Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Transkript

1 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan Præsentation af skolen Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund Nærum Telefon: adresse: Naerumskole@sollerod.dk Skolens hjemmeside: Skoleleder: Kirsten Kryger Formand for skolebestyrelsen: Inge Sofie Sørensen Nærum Skole har børn fra børnehaveklasse til 9. klasse med 3 spor i bh. klassen og på 4. og 5. klassetrin. På resten af klassetrinnene er der 2 spor. Der er p.t. 462 børn på skolen. Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen, mellemskolen og udskolingen: Indskolingen består af børnehaveklasserne til og med 3. klasse samt en skolefritidsordning (SFO). Der er p.t. 150 børn i SFO en fra 0. til 2. klasse. Mellemskolen består af børn fra 4. til 6. klasse og udskolingen af børn fra 7. til 9. klasse. Læs meget mere om Nærum Skole på skolens hjemmeside: s. 1

2 Skolens ledelse: Skolens ledelsesteam består af 5 personer: Skoleleder Kirsten Kryger, viceskoleleder og administrativ leder Jan Frank, afdelingsleder Charlotte Markussen, afdelingsleder Anne Trine Fehrn-Christensen og SFO leder Henrik Stoklund. Der er til hver af de tre afdelinger tilknyttet en ledelsesansvarlig. Se vedlagte beskrivelser af de enkelte ledelsespersoners hovedansvarsområder. Bestyrelsen: Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter, skolens leder og viceskoleleder. Hermed en liste over den nuværende bestyrelses medlemmer: Formand: Inge Sofie Sørensen Næstformand: Thomas K. Keller Forældrevalgte medlemmer: Anne Anbo Tine Kjølsen Peter Deiborg Pia Christensen Søren Jespersen Skoleleder: Kirsten Kryger Viceskoleleder: Jan Frank Medarbejderrepræsentanter: Anette Schmidt Eva Fjelstrup Elevrepræsentanter: Victor Qvist Christian Klentz s. 2

3 Skolens fysiske rammer: Skolen består af 4 bygninger, bygget i 4 årtier: i 50 erne, i 70 erne, i 90 erne og i Indskolingsbygningen, som er den nyeste, har 9 klasselokaler, 5 grupperum, 3 fælleslokaler til børnehaveklasser og SFO, et køkken/alrum, et træværksted samt yderligere 2 grupperum fortrinsvis til SFO. I bygningen forefindes endvidere personalerum, lærerarbejdsrum og skolens musiklokale. Mellemskolebygningen er fra 70 erne og indeholder 12 klasselokaler. P.t. er 2 klasselokaler udlånt til den kommunale dagpleje. De store gangarealer udnyttes ligeledes i undervisningen. Den ældste bygning indeholder faglokaler til sløjd, håndarbejde, hjemkundskab, billedkunst, fysik og biologi/natur og teknik samt skolens pædagogiske servicecenter og udskolingsrummet. Desuden er der 9 klasselokaler til udskolingens elever, 3 grupperum samt skolens IT-lokale. Endvidere findes skolens administration samt lærerværelse, lærerarbejdsrum, festsal og kælderteater i denne bygning. Hver afdeling har sin egen skolegård, og indskoling/sfo har yderligere en legeplads. Skolen råder over en idrætshal og en idrætssal, som sammenlagt har et areal på 800 m2. Udendørs ligger skolens sportsplads samt en mindre asfaltbane. PC er er placeret på pædagogisk center, i skolens IT-lokaler samt i klasselokalerne og faglokalerne. Der er indrettet lærerarbejdsrum til alle team med individuelle arbejdspladser. Klasselokalerne er alle minimum 60 m2 og indrettet med møbler, der kan tilpasses den enkelte elev. Skolevejen: Skolen ligger i et tæt bebygget område. Det er dog muligt at komme til skolen fra flere sider. Skolepatruljerne er med til at sikre, at børnene når sikkert frem til skolen. De fleste børn bor i gå- eller cykelafstand fra skolen. Vi anbefaler dog, at børn først cykler alene i skole fra 3. klasse og op efter. s. 3

