Tværgående forslag Nr. Overskrift Side Indfrielse af leasinggæld på biler og IT udstyr Effektiviseringer af dagsordensproduktion 5

Transkript

1 Tværgående forslag Nr. Overskrift Side Indfrielse af leasinggæld på biler og IT udstyr Effektiviseringer af dagsordensproduktion Effektiviseringer på indkøbsområdet Tværgående borgerforløb Rammebesparelse på 0,24 pct Optimering af indtægter via gennemgang af statsrefusioner 18

2 Budget Prioriteringsforslag Nr Overskrift: Indfrielse af leasinggæld på biler og IT udstyr Udvalg: Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget Forslagsstiller: Administrationen Dok. Id.: Center: Driftsbyen og Økonomi- og Digitaliseringscenteret Ændringen vedrører: Udgiftstype Effektivisering - Investering vedr. effektivisering Merindtægt Finansiering Serviceudgifter X X Beløb i kr priser Nuværende budget Budgetændring drift Effektivisering (service) Investering (drift) Merindtægt Finansiering Samlet ændring (Netto) Personalekonsekvenser Berørte antal medarbejdere Ændring i antal årsværk Resumé Under forudsætning af et ekstraordinært afdrag, der indfrier den nuværende leasing gæld på Driftsbyens biler samt ændring af princip fra leasing til fremover at købe kontant, kan den løbende driftsudgift til investeringer i biler reduceres med -0,2 mio. kr. årligt. Under samme forudsætninger kan den løbende driftsudgift til geninvesteringer i it-hardware reduceres med 1,0 mio. kr. årligt. 2. Status Der findes to former for leasing: Finansiel leasing Operationel leasing Den væsentligste forskel på disse to leasingformer er, at kommunen ved finansiel leasing har pligt til at overtage den eller de leasede genstande ved leasingaftalens udløb. Lasingselskabet køber og ejer udstyret, og kommunen har i leasingaftalens løbetid kun en brugsret til den eller de leasede genstande. Al risiko for genstandendes værdi ved leasingaftalens udløb, og alle omkostninger ved bortskaffelse/salg påhviler kommunen. 2 of 20

3 Ved operationel leasing betales populært sagt en leje, der afspejler forskellen mellem købspris og leasingselskabets forventning til genstandens værdi ved aftalens udløb, pålagt et risikotillæg samt tillæg for almindelig vedligehold. Kommunens pligt og omkostning består i, at tilbagelevere genstanden i aftalt stand ved aftalens udløb. Grundet IT udstyrs korte teknologiske levetid, og Driftsbyens materiels anvendelse, kan dette som udgangspunkt ikke leases som operationelt leasing. Driftsbyens biler og IT udstyr har derfor hidtil været finansieret via finansiel leasing. Omvendt finansieres kommunens biler i øvrigt (herunder hjemmeplejens biler) ved operationel leasing. Driftsbyens biler Driftsbyen indkøber/anskaffer i dag biler, lastbiler mv. gennem finansiel leasing. De fleste anskaffelser bliver afdraget med leasingydelser over en 8-årig periode. Den aktuelle indfrielsessum på eksisterende leasingaftaler er opgjort til 8,85 mio. kr. pr inkl. indfrielsestillæg på 0,269 mio. kr. IT udstyr I 1998 etablerede kommunen et IT netværk, med tilhørende computere, printere mv. Etableringen blev finansieret via en leasingaftale hos Kommuneleasing. Leasingaftalen (herefter benævnt hovedaftalen) afdrages ved en årlig betaling. For at sikre, at IT udstyret er opdateret, har Økonomi- og Digitaliseringscenteret i en lang årrække finansieret denne opgradering via en teknologisikringsaftale. Teknologisikringsaftalen er en aftale mellem kommunen og leasingselskabet om, at der kan indkøbes IT udstyr for en nærmere aftalt sum. Aftalen er 1 årig, og ultimo året opgøres forbruget på teknologisikringsaftalen, og forbruget overføres til hovedaftalen. Året efter indgås ny teknologisikringsaftale. Der afdrages således på indkøbet via indbetalinger på hovedaftalen. Hovedaftalens udløb forlænges som konsekvens pr. 1/1 med ét år. Den aktuelle indfrielsessum på hovedaftalen er opgjort til 15,3 mio. kr. pr Ændringsforslag Den nuværende leasing gæld på driftsbyens biler og it udstyr bliver indfriet. Det medfører en årlig reduktion i driftsudgifterne til biler og it-hardware på henholdsvis 0,2 mio. kr. (renteudgifter) og -1,0 mio. kr. (afdrag op initial-investering). Samtidig ændres princippet for indkøb fra leasing til fremover at købe kontant. Driftsbyen I forhold til Driftsbyens indkøb af materiel, er der behov for udskiftning af materiel allerede i Udskiftning af materiel sker i klumper bl.a. ud fra en vurdering af materiellets stand. Det betyder, at der løbende vil være behov for indkøb, som ikke fordeler sig jævnt hen over årene. Hidtil har Driftsbyen haft et budget på 2,5 mio. kr. til at betale leasingafdrag og restgælden har været forholdsvis stabil. Idet der fremover købes kontant, udgør besparelsen kun renteog administrationsudgiften til leasingselskabet. Derfor er besparelsen ved indfrielse af Driftsbyens leasingaftaler kun 0,2 mio. kr. Det årlige gennemsnitlige indkøb under leasingaftalen har været på 2,3 mio. kr. IT udstyr På IT udstyr gælder modsat, at den løbende udgift i et vist omfang har dækket en løbende afbetaling på den initiale investering fra 1998 og senere udvidelser og modernisering af både netværk og maskinpark. Derfor kan der opnås en større årlig besparelse ved indfrielse af leasingaftalen på IT udstyr end der kan opnås på Driftsbyens materiel. Forslaget giver ingen ændringer af serviceniveauet. 3 of 20

