Indholdsfortegnelse. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Boligområdet... 1

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Boligområdet... 1 Alderssammensætning og betydning for helhedsplanen... 1 Problemfelt... 2 Opsummering... 5 Fokusområder i den boligsociale helhedsplan... 6 Perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Boligorganisationens indsats/vision... 8 Succeskriterier... 9 Rammen om det gode liv afgrænsning og implementering... 9 Indsatsområder Indsatsområde - Børn, Unge & Familie Forældre og læring/inddragelse Fritidsaktivitet i boligområdet Introduktion til foreningslivet Rollemodelsprojekt med fokus på rollemodellernes udvikling Indsatsområde - Beskæftigelse & Uddannelse Lommepengeprojekter Fritidsjobvejledning Mentorordning Rollemodelsprojekt med fokus på rollemodellernes udvikling Jobparatgørelse Indsatsområde - Sundhed Dialogskabende aktivitet... 30

3 2. Information om sundhed Dialogskabende aktivitet Motion Vejledning Indsatsområde - Udsatte grupper Samarbejde Sociale aktiviteter Særlig indsats mod udsættelser Indsatsområde - Image og kommunikation Samarbejdsaftaler (ventelister og anvisning) Beboerdrevne informationsaktiviteter Beboerambassadører med fokus på berørte beboeres eller det samlede boligområdes oplevelse af Image Medarbejderdrevne informationsaktiviteter Organisering og Evaluering Overordnet ledelse Netværkssekretariatet Lejerbos Drift Overordnet tidsplan Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2. Indsatsteams og samarbejdspartner Bilag 1. Statistiske Nøgletal på Boligområder Bilag 2 Indsatsteams og samarbejdspartnere

4 Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Boligområdet Lejerbos afdeling i Frederiksværk - Maglehøj, består i skrivende stund af 419 lejeboliger, fordelt på 9 blokke. Boligområdet ligger i gode omgivelser i Frederiksværk tæt på skole og daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehal, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Der er god adgang til natur og kultur. Boligområdet rummer gode udearealer og fælleslokaler, med socialt potentiale. Boligområdets sociale belastning, en svær økonomi og dertilhørende problematikker, har dog været medvirkende til at området lider last. Maglehøj har pt. store udfordringer, af både fysisk/økonomisk og social karakter. Udfordringerne er mange, og betyder at der nu er behov for en massiv indsats, for at vende udviklingen. Indsatsen er helhedsorienteret og er delt i tre dele. En fysisk/økonomisk helhedsplan, en boligsocial helhedsplan og en massiv kommunal indsats (bl.a. repræsenteret ved tværfaglige indsatsteams). Denne helhedsplan omhandler de boligsociale tiltag. Dog bør der bemærkes, at der er en tæt sammenhæng mellem de tre forskellige dele og at delene er afhængige af hinanden, for at opnå en bæredygtig løsning for boligområdet. Alderssammensætning og betydning for helhedsplanen De to største beboergrupper udgøres af de årige (22 %) og de årige (17 %). Gruppen af 25 til 34 årige er også ret stor (knap 15 %). Området kan således karakteriseres som domineret voksne og midaldrende. Den største gruppe af voksne er enlige. Den kommende helhedsplan vil derfor have et stort fokus på de voksne beboere, særligt i indsatsen Udsatte grupper, hvor der er planlagt en screening af målgruppens livssituation og behov, og efterfølgende indgåelse af samarbejdsaftaler med relevante kommunale samarbejdspartnere og partnere fra frivillige sociale foreninger. Der er få beboere over 65 år, de udgør kun 12% af beboermassen, og livet i afdelingen er således ikke præget af ældre borgere. Der er langt flere ældre i kommunen som helhed, så Maglehøj kan ikke karakteriseres som en foretrukket ældreområde. Der vil derfor ikke være fokus på egentlige ældreaktiviteter i den kommende helhedsplan. Der er en høj andel årige bosiddendes i Maglehøj (13,5%). Det er mere end dobbelt så mange som i den øvrige kommune (6%). Dette tal har været stigende over tid. Da ungegruppen fylder meget i boligområdet, er et flertal af helhedsplanens aktiviteter målrettet denne målgruppe. 1

5 Helhedsplanen prioriterer børn unge i forskellige indsatser. Der er et særligt fokus på de 0-6 årige og de 7-17 årige i indsatsen Familier, børn og unge, og gruppen årige er i hovedfokus i indsatsen Beskæftigelse og uddannelse. Sidstnævnte da ungegruppen er et særligt indsatsområde i dansk kommunal beskæftigelsespolitik i disse år. Siden 2007 har alderssammensætningen ikke ændret sig markant. Antallet af beboere i alderen 0-6 og 7-17 år er faldet over årene. Aldersgruppen af de årige er svagt stigende. Derimod er aldersgrupperne år og år svagt faldende. Disse ændringer betyder at helhedsplanerne fremadrettet vil have en ekstra opmærksomhed på de årige og deres trivselsmuligheder, og en opmærksomhed på det faktum at gruppen af midaldrende er stigende, og hvad det betyder for udviklingen i området. Problemfelt Fysiske/økonomiske problematikker I en årrække er antallet fraflytninger eskaleret. Manglende betalinger og fraflytningsregninger, lejemåls tomgang og mislighold, har sat sine spor i afdelingens økonomi, som igen har været med til at øge den enkeltes udgifter til husleje mv. Dette har alt sammen medvirket til at afdelingen nu er endt i en negativ spiral, hvor det ene problemområde, forstærker det næste osv. Afdelingen er nu således konkurstruet. Fysisk er boligområdet præget af mislighold, både i forhold til lejemål og fællesarealer. Der er ingen funktionelle legepladser i området, og opgange, fælleshus mv. står i forfald. Dette, sammenholdt med det faktum, at mange af kommunens borgere fraflytter kommunen, har bevirket, at der nu er søgt midler til nedrivning af 72 lejemål i bebyggelsen. I den forbindelse er der søgt Landsbyggefonden om midler til huslejenedsættelse og renovering. Disse udfordringer påvirker unægtelig, den enkelte beboers engagement i forhold til boligområdets fysiske tilstand. Og er med til at ovenstående problematikker forstærkes. Sociale problematikker 2010 gennemførtes en større analyse af boligområdets mere fundamentale problematikker, i tæt samarbejde med Halsnæs Kommune. Disse blev samlet i en beskrivelse af Maglehøjs sociale profil (Halsnæs Kommune 2010). Meget information er kommet til siden da, men kortlægningen har skærpet både boligorganisationens og det kommunale fokus. Statistikker, erfaringsdeling mellem boligselskab og kommune og beboerundersøgelser, har dannet grundlag for en udspecificering af boligområdets problematikker indenfor et flertal områder. - Socioøkonomisk belastning Den socioøkonomiske belastning blandt områdets beboere, har stor betydning for en mere grundlæggende forståelse af boligområdets problematikker. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt uddannelsesniveau, sygdom og dårlig økonomi, påvirker ikke kun den enkeltes trivsel, men er også afgørende for engagement, ejerskabsfølelse og varetagelse af boligområdets 2

6 interesser og behov udover det faktum, at flere således ikke er i stand til at varetage egne behov økonomisk, såvel som socialt. Således har den socioøkonomiske belastning også stor indflydelse på øvrige udfordringer i boligområdet og boligområdets bæredygtighed i øvrigt. I forbindelse med Maglehøjs sociale profil, var det tydeligt at se, at de boligsociale problematikker har bragt området ud i en negativ spiral. Kortlægningen konkluderer bl.a.: Boligområdet Maglehøj udgør 2,7 procent af Halsnæs Kommunens befolkning. Set i relation til den fordeling, så er det interessant, at ydelsessagerne i Maglehøj udgør 5,14 procent af kommunens samlede antal ydelsessager det vil sige at relativt set, så er der dobbelt så mange ydelsessager i Maglehøj som i kommunen som helhed. 13 procent af kommunens kontanthjælpssager og 6 procent af kommunens sager om førtidspension er med borgere i Maglehøj. Der er fire gange så mange kontanthjælpsmodtagere i Maglehøj set i relation til resten af kommunen. Hver femte beboer i boligområdet, i den arbejdsdygtige alder mellem 18 år og 65 år, er førtidspensionist. Der er fem gange så mange sociale sager på voksenområdet i Maglehøj hvad angår bostøtte (socialpsykiatri) og misbrug, som i resten af kommunen. Antallet af årige på offentlig ydelse, viser iflg. Statistisk baggrundsrapport for Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken, at 46% af målgruppen, er på offentlig forsørgelse, hvoraf 19% af disse er førtidspensionister og har dermed 2,5 gange flere førtidspensionister i Maglehøj, end i den øvrige kommune, som i alt har 8% førtidspensionister. Dertil kommer, at andelen af husstande, der består af enlige med børn, er dobbelt så stor som i den øvrige kommune desuden viser sagsstatistikker fra Halsnæs Kommune, at ca. 90% af de enlige forsørgere i Maglehøj modtager både ordinært og ekstraordinært børnetilskud (det ekstraordinære tilskud kan tildeles enlige forsørgere, som er særligt dårligt økonomisk stillede). - Sociokulturel belastning Områdets sociokulturelle belastning, har ligeledes en stor betydning for forståelse af boligområdets mere grundlæggende udfordringer. Mangelfuld integration, lavt uddannelsesniveau og de mange misbrugsproblematikker i boligområdet, påvirker den kulturelle selvforståelse, boligområdets vedligehold og områdets image. Også disse problematikker er med til at forstærke utryghed og mistrivsel, øge fraflytning og styrke marginalisering. - Integration Det faktum, at 53,7% af områdets beboere, er indvandrere eller efterkommere med anden etnisk baggrund end dansk, påvirker det faktum at boligområdet har større sociokulturelle problematikker, end den øvrige kommune, som har tilsvarende 8% af anden etnisk herkomst. Den store koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, (hovedsagelig serbo/kroatisk) udgør ikke i sig selv et problem, da mangfoldighed absolut kan ses som en ressource. 3

7 Dog har den manglende integration, stor betydning for familiens trivsel og forståelse for det omgivende samfund. Da der er risiko for at der skabes et egentligt parallelsamfund, er der behov for at se på de udfordringer manglende integration medfører. Styrken ved kendskab til egen kultur og ophav har stor betydning for en vellykket integration, dog er der tilfælde, hvor egen kultur bliver idylliseret i forhold til (i dette tilfælde) dansk kultur, som igen er med til at øge segregering i forhold til det omgivende (danske) samfund og skævvride billedet af hvad der er rigtigt og forkert i forhold til egen norm. Disse tendenser er tydelige i boligområdet og er med til at skabe splid, både i forhold til det enkelte individs identitetsdannelse og i forhold til befolkningsgrupper, og samfund i øvrigt. I boligområdet ses en øget segregering, i forhold til lokalsamfundet. Dette er især fremtrædende i forhold ungegruppen. Der er uroskabende grupperinger af unge i området, som yder hærværk og har en respektløshed i kontakten med øvrige beboere. De oplever ikke sig selv som danske og udviser en hensynsløs attitude over for regler og henstillinger. En problematik som er med til at skabe utryghed og mistrivsel i boligområdet og som er medvirkende til at flere fraflytter eller fravælger boligområdet, som bosted. - Uddannelsesniveau Som beskrevet i den statistiske baggrundsrapport for Maglehøj og HøjeTøpholm/Degnebakken, har beboere i boligområdet, et betydeligt lavere uddannelsesniveau, en det generelle i kommunen. 61% af beboerne har således udelukkende grundskole, op i mod 38% af borgere i den øvrige kommune. Dette kan igen afspejles ved det faktum at kun 5% af beboerne har en videregående uddannelse, op imod 25% borgere i den øvrige kommune. Da dette bliver beskrevet som en sociokulturel problematik er det, dels grundet det faktum at et lavt uddannelsesniveau har indflydelse på den enkeltes ressourcer (økonomiske såvel som sociale), velvære og sundhedstilstand, men også dette anses også som en faktor i forhold til det lave aktivitetsniveau i boligområdet, og i forhold til forståelsen af mere boligorganisatoriske kompleksiteter. Dette har igen indflydelse på boligområdets sociale liv, vedligehold og indsatser omkring afdelingens mere grundlæggende behov. - Misbrugsproblematikker Ifølge Maglehøjs sociale profil viser undersøgelserne at hver 10. borger på misbrugsområdet, er borger fra boligområdet, og at hver 5. som venter på behandling, ligeledes kommer fra Maglehøj. Samlet set er der fem gange så mange af de to typer sager i Maglehøj som i resten af kommunen. 4

8 Dertil kommer antallet anonyme misbrugere, som ikke er registreret. Når misbrugsproblematikker bliver nævnt, under sociokulturelle udfordringer, er det bl.a. fordi der i forhold til gruppen af misbrugere, dels er grupperinger i området som vækker utryghed hos øvrige beboere, og dels da også dette har indflydelse på den enkeltes selvbillede, som beboer i boligområdet. Synlige misbrugsproblematikker i boligområdet, medfører, udover den enkeltes problematik, ofte misforståelser, mislighold, utryghed og konflikt, både i forhold til øvrige beboere og organisation. Dette er igen medvirkende til at flere fralytter eller fravælger boligområdet, som bosted. Opsummering Sammenholder man belastningen på de socioøkonomiske og sociokulturelle områder, er det tydeligt at det til sammen giver en stor belastning. Overordnet betyder det, at en del af områdets beboere er utrygge, mistrives og i øvrigt ønsker at fraflytte området inden for den nærmere fremtid. I marts/april 2011 deltog 239 beboere i en stor Naboskabs-spørgeskemaundersøgelse. Her svarer de voksne (210 besvarelser) at: 58 % oplever, at der i høj eller nogen grad er problemer med kriminalitet 62 % mener, at der er problemer med hærværk. 31 % svarer, at de kun forventer at bo i deres nuværende bolig under 1 år eller mellem 1-3 år. 36 % svarer at sidst de hørte en historie om Maglehøj, da var den negativ. 11 % svarer positiv. Ovenstående problematikker afspejles også i børn og unges spørgeskemaundersøgelse (29 besvarelser). Maglehøjs børn og unge svarer at: 31 % oplever problemer med bander 52% mener der er problemer med hærværk 28% oplever slagsmål mellem unge/børn i boligområdet Desuden svarer 38 %, at de ikke har nogen aktivitet efter skole. Fokusgruppeinterviews med områdets beboere understøttede disse tal, og der blev derudover peget på at flere af områdets beboere oplever problematikker med manglende integration, uro i boligområdet (især blandt de unge) og at der er manglende forståelse for overholdelse af husorden. Der er endvidere flere der mener at der bør være flere aktiviteter i boligområdet, men at der mangles ressourcer til at igangsætte disse. 5

9 Fokusområder i den boligsociale helhedsplan På baggrund af disse udfordringer, sammenholdt med relevant statistik, naboskabsundersøgelse, fokusgruppeinterviews og den tværfaglige analyse, peger denne helhedsplan på løsninger indenfor 5 områder: Familie, børn og unge indsats Beskæftigelses og uddannelsesindsats Sundhedsindsats Indsats for udsatte grupper Image og kommunikationsindsats Indsats for fysisk miljø De seks indsats områder er udpeget ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor der tages højde for den enkelte beboers og boligområdets overordnede behov, både i socioøkonomisk henseende og i forhold til det sociokulturelle. Børn, unge og familie indsatsen vægter i særdeleshed integrationen med det øvrige lokalsamfund højt, ligesom der vil blive sat fokus på de udsatte familiers behov, både socialt og økonomisk. Især i forhold til denne indsats, vil der blive sat fokus på hvad det vil sige at bo alment, hvilke krav og muligheder dette medfører. Indsatsen skal således være med til at øge trygheden for den enkelte familie, såvel som for de øvrige beboere. Beskæftigelses og uddannelsesindsatsen, skal være med til at afsøge og understøtte den enkeltes behov for kompetenceudvikling og parathed i forhold til uddannelse, såvel som arbejdsmarked. Derved forventes der, at flere beboere kommer videre i forhold til uddannelse og arbejdsmarked og at boligområdet ser flere aktivt deltagende beboere, i forhold til bl.a. aktiviteter mv. Sundhedsindsatsen skal være med til at afsøge beboernes behov for sundhedsfremmende tiltag og fremme sundhed for den enkelte beboer, i forhold til egen livsførelse. Koblingen til de lokale idræts og kulturforeninger vægtes højt, under denne indsats. Dette forventes at støtte beboernes integration i forhold til det omgivende nærmiljø, samt sikre et højnet sundhedsniveau for den enkelte beboer. Den ekstraordinære indsats for udsatte grupper, skal være med til at sikre den enkeltes behov for særlig støtte, ved henvisning, tværfaglig indsats og meningsfyldte aktiviteter. Der forventes at indsatsen er med til at underbygge et tættere samarbejde i forhold til gruppen, som således kan opleve en tidligere indsats i forhold til egne problematikker. Image og kommunikationsindsatsen skal have fokus på at vende boligområdets image, samt styrke kommunikationen til den enkelte beboer, såvel som det øvrige lokalsamfund. Således forventes der, at Maglehøj fremtidligt, vil blive omtalt mere nuanceret, og at de gode historier får en afsmittende effekt, både i forhold til nuværende beboere, såvel som kommende. I forhold til den fysiske indsats, er der, som nævnt, fokus på fysisk renovering og huslejenedsættelse. Det tætte samspil, vil dog betyde, at den boligsociale helhedsplan, vil have fokus på kommunikation, inddragelse og social bæredygtighed i forhold til den fysiske helhedsplan. Dette samspil skal sikre at 6

10 de fysiske tiltag i området, læner sig op ad afdelingens behov fysisk såvel som socialt samt at skabe rum for liv, i de fysiske forandringer. For at opnå bæredygtighed, både socialt og økonomisk, i afdelingen, tænkes der i forankringsstrategier, på alle områder, og blive udarbejdet samarbejdsaftaler løbende, der sikrer de bæredygtige aktiviteter en organisatorisk forankring efter ophøret af den boligsociale helhedsplan. Det vigtigste instrument til dette er det tætte samarbejde mellem i Indsatsteamene, hvor boligorganisationer, afdelingsbestyrelse, kommune, frivillige, foreninger, erhvervsvirksomheder etc. samarbejder om løsninger og metodeudvikling. Perspektiverne i den boligsociale helhedsplan. Tidligere indsatser Der har før været boligsociale tiltag i området. Den sidste bevilling løb fra 2007 til 2011, under parolen Et Trygt Maglehøj. Et Trygt Maglehøj har haft 2 primære indsatsområder; Det kulturelle område og børn og unge. Dette har blandt andet resulteret i et forhøjet aktivitets niveau, bedre affaldshåndtering, bredere forståelse for den boligsociale indsats og egen indflydelse på de sociale rammer i området. I projektperioden er de mere fundamentale problemstillinger kortlagt og der er nu etableret et stærkt samarbejde mellem boligorganisation og kommune. Også lokalområdets fritids og foreningsliv, er engagerede i løsninger omkring boligområdets problematikker og har udvist velvilje i forhold til opbakning omkring kommende tiltag. Heraf denne helhedsplan. Fælles udfordring, fælles indsats De mange udfordringer boligområdet står over for, kræver fælles indsats fra boligorganisation, kommune, lokalområdet såvel som fra boligområdets beboere. Der er således lagt op til et stærkt samarbejde og tydelig organisering, sammenholdt med en stærk kobling mellem indsatser for området både i forhold til den fysiske helhedsplan og den boligsociale helhedsplan. Det fælles ansvar for at få gjort afdelingerne mere økonomisk, socialt og fysisk bæredygtige i fremtiden, kræver en strategi baseret på mere strukturelle forandringer, og permanente løsninger frem for projektløsninger, og en mere præcis ansvarsdeling. Fra boligorganisationens side, bliver der tilstræbt en metodeudvikling fremadrettet, i forhold til håndtering af fremtidlige problematikker. Afdelingens medarbejdere vil i høj grad blive inddraget og der vil blive oprettet beboerudvalg i forhold til de mange ansvarsområder. Bl.a. vil der i løbet af projektperioden blive oprettet 4 foreninger/udvalg i boligområdet: Forældre for forandring, AktivitetsTeam Maglehøj, GenerationNext, Maglehøj Frivilligkorps og Maglehøj ImageCrew. (se mere under indsatserne) Kommunalt bliver der nedsat indsatsteams for hvert indsatsområde. Disse teams vil tilstræbe sig tværfaglig tilgang i alle henseender, og indeholder fagpersoner fra de relevante fagområder, frivillige som har en tilgang til samme, medlemmer fra erhverv, foreninger, kultur og fritidsliv. Der vil løbende, projektperioden igennem, blive indgået samarbejdsaftaler med lokale aktører, på de 7

11 relevante områder. Der vil blive vægtet, at disse samarbejdsaftaler er bæredygtige, også efter projektets udløb, og at de forankres i afdelingen fremadrettet. De forskellige samarbejdspartnere er en del af etableringen af en fælles organisering, der kan løfte de 6 indsatsområder. På det politiske niveau ledes arbejdet af et fælles Dialogforum, der mødes årligt, de oveordnede retningslinjer, udvikling og evaluering varetages af en fælles styregruppe, som mødes halvårligt, og de konkrete problemer og hands-on opgaver løses af fælles Indsatsteams med deltagelse af de boligsociale medarbejdere, kommunale medarbejdere, og frivillige personer, foreninger og erhvervsvirksomheder. Indsatsteamene mødes kvartalsvist. Det daglige arbejde i boligområdet varetages af et fælles sekretariat bestående af de boligsociale medarbejdere fra Maglehøj, boligsociale medarbejdere DAB/HAB s helhedsplan fra Høje Tøpholm/Degnebakken, og en kommunal projektkoordinator. Det er et erklæret mål for denne helhedsplan, at boligområdet skal åbnes op for lokalområdet og hele Frederiksværk, fysisk såvel som mentalt, og der søges derfor et bredt samarbejde med eksterne aktører. Baggrunden for dette er dels at undgå parallelaktiviteter med kommunale tilbud, foreningstilbud etc., og dels erkendelsen af, at eksterne aktører kan bidrage med væsentlige ressourcer og viden. Boligorganisationens indsats/vision Det er et afgørende formål med helhedsplanen, at det genrejste Maglehøj kan udlejes og således være økonomisk bæredygtigt. Det betyder for det første at lejen skal være inden for det lokale boligmarkeds rammer og at boligerne tilbyder den kvalitet og de trygge rammer der efterspørges. Den fremtidige udlejningsindsats skal tage udgangspunkt i Maglehøjs beskaffenhed efter helhedsplanen. Det daglige arbejde i afdelingen skal være selvbærende og må ikke forudsætte, at hvert skridt koordineres ud af afdelingen eller boligorganisationen. Fællesskabet på tværs af afdelinger og boligorganisationer og med kommunen skal først og fremmest have til formål at være målfastsættende, herunder at understøtte disponeringen af indsatsteams, samt at drage skillelinjer mellem de forskellige indsatser. Det er vigtigt, at den lejerbetalte indsats ikke erstatter kommunale indsatser, som alle skatteyderne skulle have bidraget til. Fællesskabet følger løbende arbejdet, opsamler erfaringer og bidrager til metodeudvikling 8

12 Succeskriterier Skal Maglehøjs vision nås, skal disse succeskriterier opfyldes via arbejdet med helhedsplanens indsatser. Trygheden blandt beboerne øges Beboernes frivillige engagement styrkes Beboeres netværk, både socialt og fagligt, styrkes Tilknytningen til det lokale foreningsliv og institutioner styrkes Sundheden styrkes (fordi det styrker trygheden) Afdelingens image forbedres Kommunikationen styrkes, både internt og i forhold til lokalområdet i øvrigt Rammen om det gode liv afgrænsning og implementering Rammen om det gode liv er brugt som afgrænsning og konkretisering af Lejerbos boligsociale arbejde i Maglehøj. En sådan afgrænsning er sat for at skelne mellem Lejerbos og Halsnæs Kommunes tætte samarbejde, som denne helhedsplan lægger op til. Rammen om det gode liv læner sig op af den landsdækkende strategi for boligsociale tiltag i belastede boligområder, indenfor Lejerbo s rammer. Ud fra denne strategi, er der vægtet tre hovedområder, planerne skal være med til at opbygge. Ejerskab betyder, at man som beboer føler, at det sted, man bor, er ens eget. Når man har ejerskab, kan man se betydningen af at værne om sin bolig og afdeling. En vigtig forudsætning for, at ejerskab udmønter sig i handling, er, at man tror på, at ens indsats er vigtig; At ens indsats har betydning og gør en forskel. Uden den overbevisning og den reelle indflydelse fører ejerskab ikke til adfærdsændringer, men derimod til magtesløshed. Ansvar betyder, at man føler en pligt til at handle ud fra sit ejerskab. At man både i det store som i det små handler i dagligdagen. Forståelse for at bo alment betyder, at man forstår det fællesskab, man er en del af i den almene sektor. At man er lejer hos sig selv. Det betyder også, at man forstår, at ens indflydelse bunder i et beboerdemokrati, og hvad det giver af muligheder og begrænsninger. Rammen om det gode liv skal styrke det lokale niveau for her igennem at sikre implementering. Det gør beboerdemokratiet, ejendomsfunktionærerne og medarbejderne i marken til omdrejningspunkterne. Og den fornemste opgave for helhedsplanens medarbejdere bliver at bakke op om de lokale aktørers evner og ressourcer til at gøre dette. Samtidig med at eksterne aktører, som kommune forenings-, og erhvervsliv m.fl. inddrages i det boligsociale arbejde. 9

13 Indsatsområder De 6 indsatsområder er tæt forbundet og er således med til at sikre ressourcer og helhed, i forhold til de overordnede visioner. Indsatsernes aktiviteter er sammentænkt og udgør i flere tilfælde, hinandens ressourcer. Således er der fire hoved målgrupper for indsatsernes aktiviteter; - Børn - Unge - Familier - Udsatte beboere Derudover kan områdets aktive beboere, ses som en femte gruppe, men som i højre grad er indtænkt som ressourcer. For at skabe helhed, er der tænkt i koncepter omkring den enkelte målgruppe. Eksempelvis er indsatsen uddannelse & beskæftigelse, tæt knyttet til ungegruppen, sundhedsindsatsen børnegruppen osv. Dette samspil er nødvendigt for at opnå optimal ressourcefordeling og for at opnå de ønskede resultater. Beskrivelse af indsatsernes indbyrdes forhold, bliver beskrevet under hvert indsats område. Aktiviteterne for indsatsområderne er beskrevet ud fra de fra Landsbyggefonden opstillede aktivitetsnavne. For at venliggøre aktiviteternes forskellige koncepter, er der dog tilføjet mere appetitlige gruppenavne, til aktiviteterne, således omhandler de sociale aktiviteter under udsatte grupper ex. Frivilligkorpset mv. Koncepter under indsatsområder: - Uddannelse og Beskæftigelse Open Doors PåVej PåVej Ud Skriv&Skrål - Udsatte grupper FrivilligKorps Kulturcafé - Børn, Unge & Familie GrowUp MoveOn GenerationNext junior/senior Forældre for forandring 10

14 - Sundhed KRAM-vejledning og aktiviteter B-Active - Image & Kommunikation ImageCrew Maglehøj Maglehøj AktivitetsTeam Indsatsområde - Børn, Unge & Familie Statistik Ifølge den statistiske baggrundsrapport for Maglehøj og HøjeTøpholm / Degnebakken (Halsnæs Kommune, jan. 2012) er 162 børn (i alderen 0-18 år) bosiddendes i Maglehøj. 104 af disse er indvandrere eller efterkommere af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det vil sige langt over halvdelen. Hovedparten af boligområdets børnefamilier, består af enlige forældre med børn. I alt 69 børn, fordelt på 44 familier er registreret som enlige forsørgere og ca. 90% af disse, får både ordinært og ekstraordinært børnetilskud det ekstraordinære tilskud kan tildeles enlige forsørgere, som er særlig dårligt økonomisk stillede. I forhold til den øvrige kommune, svarer det til at koncentrationen af enlige forsørgere er mere end dobbelt så stor i boligområdet, som i den øvrige kommune. Der er endvidere etableret støtteforanstaltninger i forhold til 15% af børnene i Maglehøj. Børn, Unge & Familie indsats Som nævnt i indledningen, fylder børn, unge og familier meget i billedet i Maglehøj. Dels da de udgør den gruppe, der i høj grad bruger ude arealerne, dels da der er tydelige problemstillinger i mange af familierne. Der er derfor behov for en særlig indsats på dette område. Disse problemstillinger varierer, alt efter, hvilken aldersgruppe problemstillingerne omhandler, og der er derfor udspecificeret problematikker, under hver aktivitet, som er målrettet de forskellige alderstrin. Boligområdet som arena Boligområdet er en vigtig arena i forhold til indsatser for målgruppen. IndsatsTeam: Børn, Unge og Familie SSP Sundhedstjenesten familiesagsbehandlere Pædagogisk Konsulent Kulturkonsulent UU Ungdomsskolen Musikskolen Skoler SFO Klub Pædagogisk Konsulent Daginstitution Dagpleje Foreninger og klubber 11

15 Boligområdet er, som rammen om det gode liv, dét der skaber trygheden, styrker netværket og øger forståelsen for samfundsmæssig deltagelse, for derved at skabe grobund for videreførelse af erhvervede kompetencer i det omgivende samfund. Dermed sagt at det enkelte familiemedlem, i boligområdet, igennem sit styrkede netværk og forståelse for samfunds strukturer og egen indflydelse, bliver i stand til at bidrage til nærområdets øvrige kultur og fritidsliv, samt deltagelse i samme. Dette i tæt samspil med kommunal skærpelse på området vedr. bl.a. tidlig indsats i forhold til belastede familier, skolefravær mv., forebyggende sundhedspleje, opsøgende integrationsindsats, øget fokus på tilskudsmuligheder for familier mv. Og det øvrige lokalområdes (forenings og erhvervslivs) aktive indsats for at inddrage områdets ressourcer i øvrig planlægning af aktiviteter mv. Overordnet formål for indsatsen Med fokus på løsningen af de ovenstående problematikker, forventes der at indsatserne støtter integrationen af familierne i forhold til det omgivende lokalsamfund, at sikre tidlig indsats, at styrke netværket i og omkring målgruppen, samt at støtte en sund udvikling i forhold til ungdomskulturen i området. Derved forventes en øget tryghed for områdets beboere, en mindskning af mislighold og hærværk og en større deltagelse i et aktivt boligområde. Endvidere forventes det at den tværfaglige indsats på dette område, støtter en fælles metodeudvikling, i forhold fremtidlig indsats, i forhold til målgruppen. Det er også en forventning at støtte udviklingen af et bredere netværk, i forhold til løsninger i forhold til fremtidlige problematikker et netværk som fremtidligt kan videreudvikle indsatsen egenhændigt. Aktiviteter for indsatsområdet Der er sat en vifte af aktiviteter op under indsatsområdet, som tilsammen skal udgøre en helhed for den enkelte familie og for det enkelte familiemedlem. Alle aktiviteter udgår fra de ovenover beskrevne problematikker, dog med variationer indenfor den enkelte målgruppe. Aktiviteterne er i høj grad sammentænkt, og bygger til dels på hinanden, for at sikre optimal udnyttelse af ressourcer. Således udgør den ene aktivitet ressource for den anden. Især er der sat fokus på de unges ressourcer og skabelsen af en kulturel modpol, med tydeliggørelse af ansvar og positiv identificering i forhold til de yngre børn i området osv. Der er inden for hver aktivitet tænkt i cost/benefit for den enkelte deltager hvor der er taget højde for, at der skal ydes, før der nydes. Dette er sammentænkt med indsatserne Sundhed og Uddannelse, Beskæftigelse & Erhverv, i form af Lommepengejobs og Fritidspas, rabatordninger mv. Medarbejdere fra disse indsatser, lægger således mandetimer i aktiviteter under indsatsområdet Børn, Unge & Familie. Der ud over vil der også i det omgivende fritids og forenings miljø, blive forsøgt etableret et tværgående samarbejde omkring opgaveløsninger og belønninger. Der lægges endvidere stor vægt på det tværfaglige samarbejde, som til dels vil foregå igennem de etablerede indsatsteams og med mere eksterne parter, så som den lokale biograf mv. For at undgå krydsindsats, skelnes der tydeligt mellem den boligsociale opgave og den sociale opgave. En beskrivelse af dette er beskrevet under hver aktivitet. 12

16 Åben Anonym Rådgivning, er en del af den kommunale indsats på området. Rådgivningen er åben for alle borgere, bosiddendes i Halsnæs Kommune. Rådgivningen har til huse i boligområdet, og er ligeledes en vigtig sparringspartner i forhold til indsatsområdet. Aktiviteterne er kategoriseret efter Landsbyggefondens systematik i forhold til målopfyldelsesskemaer. Dog er der tilføjet egne navne, for at give aktiviteterne appetitlighed i forhold til vidreformidling. Følgende aktiviteter er repræsenteret indenfor indsatsområdet: - Forældre og læring/inddragelse o Forældre for forandring o GrowUp (aktivitet for småbørnsforældre) - Fritidsaktivitet i boligområdet MoveOn o Screening o Miniklub (6-12 år) o Morgencafé o Gåbus - Introduktion til foreningslivet o Generation Next Junior (13 17 år) - Rollemodelsprojekt med fokus på rollemodellernes udvikling o Generation Next senior (18-21 år) Aktiviteter: 1. Forældre og læring/inddragelse - Forældre for forandring - Grow Up Udfordring: Der er en del småbørnsfamilier i området, som ikke deltager i øvrige tilbud i kommunen enten grundet kulturelle forskelle eller manglende ressourcer i familien. Sproglige barrierer, angst for at fremstå som usikker eller for at blive udstillet i forhold til de mere ressourcestærke familier, kan være med til at fraholde den enkelte i at deltage i de etablerede kommunale tilbud. Dette kan igen være med til at svække den enkeltes netværk i forhold til sparring og informationsdeling mv. Dette sammenholdt med det faktum, at der er børn der ikke bliver tilknyttet daginstitutioner, er med til at øge risikoen for at børnene vokser op i en parallel tilværelse, som kan hæmme den enkelte, i deltagelse i sociale sammenhænge skoleregi mv. Der er en del forældre, som ikke deltager aktivt løsning af områdets problematikker. Mange kender ikke til ret eller muligheder, andre mangler ressourcer. Der er flere forældre, som er uvidende om deres børns færden i området og som har en manglende forståelse for vigtigheden af integration, i forhold til lokalsamfundet. Der er udtrykt behov for oplysning i forældregruppen. Målgruppe: Aktiviteten henvender sig til områdets børnefamilier. Formål for aktiviteten: At engagere forældregruppen i løsning af problematikker vedr. børn og unge i området. At sikre oplysning omkring bl.a. støttemuligheder (både socialt og økonomisk), misbrugsproblematikker, sundhed mv. At støtte en positiv udvikling i gruppen og at bakke op om integrationen af børnene i lokalområdets øvrige institutioner og foreninger. At øge trivsel og tryghed 13

17 for områdets mindste beboere og deres forældre. At skabe netværk og styrke integrationen blandt områdets småbørnsfamilier. Indhold Aktiviteten skal samle forældregruppen omkring aktiviteter for børn og unge i og udenfor boligområdet, men også danne base for formidling/oplysning og dialog, i forhold til udvikling af gruppens muligheder og ressourcer. Aktiviteten er endvidere netværks skabende, med henblik på at optimere gruppens muligheder for støtte og opbakning i dagligdagen og i forhold til større udfordringer. Der vil især være fokus på oplysning omkring børneopdragelse, sundhed, ansvar og muligheder Praksis: Forældre for forandring, bliver etableret som forening i Maglehøj. De står sammen med de unge fra Generation Next, og AktivitetsTeam Maglehøj for børnearrangementer og ture for familier i området. Gruppen vil løbende blive inddraget og informeret i forhold til f.eks. ferieplanlægning, ansøgning om sponsorater/puljemidler, forskønnelsesaktiviteter mv. Forældre for forandring, forventes ligeledes på sigt, at holde opsyn med klublokalet og støtte op omkring indsatsen for børn og unge. Forældre For Forandring mødes hver anden måned og efter behov. GrowUp vil have café åbent i formiddagstimerne 2 gange om ugen, for hjemmegående forældre og evt. deres mindre børn. Her vægtes samværet omkring de små børns udvikling. Åbningstiderne varetages fortrinsvis af Forældre for forandring, eller dele af gruppen, dog med opbakning fra projektlederen og sundhedskoordinatoren. (evt. sundhedsplejen mv.). Der vil i forbindelse med åbningstiderne, blive afholdt temaarrangementer, efter ønske og behov ofte i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis de lokale daginstitutioner. Etableret samarbejde: Indsatsteam, Samarbejdsudvalg Maglehøj, Åben anonym rådgivning Potentielt samarbejde: Kultur & Fritid, Familiehuset, Spiloppen, Bibiloteket, Kulturskolen, lokalområdets daginstitutioner Social opgave: Det er først og fremmest sundhedsplejerskerne, lægerne og daginstitutionernes opgave, at varetage de basale opgaver omkring målgruppen, men også det omgivende kultur og foreningsliv, bør byde ind med aktiviteter på dette område. Vejledning, information om øvrige aktiviteter for målgruppen, henvisning til øvrige støtteforanstaltninger, opsøgende indsats og økonomisk støtte, varetages af fag personer fra de givne områder. Den boligsociale projektleder, og andre projekttilknyttedes opgave er således udelukkende at vise vej til rette instans. Boligsocial opgave: Den boligsociale opgave består først og fremmest i, at kortlægge målgruppens ressourcer, facilitere et tværfagligt samarbejde (til en opstart), og skabe en platform for aktiviteter for målgruppen, og områdets børn og unge. Den sociale opgave består således i at formidle projektet, og til dels være med til at forme aktiviteterne i forbindelse med indsatsteam mv. 14

18 Succeskriterier første år: Min. 5 aktive forældre mødes kontinuerligt én gang om ugen, med tilhørende børn (GrowUp) Der er afholdt min. 5 temaarrangementer i forhold til målgruppen Min. 10 forældre, har meldt sig til Forældre For Forandring og er dermed aktive i området Foreningen Forældre for forandring er stiftet med vedtægter og forretningsorden, formand mv. Konflikthåndteringskursus afholdt Beboerdemokrati kursus afholdt Forankring: Forældre For Forandring forventes etableret som selvstændig forening i Maglehøj, med udspecificerede samarbejdsaftaler med boligforeningen, det øvrige forening og fritidsliv i Frederiksværk og relevante samarbejdspartnere fra Halsnæs Kommune. 2. Fritidsaktivitet i boligområdet - Move On Udfordring: Der er en del børn i området, som opholder sig i området i dag og eftermiddagstimerne og som ikke er tilknyttet SFO/klub eller foreningsliv og som har en del skolefravær. Tendenserne viser at disse børn, over tid, tilslutter sig de uroskabende grupperinger i området, som yder hærværk, opholder sig i kældere og generelt har en utryghedsskabende adfærd, til gene for de øvrige beboere. De unge har en stærk, men negativ identificering, som børnene efterhånden tilegner sig. En uheldig udvikling som er med til at øge segregeringen fra det øvrige lokalområde. Målgruppe: Målgruppen for aktiviteten er, børn og unge 6-12 år - pr. januar 2012, er der 46 børn i målgruppen, bosiddendes i Maglehøj. Formål for aktiviteten: At støtte en positiv udvikling i gruppen og dermed bremse tilgangen til de uroskabende grupperinger. At modgå fravær i skoletiden og at bakke op omkring integrationen af børnene i lokalområdets øvrige institutioner og foreninger. At øge trivsel og tryghed og nedsætte udgifterne til hærværk og graffiti. Aktiviteten består af en flerhed af komponenter som dog er tæt forbundet screening, morgencafé, gåbus og miniklub. Indhold: Aktivitetens indhold er først og fremmest netværks skabende og brobyggende både i forhold til det omgivende fritids- og foreningsliv og i forhold til områdets øvrige børn og unge. Derudover skal aktiviteten bidrage med en forståelse for eget ansvar for områdets fælles arealer, for god omgangstone og socialt samspil. Børnegruppen skal inddrages i planlægning af aktiviteter og forskønnelsesprojekter i boligområdet, såvel som i forhold det omgivende nærmiljø den lokale klub mv. Gruppen skal også bidrage til kulturelle begivenheder, både i boligområdet og i forhold til det omgivende samfund. Især Sundhedsindsatsen under parolen B-Active, bistår aktiviteten med bl.a. Fritidspas og kontakt til klub/foreningsliv mv. og indsatsområdet Uddannelse, Beskæftigelse & Erhverv, har relation til gruppen i form af PåVej, som bidrager med lommepenge/fritidsjobbere, til åbningstider i klub, følgeordninger m.v. 15

19 Praksis: Screening: Målgruppens behov vil blive kortlagt og fælles løsningsmodeller og metoder i forhold til ovennævnte udfordringer vil blive udarbejdet. Kortlægningen vil fortrinsvis blive udarbejdet i samarbejde med skoler og SFO er i området, men også fritidsklubber og foreninger vil blive inddraget. Morgencafé: Morgencaféen har til huse i områdets klublokaler. Morgencaféen står for et sundt og ernæringsrigtigt morgenmåltid for børn i området. I samarbejde med skolerne, henvises børn fra området, med højt fravær til ordningen. Caféen er åben alle hverdage, undtagen i ferier. Åbningstiderne varetages, dels i samarbejde med Miljøkontoret, projektmedarbejdere og evt. Forældre for forandring, AktivitetsTeam Maglehøj eller Maglehøj Frivilligkorps. På sigt forventes der, at de unge fra Generation Next (se introduktion til foreningslivet) tilknyttes caféen, via bl.a. Lommepengeprojektet (se uddannelse og beskæftigelses indsatsen) og således får ansvar i forhold til skolegang mv. GåBus: Gå bussen er en følgeordning, hvor børnene følges ad til de lokale skoler, ledsaget af unge fra Generation Next Junior. GåBussen sikrer at børnene når trygt og godt frem til skolerne til tiden. GåBussen har afgang fra Miniklubbens lokaler, alle hverdage kl undtagen i ferier. MiniKlub: Områdets Miniklub har åbent i klublokalerne 3 dage om ugen, fra derudover vil der på sigt være besøgsdage 2 gange om ugen i klub og SFO. Klubbens åbningstider varetages i samarbejde med Miljøkontoret, samt unge fra Generation Next Senior. Klubbens aktiviteter er netværks skabende og integrationsorienterende i forhold til nærområdet og dets fritids/foreningsliv. I forbindelse med Miniklubbens aktiviteter vægtes også aktivitet omkring børnejournalistik. Samarbejde Etableret samarbejde: Indsatsteam, Samarbejdsudvalg Maglehøj, Åben anonym rådgivning Potentielt samarbejde: Ungdommens Røde Kors, Kosmorama, Bibliotek, Kulturskolen, Forældre for forandring, Generation Next junior, Imagecrew Social opgave: Det er først og fremmest skolerne, SFO ernes og fritidsklubbernes opgave, at varetage de basale opgaver omkring målgruppen, men også det omgivende kultur og foreningsliv, har meget at byde ind med i forhold til målgruppen. Vejledning, information om aktiviteter for målgruppen, henvisning til øvrige støtteforanstaltninger, opsøgende indsats og økonomisk støtte, varetages af fag personer fra de givne områder. Den boligsociale projektleder, og andre projekttilknyttedes opgave er således udelukkende at vise vej til rette instans. Boligsocial opgave: Den boligsociale opgave består først og fremmest i, at kortlægge målgruppens problematikker, facilitere et tværfagligt samarbejde (til en opstart), og skabe en platform for aktiviteter for målgruppen, som i øvrigt skal være brobyggende for de i målgruppen, som ellers kan være svære at nå, udenfor boligområdet. Den sociale opgave består således i at formidle projektet, og til dels være med til at forme aktiviteterne i forbindelse med indsatsteam mv. 16

20 Succeskriterier første år: Min. 20 børn er tilknyttet MoveOn, med medlemsskab Min. 4 børn kommer kontinuerligt i Morgencaféen Min. 8 børn deltager i gåbussen Min. 12 børn deltager i Miniklubbens aktiviteter Min. 2 af gruppens forældre, har meldt sig til Forældre For Forandring Min. 3 medlemmer er aktive beboerjournalister Forankring: Da denne type familier forventes bosat i området, også på længere sigt, forventes der at denne aktivitet vil skærpe opmærksomheden omkring behovet for en områdenær indsats for målgruppen. Der vil blive tænkt fremadrettet i muligheder for at forankre aktiviteten i frivillige (GN) i området, med opbakning fra skoleområdet, de lokale SFO er og klubber (aftales via Indsatsteam). 3. Introduktion til foreningslivet - Generation Next - junior Udfordring: Der er en del af juniorerne i området, som er tilløbere til de ældre, uroskabende grupperinger i bebyggelsen. Gruppen har et højt skolefravær og har kun ringe tilknytning til det omgivende fritids/klub miljø. Der er flere af målgruppens unge, som allerede tidligt har en negativ identificering med områdets ældre som negative rollemodeller. Målgruppe: Unge i mellem 12 og 17 år pr. januar 2012, er der 27 unge i målgruppen, bosiddendes i Maglehøj. Formål for aktiviteten: Formålet for aktiviteten er at skabe en kulturel modpol for gruppen, og støtte tilknytningen til gode rollemodeller, som er med til at skabe en positiv identitet i forhold til det omgivende lokalsamfund. At støtte op om de unges skoletid. At øge trivsel og tryghed og nedsætte udgifterne til hærværk og graffiti. Indhold Aktivitetens indhold er først og fremmest netværks skabende, både i forhold til det omgivende fritidsog foreningsliv og i forhold til områdets øvrige børn og unge. Derudover skal aktiviteten bidrage med en forståelse for eget ansvar for områdets fælles arealer, for god omgangstone og socialt samspil. Aktiviteten skal inddrage de unge i løsningen omkring problematikker, forbundet med områdets yngre beboere, gives muligheder for at fremgå som gode rollemodeller for de yngre og være med til at skabe en positiv modpol til den negative identitetsdannelse som er fremherskende i boligområdet. Ungegruppen skal inddrages i planlægning af aktiviteter, både i forhold til egen gruppe, miniklubben og forskønnelsesprojekter i boligområdet. Gruppen skal også bidrage til kulturelle begivenheder, både i boligområdet og i forhold til det omgivende samfund. Især Sundhedsindsatsen under parolen Bactive, bistår aktiviteten med bl.a. netværk omkring fritids/foreningsliv mv. og indsatsområdet Uddannelse, Beskæftigelse & Erhverv, har relation til gruppen i form af PåVej, osm bidrager med lommepengejobs mv. Praksis: Generation Next junior er en naturlig forlængelse af Miniklubben. Medlemmerne får tilbudt et introkursus til gruppen (afholdes årligt). Gruppens medlemmer mødes en gang om ugen, for at 17

21 planlægge aktiviteter i og udenfor boligområdet. Sundheds indsatsen vil bidrage med kontakt til foreningslivet og uddannelse og beskæftigelse indsatsen, med lommepenge opgaver til gruppen. Derudover vil der være min. en ugentlig besøgsdag i den lokale klub Hulen. I forbindelse med gruppens aktiviteter vægtes også aktivitet omkring børnejournalistik. Klubbens åbningstider varetages i samarbejde mellem projektmedarbejdere, Miljøkontoret, samt unge fra Generation Next Senior. Etableret samarbejde: Indsatsteamet, Samarbejdsudvalg, Potentielle samarbejdspartnere: Gjethuset, Kosmorama, Natteravnene, Ungdommens Røde Kors, Frederiksværk bibliotek Social opgave: Det er først og fremmest skolerne, fritidsklubbernes og ungdomsklubbernes opgave, at varetage de basale opgaver omkring målgruppen, men også det omgivende kultur og foreningsliv, har meget at byde ind med i forhold til målgruppen. Vejledning, information om aktiviteter for målgruppen, henvisning til øvrige støtteforanstaltninger, opsøgende indsats og økonomisk støtte, varetages af fag personer fra de givne områder. Den boligsociale projektleder, og andre projekttilknyttedes opgave er således udelukkende at vise vej til rette instans. Boligsocial opgave: Den boligsociale opgave består først og fremmest i, at kortlægge målgruppens problematikker, facilitere et tværfagligt samarbejde (til en opstart), og skabe en platform for aktiviteter for målgruppen, som i øvrigt skal være brobyggende for de i målgruppen, som ellers kan være svære at nå, udenfor boligområdet. Den sociale opgave består således i at formidle projektet, og til dels være med til at forme aktiviteterne i forbindelse med indsatsteam mv. Succeskriterier første år: o Min. 8 er tilknyttet Generation Next - junior, med medlemsskab o Min. 1 kursus afholdt o Min. 2 orienteringsaftener afholdt o Antallet børn tilknyttet foreninger er steget Forankring: Da denne type familier forventes bosat i området, også på længere sigt, forventes der at denne aktivitet vil skærpe opmærksomheden omkring behovet for en områdenær indsats for målgruppen. Der vil blive tænkt fremadrettet i muligheder for at forankre aktiviteten i frivillige (GN) i området, med opbakning fra det lokale foreningsliv, skole og klubber (aftales via Indsatsteam). 4. Rollemodelsprojekt med fokus på rollemodellernes udvikling - Generation Next - senior Udfordring: Der er en del unge i området, som yder hærværk, opholder sig i kældere og generelt har en utryghedsskabende adfærd, til gene for de øvrige beboere. De unge har en stærk, men negativ identificering, som er med til at styrke deres eget sammenhold men som også skaber segregering fra 18

22 det øvrige lokalområde. Mange af de unge er uden tilknytning til uddannelses institutioner og arbejdsmarked, og mangler således meningsfuld beskæftigelse, i dag, såvel som i aftentimerne. Denne målgruppe risikerer i høj grad at falde mellem to stole i det offentlige system, da overgangen fra folkeskole og videre i fremtidlig uddannelse/beskæftigelse, ofte giver problemer. Aktiviteten læner sig tæt op ad uddannelse og beskæftigelsesindsatsen, som i et tæt samarbejde skal være med til at skabe en helhed for gruppen. Målgruppe: Målgruppen for aktiviteten er unge mellem 18 og 21 år pr. januar 2012, er der 30 unge i målgruppen, bosiddendes i Maglehøj. Formål: Formålet med aktiviteten er at skabe en kulturel modpol, for gruppen, som er med til at skabe en positiv identitet i forholdt til det omgivende samfund. At støtte op om de unges uddannelsesforløb. At øge trivsel og tryghed og nedsætte udgifter til hærværk og graffiti. Indhold: Der er især fokus på netværks skabende aktiviteter for målgruppen. Dette især i forhold til det omgivende nærmiljø. Ansvarlighed, både i forhold til egen situation og i forhold til omgivelserne, vil have stort fokus i arbejdet med gruppen. Aktiviteterne vil skabe plads og mulighed for et øget ansvar for den enkelte, og være med til at skabe nye muligheder i forhold til egen situation. Tilknyttede får indflydelse på aktiviteter, både for egen gruppe og GN-junior. Der vil være fokus på uddannelse og beskæftigelse i gruppen, som også vil få bredere adgang og vejledning i forhold til fremtidligt fokus. Især Uddannelse, Beskæftigelse & Erhverv bidrager med fritidsjobvejledning, dialogskabende aktiviteter og beboerambassadør indsats. Sundhedsindsatsen bidrager ligeledes med kontakt til foreninger og bevægelsesaktiviteter for gruppen. Praksis: Generation Next Senior er en naturlig forlængelse af Generation Next - Junior. Medlemmerne får tilbudt et introkursus til gruppen (afholdes årligt) og bliver stiftet som forening i Lejerbo, med vedtægter og forretningsorden og der vil blive udarbejdet samarbejdsaftaler mellem foreningen og øvrige samarbejdspartnere. Generation Next Senior vil have op til flere klubaftener i området. Aktiviteterne omkring Generation Next, vil være baseret på de unges initiativer, for unge i området, dog med voksen tovholder. De som er tilknyttet projektet skal være med til at skabe meningsfyldte aktiviteter i området, og medvirke til aktiviteter udenfor området både for deres egen aldersgruppe og for de yngre. Bl.a. aktiviteter i samarbejde med sundhedskoordinator fodboldturneringer og lignende. Der vil på sigt blive søgt oprettet et opsøgende team blandt de unge, som skal være med til at støtte op om tryghed og trivsel, både i området og i forbindelse med Frederiksværk natteliv. For at motivere de unge og give dem et skub videre i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, vil beskæftigelseskoordinatoren have en afgørende rolle i forhold til aktiviteterne sammen med ungegruppen. Social opgave: Det er fortrinsvis skole (UU-vejledningen), uddannelsesstedernes og arbejdsgivernes opgave, at tage sig af målgruppens grundlæggende problematikker, samt de ydelses modtagendes 19

23 sagsbehandlere mv. Også det omgivende kultur og foreningsliv har meget at byde målgruppen. Opsøgende indsats, vejledning, information om øvrige aktiviteter for målgruppen, henvisning til støtteforanstaltninger, økonomisk støtte mv. varetages af fagpersoner fra de givne områder. De projekt tilknyttede medarbejderes opgave er således udelukkende at vise vej til rette instans. Boligsocial opgave: Den boligsociale opgave består først og fremmest i, at kortlægge målgruppens problematikker, facilitere et tværfagligt samarbejde (til en opstart), og skabe en platform for aktiviteter for målgruppen, som i øvrigt skal være brobygger for de i målgruppen, som ellers kan være svære at nå, udenfor boligområdet. Den sociale opgave består således i at formidle projektet, og til dels være med til at forme aktiviteterne i forbindelse med indsatsteam mv. Succeskriterier første år: Konflikthåndteringskursus afholdt Introkursus afholdt Min. 8 aktive medlemmer UU-aften afholdt Etableret samarbejde: Indsatsteam, Samarbejdsudvalg Maglehøj Potentielt samarbejde: Gjethuset, Natteravnene, Ungdommens Røde Kors, Kosmorama, Bibliotek Forankring: Generation Next forventes etableret som selvstændig forening i Maglehøj, med samarbejdsaftaler med boligforeningen, det øvrige forening og fritidsliv i Frederiksværk og med opbakning fra Natteravnene og relevante samarbejdspartnere fra Halsnæs Kommune. Indsatsområde - Beskæftigelse & Uddannelse Problemfelt Statistik Som nævnt i indledningen har 61% af beboerne, over 15 år, udelukkende grundskole som uddannelsesgrundlag. Derudover er andelen af årige, på offentlig forsørgelse, ifølge de kommunale sags statistikker, 46% - heraf er 20% førtidspensionister, 6% passive kontanthjælpsmodtagere og 11% i aktivering mv. I alt omhandler dette ca. 235 beboere. Uddannelse og beskæftigelse Et lavt uddannelsesniveau og arbejdsløshed, har stor betydning for den enkeltes tryghed og trivsel, og således også i forhold til boligområdets bæredygtighed. Lediggang er til tider årsag til isolation og kan være IndsatsTeam: Uddannelse, Beskæftigelse & Erhverv Job og Arbejdsmarked UU Børn & Unge Velfærdsservice Repræsentanter fra erhverv Kulturelt samråd Ejendomskontor medvirkende til et negativt selvbillede. Især for grupper, som i forvejen er marginaliserede af den ene eller anden grund, kan det være en hård kamp, at komme ud i arbejds- eller uddannelses- livet. Lediggang ses også, blandt de unge, som en medvirkende faktor til de uroskabende grupperingers adfærd i boligområdet, hvoraf både hærværk og utryghed er en udløber. Mange af de unge mangler 20

24 endvidere positive rollemodeller, som kan være med til at vise vej, i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Andre aldersgrupper, særligt førtidspensionisterne, oplever vanskeligheder med at føle sig som aktive deltagere i samfundet. En af gruppens konkrete udfordringer er manglen på IT kundskaber, et problem der blot bliver større med samfundets øgede digitalisering, og en mangel som skubber dem stadig længere væk fra mulighederne af at tage vare på egen fremtid. Overordnet formål med indsatsen Det overordnede formål med indsatsen er, at understøtte den enkeltes muligheder og behov for kompetenceudvikling og netværk, i forhold til tilknytning til uddannelsesinstitutioner og/eller arbejdspladser. Styrkelse af IT-færdigheder, afprøvning i fritidsjobforløb, udvidet uddannelsesvejledning mv. skal alt sammen være med til at øge forståelsen for selvforvaltning og give den enkelte deltager en mulighed for at vise og se sit potentiale at skabe en kulturel modpol i forhold til de uroskabende grupperinger i boligområdet. Overordnet er det ligeledes et formål for indsatsen, at få flere aktive beboere i boligområdet, som igen vil være med til at bidrage til et aktivt boligområde. Boligområdet som arena Boligområdet anses som en vigtig arena i forhold til indsatsen. Her får den enkelte beboer muligheden for at afprøve sig selv, i trygge omgivelser, for så at bringe sine nyerhvervede erfaringer og kompetencer videre ud på uddannelses- og arbejds- markedet. Det er endvidere i boligområdet, den enkelte beboer har sin daglige færden og derved er grundlaget for opsøgende indsats, i højere grad tilgodeset. Aktiviteter for indsatsområdet. Der er sat en række aktiviteter op, under indsatsområdet, som tilsammen skal udgøre en helhed i forhold til den enkeltes behov for kompetenceudvikling og netværk. Aktiviteterne er navngivet efter Landsbyggefondens aktivitetsbenævnelser. I forhold til formidling og forståelse for aktiviteternes indhold, er der dog opsat egne aktivitetsnavne, som igen bliver brugt i forhold til målgrupperne. Indsatsen er tæt knyttet til indsatsen Børn, unge & familie særligt i forhold til ungegruppen (GenerationNext junior/senior) og indsatsen Image & Kommunikation i forhold til beboerambassadører (ImageCrew). Aktiviteterne er indbyrdes sammenhængende, og baseret på en vis grad af cirkularitet, dvs. at deltagerne bevæger sig fra et niveau til et højere niveau hen over helhedsplanens liv samtidig med at nye unge kommer til i første led. Samarbejdet i Indsatsteamet, med deltagelse fra kommunens Job og Arbejdsmarkedsafdeling, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv skal bidrage til at skabe øget motivation for uddannelses og beskæftigelse hos de unge. Derudover vil aktiviteten Skriv & Skrål (Jobparatgørelse) henvende sig til personer udenfor arbejdsmarkedet uanset alder med tilbud om opkvalificering på IT området og opkvalificering af evnen til skriftlig formidling. Det er aktuelt netop her i 2012, hvor et nationalt samarbejde sigter mod 21

25 at udbrede IT-kompetencer til udsatte i boligområder under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 1. Lommepengeprojekter - PåVej Udfordring: Lommepengejobs fås ofte gennem ens personlige netværk i det lokale erhvervs- og foreningsliv, hvad de unge fra de udsatte boligområder ikke har. De har derfor brug for støtte til dels at få et job, og dels til at erkende egne styrker og svagheder i jobsammenhæng, til brug for videre jobsøgning og planlægning af fremtiden if. uddannelse og job. Målgruppe: Unge beboere i alderen år. Formål: At udvikle job for unge til afprøvning af personlige evner og faglige interesser. De udviklede jobs skal afprøves over tid på flere personer for at opbygge holdbare jobfunktioner, som bidrager til opgaveløsning indenfor drift og andre aktiviteter i boligområdet. Indhold: De unge tilbydes job direkte udenfor døren. Derved vil flere unge kunne søge og få hjælp til at søge jobbet (en ordinær jobproces). Opgaverne vil tilbyde størst mulig rotation blandt områdets unge og være tidsbegrænsede. Efter endt forløb modtager den unge en udtalelse, som skal kunne bruges som anbefaling og give den unge bevis for fuldførelse af jobbet. De efterfølgende forløb, som tilbydes ved fuldført lommepengejob, vil være fritidsjob, RetKURS-rollemodeller, mentorordning, beboerambassadører. Praksis: Aktiviteten skal skabe relationen til unge i målgruppen, og derfor bliver job annonceret for at finde egnede kandidater. Dette sker først når job er skabt med arbejdsudbydere (drift eller beboerprojekter). Således vil en jobbank samle de jobfunktioner som kan tilbydes til de unge. Tidsbegrænsede opgaver gør det muligt at samle arbejdstimerne. Så gruppen af unge vil blive sat i gang med flere opgaver på samme tid, hvor de løfter mere i flok, end de kan alene. Kontrakten, de skal opfylde sammen, tæller timer som skal indløses til fællesoplevelser (evt. en rejse, eller materialer til brug sammen med andre). Det vil være nødvendigt at finde en individuel anerkendelse ved udtrædelse af den kollektive kontrakt. Derved skal indsatsteam sikre at de unge håndteres efter behov og passende praksis. Samarbejdsrelationer: Eksisterende: Afdelingsbestyrelse/Hundested Almennyttig Boligselskab, ejendomskontor/dab, boligsociale aktiviteter som kræver bemanding. Potentielle: Virksomheder som kan finde opgaver i boligområdet. Succeskriterier (år 1): 3 jobfunktioner i boligområdet etableret (2012, maj) 10 unge afprøvet i lommepengejob (2012, september) 3 unge fastholdt i andre forløb efter lommepengejob (2012, december). 22

26 Forankring: Hvis Lommepengejob-ordningen fungerer, kan den efter helhedsplanens udløb forankres i driften, evt. hos en social vicevært. Yderligere vil andre boligområder kunne bruge erfaringerne til at aktivere unge direkte i værdiforøgelsen af almene boliger (f.eks. som tryghed, renlighed, fællesskab). De sociale fordele vil være at opsamle erfaringer med en tidlig forebyggende indsats over for unge. Perspektiver: Udover at klargøre de unge til Fritidsjobs og Rollemodelforløb, så kan de unge blive ambassadører for forandringerne som sker i og med helhedsplanen. De får fingrene ned i flere af de nye tiltag, og de får et tæt kendskab til fremgangen. 2. Fritidsjobvejledning - Open Doors Udfordring: Mange udsatte unge mangler netværk og støttes ikke i jobsøgning af familien eller andre i det personlige netværk. Jf. Center For Boligsocial Udvikling har kun 24 % af de unge beboere fra de udsatte boligområder et fritidsjob (i Danmark er det samlet set ca. 50 %). Dette, sammenholdt med en lav uddannelse, er med til at sætte de unge bagest i køen, når der skal ansættes medarbejdere i virksomhederne, hvor tidligere erfaringer tæller højt. For mange af de unge, er det endvidere en udfordring at fastholde kontakt til en evt. arbejdsgiver. Mange af de unge opholder sig således i boligområdet efter skoletid - til tider i uroskabende grupperinger. Disse unge er en essentiel målgruppe for aktiviteten. Målgruppe: Unge beboere i alderen år. Formål: At styrke målgruppens netværk og skabe kontakt til det omgivende erhvervsliv og frivillige organisationer, med henblik på at understøtte målgruppens behov, i forhold til at få en fornuftig start på arbejdslivet. At begrænse tilgangen til områdets uroskabende grupperinger. Desuden skal aktiviteten kunne optage og fastholde På vej deltagere (lommepengejob), som har klaret sig godt i den aktivitet. Indhold: Aktiviteten skal være med til at skabe muligheder for at målgruppen kan afprøve sig selv i jobansøgningsprocessen og fastholdelse af kontakt til arbejdsmarkedet, i gennem kontakt til erhvervsliv og frivillige organisationer. Dette skal bevirke at de unge gives mulighed for at fastholdelse i jobbet under lempelige forhold, hvilket øger chancen for succes ved gennemførelse af kontrakt. De unge vejledes i hvordan de kan søge de enkelte jobs og trænes i jobprocessens enkelte dele. De unge skal udvikle et aktivt CV og yderligere dokumenter, som beskriver hvad de kan. De vil få mulighed for at søge job via koordinatoren, som vil holde en passende database aktiv over egnede virksomheder. 23

27 Praksis: Netværk og jobbank etableres med erhvervslivet i samarbejde med indsatsteam. De unges forudsætninger vurderer indsatskoordinator, eller partner, inden den direkte kontakt til virksomhed formidles. Under ansættelse skal opfølgning finde sted, så udfordringer og muligheder kan fanges i opløbet. Samarbejdsrelationer: Eksisterende: Der arbejdes metodisk med etablering af virksomhedsnetværk via indsatsteam (med deltagere fra jobcenter, UU-vejledning, samt repræsentanter fra erhvervslivet og foreningslivet). Potentielle: Supplerende vil enkeltstående virksomheder kunne henvende sig direkte til koordinatoren. Succeskriterier (år 1): Netværk blandt flere virksomheder er etableret sammen med kommunal formidler 10 unge er vejledt i jobsøgning 5 unge er fastholdt i ansættelsesperioden Forankring: Aktivitetens forankring skal ske hos kommunen, men samtidig kan virksomhederne opslå fritidsjobs direkte i boligområdet. Perspektiver: Deltagerne vil kunne overgå til Mentorordning, såfremt at de unge har brug yderligere vejledning mod valg af uddannelse og job. En velfungerende ordning vil samtidig højne området image i lokalområdet. 3. Mentorordning - På Vej Ud Udfordring: Udsatte unge mangler kontakt til voksne som kan vejlede dem i valg af uddannelse, og arbejde, og som kan støtte dem ved sociale eller kulturelle udfordringer. De unge som er under uddannelse skal ofte fastholdes og støttes for at styrke deres chancer for at gennemføre forløbet, da særligt udsatte unge har større risiko for at falde fra ungdomsuddannelser, bl.a. grundet manglende inklusion. Målgruppe: Unge beboere i alderen år, enten uddannelsessøgende eller under uddannelse. Formål: At styrke de unge og optimere deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og forbedre deres arbejdsmarkedsparathed. At samle et mentorkorps af frivillige og professionelle til at styrke de unges sociale og faglige færdigheder med en fast personlig mentor. Indhold: De unge vil få en personlig mentor tilknyttet som støtter deres forløb og proces, både før og under uddannelse eller job. Forløbet skal give den unge mulighed for at skabe relation til en fast mentor for at dele udfordringer og sejre under uddannelse og arbejde, såvel som i andre sociale forhold. Derfor vil den unge i mentorforløbet bruge timer, hvor den unge samarbejder med mentor i dennes forening/virksomhed om at løse opgaver, som giver begge parter planlagt samvær til fælles glæde. 24

28 Praksis: Koordinator vil i samarbejde med Indsatsteam rekruttere mentorer blandt frivillige ildsjæle, foreninger og erhvervsliv. De enkelte mentorkandidater skal møde de unge i deres miljø evt. i forbindelse med en temaaften. Det skal være med til at give mentorerne en forståelse af de unges udfordringer, og de unge skal introduceres til de forskellige mentorers kvaliteter. Den enkeltes forløb hos en frivillig mentor, tilrettelægger mentor og den unge sammen med indsatskoordinatoren. Efter mentorforløb vil en udtalelse fra mentor, sigte mod at give den unge det rette skub, mod valg af arbejde eller uddannelse. Skulle det være i den unges interesse at fastholde mentor længere, så skal mentor og koordinator vurdere mulighederne på individuel basis. Samarbejdsrelation: Eksisterende: Indsatsteam Potentielle: Forældreopbakning. Individuelle virksomheder og foreninger, som vil administrere mentorer med fast tilknytning til deres organisation. Succeskriterier (år 1): Mentornetværk opbygges Unge udvælges. Forankring: Muligheder afklares med Indsatsteamet. Programmet vil blive tilbudt til kommunens Job og Arbejdsmarked. Perspektiver: De fastholdte mentorer vil fast bidrage til at udsatte unge i kommunen vil kunne få fast frivillig sparring, også når de er bosat udenfor boligområdet. De unge der profiterer af ordningen vil kunne gå videre til rollemodelprojektet. 4. Rollemodelsprojekt med fokus på rollemodellernes udvikling - Ret Kurs Udfordring: Forholdsvis mange unge i målgruppen har kun grundskole som uddannelsesgrundlag. Dette er medvirkende til at mange ikke får yderligere opkvalificering, arbejde og mangler derfor mulighed for at vise hvad de evner. Mange af disse unge sætter sig ikke personlige mål, da de har vanskeligt ved at sætte ord på hvad de kan og vil. Desuden mangler de en jævnaldrende rollemodel, som kan inspirere dem til at tro på, at de kan få en fremtid med uddannelse, job og personlige vækstmuligheder. Målgruppe: Unge beboere i aldersgruppen år uden beskæftigelse Formål: Ret Kurs, skal som navnet antyder, være med til at støtte den enkelte i målgruppen, til at finde ret kurs i livet, såvel som i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Aktiviteten skal være med til at finde og skabe positive rollemodeller for de unge, som skal have en afsmittende effekt på den enkeltes engagement i forhold til den enkeltes selvforvaltning. Ved at udvikle sig gennem dette rollemodelforløb, skal de unge efterfølgende kunne hjælpe andre unge på ret kurs. Dernæst skal dette forløb kunne optage og fastholde deltagerne fra lommepengeprojektet og fritidsjobprojektet. 25

29 Indhold: Programmet skal introducere de unge til forskellige miljøer (bl.a. foreningsliv, skoler og virksomheder), som de af forskellige årsager ikke færdes i. Her kan de opøve nye færdigheder og erfaringer, som gør dem i stand at hjælpe andre. Den unge kandidat skal bl.a. klædes på til at vejlede andre i brugen af IT, deltagelse i mere sport, og de tilbydes eksempelvis træneruddannelser. Praksis: Deltagerne skal følge et struktureret program, som tilrettelægges mellem indsatsens koordinator og dennes samarbejdspartnere. Blandt organisationerne er biblioteket, ungdomsskolen, en computerklub, idrætsklubber og frivillige sociale organisationer. De øvrige indsatser kan få glæde af disse rollemodeller/ junior-projektledere (dvs. RetKURS deltagere der medudvikler projekter). Eksempel: sundhed f.eks. får hjælp til at organisere støtte til at udbrede informationsmateriale, eller børn og unge får stillet IT hjælpere til rådighed gennem ImageCrew mv. De unge deltager på en frivillig kontrakt, som giver bevis på forløbet. Samarbejdsrelationer: Eksisterende: Indsatsteamet med repræsenter fra forenings- og erhvervsliv, ungdomsskolen og biblioteket. Potentielle: Forældre til de unge, individuelle kultur- og idrætsforeninger Succeskriterier (år 1): Program for aktiviteter er tilrettelagt med samarbejdspartnere 5-10 deltagere har udarbejdet en personlig handleplan sammen med indsats koordinator Programmets deltagere har udviklet, hver et projekt for 1-2 andre personer Forankring: Mulighed for forankringen af aktiviteten, eller dele af den, drøftes løbende i indsatsteamet. Perspektiver: Deltagerne vil kunne overgå til På Vej Ud mentorordning, såfremt at de unge har brug yderligere vejledning mod valg af uddannelse og job. De enkelte foreninger og andre samarbejdssteder vil muligvis kunne fastholde de unge som aktive efter at Ret Kurs er afviklet. 5. Jobparatgørelse - Skriv & Skrål Udfordring: Der er en stor andel af voksne beboere i området, uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. Flere af beboerne har kun begrænset kendskab til IT og er skriftligt udfordrede. Mange har et mangelfuldt netværk og mangler mod til kompetenceudvikling udenfor bebyggelsen, hvilket igen handler om følelsen af at udstille sin situation og sine manglende kompetencer. Denne situation gør, at der er ikke mange som ønsker at være beboerambassadører og skrive informationer om boligområdets aktiviteter. Målgruppe: Voksne udenfor arbejdsmarkedet, og unge der har lyst til eller brug for IT opkvalificering og beboerjournalistisk arbejde /formidlingsarbejde. 26

30 Formål: At give frivillige beboere redskaber til selvhjælp ved at arbejde med målgruppens skriftlige evner og IT- kundskaber, og derved øge deres muligheder for at tage aktiv del i samfundet. Samtidigt skal deltagerne styrke kommunikationen i området, så særligt nytilflyttere føler sig velkomne. Indhold: Deltagerne vil få vejledning i forhold til brugen af elektroniske medier og skriftlig kommunikation særligt med henblik på at udvikle skriftlige materialer til afdelingen. Eksterne partnere, såsom aftenskoler, biblioteket og andre, bistår denne aktivitet, i det omfang det er muligt. Samarbejdet om udvikling af informationsmateriale bliver netværksskabende både i relation til andre beboere, mens også til de eksterne partnere. Forskellige medier (computer, tv, film, websider m.m.) vil blive gjort tilgængelige, så alle får mulighed for at vejledning i brugen af disse. Praksis: Koordinatoren og dennes partnere støtter de frivillige i deres arbejde, men vil også løbende vurdere om deltagerne vil kunne deltage på egentlige kursus eller korte uddannelser. De frivillige deltagere skal finde sammen, og parvis eller i grupper, fastholder de et samarbejde om øget træning i et arbejdsfællesskab, på tværs af Høje Tøpholm/Degnebakken og Maglehøj. Træning vil blive tilrettelagt efter behov og den enkeltes forudsætninger. I dette samarbejde vil VUC og aftenskoler blive involveret for at afdække mulighederne for at bruge deres kursustilbud. Inspiration vil hentes fra besøg hos lokalpresse, eller i lignende boligsociale tiltag udenfor Halsnæs. Boligadministrationen vil medvirke til design af information. De kommunale biblioteker involveres via Indsatsteamene. Samarbejdsrelationer: Eksisterende: Indsatsteamet, bibliotekerne, boligadministration. Potentielle: Voksen Uddannelses Center, aftenskoler og ungdomsskole. Lokalaviser opsøges for rundvisning og sparring. Succeskriterier (år 1): 10 beboere er tilknyttet indsatsen 4 aktiviteter/møder afholdt i forhold til klargøring af ambassadører til at tale om alle de nye tiltag (oktober 2012) 5 tilflyttere bliver mødt af mindst én ambassadør Forankring: Beboerambassadører skal forankres i boligorganisationen som en beboerklub (ImageCrew). Alle velkomst- og informationsaktiviteter skal udvikle egen drejebog til boligorganisationen, så viden kan oparbejdes til fremtidig brug. Perspektiver: Aktiviteterne knytter sig helt konkret til indsatsområdet Image & Kommunikation. 27

31 Indsatsområde - Sundhed Problemfelt: Region Hovedstadens Sundhedsprofil fra 2010 viser, at borgerne i Halsnæs Kommune har meget store udfordringer med overvægt, fysisk inaktivitet, usunde kostvaner, rygning og alkohol sammenlignet med regionens øvrige kommuner. Statistisk baggrundsrapport for Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken fra 2012 viser, at der, sammenlignet med resten af kommunen er en lavere socioøkonomisk status i de to boligafdelinger. Dette ses ved et markant lavere uddannelses-, beskæftigelses- og indkomstniveau sammenlignet med kommunens øvrige indbyggere. Det er efterhånden alment kendt, at disse parametre hænger sammen med sundhedstilstanden således personer med et lavt uddannelses- og indkomstniveau har en dårligere sundhedsprofil IndsatsTeam: Sundhed Sundhedstjenesten Forebyggelse og sundhed Sundhedsservice Visitationen Familiehuset Skole og kultur Skoler Velfærdsservice Ungdomsskolen Musikskolen Skoler SFO Foreninger og klubber sammenlignet med personer med et højere uddannelses- og indkomstniveau. Det må således formodes, at der er endnu større sundhedsmæssige udfordringer i boligområderne sammenlignet med resten af kommunen. Der mangler pt. et systematisk overblik over hvilke problemstillinger, der spiller den største rolle i forhold til sundhed i Maglehøj. Tidligere undersøgelser af sundhedstilstanden i udsatte boligområder har vist store forskelle boligområderne imellem ( Idræt i udsatte boligområder, Sundhed og trivsel i udsatte boligområder ). For at kunne lave en målrettet indsats, er det således essentielt med en kortlægning af sundhedstilstanden i Maglehøj. At forbedre beboernes sundhedsprofil kræver indsatser på flere niveauer. Indenfor forebyggelse og sundhedsfremme arbejdes der traditionelt med strategiske indsatser på tre niveauer. - Masseorienteret strategi, som sigter mod at udbrede viden til en bredere befolkningsskareeksempelvis gennem kampagner - Individorienteret strategi, som har fokus på, at tilbyde hjælp i form af vejledning og støtte til borgere med kendte risikofaktorer, kendt risikoadfærd eller sygdom med fokus på forbedring af sundhedsadfærd - Strukturelt orienteret strategi som har fokus på at skabe sunde rammer gennem lovgivning, reguleringer og tilgængelighed (eksempelvis i form af sundere fødevareudvalg i institutioner og haller, bedre idrætsfaciliteter og adgang hertil). Sigter mod, at det skal være nemmere for borgerne at foretage de sunde valg. I Halsnæs Kommune arbejdes med alle tre strategier, men det er i dag er den generelle holdning blandt forskere inden for området, at den strukturelt orienterede strategi bør være den primære og samtidig understøttende strategi til de øvrige strategier. Der skal være fokus på at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til en del af hverdagen, og undgå enkeltstående indsatser, der er båret af lokale ildsjæle og projektmidler. Dette vil også gøre sig gældende for den boligsociale sundhedsindsats, så alle aktiviteter vil blive planlagt ud fra en tankegang om at de skal kunne forankres og bære sig selv videre efter ophør af de boligsociale helhedsplaner. Enkeltstående aktiviteter vil derfor primært blive planlagt som en del af KRAM-informationsaktiviteterne, som har til formål at støtte op om, skabe 28

32 dialog og et bedre image, og derigennem skabe grobund for længerevarende aktiviteter af mere strukturel karakter. Overordnet formål med sundhedsindsatsen Sundhedsindsatsen skal sammen med de øvrige indsatsområder bidrage til at skabe rammen om det gode liv i boligområderne. Derudover er formålet med sundhedsindsatsen at skabe fokus på beboernes egen sundhed, samt formidle at bedre sundhed skaber grobund for bedre trivsel. Arbejdet med sundhed i boligområderne ønskes ligeledes at bidrage til en bedre sundhedsprofil i Halsnæs Kommune. Oversigt over aktiviteter Dialogskabende aktivitet (Kortlægning af sundhedsprofilen i området) Information om sundhed (KRAM information (Kram: kost, rygning, alkohol, motion)) Dialogskabende aktivitet (Fritidspas) Motion (SkoleSport) Vejledning (KRAM aktivitet på baggrund af kortlægning) - Kortlægning af sundhedsprofil Sundhedsindsatsen skal planlægges og målrettes de konkrete problemstillinger, der viser sig at være gældende i boligområderne. Sundhedsindsatsen kommer derfor til at bestå af en aktivitet, som omhandler kortlægning af sundhedsprofilen i boligområderne i opstartsfasen. Kortlægningen skal ligeledes udføres midtvejs til brug for løbende justeringer, samt afslutningsvis i forbindelse med evalueringen. Kortlægningen planlægges og udføres af sundhedskoordinatoren i tæt samarbejde med de øvrige indsatsområder, og beskrives i nærmere detaljer herunder. - Projekt KRAM Samtidig med den fortløbende kortlægning, igangsættes specifikke aktiviteter indenfor fysisk aktivitet (motion), som udgør en af KRAM-faktorerne [1]. Fysisk aktivitet er allerede et tværgående indsatsområde for alle fagområder i kommunen. Dertil er det et faktum, at der generelt i Halsnæs Kommune er en større andel af borgere som ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet sammenlignet med resten af region hovedstaden (37% mod 31%), ( Sundhedsprofilen 2010 ). Dette gør KRAM-faktoren motion til et naturligt sted at igangsætte sundhedsindsatsen. Hvorvidt andelen af fysisk inaktive er større eller mindre i boligområderne er endnu uvist. Tidligere undersøgelser i udsatte boligområder har vist, at antallet af fysisk aktive varierer meget og i høj grad afhænger af nærmiljøet og de omkringliggende muligheder og faciliteter for fysisk aktivitet ( Idræt i udsatte boligområder). Samme undersøgelse slår dog fast, at på trods af et varierende antal fysisk aktive, adskiller de udsatte boligområder sig markant fra den øvrige befolkningsgruppe ved, at en mindre andel er tilknyttet foreningsverdenen. Dette danner grobund for den indsats, der styrker samarbejdet, tilknytningen og udviklingen af det eksisterende foreningsliv. Aktiviteterne som vedrører fysisk aktivitet samles under navnet B-Active, som er en del af projekt KRAM, og beskrives nærmere herunder under KRAM-aktiviteter. 29

33 Udover KRAM-aktiviteterne består projekt KRAM af en informationsskabende aktivitet kaldet KRAM-information, som ligeså beskrives under afsnittet om aktiviteter til målopfyldelse. - B-active I helhedsplanens første år arbejdet med KRAM-faktoren motion primært som informationsaktivitet. Hvis kortlægningen bekræfter, at der er et behov for at øge andelen af fysisk aktive i boligområdet, tænkes B-active på sigt at skabe grobund for at øge andelen af fysisk aktive beboere målrettet den målgruppe, hvor behovet viser sig størst. B-active omfatter opstart af de to aktiviteter Fritidspas og SkoleSport, som støtter op om hinanden, men er to selvstændige aktiviteter. Øvrige tiltag i sundhedsindsatsen - Fysisk helhedsplan Udover de specifikke aktiviteter indenfor KRAM-områderne vil der blive arbejdet med strukturelle forbedringer. Som en del af de fysiske helhedsplaner, bidrager sundhedskoordinatoren med faglig sparring hertil ved at indgå i projektgruppen for de fysiske helhedsplaner, samt bidrage til kommunens øvrige tiltag vedrørende nybygning af faciliteter i boligområderne og de omkringliggende områder - i de tilfælde hvor boligområdernes beboere er en del af målgruppen. - Sundhed som gennemgående tema De øvrige indsatser i de boligsociale helhedsplaner vil ligeledes, hvor det er muligt, alle blive planlagt og udført med en sundhedsmæssig vinkel, hvilket sundhedskoordinatoren gennem opbakning, støtte og sparring med de øvrige boligsociale medarbejdere er ansvarlig for realiseres. Sundhed er således indskrevet i helhedsplanens beskrivelse af de øvrige indsatsområder. - Tværgående sundhedsarbejde Sundhedsindsatsen vil sammen med de øvrige indsatsområder indgå i metodeudviklingsprojektet beskrevet andetsteds i helhedsplanen, og særligt arbejde på oprettelse af et tværfagligt samarbejde med eksisterende kommunale, frivillige og private aktører indenfor sundhedssektoren. Sundhedskoordinatorens kommunale forankring i området for Forebyggelse og Sundhed skal gennem deltagelse i relevante fag- og områdemøder bidrage til udviklingen af det tværgående samarbejde. 1. Dialogskabende aktivitet - Kortlægning af sundhedsprofil Udfordring: Der mangler et systematisk overblik over problemstillinger i forhold til sundhed i Maglehøj. Der forventes store udfordringer, fordi områderne i forvejen er domineret af beboere med mangeartede sociale problemstillinger. Målgruppe: Alle beboere i Maglehøj alternativt udvælges specifikke målgrupper/beboere som udgør et repræsentativt udsnit af befolkningssammensætningen i boligområdet. Formål: At skabe et systematisk overblik over afdelingernes sundhedsprofil, samt afklare ønsker, behov og ressourcer hos beboerne og afdelingernes medarbejdere ift. udfordringerne. 30

34 Indhold: Kortlægningen skal primært ske vha. en spørgeskemaundersøgelse. Derudover benyttes resultaterne fra de allerede udførte fokusgruppeinterviews med beboerne, og endelig skal de boligsociale medarbejderes nuværende og kommende erfaringer inddrages. Praksis: Sundhedskoordinatoren udarbejder spørgeskema med udgangspunkt i tidligere udførte sundhedsprofilundersøgelse i kommunen samt regionens sundhedsprofil. De øvrige boligsociale medarbejdere bidrager med evt. andre emner som ønskes undersøgt, så beboerne ikke skal svare på flere spørgeskemaer end højst nødvendigt. Uddeling og indsamling af spørgeskemaer foretages primært af boligsociale medarbejdere evt. benyttes unge i boligområdet gennem Lommepengejobs-aktiviteten. Der tilknyttes evt. en ekstern konsulentvirksomhed for sikre kvalitet og objektivitet i undersøgelsen. Allerede eksisterende events og fysiske rum benyttes til information om undersøgelsen (f.eks. madaftener, åben anonym rådgivning, lejlighed til udvikling). Samarbejdsrelationer: Etableret samarbejde: Kommunens sundhedskoordinator og boligselskabernes medarbejdere indgår i tæt samarbejde. Sundhedskonsulent fra Forebyggelse og Sundhed bidrager med faglig sparring. Indsatsteamet er også en vigtig samarbejdspartner. Potentielle samarbejdspartnere: Region Hovedstaden (Sundhedsprofil), Evt. ekstern evalueringsvirksomhed, Sundhedskonsulent i Sønderborg. Succeskriterier: Spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på 30 % gennemført ultimo september Spørgeskemasvar analyseret og konverteret til retningslinjer for fremtidige specifikke og strukturelle indsatser december Forankring: Kortlægningen skal ikke forankres, men resultatet heraf lægges på hjemmesider i rapportform, så alle beboere har mulighed for at få indsigt i kortlægningen. Perspektiv: Afhængig af kortlægningens resultater og deltagelsesprocent blandt beboerne planlægges en tilsvarende kortlægning i slutningen af projektet. 2. Information om sundhed - KRAM information Udfordring: Sundhedsindsatsen som en separat prioriteret indsats, er ny i boligområderne. Derfor er der en overhængende risiko for, at der ikke er et kendskab til ambitionsniveauet, bredden og dybden for indsatsen. Forandringer og tiltag på sundhedsområdet er ligeledes for mange et meget personligt område, og kommunikationen og informationen vedrørende dette område skal derfor planlægges meget omhyggeligt, for at skabe en positiv holdning til indsatsen blandt beboere og øvrige interessenter 31

35 Formål: At udbrede kendskabet til sundhedsindsatsen. At skabe en positiv holdning til det at arbejde med egen sundhed. At bidrage til rekrutteringen af deltagere, såvel som tovholdere til aktiviteter i øvrige indsatsområder. Målgruppe: Den primære målgruppe er beboerne i boligområderne. Som en sekundær målgruppe arbejdes der med information til medarbejdere og fagpersoner med ansættelse/tilknytning til boligområdet. En tertiær målgruppe er nærområdet og den almene befolkning i Halsnæs Kommune. Indhold: Gennem nuværende boligsociale og sociale aktiviteter informeres om sundhedsindsatsen. Derudover bruges de eksisterende og kommende skriftlige kommunikationsveje til information. Der arbejdes med KRAM-information løbende fra helhedsplanens opstart og hele projektperioden tilpasset de forskellige faser. Praksis: Aktivitetsbaseret information: Gennem eksisterende boligsociale og sociale aktiviteter informeres om sundhedsindsatsen. Dette sker dels ved sundhedskoordinatorens deltagelse/besøg i aktiviteterne, dels gennem tovholdernes information. Tovholderne for de enkelte aktiviteter klædes på af sundhedskoordinatoren, således der sikres en ensartet kommunikation til beboere. De eksisterende aktiviteter i Maglehøj er Åben Anonym Rådgivning, hvor sundhedskoordinatoren kan indgå i rådgivningsteamet i åbningstiden hver onsdag fra Derudover kan de eksisterende madaftener benyttes som informationsplatform til beboere og frivillige, ligesom Miniklubben er et sted hvor forældre og småbørn kan få information. De eksisterende aktiviteter i Høje Tøpholm/Degnebakken er Lejlighed til Udvikling, hvor sundhedskoordinatoren vil være til stede en gang ugentlig. Derudover vil aktiviteterne i Det lille hus på Prærien, motionsrummet og foreningerne i Høje Tøpholm blive brugt som informationsplatform. I begge boligområder vil der ligeledes blive planlagt deltagelse i afdelingsmøder, så afdelingsbestyrelser bliver informeret om sundhedsindsatsen. Derudover afholdes der i opstartsfasen selvstændige events, som har til formål at skabe et godt og attraktivt billede af sundhedsindsatsen, og således være aktivitetsbaserede informationsmøder. Dette kan bl.a. omfatte madlavningsaftener/-formiddage, motionsaktiviteter og konkurrencer og kulturelle events. Skriftlig information Information om sundhedsindsatsen skal indgå som fast tema i nyhedsmails, facebook-sider og hjemmesider for begge boligområder. Dertil informeres der i trykte nyhedsbreve, beboerblad. Når der foregår særlige aktiviteter udarbejdes informationsmateriale i form af pjecer og plakater, som hænges op i boligområderne. For al skriftlig information er det gældende, at det udformes i alle de sprog, som benyttes i boligområderne. Samarbejdsrelationer: Etableret samarbejde: Boligsociale medarbejdere fra de øvrige indsatsteams, Serbisk Forening 32

36 Potentielt samarbejde: Indsatsteamet; repræsentanter fra idræts-, fritids- og kulturforeninger, kommunikations- og presseafdelingen, idrætskonsulenten Succeskriterier (år 1): Kendskab til sundhedsindsatsen opnået blandt beboere, afdelingsbestyrelser samt relevante medarbejdere/fagpersoner. Positiv holdning og åbenhed overfor det at arbejde med egen sundhed, skabt blandt alle tre målgrupper (år 2 og frem). Forskellige sundhedsaktiviteter har oplevet en stigende eller stabil tilgang af deltagere (år 2 og frem). Forankring: Den skriftlige kommunikation, der sikrer løbende information om kommende aktiviteter og tiltag vil indgå i de skriftlige kommunikationsmidler under det faste tema sundhed. Forankringen heraf sker således gennem de ansvarlige beboerjournalister og frivillige. Perspektiv: På sigt ønskes en vedvarende positiv informationsstrøm internt i boligområderne samt til den øvrige befolkning i kommunen, så der skabes et bedre image af boligområderne. 3. Dialogskabende aktivitet - Fritidspas Udfordring: Rapporten Idræt i udsatte boligområder viser, at der er markant mindre deltagelse i foreningslivet i udsatte boligområder sammenlignet med øvrige områder. Dette bekræftes af erfaringerne fra de tidligere helhedsplaner, hvor de boligsociale medarbejdere har observeret mange unge i området, som ikke deltager i det øvrige forenings- eller fritidsliv. Gruppen er præget af usunde kostvaner, manglende bevægelse og til tider endda rusmiddels problematikker. Den manglende tilknytning til forenings- og fritidslivet er med til at øge segregeringen fra det omgivende samfund og er med til at danne de uroskabende grupperinger, som igen er med til at skabe utryghed i boligområdet. Målgruppe: Den primære målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 6-21 år, som er tilknyttet eller har potentiale til at blive tilknyttet MoveOn og Generation Next Junior og Senior. Den sekundære målgruppe er udsatte voksne og forældre til ovenstående børne- og ungegruppe. Formål: At informere om sundhedsaktiviteter og øvrige tiltag i boligområdet gennem fysisk aktivitet. At oprette et samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger, som letter adgangen for målgruppen til nærområdets foreningsliv. Indhold: Informationsskabende motionsaktiviteter: Der vil blive planlagt og afholdt motionsaktiviteter i samarbejde med nærområdets idræts- og fritidsforeninger, som skal bruges til at informere om foreningerne samt om øvrige tiltag i boligområdet. Dette ses som supplement til aktiviteten KRAM-information. I samme øjemed arbejdes 33

37 der på at finde voksne eller unge frivillige og ildsjæle fra idrætsforeningen eller boligområderne, som efterfølgende kan fungere som foreningsguide eller forbillede og trække nye beboere med over i foreningstilbuddene. Fritidspas I samarbejde med idræts-, fritids- og kulturforeninger udvikles Fritidspasset. Fritidspasset baseres på erfaringer fra Frederikssund Kommune samt Servicestyrelsens rapport Evaluering af forsøg med fritidspas. Fritidspasset skal bestå af en oversigt over eksisterende og kommende gratis tilbud i nærområdet. Fritidspasset kan bruges som adgangsbillet til en eller flere gratis introduktionsgange i en forening for at blive inspireret til at finde den idrætsgren og forening, som giver mening for den enkelte, og således på sigt øge antallet af unge, som er tilknyttet idrætsforeningerne. De fleste foreninger har allerede tilbud om gratis introduktionsgange, og en oversigt over mulighederne skal lette adgangen og lysten til at benytte sig af tilbuddene. Praksis: Sundhedskoordinatoren er igangsætter af oprettelsen af Fritidspasset i samarbejde med kommunens idrætskonsulent, idrætsråd og kulturkonsulenten. Sammen skal der faciliteres et samarbejde med ledere og trænere fra de eksisterende idræts-, fritids- og kulturforeninger. Dette samarbejde skal danne grundlag for fritidspasset, som værende et katalog over alle de muligheder som findes for at starte i en forening. Erfaringer fra andre kommuner viser vigtigheden af, at den enkelte forening bliver klædt på til at kunne rumme de nye børn og unge, som endnu ikke er foreningsvante. Derfor er det ligeså en opgave at muliggøre uddannelse og kursusudbud for trænere og ledere i de tilknyttede foreninger. Samarbejdsrelationer: Etableret samarbejde: Indsatsteam, samarbejdsudvalg Maglehøj, idrætsrådet, kulturkonsulent, idrætskonsulent. Potentielle samarbejdspartnere: Indsatsteam; Idrætsforeninger, kulturlivet (Kosmorama, Gjethuset etc.), fritidsforeninger (spejdere o.l.), DGI Nordsjælland, Frederikssund Kommune. Succeskriterier: Der er ved udgangen af 2012 udarbejdet samarbejdsaftaler med de relevante idræts-, kulturog fritidsforeninger vedrørende aftaler til fritidspasset. Alle børn og unge tilknyttet MoveOn, Generation Next Junior og Senior har fået et fritidspas (december 2012 eller august 2013). Der er afholdt min. én informationsaktivitet pr. måned i hvert boligområde fra september 2012-december Forankring boligsocialt og socialt: I det første år er sundhedskoordinator tovholder på Fritidspasset, som på sigt tænkes forankret hos Skole og Kultur hos idræts- og kulturkonsulenterne og/eller gennem Idrætsrådet. Den boligsociale opgave består i at facilitere processen og sikre ejerskab hos samarbejdspartnerne. Derudover består den i at udvikle fritidspasset, således det målrettes de unge i de to boligområder. På sigt hvis det viser sig som en succes, vil det være let at udvide ordningen til alle kommunens børn og unge, som det er 34

38 tilfældet i Frederikssund, og det vil således være en opgave, der naturligt skal løses af kommunens område for Skole og Kultur. Kompetenceudvikling hos foreningerne i boligområdets nærhed kan ligeledes faciliteres af sundhedskoordinatoren gennem det boligsociale arbejde, men er overordnet kommunens ansvar i samarbejde med større organisationer som eksempelvis Dansk Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Perspektiv: Fritidspasset målrettet boligområderne kan nemt udvides til kommunens øvrige børn og unge, og således skabe grobund for at øge aktiviteten i kommunens fritids- og foreningsliv. 4. Motion - Skolesport Udfordring: I Danmark er idrætsdeltagelsen blandt børn generelt høj, men der er grupper af børn, som dyrker meget mindre idræt end gennemsnittet. Undersøgelser viser bl.a., at børn af forældre, der er arbejdsløse, dyrker meget mindre idræt end børn af voksne, der har et arbejde, og at piger af forældre af anden etnisk herkomst er meget mindre idrætsaktive end piger af forældre, der har en dansk baggrund ( Idræt i udsatte boligområder). I Maglehøj er over halvdelen af beboerne (53,7%) indvandrere eller efterkommere, og 46% af de årige er på offentlig forsørgelse. I Høje Tøpholm/Degnebakken er en fjerdedel af beboerne (24,6%) indvandrere eller efterkommere, og 61% af de årige er på offentlig forsørgelse. Disse tal adskiller sig i høj grad for befolkning i Halsnæs Kommune generelt, hvor gennemsnitligt 8,4% er indvandrere og efterkommere, og 26% er på offentlig forsørgelse. Det formodes, og bekræftes af observationer de nuværende boligsociale medarbejdere, at der er grupper af børn i boligområderne, som slet ikke dyrker idræt (de idrætsusikre børn). Idrætsusikre børn har ofte svært ved at komme i gang med eller finde den rigtige idræt. Mange har ikke før gået til en sportsgren, og oplever derfor mange barrierer, som eksempelvis ikke at høre til og stor usikkerhed ved at starte i en idrætsforening. Målgruppe: Den primære målgruppe er børn i alderen 6-12 år, med særligt fokus på idrætsusikre børn. De idrætsusikre børn kendetegnes ved at falde ind under en eller flere af følgende kendetegn: - Manglende motorisk funktion - Mangel på tradition for idrætsdeltagelse i familien - Manglende lyst til at bevæge sig - Overvægt og dårligt kondition - Manglende sociale kompetencer til at agere med de idrætsaktive elever - Dårlige idrætserfaringer og - oplevelser Den sekundære målgruppe er ældre børn og unge i alderen år, som uddannes til junioridrætsledere. Formål: At få flere idrætsusikre børn til at dyrke idræt. 35

39 At udvikle konceptet SkoleSport fra den nuværende form, som fungerer på fire af kommunens folkeskoler, til en form, der passer på boligområderne. Indhold: SkoleSport handler om at få flere idrætsusikre børn i gang med idrætten. Dette foregår dels ved at uddanne junioridrætsledere blandt de idrætsvante og ældre børn, som underviser de idrætsusikre, og derved hjælper dem ind i idrættens verden. Undervisningen foregår sammen med en lokal ildsjæl som kunne være en voksen beboer eller en lærer på skolen. På sigt er tanken at skolerne, eller boligområdet, danner deres egen SkoleSports forening, så børnene lærer om demokrati, bestyrelsesarbejde og lærer at tage ansvar. SkoleSport har kørt i mange kommuner, og tanken er at bruge de gode erfaringer herfra til at udvide konceptet til boligområderne Høje Tøpholm/Degnebakken og Maglehøj. Praksis: I samarbejde med de nuværende skoler, som udbyder SkoleSport, og som ligger i nærheden af boligområderne (Magleblik Skolen og Lerbjerg Skolen) udarbejdes et koncept omkring SkoleSport, så tilbuddet tilpasses målgruppen. Der tages udgangspunkt i de eksisterende erfaringer fra SkoleSport på de to skoler, og erfaringer fra Dansk SkoleIdræt, som står bag SkoleSport. Sundhedskoordinatoren er tovholder for facilitering af processen, og der ønskes etablereret en projektgruppe, som samarbejder om udviklingen, etableringen og forankringen. I den nuværende form aflønnes junioridrætsledere af den enkelte skole. Hvorvidt dette er muligt fremover skal afklares. Uddannelsen og ansættelsen af junioridrætsledere planlægges og udføres i tæt samarbejde med indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor aktiviteten Fritidsjob kan gøre brug af muligheden for at blive junioridrætsleder. Ligeledes vil aktiviteten Rollemodeller indgå således, at idrætsvante og eksisterende junioridrætsledere kan agere rollemodeller for jævnaldrende, som ønsker et fritidsjob som junioridrætsleder. Samarbejdsrelationer: Etableret samarbejde: Kommunal tovholder for SkoleSport, Indsatsteams Potentielle samarbejdspartnere: Der søges etableret samarbejdsrelationer med SkoleSports Ildsjæle på de nærliggende skoler, med området for Skole og Kultur, idrætsforeninger, idrætsrådet, samt idrætsaktive voksne ildsjæle i boligområderne. Succeskriterier (år 1): Samarbejdsrelationer med ovenstående påbegyndt efteråret 2012 og etableret forår Erfaringer fra nuværende SkoleSports-projekter indsamlet, analyseret og vurderet ultimo Antallet af idrætsusikre børn i målgruppen er opgjort på baggrund af kortlægningen og statistik fra skolerne ultimo Forankring: SkoleSport skal forankres dels gennem de lokale ildsjæle, samt gennem det eksisterende SkoleSportsarbejde på de kommunale folkeskoler. Den boligsociale opgave består i at udvikle og tilpasse 36

40 SkoleSport til boligområderne, mens den langsigtede forankring er placeret i kommunen og på de enkelte skoler. Perspektiv På sigt er målet at få et fast tilbud til nuværende og kommende idrætsusikre børn, forankret i enten boligorganisation, idrætsforeninger eller kommunalt i de relevante skoler. 5. Vejledning - KRAM-aktiviteter planlagt på baggrund af kortlægningens resultater Udfordring: Som nævnt i indledningen for sundhedsindsatsen, forventes det, at sundhedsprofilen blandt beboerne i boligområderne er dårligere end den generelle sundhedsprofil i Halsnæs Kommune, hvilket øger incitamentet for at arbejde med KRAM blandt beboerne. Observationer blandt de boligsociale medarbejdere viser, at der er en stor andel af voksne beboere i området, som har problematikker i forhold til KRAM-faktorerne. Der er samtidig kun en lille forståelse for problematikkernes omfang. Dette medfører bl.a. uhensigtsmæssig adfærd blandt alkoholikere i afdelingen, manglende hensyntagen i forhold til rygning mv. Samtidig er der flere af beboerne der lever en usund tilværelse, med dertilhørende mistrivsel og utryghed, hvilket igen forstærker den enkeltes ligegyldighed vedrørende eget liv og området i øvrigt. Som tidligere nævnt igangsættes KRAM-aktiviteter på baggrund af resultaterne fra kortlægningens resultat, hvorfor en nærmere beskrivelse af aktiviteten følger i ultimo november efteråret Det forventes at denne aktivitet kommer til at udgøre en stor del af sundhedsindsatsen, hvorfor den allerede nu beskrives og prioriteres højt i budgettet. Indsatsområde - Udsatte grupper Statistik Ifølge den statistiske baggrundsrapport for Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken (Halsnæs Kommune, jan. 2012) er 46% af boligområdets beboere mellem år, på offentlig forsørgelse som dækker alt fra ledige, førtidspensionister og revalidender, til barselsdagpenge, sygedagpenge og borgere i støttet beskæftigelse. Heraf er flertallet enten førtidspensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Mange har endvidere søgt ekstra støtte, til enkelt udgifter, enten til huslejerestancer, flyttehjælp eller sygebehandling. En stor andel af denne gruppe har også ekstra støtte i form af IndsatsTeam: Udsatte grupper Alkohol- og Stofrådgivningen Integrationsteamet Hjemmeplejen Socialpsykiatrien Voksenafdelingen Visitationen Borgerservice Boligstøtten støtte/kontaktperson, voksenrådgiver ang. sociale forhold eller indgår i sociallægeligt samarbejde. Indsats for Udsatte grupper Der er en del af områdets beboere, som har særlige behov. Der kan være tale om beboere med problemer i forhold til sygdom, misbrug, isolation eller dårlig personlig økonomi. Disse problematikker indebærer ofte mislighold af lejemål og fællesarealer og er til tider årsag til konflikt, da der ofte opstår misforståelser mellem områdets parter. Disse beboere betragtes som risikogruppe, i 37

41 den forståelse, at der ligger en risiko for at beboerne falder mellem to stole i det offentlige system, ikke får den hjælp de er berettiget til, bliver udsat af lejemål eller på anden måde ender i uhensigtsmæssige situationer, både i forhold til egen livsførelse og i forhold til områdets øvrige beboere. Boligområdet som arena Især i forhold til udsatte grupper er boligområdet er en vigtig arena, da flere af målgruppens borgere, er svære at nå, udenfor boligområdet. Det er endvidere i boligområdet, problematikkerne først og fremmest kan spores, idet huslejerestancer, klager og mislighold mv. tydeligt viser, hvor og hvem problematikkerne omhandler. En del af de udsattes problematikker er ligeledes usynlige i det offentlige system, men er mere tydelige på hjemmebane. Boligområdet er endvidere en tryg base for målgruppen, hvor man i venners lag, kan ytre bekymring og løfte slør for mere graverende problematikker, uden angst for, af den grund, at ende i det kommunale søgelys. Også i forhold til denne målgruppe, må der bemærkes, at skabelsen af en uvildig arena, hvor den enkelte kan opleve et frirum i forhold til egne problematikker, frem for at føle sig udstillet i forhold til mere ressourcestærke borgere, er af afgørende betydning. Da aktiviteterne foregår i nærmiljøet, betyder det også at mange af de fremmødte kender hinanden på forhånd, og ellers kan komme til at kende flere i nærområdet hvilket igen er en nænsom vej til et bredere netværk. Overordnet formål for indsatsen Med fokus på ovenstående problematikker, forventes der at opnå, en tidlig indsats for målgruppen, både socialt og økonomisk. Derved forventes en øget tryghed for områdets beboere, en mindskning af mislighold og en større deltagelse i et aktivt boligområde. Endvidere forventes det at den tværfaglige indsats på dette område, støtter en fælles metodeudvikling, i forhold fremtidlig indsats, i forhold til målgruppen. Det er også en forventning at støtte udviklingen af et bredere netværk, i forhold til løsninger i forhold til fremtidlige problematikker et netværk som fremtidligt kan videreudvikle indsatsen egenhændigt. Aktiviteter for indsatsområdet Indsatsområdet har opsat aktiviteter på baggrund af ovennævnte problematikker. Da der endnu ikke foreligger en klar kortlægning af målgruppens behov og muligheder, kan der forventes, at der på baggrund af screening og udvikling af samarbejdsaftaler med relevante partnere og andre aktører, vil blive igangsat flere aktiviteter under indsatsområdet, i løbet at projektperioden. Dog skal der gøres opmærksom på, at der er en tæt tilknytning til de øvrige indsatsområder, som også bidrager til målgruppens behov. Herunder blandt andet indsatsen Sundhed, som bidrager med Dialogskabende aktiviteter, information, vejledningstilbud og motion. Indsatsen Uddannelse, 38

42 Beskæftigelse & Erhverv, bidrager med Beboerambassadører med fokus på beboerambassadørers udvikling. Medarbejdere fra disse indsatser bidrager ligeledes med mandetimer i aktiviteterne for målgruppen. Der ud over vil det tværgående samarbejde omkring bl.a. Åben Anonym Rådgivning, blive forsøgt udbygget, ligesom der vil blive indgået aftaler med eksterne samarbejdspartnere, i det lokale fritids og foreningsliv mv. Det gode samarbejde med den lokale afdeling indenfor Røde Kors, vil ligeledes fortsættes og udbygges med flere aktiviteter for den fælles målgruppe. For at undgå krydsindsats, skelnes der tydeligt mellem den boligsociale opgave og den sociale opgave. Der er, som i den øvrige helhedsplan, tænkt i cost/benefit for den enkelte deltager, for at fastholde målgruppen, i en sideløbendes involvering/engagering. Faciliteres af andre: Der er indgået et samarbejde med Røde Kors, omkring oprettelsen af en Tryghedslinje, med Maglehøj som forsøgsområde. Desuden er en del af Kulturcaféens aktiviteter ligeledes forankret i Røde Kors. Dog er projektets parter, i tæt samarbejde omkring aktiviteterne og der afsættes således tid til understøttelse af samme. Aktiviteter: 1. Samarbejde 2. Sociale aktiviteter - Cafétilbud - Frivillig Korps 3. Særlig indsats mod udsættelser - Udvikling af boligsocialt-kommunalt samarbejde, evt. med andre aktører 1. Samarbejde -Målopfyldes ikke Udfordring: Der bor mange i afdelingerne, der kan karakteriseres som udsatte beboere. Som tidligere omtalt har mange søgt dertil/er blevet henvist pga. akut boligbehov, hvor der ikke har været andre muligheder, og disse mennesker er oftest karakteriseret ed at være på offentlig ydelse og uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ved at der bor en del borgere, der er henvist fra Socialpsykiatrien, og vi ved at der er mange ressourcesvage enlige forsørgere og enlige voksne uden børn i afdelingerne. De udsatte beboere søger ofte ikke hjælp i forhold til økonomiske og sociale problematikker, der ligger ud over det de har fået tilkendt ydelser for. Formentlig skyldes dette, til dels angsten for at blive registreret, ved at henvende sig til kommunen (da dette kan medføre, at bl.a. andre familiemedlemmer o.a. kan blive involveret eller at informationer på anden vis bliver nedskrevet) og til dels øvrige familiemedlemmers misbilligelse, i forhold til at søge hjælp. Der kan også være tvivl om, hvor man kan henvende sig. Eskalerende problematikker, kan føre til bl.a. udsættelser, vold, vanrøgt, mislighold, misbrug mv. graverende forhold, som påvirker den enkelte, naboer, og afdelingen. Vi har ikke et tilstrækkeligt dybt kendskab til de udsatte grupper, omfang og problematikker, til at kunne udpege præcis, hvilke aktiviteter, der kan forebygge ovennævnte problematikker bedst muligt. 39

43 Derfor vil der blive gennemført en screening af området, og på baggrund heraf indgået aftaler med kommunale og andre samarbejdspartnere om relevante aktiviteter. Målgruppe: Målgruppen er beboere, med særlige behov, bosiddende i Høje Tøpholm/Degnebakken. Formål for aktiviteten: Gennem kortlægning af omfang og problemtyper for de udsatte grupper, at: Opnå reel viden om omfanget af udsatte beboere. Opnå reel viden om de udsatte beboere sociale problemer På baggrund af viden kunne tilrettelægge aktiviteter, der kan støtte den enkeltes trivsel, livskvalitet og selvforvaltning På baggrund af viden sikre mulighed for støtte til den enkelte udsatte, i forhold til både økonomiske og sociale problematikker, for derved at forebygge mere graverende problematikker fremtidligt Indhold: Aktiviteten er først og fremmest dialogskabende, i den forstand, at den samler information og erfaring på tværs af faggrupper, for at finde de mest optimale løsninger i forhold til målgruppens behov. Der vil endvidere blive udarbejdet samarbejdsaftaler med relevante parter, i forhold til målgruppens problematikker. Praksis: Kortlægning af udsattes behov og muligheder. Via Indsatsteamet og via opsøgende indsats, både i forhold til samarbejdspartnere og målgruppe, vil målgruppens behov og muligheder blive screenet/kortlagt og videreformidlet til rette instans, for en optimal indsats. Udvikling af samarbejdsaftaler med relevante partnere i kommunen og andre aktører, og indgåelse af aftaler med relevante samarbejdspartnere projektperioden igennem. Succeskriterier første år Udsattes behov og muligheder kortlagt Min. 2 aktiviteter er planlagt på baggrund af screening Min. 2 samarbejdsaftaler indgået Samarbejde Etableret samarbejde: Kommunen Potentielt samarbejde: Indsatsteamet; velfærdsservice, socialpsykiatrien, boligsocial anvisning, alkohol og stofrådgivningen, paraplyen, bibliotekerne, aftenskoler Forankring Social opgave: Personlig vejledning og rådgivning er en social opgave, varetaget af et flertal instanser. I forhold til målgruppens behov. Boligsocial opgave: Den boligsociale opgave består først og fremmest i at formidle boligområdets udfordringer i forhold til målgruppen, deltage i kortlægningen og indgå og vedligeholde netværk og samarbejdsaftaler. 40

44 Forankring Netværk og samarbejdsaftaler forventes vedligeholdt, efter endt projektperiode, i samarbejde mellem aftalernes parter. 2. Sociale aktiviteter Udfordring: Flere af områdets udsatte beboere, har kun et mangelfuldt netværk. Dette igen kan være medvirkende til mistrivsel, isolation og utryghed en ond cirkel, som kan være med til at forstærke den enkeltes problematikker. Målgruppe: Udsatte voksne, bosiddendes i Maglehøj. Formål for aktiviteten: At sikre muligheden for sund beskæftigelse, for udsatte voksne i området. At styrke den enkeltes netværk igennem meningsfyldte opgaver i området. At skabe et offentligt mødested i området, for at styrke netværk, og adgang til vejledning, sparring mv. At skabe et meningsfyldt forum. At øge trivsel og tryghed for målgruppen. Praksis: - Cafétilbud Den nuværende Kulturcafé i boligområdet, udbygges og støttes, med hjælp og støtte fra frivillige beboere og foreninger. Caféen har åbent hver onsdag mellem 16:00 og 20:00, med kaffe og kage og temaarrangementer. Caféen forventes over tid at åbne i formiddagstimerne med hjælp fra Maglehøj Frivilligkorps, og øvrige aktører. - Frivillig Korps Maglehøj Frivilligkorps, skal agere som en selvstændig gruppering i boligområdet. Tilmeldte frivillige bliver indkaldt ved behov og bidrager ellers til daglige aktiviteter i området dels via Røde Kors, og dels via projektets medarbejdere, som også er tovholdere for gruppen. Samarbejde Etableret samarbejde: Indsatsteam, Samarbejdsudvalg, Røde Kors - Halsnæs, Åben anonym rådgivning. Potentielt samarbejde: Paraplyen, kulturelle institutioner, lokale foredragsholdere mv. Social opgave: Det er en fællessocial opgave, at modgå isolation. Oplysning omkring mulighederne for deltagelse i aktiviteten er derfor også en del af den sociale opgave. Der vil også blive opfordret til at deltage i rabatordninger mv. for gruppen, i andre sociale øjemed, således at gruppen dels fastholdes i aktiviteten og dels får et bredere netværk. Boligsocial opgave: Den boligsociale opgave omkring aktiviteten er omfattende. Opsøgende arbejde i forhold til deltagere/medlemmer, facilitering af aktiviteter, samarbejdet med Røde Kors mv. tilfalder alle den samme funktion. Der ligger ligeledes en opgave i at henvise opståede problematikker, blandt aktivitetens deltagere, til rette instans, ved behov. 41

45 Succeskriterier første år: Min. 10 beboere har henvendt sig for yderligere information omkring Maglehøj Frivilligkorps Min. 8 beboere er tilmeldt Maglehøj Frivilligkorps Min. 4 beboere er aktive i områdets aktiviteter på månedlig basis Min. 8 beboere har deltaget i områdets større aktiviteter Min. 10 beboere, deltager i caféens aktiviteter på ugentlig basis Min. 5 temaarrangementer er afholdt Min. 35 beboere, deltager til temaarrangementer (gennemsnitligt pr. gang) Forankring: Da der fremtidligt vil være brug for de meningsfyldte, netværks skabende aktiviteter for målgruppen, forventes aktiviteten forankret i afdelingens kommende AktivitetsTeam. 3. Særlig indsats mod udsættelser Udfordring: Antallet af udsættelser, har været stigende igennem de sidste fem år. Dårlig personlig økonomi og prioriterings vanskelligheder hos den enkelte familie, er nogle af de afgørende faktorer i forhold til problematikken. Mange udsættelser, påvirker til dels afdelingens økonomi, men også boligområdets omdømme og sociale liv. Målgruppe: Beboere i Maglehøj fortrinsvis beboere med risiko for at blive udsat af lejemål, grundet huslejerestance mv. Formål for aktiviteten: At mindske antallet udsættelser i boligområdet. At øge trygheden for målgruppen. At støtte den enkelte beboer i en sund økonomi. Indhold: Det udvidede samarbejde med Halsnæs Kommune, støttes og udbygges med en opsøgende indsats i forhold til målgruppen. Endvidere vil der blive arbejdet hen i mod muligheden for at have tilknyttet en anonym, økonomisk rådgiver i forhold til beboere i Maglehøj. Praksis: - Udvikling af boligsocialt-kommunalt samarbejde, evt. med andre aktører Det tværfaglige samarbejde i forhold til målgruppen, udbygges. Der vil på baggrund af kortlægningen af de udsattes behov og muligheder, blive udarbejdet samarbejdsaftaler, i forhold til udsættelser og forebyggelse af samme. Økonomisk rådgivning tilstræbes at kunne ydes ved behov, både i forhold til den enkelte beboer og i forhold til gruppearrangementer mv. Social opgave: At udbrede information til udsatte beboere, om muligheder og rettigheder er en social opgave i forbindelse med aktiviteten. Ligesom det er en fælles opgave, at yde en opsøgende indsats i forhold til målgruppen. At indgå og vedligeholde samarbejdsaftaler. Boligsocial opgave: Den boligsociale opgave, er først og fremmest at identificere målgruppen, og henvise til rette instans, i det øjeblik der registreres ubalance i forhold til den enkeltes økonomiske forhold. At omdele materialer, løbende støtte oplysning om muligheder og indgå og vedligeholde samarbejdsaftaler, samt forankring af samme. 42