4 Mange børn bliver kørt i skole i bil af deres forældre. Da der især mellem kl og 8.15 er megen trafik på Fruerlund, opfordrer vi forældrene til at benytte den store parkeringsplads ved idrætshallen til afsætning af børn. Arbejdsgrundlag Skolens målsætning: Nærum Skole har en vision om at være blandt de bedste skoler i Rudersdal Kommune. Skolen er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede parter præget af respekt og tillid. Nærum Skole skal være førstevalg for de skolesøgende børn i skoledistriktet. I skolens daglige arbejde er der særlig fokus på faglighed, trivsel og kommunikation. Nærum Skoles vision, fokusområder og fælles værdier kan findes på skolens hjemmeside. Skolens pædagogiske profil: På Nærum Skole lægger vi vægt på en høj grad af faglighed, på kvalitet, på udvikling og på tryghed og trivsel. Skolens undervisningsformer: I den daglige undervisning arbejdes der med klasseundervisning, værkstedspræget undervisning, tværfaglige forløb, par- og gruppearbejde samt holddannelse. Projektarbejdsformen anvendes på alle klassetrin. Vi inddrager i et vist omfang tankerne bag de mange intelligenser (MI) og forskellige læringsstile i undervisningen. Logbog og Portefolio anvendes p.t. i mange klasser som evalueringsværktøjer. I indskolingen og mellemskolen tildeles klassetrinnene resursetimer efter behov. Svømmeundervisning gives på 4. klassetrin. Skolens dagligdag: Lærerne arbejder i selvstyrende team på klassetrin. Der tages udgangspunkt i undervisningens indhold, hvilket betyder, at skemaet skifter hen over året. s. 4

5 Lærerne i udskolingsafdelingen arbejder i et storteam. Der arbejdes efter et modulopdelt skema. Tværfaglige emner og problemstillinger indgår i undervisningen i løbet af året. Hver afdeling har sine egne traditioner. På alle klassetrin indgår ekskursioner som en naturlig del af undervisningen. Lejrskoler afholdes på 3. på 6. og på 8. klassetrin. På 8. klassetrin er der afsat midler til et lejrskoleophold i udlandet. Som udgangspunkt holdes der 2 forældremøder, 2 skole/hjemsamtaler samt 1-2 sociale arrangementer på alle klassetrin. Det kan dog variere fra klasse til klasse afhængigt af behovet. En gang årligt udarbejdes en elevplan på samtlige elever. Nogle gange holdes der åbent hus arrangementer, ferniseringer m.m. i forbindelse med afslutningen på tema- og emneforløb. Klassetrinnets lærere mødes 2 gange årligt med kontaktforældrene for at drøfte og tilrettelægge forældremøder og sociale arrangementer. I mange klasser er der tradition for at forældrene selv arrangerer fester og udflugter for klassen for at skabe et godt sammenhold mellem børn og forældre. I løbet af året afholdes der elevsamtaler, hvor lærer og elev evaluerer det forudgående arbejde samt opstiller mål for den kommende periode. På SFO er børn og voksne fordelt på 3 stuer, en til hvert klassetrin. Børnene kan frit vælge aktiviteter i værksteder, på legepladsen og på alle stuerne. Desuden er der et antal traditioner og arrangementer for børnene året igennem. Hver stue holder 2 åbent hus arrangementer/år. Hver årgang fra 0. til 2. klasse har sin egen kontaktpædagog, der følger børnene både i undervisningen og på SFO. Kontaktpædagogen samler børnene hver 14. dag og taler om trivsel og aktiviteter. Kontaktpædagogen har et tæt samarbejde med lærerne og deltager i en af de 2 årlige skole/hjem-samtaler. Særlige undervisningstilbud: Skolens specialcenter tilbyder støtte til elever med faglige, sociale og s. 5

6 personlige problemer. Støtten gives i form af forebyggende indsats i indskolingen og som gruppe- eller eneundervisning i eller uden for klassen i hele skoleforløbet. Lektiepolitik: Nærum Skole har ingen fælles formuleret lektiepolitik. Lektier som redskab til at forberede og forankre det stof, der bliver præsenteret i skolen, forekommer i større eller mindre grad på alle klassetrin. Et mål kunne være, at lektier opleves af den enkelte elev som en forberedelse til samt en fortsættelse af arbejdet med de emner og problemstillinger, der bliver præsenteret i skolen, således at det i højere grad bliver relevant for eleven at arbejde videre hjemme. Børn, som er tilmeldt SFO, har mulighed for at lave lektier i SFO. Skolens regler og normer for elevernes opførsel: På Nærum Skole lægger vi vægt på, at både børn og voksne udviser respekt for hinanden. Med udgangspunkt i skolens overordnede samværsregler har hver afdeling formuleret fælles samværsregler og hver årgang/klasse egne samværsregler. Pædagogisk råd har i samarbejde med skolebestyrelsen skitseret hvilke sanktioner, der kan anvendes over for børn, som ikke overholder skolens regler. Se skolens samværsregler samt sanktioner på skolens hjemmeside. Mellemskolen og udskolingen afholder 1 gang/årligt en fest for afdelingens elever. Til disse fester serveres der sodavand. Rygning og indtagelse af alkohol er ikke tilladt på skolens område. Eleverne i klasse kan få udgangstilladelse i frikvartererne, hvis deres forældre er indforstået med det. Skolebestyrelsen har formuleret en skrivelse, som udleveres til de forældre, der ønsker, at deres børn holder fri på en eller flere af de 200 skoledage. Der foretages årlige trivselsundersøgelser blandt eleverne. Sidste gang i foråret Undersøgelsen viste, at der er en høj grad af trivsel blandt eleverne på skolen. s. 6

7 Fokusområder I den 4-årige udviklingsplan er der fokus på følgende områder: A. Ledelse B. Professionelle miljøer C. Læringsgrundlag Området ledelse er inddelt i følgende 5 emner: Ledelsesteamets struktur og sammensætning Grunduddannelse af ledere Ledelse gennem målstyring og dialog Ledelse på tværs Ledelse i en evalueringskultur A. Ledelse Ledelsesteamets struktur og sammensætning Skolens ledelse bestod i skoleåret 2007/2008 af 5 personer: En skoleleder, en administrativ leder, en afdelingsleder for SFO samt 2 afdelingsledere, som begge havde undervisning svarende til 1/3 stilling som en del af deres arbejde. Skolelederen er den øverste leder og tager sig primært af den strategiske ledelse af skolen. Skolelederen er endvidere leder af skolens ledelsesteam. Tværgående ansvarsopgaver fordeles i ledelsesteamet i forhold til de enkelte medlemmers færdigheder og kompetencer. Da den ene afdelingsleder sagde sin stilling op ved starten af skoleåret 2008/2009, har vi p.t. valgt en ledelsesmodel, hvor afdelingslederen er ledelsesansvarlig for indskolingen, skolelederen varetager afdelingslederfunktionen for udskolingen og den administrative leder varetager afdelingslederfunktionen for mellemskolen. Afdelingslederen er p.t. også koordinerede lærer for specialundervisningen og har desuden undervisning, svarende til 1/3 stilling. s. 7

