Forbrugsvariationsprojektet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugsvariationsprojektet"

Transkript

1 Sundhedskoordinationsudvalget Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen

2 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion

3 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion

4 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion

5 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion

6 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion

7 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion

8 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion

9 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

10 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

11 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

12 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

13 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

14 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

15 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

16 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014

17 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)

18 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Gennemsnitsforbruget pr. borger i hele regionen: kr.

19 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Herefter standardiserer vi forbruget på følgende faktorer: Sociale og demografiske forhold: køn, alder, levekårsressourcer Risikofaktorer: kost, rygning, alkohol, motion, vægtstatus, stress Selvvurderet helbred: selvvurderet fysisk og psykisk helbred Sygelighed: 14 kroniske sygdomme, multisygdom, død indenfor 18 md fra Almen praksis: afstand og antal kontakter til praktiserende læge

20 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)

21 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)

22 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland

23 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)

24 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)

25 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?

26 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?

27 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?

28 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?

29 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?

30

31 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Formål med delprojektet At undersøge intensiteten af den behandling borgere i Region Midtjylland modtager på sygehus og hospice i slutningen af livet (end-of-life care) At undersøge hvordan intensiteten af endof-life care varierer på tværs af følgende subgrupper Køn og alder Kommuner Empiriske optageområder År

32 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Population: RM-borgere, der er afgået ved døden i årene i en alder af 16 år eller ældre (uanset dødsårsag) personer Indikatorer (valgt ud fra forskningslitteraturen): 11 vedr. brug af sygehus 5 vedr. brug af hospice

33 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 1. Indikatorer opgjort som andele i procent for brug af sygehus

34 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 2. Gennemsnitligt antal dage blandt personer med sygehuskontakt

35 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 3. Indikatorer opgjort som andele i procent for brug af hospice

36 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 3. Gennemsnitligt antal dage blandt personer med hospicekontakt

37 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 7. Brug af sygehus i slutningen af livet

38 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 7. Brug af sygehus i slutningen af livet Horsens: 1) Afviger ved 7/11 2) Ligger over regionsgennemsnittet ift. - Andel indlagt - Dage som indlagt - Andel død på sgh. Silkeborg: 1) Afviger ved 7/11 2) Ligger over regionsgennemsnittet ift. - Intensiv behandling - Ambulant kontakt Norddjurs: 1) Afviger ved 10/11 2) Ligger generelt under regionsgennemsnittet

39 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet

40 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet

41 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet

42 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet

43 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet

44 Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4)

45 Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Hvordan mindsker vi uønsket variation i brugen af sundhedsydelser? Hvordan forbedrer vi kvaliteten af den behandling, patienterne modtager? Hvordan sikrer vi, at det sker i dialog mellem administration og fagfolk, og mellem fagfolk fra forskellige geografiske områder/sygehuse?

46 Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) NHS Atlas of Variation in Healthcare: et dialogredskab Vi har lært af englændernes erfaringer Arbejdsdag med Phil DaSilva fra NHS og repræsentanter fra CFK, Koncernøkonomi, Sundhedsplanlægning og Kvalitet og Sundhedsdata

47 Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3)

48 Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) NHS Atlas of Variation in Healthcare har været en inspirationskilde SSLF udvalgte fire områder Hjerte-kredsløbs-området Akutområdet Geriatri Psykiatri Klinikernes evaluering af metoden

49 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5)

50 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet

51 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet

52 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet

53 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet

54 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan

55 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan

56 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan

57 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan

58 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?

59 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?

60 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?

61 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?

62 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?

63 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?

64 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?

