prøven har 3 opgaver. Kun én af opgaverne skal besvares. Hver opgave består af 6 spørgsmål. Alle spørgsmålene inden for den valgte opgave skal besvares. Hver opgave har en analysetekst som opgavespørgsmålene knytter sig til. Hvis du ikke har besvaret samtlige spørgsmål inden for den opgave du har valgt at besvare, betragtes besvarelsen som ikke-bestået. Ved besvarelserne skal der i videst muligt omfang gives belæg i analyseteksten. Besvarelsen skal min. være fire og max. seks normalsider á 2400 anslag (inklusiv mellemrum, men eksklusiv litteraturliste). Den samlede opgavebesvarelse skal altså være på mellem 9600 og anslag. Sørg for at akribien er i orden! Opgavebesvarelsen skal følge dansk retskrivning. Der skal citeres og henvises korrekt. Det kan anbefales at konsultere: 1

2 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Retskrivningsordbogen (bliver løbende udgivet af Dansk Sprognævn og har retskrivningsregler bagerst i bogen) Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. (1988-). København Internetsiden sproget.dk HUSK Opgaven skal forsynes med sidetal. Besvarelsen skal afsluttes med en alfabetiseret litteraturliste over værker der er henvist til i besvarelsen. 2

3 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave A. Analysetekst A, Susan Liebe: Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve. Kronik i Information. Juli Beskriv de genretræk der er i teksten, og bestem tekstens overordnede genre. 2. Hvordan er forholdet mellem teksten og dens paratekster? 3. Beskriv tekstens udsigelse. Hvordan beskriver teksten sin afsender, og hvilken betydning har den beskrivelse for den måde man forstår teksten på? 4. Beskriv ved hjælp af begreber fra Seymour Chatman: Story: Events og/eller Annemette Hejlsted: Plot den narrativ der er i teksten. 5. Find den overordnede konklusion (claim/pointe) i teksten, og rekonstruer argumentet velvilligt. 6. Beskriv nedenstående foto ved hjælp af begreberne denotation og konnotation. 3

4 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave B. Analysetekst B, Katrine Marie Guldager: Rotur i sommervarmen. Fra Ud & Se. September Bestem tekstens genre, og beskriv de måder genren fremgår på. 2. Beskriv ved hjælp af begreber fra Seymour Chatman: Story: Events og/eller Annemette Hejlsted: Plot det narrativ der er i teksten. 3. Giv en beskrivelse af tekstens fortællerforhold. 4. Giv en beskrivelse af tekstens paratekster. 5. Angiv mindst tre implikaturer der knytter sig til ytringer i samtalerne mellem personerne, og overvej hvordan implikaturerne bidrager til forståelsen af narrativen. 6. Angiv hvilke typer af sproghandlinger, herunder indirekte udførte sproghandlinger, hver af følgende personer i teksten udfører: mosteren, Frida og onklen. Og overvej hvordan disse typer af sproghandlinger bidrager til fremhæve personernes karaktertræk. 4

5 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave C. Analysetekst C: Uddannelse og innovation Opgave C s genstand er teksten Uddannelse og innovation udgivet af Produktivitetskommissionen. Teksten er vedhæftet i sin helhed, men analysen retter sig først og fremmest mod afsnittet "Behov for gennemgribende reformer" side 7-8 (sidetallene henviser til Adobes sidetalsangivelse). Derudover kan indtrykket af teksten i sin helhed bruges til at bestemme hvilken overordnet handling der udføres med teksten, og hvilket aktivitetssystem den indgår i. 1. Angiv hvilken overordnet handling afsenderen udfører med teksten Uddannelse og innovation, og overvej hvilket aktivitetssystem den indgår i. 2. Hvilke typer af sproghandlinger udføres primært med sætningerne i afsnittet "Behov for gennemgribende reformer"? 3. Angiv mindst tre relevante implikaturer i afsnittet "Behov for gennemgribende reformer". 4. Find den overordnede konklusion (claim/pointe) i afsnittet "Behov for gennemgribende reformer", og rekonstruer argumentet velvilligt. 5. Hvordan er uddannelse rammesat (framing) af kommissionen i afsnittet "Behov for gennemgribende reformer"? 6. Angiv nogle af de sproglige udtryk og de måder de bliver brugt på, der særligt understøtter indtrykket af denne rammesætning. 5