8 Ledelsen på Nærum Skole består at 4 fuldtidsledere. En skoleleder, en administrativ leder, en SFO leder og en pædagogisk leder. Nærum Skole er fortsat en afdelingsopdelt skole, hvor den pædagogiske leder er tilknyttet alle tre afdelinger og vil stå for den daglige og tætte forbindelse til de enkelte afdelinger og de enkelte lærerteam. Der er i hver afdeling udnævnt en afdelingskoordinator, som løbende holder møde med den pædagogiske leder. Afdelingskoordinatorens rolle er at koordinere afdelingens aktiviteter og være bindeleddet mellem den pædagogiske leder og den enkelte afdeling. Alle 4 ledere har personaleansvar. Personalegruppen er delt op, således at SFO lederen har ansvar for SFO personalet, og lærergruppen er delt mellem de 3 øvrige ledere. Ledelsesstrukturen er illustreret på vedlagte bilag. Ledelsen er kendetegnet ved: - at ledelsesteamets opgave- og ansvarsfordeling er beskrevet og kendt af alle på skolen - at ledelsen anvender en anerkendende ledelsesstil i forhold til skolens ansatte - at de enkelte medlemmer i ledelsesteamet oplever, at deres kompetencer og færdigheder udnyttes bedst muligt. Grunduddannelse af ledere Alle ledere har påbegyndt en diplomuddannelse i ledelse og bestod i maj modul: Ledelse og coaching. Ledelsesteamet er netop i gang med 2. modul: Teamledelse. Endvidere har de enkelte medlemmer i ledelsesteamet forskellige relevante uddannelser: Grunduddannelse i ledelse fra den kommunale højskole, Merkonomuddannelse, supervisionsuddannelse fra DISPUK m.m. s. 8

9 Ledelsesteamet er i gang med at fuldføre en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse med baggrund i den kompetenceudviklingsplan, der er lagt for ledere i skoleområdet. Ledelsen vurderer løbende, hvilke udviklingstiltag de enkelte medlemmer i ledelsesteamet har behov for. Ledelsen anvender i det daglige arbejde de forskellige værktøjer, der er blevet præsenteret på de enkelte uddannelsesmoduler. Ledelse gennem målstyring og dialog I skoleåret 2007/2008 har skolerne i Rudersdal kommune arbejdet efter en ny arbejdstidsaftale, som bygger på målstyring og dialog. De ledelsesansvarlige for hver afdeling gennemførte teamsamtaler med de enkelte lærerteam, hvor årsplan, skole/hjem-samarbejde, evaluering og elevplaner var udgangspunkt for samtalen. Det er ledelsens indtryk, at der er en åben og tillidsfuld dialog mellem ledelse og de enkelte lærerteam. Det er samtidig et område, hvor vi vil se frem til sammen med skoleområdet at få udviklet og afprøvet forskellige ledelses-, styrings- og dialogformer. Nærum Skole har udviklet i tæt samarbejde med et eller flere af kommunens øvrige ledelsesteam og skoleområdets konsulenter tydelige rammer for målstyringen og dialogen mellem de enkelte lærerteam og ledelsen. Der er udarbejdet oplæg til teamudviklingssamtaler, som tager udgangspunkt i teamets arbejde og fokusområder. Ledelse på tværs : På Nærum Skole deltager skolelederen i de formelle skoleledermøder og skolelederne har i kraft af disse møder et netværk, SFO-lederen har et uformelt netværk, hvor man mødes af og til, og den ledelsesansvarlige for udskolingen mødes med udskolingsafdelingslederne i de gamle Søllerødskoler ca. hver anden måned for at udveksle erfaringer og give/modtage inspiration. Derudover deltager ledelsespersoner i forskellige kommunale arbejdsgrupper. s. 9

10 I forbindelse med uddannelsesmodulet: Teamledelse har skolens ledelse taget kontakt til ledelsesteamet på to andre skoler for at kunne udveksle erfaringer og give/modtage inspiration til ledelsesarbejdet, samt opgave- og ansvarsfordelingen. Nærum Skoles ledelsesteam deltager fortsat i og bidrager til etableringen af forskellige fælles kommunale og tværkommunale netværk. Ledelse i en evalueringskultur. Et af grundmodulerne i Rudersdal kommunes kompetenceudviklingsplan for lærere og pædagoger er Faglig evaluering i hverdagen. P.t. har hovedparten af lærerne på Nærum Skole gennemført dette uddannelsesforløb. Der har derfor været fokus på evalueringskulturen, og det har været og er et fast punkt på de teamsamtaler, ledelsen gennemfører med de enkelte lærerteam. Ledelsen på Nærum Skole har fokus på den løbende faglige evaluering og sikrer, at alle skolens lærere gennemfører uddannelsesforløbet Faglig evaluering i hverdagen. Der er klare rammer for, hvordan den løbende evaluering i hverdagen skal foregå samt anvendelsen af forskellige evalueringsværktøjer. Der er fokus på evaluering i ledelsens samtaler med de enkelte fagteam og afdelingsledernes samtaler med de enkelte lærerteam. s. 10