4 4. Investeringsbehov Der er behov for at indfri de eksisterende leasingaftaler. Den aktuelle indfrielsessum på eksisterende leasingaftaler for Driftsbyens biler er opgjort til 8,85 mio. kr. pr inkl. indfrielsestillæg på 0,269 mio. kr. Den aktuelle indfrielsessum på eksisterende leasingaftale på IT udstyr er opgjort til 15,3 mio. kr. pr Der er intet indfrielsestillæg på IT udstyret. Det samlede investeringsbehov er således 24,15 mio. kr. 5. Konsekvenser ved forslaget Konsekvenser for borgeren Ingen Konsekvenser for personalet Ingen Konsekvenser for organisationen Ingen 6. Tidshorisont Forslaget kan gennemføres med fuld virkning fra Det er muligt, at gennemføre de ekstraordinære afdrag i Sammenhæng til andre bidrag Der er ingen sammenhæng med andre bidrag. 8. Relevante dokumenter Der er ingen relevante dokumenter. 9. Teknisk- administrative oplysninger Udmøntningsområde Driftsbyens biler Politikområde Center Funktion 3. niveau Kontonummer (leasingkonto) Kontonummer (finansiering) IT udstyr Politikområde Center Funktion 3. niveau Kontonummer (leasingkonto) Kontonummer (finansiering) Nr./Navn 330 Trafik og grønne områder Driftsbyen 01 Fælles formål Borgerservice og administration Økonomi- og Digitaliseringscenteret 52 Fælles IT og telefoni Beløb 2017 Beløb 2018 Beløb 2019 Beløb of 20

5 Budget Prioriteringsforslag Nr Overskrift: Effektivisering af dagsordensproduktion Udvalg: Økonomiudvalget Forslagsstiller: Administrationen Dok. Id. : 88338/16 Center: Byrådscentret Ændringen vedrører: Udgiftstype: Effektivisering - Investering vedr. effektivisering Merindtægt Serviceudgifter X Beløb i kr priser Nuværende budget Budgetændring drift Effektivisering Investering (drift) Merindtægt Samlet ændring (Netto) Personalekonsekvenser Berørte antal medarbejdere Ændring i antal årsværk -0,5-0,5-0,5-0,5 1. Resumé Processen fra en mødesag bestilles, til den er klar til distribution, optimeres. 2. Status Ved en LEAN proces i 2012 blev det vurderet, at der vil kunne frigives arbejdstimer under forudsætning af, at organisationen ændrede sin tilgang til arbejdet med sagerne Der blev på daværende tidspunkt ikke konkret arbejdet videre med, hvordan de enkelte centre kunne efterleve forslagene til adfærdsændring, når det gjaldt produktionen af mødesager. 3. Ændringsforslag Arbejdstilrettelæggelsen på området optimeres og dette evt. kan ske i sammenhæng med arbejdet med det igangværende tværgående projekt omkring opgavefællesskaber under arbejdet med Nye Rammer, Ny Administration. Hvis der spares 10 pct. arbejdstid pr. politisk mødesag vurderes det, at der frigives arbejdstimer (med udgangspunkt i en gennemsnitsløn) svarende til kr. årligt. Med dette forslag lægges der op til, at den besparelse, som opnås ved at indføre adfærdsændringen kun udmønte de 50 pct., mens de resterende 50 pct. gives til bedre kvalitet og borgerservice. 5 of 20

