Fussingø Naturbørnehave

Transkript

1 Fussingø Naturbørnehave AFTALE NOVEMBER

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indgået mellem Fussingø Naturbørnehave og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Med afsæt i de to ovenstående politikker er der udvalgt tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Børn og matematikkens mange sprog Børn og kreative udtryksformer Børn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Børn og demokrati. 2

3 3. Præsentation af daginstitutionen I nedenstående fremgår centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Åbningstid Adresse Fussingø Naturbørnehave Børnehave mandag og torsdag tirsdag og onsdag fredag. Vasevej 3 A, Fussingø 8920 Randers NV Tlf Bente.Jensen@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Bente Jensen Suzanne Warpe Sørensen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 Pædagoger 165 Pædagogmedhjælpere 89 PGU/PAU Øvrigt personale 15,5 rengøring Børn Normering 1. januar 2010 Børn 0 til 3 år 0 Børn 3 til 6 år 69 I alt 69 Pædagogiske/ faglige profil Kernen i vores hverdag er et spændende udeliv i og med naturen året rundt. Vores pædagogiske overvejelser og mål går på at udøve naturpædagogik med indhold og dybde og bruge naturen til at LEGE LÆRE og VÆRE I. Vi er medlem af Grønne Spirer og er gennem de sidste 3 år tildelt det grønne spireflag, som er friluftsrådets belønning for børn og voksnes særlige indsats med naturaktiviteter. Vores beliggenhed tæt på skov, mark og sø giver de bedste muligheder for at trække hovedparten af vores aktiviteter, gøremål og oplevelser udendørs, og det udnytter vi i stort omfang. Ugen varierer mellem kortere spontane ture eller længere mere planlagte og målrettede togter eller projekter. 3

4 Turenes mål og indhold tilrettelægges naturligvis efter børnenes alder, interesser og behov. Samtidig har vi en rigtig dejlig børnehave med gode muligheder for aktiviteter indendørs. Dels i værkstederne, der er indrettet til snitteri, halmtumlerum, madpakkerum og naturværksted. Dels inde i børnehaven, hvor de tre børnegrupper har deres lokaler. Til børnehaven hører også en dejlig naturlegeplads med legeredskaber, sandkasse, legehuse m.v. Det er også her vores kaniner stortrives og bliver fodret og nusset om. Andre vigtige fokusområder/ temaer, der optager os: Arbejdet med udvalgte læreplanstemaer. Vi har hvert år fokus på to af de 6 læreplanstemaer. Alle pædagoger har taget uddannelse i ICDP og vi prioriterer den relations og ressourceorienterede pædagogik højt. Det betyder, at vi til stadighed arbejder på at styrke kvaliteten i vores samspil med børnene. Samarbejdet med dagplejerne i området. Vi har et tæt samarbejde med dagplejen, hvor 2 3 dagplejere og deres børn på skift besøger naturbørnehaven og deltager i formiddagens aktiviteter. Disse besøg er meget givende for alle parter, og de er med til at lette overgangen mellem dagpleje og børnehave. Samarbejdet med børnenes kommende skoler. Vi har et tæt samarbejde med især Bjerregrav skole, hvor der gennem flere år er blevet arbejdet med brobygningsprojekter, der er med til at udbygge kendskabet mellem daginstitution og skole og med til at give en god skolestart. Når vi har børn, der skal starte på andre skoler, samarbejdes der naturligvis også med disse i forbindelse med skolestart. Arbejde med TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling). Alle forældre tilbydes en TRAS, og vi arbejder målrettet med børnenes sproglige udvikling. Brugertilfredshedsundersøgelse for 2008 Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En høj score kan derfor sidestilles med en høj grad af tilfredshed. 4

5 Økonomi Tabel over indtægter og udgifter for Fussingø Naturbørnehave (i kr.): 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indtægter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, IT, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 5

