KILDEHÅNDTERING, REFERENCETEKNIK OG TYPOGRAFI I AKADEMISKE TEKSTER FOR STUDERENDE PÅ HUMANISTISKE OG SOCIALVIDENSKABELIGE UNIVERSITETSUDDANNELSER

Transkript

1 KILDEHÅNDTERING, REFERENCETEKNIK OG TYPOGRAFI I AKADEMISKE TEKSTER FOR STUDERENDE PÅ HUMANISTISKE OG SOCIALVIDENSKABELIGE UNIVERSITETSUDDANNELSER ANDERS FOSS

2

3 Kolofon Kildehåndtering, referenceteknik og typografi i akademiske tekster, version 1.5, 2014 Teksten må frit distribueres fra bruger til bruger enten i elektronisk eller printet form under følgende betingelser: Dokumentet skal holdes intakt alle sider inklusive. Dokumentet må ikke beskæres, redigeres eller forkortes, og det må ikke "flettes" med andre pdf-dokumenter. Det er ikke tilladt at kræve penge for dokumentet eller for distributionen af det. Dokumentet må ikke indgå i andre kompendier, tekstsamlinger, websider, databaser eller digitale lagermedier. Denne vejledning er et projekt under tilblivelse. Det er tanken, at teksten engang skal ende som en regulær bog, hvilket er grunden til, at der i teksten henvises til "bogen". Vejledningen cirkulerer i en række tidligere udgaver fra 2011, 2009 og 2007 med forskellige titler (blandt andet Akademisk kildehåndtering) og med varierende indhold. Jeg tager forbehold for fejl i teksten, som der kan være en del af. Forslag til forbedringer og regulær korrektur modtages med taknemmelighed på mail@andersfoss.dk Anders Foss 2014

4

5 I ndhold INDLEDNING 9 KAPITEL 1 KILDER OG DOKUMENTATION 1.1 Formålet med kildeangivelse Kilder til viden Litteraturlisten Kilde-typer 18 KAPITEL 2 KILDEDATA OG HENVISNINGER 2.1 Kildeangivelse og dokumentation Standarden i denne bog Hvor findes kildedata? Litteraturlisten Titler Henvisninger 37 KAPITEL 3 FORMER: DET GRUNDLÆGGENDE 3.1 Der er forskel på kilder En "almindelig" bog En monografi med to eller tre forfattere En monografi med fire eller flere forfattere Tekst fra et samleværk (tekstsamling) En antologi 52 KAPITEL 4 FORMERNE: ARTIKLER OG PERIODIKA 4.1 En artikel i en antologi En artikel i et fagtidsskrift En avisartikel En artikel i et magasin En artikel i et opslagsværk Kilder uden forfatternavn Indhold 5

6 KAPITEL 5 FORMER: ELEKTRONISKE MEDIER 5.1 Elektroniske medier Kilder fra internettet Website Elektronisk faksimile af en bog Elektronisk webkopi af artikel fra et tidsskrift Web artikel / indlæg Online nyhedsartikel Weblog besked Podcast Spillefilm Tv-fakta program Tv-fiktion Tv-fiktion i serieformat Musik album 88 KAPITEL 6 CITATER 6.1 Brugen af direkte citater Den typografiske udformning af citater Ændringer i citater Udeladelser og tilføjelser Andenhåndscitater Resumé: Undgå de mest almindelige fejl Citat af sig selv? 107 KAPITEL 7 TEGN Udformningen af citationstegn Tankestreg 110 KAPITEL 8 ANDRE FORMELEMENTER Forkortelser Fodnoter Markeringer og forbehold 121 KAPITEL 9 TYPOGRAFI Typografisk opsætning Eksempel på god typografi 127 KAPITEL 10 TJEKLISTE KAPITEL 11 APPENDIKS Henvisninger Titler i den løbende tekst Citater Kildedata Indhold

7 Indledning Kildehåndtering og referenceteknik er arbejdet med at udforme en litteraturliste, angive citater og indsætte henvisninger passende steder i akademiske tekster herunder i eksamensopgaver. Det er et håndværk og en teknik, som alle akademikere forventes at beherske. Teknikken er ikke svær, men den er kompliceret, og beherskelsen af den er et håndværk, man er nødt til at øve sig grundigt på fordi, det har betydning for kvaliteten af det akademiske arbejde. Min uvidenskabelige men erfaringsbaserede påstand er, at studerende, der mestrer teknikken, skriver bedre opgaver og får højere karakterer, end studerende, som ikke bruger tid på at lære håndværket tilstrækkeligt. Denne bog handler primært om kilder forstået som tekster. Det vil sige bøger, artikler, aviser, dokumenter og andre skrifter samt websider, film, lydfiler og øvrige elektroniske og digitale "tekster", der allerede findes i en eller anden medieform, og som er offentligt tilgængelige. Indledning 7

8 I bred forstand er kilder imidlertid alle de informationer, akademikere bruger i forskning og eksamensopgaver. På mange studier og i mange fag består kilder også af materiale, som den studerende eller forskerne selv har produceret gennem undersøgelse. Denne nye viden er eksempelvis interviews, statistiske data eller andre empiriske undersøgelsesresultater. Håndtering af kilder er som antydet ikke en helt enkel affære, hvis det skal gøres godt. Heldigvis sidder du med en detaljeret og forhåbentlig relativt overskuelig gennemgang af kildehåndteringens og referenceteknikkens regler, faldgruber og velsignelser. Vægten i bogen er lagt på tekniske "pillerier", men der står også noget om, hvad der kan bruges som kilder, og lidt om hvordan man vurderer kvaliteten af kilder. Kildehåndtering handler nemlig også om at vælge og anvende sine kilder på en akademisk sober facon. Dette emne om kildevurdering er imidlertid meget tæt knyttet til de enkelte fag og fagområder, og det er umuligt at sige noget, som er både alment gyldigt og detaljeret. Et af de grundlæggende problemer med at skrive en bog som denne er, at det er umuligt at give nogle præcise anbefalinger, som alle akademikere uden forbehold ville bakke op om i alle detaljer. Der er forskel i fagtraditioner og rutiner, og mange undervisere har individuelle præferencer. Der findes faktisk internationale standarder for kildehåndtering og referenceteknik, men udfordringen er, at der findes adskillige af slagsen, som giver ret forskellige og ofte direkte modstridende anbefalinger. 8 Indledning

