Boligsociale Helhedsplaner for Maglehøj og Høje Tøpholm/ Degnebakken Orienteringsudgave

Transkript

1 Boligsociale Helhedsplaner for Maglehøj og Høje Tøpholm/ Degnebakken Orienteringsudgave 0

2 F o r o r d Denne korte sammenskrivning af de to boligsociale helhedsplaner for Maglehøj i Frederiksværk og Høje Tøpholm/Degnebakken i Hundested er tænkt som et orienteringsværktøj, der skal give et overordnet indblik i planernes vigtigste dele og mest centrale pointer. De to boligsociale helhedsplaner løber i fire år fra 1. juni 2012 til 31. maj Mere detaljeret information vedrørende især specifikke aktiviteter og organisering, findes i de fulde udgaver af helhedsplanerne, som kan rekvireres på 1

3 U d f o r d r i n g e r n e Lejerbos afdeling i Frederiksværk Maglehøj består af 347 lejeboliger fordelt på 8 blokke. Høje Tøpholm og Degnebakken er to separate boligafdelinger i Hundested, men indgår i samme helhedsplan, da de fysisk ligger placeret tæt op ad hinanden. De vil derfor også blive omtalt som ét boligområde. Høje Tøpholm er en blokbebyggelse med 150 lejeboliger fordelt i blokke på to til tre etager, mens Degnebakken er et tæt-lavt byggeri med 99 lejeboliger. Ovenstående opgørelse angiver antallet af lejemål og boligblokke efter de planlagte nedrivninger af boligblokke er gennemført. Både Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken ligger i gode omgivelser; tæt på skole og daginstitutioner, idrætsanlæg, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Der er adgang til natur og kultur. Alligevel har afdelingerne en række udfordringer, der fordeler sig på tre områder, som er tæt forbundne: Socialt, økonomisk og image. De økonomiske udfordringer består kort beskrevet i, at antallet af fraflytninger i en årrække er steget i afdelingerne, efterfulgt af manglende betalinger af fraflytningsregninger, lejemåls tomgang samt mislighold. Dette har sat sine spor i afdelingernes økonomi, som igen har været med til at øge den enkelte beboers udgifter til husleje. De meget høje huslejer har medført et ikkekonkurrencedygtigt huslejeniveau i forhold til det omkringliggende ejerboligmarked. Dertil kommer de sociale og image-relaterede udfordringer i begge boligområder, som vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit. Alle disse udfordringer har medvirket til, at afdelingerne er endt i en negativ spiral, hvor det ene problemområde forstærker det andet, og afdelingerne er nu derfor konkurstruet. Som følge deraf, sammenholdt med det faktum, at kommunen generelt oplever en fraflytning af borgere, er der nu er søgt og bevilliget midler til nedrivning af 72 lejemål i Maglehøj og 98 lejemål i Høje Tøpholm. 2

4 Afdelingernes borgere i profil De to boligområder er kendetegnet ved at have en relativ lille andel af ældre borgere og samtidigt huse mange borgere i den erhvervsaktive alder sammenlignet med kommunen generelt. På trods af dette har de to områder en lavere beskæftigelsesgrad end den øvrige kommune. Områderne har desuden en større andel af børn (særligt i Høje Tøpholm/Degnebakken) og unge (især i Maglehøj) end det er tilfældet i kommunen generelt. Statistikken viser, at knap halvdelen af alle borgere i boligområderne er under 35 år gamle, mens det samme kun er gældende for 36 procent af kommunens borgere i alt. Det er også værd at bemærke, at mange husstande i afdelingerne udgøres af enlige beboere, at andelen af enlige forsørgere er dobbelt så højt som i kommunen generelt, samt at en stor del af beboerne er af anden etnisk oprindelse end dansk særligt i Maglehøj. Begge boligafdelinger er præget af, at der bor mange beboere med relativt få ressourcer, både økonomisk og socialt. Beboerne har generelt en lav uddannelsesgrad og har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet mange er eksempelvis på førtidspension. En stor del af beboere er således på offentlig forsørgelse, og har derfor et lavt indkomstniveau. Dette sammenholdt med det høje huslejeniveau efterlader mange med en sårbar privatøkonomi. Dertil kommer, at mange beboere har en dårlig sundhedsprofil, et misbrug og/eller har en sindslidelse og derfor har kontaktstøtteordninger eller fast rådgiver fra kommunen. Statistikkerne viser alt i alt, at boligområderne på alle disse områder adskiller sig markant fra resten af kommunen i negativ retning. Procent Enlige beboere Enlige forsørgere Grundskole som højeste uddannelse Høje Tøpholm/Degnebakken Maglehøj Halsnæs Kommune På offentlig forsørgelse Førtidspensionister Andel indvandrere og efterkommere 3