46 Succeskriterier første år: - Samarbejdsrelationer kortlagt - Samarbejdsaftaler indgået - økonomisk rådgivning er tilgængelig for udsættelses ramte beboere - min. 1 gruppearrangement afholdt Samarbejde Etableret samarbejde: Åben anonym rådgivning, samarbejdsudvalg, indsatsteam. Potentielt samarbejde: Røde Kors, Indsatsområde - Image og kommunikation Problemfelt Statistik Foråret 2011, gennemførtes en Naboskabsundersøgelse, som bl.a. skulle sige noget om afdelingens ry. På spørgsmålet om, hvorvidt den sidst hørte historie om Maglehøj, var positiv eller negativ, svarer 36%, at den var negativ op mod 11% som svarer positiv. Indsats Team: Image og kommunikation Kommunal pressechef Direktør Helle Hagemann Olsen Ledende boligorganisationsadministratorer Produktionsskole Lokal presse Årsagerne til områdets dårlige omdømme, er udlet af et flertal faktorer, som har bragt området ind i en negativ spiral. De negative historier, er med til at påvirke den enkeltes selvfortælling, og ønsket om at bo i området og afholder formentlig boligsøgende, fra at søge bolig i bebyggelsen. Ifølge Naboskabsundersøgelsen, vil 31% fraråde en ven, at flytte til boligområdet, og 31% forventer at fraflytte området indenfor de næste 3 år. Her anses områdets dårlige image, som en væsentlig faktor. Image & Kommunikation Områdets omdømme og ry, har indflydelse på både til- og fra-flytnings procenter, trivsel, beboernes eget selvbillede og eget engagement. De dårlige historier florerer, ikke kun i medier og blandt kommunens øvrige borgere, men også internt i blandt beboerne. Derfor vil der i denne indsats blive tænkt i helhed i forhold til indsats for Image og Kommunikation. Overordnet formål for indsats Indsatsens overordnede formål er at understøtte et bedre image og ry for boligområdet, såvel som for den enkelte beboer et boligområde med et godt image, giver den enkelte beboer et bedre selvbillede, som igen er med til at skabe og udbrede den gode historie. Et godt image, vil også være medvirkende til at tiltrække beboere til området, som vil bidrage positivt til områdets fortsatte udvikling. En styrket kommunikation, både internt og eksternt, ses således som et middel som helliger målet om et bedre image for boligområdet. 43

47 Aktiviteterne og sammenhæng mellem aktiviteterne Samarbejde - samarbejdsaftaler om fleksibel udlejning og boligsocial anvisning Beboerambassadører med fokus på berørte beboeres eller det samlede boligområdets oplevelse af Image - AktivitetsTeam Beboerdrevne informationstiltag - Image Crew/beboerjournalister - pressehåndtering - salgsmateriale Medarbejderdrevne informationstiltag - Halsnet.dk Der er fire ben i indsatsen: - samarbejde mellem kommune og boligorganisation om udlejning med midler som fleksibel udlejning, hensigtsmæssig brug af boligsocial anvisning og områdeudvikling - pressehåndtering og imagearbejde i relation til omverdenens forståelse af området - medarbejderdrevet image og kommunikationsarbejde til informering og involvering af alle interessenterne i helhedsplansarbejde - beboerdrevet image og kommunikationsarbejde til forøgelse af beboernes positive selvforståelse (med facilitering af boligsociale medarbejdere) Alle fire ben er nødvendige for at øge bæredygtigheden i området. Det overordnede samarbejde håndteres på ledelsesmæssigt niveau og i indsatsteamet, mens de øvrige punkter håndteres af de boligsociale medarbejdere i samarbejde med aktive beboere (Image crew, Aktivitetsteam, Skriv & Skrål, beboerambassadører). De konkrete redskaber er fleksibel udlejning, professionelle salgsmaterialer, Åbent Hus arrangementer, events, hjemmeside, beboerblad, opslag, og sociale medier. Der vil være tre hjemmesider, en central (se næste afsnit), og hjemmesider i henholdsvis Høje Tøpholm/Degnebakken og Maglehøj. Dette for at sikre, at der er velfungerende hjemmesider lokalt, når helhedsplanen ophører. Der etableres en central hjemmeside gennem Fællessekretariatet kaldet Halsnet, hvor der løbende skrives nyheder rettet mod alle helhedsplanernes interessentgrupper fra beboer til politikkere. Herfra kan de lokale hjemmesider hente nyheder til egne hjemmesider. Nyhederne levers desuden som elektroniske nyhedsbreve til alle interessenter. 44

48 Indsatsområdets overordnede succeskriterier Stigende ventelister og hensigtsmæssig boligsocial anvisning til området Positiv omtale i den lokale presse Undersøgelser viser at et flertal af beboerne kender til helhedsplanens aktiviteter Undersøgelser viser at et flertal af beboerne føler sig velinformerede om livet i afdelingen, herunder vigtige møder, begivenheder mv. Undersøgelser viser, at væsentlige interessenter udenfor boligafdelingerne føler sig informeret om (og hvor det er relevant involveret i) helhedsplansarbejdet 1. Samarbejdsaftaler (ventelister og anvisning) - Målopfyldes ikke Fastlæggelse af hensigtsmæssige fleksible udlejningskriterier Hensigtsmæssig brug af boligsocial anvisning/kommunal anvisning Udfordring Der er problemer med manglende ventelister, problemer af en størrelsesorden der ikke bare løses med den planlagte nedrivning. Der bor desuden så mange borgere med sociale problemer i afdelingerne, at det giver problemer for bæredygtigheden i afdelingen. Begge dele skaber en uholdbar og stadigt nedadgående økonomisk udvikling for afdelingerne. Formål Aktiviteterne skal forbedre udlejningssituationen i afdelingerne. Aktiviteterne skal skærpe kommunens bevidsthed om nødvendigheden af en hensigtsmæssig anvisning/henvisning til afdelingerne. Aktiviteterne skal medføre hensigtsmæssige instrukser for anvisning/henvisning til afdelingerne. Indhold Fastlæggelse af hensigtsmæssige fleksible udlejningskriterier. Kvartalsvis statistisk opfølgning på beboersammensætningen og den kommunale anvisning/henvisning. Mulighed for placering af kommunale botilbud i afdelingerne (startboliger, boliger til borgere med særlige behov), hvor til der er knyttet kommunal garanti og kommunale ressourcer. Der skal samarbejdes med den investor, der vil købe 44 lejemål i Degnebakken om fortsat positiv områdeudvikling. Praksis Drøftelse af status på konsekvenser af fleksibel udlejning og anvisning/henvisning i Styregruppen og Indsatsteams Fortløbende drøftelser i Styregruppen og Indsatsteams om mulighederne for udvikling af særlige botilbud i området med hensigtsmæssige ressourcetildelinger. Samarbejdsrelationer Styregruppen Indsatsteams 45

49 Succeskriterier Øgede ventelister En mere bæredygtig beboersammensætning Kommunale instrukser til styring af anvisning/henvisning til afdelingerne Der følger kommunale ressourcer med, når der skabes tilbud til borgere med særlige behov i området Forankring: Styregruppen beslutter holdbare aftaler for afdelingerne reguleret af konsekvente statistiske opfølgninger. Perspektiv: Der etableres et tæt samarbejde mellem boligorganisationen og kommunen til sikring af bæredygtige boligafdelinger, økonomisk og socialt. 2. Beboerdrevne informationsaktiviteter - Image Crew Udfordring: Informationer fra og om boligområdet, mangler organisering, på flere planer. Afdelingens hjemmeside, er inaktiv, der er ikke et decideret beboerblad og kun et mangelfuldt pressesamarbejde. Information til beboere kommer spredt, fra forskellige instanser, og mangler til tider uddybelse. Informationer til omverden er ofte begivenhedsorienterede og desværre ofte på baggrund af negative begivenheder. Vigtige informationer, mangler oversættelse og brugen af billedmaterialer er sjælden. Målgruppe: Målgruppen er interesserede beboere i alle aldersgrupper Formål for aktiviteten: At engagere beboere i arbejdet omkring et bedre image for boligområdet. At skabe opsigt omkring områdets muligheder og ressourcer og viderebringe områdets gode historier. At øge informationsniveauet, for den enkelte beboere. At øge netværk og styrke integration blandt områdets beboere. At tiltrække ressourcestærke beboere. At styrke ejerskab og organisere beboerambassadører for boligområdet. Indhold Aktiviteten skal være med til at sikre en bredere informationsdeling, i og udenfor boligområdet. Den gode historie, skal fortælles, vidt og bredt. Områdets ressourcer og potentialer skal videre kommunikeres, ligesom ansvar og ejerskab også skal være i fokus. Der vil være fokus på de skrevne medier, så som Beboerblad, Hjemmeside og Pressesamarbejde. Muligheder og behov for oversættelser imødekommes efter behov og der lægges ligeledes vægt på billedmaterialer. I forhold til Hjemmeside, vil der arbejdes på muligheden for levende billeder. Praksis: Aktiviteten udvikler hen ad vejen beboerambassadører, som er forankret i Maglehøj ImageCrew. Maglehøj ImageCrew, skal med støtte fra indsatsen Uddannelse & Beskæftigelse og kurser, bliver klædt på, til at formidle områdets potentialer og ressourcer. Interesserede beboere tilknyttes Maglehøj ImageCrew, som er organiseret ved tovholder. Gruppen sammensætter informationer fra afdelingsbestyrelse, klubber, børn og ungegrupper og AktivitetsTeam Maglehøj. Gruppen samler og sammensætter de informationer som skal bruges, både i beboerblad og på hjemmeside. Holdet står 46

50 også for interviews o.l. og vil være med til at dække den forestående renovationsproces. Maglehøj ImageCrew bliver sammensat i flere grupperinger, dog med en kerne (af tovholder og beboere), som tovholdere for aktiviteten. Gruppens aktiviteter bliver kortlagt i samarbejde med deltagerne og mødetider mv. bliver koordineret af tovholdere, efter muligheder og behov. Samarbejdsaftaler indgås af tovholder, men forankres hen ad vejen i deltager gruppen. Etableret samarbejde: Indsatsteam, Samarbejdsudvalg Maglehøj Potentielle samarbejdspartnere: Lokal presse, Lejlighedsvis, Boligen m.fl. Succeskriterier første år - ImageCrew er etableret og organiseret - 2 beboerblade er sammensat og uddelt - Hjemmesiden er funktionel - 2 samarbejdsaftaler med lokal presse, etableret Social opgave Videregivelse af information om indsats, til relevante instanser. Evt. indlæg til informationsbrev mv. Boligsocial opgave Den boligsociale opgave i forbindelse med aktiviteten er omfattende. Organisering og planlægning for udførelse af aktiviteten, opsøgende indsats mv. er alt sammen en del af opgaven, ligesom indgåelse af samarbejdsaftaler og afsøgning i forhold til samarbejdsrelationer er det. Forankring: Der bliver arbejdet hen imod at aktiviteten og dens delkomponenter bliver forankret i et tæt samarbejde i afdelingens beboere, ejendomskontor og lokal presse. 3. Beboerambassadører med fokus på berørte beboeres eller det samlede boligområdes oplevelse af Image - AktivitetsTeam Maglehøj Udfordring: Maglehøjs dårlige ry, gør at flere af lokalområdets øvrige borgere, sjældent bevæger sig rundt i området. Dette er igen med til at fastholde et negativt billede af Maglehøj som boligområde, i det områdets ressourcer og muligheder således ikke bliver set. Der udover er aktivitetsniveauet i boligområdet lavt. På trods for de mange muligheder bebyggelsen rummer, for socialt samvær og større begivenheder, er der pt. kun få beboere, som engagerer sig aktivt i planlægningen af de aktiviteter der er, og initiativet til flere er mangelfuldt til trods for et stort ønske, blandt beboerne, om flere aktiviteter. Målgruppe: Aktive beboere fra boligområdets klubber, projekter og interessegrupper, og det omgivende lokalsamfund. Formål for aktiviteten: At engagere beboere i skabelsen af et aktivt boligområde. At skabe positiv opmærksomhed omkring områdets muligheder og ressourcer. At styrke netværk og integration i forhold til nærmiljøet. At skabe en positiv selvfølelse og øge trivsel blandt områdets beboere. At 47

51 tiltrække og bibeholde ressourcestærke beboere. Indhold: Aktivitetens indhold er først og fremmest engagerende og involverende i forhold til Maglehøjs aktive beboere, eller beboere med ønske og interesse for engagement. Der bliver tænkt i aktiviteter i forhold til boligområdets øvrige beboere, men også i forhold til boligområdets bidrag i forhold til aktiviteter for og i lokalområdet. Aktivitetsteamet, er planlægningsgruppe for aktiviteter i boligområdet. Dette gælder både beboeraktiviteter og magnetaktiviteter i samarbejde med det omgivende forenings og fritidsliv, kulturinstitutioner m.fl. Aktivitets Team Maglehøj agerer sammen med tovholder, koordinatorer for Maglehøj Frivilligkorps (fra indsatsen Udsatte grupper) og Forældre For Forandring (fra indsatsen Børn, Unge & Familie), og har på sigt også kasserer funktion i forhold til de tre grupper og tilhørende aktiviteter. Praksis: Aktivitets Team Maglehøj mødes månedligt og ved behov, for at planlægge og evaluere aktiviteter i området. På sigt organiseres gruppen, med vedtægter og forretningsorden, som en selvstændig forening, i samarbejde med afdelingsbestyrelsen, som også bidrager med min. et medlem. Der vil blive afholdt min. to arrangementer årligt i området, som er åbne for lokalområdet. Derudover vil der blive samarbejdet med det lokale kulturmiljø om deltagelse og bidrag i forhold til øvrige arrangementer i nærområdet. Aktivitetsteamet vil derudover stå for større fællesarrangementer i området, så som fastelavn, juletræsfest o.l. Der vil blive oparbejdet et tæt samarbejde med den lokale presse både radio, tv og aviser. Samarbejdet skal bygge på gensidig kontakt og sikre synlighed i forhold til aktiviteter i boligområdet. Samarbejdsrelationer Etableret samarbejde: Teamet har Maglehøj Frivilligkorps, og Forældre For Forandring som primære samarbejdspartnere, Indsatsteam, Samarbejdsudvalg Maglehøj Potentielle samarbejdspartnere: Kulturkraft, Outstanding, Gjethuset, lokale klubber og foreninger Succeskriterier første år: - Aktivitets Team Maglehøj er etableret med vedtægter og forretningsorden - Aktivitetskalender udarbejdet og omdelt - Min. 2 magnetaktiviteter er afholdt - Min. 2 interne arrangementer afholdt - Min. 3 artikler dækker begivenhederne Forankring: I løbet af helhedsplanens periode, etableres Aktivitets Team Maglehøj, som en selvstændig forening, dannet af beboere i Maglehøj. Samarbejdsaftaler og netværk videreføres og forankres i foreningen. Perspektiv: Med en aktiv forening i området, som sikrer et højere aktivitetsniveau i bebyggelsen, er 48

52 der stor mulighed for netværksdannelse, både internt og i forhold til det omgivende nærmiljø. Dette er igen med til at skabe et positivt image og derved forstærke eget, såvel som omgivelsernes positive syn på området og områdets beboere. 4. Medarbejderdrevne informationsaktiviteter - Halsnet.dk Udfordring: Informationsdeling og koordinering er besværliggjort af fysisk adskillelse i medarbejdergruppen. Der findes ikke en samlet fysisk placering for medarbejderne at arbejde fra, ej heller at træffes på. Medarbejdere og deres interessenter har behov for at følge forandringerne i, og danne sig overblik over, de fem parallelle indsatser. Dette skal ske så dynamisk og brugervenligt som muligt. Formål: At skabe en elektronisk nyhedsplatform, som skal informere og involvere samarbejdspartnere, beslutningstagere og frivillige beboere. Den skal gøre det nemmest muligt for medarbejdere at dele information indbyrdes om indsatsernes proces. Indbyrdes afhængige projekter kan således koordineres med et minimum af mødeaktivitet og uden større forsinkelser. Målgruppe: Medarbejderne i helhedsplanerne og samarbejdspartnere. Succeskriterier (år 1): Min. 6 informationsmaterialer udkom Min. 8 positive historier om boligområdet blev bragt i de lokale medier Indhold: Den elektroniske nyhedsplatform vil i praksis være en projekthjemmeside for helhedsplanerne, i både Høje Tøpholm/Degnebakken og Maglehøj. Praksis: Informationerne opdateres løbende af en central webmaster-funktion, og information videreformidles i elektroniske nyhedsbreve. Samarbejdsrelationer: Indsatsteamet. Afdelingsbestyrelser, ejendomskontor, DAB/Lejerbo og beboerprojekter opfordres til informationsdeling. Forankring: Der skal skabes basis for at den betydningsbærende information forankres på boligorganisationernes hjemmesider. Kommunen anvender også relevant information i andre boligsociale sammenhænge. 49