Ophavsret i Danmark og USA Afgrænset til musik og film

Transkript

1 Ophavsret i Danmark og USA Afgrænset til musik og film I denne opgavebesvarelse undersøges ophavsrettighedssystemet i henholdsvis Danmark og USA med fokus på film- og musikindustrien. Opgaven er opbygget punktvist med besvarelse af spørgsmålene fra opgaveformuleringen i listet rækkefølge. Der vil som tidligere nævnt være en gennemgang af ophavsrettighedssystemet i henholdsvis USA og Danmark. Derefter vil der være en analyse af den udleverede tekst og til sidst vil der være en sammenligning mellem det nuværende ophavsrettighedssystem og Creative Commons, Open Source, Open Data License og Copyleft. Morten Schmidt-Petersen

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 4 Indledning... 4 Ophavsret... 5 Hvad er ophavsret?... 5 Lovgivningen... 5 Individuel lovgivning... 5 IFPI... 7 Danmark... 7 KODA... 7 USA Delkonklusion Creative Commons top eller flop? Brugbart? Tvetydig organisation bag Økonomisk støtte Dommedagsprofeti Mening med galskaben års reglen Del-konklusion Forskellige licenstyper hvad er det da for noget? Det eksisterende system Creative Commons Open Data License Opaen Source Copyleft Konklusion

3 Kildeliste Bilag Bilag Udleverede artikel Bilag Ophavsretslovens

4 Abstract I find International Copyright laws very interesting so I ve chosen to write on this subject. Since it s a huge subject, I ve delimited it down to focus on the Motion Picture- and Phonographic industry. I did some research about what copyright really is; read some texts and studied the law a lot and then I began to write. In the start of the report I m discussing the law in respectively to Denmark and The United States. I drew the conclusion that the law isn t that different when it comes to protect the Copyright-owners rights to do with the content as he or she wishes. Afterwards I pointed out that the way the systems work are very different from Denmark to The United States. At last, I concluded that the industry can see that their aggressive tactic to bring down piracy isn t working and as an effect of that loosening the grip about the customers a bit. I afterwards analyzed the attached text and drew the conclusion that I can t see what news the Creative Commons brings into the market. The existing law, at least in Denmark is very friendly to the creator and are giving them the exclusive rights to the content. That means that Creative Commons basically isn t needed since the creator has the possibility to define the customers rights in a license file. At last my task was to discuss the difference and the up s and downs of the traditional copyright system versus what Creative Commons, Open Data License, Copyleft and Open Source is offering. I came to the conclusion that the existing system is working just fine. I m not sure about how it works in The United States but in Denmark, the creator of the content is in full control of all parts of the content. Indledning Jeg er blevet stillet til opgave, at redegøre for copyrightlovgivningen med hensyn til musik og film. Min udleverede opgaveformulering lyder således: 1. Du skal redegøre for den nuværende status vedrørende international copyright lovgivning med fokus på musik og film. 2. Du skal herefter foretage en analyse af vedhæftede artikel, hvor Creative Commons begrebet diskuteres. (vedlagt som bilag 1) 3. Du skal til sidst diskutere den traditionelle copyrightlovgivnings fordele og ulemper inden for film og musik kontra de fordele og ulemper som Creative Commons, Open Data License og Open Source tilbyder. 4