9 Nogle af de mest udbredte systemer er Modern Language Association (MLA), Chicago Manual of Style (CMS) og American Psychological Association (APA) men der er mange flere. Således findes der altså ikke én standard, som alle akademikere bruger. Der findes ikke engang en dansk standard med kanon-status. Der er gode (og mindre gode) grunde til denne variation, men det giver selvfølgelig en udfordring for den studerende: hvilken standard er den rette? Jeg har ofte hørt kolleger hævde, at hvis blot referenceteknikken i opgaver er fornuftig og konsekvent, så er de tilfredse. Jeg er enig i, at konsekvens og fornuft er essentielle kvaliteter, men man er meget ringe hjulpet, hvis det ikke forklares yderligere. Denne vejledning er baseret primært på APA, men det betyder ikke, at det er den eneste måde at gøre det på. Selvom bogens anbefalinger er sammenhængende, gennemarbejdede og efter min mening gode, så vil jeg allerede hér og gentagne gange undervejs understrege, at du bør undersøge din undervisers krav og præferencer med hensyn til kildehåndtering og referenceteknik. Meget ofte vil du ikke du blive mødt med krav ud over fornuft og konsekvens og så kan du ligeså godt bruge anbefalingerne her. Bogen er først og fremmest tiltænkt studerende på universiteternes humanistiske og socialteoretiske uddannelser (herunder psykologi), men det er tænkeligt, at andre vil finde den nyttig? Der ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, men om en vejledning eller "kogebog" om man vil der indeholder en række sammenhængende "opskrifter". Indledning 9

10 Som du vil opdage, indeholder bogen nogle kapitler om emner, der ikke umiddelbart synes at have noget at gøre med kildehåndtering og referenceteknik blandt andet et kapitel om typografisk opsætning. Der er en hel del nødvendig, generel akademisk viden og færdigheder, som denne bog ikke behandler, og som du må skaffe ad andre veje, men spørgsmålet om typografi er tæt knyttet til håndværket med kildehåndtering og referenceteknik, og derfor er det med. Bogen er tænkt både som et opslagsværk og som en baggrundstekst. De første to kapitler kan læses "normalt", mens det fra og med Kapitel 3 nok er nødvendigt at have et konkret behov at anvende de detaljerede anbefalinger på. Krydshenvisninger vil blive givet med rund hånd til afsnits- og kapitelnumre (ikke til sidenumre) efter følgende form: ( 3.9). God læse- og opslagslyst. Anders Foss, Ramten Skov, oktober Indledning

11 KAPITEL 1 Kilder og dokumentation 1.1 Formålet med kildeangivelse Det handler blandt andet om dokumentation Der er fem grunde til, at du omhyggeligt skal angive oplysninger om de kilder, du bruger i dine eksamensopgaver Argumentation og dokumentation Belæg for dine påstande For det første (og vigtigst) er det et spørgsmål om videnskabelig dokumentation. Selv i en ukontroversiel redegørelse for et emne skal du dokumentere sandheden af dine påstande. Det handler nemlig om argumentation: Dine påstande om emnet er præmisser i det samlede argument, som en opgave ideelt set udgør, og som afsluttes med en konklusion. 1 1 I Stephen Toulmins terminologi er præmisser enten belæg eller hjemmel for opgavens påstande. Kilder og dokumentation 11

12 Kilderne (litteratur og/eller empiriske data) fungerer som grundlag og belæg for dine påstande om emnet. Et aspekt af dette krav om dokumentation er, at læseren skal have mulighed for at kigge grundlaget for dine påstande/præmisser efter i sømmene, hvilket igen har betydning for styrken af din(e) konklusion(er). Hvis du eksempelvis hævder noget om Descartes opfattelse af fornuften (eller om Japanernes spisevaner), så skal læseren have mulighed for at finde de steder i kilderne, hvor der står noget om netop det. Dermed kan relevansen af belægget for dine præmisser kontrolleres og læseren får mulighed for at vurdere din tolkning af eksempelvis Descartes og dermed i sidste ende sundheden af dit argument og din konklusion. Denne sammenhæng mellem kilderne og den logiske struktur i en opgave kan skematisk og stærkt forsimplet illustreres således: Belæg hentet i en kilde Påstand/præmis 1 q Belæg hentet i en kilde Påstand/præmis 2 q Belæg hentet i en kilde Påstand/præmis 3 q Konklusion Figur 1: Sammenhængen mellem kildebelæg, påstande og konklusion i et akademisk argument. 12 Kilder og dokumentation

13 Ovenstående eksempel med Descartes klinger rent fagligt meget humanistisk og hermeneutisk. Kilderne er litteratur, som er blevet behandlet og fortolket. Argumentstrukturen og forholdet mellem kilder, belæg, præmis og konklusion er imidlertid grundlæggende den samme i empiriske opgaver. Hér er kilderne blot undersøgelsesresultater (foruden eksisterende tekster), og disse skal også håndteres på en acceptabel og sober måde Troværdighed Er du til at stole på? Dokumentation er for det andet et spørgsmål om opgavens troværdighed. Troværdighed har med tekstens etos at gøre, mens dokumentation har med teksten logos at gøre. De to forhold hænger imidlertid sammen, fordi troværdighed i den akademiske genrer blandt andet opnås ved at argumentere overbevisende og ved at dokumenterer påstande med henvisning til anerkendte kildetyper. Som studerende er din initiale etos i sig selv lav. Omvendt er en etableret og anerkendt forskers etos høj, og i mange sammenhænge vil de fleste (om ikke andet) lytte interesseret til en anerkendt forsker, uanset om denne giver kildebelæg for sine påstande eller ej. Som studerende er du nødt til at arbejde målrettet for at opnå troværdighed i opgaven. Det gøres blandt andet ved at følge genrens konventioner herunder at dokumentere dine påstande gennem korrekt kildehåndtering, hvilket denne bog gerne skulle give dig nogle redskaber til. Kilder og dokumentation 13

14 1.1.3 Forbindelse til fagområdet Det letter bevisbyrden For det tredje er det fornuftigt og nødvendigt at henvise til den etablerede viden på det område, du skriver om. Så viser du, at du er bekendt med den allerede eksisterende og især den seneste og mest opdaterede viden på området. Dette kalder akademikere ofte for state of the art. Definition: State of the art er den viden, der indenfor et fagområde har forholdsvis bred tilslutning blandt den etablerede ekspertise som det i øjeblikket bedste: mest aktuelle, mest relevante og mest ydedygtige. Videnskaben har ingen interesse i at repetere eksisterende forskning og opfinde den dybe tallerken flere gange. Derfor er din hoveopgave som studerende og potentielt set kommende forsker tosidet: Dels skal du lære, hvordan man skaber ny viden (forskningstræning), dels skal du at kende fagområdets aktuelle viden (videnstilegnelse). Dette gælder dog kun i princippet især i begyndelsen af studiet fordi uddannelse også er et spørgsmål om at øve sig. Det kan ikke udelukkes, at du i opgaver "skaber" viden, som allerede findes, simpelthen fordi det tager meget lang tid at sætte sig ind i fagområdets forskning/viden. I sig selv er solid kildehåndtering ingen garanti for, at opgaven bygger på den seneste forskning. Man kan sagtens behandle forældede kilder upåklageligt, hvilket trods alt er bedre end at behandle dem dårligt. 14 Kilder og dokumentation