6 Det foreslås, at reduktionen fordeles forholdsmæssigt ud på alle fagcentre i forhold til, hvor antallet af større mødesager, der gennemsnitligt produceres i centret. 4. Investeringsbehov Forslaget indebærer ingen investeringer. 5. Konsekvenser ved forslaget Konsekvenser for borgeren Omfanget af ressourcer til brug for kerneydelsen vil stige. Konsekvenser for personalet Der vil på tværs af den administrative organisation skulle effektiviseres svarende til ca. 0,5 årsværk. Effektiviseringen vil dog være fordelt over alle de administrative enheder, og vil derfor næppe føre til egentlig afskedigelser eller væsentlige ændringer i ansættelsesvilkår (reduktion af arbejdstid) blandt de enkelte medarbejdere. Konsekvenser for organisationen Ingen bemærkninger. 6. Tidshorisont Det forventes, at forslaget vil kunne få fuld effekt fra årets start, idet beløbet på den enkelte arbejdsplads er så lavt, at det vil kunne implementeres i lønbudgettet uden at det bliver nødvendigt at afskedige, men i stedet kan afvente naturlig afgang. 7. Sammenhæng til andre bidrag: Ingen sammenhæng til andre forslag 8. Relevante dokumenter Ingen relevante dokumenter 9. Teknisk- administrative oplysninger Udmøntningsområde Politikområde Center Nr./Navn 2.20 Økonomiudvalget Tværgående Beløb 2017 Beløb Funktion 3. niveau Kontonr. Flere 6 of 20

7 Budget Prioriteringsforslag Nr Overskrift: Effektiviseringer på indkøbsområdet Udvalg: ØU udmøntes tværgående Forslagsstiller: Administrationen Dok. Id. : Center: Direktionen Ændringen vedrører: Udgiftstype Effektivisering - Investering vedr. effektivisering Merindtægt Service X Beløb i kr priser Nuværende budget Budgetændring drift Effektivisering Investering (drift) Merindtægt Samlet ændring (Netto) Personalekonsekvenser Berørte antal medarbejdere Ændring i antal årsværk Resumé På baggrund af analyse udarbejdet af konsulentfirmaet A2 vurderes der at være et yderligere potentiale for indkøbsbesparelser via flere udbud og øget aftaleloyalitet. 2. Status Høje-Taastrup Kommune har gennem flere år arbejdet med realisering af effektiviseringer på indkøb. Senest har et eksternt konsulentbureau analyseret kommunens indkøb og anbefaler på denne baggrund, at der kan indhentes yderligere effektiviseringsgevinster via Yderligere aftaler på udvalgte områder Yderligere arbejde med compliance (aftaleloyalitet). Compliance-begrebet dækker over, at det er vigtigt organisatorisk at sikre, at de aftaler, som kommunen indgår, også reelt anvendes. Dvs. de decentrale indkøbere skal kende og benytte aftalerne, så kommunen i praksis opnår de lavest mulige priser. Det forudsætter både, at der købes hos de rette leverandører, men også mere specifikt, at der købes de varer på varelisten, som er omfattet af kommunens aftale. I forlængelse af A2 s analyse er der udarbejdet et arbejdsnotat, som både indeholder A2 s nye forslag til yderligere aftaledækning og de elementer som udbudsenheden fortløbende arbejder 7 of 20