6 18 INFORMATION TORSDAG 3. JULI 2014 DEBAT Kronik Redaktør: Susan Knorrenborg. I redaktionen: Jon Faber, Niels Kristian Lind og Oliver Riel debat@information.dk. Telefon: Fax: Kronik: enheder inkl. mellemrum. kronik@information.dk Læserbreve: enheder inkl. mellemrum. debat@information.dk Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve Drengerøven hærger familielivet. Han er ligestillingsparolernes mester, men håndhæver kun dem, der giver ham frihed og ansvarsløshed. Det undrer ham, at konen er sur; hun kan da også bare tage på drukturné og knalde løs. Der er jo ligestilling, mand Af Susan Liebe Hvad er det med alfamænd, der tror, de er mænd, med stort M, fordi de gør, hvad der passer dem. Mænd, der insisterer på at leve livet som de vil, uanset at de har fået både kone og børn, rudekuverter og en familie, der skriger efter nærvær? Disse forvoksede drengerøve var der rigtig mange af i min ungdom. De var sjove og ubekymrede, ansvarsløse, charmerende og festlige. Det var let at blive revet med, og det var let at blive forelsket. Det blev jeg så for 15 år siden. Nu er vi 41. Vi blev ældre, og vi tog en masse valg undervejs. Vi blev en familie med børn, med madpakker, fredagsslik, vasketøj og weekendsex. Det hele blev rutine, og forelskelsen og friheden blev mindre og mindre gennem årerne. Det var svært at forene det spontane med det stabile, svært at forene festen og hverdagen, og det er faktisk ikke muligt at leve et ubekymret og ansvarsløst liv, hvis man også gerne vil have en tryg og harmonisk kernefamilie. Men alfadrengerøven mener godt, det hele kan forenes. Han ligger ikke under for konens mening, og han går ikke på kompromis. Hvis han vil feste, fester han. Hvis han vil drikke, drikker han. Og hvis han vil ryge lidt pot i ny og næ, så skader det da heller ikke. Hvis han vil knalde en anden, kan han da også gøre det, så længe han er hjemme, inden konen vågner. Så kan det godt være, han er lidt bagstiv og først står op klokken 13 men han er hjemme. Og det kan også godt være, han er sur og råber ad børnene, men han er hjemme. Men hvorfor overhovedet komme hjem til en sur kone, larmende børn, lortebleer og legetøj overalt? Hvorfor ikke spare pengene på taxaen hjem? Når konen brokker sig og siger, at han burde tage at blive voksen, svarer han, at hun jo bare kan gøre det samme som ham. For han går skam ind for ligestilling. Han går ind for lige druk, lige hor og lige en hel masse andet. Bare ikke lige barsel, lige antal børnesygedage og lige madlavning. Han har hørt efter i skolen, og han har hørt efter kvinderne. Når de snakkede om ligestilling, og når de endevendte kønsdebatten. Han har taget de bedste bidder fra kvindefrigørelsens lille tagselvbord til sig selv. Han ved godt, at han ikke behøver at betale for kvinden. Han ved godt, at han ikke skal holde døren for hende. Det vil en moderne kvinde ikke have. De kan og vil jo selv. Faktisk kan de så meget selv, at der slet ikke er brug for mænd mere. Det er hans konklusion. Han mener, at kvinderne er så selvstændige i dag, at de hverken tænder på de bløde mænd eller respekterer dem, og derfor er der brug for de gode gammeldags mænd som ham. Mænd, der har bukserne på; mænd, der siger fra; mænd, der tager, hvad de vil have. Men den gammeldags mand burde være en uddøende race, fordi historien viser, at han hverken var en god mand, en god far eller et godt forbillede. Ud af prutteskabet Den gammeldags mand er drengerøvens far. En patetisk mand. Proletariatets svar på Jørgen Leth med åbentstående skjorte, branket bryst, badesandaler og syntetiske shorts. Sådan en mand, der skred fra sine forpligtelser, og fandt den store yngre kærlighed på den anden side af jorden, hvor kvinderne ikke brokker sig, og hvor den hvide mand er en verdensmand. Et mandschauvinistisk fjols, der ikke fik et ben til jorden på de nordlige breddegrader, og endte med en slatten pointe om, at danske kvinder ikke ved, hvad mænd vil have. Drengerøven bøvser og prutter højlydt, for så ligeglad er han med andres mening. Faktisk føler han, at han gør sit køn en tjeneste ved at lokke andre mænd ud af bøvse- og prutteskabet, når han gør det. Han går heller ikke op i sit tøj.»det er bøsset og prætentiøst,«siger han. Han har en ternet fleeceskjorte fra Aldi, der lugter lidt af hipster på afstand, men mere af Sydhavnen tæt på. Og det er godt, for man skulle da nødig være smart med de smarte. Hellere snobbe nedad end opad. Hellere være i træskohøjde med dem på kajen end dem i Kødbyen. Han synes, andre mænd er nogle skvat, hvis de går hjem fra Jeg drømmer om en af de mænd, du kalder et skvat. En mand, der kommer hjem, fordi han har lyst byen før klokken 1. De må have nogle dominerende koner, der bestemmer over dem. Sådan en kone vil han ikke have. Han vil have en frisindet kvinde, der går derhjemme og passer børnene og huset. Som køber ind og laver mad, gør rent og rydder op. Går i seng med ham og går i byen med ham. En huslig kvinde og en festlig kvinde med et forklæde om livet og høje hæle på fødderne. Hun skal elske ham og rose ham og elske ham og rose ham. Når han slår græsset i haven med bar overkrop og grønne tæer, og også når han tømmer opvaskemaskinen! Farvel, drengerøv Sådan en moderne mand er han, og sådan en frisindet kvinde vil han have. Sådan en kvinde er jeg ikke. Det er helt sikkert fordi, jeg er sådan en feministisk kvinde, der har et arbejde. Og fordi jeg har sådan nogle feministiske veninder, der også har et arbejde, som jeg snakker med og bliver påvirket af. Og det er helt sikkert dem, der har gjort mig til den pikforskrækkede kvinde, der hader alle mænd og især ham. Det er de veninder, som har lokket mig til at gå fra ham. Hvis det ikke var for dem, var jeg helt sikkert blevet på min trygge, kærlige matrikel i Nord-