6 4. Udviklingsmål for daginstitutionen Fælles udviklingsmål for Børnehaven Essenbækken, Børnehuset Mariendal, Fussingø Naturbørnehave, Børnehaven Kærnehuset, Havndal Børnehave og Rubjerg Børnehave. Udviklingsmål: Målet er, at børnene får erfaringer med demokratiske processer som en del af deres lærings- og dannelsesproces, så de oplever sig som en betydningsfuld og aktiv deltager. Formål: Danmark har underskrevet FN`s børnekonvention. Det medfører, at vi bl.a har forpligtet os på at give børnene ret til at få indflydelse på deres hverdag. Børnene har ret til at blive inddraget i relevante spørgsmål i deres liv, og at få indsigt i og få synliggjort hvilke beslutninger de har medindflydelse på og kan tage medansvar for. Arbejdet med børn og demokrati skal også sikre, at det enkelte barn naturligt inkluderes i forpligtende fællesskaber, så barnets selvværd styrkes. Baggrund: Vores samfund bygger på demokrati som livsform. Det indebærer bl.a. en grundlæggende fællesskabstanke og en vekselvirkning mellem frihed og ansvar. Via FNs børnekonvention har vi forpligtiget os på at give børnene ret til at få indflydelse på deres hverdag. Det betyder, at vi i barnets daginstitution skal have fokus på at inddrage børnene i det hverdagsliv, der udfolder sig. I Fussingø Naturbørnehave handler det meget om den dialog og de relationer, der udspiller sig mellem børnene og deres nære voksne. Vi snakker med børnene om det, der skal ske, det der opstår og de oplevelser og reaktioner, det fører med sig. Med afsæt i den ressource- og relationelle pædagogik har vi stor opmærksomhed på kvaliteten i samspillet, at justere os efter barnet og følge dets initiativer samt samtale med børnene om det, der optager dem. I forbindelse med udarbejdelse af børnemiljøvurderingen blev vores fokus rettet mod at arbejde bevidst med børneperspektivet. Vi voksne stiller mere skarpt på barnets stemme og søger at se, høre, forstå og anerkende barnet. Via børneinterviews fik vi en større viden om, hvordan børnene opfatter/oplever deres hverdag i børnehaven. Samtidig er vi optagede af fællesskabet i børnehaven herunder sociale spilleregler. Det der bl.a. handler om at kunne få medindflydelse/medbestemmelse (demokrati) og også agere i et fællesskab, hvor retten til at blive hørt også gælder alle de øvrige i børnegruppen. Vores baggrund for at lave aftalemål om temaet børn og demokrati handler om at blive klogere på, hvorfor og hvordan vi kan styrke og udvikle børns muligheder for at have reel medindflydelse på hverdagen i Fussingø Naturbørnehave, samt have fokus på fællesskabet og vekselvirkningen mellem medindflydelse og medansvar. At kigge nysgerrigt på egen praksis og finde initiativer, der kan fremme børnenes oplevelse af at være aktive medskabere af livet i deres børnehave. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes fælles initiativer i forhold til det fælles udviklingsmål. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. For at sikre at det enkelte barn ses, høres og forstås eksperimenterer institutionen med forskellige former for samlingens form og indhold, f.eks. større/mindre grupper, samling i for- 6