8 med. Notatet er således en arbejdsplan frem til ultimo Planen forventes at realisere et provenu på 2,7 mio. kr. i 2017 stigende til 5,1 mio. kr. i Den egentlige effekt af arbejdet vil være større, men der er i beregningen taget højde for, at udbudsgevinster generelt effektueres med 80 procent. 20 procent af effekten forbliver i organisationen. Endvidere er investeringer i it-understøttelse fratrukket effektiviseringsbeløbet. 3. Ændringsforslag På baggrund af analyse udført af A2 anslås en mulig yderligere effektivisering på 2,7 mio. kr. i 2017 stigende til 5,1 mio. kr. fra Investeringsbehov Forslaget indebærer investering i et analysesystem, som er indregnet i ovenstående effektiviseringsgevinst. It-analysesystemet vurderes at være en forudsætning for at opnå compliancegevinster i det tempo og den størrelse som anført. Der forventes, at indkøbet af analysesystem koordineres med de øvrige VIF kommuner (Vestegnens IndkøbsFællesskab), således at benchmark på tværs af VIF bliver muligt. 5. Konsekvenser ved forslaget Konsekvenser for borgeren Forslaget indebærer i udgangspunktet ingen konsekvenser for borgeren. Såfremt det ikke lykkedes, at realisere effektiviseringen, vil det kunne få betydning for aktivitetsniveauet. Konsekvenser for personalet Fokus på øget aftaleloyalitet opnås via fokus på arbejdsgange. Herudover er der ingen konsekvenser for personalet. Konsekvenser for organisationen Ingen 6. Tidshorisont Der er udarbejdet en handlingsplan som angiver, hvornår de forskellige udbud skal igangsættes med henblik på at opnå effektiviseringen. Arbejdet med at forøge aftaleloyaliteten igangsættes i efteråret Sammenhæng til andre bidrag: Nærværende forslag vedrører indkøb af varer og tjenesteydelser. 8. Relevante dokumenter Arbejdsdokument: Teknisk- administrative oplysninger Ændringsforslaget foreslås placeret under en ØU pulje og udmøntet løbende i budgetopfølgningerne. Udmøntnings område 220 Nr./Navn Beløb 2017 Beløb 2018 Beløb 2019 Beløb of 20

9 Budget Prioriteringsforslag Nr Overskrift: Tværgående borgerforløb Økonomiudvalget, Socialudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget, Udvalg: Institutionsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget Forslagsstiller: Administrationen Dok. Id. : Center: Økonomi- og Digitaliseringscenteret Ændringen vedrører: Udgiftstype Serviceudgifter, Overførselsudgifter Effektivisering X - Investering vedr. effektivisering X Merindtægt Beløb i kr priser Nuværende budget Budgetændring drift Effektivisering, service Effektivisering, overførsler Investering (drift) 800 Merindtægt Samlet ændring (Netto) Personalekonsekvenser Berørte antal medarbejdere Ændring i antal årsværk 1. Resumé Der udvikles nye tilgange i forhold til komplekse borgerforløb. (effektivisering opnås på SHC, SOUC, BURC, BAC og FKC/ISC) 2. Status Høje-Taastrup Kommune har bedt konsulentfirmaet Implement udarbejde en økonomisk analyse af dyre og komplekse borgerforløb, med fokus på hvordan borgernes og familiernes indsatser og ydelser fordeler sig på tværs af den kommunale organisation. Analysen viser, at 3 pct. af borgerne i Høje-Taastrup Kommune trækker 51 pct. af udgifterne til velfærdsområdet. Det vil sige på områderne for ældre, børn, voksne og arbejdsmarked. Det er kortlagt, at Høje-Taastrup Kommune har borgere og familier, der kan kategoriseres som komplekse. Det vil sige, at borgerens / familiens indsatser koster mere end kr. årligt og de modtager mindst 3 indsatser eller indsatser fra mindst 2 fagområder. Analysen lægger desuden vægt på, at der er et større økonomisk og fagligt potentiale i at udvikle nogle bedre koordinerede forløb og indsatser til visse grupper borgere og familier. Det skal i den forbindelse understreges, at de kommunale indsatser er gode for langt størstedelen 9 of 20