7 Langt læserbrev: enheder inkl. mellemrum. Kommentar: enheder inkl. mellemrum. Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet INFORMATION TORSDAG 3. JULI DEBAT Kommentar Den omsorgsfulde overvågning sjælland. Men kære drengerøve. Kære eksmand: Jeg har fået nok. Nok af at blive klappet i numsen, hver gang jeg bøjer mig forover i din radius. Nok af at blive plaget om sex, når jeg har sovet dårligt i halvandet år, fordi tvillingerne har holdt mig vågen. Nok af, at det er mit ansvar som kone at tilfredsstille dig. Nok af at blive belært om vigtigheden af sex og nærvær, når du aldrig er nærværende. Nok af, at du altid er på Facebook, mail og sms. Nok af, at du praler med, at du spiser røde pølser, når du drømmer om kulturelite og røde løbere. Nok af dine paradokser og dit evige jydekompleks, når København har adopteret dig, og du er blevet en af vor egne. Nok af, at det første ord, du siger, når du kommer hjem klokken 9 om aftenen er»kaos.«nok af, at det er mit rod, fordi det er mig, der har lavet maden. Nok af at få at vide af dig, at jeg slet ikke må arbejde, når jeg er på barsel. Nok af alligevel at skulle betale halvdelen af alle udgifter, når jeg ikke kan passe mit firma, fordi jeg er på barsel. Nok af, at dit arbejde kommer i første række. Nok af, at du har reserveret hver torsdag og fredag aften i over et år, på grund af dit arbejde, og nok af dårlige undskyldninger for, at dit arbejde trak ud. Nok af din mangel på at sige fra over for andre end din familie. Jeg går bare fra dig. Jeg flytter mit liv og mine ting og mine drømme. Ikke fordi, jeg har mødt en anden. Ikke fordi, jeg vil være enlig mor med fire børn. Ikke fordi, jeg ikke ønskede en kernefamilie. Men fordi, jeg ikke drømmer om din form for ligestilling. Lige druk, lige hor og lige fest. For jeg drømmer ikke om at drikke hjernen ud hver weekend. Jeg drømmer ikke om endeløse byture mere, og jeg drømmer ikke om joints og Bon Jovi-soloer. Jeg drømmer ikke om at være din mor, og jeg oplever dig ikke som en mand, når du opfører dig som et stort barn. Jeg drømmer om en af de mænd, du kalder et skvat. Sådan en mand, der kommer hjem, fordi han har lyst. Sådan en mand, der ikke skal have ros for at gå ud med skraldespanden. Sådan en mand, der ikke altid skal lukke festen. Sådan en mand, der ikke ligner en Hus Forbi-sælger. En mand, der interesserer sig for mig. Og jeg vil også gerne have hele pikpakken, hvis den sidder på en mand, der er sød ved mig. kronik@information.dk Susan Liebe er mor til fire Angsten for Big Brother får frit løb, så snart debatten om overvågning begynder. Det er en skam, for brugt rigtigt kan overvågning medføre mere omsorg, bedre service og større frihed Af Peter Lauritsen Om det er NSA, der snager i vores mails eller demente, der udstyres med GPS, er vores reaktion den samme: Overvågning begrænser vores frihed og invaderer vores privatliv. Forskellige former for overvågning debatteres, som om de er et fedt. Overvågningsdebatten er præget af to lejre. Én gruppe argumenterer imod, mens en anden fremfører, at overvågningen af den ene eller anden grund er nødvendig og påkrævet. Selv om bølgerne går højt, hviler diskussionen imidlertid på en konsensus om, at det gælder om at have så lidt overvågning som muligt. For meget overvågning er en trussel mod individ og samfund, og derfor skal overvågningen begrænses. Derimod er der langt fra enighed om, hvor denne grænse skal gå. For nogen er den for længst overskredet, mens andre ikke ser problemer i at tillade endnu mere overvågning. Men selv fortalerne er klar over, at der er en grænse. Får vi for meget overvågning, mister vi balancen og falder i den totalitære grøft. Orwell spøger stadig Forestillingen om, at overvågning per definition er et onde, om end i nogle tilfælde et nødvendigt onde, er imidlertid problematisk. Selvfølgelig kan overvågning være en trussel mod fundamentale rettigheder, men det er en misforståelse at tro, at overvågning er uløseligt knyttet til øget undertrykkelse og tab af frihed. Tværtimod har overvågning i mange situationer et positivt, omsorgsfuldt og frisættende potentiale. Når vi har svært ved at se dette potentiale, hænger det sammen med, at vores overvågningsforståelse i vid udstrækning er formet efter George Orwells roman I bogen bruger Big Brother avanceret overvågningsteknologi til at holde befolkningen i et jerngreb. Han ser alt og slår hårdt ned på enhver afvigende handling og tanke. Friheden er tabt, kærlighed er forbudt, og det totalitære regimes overvågning er så effektiv, at selv minimale tegn på oprør opfanges og elimineres. Det er ikke mindst denne overvågningsforståelse, der gør, at vi bliver bekymret over NSA s overvågning eller politiets brug af videoovervågning på gader og stræder. Vi køber ikke forklaringen om, at det blot gælder om at fange flere forbrydere, men er sikre på, at der stikker noget under, og at overvågningen vil blive misbrugt og trækker demokratiet i den forkerte retning. Bekymringen kan have sin berettigelse, men når frygten for Big Brother generaliseres og udstrækkes til enhver overvågningssituation, mister vi perspektivet og det nuancerede blik. Orwell kommer til at skygge for forståelsen. For eksempel er man, som en række artikler her i avisen har beskrevet, begyndt at anvende overvågningsteknologi til at spore og finde demente medborgere, som flakker hjælpeløse rundt. I den sammenhæng er brug af overvågningsteknologi oplagt, fordi det kan øge muligheden for at finde personen, inden det går galt. Men at indse dette kræver, at man er villig til at lægge Big Brother til side, og i Danmark gik der lang tid, inden vi fodslæbende kunne tage et sådant skridt. Overvågede børn Endnu mere kontroversiel er måske overvågningen af børn. Som alle forældre ved, er man nødt til at holde øje med sine børn ellers kommer de galt afsted. Men der er tilsyneladende grænser, og hvis man foreslår, at man kan overvåge sine børn ved hjælp af teknologi, er fanden løs. Nu bliver der pludselig tale om indskrænkning af børnenes frihed og en uretmæssig indtrængen i deres privatsfære. Men hvorfor ikke nysgerrigt undersøge, om det i nogle tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en øget og mere effektiv overvågning af eksempelvis børn? De fleste husker sikkert stadig historien om Holger, der for nogle år siden forsvandt i en skov. I timevis vandrede den lille dreng rundt, inden han blev fundet. Den oplevelse kunne både Holger og hans forældre sandsynligvis være blevet skånet for, hvis blot han havde haft overvågningsudstyr på sig. I Sverige er der eksempler på, at børnehavebørn iføres en vest med indbygget GPS inden skovturen. Det giver pædagogen tryghed, fordi hun modtager en advarsel, hvis et barn kommer for langt væk, ligesom et bortløbet barn hurtigt kan findes igen. Så langt er vi endnu ikke i Danmark, hvor vi stadig hænger fast i den principielle forestilling om, at overvågning altid er skadelig. Faktisk er vi så sikre, at alene det, at tage en fordomsfri debat om emnet, er mere end vanskeligt. Mere overvågning Erkendelsen af, at overvågning har et kontrol- såvel som et omsorgspotentiale, medfører en anderledes diskussion end den, vi er vant til. Så længe overvågning betragtes som noget, der fundamentalt set truer os og det demokrati, vi lever i, bliver den centrale udfordring at begrænse overvågningen og at anvende den i mindst muligt omfang. Med overvågningens omsorgspotentiale in mente bliver opgaven imidlertid ikke kun at sætte grænser, men i nogle situationer ligefrem at udvide overvågningen og brugen af avanceret overvågningsteknologi. Brugt rigtigt kan teknologien medføre mere omsorg, bedre service og endda større frihed. Men at realisere dette potentiale kræver, at vi ikke forlæser os på Orwell og faktisk tør føre en fordomsfri diskussion om, hvordan teknologien udvikles og anvendes bedst muligt. debat@information.dk Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet

8 Pludselig sidste sommer... ja, hvad skete der? Vi har bedt en række af Danmarks bedste forfattere om at skrive en novellette, en kort og stram fortælling, der rummer de tre ord. Ud over denne spilleregel har forfatterne haft helt frie hænder. Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff. De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk Helle Helle Pablo Henrik Llambías Klaus Rifbjerg Naja Marie Aidt Pia Juul Maria Grønlykke Christina Hesselholdt Jesper Wung-Sung Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Hans Otto Jørgensen Simon Fruelund t e k s t K a t r i n e M a r i e G u l d ag e r illustration anders w. ø. l arsen Rotur i sommervarmen Katrine Marie Guldager fortæller en historie om, hvad der rører sig lige under overfladen Det var en tradition, at Nonni kom på besøg hver sommer, men pludselig sidste sommer var der sket noget, som stadig gav hende gåsehud at tænke på. Nonni havde sovet i det samme værelse som altid, på anden sal i en villa uden for Helsingør. En morgen var hun vågnet ved, at en solsort sang fra toppen af et højt træ. Sundet havde været stille. Sverige havde ligget som en fjern, diset kyst i en anden verden. Om natten havde hun været vågen, hun havde ligget i mørket og set månelyset falde skråt ind i værelset. Huset var et, hendes morfar havde haft. Fra ham var det gået i arv til hendes moster, der stadig boede der. Også hendes kusine havde været på besøg den sommer. Det var som sagt en tradition. I sommerferien mødtes de og tilbragte det meste af dagen på stranden, om aftenen drak de rødvin og talte om gamle dage. Dynen knitrede svagt. Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde sovet så godt. Knægten var for længst stået op. Hvis det ellers blev godt vejr, skulle de til stranden, sidde der på række med deres aldrende rygge, mens ungerne gik i vandet, fangede vandmænd og stillede spørgsmål. Nonni slog dynen til side. Hun trængte til et bad, men besluttede sig for at springe det over. Hun iførte sig sin badekåbe og listede ned ad trappen, som hun var. Det var en trappe, hun havde gået ned ad, siden hun var lille pige, og det var næsten, som om trinene gav efter. Trappeskakten førte ud i en entre, en mørk firkantet entre, der ikke var oprindelig, men bygget til dengang, huset fik to indgange. Stuen var fuld af tomme flasker og fyldte askebægre. Hendes moster var allerede oppe og i gang med at rydde op, hun var ikke ligefrem talende. Nonni gik ud i køkkenet, hentede en portion cornflakes og satte sig i en af lænestolene ved vinduet. Hun havde stadig søvn i øjnene, hun havde ikke redt sig. Allermest fordybet i sine egne tanker så hun sin søn komme frem mellem nogle æbletræer i haven. Der var noget fremmed ved ham, tænkte hun. Noget privat, hun ikke havde set før og måske heller ikke skulle se. Mosteren gik frem og tilbage mellem stuerne, bevidstløs som et stykke kvæg i en tremmeboks. Hendes mand var syg, havde været det i nogle år. Ikke at han nogen sinde havde markeret sig særlig meget, han var mest af alt et redskab for sin kones vilje. I det hele taget var det en familie, der var præget af stærke kvinder. Ved 11-tiden gik de til stranden. De havde tæpper, solcreme, vand og frugt med. De var seks i alt, tre voksne og tre børn. Efter en morgen med blandet vejr, var det klaret op. Familier ankom til stranden lidt ad gangen, smed sig i sandet, smurte hinanden ind i solcreme. Sverige sås tydeligt på den anden side af Sundet nu. Nonni gik i vandet med sin søn, Frida fulgte efter med sine to sønner. Fridas mindste dreng ville ikke i og skreg, mens hans mor kastede vand på ham. Kom nu, sagde hun drillende. Drengen lavede trutmund og lod sig overtale. Han slap sin mors hånd og dyppede sig, han råbte, så det kunne høres på hele stranden: Se mig! Se mig! På land sad mosteren og læste Helsingør Dagblad. Hun skimmede artiklerne, studerede annoncer. Hun havde en stor, gul badedragt på, hun havde kraftige, behårede ben. Da børnene kom op igen, ville de have håndklæder og sidde tæt, tæt ind til deres mødre, mens håret tørrede. De sad sådan på stribe, solen brændte på deres nakker og rygge. Et par måneder forinden havde mosteren været med til at købe en robåd, som lå længere henne ad stranden. Hun havde lovet de to ældste drenge, at de skulle med ud at ro Ud & Se s e p t e m b e r