15 Under forudsætning af, at du faktisk henviser til fagområdets aktuelle forskning, så letter det den bevisbyrde, som ligger i din opgaves egen argumentation. Du får noget foræret ved en form for "logos-afsmitning". Det skyldes simpelthen, at den allerede etablerede forskning har løftet byrden med at argumentere. På dette punkt flyder argumentationens etos og logos i opgaven sammen qua fagområdets state of the art. Det er dog vigtigt at understrege, at du altid er forpligtet til at argumentere sobert og tydeligt i opgaven. Du kan ikke nøjes med blot at opremse resultater fra andre nok så anerkendte kilder i hvert fald ikke, hvis du vil have en god bedømmelse Anerkendelse Skal tilfalde den rette For det fjerde er kildehåndtering og referenceteknik et spørgsmål om anerkendelse. Du må ikke tage æren for viden, indsigter og pointer, som du ikke selv er ophavsmand til. Det ville være uhæderligt og stemme dårligt overens med ønsket om fairplay og god skik, hvis du tog æren for andres opdagelser. Plagiat som den slags "lån" kaldes kompromitterer kravet om, at æren for originalt arbejde skal være velfortjent og tilfalde den rette. 2 Det er i øvrigt sjældent et krav, at du selv er original med kæmpestort O i dine opgaver, men du skal dokumentere din brug af andres originalitet. 2 Find informationer om, hvordan plagiat undgås her: Kilder og dokumentation 15

16 1.1.5 Inspiration Hjælp din læser videre For det femte er kildehåndtering og referenceteknik et spørgsmål om inspiration. Kildeangivelse skal gøre det muligt for læseren at identificere dine kilder, sådan at han/hun kan læse mere om emnet. Det er godt at huske, når du selv læser tekster: Der er ofte inspiration at hente ved at læse de kilder, som en tekst henviser til. Resume: Derfor skal du angive dine kilde i opgaver: 1. Du skal dokumentere og argumentere for dine resultater. 2. Du skal etablere troværdighed. 3. Du skal forbinde til dit fagområde og kende state of the art. 4. Du skal give æren til den rette og undgå plagiat. 5. Du skal hjælpe læseren til videre læsning. 1.2 Kilder til viden Viden om kilder og dokumentation I alle akademiske tekster angiver man omhyggeligt, hvor man har sine oplysninger fra. Denne præcision og hæderlighed ved brugen af kilder har været normen i rundt regnet et par hundrede år i den akademiske verden. Kildehåndtering og videnskabelig dokumentation er et håndværk, du skal beherske ved siden af dine fagspecifikke kompetencer, og håndværket følger nogle finurlige retningslinjer og traditioner, som du er nødt til at kende. 16 Kilder og dokumentation

17 Der findes specialiseret computersoftware (eksempelvis RefWorks og Endnote) til at lette arbejdet med at producere litteraturlister og indsætte kildehenvisninger. Det er dog formentlig kun, hvis du jævnligt håndterer et meget stort antal kilder, at det kan betale sig. Det tager nemlig tid at sætte ind i denne software, og du skal alligevel være i stand til at kontrollere, om det gøres korrekt, hvad softwaren ofte ikke magter alligevel. 1.3 Litteraturlisten Er et must i enhver opgave Enhver eksamensopgave skal indeholde et særligt kapitel med relevante detaljer om alle de kilder, du anvender i opgaven ved direkte citat, indirekte citat eller anden indholdsmæssig henvisning. Dette kapitel kaldes oftest for "litteraturliste", men mange undervisere vil også acceptere overskrifter som "kilder" eller "referencer". Litteraturlisten må ikke indeholde titler, som du kun er blevet inspireret af. Det trækker i mindre grad ned i bedømmelsen af din opgave, hvis du laver en sådan "oppustet" litteraturliste med titler, du ikke bruger i opgaven. Tip: Arbejd løbende på din litteraturliste, når du skriver en opgave. Det tager overraskende lang tid at udforme en litteraturliste efter reglerne. Kilder og dokumentation 17

18 1.4 Kilde-typer Som alle kan bruges. Nogle skal bruges I udgangspunktet skelner man i litteraturlisten eller andre steder i opgaven ikke mellem de følgende tre typer kilder. Det er et skel, som bruges i undervisningen af pædagogiske grunde. Alle kilder, der bruges i din opgave (primære, sekundære og tertiære), skal med i litteraturlisten, og listen skal sorteres alfabetisk efter kildens efternavn. Mere om dette senere ( 2.4.3). Det er dog mange steder kutyme at opdele litteratur- og kildelisten i flere sektioner med overskrifter som "kilder" og "litteratur" eller "teori" og "analysemateriale". Spørg din underviser, hvad kravet er ved den konkrete eksamen. Anbefaling: Med mindre du får andet at vide af din underviser, skal kilderne på litteraturlisten stå samlet. Du skal eksempelvis ikke skelne mellem "bøger", "artikler" og "websider". Det hele står i samme liste, som er sorteret alfabetisk. 18 Kilder og dokumentation

19 1.4.1 Primær litteratur De originale værker Dette er originalværker. Der er ikke nødvendigvis tale om gamle tekster, da der hele tiden skrives ny primær litteratur. Nogle undervisere vil kræve, at du i din eksamensopgave bruger primær litteratur og henviser til den. Du kan næppe skrive en eksamensopgave om eksempelvis Humes og Kants erkendelsesteorier uden at have mindst et værk af dem hver i litteraturlisten, og der skal være henvisninger til kilderne inde i din tekst Sekundær litteratur Formidling af andres idéer Sekundær litteratur er tekster, der præsenterer og måske kritiserer noget, som andre allerede har skrevet. Det kan eksempelvis være en tekst, der beskriver Humes erkendelsesteori. Ofte er disse tekster langt mere forståelige end originalen. Der findes også en type sekundær litteratur, som forsøger at skabe overblik over et område ved at sammenstille flere forfatteres originale tanker. Man kan vel sige, at den afgørende forskel mellem primær og sekundær litteratur er, at primær litteratur formidler ny, original viden, mens sekundær litteratur fortolker og (gen)fremstiller eksisterende viden i en bearbejdet form, ofte med pædagogisk venlighed for øje. Kilder og dokumentation 19