10 af de borgere og familier, der modtager dem. Men der er en gruppe af komplekse borgere og familier, der har brug for noget andet. 3. Ændringsforslag Der igangsættes et arbejde hvor der udvikles nye arbejdsgange og indsatser for visse grupper borgere og familier. Det vurderes, at dette arbejde kan medføre en samlet effektivisering for Høje-Taastrup Kommune på 2,0 mio. kr. i 2017 stigende til 5,0 mio. kr. i Der er i dette arbejde særlig opmærksomhed på følgende typer borgere og familier: Borgere der modtager 85 (støtte- og kontaktperson) og hjemmehjælp Borgere der modtager 85 og mentor Borgere mellem 16 og 20 år der modtager ydelser fra det specialiserede børneområde (BURC) og enten ældre- og sundhedsområdet området (SUOC) eller det voksenspecialiserede område (SHC) Børnefamilier der modtager sociale foranstaltninger og overførsel Børnefamilier hvor mindst én forælder modtager førtidspension Familier med specialundervisning og ydelser fra borger- og arbejdsmarkedsområdet (BAC) 4. Investeringsbehov Der skal investeres 0,8 mio. kr. i 2017 til udvikling og implementering af nye typer af indsatser og organisering af opgaveløsningen for de ovenfor nævnte typer borgere og familier. Dermed vil effekten på serviceudgifterne i 2017 blive på 0 kr. 5. Konsekvenser ved forslaget Konsekvenser for borgeren Formålet med projektet er at skabe færre, men bedre, kontakter og indsatser for visse borgere eller familier. Nogle borgere og familier oplever, at kontakten med kommunen har mange ansigter og ikke er koordineret og afstemt med borgerens og familiens konkrete behov. En bedre koordineret tværgående indsats i forhold til visse borgere og familier forventes at styrke kommunens samlede indsats. Konsekvenser for personalet Komplekse borgere og familier har mange kontakter til den kommunale organisation. I den sammenhæng oplever personalet også, at indsatsen ikke altid er godt koordineret. F.eks. skal jobcenteret bidrage til at en borger kommer i job, men hvis borgeren har et barn med særlige behov, der kræver stor opmærksomhed fra forældrene, så kan familieområdets og jobcenterets indsatser spænde ben for, at der samlet set skabes en god løsning for familien. Personalet skal opleve, at den kommunale organisation bliver bedre til at skabe gode løsninger for komplekse borgere og familier. Konsekvenser for organisationen Skal Høje-Taastrup Kommune skabe nogle bedre løsninger for komplekse borgere og familier, så kræver det en anden form for organisering. Der kan på nuværende tidspunkt ikke peges på hvilke type, men der er behov for en mere fleksibel organisering på tværs af områder og lovgivning. 6. Tidshorisont Der forventes igangsat et analyse- og designarbejde i 2. halvår af 2016, som med en innovativ tilgang skal udarbejde nye arbejdsgange- og samarbejdsformer omkring komplekse borgere og familier. Der skal i projektet løbende ske en revurdering af gevinstpotentialet ved tværgående borgerforløb. Det skal ses i lyset af, at Implement i deres analyse, angiver et betydeligt højere bud på gevinstpotentialet. Implement angiver i deres analyse et gevinstpotentiale på 23,5 mio. kr. på målgrupperne nævnt under pkt of 20

11 7. Sammenhæng til andre bidrag: Der er ingen direkte sammenhæng til andre bidrag. 8. Relevante dokumenter Implements analyse (Acadre-dok /16). 9. Teknisk- administrative oplysninger Der forventes i første omgang lagt en pulje under direktionen, der består af 2/5 serviceudgifter og 3/5 overførsler. I takt med at analyse- og designarbejdet i 2. halvår færdiggøres, så udmøntes de nye arbejdsgange og samarbejdsformer i konkrete effektiviseringer på de enkelte fagområder. Udmøntningsområde Politikområde Center Funktion 3. niveau Kontonummer (investering) Kontonummer (effektivisering serviceudgifter) Kontonummer (effektivisering overførselsudgifter) Nr./Navn Flere SHC, SOUC, BURC, BAC og FKC/ISC) Flere BYC Direktionen Direktionen Beløb 2017 Beløb Beløb 2019 Beløb of 20

12 Budget Prioriteringsforslag Nr Overskrift: Rammebesparelse på 0,24 pct. Udvalg: Alle Forslagsstiller: Administrationen Dok. Id. : Center: Direktionen Ændringen vedrører: Udgiftstype Effektivisering - Investering vedr. effektivisering Merindtægt Alle X Beløb i kr priser Nuværende budget (serviceudgifter) Budgetændring drift Effektivisering Investering (drift) Mindreindtægter Merindtægter Samlet ændring (Netto) Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere (årsværk)???? 1. Resumé Der gennemføres en rammebesparelse på 0,24 pct. af kommunens serviceudgifter. Kontraktbelagte områder mv. er i et vist omfang undtaget. Forslaget giver mulighed for at lave en generel besparelse uden politisk at pege på konkrete forslag og er således et alternativ til de øvrige prioriteringsforslag. 2. Status Budget 2017 omfatter et vedtaget budget fra budgetvedtagelsen vedrørende budget samt tekniske korrektioner, som afspejler udviklingen siden budgetvedtagelsen. Tekniske korrektioner omfatter blandt andet KL s udmeldte pris- og lønforudsætninger og demografireguleringer. 3. Ændringsforslag Der gennemføres en rammebesparelse på 0,24 pct. af de samlede serviceudgifter. En reduktion i serviceudgifterne medfører, at udgifterne til områder med brugerfinansiering sænkes, og taksterne derved også sænkes. Man kan sige, at noget af besparelsen kommer borgerne direkte til gode. Fx reduceres taksterne på dagpasningsområdet, når udgifterne til området reduceres. En rammebesparelse på 0,24 pct. giver en netto besparelse på -6,0 mio. kr. Brutto er der tale om en besparelse på -7,2 mio. kr. og reducerede indtægter på 1,2 mio. kr. 12 of 20

13 Kontraktbelagte områder mv. er i et vist omfang undtaget. Bilag 1 indeholder en liste over områder, der er undtaget. Forslaget udgør en generel besparelse, hvor der ikke politisk peges på konkrete forslag. Institutioner og afdelinger kan herefter selv disponere, hvor besparelsen skal foretages. Forslaget kan reducere både lønbudgettet samt budgettet til køb af varer og tjenesteydelser og har derfor en effekt for både personalet og serviceniveauet. En model, der udmønter en besparelse på 0,24 pct. på alle serviceudgifter vil medføre en besparelse på såvel kommunale institutioner og afdelinger, såvel som selvejende institutioner, herunder Blå Kors institutionerne (behandlingscenter -39 tkr. og pension med -36 tkr.), HIC (-17 tkr.) og TIC (-39 tkr.), samt selvejende dagtilbud (-99 tkr.) og tilskudsmodtagere, som eksempelvis forsamlingshusene. En oversigt over hvordan en besparelse på 0,24 pct. fordeler sig mellem udvalgene fremgår af tabel 1. Tabel 1: Rammekorrektion på 0,24 pct. af serviceudgifterne pr. udvalg kr. Rammebesparelse 0,24 pct. Udvalg Økonomiudvalg Teknisk udvalg Plan- og miljøudvalget Socialudvalget Institutions- og Skoleudvalget Fritids- og Kulturudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Mindreindtægter som følge af lavere takster I alt Af bilag 1 fremgår en liste over den konkrete udmøntning på institutions og afdelingsniveau. Som eksempel kan nævnes, at en middelstor skole, Charlotteskolen, med et budget på 37,3 mio. kr. reduceres med kr. 4. Investeringsbehov Ingen. 5. Konsekvenser ved forslaget Konsekvenser for borgeren Forslaget indebærer budgetreduktioner på borgervendte aktiviteter mv. Afhængig af muligheden for at omlægge og effektivisere kan forslaget have betydning for aktivitetsniveauet. Forslaget kan indebære en reduktion i antallet af ansatte og dermed have en effekt for serviceniveauet. En rammebesparelse kan medføre, at nogle områder samtidig pålægges flere besparelser. Konsekvenser for personalet Forslaget kan medføre afskedigelser. Konsekvenser for organisationen Forslaget indebærer, at budgetter og så lønbudgettet - reduceres med 0,24 pct. og har der for en konsekvens for kommunens ansættelsesmuligheder. 13 of 20

14 6. Tidshorisont Forslaget kan implementeres i forbindelse med budgetudmelding. 7. Sammenhæng til andre bidrag: Forslaget har sammenhæng til de øvrige prioriteringsforslag. 8. Relevante dokumenter Ingen bemærkninger. 9. Teknisk- administrative oplysninger Beløb 2017 Udmøntningsområde Nr./Navn Politikområde Funktion 3. niveau Center Alle Alle Alle Beløb 2018 Beløb 2019 Beløb 2020 Kontonummer Alle of 20