65 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Opgørelse for 2013 hvor der var 411 ydernumre

66 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Korrigeret for forskelle i patientsammensætning

67 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere

68 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere

69 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Faktisk forbrug i 2013

70 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere

71 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Korrigeret forbrug i 2013

72 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere

73 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere

74 Perspektivering og diskussion

75 Perspektivering og diskussion Geografisk variation er en ny vinkel at se sundhedsvæsnet under Der er øget politisk interesse for større geografisk lighed i sundhedsydelser Forbrugsvariationsprojektet har givet os indsigt i omfanget af den geografiske variation - MEN Vi kender stadig for lidt til variationens årsager, analyserne kan derfor ikke stå alene som beslutningsgrundlag

76 Perspektivering og diskussion En af de ting, vi har lært af projektet, er, hvor hurtigt der sker ændringer i sundhedsvæsnet På blot tre år har vi set store ændringer i borgernes forbrug af sygehusydelser opgjort på kommuner og hospitalsområder Færre var indlagt, da de døde, i 2014 end i 2010, hvilket betragtes som en positiv udvikling, da de fleste borgere foretrækker at dø hjemme Praktiserende læger, hvis patienter havde et stort forbrug af sygehusydelser i 2010, havde i mange tilfælde et væsentligt lavere forbrug i 2013

77 Find rapporter og yderligere information om projektet på:

78 Hvad koster sygehusbehandling i slutningen af livet? DRG-forbrug Død inden for 18 måneder fra Nej kr kr. Ja kr kr. De dødes andel af befolkningen De dødes andel af DRG-forbruget 1,3% 1,2% 13% 14% Kilde: Forbrugsvariationsprojektet Delprojekt 5: Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis.

79 Perspektivering og diskussion

80 Perspektivering og diskussion

81 Perspektivering og diskussion

82 Perspektivering og diskussion

83 Perspektivering og diskussion

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet KD-net 22.01.2016 Forbrugsvariationsprojektet Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care)

Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) Forbrugsvariationsprojektet - Delprojekt 2 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) Januar 2016 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis

Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis Forbrugsvariationsprojektet - Delprojekt 5 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis Januar 2016 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Multisygdom. Multisygdom. TNS Dato Projekt: 63150

Multisygdom. Multisygdom. TNS Dato Projekt: 63150 Feltperiode: Den 22/5 6/6 2017 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte læger landet over Metode: Lægeforeningens medlemmer (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 670 læger med patientkontakt Stikprøven er vejet

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,

Læs mere

Udvalget for Sundhed og Socialservice

Udvalget for Sundhed og Socialservice REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 4. Mødedato: Mødevarighed: 15.30-18.45 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SS Generel orientering om Sund By

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Notat om status for Region Midtjylland i forhold til regeringens 7 mål/krav til sundhedsområdet.

Notat om status for Region Midtjylland i forhold til regeringens 7 mål/krav til sundhedsområdet. Notat om status for Region Midtjylland i forhold til regeringens 7 mål/krav til sundhedsområdet. Efter ønske fra det rådgivende udvalg vedr. hospitalsområdet har administrationen foretaget en kort gennemgang

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN OG UDVIKLING ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler 2011 Elektronisk kommunikation: Epikriser Adviser Henvisninger Genoptræningsplaner Periode januar

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014 Orientering om økonomi og aktivitet HMU 23. juni 2014 AKTUEL ORIENTERING OM ØKONOMI OG AKTIVITET Forventede resultat 2014 i forhold til budgettet social Samlet forventes der aktuelt mindreforbrug i regnskabet

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Midtjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Variation inden for udvalgte behandlingsområder

Variation inden for udvalgte behandlingsområder Forbrugsvariationsprojektet - Delprojekt 3 Variation inden for udvalgte behandlingsområder December 2015 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 13/7334 Dato: 15. august 2013 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E-mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@rsyd.dk Telefon:

Læs mere

Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune

Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Aug. 2013 Mulige årsager til merforbrug Kommunal medfinansiering I KM fordelt på type Sygesikring;

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59 Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

igt$i Gigt fagforeningen

igt$i Gigt fagforeningen Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 465 Offentligt Sundhedsudvalget Folketinget Christiansborg 1 København K igt$i Gigt fagforeningen for alle med ondt i led, ryg og muskler 12. maj 29 Gigtforeningen

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 6.05.2016 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Steffen Barstad Tlf.: 9611 4102 Referat fra

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere