Udvalget for Sundhed og Socialservice

Transkript

1 REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 4. Mødedato: Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SS Generel orientering om Sund By og WHO Healthy Cities Network, herunder Sundhedsevent SS Overdragelse af familieområdet til Udvalget for Sundhed og Socialservice 3 SS Analyse af antal hjemløse i Horsens 2010 og SS Udvalget for Sundhed og Socialservices mødekalender SS Analyse af hospitalsforbrug med fokus på forskelle på kommuneniveau 6 SS Siden sidst. - Udvalgsformanden og direktøren orienterer, herunder tilbagemelding fra politikers deltagelse i bestyrelsesmøder, rådsmøder m.v.

2 Side 2/12 1 SS Generel orientering om Sund By og WHO Healthy Cities Network, herunder Sundhedsevent Resumé Generel orientering om Sund By-indsatsen og WHO Healthy Cities Network. Sagen afsluttes i Udvalget Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Sagsfremstilling Horsens Kommunes Sund By-indsats bygger på frivillighed og borgerinvolvering. Sundhed er et fælles ansvar for borgere, familie, civilsamfund, virksomheder og det offentlige. Sund Bys ansvarsområde er den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Sund By er organisatorisk placeret i Sundhed og Socialservice. Leder af Sund By refererer til direktøren for Sundhed og Socialservice. Sundhed er et fælles kommunalt ansvar som tænkes ind i handleplaner på alle relevante områder. Teknik og Miljø samt Sundhed og Socialservice bidrager med mandetimer og frontpersonale til Sund By Butikkens daglige drift. På mødet orienteres om Sund Bys budget og indsatsområder. Bilag Bilag Dagsordenspunkt Sund By-rettet

3 2 SS Overdragelse af familieområdet til Udvalget for Sundhed og Socialservice Resumé Orientering om overdragelse af familieområdet. Side 3/12 Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Sagsfremstilling På mødet vil der blive givet en orientering om: 1. Politikker på området 2. Kerneopgaver 3. Organisering, ledelsesstrukur, medarbejdere 4. Udfordringer og tiltag i år og fremadrettet.

4 Side 4/12 3 SS Analyse af antal hjemløse i Horsens 2010 og Resumé Der er udarbejdet en analyse af Horsens-borgeres ophold på forsorgshjem i 2010 og Analysen viser, at en mindre gruppe borgere har meget lange ophold på forsorgshjem. Derfor forslås en særlig indsats med henblik på at reducere antallet af lange ophold og at der gøres en særlig indsats målrettet unge hjemløse. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. analysen tages til efterretning 2. handlingsplanen iværksættes. Beslutning Vedtaget som indstillet. Sagsfremstilling Der er gennemført en kortlægning af Horsens borgeres ophold på forsorgshjem. Den viser, at en mindre gruppe borgere står for en uforholdsmæssigt stor andel af overnatningerne på forsorgshjem. For at ændre på denne situation forslås fire centrale mål for indsatsen og tre initiativer til at vende udviklingen: Mål 1. Ingen under 25 år bør have ophold på forsorgshjem 2. Alle borgere bør have en opholdsplan indenfor den første uge 3. På baggrund af opholdsplanen bør alle borgere have en 141-handleplan institutionerne leverer et midlertidigt tilbud. Derfor bør opholdende ikke have en længde over 120 dage. Indsatser: 1. Hvis unge under 25 år møder op på et forsorgshjem, skal der fremover straks iværksættes en særlig indsats, som sigter på at bringe den unge ud af hjemløsheden.

5 Side 5/12 2. Der iværksættes en procedure, hvor ledelsen fra Sølyst kontakter lederen for CSU hver gang en horsens-borgers samlede ophold overstiger 120 dage. Herefter er det centerlederens ansvar at afdække handlemuligheder og iværksætte indsatser i forhold til at bringe hjemløsheden til ophør. 3. Der iværksættes en særlig indsats for de borgere, som i dag har langvarige ophold på forsorgshjem. Bilag Beskyttet bilag Beskyttet bilag

6 Side 6/12 4 SS Udvalget for Sundhed og Socialservices mødekalender Resumé Godkendelse af mødeplan for Udvalget for Sundhed og Socialservice for Sagen afgøres af Udvalget og sendes til efterretning for Økonomiudvalg og Byråd. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. forslag til mødeplan for 2013 godkendes 2. møderne - hvor andet ikke besluttes - afholdes i mødelokale 1, Horsens Rådhus. Beslutning Vedtaget idet mødet den 11. september rykkes frem til den 4. september. Sagsfremstilling I henhold til den kommunale Styrelseslov skal Økonomiudvalget og hvert stående udvalg for hvert regnskabsår træffe beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes. På den baggrund er udarbejdet forslag til mødekalender for Mødet holdes den første onsdag i måneden kl Dog med følgende afvigelser: 1. I januar rykkes mødet til 2. onsdag p.g.a. juleferien 2. I april rykkes mødet til 2. onsdag p.g.a. påsken 3. I maj rykkes mødet til 2. onsdag p.g.a. 1. maj 4. I juni rykkes mødet til 2. onsdag p.g.a. grundlovsdag 5. Der afholdes ekstra møde den 22. maj p.g.a. budget 6. Ingen møder i juli måned 7. I august rykkes mødet til 2. onsdag p.g.a. sommerferien 8. I september rykkes mødet til 2. onsdag p.g.a. budgetseminar Bilag

7 Mødekalender 2013 Udvalget for Sundhed og Socialservice Side 7/12

8 5 SS Analyse af hospitalsforbrug med fokus på forskelle på kommuneniveau Resumé Side 8/12 På opfordring fra Horsens Kommune har Hospitalsenheden Horsens foretaget en analyse af hospitalsforbrug med fokus på forskelle på kommuneniveau. Overordnet set forsøger analysen at undersøge, hvor meget af forskellen i kommunernes sygehusbehandling der kan forklares af forskelle i behovet for sygehusbehandling hos kommunernes borgere, og hvor meget der må tilskrives lokale forskelle i serviceniveau og tilrettelæggelsen af indsatsen. Analysen viser, at Horsens Kommunes relativt høje udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering primært kan forklares ud fra, at horsens borgerne har en relativt højere sygelighed end resten af regionen. Hvis denne oversygelighed fraregnes, ligger Horsens Kommunes udgiftsniveau under det regionale gennemsnit. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Sagsfremstilling Undersøgelsens datagrundlag er spørgeskemaoplysninger fra et tilfældigt udvalg af borgere på personer, der deltog i Hvordan har du det? 2010, suppleret med registeroplysninger om de adspurgtes forbrug af sundhedsydelser. Kommunernes sygehusforbrug korrigeres herefter for forskelle i behovet for sygehusbehandling. Dette gøres ved at korrigere for i alt 28 variabler med betydning for sygehusforbruget. Der korrigeres for: Socio-demografiske forhold (køn, alder og levekårsressourcer) Livsstilsforskelle (Kostvaner, Rygevaner, Alkoholvaner, fysisk aktivitet, Vægtstatus (Body Mass Index) og stressniveau (Perceived Stress Scale) Forskelle i helbred og sygelighed mellem kommunerne (selvvurderet fysisk helbred (SF-12, sumskala for fysisk helbred), selvvurderet mentalt helbred (SF-12, sumskala for mentalt helbred), død, antal kroniske sygdomme (multisygdom), astma, diabetes, forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, hjertekrampe, apopleksi, kronisk bronkitis,

9 Side 9/12 emfysem, KOL, slidgigt, leddegigt, grå stær, knogleskørhed, kræft, diskusprolaps eller anden rygsygdom Forskelle i afstand til og kontakt med praktiserende læge (afstand til praktiserende læge, antal kontakter med praktiserende læge). Analysen kan læses i sin helhed i vedlagte bilag. I nedenstående at gengive en række af analysens centrale konklusioner. Hovedkonklusioner fra analysen: Korrektionen for de 28 forklarende variabler har ikke ført til en væsentlig reduktion af den kommunale variation i sygehusforbruget. Dette tyder på, at lokale forskelle i serviceniveau og tilrettelæggelse af indsatsen spiller en betydelig rolle for forskelle i forbruget af sygehusydelser kommunerne imellem. Analysen viser samtidigt, at der er en klar sammenhæng mellem sygehusforbrug på den ene side og socio-demografiske variabler, livsstils- og risikofaktorer, helbred og sygelighed samt antal kontakter til praktiserende læge på den anden side. Det vil sige, at disse forhold påvirker forbruget, men de forklarer ikke i større udstrækning variationen på kommunalt niveau. Analysen giver anledning til nogle lidt mere generelle overvejelser om ønsket og uønsket variation i sygehusforbruget. Man kan skelne mellem forskellige årsager til forbrugsvariation. I nedenstående tabel er der foretaget en sammenstilling af de centrale tabeller fra undersøgelsen. Først det totale sygehusforbrug pr. indbygger i 2010 fordelt på kommuner. Dernæst stikprøvens sygehusforbrug pr. indbygger fordelt på kommuner (Model 0 = før nogen som helst form for korrektion) og til sidst stikprøvens korrigerede sygehusforbrug pr. indbygger fordelt på kommuner (Model 4). Det ses, at Horsens Kommune har index 111 i faktisk forbrug og index 115 i model 0. Dette indikerer, at datagrundlaget afspejler sygehusforbruget i totalpopulationen for så vidt angår borgere fra Horsens Kommune. Når Horsens Kommune ender på index 98 efter korrektion for 28 forklarende variabler (model 4) indikerer det, at borgere fra Horsens Kommune sygehusbehandles i overensstemmelse med deres behov. Tabel 1 samstilling af tabelmateriale fra analysen sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Faktisk forbrug i totalpopulation Hvordan har du det - stikprøve Model 0 (= Ukorr. forbrug) Model 4 (korr. forbrug) Forbrug/indb. Index Forbrug/indb. Index Forbrug/indb. Index Gns Odder Herning Skanderborg Favrskov

10 Side 10/12 Holstebro Ringkøbing- Skjern Skive Struer Aarhus Horsens Syddjurs Silkeborg Ikast-Brande Randers Norddjurs Samsø Lemvig Hedensted Viborg Ovenstående tabel indikerer således, at der er et match mellem sygehusudgifterne og kommunens samlede sundhedsprofil. Dvs. at Horsens borgerne gennemsnitligt er mere syge end resten af regionen (dog lige med undtagelse af Samsø). Hvis man fraregner den relativt høje sygdomsprofil, er Horsens Kommune målt på hospitalsudgifter gennemsnitlig. Hvis man kigger på de værktøjer, som kommunen har til direkte at påvirke den relative høje sygelighed/behandling på hospitalet og dermed den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, så er de primært koncentreret omkring den ældre medicinske patient, de forebyggelige diagnoser, kronikerforløbene og rehabiliteringsindsatsen. Et studie fra Århus Kommune viser, at udgifterne (aktivitetsbestemt medfinansiering) til disse indsatser udgør ca. 10% af de samlede udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Bilag En analyse af hospitalsforbrug med fokus på forskelle på kommuneniveau_revideret af MHP

11 6 SS Siden sidst. - Udvalgsformanden og direktøren orienterer, herunder tilbagemelding fra politikers deltagelse i bestyrelsesmøder, rådsmøder m.v Beslutning Side 11/12 - Program for besøg i familieområdet Virksomhedsoverdragelse af Forsorgshjemmet Sølyst - På forkant med Sundhed - arrangement Ombygning af Søndergaarden - Kørsel til træning

12 Side 12/12 Dorte Normann Ellen T. Schmidt Preben Andersen Susan Gyldenkilde Jørn Steffensen Charlotte Juhl Andersen Ingerlise Thaysen