5 Nogle beboere fortæller, at de oplever voldsom adfærd, støj og beboerkonflikter i hverdagen, i et omfang så det skaber mistrivsel. Dette gør sig særligt gældende i omkring opgange i bebyggelserne, hvor der bor mange udsatte voksne. Mange af børnene og de unge har ringe tilknytning til aktiviteter i kommunen, da forældrene enten ikke kan afse økonomi til kontingenter og arrangementer, og/eller ikke ser fordelene i og meningen med at opfordre deres børn og unge til at deltage i fritidstilbud. Afdelingernes børn og unge opholder sig derfor meget i boligområderne, hvor der ikke er nogen reelle tilbud til dem. Det slider på afdelingen både fysisk og socialt. Den socioøkonomiske belastning blandt beboerne, har stor betydning for deres grundlæggende forståelse af boligområdernes problematikker. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt uddannelsesniveau, manglende kulturel integration, sygdom og dårlig økonomi, påvirker ikke kun den enkeltes trivsel, men er også afgørende for engagement, ejerskabsfølelse og evne til at varetage fællesskabets interesser og områdets behov. Således har den socioøkonomiske belastning også stor indflydelse på den kulturelle selvforståelse, boligområdets vedligehold og områdets image. Disse problematikker er med til at forstærke marginalisering, utryghed og mistrivsel og i sidste ende øge fraflytningen. Udfordringerne i boligområderne er med andre ord store, og er af både økonomisk, fysisk og social karakter. Der er derfor åbenlyst behov for en massiv indsats, såfremt udviklingen skal vendes, hvilket aflæses på de mange aktiviteter og det høje ambitionsniveau i helhedsplanerne. Afslutningsvis skal det dog også bemærkes, at der findes beboere med store personlige ressourcer i afdelingerne. Mange af dem er udenfor arbejdsmarkedet på grund af alder eller førtidspension, men de har skabt sig en god hverdag med indhold, og de kan tilføre god energi til afdelingen, når de bliver involveret på rette vis. 4

6 V i s i o n e n Det er en fælles målsætning for boligorganisationerne og kommunen, at de nye helhedsplaner skal bane vejen for mere permanente løsninger af afdelingernes udfordringer, både gennem indsatser i afdelingerne og gennem styringsdialogorganiseringen, der giver mulighed for strategiske løsninger på kommunens boligsociale udfordringer i helhed. Med andre ord skal helhedsplanerne ikke flytte problemer, men løse dem, eller som minimum erkende problemerne og håndtere dem mere hensigtsmæssigt. Helhedsplanerne skal løse problemer fremfor at flytte dem Det er helt centralt, at de boligsociale helhedsplaner medvirker til at udvikle afdelingerne til velfungerende og trygge boligområder med en afbalanceret beboersammensætning, målt på socioøkonomiske faktorer og antallet af socialsager. Boligområderne skal udgøre rammen om det gode liv Det er desuden et essentielt mål med helhedsplanen, at alle lejemål i boligafdelingerne bliver udlejet, at der er ventelister og at afdelingerne således kan være økonomisk bæredygtige. Det betyder for det første, at boligerne skal tilbyde den kvalitet og de trygge rammer der efterspørges, og at lejeniveauet skal afspejle det lokale boligmarked. Boligselskaberne oplever i den forbindelse, at særligt problematikken med et belastet image har en negativt afsmittende effekt på udlejningssituationen, hvilket igen påvirker afdelingernes såvel som selskabets økonomi. Derfor spiller denne problematik en særlig rolle i helhedsplanerne og er indtænkt som et gennemgående tema. 5