20 Man skal dog ikke ret langt ind i denne problematik før det viser sig, at skellet bliver meget vanskeligt at opretholde, fordi enhver fortolkning potentielt skaber ny viden. Desuden forholder selv de mest originale og kanoniserede værker sig altid direkte eller indirekte til tidligere værker og forfattere. Af pædagogiske grunde er det dog hjælpsomt at skelne mellem, hvad eksempelvis Hume selv har skrevet (primær litteratur), og de fremstillinger andre har skrevet om Humes idéer (sekundær litteratur). Du kommer næppe uden om at læse og bruge en del sekundær litteratur som studerende ofte i form af lærebøger. Vær dog opmærksom på, at du formentlig ikke må skrive en eksamensopgave, som udelukkende er en genfortælling af sekundær litteratur. Det er ikke selvstændigt nok, og du er nødt til også at læse og bruge primærkilderne. I løbet af dit studie vil en større og større del af din dokumentation stamme fra primære kilde, og en rutineret forsker forholder sig stort set udelukkende til primære kilder. Sekundær litteratur kan ikke bruges til at springe over, hvor gærdet er lavest, men det kan bruges til at bygge en trappe, så du kan klare gærdets højeste punkt for nu at blive lidt poetisk Tertiær litteratur Leksika og opslagsværker Dette er en betegnelse, man nogle gange bruger om ordbøger, leksika og andre opslagsværker. Disse må kun bruges til eventuelt at give korte definitioner af begreber og til ukontroversielle fakta. 20 Kilder og dokumentation

21 1.4.4 Noget kan ikke bruges som kilde Af forskellige grunde Du kan bruge alle relevante og lødige tekster som kilder i dine opgaver, uanset om de har været gennemgået i undervisningen eller ej (med mindre din underviser forlanger noget andet). Du må altså gerne bruge litteratur, som ligger ud over pensum, så længe det har den nødvendige kvalitet og ligger inden for fagets horisont. Hvis ikke det fremgår tydeligt af undervisningen, bør du spørge din underviser, hvis du er i tvivl. Dog er der nogle tekster, de fleste akademiker er enige om, at du ikke kan bruge som kilder i din opgave: Kilder med utilstrækkelig/usikker kvalitet eller manglende troværdighed (etos). En eksamensopgave fra en anden studerende dur ikke. Den nedre grænse går som regel ved specialer, men også hér er undervisere uenige. I din eksamensopgave er du nødt til udelukkende at henvise til (1) lødige kilder, der er (2) fikseret i et eller andet medium og som (3) er alment tilgængelige. Derfor kan de ting, der er sagt ved forelæsninger og de slides eller tavlenoter, som underviseren har brugt, "kun" bruges til at blive klogere af. Du kan ikke henvise til dem i din opgave, men må finde lødige kilder, som udtrykker de samme pointer. Meget ofte har underviseren jo sine indsigter fra offentligt tilgængelige kilder og er forhåbentlig åben og informativ omkring dette. Kilder og dokumentation 21

22 Websider hvor afsenderens identitet eller kvalifikationer er uklar kan heller ikke bruges. Eksempelvis kan ingen artikler fra Wikipedia bruges som kilde i opgaven (med mindre du skriver en opgave om Wikipedia, men så skifter Wikipedia status til at være analyseobjekt for en undersøgelse). Resumé: Du kan som udgangspunkt ikke bruge andres eller dine egne eksamensopgaver, Power Point-præsentation fra undervisningen eller artikler fra Wikipedia og lignende som kilder i dine eksamensopgaver. 22 Kilder og dokumentation

23 KAPITEL 2 Kildedata og henvisninger 2.1 Kildeangivelse og dokumentation Og de tre grundenheder Grundlæggende er der tre strukturelle enheder i kildehåndtering og referenceteknik. Det to første skal bruges, mens den tredje kan bruges: Data og detaljer om selve kilden, hvilket står i litteraturlisten. Henvisninger til kilden, som står i opgavens løbende tekst. Direkte citater fra kilden (med tilhørende henvisning). For brugen af kilder, henvisninger og citater gælder overordnet følgende, som vil blive uddybet senere: Oplysningerne om kilden (som står i din litteraturliste) skal være tilstrækkelige til at læseren fuldkommen entydigt kan identificere den pågældende kilde i den anvendte udgave. Kildedata og henvisninger 23

24 Henvisningerne til kilden (som står i opgaveteksten) skal tilsvarende indeholde tilstrækkeligt med informationer til, at den korresponderende kilde hurtigt og uden mulighed for misforståelser kan findes i litteraturlisten. Henvisninger skal desuden på den ene side være entydige, præcise og passende i antal, men samtidig bør de ikke forstyrre læsningen unødigt. Alle henvisninger hæmmer fremdriften i læsningen, og derfor bør teksten ikke indeholde redundante eller irrelevante henvisninger. Eventuelle citater skal bruges sådan, at de gør teksten til en bedre akademisk tekst, end den ville have været uden citaterne. 2.2 Standarden i denne bog Er en tilpasset udgave af APA s anbefalinger Så vidt de overordnede hensyn, der jo mildest talt ikke er særligt konkrete, og derfor er en stor del af resten af bogen en praktisk uddybning af dette. Der er som skrevet tidligere forskel mellem fagområder, emneområder og akademiske genrer med hensyn til kildehåndtering og referenceteknik og der er forskel mellem de eksisterende, internationale standarder. Du er til dels hjulpet ved at prøve at aflure, hvordan det gøres i fagtekster (lærebøger og artikler). Det gøres desværre også meget forskelligt i forskellige tekster, 3 og det gøres ikke altid lige godt. 3 Forklaringen på denne variation i standarder er, at forskellige forlag stiller forskellige krav til forfatterne. Dette er en evig kilde til frustration for akademikere, som for hver eneste artikel, vedkommende udgiver, skal nærlæse forlagets ofte meget specifikke krav til referenceteknikken. 24 Kildedata og henvisninger

25 Heldigvis findes der nogle retningslinjer, som kan hjælpe os. Anbefalingerne i denne vejledning er baseret på én af de udbredte internationale standarder, nemlig den som American Psychological Association (herefter APA) har beskrevet i deres Publication Manual of the American Psychological Association (6. udgave, 2010). Selvom standarden er udarbejdet af psykologer, så er den udbredt indenfor flere fagområder herunder de humanistiske og socialteoretiske. Figur 2: Coveret til den 6. og i øjeblikket seneste udgave af Publication Manual of the American Psychological Association. Kildedata og henvisninger 25