9 s e p t e m b e r Ud & Se 53

10 Ved to-tiden rejste mosteren sig og gik op til en af de andre robådsejere for at hente årerne. Drengene ville med, men mosteren sagde nej, de måtte blive på stranden og vente. Hun talte hårdt til dem, og de blev stående sådan: fastfrosne, skræmte, rådvilde. Mosteren kom tilbage med årerne. Robåden blev låst op og trukket ned til strandkanten. Drengene fik redningsveste på af deres mødre og blev sat ved siden af hinanden i stævnen. Mosteren skubbede båden ud, smed badeskoene og bevægede sig usikkert ud på stenene. Hendes ben blev våde, en bølge gjorde det nederste af badedragten våd. Så hoppede hun op i båden og roede langs kysten, ind mod vandrehjemmet. Drengene nød det. Deres små øjne var tændte som lejrbål i en mørk nat. Mosteren fortalte om alle de fisk, man kunne fange, hvis man havde fiskegrej med. Strømmen var stærk. På udturen havde strømmen ført dem hastigt af sted, på tilbagevejen måtte mosteren trække godt i årerne, for at de kunne komme hjem. Drengene kiggede en smule nervøst på hende, vandet var mørkt og pludselig faretruende. Mosteren sad med ryggen til sejlretningen og styrede ind mod kysten. De kom tættere og tættere på en høfte, der ragede ud i vandet. Styrbordsåren fik fat i noget af det tang, der havde samlet sig helt inde ved høften. En af drengene kiggede rædselsslagen på det og skreg, at det lignede hår. Mosteren vendte sig forskrækket omkring: Hvad siger du? spurgte hun, hendes stemme var let forpustet og mørk. Mosteren trak årerne op ad vandet og kiggede ind mod det tang, der havde samlet sig i en grød. Hun stak åren hen til det, løftede plamagen en smule og sagde: Ja, det ligner unægtelig hår. Men det er bare tang, beroligede hun drengene. Så kiggede hun ned i det mørke vand og så et lig. En nøgen kvinde lå og slog mod høftens træ. Hun bad drengene kigge væk. Med en myndig stemme, de omgående adlød, sagde hun: Kig over på Sverige. Så stak hun åren ned til den nøgne krop for at sikre sig, at det virkelig var et lig. Kroppen slog rytmisk mod høften, blev slået ind af bølgerne, suget ud igen af understrømmen. Huden var uhyggelig hvid og sådan så det i hvert fald ud gennem vandet lettere opløst. Ikke hele ansigtet var synligt, kun hagen, brystet og den nederste del af maven. Mosteren vidste ikke, om det var blasfemisk at røre kroppen, men hun gjorde det, stødte let til den med åren. Kroppen gav efter, afgav nogle gullige partikler. Politiet blev alarmeret, kystvagten kom, og liget blev bjerget. Mo- 54 Ud & Se s e p t e m b e r

11 En af drengene kiggede rædselsslagen på det og skreg, at det lignede hår. steren sad på et håndklæde i sin gule badedragt, en af drengene slog smut, mosteren havde ikke kunne befri sig for billedet af liget: konturerne af det under vandet. Nu var de kommet til aftensmaden. Der var blevet dækket op i haven, men den døde kvinde var lige så nærværende, som hvis hun havde ligget midt på bordet mellem dem. Der var ikke blevet sagt noget endnu, men mosteren spurgte, om de ikke kunne tale om noget andet for børnenes skyld. Onklen var ved at grille på grillpladsen, alle andre sad bænket om bordet, mens de ventede. Frida og Nonni udvekslede blikke og bad drengene fortælle, hvad der var sket. De er nødt til at fortælle, hvad de har oplevet, sagde Frida undskyldende til sin mor. Drengene fortalte om fundet af den døde kvinde, som remsede de op af en liste. Deres kinder var røde, de trak efter vejret som fisk, der er blevet trukket på land. Kan vi ikke lade det være? gentog mosteren. Jo, sagde Frida. Så talte de om maden, om tomaterne i drivhuset, om sommervejret og en fødselsdagsfest, der havde været på vejen. Jeg vil bare gerne glemme det, sagde mosteren. Det er ikke din skyld, sagde Frida. Nej, naturligvis er det ikke det, sagde mosteren. Hvordan kan du overhovedet få den tanke? Det har jeg bare hørt, sagde Frida tvivlende. At alle, der kommer i berøring med døden, på en eller anden måde får skyldfølelser. Ikke mig, sagde mosteren. Men du må være chokeret, sagde Nonni. Ja, måske, sagde mosteren. Chokeret, men også sulten! Er maden ikke snart færdig? Hun råbte halvt i spøg, halvt i alvor over til sin mand, der stod ved grillen iført forklæde og grillhandsker. Gad vide, hvem hun var, sagde Nonni. Hvor gammel var hun? Frida spurgte mosteren, som sad og stirrede indædt over mod onklen. Hvorfor skal han altid være så lang tid om alting? Hvor gammel var hun? gentog Frida. Det ved jeg ikke, sagde mosteren vel på jeres alder. Cirka. Måske skulle vi snakke om noget andet, sagde Nonni og lavede et kast med hovedet over mod drengene. Onklen kom hen til bordet. Undskyld, sagde han. Maden er lidt forsinket. Hvor er salaten? Det var mosteren, der spurgte. Den troede jeg, du havde lavet, sagde onklen. Typisk, sagde mosteren. Du tænker ikke selv. Vejret havde været godt hele dagen, men nu trak den smule skyer, der var, sig sammen over havet. I noget, der føltes som en evighed, var der stille som på havets bund. Stilheden blev afbrudt af Nonni: Det er en mærkelig historie, sagde hun tænk at dø sådan. Undskyld, sagde mosteren. Hvad? Ikke noget, sagde Nonni og følte pludselig en vis uhygge ved mosteren. Jeg sagde bare, at det var en mærkelig måde at dø på. Der må da være en forklaring, der må da være nogen, der savner hende. Ikke nødvendigvis, sagde mosteren. Man hører så mange historier. Tænk, at få den besked, sagde Frida at én man kender, er blevet fundet på den måde. Det angår jo ikke os, sagde mosteren. Onklen kom ud med salaten. Sådan, nu har jeg lavet salat, sagde han. Hvem vil have? Lad os nu bare spise, sagde mosteren træt. polfoto Katrine Marie Guldager (1966), har nået et stort nyt publikum med sin seneste bog Lysgrænsen, Den rummer noget temmelig sjældent, en selvbiografisk fortælling om, hvordan det er at gennemgå en psykoanalyse. Hun debuterede som lyriker i 1994 med Dagene skifter hænder. Der kom flere digtsamlinger, blandt dem en med ét langt digt, Ankomst, Husumgade. Senere udgav hun København, en mellemting mellem en roman og en novellesamling, der indbragte hende Kritikerprisen i 2005 (thbr). Anders W.Ø. Larsen (1974), dimitterede fra det Kongelige Danske Kunstakademi i Har gjort sig bemærket med malerier, hvori abstraktion og figuration, fast form og fri fantasi, indgår i en anderledes sammenhæng. Stod bag Årets Tivoli-plakat 2006 (tz). s e p t e m b e r Ud & Se 55