7 Rammen om det gode liv Helhedsplanerne er bygget op omkring mantraet, at boligafdelingerne for beboerne skal udgøre rammen om det gode liv. Boligafdelingerne kan ikke i sig selv skabe et godt liv for beboerne, men velfungerende rammer giver afsæt for, at beboerne selv kan skabe et godt liv. Helhedsplanens indsatser har i videst mulige omfang det mål, at gøre beboerne i stand til at tage ansvar for egen udvikling og fællesskabet, med hjælp fra de ressourcer, der støtter op om helhedsplanerne. Såfremt visionen for de to boligområder skal nås, skal en række succeskriterier opfyldes. Det handler konkret om: at trygheden blandt beboerne øges at beboernes frivillige engagement styrkes at beboernes netværk styrkes både socialt og fagligt at tilknytningen til det lokale foreningsliv og institutioner styrkes at sundheden styrkes at områdernes image forbedres at kommunikationen styrkes både internt og i forhold til lokalområdet i øvrigt, således at boligområderne såvel fysisk som mentalt åbnes for de respektive lokalområder samt hele Frederiksværk og Hundested At nå disse mål kræver etablering af nye brede samarbejder samt udvikling af tværfaglige metoder, der bedre kan imødekomme de nuværende og kommende udfordringer. Et bredt samarbejde betyder, at kommunen og boligorganisationerne i fællesskab aktivt involverer eksempelvis erhvervslivet, de lokale foreninger og ildsjæle i øvrigt. Et bredt samarbejde henviser desuden også til, at der iværksættes nye samarbejdsrelationer internt i boligorganisationer og kommune. Organisering og samarbejde omkring helhedsplanerne vil blive gennemgået nærmere i sidste afsnit. 6

8 I n d s a t s e n De mange og meget forskelligartede udfordringer kræver en række forskellige og målrettede indsatser, der hver især samtidigt tænkes som en del af en helhedsorienteret plan. For at imødekomme de ovenfor nævnte udfordringer og visioner, vil helhedsplanerne arbejde med følgende seks indsatsområder:» Familier, børn og unge» Udsatte grupper» Beskæftigelses og uddannelse» Sundhed» Image og kommunikation» Fysisk miljø Indsatsen for Familier, Børn og Unge vil sætte fokus på de udsatte familiers behov, både socialt og økonomisk, og samtidigt vil integrationen med det øvrige lokalsamfund blive vægtet højt. Aktiviteterne skal sikre tidlig indsats i forhold til kommunen, styrke netværket i og omkring målgruppen, samt støtte en sund udvikling i forhold til ungdomskulturen i området. Mere konkret skal helhedsplanerne blandt andet arbejde for at hjælpe børn og unge ud i lokalområdeaktiviteterne, og derved give dem gode pædagogiske udfordringer samt personlige relationer og netværk udenfor boligafdelingerne. Især i forhold til denne indsats, vil der blive sat fokus på hvad det vil sige at bo alment hvilke krav og muligheder dette medfører. Derved forventes en øget tryghed for områdets beboere, en mindskning af mislighold og hærværk og en større deltagelse i et aktivt boligområde. Endvidere forventes det, at den tværfaglige indsats på dette område (boligorganisation, kommune, frivillige m.m.) bliver til en fælles metodeudvikling med hensyn til den fremtidlige indsats for målgruppen. 7