7 skellige aldersgrupper, dreng/pige, temagrupper med mere, herunder overvejer institutionen også, hvorvidt samlingen fortsat skal være en del af hverdagen i institutionen Institutionen bliver bevidst om, hvilken indflydelse voksenrollen har, for at børnene får indflydelse, får medansvar og får forståelse af demokratiet Institutionen understøtter initiativer, hvor barnet kan byde sig til og bidrage positivt til fællesskabet med de andre børn Institutionen gør sig erfaringer med børns legefællesskaber. Hvordan bliver legen til? En demokratisk proces (en gruppe børn beslutter i fællesskab hvad der skal leges) eller en diktatorisk proces (et barn udstikker retningslinjerne for legen)? Institutionen afdækker, hvordan forældrene kan være aktive medspillere i at give børn erfaringer med demokratiske processer Institutionen synliggør forskellige demokratiske kontekster i børnenes hverdag, og børnene gør sig erfaringer med at være i forskellige demokratiske sammenhænge. Succeskriterier I nedenstående beskrives de fælles succeskriterier i forhold til det fælles udviklingsmål og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. At institutionen kan anvende forskellige modeller for samtale- og konflikthåndtering i forholdet mellem barn-barn og voksen-barn, så barnet oplever reel medindflydelse i hverdagen At institutionen tilpasser samlingerne til de forskellige børnegrupper, og at institutionen bliver bedre til at udnytte de forskellige former for samling for at sikre børnenes mulighed for tilegnelse af demokratiske metoder At personalet anvender ICDPs samspilstemaer i praksis i samspillet med børnene At børnene bliver bedre til at invitere hinanden ind i fællesskabet, og der skabes andre legerelationer mellem børnene At forældrene inddrages som aktive medspillere i at give børnene erfaringer med demokratiske processer, herunder at Børn og demokrati er tema på et af de forældremøder, der afholdes i institutionen i aftaleperioden At institutionen i mødet med forældrene sætter fokus på barnets og forældrenes deltagelse i fællesskabet i institutionen At barnet oplevet og får forståelse for, i hvilke sammenhænge det kan øve indflydelse og medbestemmelse på barnets hverdag, og hvornår barnet ikke kan øve indflydelse og medbestemmelse At barnet oplever, at det har indflydelse på beslutninger og begivenheder indenfor en horisont, der er overskuelig for barnet, og som barnet kan forholde sig til. 7

8 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indeværende aftale medio Herefter mødes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik på erfaringsudveksling og videndeling. På baggrund af ovenstående udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i børn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indgå i daginstitutionens aftale for Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmål. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsmål. Tidshorisont for daginstitutionens 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/December 2010 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne træder i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen for I nedenstående præsenteres Fussingø Naturbørnehaves resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Ressource- og relationsorienteret pædagogik. Fælles udviklingsmål for Tirsdalens Børnehave, Vuggestuen Viborgvej, Vuggestuen Minimax, Lions Børne-have, Kærnehuset, Himmeldalen, Havndal Børnehave, Fussingø Naturbørnehave og Børnehaven Glentevej. Målet er at styrke den ressource- og relationsorienterede pædagogik gennem øget fokus på den gode relation, da denne er en forudsætning for al udvikling hos børnene. Initiativer Gruppen har i deres aftaler arbejdet med nedenstående fem fællesinitiativer, der har dannet rammen for udviklingsarbejdet i aftaleperioden. Arbejdet med at styrke den ressource- og relationsorienterede pædagogik har i høj grad været sammenkoblet med at styrke medarbejdernes viden om området. Derfor har alle institutionerne haft fokus på videreuddannelse i form ICDP-kurser til alle eller store dele af medarbejderne. Erfaringerne har generelt være gode, og de fleste medarbejdere har oplevet det som en spændende og ny udfordring. Det samme gælder de øvrige fire initiativer, der på hver deres måde har tilført arbejdet med børnene nye vinkler og strukturer. Sociogrammerne har eksempelvis givet et klare billede af det enkelt barns venskaber og synliggjort eventuelle behov for individuelle eller generelle indsatser. I flere af institutionerne har aftalernes fokus på sociale relationer blandt andet givet anledning til bevidst at arbejde med mobning og venskaber. Arbejdet med videooptagelser har i flere af institutionerne givet anledning til mindre vanskeligheder dels i forhold til at få synliggjort behovet for at filme børnene over for eksempelvis forældrene og dels når filmen har skullet bruges til kursusaktiviteter uden for huset. Udover de fem fælles initiativer er der blevet arbejdet med fotodagbøger, hvor forældrene via en skærm i institutionen har kunnet følge med i børnenes hverdag. Der er blevet lavet børnemiljøvurderinger og afholdt børnemøder, hvor de voksne har snakket med børnene om venskaber, og hvad man gør, hvis man bliver uvenner mv.. Andre har sat fokus på en synliggørelse af de værdier, som skal kendetegne relationerne mellem børnene i de pågældende institutioner. De fem fælles initiativer: Fortsat uddannelse af det pædagogiske personale indenfor den relations- og ressourceorienteret pædagogik (herunder ICDP). Målet med uddannelsen er bl.a. at give medarbejderne en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations- og ressourceorienterede pædagogiske arbejde samt at give medarbejderne en udvidet kompetence med hensyn til at iagttage, beskrive og analysere samspil. Uddannelsen tilstræber ligeledes, at medarbejderne opnår en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til deres samspil med børn, forældre og kolleger. Egen kontaktperson Hvert barn er tilknyttet sin egen kontaktperson i institutionen. Dette for at sikre, at det enkelte barn har mindst en betydningsfuld voksen i personalegruppen. Kontaktpersonen kan eksempelvis benytte sig af fortrolige samtaler med det enkelte barn, oplevelser i mindre venskabsgrupper med andre børn og praksisfortællinger om de gode fælles oplevelser. Brug af videooptagelser 9