26 Ved at følge denne vejledning er du sikker på at blive introduceret til én gennemarbejdet standard. Når det er sagt, så kan jeg ikke garanterer mod, at du vil møde andre krav til kildehåndtering end APA. Spørg underviseren i hver enkelt fag, om vedkommende har præference på dette område. Hvis svaret er nej, kan du lige så godt bruge anbefalingerne i denne bog. APA s Publication Manual er et meget omfattende katalog af anbefalinger, der dækker så godt som alle formmæssige aspekter af forskningsformidling; langt flere forhold end denne bog behandler. For de fleste studerende ville det være unødvendigt og overdrevet at lægge arm med APA i sin helhed, og det er reglerne for kildeangivelse, henvisninger og citatbrug, som anvendes i det følgende. Forbehold: APA s anbefalinger er lavet af amerikanere med henblik på engelsksprogede forskningsartikler, men da nærværende vejledning er skrevet primært med dansksprogede eksamensopgaver for øje, har det været nødvendigt med nogle tilpasninger. Jeg har desuden tilladt mig at "forbedre" APA på en række punkter ved at forenkle reglerne og rette nogle tåbeligheder. Selvom denne vejledning er forholdsvis grundig, kan den ikke dække alle de kildetyper, som er beskrevet i Publication Manual og slet ikke alle de typer, du kan støde på i det hele taget. Det følgende dækker dog formentlig langt størstedelen af de kildetyper, du møder. Anbefaling: Det kan ikke udelukkes, at du vil bruge en kildetype, som hverken er beskrevet hér eller hos APA. I sådanne tilfælde må du på baggrund af anbefalingerne gøre dit bedste og selv danne en form. 26 Kildedata og henvisninger

27 2.3 Hvor findes kildedata? Som regel i værkets kolofon! Hvis vi et øjeblik ignorerer de elektroniske kilder og bruger en simpel bog som eksempel, så finder du alle nødvendige oplysninger om kilden i den såkaldte kolofon, der altid er en af de første sider i bogen. Figur 3: Figur Kolofonen fra en udgave af David Humes berømte værk, A Treatise of Human Nature fra Kildedata og henvisninger 27

28 På græsk betyder kolofon "top" eller "det højeste" og henviser til det første, der står i en tekst. En kolofon er dét sted i en bog, hvor forfatter og forlag samler de "tekniske" oplysninger om værket. Det er eksempelvis oplysninger om forlagets navn og adresse. Desuden finder du i kolofonen udgivelsesår, eventuelt udgavenummer, ISBN samt selvfølgelig bogens titel og forfatterens navn. Der findes også kolofoner i tidsskrifter og antologier. Det er klart, at du også får mange informationer om forfatternavn, titel og forlag ved bare at kigge på forsiden, men forsiden indeholder sjældent alle de informationer, du skal bruge, og en stor del af arbejdet med kildehåndtering består i at nærlæse og tyde de ofte lettere forvirrende informationer i kildernes kolofoner. 2.4 Litteraturlisten Er opgavens liste over kilder Det følgende er en gennemgang af de overordnede regler. Fra Kapitel 3 og frem finder du eksempler, som forhåbentlig gør det lettere at forstå og bruge reglerne i praksis. Alle kilder, der bruges ved direkte eller indirekte citat i opgaven, skal angives på litteraturlisten Placering Til sidst Litteraturlisten placeres altid som det sidste kapitel i opgaven. Dog vil nogle opgaver kræve et bilagsmateriale, som placeres efter litteraturlisten. 28 Kildedata og henvisninger

29 2.4.2 Efternavn Skrives først. Fornavne skrives som initialer På litteraturlisten skrives forfatterens efternavn altid som det første efterfulgt af for- og mellemnavnenes initialer: Jørgensen, T. (1954). Meningen af betydning. Hanstholm: Forlaget Langt-Ude. Brugen af initialer i stedet fornavn(e) er særegent for APA. Hvis foreller mellemnavn skrives med bindestreg skal dette medtages i initialforkortelsen. Poul-Erik Hansen skrives eksempelvis som Hansen, P.-E. Ved sammensatte efternavne sorteres som regel efter det mest signifikante af navnene. Forfatteren og filosoffen Uffe Juul Jensen, skal således på litteraturlisten angives som Juul Jensen, U. og ikke som Jensen, U. J. Nogle forfattere skriver under kunstnernavn, pseudonym eller anvender tilpasninger af deres dåbsnavne. I alle tilfælde skal man på litteraturlisten angive de(t) navn(e), som anvendes i kilden af forfatteren selv. Et musikalbum med Bob Dylan, skal altså angives som Dylan, B. og ikke som Zimmerman, R. A. selvom den pågældende komponist og musiker er født Robert Allen Zimmerman. Med hensyn til pseudonymer: Isak Dinesen er forfatter til Syv fantastiske fortællinger, og der skal på litteraturlisten stå Dinesen, I., selvom navnet er pseudonym for Karen baronesse von Blixen- Finecke, der egentlig er døbt Karen Christentze Dinesen. Kildedata og henvisninger 29

30 Hvis kilden har flere forfattere, nævnes disse i den rækkefølge, som kilden selv har valgt. Det er ikke nødvendigvis alfabetisk, men afspejler nogle gange en slags hierarki, som du dog ikke behøver at kende baggrunden for. De øvrige forfattere angives også ved efternavn efterfulgt af for- og mellemnavnenes initialer. De to forfattere til værket Den samfundsskabte virkelighed er Peter L. Berger og Thomas Luckmann, og angives som Berger, P. L., Luckmann, T Alfabetisk sortering Titlerne i litteraturlisten sorteres alfabetisk og numerisk stigende (fra a til å og fra 1 til 10) efter forfatterens efternavn. Andersen skal således står før Wittgenstein Hvis forskellige forfattere har samme efternavn, sorteres disse indbyrdes efter første initial i fornavnet. Jensen, H. skal stå før Jensen, S. Hvis samme forfatter står med flere værker, sorteres værkerne dernæst efter årstal for udgivelsen af den brugte udgave. Jensen, H. (1998) skal stå før Jensen, H. (2002). Se mere i næste afsnit om årstal. Hvis samme forfatter er angivet med forskellige værker fra samme år, tilføjes årstallene bogstaver (a, b, c og så videre). De valgte bogstaver skal desuden tilføjes henvisningen ( 2.6 f.), som står i den løbende tekst. Eksempel: (Hansen, 1988a; Hansen 1988b; Hansen 1988c). Se eksemplerne under punkt Kildedata og henvisninger