12 Uddannelse og innovation

13 Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har de bedste forudsætninger for at tænke nyt? Det er omdrejningspunktet for Produktivitetskommissionens fjerde analyserapport Uddannelse og innovation. Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på skole og uddannelse i forhold til vores indkomst. Alligevel går det skidt med at give elever og studerende de kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet. Det viser rapporten. Danske unges læse-, regne- og it-færdigheder er dårligere end i mange andre lande. Frafaldet fra erhvervsuddannelserne er dramatisk. Et rekordhøjt antal unge tager suppleringskurser efter gymnasiet for at kvalificere sig til at læse videre. På mange videregående uddannelser er studieintensiteten bekymrende lav. Og unge søger i stor og stigende grad ind på universitetsuddannelser, der gennem årtier har givet en lav løn og en høj risiko for arbejdsløshed. Danske virksomheder er tilsyneladende mindre innovative end vores nabolandes. Selvom virvaret af støtteordninger til innovation gør det svært at se, hvilke der reelt virker, og hvilke der ikke gør, er det formentlig ikke manglende tilskud, der er problemet. Det er rammevilkår og manglende tilskyndelser. Fx lægger en uhensigtsmæssig erhvervsbeskatning en dæmper på virksomhedernes lyst til at være innovative. Og problemerne i uddannelsessystemet betyder, at erhvervslivet ikke har tilstrækkelig adgang til de højtkvalificerede medarbejdere, som er nøglen til succesrig innovation. Nogle af hovedkonklusionerne fra rapporten kan læses i denne folder. Selve rapporten rummer Produktivitetskommissionens anbefalinger på uddannelses- og innovationsområdet 57 i alt.

14 Vi kan få mere ud af uddannelsessystemet // 124 mia. kr. Det er, hvad det offentlige brugte på uddannelse i Men vi får alt for lidt for pengene. 17 pct. af folkeskolens afgangselever bestod ikke eksamen i dansk eller matematik i Folkeskoleleverne klarer sig middelmådigt i internationale sammenligninger. Og en ny undersøgelse tyder på, at den også er gal længere oppe i uddannelsessystemet: De årige klarer sig dårligt inden for læsning, regning og it-færdigheder i forhold til en lang række andre lande. 28 år. Det er gennemsnitsalderen for dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse bl.a. fordi mange tager mere end én ungdomsuddannelse. Det er dyrt. De unges dobbeltuddannelser koster samfundet 1,4 mia. kr. om året plus tabte skatteindtægter. Frafaldet på erhvervsuddannelser er samtidig det største i OECD og der er mangel på praktikpladser. Erhvervsuddannelsernes vanskeligheder ser ud til at afskrække mange unge fra at gå den vej. I hvert fald søger flere og flere ind på gymnasiet. Også selvom de ikke er bogligt stærke, og selvom en praktisk orienteret erhvervsuddannelse ville være en oplagt vej at gå. Som en konsekvens af skærpede adgangskrav på universiteterne og af gymnasiereformen fra 2005 tager et stort og stigende antal studenter supplerende kurser i matematik og naturvidenskabelige fag efter gymnasiet. Ellers opfylder de ikke adgangskravene på de videregående uddannelser. Tidligere var der omkring kursister på de gymnasiale suppleringskurser. I dag er der

15 Vi uddanner forkert Der er stor forskel på arbejdsløsheden blandt dimittender fra forskellige uddannelser. Sådan har det været længe, og det er de samme grupper, der har høj arbejdsløshed i dag, som det var for 10, 20 og 30 år siden. Det mønster går igen i løn og indkomst. Uddannelsesgrupper med høj arbejdsløshed får mindre i løn end grupper, der sjældent er arbejdsløse. Og løn afspejler produktivitet i hvert fald i den private sektor. Virksomheder giver medarbejdere mere i løn, hvis de skaber stor værdi. Ellers risikerer virksomheden, at de søger job hos konkurrenten med tab af kompetencer og indtjening til følge. Derfor er det bekymrende, at de unge i stigende grad søger mod videregående uddannelser, hvorfra dimittenderne konsekvent er meget arbejdsløse og får en lav løn. Og at uddannelsesinstitutionerne opretter stadig flere pladser på disse uddannelser. Tilsammen betyder det, at de videregående uddannelser, der er vokset mest de sidste to årtier, også er de uddannelser, som udklækker de mindst produktive kandidater. DE ÅRIGES FÆRDIGHEDER testresultater Danmark oecd tyskland sverige holland finland Figuren viser det gennemsnitlige resultat af færdighedstests inden for læsning, matematik og it.

16 Et eksempel er de humanistiske universitetsuddannelser. Kandidaterne herfra har konsekvent højere arbejdsløshed, arbejder oftere som ufaglærte og får en lavere timeløn end andre universitetsuddannede. Og i øvrigt også end mange med kortere uddannelser. Alligevel er det den fagretning på universitetet, hvor antallet af dimittender er vokset mest de seneste 20 år. Nogle humanistiske kandidater klarer sig imidlertid udmærket på arbejdsmarkedet fx kandidater i engelsk og tysk. Andre klarer sig rigtig skidt. Det gælder fx kandidater fra kommunikation, kunsthistorie, litteraturhistorie, filmvidenskab og filosofi. Og et øget optag på netop de uddannelser er årsagen til, at der i dag er tre gange så mange, der dimitterer fra humaniora, som der var i Humaniora på universitetet er blot et eksempel. Også inden for andre fagretninger er der eksempler på uddannelser, der er vokset hastigt, og hvorfra dimittenderne i gennemsnit tjener mindre end personer med kortere uddannelser. Studieintensiteten er for lav Der undervises forbløffende lidt på mange videregående uddannelser. På en lang række universitetsuddannelser modtager de studerende under arbejdsløshed blandt akademikere og vækst i dimittender Gns. arbejdsløshed Vækst i dimittender Humaniora Naturvidenskab Ingeniører Samfundsvidenskab Pct Pct.

17 10 timers undervisning om ugen. Inklusive vejledning. Få undervisningstimer er ikke nødvendigvis et problem, hvis de studerende til gengæld bruger meget tid på hjemmeopgaver og selvstændige studier. Men undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. Få undervisningstimer er tegn på lav studieintensitet og studieintensitet betyder noget for, hvor meget studerende lærer, og for, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet. Produktivitetskommissionens analyse viser, at studerende, der har modtaget mere undervisning, har en betydeligt højere indkomst efter uddannelsen. Og indkomst og produktivitet hænger tæt sammen. Den lave studieintensitet gælder ikke kun universiteterne. Tag fx læreruddannelsen. I 2011 modtog de studerende her i gennemsnit 13 timers undervisning om ugen. De brugte omtrent 10 timer på at forberede sig. I alt 23 timer. Det er mindre end i udlandet. Det er også mindre end i 1980 erne, hvor de lærerstuderende modtog 25 timers undervisning om ugen og i tillæg hertil også skulle forberede sig hjemme. Det giver grund til bekymring. Vi risikerer, at lærerne ikke får de nødvendige kompetencer til at ruste næste generation af folkeskoleelever til en ungdomsuddannelse med et højt fagligt niveau. Og netop den næste generation er afgørende for produktiviteten i fremtiden. Matematik giver mere i lønposen Anne og Julie er søstre. De har begge gået i gymnasiet, hvor de begge har haft matematik og har opnået det samme karaktergennemsnit. Efter gymnasiet vælger Anne en universitetsuddannelse, hvor matematik er et adgangskrav, mens Julie vælger en universitetsuddannelse uden matematikkrav. Hvem kan se frem til den højeste indkomst? Produktivitetskommissionens analyse peger på, at Anne vil tjene kr. mere om året end Julie. Det svarer til ca kr. mere før skat hver måned. Det til trods for, at søstrene ellers er ens på så mange punkter. Hvis Julie heller ikke havde haft matematik i gymnasiet, så ville indtægtsforskellen have været endnu større. Det skyldes, at kandidater fra matematisk tunge uddannelser er efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi de har høj produktivitet. Unges studievalg har altså stor betydning både for dem selv og for samfundet.

18 Behov for gennemgribende reformer // Svaghederne i uddannelsessystemet er en væsentlig årsag til Danmarks produktivitetsproblem. Der er behov for gennemgribende reformer. Uddannelsespolitikken har længe været præget af mål om, at flere skal have en uddannelse. Det er på tide også at fokusere på, hvor meget elever og studerende lærer, og om de opnår kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Gevinsten ved at fokusere på de ting er større end nogensinde før. Forklaringen er, at flere og flere tager en videregående uddannelse. Om få år forventes det at være over 60 pct. af en ungdomsårgang. I 1990 var det 35 pct. Der er altså næsten dobbelt så mange som dengang, der i dag har gavn af videregående uddannelser med høj kvalitet. Tilskyndelser er altafgørende En hovedårsag til problemerne i uddannelsessystemet er efter Produktivitetskommissionens vurdering, at tilskyndelserne til at fokusere på kvalitet og anvendelighed er for svage. Det gælder både for uddannelsesinstitutionerne og for de studerende. Det er her, der skal sættes ind for at vende udviklingen. Uddannelsesinstitutionerne har omfattende selvbestemmelse. Særligt erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter kan i vid udstrækning selv vælge, hvilke uddannelser de udbyder, hvor mange studerende de vil optage, hvad det faglige indhold skal være osv. De valg påvirkes af tilskyndelser. Den væsentligste tilskyndelse er tilskud. Gennem det såkaldte taxametersystem får uddannelsesinstitutionerne et tilskud for hver studerende, der gennemfører. Kommer de studerende hurtigt gennem uddannelsen, er tilskuddet større. Målt på antallet af studerende har taxametersystemet været en succes, for det tilskynder institutionerne til at give så mange som muligt et eksamensbevis så hurtigt som muligt. Men som det er indrettet i dag, tilskynder taxametersystemet ikke til at levere høj kvalitet. Tværtimod. Taxametertilskuddet er det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej, og uanset om de uddanner sig til arbejdsløshed eller ej. Det ville være et mindre problem, hvis de studiesøgende efterspurgte uddannelser med høj beskæftigelse og løn. Men i Danmark har vi indrettet os, så andre hensyn end indkomst vejer tungt. Vi har fx verdens højeste studiestøtte (SU). Hvert år bruger staten 20 mia. kr. på SU eller omtrent tre gange så meget pr. studerende som i Sverige. I modsætning til de fleste lande uden for Norden har vi tilmed gratis uddannelser. Tilsammen betyder det, at studiesøgende ikke tilskyndes til at overveje, om den