10 Brugen af videooptagelser skal anvendes til at analysere på og reflektere over den pædagogiske praksis. Målet er at lære af de gode og anerkendende elementer i de voksnes samspil med barnet og i barnets samspil med andre børn i institutionen, således at de voksnes og dermed barnets relationskompetencer styrkes. Anvendelse af sociogrammer eller lignende relationsskemaer Afdækning af barn-barn relationer gennem brugen af sociogrammer eller lignende relationsskemaer med henblik på at iværksætte handlingsplaner, der kan støtte barnet i at knytte bånd og venskaber til andre børn. Sociogrammet kan endvidere afdække det enkelte barns tilknytning til egen kontaktperson og til andre voksne. Fokus på de gode historier Institutionerne ønsker at sætte fokus på de gode historier/praksisfortællinger om kontakt og tilknytning. Praksisfortællinger (narrativer) er en arbejdsmetode til at skærpe fokus på den gode historie. En god historie breder sig som ringe i vandet og bliver til flere. Dermed fast-holdes og styrkes et anerkendende og ressourceorienteret syn på det enkelte barn og dets familie. Praksisfortælling kan bruges på personalemøder og i andre samarbejdssammenhænge, blandt børnene og til forældrene. Initiativernes betydning for børnenes læring Det målrettede arbejde med relationerne mellem pædagogerne og det enkelte barn (kontaktperson), har gjort ellers utrygge børn til mere trygge, glade og udadvendte børn. Børnene er eksempelvis blevet bedre til at hjælpe hinanden i f.eks. garderoben. Større bevidsthed om det enkelte barns relationer har givet mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, der i størst mulige omfang bygger på individuelle behov. Dette har eksempelvis muliggjort at tilrettelægge aktiviteter, hvor børn med særlige behov også kan være med. Tværgående samarbejde internt i institutionerne har skabt nye relationer mellem børn fra forskellige stuer. En skarpere struktur på relationsarbejdet har betydet, at opdelingen af børnene i grupper dels kan ske tidligere og dels i højere grad kan ske ud fra eksisterende relationer. Langt de fleste af børnene har mindst to venner og alle har mindst én. Arbejdet har endvidere betydet, at alle børn enten er med i eller på vej til at være en del af et eller flere fællesskaber. Vigtigheden af at have en ven og et mobbefrit miljø er blevet synligt for de ældre børn. Den indsamlede viden bliver ofte delt med forældrene, der så kan bruge det i forhold til eksempelvis etablering af legeaftaler i fritiden. 10