31 Man skelner som sagt ikke mellem primære og sekundære kilder i litteraturlisten ( 1.4). Der skelnes heller ikke mellem monografier og antologier, og artikler skal ikke stå for sig selv. Alle kilder står samlet i én liste med korrekt sortering. Dog kan det i nogle fag med et omfattende empirisk analysemateriale være en fordel at samle disse kilder i et eller flere bilag og adskille dem fra den almindelige litteratur. Spørg underviserne i de enkelte fag, hvad de foretrækker. Hvis din opgave indeholder mange illustrationer med tilhørende figur-tekst, kan det være en fordel at lave liste over illustrationer. Denne placeres efter litteraturlisten Årstal Årstallet for udgivelsen af kilden skal angives i almindelige (runde) parenteser. I nogle få tilfælde kan det være relevant at angive årstallet for førsteudgivelsen af det pågældende værk, hvis dette er forskelligt fra årstallet for udgivelsen af den anvendte udgave. "Oprindelig" vil sige det år, hvor værket udkom allerførste gang eventuelt på det oprindelige sprog. Dette oprindelige årstal skrives i [kantede] parenteser efter årstallet for den aktuelle udgave adskilt af mellemrum. Eksempel: (1971) [1962]. Dette er især vigtigt ved klassiske hovedværker, hvor der er væsentlige forskelle mellem udgaverne, og oversatte værker er per definition en anden udgave end den oprindelige på originalsproget, og så bør du angive dette. Kildedata og henvisninger 31

32 Tip: I henvisningen i den løbende tekst angives kun ét årstal: årstallet for den aktuelle udgave, altså det seneste årstal. Det er tilstrækkeligt til at identificere det korrekte værk på litteraturlisten Forlag og by (sted) Kilden forsynes med navnet på forlaget samt navnet på forlagets hjemby (i den omvendte rækkefølge). Hvis forlaget har til huse i flere byer, vælges kun hjembyen for hovedsædet eller, hvis dette er umuligt at afgøre, den by, der nævnes først i kolofonen. Vær opmærksom på, at trykkeriets adresse ofte også er nævnt i kolofonen, og man kan i skyndingen tage fejl af den og forlagets hjemby. Trykkeriet er irrelevant for en kilde i denne sammenhæng Brug hængende indrykning Så det bliver overskueligt Jeg vender tilbage til spørgsmålet om typograf i Kapitel 9, men der er ét punkt, som bør omtales allerede nu. Det skal være ukompliceret at skelne titlerne fra hinanden i litteraturlisten. Dette gøres rent typografisk ved at benytte såkaldt hængende indrykning, hvor kun den første linje går ud til dokumentets globale venstre margen, mens resten er indrykket en smule. Her er et vrøvleeksempel med tre kilder, hvor længden af indrykningen er markeret med en stiplet linje: 32 Kildedata og henvisninger

33 Figur 4: Litteraturlisten sættes med såkaldt "hængende" indrykning, hvor den anden og følgende linjer i hver kilde er indrykket en smule i forhold opgavens globale margin. Hængende indrykning laves med en særlig funktion i tekstbehandlingen. Sådan ser det ud i min udgave af programmet Word, når afsnittet formateres med en hængende indrykning på 0,6 cm. En indrykning på mellem 0,5 og 2 cm er passende: Figur 5: Hængende indrykning på 0,6 cm i Word. Du kan desuden tilføje en smule luft under hver titel, men bortset fra dette (og den hængende indrykning) bør typografien og dokumentindstillingerne (skrifttype, skriftstørrelse, linjeafstand og margener) være som i resten af teksten. Kildedata og henvisninger 33

34 2.4.7 Hvad med ISBN? Det angives ikke! Alle nyere bøger er forsynet med et ISBN, der står for International Standard Book Number. 4 Oprindelig indeholdt denne internationale kode ni cifre, men i 2007 blev den udvidet til 13 cifre. Bag tallene gemmer sig oplysninger om blandt andet udgivelsesland, forlag og titel. ISBN er en slags cpr.-nummer for bøger: der findes ikke to koder, der er ens. Danmarks landkode er i øvrigt 87, men det behøver du ikke huske, fordi og nu kommer det væsentlige endelig du skal aldrig angive bogens ISBN i litteraturlisten eller andre steder (med mindre selvfølgelig du er ved at skrive en afhandling om ISB-numrenes historie). Tidsskrifter bruger en lignende men noget kortere kode: ISSN, der står for International Standard Serial Number, men den skal du heller ikke angive i litteraturlisten. 2.5 Titler Kursiveres eller sættes i anførselstegn Titlen på et værk skal som hovedregel kursiveres i den løbende tekst. Man skriver altså Anne Franks dagbog, Kritik af den rene fornuft og Harry Potter og de vises sten. Jeg skrev "som hovedregel", fordi dette gælder kun hele værker. 4 Systemet blev opfundet i 1966 af den irske professor, Gordon Foster (cf Kildedata og henvisninger

35 Når det derimod drejer sig om enkeltstående artikler fra antologier eller tidsskrifter (aviser, magasiner, fagtidsskrifter), skal titlen på disse skrives uden kursiv men omgives af anførselstegn. "The Structure of Common Fears: Comparing Three Different Models" er eksempelvis titlen på en artikel i det ansete amerikanske videnskabelig tidsskrift, The American Journal of Psychology. Læg i de foregående fire linjer mærke til, at titlen på tidsskriftet som helhed skal kursiveres ligesom ved almindelig bøger, mens titlen på en bestemt artiklen skal i anførselstegn ( 4.1). Det samme gælder aviser og magasiner: Lederen i Politiken den 11. august 2011 er eksempelvis: "Valgløfter giver fingerpeg om SF's ansvarlighed". Ovenstående handler om den måde, som titlerne skrives på inde i opgavens løbende tekst, og min anbefaling er, at man følger samme systematik i litteraturlisten. 5 I følgende eksempel er første kilde en monografi, mens den anden kilde er en artikel fra en antologi. Læg mærke til, hvad der er kursivet, og hvad der er omgivet af anførselstegn: Bolter, D. J. & Grusin, R. (1999). Remediation. Understanding New Media. Cambridge, MA: The MIT Press. Brügger, N., Pedersen, T. F. & Bourdieu, P. (2002). "Theoretical Reflexions on Media and Media History." In N. Brügger & S. Kolstrup (Eds.), Media History: Theories, Methods, Analysis (pp ). Århus: Aarhus University Press. 5 Min anbefaling afviger ganske vist fra APA, men jeg ser ingen grund til, at man skal huske på flere forskellige måde at angive titlerne på artikler. Brugen af kursiv til hele værker og anførselstegn til artikler er udbredt kutyme. Kildedata og henvisninger 35

36 2.5.1 Store eller små begyndelsesbogstaver? Reglerne for brugen af store og små begyndelsesbogstaver i titler er forskellige på dansk og engelsk. Hvis du skriver afhandlingen på engelsk, bør du konsultere Publication Manual (2006). Her er de tilpassede regler for dansksprogede eksamensopgaver: Danske titler Dansksprogede titler skrives i overensstemmelse med dansk retskrivning. Det vil sige, at sætningers første ord og egennavne skrives med store begyndelsesbogstaver. Eksempler: Den grimme ælling; Kongemordet i Finderup Lade; Pigen der legede med ilden. Dog: Hvis du bruger originale udgaver af ældre værker, kan skrivemåden være anderledes, og du er da nødt til at følge kilden. Her er et eksempel med et af Søren Kierkegaards hovedværker i originaludgaven: Begrebet Angest. En simpel psychologiskpaapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske. Denne stavemåde må du ikke ændre, hvis du bruger denne originale udgave Engelske titler I alle engelsksprogede titler skrives ord på fire eller flere bogstaver med stort begyndelsesbogstav. 6 Eksempel: An Introduction to Critical Discourse Analysis in Education. 6 Dette afviger fra APA s anbefalinger, hvor kun titler i den løbende tekst skrives på denne måde, mens de samme titler i litteraturlisten skrives uden store begyndelsesbogstaver. Det er imidlertid for kompliceret og unødvendigt at operere med to forskellige måder at skrive engelske titler på, mener jeg. 36 Kildedata og henvisninger

37 Dog skal ord på tre bogstaver eller mindre også skrives med stort, hvis der er tale om verber, navneord, stedord, adjektiver og adverbier. I praksis betyder det, at stort set alle ord på nær artikler, stedord og biord skal skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: The Man That Travelled Three Times Around the Globe in a Boat for Nothing. "Man" er et navneord, og skal skrives med stort, mens "the" skal skrives med lille begyndelsesbogstav, fordi det artiklen til Globe. Desuden skal det første ord efter kolon, punktum eller tankestreg altid skrives med stort, når det drejer sig om engelske titler. Eksempel: Childhood Traumas: A Case Study of the Danish Day- Care System Andre sprog I andre fremmedsprogede værker (tysk, fransk, norsk, hebraisk, urdu eller oldgræsk) følges den skrivemåde, som anvendes i værket. Sørg altid for at studere kolofonen, da titlen på forsiden ofte er skrevet udelukkende med kapitæler (blokbogstaver). 2.6 Henvisninger Er noget, der står i din egen løbende tekst Afsnit 2.4 og 2.5 handlede primært om den måde, som kilder skal angives i litteraturlisten. Dette afsnit handler om henvisninger. En henvisning er en markering inde i din egen, løbende tekst i opgaven, hvor du viser hen til den kilde, du bruger eller skriver om. Kildedata og henvisninger 37

38 Der findes ingen enkle regler for hvornår og hvor ofte, du skal henvise til dine kilder. Det er et spørgsmål om at finde et fornuftigt kompromis mellem hensynet til tekstens læsevenlighed og kravet om videnskabelig dokumentation. Også på dette punkt vil du opdage, at selv veletablerede forskere og forfattere opfatter dette meget forskelligt. Nogle er meget omhyggelige og rigelige med deres henvisninger, mens andre knap nok angiver navnene på deres hovedkilder. Du skal som studerende lære at udvise omhyggelighed og præcision. Senere kan du som verdensberømt forsker, professor og forfatter tillægge dig nogle mere uortodokse vaner. Tip: Det er bedre at henvise lidt for meget end alt for lidt, men det må selvfølgelig ikke overdrives. Du må altså gerne ofre lidt af læsevenligheden for at være sikker på, at dokumentationen er tilstrækkelig og præcis. Det er meget vigtigt at vide, at du ikke alene skal henvise, når du bruger direkte citat. Du skal også henvise, når du med egne ord redegør for væsentlige dele af en tekst eller en teori og når du citerer "indirekte" ved omtale, referat eller parafrasering. Det vil groft sagt sige, at når du skriver om noget vigtigt fra dine kilder, skal du vise, hvor du har disse påstande fra. Henvisningen (plus kilden i litteraturlisten) er dit videnskabelige belæg. Husk: Du skal henvise til alle typer kilder også sekundærlitteraturen. Det er ikke nok at henvise, når du citerer direkte. Du skal også jævnligt henvise, når du med egne ord gengiver centrale pointer fra en tekst. 38 Kildedata og henvisninger

39 Henvisninger placeres et passende sted i slutningen af en sætning i din løbende tekst omgivet af almindelige parenteser. Ifølge APA må du ikke placere henvisningerne i fodnoteapparatet. Dette er tilladt i nogle andre standarder. Henvisningen består som minimum af forfatterens efternavn samt årstallet for kildens udgivelse adskilt af komma-mellemrum. Eksempel: (Habermas, 1971). Hvis du har valgt i litteraturlisten at medtage årstallet for førsteudgivelsen af et værk, skal dette som nævnt ikke medtages i henvisningen. Husk: Henvisningen skal vise sidetal (eller afsnits- eller kapitelnummer, hvis kilden er uden sidetal), når du henviser til en bestemt side eller til flere sider, hvilket næsten altid er tilfældet Eksempler På udformningen af præcise henvisninger Her er nogle eksempler på korrekt udformede henvisninger: 7 Lorem ipsum dolor sit amet (Habermas, 1971). Lorem ipsum dolor sit amet (Habermas, 1971, p. 5). Lorem ipsum dolor sit amet (Habermas, 1971, pp ). Lorem ipsum dolor sit amet (Habermas, 1971, p. 8 f.). Lorem ipsum dolor sit amet (Habermas, 1971, p. 56 ff.). Lorem ipsum dolor sit amet (Wittgenstein, 1951, 7). Lorem ipsum dolor sit amet (Rowling, 1997, kapitel 3). 7 I bogens eksempler vil der ofte blive brugt den latinske fyldtekst Lorem ipsum dolor sit amet sat i en grå nuance, for at henlede opmærksomheden på det væsentlige. Læs mere på Kildedata og henvisninger 39

40 Læg mærke til, at parentesen med henvisningen altid placeres før sætningens afsluttende punktum, og der er kun ét punktum. Følgende to måder er således forkerte: Lorem ipsum dolor sit amet. (Habermas, 1971) Lorem ipsum dolor sit amet. (Habermas, 1971). Man henviser ikke til linjenummeret på den pågældende side heller ikke når det handler om direkte citater. Sidetallet anses for at være præcist nok. I nogle webkilder er det ikke muligt at identificere sider, kapitler eller afsnit på denne måde med numre eller paragraffer, og du må da anvende andre markører, eksempelvis overskrifterne på et afsnit i teksten: Lorem ipsum dolor sit amet (Kraut, 2009, Socrates as the dominant speaker). Tip: Du er velkommen til at bruge danske forkortelser, men så skal du være konsekvent. I ovenstående eksempler bruges eksempelvis den latinske forkortelse p., der betyder pagina. Du må gerne skrive (Habermas, 1971, s. 5), hvor s. naturligvis står for side eller sider. Hvis du bruger danske forkortelse, skal du skrive Red. (redaktør) i stedet for Ed. eller Eds. (editor/editors) ( 3.6 og 4.1). 40 Kildedata og henvisninger