11 B. Professionelle miljøer Området professionelle miljøer er opdelt i følgende emner: Evalueringskultur Vidensdeling Læreren som forsker i egen praksis Faglige miljøer Integration mellem skole og SFO Evalueringskulturen: Hovedparten af lærerne har gennemført uddannelsesforløbet Faglig evaluering i hverdagen. Skolens medarbejdere anvender en række forskellige redskaber og metoder i den løbende evaluering. Eksempelvis: Årsplaner, elevplaner, logbog, målcirkel, portefolie, Intra, elevsamtaler og skole/hjemsamtaler. Derudover anvendes de formaliserede læse og matematiktest. Læsetesten følges op på vejledende møder mellem læsevejledere og lærere, hvor den videre strategi for den enkelte barns læseudvikling fastlægges. I dette arbejde indgår endvidere resultater fra LUS. Evalueringskulturen er en integreret del af skolens hverdag. Evalueringskulturen er kendetegnet ved: - klare aftaler om hvad, hvornår og hvordan der evalueres - klare aftaler om, hvordan resultater af den løbende evaluering kommunikeres ud til elever og forældre Vidensdeling Vidensdeling foregår dels i de enkelte team på teammøder, på fagmøder samt via intra. Det er pt. den enkelte lærer der afgør, i hvor høj grad vedkommende vidensdeler med andre. s. 11

12 Vidensdelingen er kendetegnet ved: - at være et centralt element i medarbejdernes refleksion over egen og fælles praksis Vidensdelingen understøttes af en struktur, der giver tid og rum til at dele viden. Drøftelserne i skolens fagudvalg og i de kommunale netværk samt kommunikationen via Skolens Intra og Fællesnettet indgår som væsentlige faktorer i vidensdelingen. Læreren og pædagogen som forsker i egen praksis Der er indtil nu ikke foregået en systematisk indsamling af viden om egen praksis. I dette skoleår har skolens ledelse i de 1-årige indsatsområder lagt op til en mere systematisk indsamling af viden indenfor områderne evalueringskultur og undervisningsdifferentiering. Se beskrivelsen af de 1 årige indsatsområder. Læreren og pædagogen som forsker i egen praksis er kendetegnet ved: - at de er nysgerrige på egen praksis for at blive bevidst om, hvad der fungerer godt og hvorfor - at de arbejder systematisk indenfor aftalte fokusområder Faglige miljøer: Der er pt. ikke en fast etableret fagsamarbejdsstruktur. I dette skoleår er der fastlagt 4 årlige fagmøder udover de fastlagte fagmøder i matematik- og engelsk fagteamene. Fagmøderne afholdes afdelingsvis, og indholdet er skolens 1 årige indsatsområder. Der er særlig fokus på det fysiske læringsmiljø, evalueringskulturen og læsning på mellemtrinnet. De enkelte lærere sparrer fagligt med hinanden i teamene og i afdelingerne. s. 12

13 De faglige miljøer er kendetegnet ved: - faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng - at der er formuleret klare mål og rammer for fagteamenes arbejde - at der er etableret en struktur, der støtter medarbejderne i deres faglige arbejde og udvikling - at kompetencecentret har en central rolle i denne struktur Model for kompetencecenteret er vedlagt. Integration mellem SFO og skole: Der er etableret lokalefællesskab og samarbejdsstruktur mellem SFO pædagogerne og bh. klasselederne. I klasse er der etableret et samarbejde mellem SFO pædagogerne og lærerne. Pædagogerne deltager i undervisningen i 4 ugentlige timer. Pædagogerne deltager i ét forældremøde og én skole/hjem samtale årligt. Pædagoger og lærere i indskolingen samarbejder om de enkelte elever og planlægger i fællesskab afdelingens arrangementer. Samarbejdet mellem skole og SFO er kendetegnet ved: - at skole og SFO er en integreret enhed, hvor fritidsaktiviteter og undervisning har fælles fysiske rammer - at der er etableret en fast mødestruktur for medarbejderne, hvor børnenes dagligdag planlægges i fællesskab - at medarbejderne arbejder tæt sammen for at sikre helhed og sammenhæng i børnenes hverdag - at medarbejdernes kompetencer anvendes så optimalt som muligt til glæde for børnene s. 13

