Uddannelse og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og innovation"

Transkript

1 Uddannelse og innovation

2 Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har de bedste forudsætninger for at tænke nyt? Det er omdrejningspunktet for Produktivitetskommissionens fjerde analyserapport Uddannelse og innovation. Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på skole og uddannelse i forhold til vores indkomst. Alligevel går det skidt med at give elever og studerende de kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet. Det viser rapporten. Danske unges læse-, regne- og it-færdigheder er dårligere end i mange andre lande. Frafaldet fra erhvervsuddannelserne er dramatisk. Et rekordhøjt antal unge tager suppleringskurser efter gymnasiet for at kvalificere sig til at læse videre. På mange videregående uddannelser er studieintensiteten bekymrende lav. Og unge søger i stor og stigende grad ind på universitetsuddannelser, der gennem årtier har givet en lav løn og en høj risiko for arbejdsløshed. Danske virksomheder er tilsyneladende mindre innovative end vores nabolandes. Selvom virvaret af støtteordninger til innovation gør det svært at se, hvilke der reelt virker, og hvilke der ikke gør, er det formentlig ikke manglende tilskud, der er problemet. Det er rammevilkår og manglende tilskyndelser. Fx lægger en uhensigtsmæssig erhvervsbeskatning en dæmper på virksomhedernes lyst til at være innovative. Og problemerne i uddannelsessystemet betyder, at erhvervslivet ikke har tilstrækkelig adgang til de højtkvalificerede medarbejdere, som er nøglen til succesrig innovation. Nogle af hovedkonklusionerne fra rapporten kan læses i denne folder. Selve rapporten rummer Produktivitetskommissionens anbefalinger på uddannelses- og innovationsområdet 57 i alt.

3 Vi kan få mere ud af uddannelsessystemet // 124 mia. kr. Det er, hvad det offentlige brugte på uddannelse i Men vi får alt for lidt for pengene. 17 pct. af folkeskolens afgangselever bestod ikke eksamen i dansk eller matematik i Folkeskoleleverne klarer sig middelmådigt i internationale sammenligninger. Og en ny undersøgelse tyder på, at den også er gal længere oppe i uddannelsessystemet: De årige klarer sig dårligt inden for læsning, regning og it-færdigheder i forhold til en lang række andre lande. 28 år. Det er gennemsnitsalderen for dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse bl.a. fordi mange tager mere end én ungdomsuddannelse. Det er dyrt. De unges dobbeltuddannelser koster samfundet 1,4 mia. kr. om året plus tabte skatteindtægter. Frafaldet på erhvervsuddannelser er samtidig det største i OECD og der er mangel på praktikpladser. Erhvervsuddannelsernes vanskeligheder ser ud til at afskrække mange unge fra at gå den vej. I hvert fald søger flere og flere ind på gymnasiet. Også selvom de ikke er bogligt stærke, og selvom en praktisk orienteret erhvervsuddannelse ville være en oplagt vej at gå. Som en konsekvens af skærpede adgangskrav på universiteterne og af gymnasiereformen fra 2005 tager et stort og stigende antal studenter supplerende kurser i matematik og naturvidenskabelige fag efter gymnasiet. Ellers opfylder de ikke adgangskravene på de videregående uddannelser. Tidligere var der omkring kursister på de gymnasiale suppleringskurser. I dag er der

4 Vi uddanner forkert Der er stor forskel på arbejdsløsheden blandt dimittender fra forskellige uddannelser. Sådan har det været længe, og det er de samme grupper, der har høj arbejdsløshed i dag, som det var for 10, 20 og 30 år siden. Det mønster går igen i løn og indkomst. Uddannelsesgrupper med høj arbejdsløshed får mindre i løn end grupper, der sjældent er arbejdsløse. Og løn afspejler produktivitet i hvert fald i den private sektor. Virksomheder giver medarbejdere mere i løn, hvis de skaber stor værdi. Ellers risikerer virksomheden, at de søger job hos konkurrenten med tab af kompetencer og indtjening til følge. Derfor er det bekymrende, at de unge i stigende grad søger mod videregående uddannelser, hvorfra dimittenderne konsekvent er meget arbejdsløse og får en lav løn. Og at uddannelsesinstitutionerne opretter stadig flere pladser på disse uddannelser. Tilsammen betyder det, at de videregående uddannelser, der er vokset mest de sidste to årtier, også er de uddannelser, som udklækker de mindst produktive kandidater. DE ÅRIGES FÆRDIGHEDER testresultater Danmark oecd tyskland sverige holland finland Figuren viser det gennemsnitlige resultat af færdighedstests inden for læsning, matematik og it.

5 Et eksempel er de humanistiske universitetsuddannelser. Kandidaterne herfra har konsekvent højere arbejdsløshed, arbejder oftere som ufaglærte og får en lavere timeløn end andre universitetsuddannede. Og i øvrigt også end mange med kortere uddannelser. Alligevel er det den fagretning på universitetet, hvor antallet af dimittender er vokset mest de seneste 20 år. Nogle humanistiske kandidater klarer sig imidlertid udmærket på arbejdsmarkedet fx kandidater i engelsk og tysk. Andre klarer sig rigtig skidt. Det gælder fx kandidater fra kommunikation, kunsthistorie, litteraturhistorie, filmvidenskab og filosofi. Og et øget optag på netop de uddannelser er årsagen til, at der i dag er tre gange så mange, der dimitterer fra humaniora, som der var i Humaniora på universitetet er blot et eksempel. Også inden for andre fagretninger er der eksempler på uddannelser, der er vokset hastigt, og hvorfra dimittenderne i gennemsnit tjener mindre end personer med kortere uddannelser. Studieintensiteten er for lav Der undervises forbløffende lidt på mange videregående uddannelser. På en lang række universitetsuddannelser modtager de studerende under arbejdsløshed blandt akademikere og vækst i dimittender Gns. arbejdsløshed Vækst i dimittender Humaniora Naturvidenskab Ingeniører Samfundsvidenskab Pct Pct.

6 10 timers undervisning om ugen. Inklusive vejledning. Få undervisningstimer er ikke nødvendigvis et problem, hvis de studerende til gengæld bruger meget tid på hjemmeopgaver og selvstændige studier. Men undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. Få undervisningstimer er tegn på lav studieintensitet og studieintensitet betyder noget for, hvor meget studerende lærer, og for, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet. Produktivitetskommissionens analyse viser, at studerende, der har modtaget mere undervisning, har en betydeligt højere indkomst efter uddannelsen. Og indkomst og produktivitet hænger tæt sammen. Den lave studieintensitet gælder ikke kun universiteterne. Tag fx læreruddannelsen. I 2011 modtog de studerende her i gennemsnit 13 timers undervisning om ugen. De brugte omtrent 10 timer på at forberede sig. I alt 23 timer. Det er mindre end i udlandet. Det er også mindre end i 1980 erne, hvor de lærerstuderende modtog 25 timers undervisning om ugen og i tillæg hertil også skulle forberede sig hjemme. Det giver grund til bekymring. Vi risikerer, at lærerne ikke får de nødvendige kompetencer til at ruste næste generation af folkeskoleelever til en ungdomsuddannelse med et højt fagligt niveau. Og netop den næste generation er afgørende for produktiviteten i fremtiden. Matematik giver mere i lønposen Anne og Julie er søstre. De har begge gået i gymnasiet, hvor de begge har haft matematik og har opnået det samme karaktergennemsnit. Efter gymnasiet vælger Anne en universitetsuddannelse, hvor matematik er et adgangskrav, mens Julie vælger en universitetsuddannelse uden matematikkrav. Hvem kan se frem til den højeste indkomst? Produktivitetskommissionens analyse peger på, at Anne vil tjene kr. mere om året end Julie. Det svarer til ca kr. mere før skat hver måned. Det til trods for, at søstrene ellers er ens på så mange punkter. Hvis Julie heller ikke havde haft matematik i gymnasiet, så ville indtægtsforskellen have været endnu større. Det skyldes, at kandidater fra matematisk tunge uddannelser er efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi de har høj produktivitet. Unges studievalg har altså stor betydning både for dem selv og for samfundet.

7 Behov for gennemgribende reformer // Svaghederne i uddannelsessystemet er en væsentlig årsag til Danmarks produktivitetsproblem. Der er behov for gennemgribende reformer. Uddannelsespolitikken har længe været præget af mål om, at flere skal have en uddannelse. Det er på tide også at fokusere på, hvor meget elever og studerende lærer, og om de opnår kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Gevinsten ved at fokusere på de ting er større end nogensinde før. Forklaringen er, at flere og flere tager en videregående uddannelse. Om få år forventes det at være over 60 pct. af en ungdomsårgang. I 1990 var det 35 pct. Der er altså næsten dobbelt så mange som dengang, der i dag har gavn af videregående uddannelser med høj kvalitet. Tilskyndelser er altafgørende En hovedårsag til problemerne i uddannelsessystemet er efter Produktivitetskommissionens vurdering, at tilskyndelserne til at fokusere på kvalitet og anvendelighed er for svage. Det gælder både for uddannelsesinstitutionerne og for de studerende. Det er her, der skal sættes ind for at vende udviklingen. Uddannelsesinstitutionerne har omfattende selvbestemmelse. Særligt erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter kan i vid udstrækning selv vælge, hvilke uddannelser de udbyder, hvor mange studerende de vil optage, hvad det faglige indhold skal være osv. De valg påvirkes af tilskyndelser. Den væsentligste tilskyndelse er tilskud. Gennem det såkaldte taxametersystem får uddannelsesinstitutionerne et tilskud for hver studerende, der gennemfører. Kommer de studerende hurtigt gennem uddannelsen, er tilskuddet større. Målt på antallet af studerende har taxametersystemet været en succes, for det tilskynder institutionerne til at give så mange som muligt et eksamensbevis så hurtigt som muligt. Men som det er indrettet i dag, tilskynder taxametersystemet ikke til at levere høj kvalitet. Tværtimod. Taxametertilskuddet er det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej, og uanset om de uddanner sig til arbejdsløshed eller ej. Det ville være et mindre problem, hvis de studiesøgende efterspurgte uddannelser med høj beskæftigelse og løn. Men i Danmark har vi indrettet os, så andre hensyn end indkomst vejer tungt. Vi har fx verdens højeste studiestøtte (SU). Hvert år bruger staten 20 mia. kr. på SU eller omtrent tre gange så meget pr. studerende som i Sverige. I modsætning til de fleste lande uden for Norden har vi tilmed gratis uddannelser. Tilsammen betyder det, at studiesøgende ikke tilskyndes til at overveje, om den

8 uddannelse, de vælger, efterfølgende giver dem en høj indkomst og dermed også høj produktivitet. Hvis omkostningen ved at studere er lille her og nu, hvorfor så bekymre sig om en økonomisk gevinst langt ude i fremtiden? Studerende skal rustes med information Tilskyndelser virker bedst, hvis de er kombineret med klar information. Det nytter ikke at give studiesøgende stærkere tilskyndelser til at vælge uddannelser, der giver dem høj produktivitet på arbejdsmarkedet, hvis ikke de er velinformerede om, hvilke uddannelser det drejer sig om. Det er de ikke i dag. De fleste har nok en fornemmelse af, at ingeniører tjener mere end arkitekter, og at jurister tjener mere end historikere. Men de færreste har nok et klart bud på, hvor meget det drejer sig om. Og når unge har hundredevis af uddannelser at vælge imellem, er det ikke mærkeligt, hvis overblikket over beskæftigelsesmuligheder og undervisningskvalitet mangler. I det hele taget er der behov for mere viden om de resultater, der opnås på de enkelte uddannelser. Det gælder alle steder: Lige fra daginstitutioner til universiteter. Viden om resultater giver medarbejderne mulighed for at tage ved lære af andre, som måske løser opgaverne på en bedre måde. Borgerne får bedre mulighed for at vælge det bedste undervisnings- og uddannelsestilbud. Og politikerne får et bedre grundlag at træffe uddannelsespolitiske beslutninger på. Mere gennemsigtighed og mere fokus på målbare resultater er en vej til at hæve produktiviteten.

9 Innovationspolitik er andet og mere end tilskud // Det kræver en aktiv indsats og kompetente medarbejdere at omsætte nye idéer til praksis. Hvis fx en industrivirksomhed vil indføre robotteknologi for at hæve produktiviteten eller fremstille et nyt produkt, er der brug for ingeniører og faglærte med forståelse for automation. Derfor kan uddannelsespolitik også ses som innovationspolitik. Men uddannelse fører ikke i sig selv til mere innovation. Virksomheden skal investere tid, penge og ressourcer i at udvikle og markedsføre et nyt produkt. Det gør den kun, hvis produktets indtægter dækker omkostningerne ved at lancere det og lidt til. Ellers har virksomheden ingen tilskyndelse til at være innovativ. Behov for bedre rammevilkår Innovationen halter i Danmark, og det smitter af på produktiviteten. Danmark støtter innovation gennem omfattende tilskudsordninger. Vi ligger også højt i internationale sammenligninger, hvad angår størrelsen af de beløb, vi støtter forskning og udvikling med. Det er altså ikke manglende tilskud til den type aktiviteter, der er årsagen til den lave produktivitetsvækst. Men tilskudsordningerne kan indrettes bedre. Der findes fx et virvar af innovationsordninger, og der er brug for mere viden om, hvilke der virker, og hvilke der ikke gør. Manglende tilskyndelser og begrænsende rammevilkår er frem for alt grunden til, at danske virksomheder ikke er innovative nok. Produktivitetskommissionen har i den forbindelse tidligere anbefalet at rydde op i unødig regulering, øge internationalisering og skærpe konkurrencen. Den nye rapport analyserer betydningen af tre andre vigtige vilkår for innovation i Danmark. Det gælder adgang til finansiering: Hvordan sørger man for, at virksomheder med en god idé ikke må droppe den, fordi den ikke kan finde investorer? Det gælder også samarbejdet med universiteterne: Hvordan kan den nytænkning, der sker på universiteterne, bedst spredes til virksomhederne? Og det gælder erhvervsbeskatningen: Hvordan indretter vi skattesystemet, så virksomheder ikke fravælger innovation?

10 Tilskyndelse til at fravælge innovation Bjørn er en succesrig iværksætter, der netop har solgt sin virksomhed for et større millionbeløb. Han overvejer, om han skal opkøbe en eksisterende produktionsvirksomhed med et fast koncept, eller om han skal investere i en ung virksomhed, der forsøger at udvikle en ny teknologi. Han forventer, at de to investeringer vil give det samme afkast før skat. Hvilken mulighed skal han vælge? Udviklingen af ny teknologi gavner samfundet mest. Men for Bjørn vil det være mest fordelagtigt at investere i den eksisterende virksomhed. Det skyldes reglerne i den danske erhvervsbeskatning. Som udgangspunkt beskattes virksomheder af overskuddet, dvs. indtægten fra salg minus omkostninger til produktion. I den eksisterende virksomhed sker salget kort efter, at produktionen har fundet sted, og overskuddet svarer nogenlunde til forskellen mellem udgifter og indtægter i et givent år. Men fordi udvikling af ny teknologi tager tid, vil den unge teknologivirksomhed give underskud i flere år, før dens produkt er klar til salg. Når og hvis virksomheden endelig opnår en indtjening, ligger mange af dens omkostninger langt bagud i tiden. Men skattereglerne giver kun mulighed for at fratrække 60 procent af tidligere års underskud (over 7,5 mio. kr.) i skatten af årets indtægter. Denne regel og tidsforskydningen betyder, at Bjørn bliver beskattet hårdere af afkastet af sin investering i den innovative unge virksomhed end i den eksisterende produktionsvirksomhed. Så det kan bedst svare sig for Bjørn at vælge innovation fra.

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Opgaveformulering. Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se vedhæftede skriv om retningslinjer.

Opgaveformulering. Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se vedhæftede skriv om retningslinjer. Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgaveformulering Dimensionskursus i Tekst og Tegn E14 (hus 05.1 og 08.1) v/ Simon Borchmann og Hans Ulrik Rosengaard Opgavens omfang: 9600-14400

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd OVERBLIK OVER slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED Fra uddannelse til arbejde og vækst 1 Hvis Danmark skal fremtidssikres, skal vi ikke fokusere på afskaffelse af efterlønnen, men på hvordan vi skaffer uddannelse

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere