Rammen om det gode liv

Transkript

1 HUNDESTED ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB V./DAB Rammen om det gode liv Boligsocial helhedsplan for Høje Tøpholm og Degnebakken, Maj 2012

2 Indhold 1. BOLIGOMRÅDET OG PERSPEKTIVERNE I DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN 2 BESKRIVELSE AF OMRÅDET 2 BEBOERSAMMENSÆTNINGEN OG OMRÅDETS UDFORDRINGER 2 TRIVSEL, TRYGHED OG NABOSKAB 4 UDFORDRINGERNE I OMRÅDET 7 PERSPEKTIVERNE I DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE FOR OMRÅDETS NUVÆRENDE POTENTIALER OG RESSOURCER 13 VISIONEN FOR HELHEDSPLANEN INDSATSOMRÅDERNE 14 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE 14 SUNDHEDSINDSATSEN 22 UDSATTE GRUPPER 33 BØRN, UNGE & FAMILIE 39 IMAGE OG KOMMUNIKATION ORGANISERING 56 OVERORDNET LEDELSE 57 NETVÆRKSSEKRETARIATET 58 DAB IFT. DRIFTEN OVERORDNET TIDSPLAN 60 1

3 1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Beskrivelse af området Høje Tøpholm og Degnebakken er to separate boligafdelinger. Høje Tøpholm er en blokbebyggelse med 150 lejemål (efter den vedtagne nedrivning), fordelt i blokke på to til tre etager. Degnebakken er et tæt-lavt byggeri med 99 lejemål. Hundested er en by med hovedsalig ældre fritstående boliger og tæt-lav beboelse, og de fleste almene afdelinger er små og arkitektonisk tilpasset de kvarter de ligger i. Høje Tøpholm og Degnebakken fremstår med et relativt moderne arkitektonisk udtryk, ligger i udkanten af byen og fremstår derfor uden egentlig sammenhæng med resten af byen. Afdelingerne fremstår noget slidte og der er kun få attraktive udendørs mødesteder, for såvel børn som voksne. Området betragtes både internt og eksternt som et sted for socialt udsat, har et imageproblem og meget lav status blandt boligsøgende i Hundested, og deraf følgende udlejningsproblemer. Økonomien er anstrengt i begge afdelinger, der er meget høje huslejer, hvilket har medført et ikke konkurrencedygtigt huslejeniveauet i forhold til det omkringliggende ejerboligmarked, og det har skabt en konstant nedadgående spiral for boligområdet. Der af flere omgange er søgt om tilskud til huslejenedsættelse. Beboersammensætningen og områdets udfordringer De boligsociale nøgletal baseret på KÅS-tal fra Danmarks Statistik og KMD sagsstatistik fra Halsnæs Kommune tegner et billede af et område med mange socialt udsatte og svage beboergrupper. Der er mange arbejdsløse, en lav uddannelsesgrad, et højt antal på offentlig forsørgede, mange beboere med misbrug og kontaktstøtteordning eller fast rådgiver fra kommunen, et højt antal enlige forsørgere, mange med en sårbar økonomi, dårlig sundhedsprofil statistikker, der adskiller sig markant fra resten af kommunen i negativ retning. 2

4 Helhedsplanen rummer derfor, for at imødegå ovennævnte problemer 6 indsatsområder: Beskæftigelses og uddannelsesindsats Indsats for udsatte grupper Familie-, børn- og ungeindsats Sundhedsindsats Image og kommunikationsindsats Indsats for fysisk miljø Alderssammensætningen og dens betydning for helhedsplanen De to største beboergrupper udgøres af de årige (23,4 %) og de årige (19,9 %). Gruppen af 25 til 34 årige er også ret stor (knap 15 %). Området kan således karakteriseres som domineret voksne og midaldrende. Den største gruppe af voksne er enlige. Den kommende helhedsplan vil derfor have et stort fokus på de voksne beboere, særligt i indsatsen Udsatte grupper, hvor der er planlagt en screening af målgruppens livssituation og behov, og efterfølgende indgåelse af samarbejdsaftaler med relevante kommunale samarbejdspartnere og partnere fra frivillige sociale foreninger. Der er få beboere over 65 år, de udgør kun 9,9 % af beboermassen, og livet i afdelingen er således ikke præget af ældre borgere. Der er langt flere ældre i kommunen som helhed, så Høje Tøpholm/Degnebakken kan ikke karakteriseres som en foretrukket ældreområde. Der vil derfor ikke være fokus på egentlige ældreaktiviteter i den kommende helhedsplan. Børn og unge mellem 0 og 24 år udgør ca. 32 % af beboermassen. Den største gruppe er unge mellem 7 og 17 år, den skolesøgende gruppe, og til gengæld er der relativt få unge mellem årige (7,6 %). Tal der ligner tallene for kommunen som helhed. Helhedsplanen prioriterer børn unge i forskellige indsatser. Der er et særligt fokus på de 0-6 årige og de 7-17 årige i indsatsen Familier, børn og unge, og gruppen årige er i hovedfokus i indsatsen Beskæftigelse og uddannelse. Sidstnævnte da ungegruppen er et særligt indsatsområde i dansk kommunal beskæftigelsespolitik i disse år. Siden 2007 har alderssammensætningen ikke ændret sig markant. Antallet af beboere i alderen 0-6 år er faldet over årene, men der er nu en svag stigning i denne aldersgruppe. Aldersgruppen af de årige er svagt stigende (20,2 % til 23,4 %). Derimod er aldersgrupperne år og år svagt faldende. Disse ændringer betyder at helhedsplanerne fremadrettet vil have en ekstra opmærksomhed på de 0-6 årige og deres trivselsmuligheder, og en opmærksomhed på det faktum at gruppen af midaldrende er stigende, og hvad det betyder for udviklingen i området. Etnicitet og dens betydning for helhedsplanen Der bor 24,6 % beboere med anden etnisk herkomst end dansk i Høje Tøpholm/Degnebakken. Oprindelseslandene for de forskellige indvandrergrupper i boligområdet fordeler sig således at 24,5 % stammer fra EU-lande, 38,8 % stammer fra det øvrige Europa, 7,2 % stammer fra Afrika og 28,8 % 3

5 stammer fra Asien, er statsløse eller har ikke oplyst oprindelsesland. Manglende integration udgør ikke specifikt et problem i Høje Tøpholm/Degnebakken, og helhedsplanen har derfor ikke aktiviteter rette konkret mod integrationsproblemer. Trivsel, tryghed og naboskab Der blev i efteråret 2011 gennemført en række fokusgruppeinterviews i området, dels for at få en aktuel status på beboernes oplevelser af området, og dels for at få nogle udmeldinger på, om den hidtidige helhedsplan har gjort en forskel, set med beboernes øjne. Udtalelser fra disse interviews ligger til grund for nedenstående beskrivelserne af trivslen, trygheden og naboskabet i området, ligesom udmeldingerne om den hidtidige helhedsplan er at finde i afsnittet om denne. Trivsel Det er klart at mange udsatte grupper samlet i et boligområde giver udfordringer for trivslen. Fokusgruppeinterviewene gav dog også det indtryk, at en del af de udsatte har det svært i området. De oplever voldsom adfærd, støj og beboerkonflikter i hverdagen, i et omfang, så det skaber mistrivsel. Og der er belastede opgange i bebyggelsen, særligt hvor der bor mange udsatte voksne i samme opgang. Der er også grupper af børn og unge, der keder sig i området og ikke føler at der er nok at tage sig til. Mange børn kommer fra familier med lav indkomst, de har ringe kontakt med foreninger og kommunale aktiviteter i Hundested. Familierne har simpelthen ikke økonomi til kontingenter og arrangementer, og børnene og de unge skal derfor finde deres underholdning i boligafdelingen, hvilket kan være svært da tilbuddene er få. Fokusgruppeinterviewet gav dog også det indtryk af, at en del beboere trives godt i Høje Tøpholm. Det er beboere med et personligt overskud, der bruger de etablerede voksentilbud i afdelingerne, og områdets naturnære beliggenhed. De giver udtryk for, at de trives med de øvrige beboere og de grønne omgivelser. Tryghed Området døjer ikke med bandekriminalitet eller voldsomme grader af synlig kriminalitet, men der er alligevel en del beboere, der oplevet området som utrygt. Fokusgruppeinterviewene viste, at det særligt er de svage grupper, som oplever utryghed. 4

6 Der bor en del misbrugere i begge afdelinger, og det har små enklaver af beboere, der lever meget støjende og utryghedsskabende, desuden har det medført salg af stoffer i afdelingen, hvad mange er utrygge ved. Det er et lille område, hvorfor enkelte episoder kan have en stor indflydelse på den oplevede utryghed. En del af disse episoder kan relateres til socialt udsatte beboergrupper, såsom psykisk syge og misbrugere. De kommer ofte på konfliktkurs med hinanden og konflikterne eskalerer ind i mellem til voldsomme fysiske sammenstød, hvilket gør de øvrige beboere utrygge. At det er et lille område har også indflydelse på beboernes lyst til at anmelde den kriminalitet de ved foregår. De er bange for at anmelde andre, fordi de ikke ved om det udløser represalier. Det er særligt de sårbare beboere, herunder nogle af børnene og de helt unge, der giver udtryk for utryghed, og udtryk for, at de ikke ved, hvem de skal kontakte om de ting de ser og oplever i området. Naboskab Fokusgruppeinterviewene viste, at naboskabet fungerer for beboere med personlige ressourcer, mens de sårbare beboere mangler godt naboskab. Dem med personlige ressourcer kommer godt ud af det med hinanden, og de er trætte af de mange dårlige rygter om Høje Tøpholm og Degnebakken. De giver udtryk for, at området er godt at bo i, at der foregår mange ting i området, og at de der snakker dårligt om området skulle tage at opleve området selv, før de udtaler sig negativt om området. Det er beboere, der passer på hinanden og som er aktive i billardklubben, haveforeninger, kortklubben med videre, og som forstår at få noget ud af det området byder på. Der er dog også opgange, som ovenfor nævnt, hvor beboerne fortæller om problemer med larm, voldsomme optrin, folk der tisser i opgangene, og unge der bruger opgangene til varmestue, også unge der kommer udefra. Der er nogen rivalisering mellem Høje Tøpholm og Degnebakken, og interviewene viste en tendens til at skyde skylden for alle dårligdommene på hinanden. Statistisk set er der dog ingen nævneværdige forskelle på områderne. Opsummering Begge boligafdelinger er præget af at der bor mange beboere med relativt få ressourcer, både økonomisk og socialt. Mange af børnene og de unge har ringe tilknytning til lokalområdets aktiviteter, de opholder sig derfor meget i boligafdelingen, hvor der ikke er nogle reelle tilbud til dem. Det slider på afdelingen 5

7 både fysisk og socialt. Derfor skal helhedsplanen arbejde for at hjælpe børnene og de unge ud i lokalområdeaktiviteterne, så de kan få gode pædagogiske udfordringer og personlige relationer og netværk udenfor boligafdelingerne. Mange af de voksne opholder sig også meget i afdelingen i dagtimerne, og der er en del af disse, der ikke kan profitere af afdelingens faste aktiviteter så som billard, kortspil, haveforeningen mm. De har til en vis grad gjort brug af Lejlighed til udvikling, en af den hidtidige helhedsplans aktiviteter, hvor de har fået hjælp til at starte aktiviteter eller blot medmenneskeligt samvær. De boligsociale medarbejdere har oplevet de beboere der opsøger lejligheden, som sårbare beboere der har behov for en del støtte i hverdagen, både i forhold til egen trivsel, relationerne til de andre beboere og kontakten til myndigheder af enhver slags. Genhusningen i forbindelse med nedrivning af afdeling 2 i Høje Tøpholm har også vist, at rigtig mange af beboerne er sårbare, og har svært ved at overskue situationer, der er forskellig fra hverdagen. Helhedsplanen skal derfor arbejde for en synliggørelse af de mange udsatte gruppers problemer, og der skal arbejdes for at finde metoder, der kan give livskvalitet i forbindelse med bosituationen, og muligheder for en bedre håndtering af eget liv generelt. Nogle af de socialt udsatte beboere har en meget udadvendt dårlig adfærd, og særligt misbrugerne påvirker afdelingerne negativt. Området tiltrækker også uheldige elementer udefra på grund af salg af stoffer, og der skal i den kommende helhedsplan samarbejdes med kommune og politi om disse problemer. Der bor som før nævnt også mennesker med personlige ressourcer i afdelingen. Mange af dem er udenfor arbejdsmarkedet på grund af alder eller førtidspension, men de har skabt sig en god hverdag med indhold, og de kan tilføre god energi til afdelingen, når de bliver involveret på rette vis. Helhedsplanen rummer derfor aktiviteter, der kan inddrage disse ressourcer til gavn for de mere ressourcestærke, der oplever at der er brug for dem, at de kan gøre en forskel, og at de kan være med til at forbedre afdelingernes image. Både Høje Tøpholm og Degnebakken lider under det dårligt image og lejeledigheden, og et er vigtigt at den kommende helhedsplan arbejder for et bedre ry og der af følgende søgning til området. Helhedsplanen skal gennem sine 6 indsatsområder muliggøre et bedre omdømme og dermed stigende efterspørgsel efter lejligheder. Indsatsen Image og kommunikation har fokus på såvel udvikling af en positiv selvforståelse blandt afdelingens beboere gennem aktiviteter, der skaber forandringer og beboerjournalistisk arbejde, som et bedre rygte i omverdenen gennem et samarbejde med den lokale presse. Der arbejdes med forbedringer gennem midler som hensigtsmæssig boligsocial anvisning og fleksibel udlejning sammen med kommunen, ligesom områdets udvikling understøttes af et øget fokus på den kommunale infrastruktur i området. 6

8 Udfordringerne i området Udfordringerne på beskæftigelses- og uddannelsesområdet Den potentielle arbejdsstyrke (dvs. de der kan komme i job)i boligområdet udgør kun 38 % af det samlede antal beboere over 15 år, hvor det tilsvarende tal for resten af kommunen er næsten 59 %. Der er desværre ikke tilgængelig statistik på arbejdsstyrkens andel af beboerne over 15 år, som går tilbage til 2007, men i 2010 udgjorde den 43,6 % i boligområdet og 61,1 % i resten af kommunen. Der er altså tale om et kraftigt fald (5,6 %) i antallet af beboere, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, på bare ét år. Vi antager at ungegruppen over 15 år og op til 24 år udgør en væsentlig del af de 38 %, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og helhedsplanens indsatsområde Beskæftigelse og uddannelse fokuserer derfor ikke på, at få voksne i job og uddannelse, men på ungegruppens muligheder. Af de som er i arbejde, er det kun 4 %, sammenlignet med 17,4 % i resten af kommunen, der ligger på højt/mellem niveau jobniveaumæssigt. Afdelingerne appellerer altså generelt ikke til de borgere, der en økonomisk mulighed for frit boligvalg. Beboerne i området har en relativt lav uddannelsesgrad, og niveauet er faldende. Andelen af beboere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse faldt fra 5,4 % i 2007 til de nævnte 3,6 % i I denne periode steg antallet svagt i resten af kommunen. Andelen af beboere med erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse var i 2010 på 28 %, og dette tal er næsten uændret i perioden fra 2007 til 2010, hvilket også gør sig gældende for resten af kommunen. Området rummer altså en del borgere med en uddannelse, der gør dem erhvervsegnede, men en stor del er alligevel på offentlig forsørgelse. Da området rummer mange førtidspensionister er det nærliggende at konstatere, at en stor del af beboerne er førtidspensionister på trods af deres uddannelsesniveau. Som ovennævnte viser, så mangler der gode rollemodeller i forhold til beskæftigelse og uddannelse i Høje Tøpholm og Degnebakken, hvilket er negativt for ungdomsgruppe. Derfor fokuseres derfor i helhedsplanen på de årige, hvor der vil blive gjort en stor indsats for at animere til beskæftigelse og uddannelse gennem lommepengeprojekter, fritidsjobprojekter og rollemodelsprojekter. Der vil også blive arbejdet på et mentorprojekt, hvor de unge fra området kobles på ressourcepersoner i det lokale erhvervs- og foreningsliv, som støtte til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Udfordringerne omkring Udsatte grupper Som allerede nævnt lever der mange, der kan betegnes som socialt udsatte i Høje Tøpholm og Degnebakken. Gruppen af socialt udsatte dækker bl.a. over enlige forsørgere og ikke-forsørgere med store personlige og eller familiære problemer, hvor af en del har en støttekontaktordning eller rådgivningsordning med kommunen. Den dækker også enlige og enlige forsørgere med en udfordrende økonomisk situation samt beboere hvor det tungtvejende problem er isolation og 7

9 ensomhed. Udfordringerne for de enlige forsørgere beskrives hovedsaligt under indsatsområdet Familier, børn og unge. Over de senere år er andelen af beboere på offentlig forsørgelse steget fra 52 % i 2007 til 61 % i 2010, hvilket er et niveau, som er langt højere end kommunens. I 2009 udgjorde pensionister og efterlønsmodtagere samlet set 32 % af alle beboere over 15 år, hvilket steg til 36 % i Det tilsvarende tal for resten af kommunen i 2010 var 31 %. Især andelen af førtidspensionister i afdelingerne er bemærkelsesværdig, idet den ligger tre gange højere end i resten af kommunen, hvilket konkret betyder, at 24 % af beboerne er førtidspensionister. Der findes med andre ord en meget stor beboergruppe med varigt nedsat funktions- og arbejdsevne. Helhedsplanen vil forsøge, at inddrage de ovenfor beskrevne grupper i aktiviteter med fokus på større livskvalitet gennem cafetilbud og rådgivningsordninger, og helhedsplanen indeholder også aktiviteter for udsatte grupper, hvor det er deres ressourcer og engagement der er i centrum, som støttefunktion for andre aktiviteter, f.eks. børn og ungeaktiviteter, og image og kommunikationsaktiviteter. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er parate til at kunne varetage et job er desuden mere end fire gange højere end i resten af kommunen. Statistikken for afdelingerne viser også, at modtagerne af arbejdsløshedspenge, kontanthjælp eller førtidspension i langt højere grad end i kommunen generelt, modtager deres ydelser på fuld eller næsten fuld tid. Denne gruppe er i perioden steget i både området (45 % til 54 %) og kommunen generelt (22 % til 28 %). Mange beboere i boligområdet har med andre ord en sårbar økonomi, hvilket ikke mindst er udfordrende områdets forholdsvis høje huslejeniveau tages i betragtning. Sagsstatistikker fra Halsnæs Kommune viser da også, at der i november 2011 var 105 verserende gældssager i afdelingerne, hvilket svarer til, at næsten 25 % af beboerne havde en sådan sag. Udsættelsesstatistikker viser klart, at mange beboere har svært ved at overskue egen situation og betaling af boligen. Derfor vil der også blive sat fokus på udsættelser i afdelingerne og hvordan de kan i videst mulige omfang kan undgås fremadrettet. Sagsstatistikkerne for de udsatte grupper viser, at 4 % af beboerne deltager i et misbrugsbehandlingstilbud. Der skønnes dog at være en større procentdel misbrugere i afdelingerne, der er behov for mere præcis viden på dette felt, og der vil derfor indledningsvist i helhedsplansarbejdet blive foretaget en grundigere screening heraf. 8

10 Udfordringer omkring Familier, børn og unge Andelen af husstande, der består af enlige med børn, er mere end dobbelt så højt i afdelingerne som i resten af kommunen. Set med udgangspunkt i børnenes situation lever 63 % af alle børn i boligområdet med en enlig forsørger, sammenlignet med 21 % i resten af kommunen. Denne andel er for afdelingernes vedkommende steget fra 52 % i 2007 til det nuværende niveau (2011). Børnene er i alle aldre i området, og der er enlige forsørgere med mere end 2 børn i flere forskellige aldre, hvilket kan være en stor udfordring, at tackle for en enlig forsørger. Mange af forsørgerne er ikke i job, hvilket oftest er pga. nedsats funktions- eller arbejdsevne (ofte af psykisk karakter), og derfor har familierne ofte også svært ved at finde overskuddet til at overskue de udfordringer, der følger med børneflokken. Lejlighed til udvikling, projektkontoret i det hidtidige helhedsplan, har haft megen kontakt til en del af disse pressede familier, og ved at der er tale om komplekse problemstillinger. At så mange børn forsørges af en enlig forælder afspejler sig antageligvis også i at der betales offentligt børnebidrag 1 til 41 % af børnene i afdelingerne. Det er også bemærkelsesværdigt, at af alle børn med bopæl i Høje Tøpholm/Degnebakken, er 22 % blevet indstillet til støtteforanstaltninger, som f.eks. kan være en indstilling til pædagogisk-psykologisk vurdering. Disse tal antyder også, at en stor del af børnefamilierne i afdelingerne ikke er velfungerende og har svære livsbetingelser. Derfor er der behov for at sætte fokus på børn og unges vilkår og de familiemæssige forhold i boligområdet. Den kommende helhedsplan indeholder derfor muligheder, der tilgodeser disse familieudfordringer ved dels at igangsætte aktiviteter for børn og unge, der støtter deres udvikling, dels ved at udfordre forældrene til at deltage i egen og børnenes udvikling med udgangspunkt i boligområdet, og dels gennem vores Indsatstemas (se senere), hvor udfordringerne og problemerne drøftes og løses i et tæt samarbejde mellem den boligsociale indsats og kommunen. Sundhedsudfordringer Sundhedsprofilen for Halsnæs Kommune er generelt dårlig. Der er flere rygere i Halsnæs Kommunen end i nabokommunerne, alkoholforbruget er det samme som hos vores naboer, men færre ønsker at nedsætte forbruget. Det samme gælder for dårlige kostvaner, hvor færre i Halsnæs ønsker at gøre noget ved tilfældet er i andre af regionens kommuner. Færre i kommunen er aktive de anbefalede 30 minutter om dagen end hos de kommuner vi sammenligner os med, og vi har et stort overvægts problem. 52 % af borgerne er moderat eller svært overvægtige, og vi har en skræmmende førsteplads i regionen hvad angår svært overvægtige. Statistisk baggrundsrapport for Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken fra 2012 viser, at der sammenlignet med resten af kommunen er en lavere socioøkonomisk status i de to boligområder. 1 Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis forældrene ikke bor sammen, kan de aftale, hvordan barnet skal forsørges. Hvis de ikke kan blive enige, kan statsforvaltningen træffe en afgørelse om bidrag. Børnebidrag betales med andre ord kun når forældrene ikke har kunnet nå til en konsensus. 9

11 Dette ses ved et markant lavere uddannelses-, beskæftigelses- og indkomstniveau sammenlignet med kommunens øvrige indbyggere. Det er efterhånden alment kendt at disse parametre hænger sammen med sundhedstilstanden, åledes forstået, at personer med et lavt uddannelses- og indkomstniveau samtidig har en dårligere sundhedsprofil sammenlignet med personer med et højere uddannelses- og indkomstniveau. Det må således formodes, at der er endnu større sundhedsmæssige udfordringer i boligområdet end i resten af kommunen. Der mangler pt. et systematisk overblik over, hvilke problemstillinger, der spiller den største rolle i forhold til sundhed i Høje Tøpholm/Degnebakken. For at kunne lave en målrettet indsats vil der derfor blive foretaget en kortlægning af sundhedstilstanden i Høje Tøpholm/Degnebakken. Der vil i forlængelse af kommunens generelle sundhedsindsats blive arbejdet med såvel masseorienterede strategier (information og kampagner), som individorienterede strategier (vejledning) og strukturelle strategier (tilgængelighed til sundhed). Image- og kommunikationsudfordringerne Som beskrevet indledningsvist, så har Høje Tøpholm og Degnebakken et dårligt image, der er en negativ selvopfattelse i området, og pressen trykker mange problemhistorier fra området. Det i sammenhæng med afdelingernes dårlige økonomi og deraf følgende høje huslejer har skabt et boligområde i en nedadgående spiral. Der vil i helhedsplanen blive arbejdet med såvel imagearbejde og en bedre pressekontakt, som en mere positiv selvforståelse i området. Der er allerede skabt en god kontakt til den lokale presse og aftalt en mere nuanceret dækning af områdets problematikker, og der bliver i helhedsplanerne lagt vægt på beboerinddragelse i image og kommunikationsarbejdet, spændende fra beboerjournalistik til events i området. Der vil i hele helhedsplansarbejdet være fokus på kommunikation, både som et informerende og involverende værktøj, rettet mod såvel beboerne som de ansvarlige administratorer og politikkere. Det er vigtigt gennem hele perioden, at have fokus på udlejningssituationen, både gennem opfølgning på statistik, gennem brug af hensigtsmæssige udlejningskriterier og gennem en velgennemtænkt markedsføringsstrategi. Der vil derfor være et tæt samarbejde mellem boligorganisationen og kommunen om dette i hele perioden. Udfordringerne i det fysiske miljø Høje Tøpholm og Degnebakken er nedslidte. Der har gennem længere tid været begrænsede ressourcer til forbedringer i området, både af if. bygningsvedligeholdelse og forskønnelse i området. Afdelingerne har siden opførelsen været præget af stor fraflytning, hvilket har medført et stort slid på boligerne. Der er også mere grundlæggende mangler og problemtikker if. bygningsmassen, som afdelingen grundet sin ringe økonomi ikke har kunnet tage fat på, skønt der er behov for det. Der er derfor søgt 10

12 og bevilget en fysisk helhedsplan for området, der omfatter nedrivning af 98 boliger med skimmelsvamp, og salg af 45 boliger. Det er alt sammen er med til at forbedre økonomien i afdelingerne, hvad der understøtter igangsætning af de nødvendige forbedringer. Den fysiske helhedsplan betyder også at det eksisterende beboerhus, der ikke fungerer, nedrives, og der bygges et nyt, som kan understøtte beboeraktiviteterne i området. Der vil desuden blive arbejdet på en ansøgning til Realdania, for at skaffe midler til fysiske forbedringer i området rettet mod øget fysisk aktivitet for beboerne. Der er også i indsatsen for Udsatte grupper designet et Aktivitetsteam, der bl.a. arbejder for forskønnelse af området. Perspektiverne i det boligsociale arbejde for Det hidtidige helhedsplansarbejde Der har været en helhedsplan i de berørte afdelinger de sidste 4 år. En helhedsplan der blev startet i et tæt samarbejde med kommunen, og hvor målsætningen var hjælp til etablering af aktiviteter og opsøgende arbejde if. socialt udsatte beboere gennem to medarbejdere med base i Lejlighed til udvikling. Kommunens bistand har, ud over hjælp til opstart, primært været af økonomisk karakter. Helhedsplanen har gjort et stort stykke arbejde med hjælp til selvhjælp for svage beboere, og der har også været god støtte til opstart af aktiviteter i afdelingen. Desværre har indsatsen ikke kunnet vende den negative spiral, som de to afdelinger er i, og udgangspunktet for den kommende helhedsplan er derfor endnu mere belastede afdelinger end i Det har gennem de sidste mange år været let at få en bolig i afdelingerne, hvilket har medført en indslusning af socialt belastede borgere til området og fra andre kommuner, på trods af det høje huslejeniveau. Når kommuner skal hjælpe borgere til en bolig må de ofte ser mere på en hurtig mulighed end på huslejeniveauer. Statistikken for afdelingerne taler deres tydelige sprog, der er social ubalance i afdelingen, der er for mange borgere med store personlige udfordringer og der er for mange beboere med en sårbar økonomi, hvilket giver sig udslag i en stor fraflytningsprocent, mange udsættelser, og et, særligt i visse opgange, råt og utrygt klima. Den hidtidige helhedsplans indsats med hjælp til de svageste beboere har givet øget livskvalitet for mange af dem, men det er ikke lykkedes at vende den negative udvikling i afdelingen - og heller ikke det hidtidige fokus på opstart af gode aktiviteter har formået at ændre afdelingens liv eller image til det bedre. Perspektiverne i helhedsplanen Der er nu en erkendelse hos såvel boligorganisationen som kommunen af det fælles ansvar for at få gjort afdelingerne mere økonomisk, socialt og fysisk bæredygtige i fremtiden, gennem en strategi baseret på mere strukturelle forandringer, og permanente løsninger fremfor projektløsninger 11

13 inklusiv mere præcis ansvarsdeling. Dette er udmøntet i etablering af en fælles organisering, der kan løfte de 6 indsatsområder. På det politiske niveau ledes arbejdet af et fælles Dialogforum, der mødes årligt, de oveordnede retningslinjer, udvikling og evaluering varetages af en fælles styregruppe, som mødes halvårligt, og de konkrete problemer og hands-on opgaver løses af fælles Indsatsteams med deltagelse af de boligsociale medarbejdere, kommunale medarbejdere, og frivillige personer, foreninger og erhvervsvirksomheder. Indsatsteamene mødes kvartalsvist. Det daglige arbejde i boligområdet varetages af et fælles sekretariat bestående af de boligsociale medarbejdere fra Høje Tøpholm/Degnebakken, medarbejdere fra Lejerbos afdeling Maglehøj, der også har en helhedsplan, og en kommunal projektkoordinator. Problematikkerne er i høj grad ens for de to boligområder, hvorfor indsatserne også delvist er udformet ens begge steder, og en del af helhedsplanens aktiviteter er ens og gennemføres koordineret. Forankring af indsatser og resultater Det er en fælles målsætning for boligorganisationen og kommunen, at den kommende helhedsplan skal bane vejen for mere permanente løsninger af afdelingernes udfordringer, både gennem indsatser i afdelingerne og gennem styringsdialogorganiseringen, der giver mulighed for strategiske løsninger på kommunens boligsociale udfordringer i helhed. Med andre ord skal denne helhedsplan ikke flytte problemer, men løse dem, eller som minimum erkende problemerne og håndtere dem hensigtsmæssigt. Dialogforum og styregruppen sikrer politisk og ledelsesmæssig bevågenhed på udfordringerne, og opprioritering af problemløsningerne, herunder reel ressourcetildeling. Indsatsteamene, der er sammensat på tværs af sektorerne, sikrer konkrete løsninger på de aktuelle og påtrængende problemer i hverdagen, plus metodeudvikling til en mere forebyggende fremadrettet indsats. Der vil pågå en fælles kontinuerlig metodeudvikling, baseret på ABCD metode, den ressourcebaserede tilgang til udvikling, gennem hele helhedsplanens løbetid, for gennem identificering af ressourcer og udvikling af fælles værdiskabende strategier, at kunne opbygge holdbare løsninger for et fremtidigt velfungerende boligområde. Samspillet mellem det boligsociale arbejde og andre aktører, herunder kommunen Det er et erklæret mål for denne helhedsplan, at boligområdet skal åbnes op for lokalområdet og hele Hundested, fysisk såvel som mentalt, og der søges derfor et bredt samarbejde med eksterne aktører, herunder særligt kommunen. Baggrunden for dette er dels at undgå parallelaktiviteter med kommunale tilbud, foreningstilbud etc., og dels erkendelsen af, at eksterne aktører kan bidrage med væsentlige ressourcer og viden. Som det fremgår af afsnittet om organisering dannes der et Indsatsteam til hvert indsatsområde. 12

14 Teamene består af boligsociale medarbejdere, de relevante kommunale aktører og ad hoc andre aktører, så som repræsentanter fra erhvervsvirksomheder, kultur-, idræts-, og sociale foreninger, beboergrupper o. lign. Arbejdet i helhedsplanen er baseret på ABCD metoden, en ressourcebaseret tilgang, som alle der involveres vil blive præsenteret for. Der indgås en samarbejdsaftale mellem boligorganisationen og kommunen, der definerer samarbejdet baseret på ABCD-metoden, og metoden vil afspejle sig i samarbejdsaftaler, der indgås med andre aktører. Kommunen finansieres desuden et metodeudviklingsprojekt ved Copenhagen Living Lab til udvikling af fælles målsætninger, udvikling af aktiviteter, og udvikling af bæredygtige metoder og forankringsmuligheder i det boligsociale-kommunalt sociale felt, til fælles værdiskabelse. Dette projekt er for Indsatsteamene inkl. beboerrepræsentanter. Samspillet med den fysiske helhedsplan Der startes en fysisk helhedsplan, med renovering, nedrivning af blokke og salg af lejemål, i afdelingerne, stort set samtidig med den boligsociale plan. Det er planen at disse tiltag skal forbedre afdelingernes økonomi, gøre bygningsmassen mere bæredygtig og skabe bedre fælles faciliteter for beboerne. Det er særligt vigtigt at udnytte dette if. med image og kommunikationsarbejdet, og samtidig giver det nye fælleshus mulighed for mere samvær på tværs i afdelingerne. Sundhedsmedarbejderen og den koordinerende projektleder arbejder desuden på en ansøgning til Realdania til etablering af sundhedsstier i området, koblet på kommunale aktiviteter udenfor området. Sundhed er et væsentligt tema i helhedsplanen, og vi vil gøre mest muligt for at animere til leg og bevægelse for både børn og voksne. Områdets nuværende potentialer og ressourcer I forhold til den nu afsluttede helhedsplan, så er der oparbejdet en masse erfaringer som ligger hos de boligsociale medarbejdere og de beboere som har været involveret i det frivillige arbejde hidtil. Det er et aktiv for den kommende helhedsplan, at de samme medarbejdere kan fortsætte arbejdet, og at der kan bygges videre på allerede oparbejdede relationer til engagerede beboere. De boligsociale indsatser vil også mest muligt søge samarbejde med ejendomsfunktionærerne i området, ligesom de gode kræfter i afdelingsbestyrelsen, Følgegruppen og andre ildsjæle vil blive inddraget i et samarbejde. Kommune har helt fra starten har indgået i et formaliseret og forpligtende samarbejde med de boligsociale medarbejdere og boligorganisationen, og kommunen stiller mange ressourcer til rådighed for helhedsplansarbejdet, både som direkte problemløsende arbejdsindsatser i fælles sekretariatet og Indsatsteamene, og på det organisatorisk strukturelle niveau via styringsdialogorganisationen. 13

15 Visionen for helhedsplanen DAB og HAB s visioner for resultatet af den boligsociale helhedsplan er at Høje Tøpholm og Degnebakken udvikler sig til velfungerende og trygge boligområder, med en afbalanceret beboersammensætning ift. kommunegennemsnittet, målt på socioøkonomiske faktorer såsom beskæftigelse, uddannelse, indkomst og antallet af socialsager. DAB oplever som administrator, at særligt problematikken med et belastet image har en negativt afsmittende effekt på udlejningssituationen, hvilket igen påvirker afdelingernes såvel som selskabets økonomi. Derfor spiller denne problematik en særlig rolle ift. de visioner som DAB har for området, da det er DAB s opfattelse, at udlejningssituationen har massive negative følgevirkninger på økonomien såvel som på den sociale balance i afdelingen. Helhedsplanens navn er Rammen om det gode liv. Boligafdelingerne kan ikke i sig selv skabe et godt liv for beboerne, men velfungerende rammer giver afsæt for et godt liv og samliv for beboerne. Helhedsplanens indsatser har derfor i videst mulige omfang det mål, at gøre beboerne i stand til at tage ansvar for egen udvikling og fællesskabet, med hjælp fra de ressourcer, der støtter op om boligområdet. 2. Indsatsområderne Beskæftigelse og uddannelse Problemfelt Boligområdet har en problematisk stor gruppe på over 15 år med kun grundskole (udgør 65 % af beboerne, KÅS 2010), og en lige så stor del på offentlig forsørgelse (61 %, KÅS 2010). Desuden udgør den potentielle arbejdsstyrken kun 38 % af beboerne over 15 år (KÅS 2010). Et lavt uddannelsesniveau og arbejdsløshed har stor betydning for den enkeltes tryghed og trivsel, og den store ledighed influerer også på boligområdets bæredygtighed. Ledighed er ofte årsag til isolation og kan være medvirkende til et negativt selvbillede. Især for grupper som i forvejen er marginaliserede af den ene eller anden grund, kan det være en hård kamp at komme i kontakt med arbejds- eller uddannelseslivet. De unge i den prioriterede målgruppe tæller 40 mellem år, se bilag 1. Denne gruppe er generelt identitetssøgende og kan udvise udfordrende adfærd. Naturligvis søger unge udfordringer, og når de samles offentligt skaber det uvished og utryghed blandt de øvrige beboere, lige som det ind i mellem viser sig som hærværk i området. Modsat får de unge ikke mange muligheder for at vise deres personlige potentialer, som kan have værdi for boligområdet. De unge mangler rollemodeller i egne rækker, som kan vise dem vejen ud på arbejdsmarkedet. Andre grupper i afdelingen, særligt førtidspensionisterne, oplever vanskeligheder med at føle sig 14

16 som aktive deltagere i samfundet. En af gruppens konkrete udfordringer er manglen på IT kundskaber, et problem der blot bliver større med samfundets øgede digitalisering, og en mangel som skubber dem stadig længere væk fra mulighederne af at tage vare på egen fremtid. Overordnet formål med indsatsen Det overordnede formål med indsatsen er, at understøtte den enkeltes muligheder og behov for kompetenceudvikling og netværk, i forhold til tilknytning til uddannelsesinstitutioner og/eller arbejdspladser. Styrkelse af IT-færdigheder, afprøvning i fritidsjobforløb, udvidet uddannelsesvejledning mv. skal alt sammen være med til at øge forståelsen for selvforvaltning og give den enkelte deltager en mulighed for at vise og se sit potentiale at skabe en kulturel modpol i forhold til de uroskabende grupperinger i boligområdet. Overordnet er det ligeledes et formål for indsatsen, at få flere aktive beboere i boligområdet, som igen vil være med til at bidrage til et aktivt boligområde. Boligområdet som arena Boligområdet anses som en vigtig arena i forhold til indsatsen. Her får den enkelte beboer muligheden for at afprøve sig selv, i trygge omgivelser, for så at bringe sine nyerhvervede erfaringer og kompetencer videre ud på uddannelses- og arbejds- markedet. Det er endvidere i boligområdet, den enkelte beboer har sin daglige færden og derved er grundlaget for opsøgende indsats, i højere grad tilgodeset. Aktiviteter for indsatsområdet. Der er sat en række aktiviteter op, under indsatsområdet, som tilsammen skal udgøre en helhed i forhold til den enkeltes behov for kompetenceudvikling og netværk. Aktiviteterne er navngivet efter Landsbyggefondens aktivitetsbenævnelser. I forhold til formidling og forståelse for aktiviteternes indhold, er der dog opsat egne aktivitetsnavne, som igen bliver brugt i forhold til målgrupperne. Indsatsen er tæt knyttet til indsatsen Børn, unge & familie særligt i forhold til ungegruppen (GenerationNext junior/senior) og indsatsen Image & Kommunikation i forhold til beboerambassadører (ImageCrew). Aktiviteterne er indbyrdes 15

17 sammenhængende, og baseret på en vis grad af cirkularitet, dvs. at deltagerne bevæger sig fra et niveau til et højere niveau hen over helhedsplanens liv samtidig med at nye unge kommer til i første led. Samarbejdet i Indsatsteamet, med deltagelse fra kommunens Job og Arbejdsmarkedsafdeling, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv skal bidrage til at skabe øget motivation for uddannelses og beskæftigelse hos de unge. Derudover vil aktiviteten Skriv & Skrål (Jobparatgørelse) henvende sig til personer udenfor arbejdsmarkedet uanset alder med tilbud om opkvalificering på IT området og opkvalificering af evnen til skriftlig formidling. Det er aktuelt netop her i 2012, hvor et nationalt samarbejde sigter mod at udbrede IT-kompetencer til udsatte i boligområder under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Lommepengejob (På Vej) Udfordring Lommepengejobs fås ofte gennem ens personlige netværk i det lokale erhvervs- og foreningsliv, hvad de unge fra de udsatte boligområder ikke har. De har derfor brug for støtte til dels at få et job, og dels til at erkende egne styrker og svagheder i jobsammenhæng, til brug for videre jobsøgning og planlægning af fremtiden if. uddannelse og job. Målgruppe Unge beboere i alderen år. Formål At udvikle job for unge til afprøvning af personlige evner og faglige interesser. De udviklede jobs skal afprøves over tid på flere personer for at opbygge holdbare jobfunktioner, som bidrager til opgaveløsning indenfor drift og andre aktiviteter i boligområdet. Indhold De unge tilbydes job direkte udenfor døren. Derved vil flere unge kunne søge og få hjælp til at søge jobbet (en ordinær jobproces). Opgaverne vil tilbyde størst mulig rotation blandt områdets unge og være tidsbegrænsede. Efter endt forløb modtager den unge en udtalelse, som skal kunne bruges som anbefaling og give den unge bevis for fuldførelse af jobbet. De efterfølgende forløb, som tilbydes ved fuldført lommepengejob, vil være fritidsjob, RetKURS-rollemodeller, mentorordning, beboerambassadører. Praksis Aktiviteten skal skabe relationen til unge i målgruppen, og derfor bliver job annonceret for at finde egnede kandidater. Dette sker først når job er skabt med arbejdsudbydere (drift eller beboerprojekter). Således vil en jobbank samler de jobfunktioner som kan tilbydes til de unge. Tidsbegrænsede opgaver gør det muligt at samle arbejdstimerne. Så gruppen af unge vil blive sat i gang med flere opgaver på samme tid, hvor de løfter mere i flok, end de kan alene. Kontrakten, de skal opfylde sammen, tæller timer som skal indløses til fællesoplevelser (evt. en rejse, eller 16

18 materialer til brug sammen med andre). Det vil være nødvendigt at finde en individuel anerkendelse ved udtrædelse af den kollektive kontrakt. Derved skal indsatsteam sikre at de unge håndteres efter behov og passende praksis. Samarbejdsrelationer Eksisterende samarbejdsrelationer: Afdelingsbestyrelse/Hundested Almennyttig Boligselskab, ejendomskontor/dab, boligsociale aktiviteter som kræver bemanding. Potentielle samarbejdspartnere: Virksomheder, som kan finde opgaver i boligområdet. Succeskriterier (år 1) Kontakt til 3 jobfunktioner i boligområdet (2012, maj), 10 unge afprøves i lommepengejob (2012, september), 3 unge fastholdes i andre forløb efter lommepengejob (2012, december). Forankring Hvis Lommepengejob-ordningen fungerer, kan den efter helhedsplanens udløb forankres i driften, evt. hos en social vicevært. Yderligere vil andre boligområder kunne bruge erfaringerne til at aktivere unge direkte i værdiforøgelsen af almene boliger (f.eks. som tryghed, renlighed, fællesskab). De sociale fordele vil være at opsamle erfaringer med en tidlig forebyggende indsats over for unge. Perspektiv Udover at klargøre de unge til Open Doors fritidsjobs og RetKURS rollemodelforløb, så kan de unge blive ambassadører for forandringerne som sker i og med helhedsplanen. De får fingrene ned i flere af de nye tiltag, og de får et tæt kendskab til fremgangen. Fritidsjobs (Open Doors) Udfordring Mange udsatte unge mangler netværk og støttes ikke i jobsøgning af familien eller andre i det personlige netværk. Jf. Center For Boligsocial Udvikling har kun 24 % af de unge beboere fra de udsatte boligområder et fritidsjob (i Danmark er det samlet set ca. 50 %). Der driver mange unge rundt i Høje Tøpholm/Degnebakken efter skoletid, og der forventes at være en essentiel målgruppe for aktivteten. Målgruppe Unge beboere i alderen år. Formål At skabe kontakt til erhvervsliv og frivillige organisationer for at unge gives mulighed for at prøve jobsøgningsprocessen og fastholdelse i jobbet under lempelige forhold, hvilket øger chancen for succes ved gennemførelse af kontrakt. Desuden skal aktiviteten kunne optage og fastholde På vej deltagere (lommepengejob), som har klaret sig godt i den aktivitet. 17

19 Indhold Aktiviteten skal være med til at skabe muligheder for at målgruppen kan afprøve sig selv i jobansøgningsprocessen og fastholdelse af kontakt til arbejdsmarkedet, i gennem kontakt til erhvervsliv og frivillige organisationer. Dette skal bevirke at de unge gives mulighed for at fastholdelse i jobbet under lempelige forhold, hvilket øger chancen for succes ved gennemførelse af kontrakt. De unge vejledes i hvordan de kan søge de enkelte jobs og trænes i jobprocessens enkelte dele. De unge skal udvikle et aktivt CV og yderligere dokumenter, som beskriver hvad de kan. De vil få mulighed for at søge job via koordinatoren, som vil holde en passende database aktiv over egnede virksomheder. Praksis Netværk og jobbank etableres med erhvervslivet i samarbejde med indsatsteam. De unges forudsætninger vurderer indsatskoordinator, eller partner, inden den direkte kontakt til virksomhed formidles. Under ansættelse skal opfølgning finde sted, så udfordringer og muligheder kan fanges i opløbet. Samarbejdsrelationer Eksisterende samarbejdsrelationer: Der arbejdes metodisk med etablering af virksomhedsnetværk via indsatsteam (med deltagere fra jobcenter, UU-vejledning, samt repræsentanter fra erhvervslivet og foreningslivet). Potentielle samarbejdspartnere: Supplerende vil enkeltstående virksomheder kunne henvende sig direkte til koordinatoren. Succeskriterier (år 1) Netværk blandt flere virksomheder er etableret sammen med kommunal formidler (september 2012). 10 unge er vejledt i jobsøgning (november 2012). 5 unge er fastholdt i ansættelsesperioden (december 2012). Forankring Aktivitetens forankring skal ske hos kommunen, men samtidig kan virksomhederne opslå fritidsjobs direkte i boligområdet. Perspektiv Deltagerne vil kunne overgå til På Vej Ud mentorordning, såfremt at de unge har brug yderligere vejledning mod valg af uddannelse og job. En velfungerende ordning vil samtidig højne området image i lokalområdet. 18