15 Bilag 1. Der er en række områder hvor Høje-Taastrup Kommune har forpligtelser, og hvor der ikke på området kan findes kompenserende besparelser. Nedenstående områder er undtaget for rammebesparelsen: Forsyningsvirksomheder m.v. Udgifter til kollektiv trafik Redningsberedskab Projekter med statsrefusion EU- Projekter med delvis tilskud Lønpuljer og generelle reserver (Kapacitetspuljer, interne forsikringspuljer, ikke udmøntet effektiviseringer/besparelser) Vederlag til Byrådet mv. IT licenser og systemafgifter centralt vedr. bl.a. KMD Kontingenter til KL mv. Tjenestemandspensioner Energi (el, vand og varme) Skatter og afgifter Køb hos eksterne såvel andre offentlige myndigheder som private leverandører Lovpligtige ydelser PAU Elever og sundhedselever Ejendomsudgifter Regnskabsføring m.v. i fht. selvejende Institutioner Forsikringer Ejendomsudgifter for selvejende institutioner Tilskud til privatinstitutioner (Driftstilskud, Administrationstilskud, Bygningstilskud, Fripladstilskud) Aktivitetsbestemt medfinansiering af udgifter til sundhedsvæsnet Vederlagsfri fysioterapi Puljemidler Udgifter og indtægter for salg af servicepakker til beboerne på plejecentrene Tilbagebetaling af støtte til handicapbiler Statstilskud 15 of 20

16 Bilag 2. Rammekorrektion pr. budgetansvarlig enhed fordelt ift. andel af serviceudgifter kr. Rammebesparelse 0,24 pct. Center Budgetansvarlig enhed Direktion 004 Administreres af HR Administreres af ØDC Administreres af BYC Driftsbyen 000 Centerets Bevilling Park Vintertjenste Vej Teknik- og Miljøcenter 000, 001, 002 Centerets Bevilling Center for ejendomme og intern service 040 Administrationsafsnit Bygge & Anlægsafsnit Rengøringsafsnit Institutions- og Skolecenter 000 Centerets Bevilling 1) Hedehusene Skole Borgerskolen Selsmoseskolen Reerslev - Landsbymodellen Fløng Skole Gadehaveskolen Mølleholmskolen Sengeløse Skole Charlotteskolen Torstorp Skole Linie klasse-skole Heltidstilbuddet Mølleholmskolen Taastrup Ungdomsskole Institutionscenter Område 1 Mølleholm/hedehusene Område 2 Reerselv/Gadehave/Fløng Område 3 Torstorp/Borger Område 4 Selsmosen/Charlotte/Sengeløse Område 6 Selvejende Daginstitutioner Minigiro Fritid og Kulturcenter 008 Boligsocial Afdeling FKC Sekretariatsleder Taastrup Idrætscenter (TIC) Hedehusene Idrætscenter (HIC) FKC Teamchef pædagogik & folkeoplysning HTK's Idrætsteam Kulturhusene i Høje- Taastrup Sengeløse Fritids- og Ungdomsklub Fritids- og Ungdomsklubben Gadehaven Fritids- og Ungdomsklubben 5'eren Fritids- og ungdomsklubben Impulsen Fritids- og ungdomsklubben Klub-In Trillingeklubberne Fritids- og ungdomsklubben Basen Ungdomscafe Taastrupgård of 20

17 1.000 kr. Rammebesparelse 0,24 pct. Center Budgetansvarlig enhed Folkebiblioteker Musikskolen Taastrup Teater Børne- og Ungerådgivningscenter 000 Centrets bevilling Udviklingsafdelingen Administrationen PPR-psykologer Staben Sundhedstjenesten Familiens Hus Børneterapien Flønghuset Specialpædagoger Tale-Hørelærerne Familieteam Borger- og Arbejdsmarkedscenter 001 Fællesadministrationen Job og Fremtid Borgerbetjeningen Ydelsesservice Social- og Handicapcenter 000 Centerchef 1) Projektlaboratoriet Myndighed Solgården Blå Kors Behandlingscenter Blå Kors Pensionat Bofællesskabet Taxhuset Socialområdet for voksne Sundheds- og Omsorgscenter 000 Centerets Bevilling Sundhed Birkehøj plejecenter Baldersbo plejecenter Sengeløse plejecenter Henriksdal plejecenter Torstorp plejecenter Hjemmeplejen Kommunens sygeplejersker Køkkenområdet Hjælpemiddelafsnittet Fælles driftsbudget Myndighedsfunktionen Træningscentret Espens Vænge Den kommunale tandpleje DAB, Afdeling Birkehøj DAB, Afdeling Baldersbo DAB, Afdeling Sengeløse DAB, Afdeling Henriksdal DAB, Afdeling Torstorp Byrådscenter 004 Politik og jura Byrådscenter Borgerrådgiver Strategiske projekter Vækst og erhvervsservice Vækst og udvikling Kommunikationsafdelingen HR-Centret 000 Centerets Bevilling Økonomi- og Digitaliseringscenter 000 Centerets Bevilling ØDC - IT Mindreindtægter som følge af lavere takster I alt Note 1) Positive beløb vedrører reducerede indtægter, der sker i konsekvens af reducerede omkostninger. 17 of 20