9 Den målrettede indsats for udsatte grupper fokuserer på den del af områdernes beboere, som har særlige behov. Der er tale om beboere med problemer i forhold til psykisk og fysisk sygdom, misbrug, isolation eller dårlig personlig økonomi. Disse problematikker indebærer ofte mislighold af lejemål og fællesarealer og er til tider årsag til konflikter mellem områdets udsatte. Helhedsplanerne vil gennem sine aktiviteter søge at sikre en tidligere og mere effektiv forebyggende social og helhedsorienteret indsats overfor denne målgruppe. Målet med indsatsen er at give den enkelte beboer bedre muligheder for at kunne håndtere eget liv og samtidigt mindske mislighold hos den enkelte og i fællesområderne, og i sidste ende skabe øget tryghed for områdets beboere. Endvidere forventes det, at den tværfaglige indsats på dette område betyder en fælles metodeudvikling til forbedring af inklusionen af de udsatte grupper. Der vil blive satset på et samarbejde med frivillige ressourcer til at støtte op om aktiviteterne for de udsatte og metodeudviklingen i arbejdet med disse grupper. Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen har hovedsagligt som formål, at understøtte de unges muligheder for kompetenceudvikling og netværk i forhold til tilknytning til uddannelsesinstitutioner og/eller arbejdspladser. Afprøvning i fritidsjobforløb, udvidet uddannelsesvejledning mv., skal være med til at øge forståelsen for selvforvaltning og give den enkelte unge en mulighed for at se og vise sit potentiale. Det er ligeledes et centralt mål med indsatsen, gennem styrkelse af IT-færdigheder og arbejde med beboerjournalistik, at få flere aktive beboere i boligafdelingerne, som igen vil være med til at bidrage til et aktivt bolig- og lokalområde og dermed skabe en kulturel modpol i forhold til de uroskabende grupperinger i boligafdelingerne. Gennem denne indsats er det desuden målet, at der udvikles konkrete metoder, der i andre sammenhænge kan bidrage til kompetenceudvikling og jobparatgørelse hos voksne borger og derigennem at øge personens muligheder for at komme i arbejde efterfølgende. 8

10 Sundhedsindsatsen skal sammen med de øvrige indsatsområder bidrage til at skabe rammen om det gode liv i boligområderne. Formålet med sundhedsindsatsen er i den forbindelse at sætte fokus på beboernes egen sundhed samt formidle, at bedre sundhed skaber grobund for bedre trivsel. Koblingen til de lokale ressourcer i idræts- og kulturforeningerne vægtes højt i sundhedsindsatsen, og er et vigtigt fokusområde i flere af aktiviteterne. Koblingen til de lokale idræts- og kulturforeninger vægtes højt Øvrige eksisterende og potentielle ressourcer blandt beboerne og i lokalområdet vil blive afdækket og inddraget i sundhedsindsatsen. Som udgangspunkt bliver alle aktiviteterne i sundhedsindsatsen planlagt og udført med tanke på, at de skal kunne forankres og bære sig selv videre efter ophør af de boligsociale helhedsplaner. Udover de direkte sundhedsrelaterede aktiviteter skal sundhedsindsatsen ydermere bidrage til, at sundhed indarbejdes i de fysiske helhedsplaner, ligesom sundhed er et gennemgående tema i helhedsplanens øvrige indsatsområder. Arbejdet med sundhed i helhedsplanerne skal desuden ses som et led i at bidrage til en bedre sundhedsprofil i Halsnæs Kommune generelt, og som et udviklingsprojekt, der er med til at forankre nye tilgange og metoder i det sundhedsfaglige arbejde omkring almene boliger i kommunen. Image og kommunikationsindsatsen har fokus på at ændre områdernes negative image, samt at styrke kommunikationen til den enkelte beboer, såvel som det øvrige lokalsamfund. Der skal arbejdes for, at Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken fremover vil blive omtalt mere nuanceret end tidligere, således at flere boligsøgende borgere ser områderne som et potentielt boligvalg. Positiv pressekontakt og styrkelse af livet i afdelingen er blandt hovedværktøjerne i denne indsats. Det er afgørende, at beboerne føler sig informeret og involveret i helhedsplansarbejdet Beboerne skal opleve det som noget positivt at identificere sig med deres boligområde. Dette skal konkret ske gennem beboerdrevne imageaktiviteter, som skal søge at ændre den negative selvforståelse som nogle beboere besidder. Desuden satses der på, at skabe events i afdelingerne, der kan tiltrække øvrige borgere fra kommunen og give dem en positiv oplevelse af områderne og deres muligheder. Endeligt er det vigtigt, at beboerne føler sig informeret og involveret i helhedsplansarbejdet, sådan at de oplever, at områdernes udfordringer tages seriøst og at mange kræfter er sat i spil for faktisk at gøre området til rammen om det gode liv. 9

11 Den fysiske indsats, som pågår sideløbende med de boligsociale indsatser, indebærer renovering af lejemål, nedrivning af blokke og eventuelt salg af jord og lejemål. Det er planen at disse tiltag skal forbedre afdelingernes økonomi, give huslejenedsættelser, gøre bygningsmassen mere bæredygtig og skabe bedre fælles faciliteter for beboerne. Det er særligt vigtigt at udnytte dette i forbindelse med image- og kommunikationsarbejdet De boligsociale helhedsplaner vil have fokus på kommunikation, inddragelse og social bæredygtighed i forhold til de fysiske helhedsplaner, selvom de fysiske og boligsociale helhedsplaner i er økonomisk adskilte. Dette samspil skal sikre, at de fysiske tiltag i området læner sig op ad afdelingens behov fysisk såvel som socialt. 10

12 O r g a n i s e r i n g & S a m a r b e j d e Det er et erklæret mål for helhedsplanerne, at boligområderne skal åbnes for lokalområderne, fysisk såvel som mentalt, og at der søges derfor et bredt samarbejde med eksterne aktører, herunder særligt kommunen. Baggrunden for dette er dels at undgå parallelaktiviteter med kommunale tilbud, foreningstilbud etc., og dels erkendelsen af, at eksterne aktører kan bidrage med væsentlige ressourcer og viden. Boligsocial indsats Borgere i Høje Tøpholm/ Degnebakken og Maglehøj Kommunal indsats Via styringsdialogorganisationen, som er samarbejdsorganet mellem boligorganisationerne og kommunen, sikres en politisk og ledelsesmæssig bevågenhed på udfordringerne, og opprioritering af problemløsningerne, herunder reel ressourcetildeling. Helhedsplanernes overordnede styring er dermed placeret i styringsdialogorganisationen, som i Halsnæs består af:» Dialogforum; politikere fra organisationsbestyrelserne og byrådspolitikere. Mødes én gang årligt. Drøfter visioner og overordnede udfordringer for helhedsplanerne og for den almene sektor i kommunen generelt.» Styregruppen; administrative ledere fra boligorganisationerne og kommunen. Mødes to gange årligt. Er ansvarlige for retningslinjerne og udviklingsarbejdet omkring de almene boliger, og er styregruppe for helhedsplanerne.» Indsatsteams; boligsociale medarbejdere og fagkonsulenter fra kommunen, samt eventuelt frivillige fra foreninger og repræsentanter fra erhvervsvirksomheder. Teamene mødes kvartalsvist og arbejder hands-on ift. problemløsning og metodeudvikling. 11

13 Indsatsteams Der dannes to hovedindsatsteams med hver to underarbejdsgrupper. De to hovedindsatsteams er Indsatsteam for Familier, børn og unge og Indsatsteam for Udsatte grupper. De to undergrupper arbejder med fokusområderne sundhed og beskæftigelse og uddannelse inden for hvert hovedområde. Derudover dannes et indsatsteam for image og kommunikation samt fysisk miljø. Et af nøglebegreberne for indsatsteamene er tværfaglighed, og disse vil derfor bestå af fagpersoner fra de relevante kommunale fagområder, de boligsociale medarbejdere samt mulige repræsentanter fra erhvervslivet, foreninger, kultur og fritidsliv, der skal samarbejde om at finde konkrete løsninger på de aktuelle udfordringer i hverdagen, og indgå i metodeudvikling for en bedre forebyggende indsats fremadrettet. Indsatsteam-modellen Indsatsteam Familier, børn og unge Indsatsteam Udsatte grupper Arbejdsgruppe Beskæftigelse og uddannelse Arbejdsgruppe Sundhed Arbejdsgruppe Beskæftigelse og uddannelse Arbejdsgruppe Sundhed Indsatsteam Image og kommunikation Indsatsteam Fysisk miljø 12

14 Netværkssekretariatet Det daglige arbejde i helhedsplanerne varetages af et fælles sekretariat bestående af medarbejdere fra begge boligområder og fra kommunen, hvilket sikrer optimering af videndeling og ressourcer i arbejdet. Sekretariatet, der bærer navnet Boligsocialt Netværk Halsnæs, består af følgende faste medarbejdere:» Projektkoordinator fra Halsnæs Kommune» Boligsocial projektleder fra DAB (placeret i Høje Tøpholm/Degnebakken)» Boligsocial projektleder fra Lejerbo (placeret i Maglehøj)» Sundhedskoordinator fra Halsnæs Kommune (fordeler arbejdstiden ligeligt mellem boligområderne)» Beskæftigelses- og uddannelseskoordinator fra DAB (fordeler arbejdstiden ligeligt mellem boligområderne) Sekretariatet er ansvarlig for, at indsatserne gennemføres, at facilitere de forskellige samarbejder, at koordinere mødeaktivitet omkring indsatsteamene, at metodeudvikle og at evaluere. Sekretariatet har ingen fælles fysisk adresse, men mødes ofte (minimum hver 2. uge) og har mulighed for at kommunikere gennem en fælles elektronisk kommunikationsplatform. 13

15 Metodeudvikling Der pågår sideløbende et metodeudviklingsprojekt faciliteret af konsulentfirmaet Copenhagen Living Lab, der har til formål at sikre udvikling af fælles målsætninger, udvikling af aktiviteter, udvikling af bæredygtige metoder og forankringsmuligheder i det boligsociale og kommunalt sociale felt. Udviklingsprojektet skal facilitere en fælles værdiskabelse, der har til formål at sikre bæredygtige almene boligområder i Halsnæs fremover. De to helhedsplaner er derfor model for udvikling af sociale modeller til løsning af kommunens generelle boligsociale udfordringer. Juni : Udvikling af fælles målsætninger 2: Forandringsteori 3: Mobilisering og ressourcekortlægning 4: Plan for projekter i projektet Dec Forandring gennem samarbejde Arbejdet i helhedsplanerne er baseret på den såkaldte ABCD-metode en ressourcebaseret tilgang, der fokuserer på at opbygge holdbare løsninger for et fremtidigt velfungerende boligområde via identificering af ressourcer og udvikling af fælles værdiskabende strategier. Alle, der involveres i arbejdet med helhedsplanerne vil blive præsenteret for denne metode. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem boligorganisationen og kommunen, der definerer samarbejdet baseret på ABCD-metoden, og metoden vil afspejle sig i samarbejdsaftaler, der indgås med andre aktører. Metodeudviklingsprojektet vil ligeledes tage udgangspunkt i denne metode. Metodeudvikling og nye samarbejder skal sikre bæredygtige boligområder også i fremtiden For at opnå social og økonomisk bæredygtighed i afdelingerne, er der tænkt i forankringsstrategier på alle områder, og bliver udarbejdet samarbejdsaftaler løbende, som sikrer de bæredygtige aktiviteter en organisatorisk forankring efter ophøret af de boligsociale helhedsplaner. Her er arbejdet i Indsatsteamene det vigtigste instrument. Det fælles ansvar for at få gjort afdelingerne mere bæredygtige i fremtiden, kræver en mere præcis ansvarsdeling samt en strategi baseret på mere strukturelle forandringer og permanente løsninger frem for projektløsninger. De boligsociale helhedsplaner for Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken har derfor fokus på at fremme netop disse forandringer. 14

16 w w w. h a l s n e t. d k 15