41 2.6.2 Flere kilder i samme henvisning Kan være nødvendigt Du vil muligvis få brug for at henvise til flere kilder i samme henvisning, det vil sige inden for den samme parentes. Reglerne er de samme og værkerne adskilles blot med semikolon. Dette er i øvrigt et af meget få eksempler på fornuftig brug af dette tegn: Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident (Kant, 1781; Cassirer, 1914; Habermas, 1962). Hvis man vil henvise til flere værker af samme forfatter i en parentes er reglerne de samme. I dette eksempel er der desuden angivet præcise sidetal: Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident (Habermas, 1962, p. 23; Habermas, 2001, p. 103). En sidste variant af dette, som du næppe kommer ud for ret ofte, er situationen, hvor du i én og sammen parentes ønsker at henviser til flere værker, som en forfatter har udgivet samme år: Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident (Hansen, 1988a; Hansen 1988b; Hansen 1988c). Kildedata og henvisninger 41

42

43 KAPITEL 3 Former: Det grundlæggende 3.1 Der er forskel på kilder Og den forskel er vigtig Umiddelbart kunne man måske tro, at hvis bare man kende de regler, som er beskrevet i forrige kapitel, så giver resten sig selv. Sådan er det desværre ikke helt. Grundformen er den samme, men forskellige typer kilder indeholder forskellige information, og derfor er der en mænge variationer over, hvad der skal med i kildedata. Dette og de to følgende kapitler handler om de forskellige former, som skal bruges til at angive forskellige typer kilder. På engelsk kaldes formerne for styles, og der findes ikke et fast defineret antal. Denne bog dækker de mest almindelige indenfor socialteoretiske og humanistiske fagområder. Af hensyn til overskueligheden er gennemgangen af formerne opdelt i tre kapitler: I dette kapitel behandles det grundlæggende med udgangspunkt i monografien. Formerne: Det grundlæggende 43

44 3.2 En "almindelig" bog Med én forfatter Dette kaldes for en monografi. Mono betyder "éne"/"enkelt" og henviser til, at værket handler om ét afgrænset emne, og nogle gange falder dette sammen med, at der kun er én forfatter. En monografi kan dog sagtens have to eller flere forfattere, men man vil meget sjældent kunne se, hvem der har skrevet hvilke afsnit. Eksempel på kilde i litteraturlisten Likert, R. (1967). The Human Organization: Its Management and Value. New York: McGraw-Hill. Læg mærke til alle detaljerne og rækkefølgen, som også er beskrevet i kapitel 2: Efternavnet skrives først efterfulgt af komma-mellemrum. Dernæst fornavnets initial(er) efterfulgt af punktum-mellemrum. Dernæst årstallet i parenteser efterfulgt af punktum-mellemrum. I dette tilfælde findes der ikke en tidligere udgave af værket det er første og måske eneste udgave og derfor er der kun ét årstal. Dernæst værkets fulde titel i kursiv afsluttet med punktum. Det hele afsluttes med by og forlagets navn adskilt af kolonmellemrum og afsluttet med punktum. Henvisning i et teksteksempel Sådan kunne det se ud, når du henviser til værket i sin helhed i teksten: 44 Formerne: Det grundlæggende

45 Likert (1967) har gjort opmærksom på, at der er forskel på kvaliteten af de forskellige managementsystemer, der har været brugt de seneste 30 år. Hvis den fremhævede pointe står et bestemt sted i teksten, skal det angives hvor: Likert (1967) har gjort opmærksom på, at der er forskel på kvaliteten af de forskellige managementsystemer, der har været brugt de seneste 30 år (p. 21). Hér udgøres henvisningen af en parentes med årstallet for Likerts værk samt (i andet eksempel) en parentes med sidetallet, og det er dermed underforstået, at Likert hævder disse ting i netop det værk (og på den side), der i litteraturlisten er angivet med årstallet 1967 ud for navnet Likert. Denne form kræver, at årstallet angives lige efter forfatterens navn i teksten. Hvis forfatternes navn ikke anvendes i teksten skal det indgå i henvisningen: Dette managementsystem er, i modsætning til andre lignende systemer, "videnskabeligt baseret og veldokumenteret gennem empiriske undersøgelser" (Likert, 1967, p. 45). Formerne: Det grundlæggende 45

46 Læg mærke til formen af henvisningen. Efternavnet er efterfulgt af komma-mellemrum og årstal efterfulgt af komma-mellemrum samt p + punktum-mellemrum og endelig sidetallet. Dette er den skudsikre form, hvis man ikke kan overskue de mere elegante varianter (se de to første eksempler på foregående side). Henvisningen står som nævnt tidligere før sætningens afsluttende punktum. I ovenstående eksempel er det strengt nødvendigt at angive sidetallet, hvor Likert hævder dette, fordi der er tale om et direkte citat. 3.3 En monografi med to eller tre forfattere Er meget almindeligt Det er slet ikke ualmindeligt, at flere forfattere går sammen om at skrive en bog. Alligevel kaldes det en monografi, hvis bogen handler om et afgrænset emne. Det er heller ikke angivet, hvem der har skrevet hvilke kapitler i bogen: Bolter, D. J. & Grusin, R. (1999). Remediation. Understanding New Media. Cambridge, MA: The MIT Press. 46 Formerne: Det grundlæggende

47 Læg igen mærke til alle detaljer. Eksempelvis er der mellemrum mellem D. og J. Desuden bruges tegnet & før den sidste forfatters efternavn (altså ikke ordet "og"). Bynavnet er efterfulgt af kommamellemrum og i dette tilfælde MA. Dette henviser til staten Massachusetts i det nordøstlige USA og skal forhindre forveksling med Cambridge i England. I de tilfælde, hvor forveksling mellem forskellige byer stavet på samme måde er utænkelig, kan statens udelades. Hvis kilden har tre forfattere adskilles de to første af komma: Fischer, K., Demetriou, A. & Dawson, T. L. (1992). The Development of Mental Processing: Efficiency, Working Memory and Thinking. Boston: Blackwell Publishing. Henvisning Bolter og Grusin (1999) introducerer begreberne remediation og hypermediacy begreber der sidenhen er blevet genfortolket og misforstået et utal af gange. eller I debatten om de nye, digitale medier er der næppe mange begreber, der er blevet brugt og misforstået som meget og så ofte som remediation og hypermediacy (Bolter & Grusin, 1999). Formerne: Det grundlæggende 47