14 C. Læringsgrundlag Området læringsgrundlag er inddelt i følgende emner: Den gode skole Undervisningsdifferentiering Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Det fysiske læringsmiljø Handleplaner Den gode skole: Arbejdet med implementering af Den gode skole afventer Skoleområdets beskrivelse af Den gode skole. Beskrivelsen af Den gode skole er ved at blive implementeret som et aktivt analyse og dialogredskab i forbindelse med skolens udvikling. Undervisningsdifferentiering: Der har indtil nu ikke været tilstrækkelig fælles fokus på området, hvilket betyder, at viden om undervisningsdifferentiering i stor udstrækning forbliver tavs viden hos den enkelte lærer. Undervisningsdifferentieringen er kendetegnet ved: - at undervisningen tager udgangspunkt i metoder, der tilgodeser den enkelte elev eller grupper af elever - at medarbejderne er bevidste i valg af materialer og opgaveniveau samt undervisningens organisering og det fysiske læringsmiljø - at medarbejderne deler viden om effekten af forskellige undervisnings og differentieringsmetoder i forhold til den enkelte elev og grupper af elever s. 14

15 Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen: De pædagogiske medarbejdere i indskolingen og i mellemskolen er organiseret i selvstyrende team omkring en årgang. Medarbejderne i udskolingen er organiseret i et storteam. Der arbejdes klassevis, i storgrupper og på forskellige hold. Der arbejdes fagfagligt og tværfagligt. Skoledagen er inddelt i moduler af samme længde. Ved planlægningen af undervisningen tages der udgangspunkt i fagenes mål og elevernes forudsætninger og behov. I det omfang det er muligt tilrettelægges undervisningen fleksibelt med udgangspunkt i indholdet. Undervisningen tilrettelægges så fleksibelt som muligt under hensyntagen til faglighed og resurser. Det fysiske læringsmiljø: Skolens medarbejdere har igennem nogle år arbejdet både med det visuelle og funktionelle læringsmiljø. Indskolingen har arbejdet med at synliggøre det faglige stof i fællesarealer og har arbejdet med forskellige indretninger af fællesarealerne med reoler, madrasser, sækkestole, gruppeborde m.m. Børnehaveklasserne og SFO en har i skoleåret 08/09 lokalefællesskab. Forud for beslutningen har de involverede medarbejdere, SFO lederen og afdelingslederen med hjælp fra en konsulent drøftet indretningen for at kunne tilgodese de forskellige funktioner i henholdsvis børnehaveklassen og SFO en. Mellemskolen har arbejdet med indretning af fællesarealer. For et par år siden blev der opsat små skillevægge i fællesarealerne for at udnytte områderne bedre samt tilgodese mulighederne for at kunne arbejde i mindre grupper. Der blev desuden indkøbt sækkestole til at skabe læsemiljøer. I udskolingen blev der sat fokus på inddragelse af gangarealerne i undervisningen. De sidste par år har udskolingen haft et sproglokale, og i år arbejder vi med indretning af et danskfagligt lokale. s. 15

16 Se strategiplanen. Handleplaner: Skoleområdet vil udarbejde en revideret udgave af handleplanerne for læsning og dansk som andetsprog samt udarbejde en handleplan for matematik. Endvidere udarbejdes en langsigtet plan for udarbejdelse af lignende handleplaner for andre fag eller fagområder. Handleplanerne anvendes som et redskab for den enkelte lærer/faggruppe i forbindelse med den egentlige planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt til inspiration for videreudviklingen af deres fagområde s. 16