19 uddannelse, de vælger, efterfølgende giver dem en høj indkomst og dermed også høj produktivitet. Hvis omkostningen ved at studere er lille her og nu, hvorfor så bekymre sig om en økonomisk gevinst langt ude i fremtiden? Studerende skal rustes med information Tilskyndelser virker bedst, hvis de er kombineret med klar information. Det nytter ikke at give studiesøgende stærkere tilskyndelser til at vælge uddannelser, der giver dem høj produktivitet på arbejdsmarkedet, hvis ikke de er velinformerede om, hvilke uddannelser det drejer sig om. Det er de ikke i dag. De fleste har nok en fornemmelse af, at ingeniører tjener mere end arkitekter, og at jurister tjener mere end historikere. Men de færreste har nok et klart bud på, hvor meget det drejer sig om. Og når unge har hundredevis af uddannelser at vælge imellem, er det ikke mærkeligt, hvis overblikket over beskæftigelsesmuligheder og undervisningskvalitet mangler. I det hele taget er der behov for mere viden om de resultater, der opnås på de enkelte uddannelser. Det gælder alle steder: Lige fra daginstitutioner til universiteter. Viden om resultater giver medarbejderne mulighed for at tage ved lære af andre, som måske løser opgaverne på en bedre måde. Borgerne får bedre mulighed for at vælge det bedste undervisnings- og uddannelsestilbud. Og politikerne får et bedre grundlag at træffe uddannelsespolitiske beslutninger på. Mere gennemsigtighed og mere fokus på målbare resultater er en vej til at hæve produktiviteten.

20 Innovationspolitik er andet og mere end tilskud // Det kræver en aktiv indsats og kompetente medarbejdere at omsætte nye idéer til praksis. Hvis fx en industrivirksomhed vil indføre robotteknologi for at hæve produktiviteten eller fremstille et nyt produkt, er der brug for ingeniører og faglærte med forståelse for automation. Derfor kan uddannelsespolitik også ses som innovationspolitik. Men uddannelse fører ikke i sig selv til mere innovation. Virksomheden skal investere tid, penge og ressourcer i at udvikle og markedsføre et nyt produkt. Det gør den kun, hvis produktets indtægter dækker omkostningerne ved at lancere det og lidt til. Ellers har virksomheden ingen tilskyndelse til at være innovativ. Behov for bedre rammevilkår Innovationen halter i Danmark, og det smitter af på produktiviteten. Danmark støtter innovation gennem omfattende tilskudsordninger. Vi ligger også højt i internationale sammenligninger, hvad angår størrelsen af de beløb, vi støtter forskning og udvikling med. Det er altså ikke manglende tilskud til den type aktiviteter, der er årsagen til den lave produktivitetsvækst. Men tilskudsordningerne kan indrettes bedre. Der findes fx et virvar af innovationsordninger, og der er brug for mere viden om, hvilke der virker, og hvilke der ikke gør. Manglende tilskyndelser og begrænsende rammevilkår er frem for alt grunden til, at danske virksomheder ikke er innovative nok. Produktivitetskommissionen har i den forbindelse tidligere anbefalet at rydde op i unødig regulering, øge internationalisering og skærpe konkurrencen. Den nye rapport analyserer betydningen af tre andre vigtige vilkår for innovation i Danmark. Det gælder adgang til finansiering: Hvordan sørger man for, at virksomheder med en god idé ikke må droppe den, fordi den ikke kan finde investorer? Det gælder også samarbejdet med universiteterne: Hvordan kan den nytænkning, der sker på universiteterne, bedst spredes til virksomhederne? Og det gælder erhvervsbeskatningen: Hvordan indretter vi skattesystemet, så virksomheder ikke fravælger innovation?

21 Tilskyndelse til at fravælge innovation Bjørn er en succesrig iværksætter, der netop har solgt sin virksomhed for et større millionbeløb. Han overvejer, om han skal opkøbe en eksisterende produktionsvirksomhed med et fast koncept, eller om han skal investere i en ung virksomhed, der forsøger at udvikle en ny teknologi. Han forventer, at de to investeringer vil give det samme afkast før skat. Hvilken mulighed skal han vælge? Udviklingen af ny teknologi gavner samfundet mest. Men for Bjørn vil det være mest fordelagtigt at investere i den eksisterende virksomhed. Det skyldes reglerne i den danske erhvervsbeskatning. Som udgangspunkt beskattes virksomheder af overskuddet, dvs. indtægten fra salg minus omkostninger til produktion. I den eksisterende virksomhed sker salget kort efter, at produktionen har fundet sted, og overskuddet svarer nogenlunde til forskellen mellem udgifter og indtægter i et givent år. Men fordi udvikling af ny teknologi tager tid, vil den unge teknologivirksomhed give underskud i flere år, før dens produkt er klar til salg. Når og hvis virksomheden endelig opnår en indtjening, ligger mange af dens omkostninger langt bagud i tiden. Men skattereglerne giver kun mulighed for at fratrække 60 procent af tidligere års underskud (over 7,5 mio. kr.) i skatten af årets indtægter. Denne regel og tidsforskydningen betyder, at Bjørn bliver beskattet hårdere af afkastet af sin investering i den innovative unge virksomhed end i den eksisterende produktionsvirksomhed. Så det kan bedst svare sig for Bjørn at vælge innovation fra.