20 Mentorforløb (På Vej Ud) Udfordring Udsatte unge mangler kontakt til voksne som kan vejlede dem i valg af uddannelse, og arbejde, og kan støtte dem ved sociale eller kulturelle udfordringer. De unge som er under uddannelse skal ofte fastholdes og støttes for at styrke deres chancer for at gennemføre forløbet, da særligt udsatte unge har større risiko for at falde fra ungdomsuddannelser, bl.a. gennem manglende inklusion. Målgruppe Unge beboere i alderen år, enten uddannelsessøgende eller under uddannelse. Formål At styrke de unge og optimere deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og forbedre deres arbejdsmarkedsparathed. At samle et mentorkorps af frivillige og professionelle til at styrke de unges sociale og faglige færdigheder med en fast personlig mentor. Indhold De unge vil få en personlig mentor tilknyttet som støtter deres forløb og proces, både før og under uddannelse eller job. Forløbet skal give den unge mulighed for at skabe relation til en fast mentor for at dele udfordringer og sejre under uddannelse og arbejde, såvel som i andre sociale forhold. Derfor vil den unge i mentorforløbet bruge timer, hvor den unge samarbejder med mentor i dennes forening/virksomhed om at løse opgaver, som giver begge parter planlagt samvær til fælles glæde. Praksis Koordinator vil i samarbejde med Indsatsteam rekruttere mentorer blandt frivillige ildsjæle, foreninger og erhvervsliv. De enkelte mentorkandidater skal på prøve møde de unge i deres miljø på en temaaften. Det skal give mentor en forståelse af unges udfordringer, og de unge skal introduceres til de forskellige mentorers kvaliteter. Den enkeltes forløb hos frivillig mentor tilrettelægger mentor og den unge sammen med indsatskoordinatoren. Efter mentorforløb vil en udtalelse fra mentor sigte mod at give den unge det rette skub mod valg af arbejde eller uddannelse. Skulle det være i den unges interesse at fastholde mentor længere, så skal mentor og koordinator vurdere mulighederne på individuel basis. Samarbejdsrelationer Eksisterende samarbejdsrelationer: Indsatsteam. Potentielle samarbejdspartnere: Forældreopbakning. Individuelle virksomheder og foreninger, som vil administrere mentorer med fast tilknytning til deres organisation. Succeskriterier (år 1) 5 Mentornetværk opbygges. Unge udvælges. Forankring Muligheder afklares med Indsatsteamet. Programmet vil blive tilbudt til kommunens Job og 19

21 Arbejdsmarked. Perspektiv De fastholdte mentorer vil fast bidrage til at udsatte unge i kommunen vil kunne få fast frivillig sparring, også når de er bosat udenfor boligområdet. De unge der profiterer af ordningen vil kunne gå videre til rollemodelprojektet. Rollemodeller (RetKURS) Udfordring Forholdsvis mange unge i målgruppen har kun grundskolen, får ikke yderligere opkvalificering, ikke arbejde, og mangler derfor mulighed for at vise hvad de evner. De sætter sig ikke personlige mål, da de har vanskeligt ved at sætte ord på hvad de kan og vil. Desuden mangler de en jævnaldrende rollemodel, som kan inspirere dem til at tro på, at de kan få en fremtid med uddannelse, job og personlige vækstmuligheder. Målgruppe Unge beboere i aldersgruppen år uden beskæftigelse Formål Ret Kurs, skal som navnet antyder, være med til at støtte den enkelte i målgruppen, til at finde ret kurs i livet, såvel som i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Aktiviteten skal være med til at finde og skabe positive rollemodeller for de unge, som skal have en afsmittende effekt på den enkeltes engagement i forhold til den enkeltes selvforvaltning. Ved at udvikle sig gennem dette rollemodelforløb, skal de unge efterfølgende kunne hjælpe andre unge på ret kurs. Dernæst skal dette forløb kunne optage og fastholde deltagerne fra lommepengeprojektet og fritidsjobprojektet. Indhold De unge deltager på en frivillig kontrakt, som giver bevis på forløbet. Programmet skal introducere de unge til forskellige miljøer (bl.a. foreningsliv, skoler og virksomheder), som de af personlige årsager ikke færdes i. Her kan de opøve nye færdigheder og erfaringer, som gør dem i stand at hjælpe andre. Den unge kandidat skal bl.a. klædes på til at vejlede andre i brugen af IT, deltagelse i mere sport, og de tilbydes eksempelvis træneruddannelser. Praksis De skal følge et struktureret program, som tilrettelægges mellem indsatsens koordinator og dennes samarbejdspartnere. Blandt organisationerne er biblioteket, ungdomsskolen, en computerklub, idrætsklubber og frivillige sociale organisationer. De øvrige indsatser kan få glæde af disse rollemodeller/ junior-projektledere (dvs. RetKURS deltagere der medudvikler projekter). Eksempel: sundhed f.eks. får hjælp til at organisere støtte til at udbrede informationsmateriale, eller børn og unge får stillet IT hjælpere til rådighed gennem Aktivitetsteamet. 20

22 Samarbejdsrelationer Eksisterende samarbejdsrelationer: Indsatsteamet med repræsenter fra forenings- og erhvervsliv, ungdomsskolen og biblioteket. Potentielle samarbejdspartnere: Forældre til de unge, individuelle kultur- og idrætsforeninger. Succeskriterier (år 1) Et program bliver tilrettelagt med eksterne bidragsydere (juli /august 2012) deltagere udarbejder en personlig handleplan sammen med indsats koordinator (oktober2012). Dette programs deltagere udvikler hver et projekt for 1-2 andre personer (februar 2013). Forankring Mulighed for forankringen af aktiviteten, eller dele af den, drøftes løbende i indsatsteamet. Perspektiver Deltagerne vil kunne overgå til På Vej Ud mentorordning, såfremt at de unge har brug yderligere vejledning mod valg af uddannelse og job. De enkelte foreninger og andre samarbejdssteder vil muligvis kunne fastholde de unge som aktive efter at RetKURS er afviklet. Jobparatgørelse (Skriv & Skrål) Udfordring Der er en stor andel af voksne beboere i området, uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. Flere af beboerne har kun begrænset kendskab til IT og er skriftligt udfordrede. Mange har et mangelfuldt netværk og mangler mod til kompetenceudvikling udenfor bebyggelsen, hvilket igen handler om følelsen af at udstille sin situation og sine manglende kompetencer. Denne situation gør, at der er ikke mange som ønsker at være beboerambassadører og skrive informationer om boligområdets aktiviteter. Målgruppe Voksne udenfor arbejdsmarkedet, og unge der har lyst til eller brug for IT opkvalificering og beboerjournalistisk arbejde /formidlingsarbejde. Formål At give frivillige beboere redskaber til selvhjælp ved at arbejde med målgruppens skriftlige evner og IT-kundskaber, og derved øge deres muligheder for at tage aktiv del i samfundet. Samtidigt skal deltagerne styrke kommunikationen i området, så særligt nytilflyttere føler sig velkomne. Indhold Deltagerne få hjælp fra eksterne partnere, så som aftenskoler, biblioteket og andre, til brug af elektroniske medier og skriftlig kommunikation rettet mod udvikling af skriftlige materialer til afdelingen. Samarbejdet om udvikling af informationsmateriale bliver netværksskabende både i relation til andre beboere, mens også til de eksterne partnere. Forskellige medier (computer, tv, film, websider m.m.) vil blive gjort tilgængelige, så alle får mulighed for at vejledning i brugen af 21