18 Budget Prioriteringsforslag Nr Overskrift: Udvalg: Optimering af indtægter via gennemgang af statsrefusioner Økonomiudvalget Forslagsstiller: Administrationen Dok. Id. : Økonomi- og Digitaliseringscenteret samt Beskæftigelses- og Center: Arbejdsmarkedscenteret Ændringen vedrører: Udgiftstype Service og overførselsudgifter Effektivisering - Investering vedr. effektivisering X Merindtægt X Beløb i kr priser Nuværende budget Budgetændring drift Effektivisering Investering (drift) Merindtægt Samlet ændring (Netto) Personalekonsekvenser Berørte antal medarbejdere Ændring i antal årsværk Resumé Der foretages en analyse af Høje-Taastrup Kommunes indtægter via statsrefusioner. Eksterne konsulenter fra BDO har i 2015 foretaget en analyse af statsrefusioner, hvor der er afdækket betydelige merindtægter. 2. Status Der er et potentiale for at gennemgå regnskab 2013, 2014 og 2015 for hvorvidt Høje- Taastrup Kommune har hjemtaget de rigtige statsrefusioner. BDO har i 2015 lavet en gennemgang på regnskabet for 2011 og Gennemgangen medførte merindtægter -3,2 mio. kr. og medførte et honorar til BDO på 0,7 mio. kr., dvs. en nettogevinst på -2,5 mio. kr. 3. Ændringsforslag Et eksternt konsulentfirma gennemgår Høje-Taastrup Kommunes regnskab med henblik på at afdække om Høje-Taastrup Kommune har hjemtaget den rigtige statsrefusion. 18 of 20

19 Der foreslås indgået en aftale som er bonusbaseret, hvor konsulentfirmaet får et honorar, der er afhængig af de merindtægter der afdækkes. Der er tale om en såkaldt no cure no pay aftale. 4. Investeringsbehov Der er et investeringsbehov på 0,5 mio. kr. Nedenfor er der vist eksempler med en konsulentaftale på 0,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. En aftale på 0,5 mio. kr. vil kunne afdække indtægter for 3,0 mio. kr., hvor nettogevinsten for Høje-Taastrup vil være 2,5 mio. kr. En aftale på 1,0 mio. kr. vil medføre en nettogevinst på 7,0 mio. kr. Businesscase indtægtsoptimering Eksempel på aftale med 0,5 mio. kr. Honorar Betalingsmodel Statsrefusion konsulentfirma Op til 2 mio. kr. Over 2 mio. kr. Nettogevinst HTK 20 pct pct Total Eksempel på aftale med 1,0 mio. kr. Honorar Betalingsmodel Statsrefusion konsulentfirma Op til 2 mio. kr. Over 2 mio. kr. Nettogevinst HTK 20 pct pct Total Konsekvenser ved forslaget Konsekvenser for borgeren Ingen Konsekvenser for personalet Ingen 19 of 20

20 Konsekvenser for organisationen Der vil være en mindre arbejdsbelastning i organisationen i forhold til at undersøge de fremfundne forhold nærmere. Det skal bemærkes, at forslaget påvirker servicerammen, da investering konsulentydelser finansieres via konto 6 under servicerammen, mens effektiviseringen opnås på statsrefusioner (konto 5), som er undtaget fra servicerammen. Det vurderes sandsynligt at der kan afdækkes indtægter for 3,0 mio. kr., som forventes at afføde et konsulenthonorar på 0,5 mio. kr. Det er mindre sandsynligt at der kan afdækkes indtægter for 8,0 mio. kr., der vil resultere i et konsulenthonorar på 1,0 mio. kr. 6. Tidshorisont Gennemgangen kan gennemføres i 2017 og 2018, hvorefter der ikke længere vurderes at være et potentiale. Derfor vedrører prioriteringsbidraget kun 2017 og Sammenhæng til andre bidrag: Ingen. 8. Relevante dokumenter Ikke relevant 9. Teknisk- administrative oplysninger Udmøntningsområde Politikområde 2.20 Center ØDC Funktion 3. niveau Kontonummer Nr./Navn (revisionskonto) Indtægstkonti oprettes efter behov Beløb Beløb of 20