5 Opgaven gribes an ved, at behandle punkterne et for et med en del-konklusion efter hvert punkt. Til slut drages en konklusion, hvor de overordnede resultater jeg er kommet frem til ridses op og opgaven rundes af. Ophavsret Hvad er ophavsret? Ophavsret er en grundlæggende, lovsikret ret som kunstneriske personer har. Ophavsretten giver dem ret til vederlag ved brug af et værk og den næsten fulde ret til, at disponere over værket efter forgodtbefindende. Eller som en artikel på online-leksikaet Wikipedia udtrykker det: Ophavsret er en begrænset ret som personer som frembringer værker, har til at disponere over værket. Ophavsretten sikrer kunstnere et vederlag ved brug af bøger og musikværker mv., men sikrer også at samfundet kan få adgang til offentliggjorte værker på bestemte vilkår. 1 Lovgivningen Selve ophavsretten og håndhævelsen af ophavsretten er dog forskellig fra land til land. Lovgivningen i Danmark er som sådan ganske fin. Den tilgodeser kunstnerne og sørger for, at de bliver krediteret på rette vis samtidigt med, at andre dele af lovgivningen sikrer, at forbrugeren også sikres nogle rettigheder over det købte produkt. Blandt andet er det i Danmark tilladt, at bryde en kopisikring, en såkaldt teknisk foranstaltning, hvis denne er til hindring for afspilningen af værket. 2 I USA for eksempel, hvor lovgivningen er langt strammere kan der via lovgivningen stilles krav om erstatning på op til $ USD og helt op til $ USD pr. krænket værk, hvis indehaveren af ophavsretten kan bevise, at krænkelsen er sket med overlæg. 3 Individuel lovgivning Håndhævelsen af rettighederne er ligeledes forskellig fra land til land. I mange lande findes der firmaer og organisationer der centralt varetager opgaverne med henholdsvis at skaffe nye kunder og sælge

6 rettigheder til brug af værker mens andre firmaer og organisationer varetager opgaven med, at retsforfølge personer eller firmaer der bryder ophavsretten. Dette kommer jeg nærmere ind på senere i opgaven. 6

7 IFPI Opgaven tager udgangspunkt i ophavsret i Danmark og USA, og i Danmark er tingene knapt så enkle som i USA. Indenfor musikken, er IFPI 4 kunstnernes internationale organisation, som varetager 1 Kilde: IFPI.org kunsternes interesser på verdensplan. Det er ligeledes IFPI der ofte forsøger, at lobby sig frem til en lovgivning der tilgodeser industrien frem for forbrugerne. Eksempelvist har organisationen både forsøgt, at få blokeret bittorrent-trackeren The Pirate Bay 5, 6, censureret internettet 7 og lukning af privatpersoners internetforbindelser ved krænkelser af ophavsretten 8. Danmark 2 Kilde: KODA.dk KODA IFPI håndhæver dog ikke rettighederne i Danmark. Dette er KODAs, GRAMEX og Antipiratgruppens opgave. KODA er med egne ord: KODA er en forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark. KODA repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag, når musik spilles offentligt i Danmark, Grønland og på Færøerne. 9 Altså er KODA så at sige en dansk underafdeling af IFPI. Dette er dog ikke helt rigtigt, da organisationerne rent organisatorisk er helt forskellige med forskellig bestyrelse, ledelse osv., men KODA varetager IFPI s opgaver i Danmark, Grønland og på Færøerne. 4 International Federation of the Phonographic Industry, som blandt andet er pladeselskabernes brancheorganisation 5 Verdens største bittorrent-tracker, som er lokaliseret i Sverige og har i gennemsnit samtidige brugere konstant Se nummer

8 GRAMEX eksistensgrundlag er forklaret således: GRAMEX har næsten samme opgave, som KODA. GRAMEX eget 3 Kilde: GRAMEX.dk Gramex er en nonprofit medlemsforening. Vi varetager de økonomiske rettigheder for udøvende kunstnere og pladeselskaber i forbindelse med, at musikken spilles offentligt. 10 Forskellen på de 2 organisationer er, at KODA er komponisternes medlemsforening mens GRAMEX er de udøvende kunstneres medlemsforening. Dog lægger man ikke mærke til opdelingen til dagligt, da organisationerne samarbejder og det derved kun er nødvendigt at henvende sig et af stederne; ved KODA. KODA og GRAMEX er dog ikke de organisationer der rent praktisk håndhæver rettighederne. KODA og GRAMEX administrerer rettighederne mens det er Antipiratgruppen der reelt håndhæver dem. Antipiratgruppen Antipiratgruppen er en organisation dannet af IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID), KODA, NCB, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund 11, som varetager håndhævelsen af ophavsretten for medlemmerne. AntiPiratGruppens arbejde bliver varetaget af Johan Schlüter advokatfirma. Det er Antipiratgruppen der til dagligt sidder på diverse fildelingstjenester og sniffer sig frem til krænkelser på ophavsretten. Herefter udsender de et, i daglig tale, skræmmebrev, hvor de gør opmærksom på, at man bryder ophavsretten for en række kunstnere og kan se frem til et vederlagskrav og et erstatningskrav for tabt indtjening. 12 Frygt for erstatninger Før i tiden blev folk utroligt bange, da erstatningskravene var utroligt høje

9 Erstatningskravene spænder fra kroner til kroner, og i gennemsnit lyder kravet på kroner. 13 Frygten var også velbegrundet. At blive mødt med et erstatningskrav på næsten som 20-årig studerende vil smadre din økonomiske situation mange år frem hvis ikke resten af livet. Men det som AntiPiratGruppen vandt i Cool Cash tabte de i Goodwill blandt den danske befolkning. Den almene dansker begyndte at få øjnene op for, at det var helt ude i tovene, at kræve næsten af unge mennesker med hele livet foran sig og AntiPiratGruppen lagde stilen om. Der kom et beløbsloft for erstatninger ved ikke-kommerciel piratkopiering på kroner 14, da man så undgik, at folk skulle gå fra hus og hjem blot fordi, at de gerne ville nyde den kultur de ikke har råd til, at betale for. Selv TDC var ude og kritisere AntiPiratGruppen på et tidspunkt. Internetudbyderen var betænkelig ved AntiPiratGruppens arbejdsmetoder og var kede af, at mange af deres kunder følte sig overvågende. 15 Kamp til stregen Indtil august, 2004 var AntiPiratGruppen den eneste reelle organisation som offentligt gik ud og proklamerede holdninger til lovforslag og arbejdede aktivt for, at fremme deres sag gennem politikerne. Men fra og med august, 2004 var det slut. 4 Sebastian Gjerding, Foto: Computerworld.dk Her dannedes en ny organisation, som kaldte sig selv Piratgruppen. 16 I et interview med nyhedssitet Newz forklarer gruppens talsmand, Sebastian Gjerding grundende til dannelsen af Piratgruppen: For det første var det den hårde kurs imod fildelere - med de høje erstatningskrav, samtidigt med Anti-Piratgruppens monopol i debatten, gjorde at vi mente at det var tid til at de fik noget modspil. Vi ville starte en politisk kampagne der i medierne talte fildelernes stemme og samtidigt lagde et politisk pres så den ikke-kommercielle fildeling kan blive lovliggjort

10 ( ) for at være et forum for udveksling af ideer og viden om fildeling. Det er her vores guidesektion på hjemmesiden har sin funktion. Samt debattere alternativer til den nuværende ophavsretslovgivning. 17 Videre fortæller han, at intet er tilfældigt og at selv navnet er valgt med omhu: Vi mente at termen "Pirat" blev brugt negativt til at dæmonisere folk der gjorde samfundsgavnlig virksomhed ved at sprede fri kultur og information. Vi ville gerne tage piratidentiten tilbage. Vi er stolte af at være pirater. Samtidig var det også for at slå os fast som Anti-Piratgruppens direkte modsætning. Han kommer også ind på, at Piratgruppen står klar med hjælp i kulissen når ulykken er ude og private bliver præsenteret for kæmpe store erstatningskrav: ( ) vi udbetaler penge så folk har råd til at betale for en advokat der kan kigge på sagen. APG forsøger at skræmme folk til at betale, og de folk der ikke har råd til en advokat hjælper vi. Og ingen er fredede. Som Sebastian fortsætter så har selv Kulturministeriet været under angreb, da de i en oplysningspjece kun skrev den halve sandhed: Vi ville starte en debat om deres højst tvivlsomme tegneserie om ophavsret, og lavede vores egen der forklarede at der altså også var andre syn på ophavsret, end pladeindustriens. De reagerede ved at hive os for Fogedretten, og vi valgte at tage siden ned. Jeg syntes det var ret trist at de på den måde forsøgte at knægte ytringsfriheden. Til spørgsmålet om, hvorvidt Piratgruppen ikke blot gav op da de fik kamp svarer Sebastian således: Jeg syntes ikke vi gav op - vi fik sagt hvad vi ville: at Kulturministeriets tegneserie kun var et partsindlæg i diskussionen om ophavsret, og ikke nogen sandhed - samtidigt fik vi påpeget at deres tegneserie er fuld af halve sandheder. Alt i alt skinner gruppens holdning stærkt igennem og ingen kan være i tvivl om, hvad Piratgruppens holdning er til piratkopiering, AntiPiratGruppen og politikerne på Christiansborg. Og Piratgruppen HAR gjort en forskel, som der redegøres for nedenfor

11 Afslappet holdning Efterhånden er der opstået en meget afslappet holdning til de tidligere omtalte skræmme-breve. Nu er folk i stedet begyndt, smide brevene direkte i skraldespanden og nogle går sågar så langt som til, at søge efter metoder til, at snyde AntiPiratGruppen og endda lokke dem i fælder der gør, at de taber i retten. Et eksempel er denne tråd på Piratgruppens forum: Nu forholder det sig sådan at jeg sidder på et netværk med en trådløs router der IKKE er krypteret - jeg siger ikke at der er en der er logget på min forbindelse, og har downloadet, men jeg benægter det heller ikke (Hvis i forstår sådan en lille en) - altså vil det hjælpe min sag, at jeg sidder på et åbent netværk (og desuden ER filerne allerede væk, borte og slettet, [og lagt over på en anden computer]) - og hvad vil i foreslå at jeg foretager mig? 18 Som det kan ses i ovenstående uddrag fra tråden er her en person der har modtaget et erstatningskrav, men nu vil forsøge, at lokke Antipiratgruppen ud, hvor de ikke kan bunde. USA I USA derimod er sagen en anden. Her er der IFPI med samme opgave som i Danmark. IFPI sørger for, at pålægge regionale organisationer opgaven med, at håndhæve rettighederne for medlemmerne. I USA er tingene delt op i 2 afdelinger. Her hedder afdelingen for musik RIAA 19 og afdelingen for film hedder MPAA 20. RIAA og MPAA varetager selv opgaverne med både administration og håndhævelse af rettighederne modsat i Danmark, hvor det som tidligere nævnt er Antipiratgruppens opgave, at håndhæve reglerne. RIAA Navnet RIAA er en forkortelse for Recording Industry Association of America og er de amerikanske pladeselskabers medlems- og brancheorganisation. 5 RIAA.com RIAA er modsat danske KODA og GRAMEX selv ansvarlige for håndhævelsen af medlemmernes ophavsret og er derfor også dem der tit står for skud i medierne, da de Recording Industry Association of America The Motion Picture Association of America 11

12 beskyldes for, at forsøge på, at sende amerikanske familier i økonomisk ruin. 21 Ufine metoder RIAA er heller ikke helt fine i kanten. De beskyldes fra flere sider for blandt andet hacking og pengeafpresning, hvilket også er nævnt senere i artiklen. Pladeselskaberne og kunstnerne nyder dog godt af RIAA. Organisationen er dygtig til deres lobbyisme, men de kommer af og til galt af sted. Dette skete også, da de anklagede den 41-årige alenemor Tanya Andersen fra Oregon for omfattende piratkopiering af 1,400 gangsta rap tunes 22 og har krævet over $ USD i erstatning for tabt fortjeneste. Andersen is one of the more 10,000 individuals sued by the RIAA for illegally swapping copyrighted songs over peer-to-peer (P2P) networks. The RIAA is seeking more than $1 million in damages from Andersen, a 41-year-old single mother. 23 Tanya Andersen har dog taget kampen op. Hun erklærer sig ikke-skyldig i alle anklager og har tilladt retten, at gennemsøge hendes computer og har fået lov til, at gøre, hvad der er nødvendigt for, at bevise hendes uskyld. Hun har samtidigt lavet et såkaldt counter-sue, hvilket på dansk vil sige, at hun som svar på tiltale sagsøgt RIAA for blandt andet elektronisk dataindbrud, pengeafpresning, injurier og unfair forretningsmetoder under den såkaldte RICO-lovgivning. RICO lov-tillæget RICO står for Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act 24 og er oprindeligt en tillægslov i stil med vores egen terrorlov 25, som blev taget i brug for, at dæmme op for kriminelle organisationer, herunder mafia-familier, forbrydersyndikater og narkobander. Loven er dog blevet anvendt ved en række andre sager. 26 I flæng kan nævnes sager mod Hells Angels Motorcycle Club 27, Mafia-boss Frank Tieri 28, Gambino Crime Family 29 og specielt sagen om Key West Police Department 30, hvor en række højtrangerende ansatte ved politiet blev dømt for organiseret handel med kokain

13 6 MPAA.com MPAA The Motion Picture Association of America, I daglig tale blot MPAA er den amerikanske medlems- og brancheorganisation for filmindustrien. Det er denne organisation der varetager blandt andre Hollywoods interesser i USA og sørger for, at tage kontakt til de rette organisationer i udlandet, hvis der opdages piratkopiering i det pågældende land. MPAA arbejder mere i kulissen end eksempelvist RIAA gør og går efter, at lukke distributørerne af piratkopier i stedet for, at gå efter den menige bruger. Blandt andet var det MPAA der stod bag den omfattende ransagning af The Pirate Bays serverlokaler den 31. Maj, MPAA har det dog ligesom så mange andre brancheorganisationer med at overdrive deres tab og den 22. Januar, 2008 kom det frem, at de har overdrevet deres årlige tab op med op imod 300 %. 32 MPAA er dog, ligesom RIAA, ikke selv helt fine i kanten og de har været ude for nogle ret uheldige episoder med brud på andres ophavsret. 7 Screenshot af Forest Blog platfom Patrick Robin s Forest Blog I denne sammenhæng kan nævnes en sag fra 2007, hvor MPAA havde brudt ophavsretten på Patrick Robins blogging-platform Forest Blog. Platformen er udgivet under en Linkware-licens hvilket betyder, at brugere af platformen enten skal lade et link til Patrick Robins side blive på hjemmesiden eller betale for en licens. MPAA havde fjernet linket uden at betale og havde derfor brudt Patrick Robins ophavsret. 33 Matthew Garret s software toolkit Igen i november, 2007 var den gal. MPAA havde igen brudt en licens og denne gang var det licensen for brug af et program til overvågning af filudveksling på universitetsnetværk. 34 Softwarepakken var udgivet under GPL, da det er bygget på en Ubuntudistribution af styresystemet Linux

14 Overtrædelsen licensbetingelserne gik ud på, at MPAA distribuerede programmet uden, at gøre kildekoden frit tilgængelig, hvilket er et brud på et af de første punkter i GPL-licensen 35, da det er hele rygraden i denne licens. MPAA ignorerede hans henvendelse og den første december, 2007 gik Matthew Garret til MPAA s internetleverandør med henblik på, at få lukket deres internetforbindelse jf. Digital Millennium Copyright Act. 36 Der er ingen der ved om MPAA nogensinde fik lukket forbindelsen til deres server, men i hvert fald fjernede MPAA softwarepakken fra deres downloadserver. Kampen tabt på forhånd Industrien er dog på samme tidspunkt klar over, at de aldrig vil kunne komme pirateri til livs. Som Dan Glickman, bestyrelsesformand og administrerende direktør for MPAA 37, indrømmer; Vi anerkender og vi ved, at vi aldrig kan stoppe pirateri Dan Glickman Foto: Wikipedia 9 Mikael Simpson Foto: macuu.dk Kunstnerne er også indforståede med, at pirateri aldrig kan stoppes og nogle, også kendte, kunstnere går så langt som at sige, at deres værker gerne må kopieres. Som vinder af 4 Steppeulve, Årets Sang og P3 s guldpris 39, Mikael Simpson udtaler; "I må sgu gerne downloade min musik, men hvis I ser mig på Nørrebrogade og jeg ser sulten ud, så stik mig en 20 er til en pizza" 40 Kunsterne kan også selv lave sjov med pladebranchens store problemer i forbindelse med håndhævelse af ophavsretten. Som sangerinden Björk udtaler; You know, it s ironic that just at the point the lawyers and the businessmen had calculated how to control music, the internet comes along and fucks everything up Sangerinden Björk Foto: norhald.dk

15 Industrien begynder da også efterhånden, at lide flere og flere nederlag i international lovgivningssammenhæng. EU-parlamentet forkaster flere og flere forslag til antipirat-venlige lovgivninger. Senest er det gået ud over IFPI s forslag til et centralt film- og musikfilter 42 og deres forsøg på udlevering af personfølsomme oplysninger 43. EU-parlamentet er dog meget tvetydigt i sine udtalelser for i samme åndedrag, hvor de beskytter fildelere vil EU-parlamentet oprette et centralt agentur til overvågning af den europæiske del af internettet og lukke fildeleres internetforbindelser, hvis det kan bevises, at der foregår illegal fildeling på internetforbindelsen. 44 Delkonklusion Ophavsret er en ret enhver skabende person har. Personen har ophavsretten til et nyskabende værk og kan i Danmark jf. Ophavsretsloven gøre, som kunstneren har lyst til. I USA er situationen praktisk taget den samme. Det er udelukkende småting der skiller vore 2 landes lovgivning på ophavsretsområdet når det kommer til, at sikre kunstnerens rettigheder til, at råde frit over sit værk. Forskellen på det amerikanske og det danske system til administration og håndhævelse af ophavsretten er dog utroligt stor. IFPI er den internationale fællesorganisation der varetager kunstnernes interesserer på verdensplan. I USA findes der 2 forskellige organisationer til forvaltning af rettighederne. RIAA 45 varetager musikernes interesser mens organisationen MPAA 46 varetager Hollywood og de andre store filmselskabers interesser. Disse organisationer har ikke altid været lige heldige med deres metoder, da de blandt andet via et elektronisk dataindbrud har tiltvunget sig informationer om en enlig mors færden på nettet. Hun svarede igen med anklager om elektronisk dataindbrud, organiseret pengeafpresning, bedrageri og vildledende forretningsmetoder. 47 I Danmark er opbygningen en anden. Her er der mange forskellige organisationer til at forvalte ophavsretten for medlemmerne. De mange organisationer står kun for administrationen af rettighederne, mens en central organisation kaldet AntiPiratGruppen står for retsforfølgelse ved krænkelser af rettighederne. Efter dannelsen af AntiPiratGruppen gik en flok pirater sammen om, at danne en politisk Recording Industry Association of America 46 Motion Picture Association of America

16 modpol ved navn Piratgruppen. Piratgruppen kæmper for en mere fair debat og forsøger at hjælpe danske pirater til en mere overkommelig hverdag. Branchen er også selv klar over, at piratkopieringen er kommet for at blive og derfor begynder branchen også, at bløde op for forbrugernes krav. Blandt andet har KODA nu accepteret, at deres medlemmer kan udgive musik under Creative Commons-licensen. 16

17 Creative Commons top eller flop? Brugbart? Men hvad har Creative Commons bragt med sig ud over et forvirrende system og underlige licensrettigheder og har det overhovedet tilført noget brugbart? Nej, er mit umiddelbare svar. Jeg finder det en smule skørt, at anvende Creative Commons, da man, som John C. Dvorak i den udleverede artikel (som for øvrigt ligger som bilag nr. 1) også kommer ind på, blot kan anvende den nuværende ophavsretslovgivning og blot vedlægge en licensbeskrivelse ved dit værk. Herved kan du overdrage nøjagtigt lige så 11 Billede: mange rettigheder til slutbrugeren, som du kan gennem Creative Commons. En af de store fordele ved Creative Commons skulle efter sigende være, at rettighederne er prædefinerede så du selv slipper for, at definere dem i en licensfil, men hvorfor ikke gøre det? Herved kan du helt frit definere, hvilke rettigheder en given bruger af dit værk har og kan helt selv forvalte, hvordan du vil krediteres. Bloggeren Morten på MidtImod.dk har skrevet en udmærket artikel 48 om netop Creative Commons og det skinner klart igennem, at førnævnte blogger er positivt stemt overfor Creative Commons og derfor er den oplagt at anvende i denne sammenhæng. Som Morten udtaler i artiklen: Først og fremmest er det væsentligt at bemærke, at der ikke er noget som helst magisk ved Creative Commons. Der er ikke tale om, at de hverken kortslutter ophavsretten, automatisk fjerner enhver rettighed ophavsretsindehaveren måtte have haft, automatisk smider værket i public domain eller andre af de mere absurde beskyldninger man kan støde på rundt omkring på nettet. Selv forkæmpere for Creative Commons indrømmer, at der intet magisk er ved licenssystemet, men hvorfor så anvende licensen? Er den ikke blot til forvirring for både de private brugere og virksomheder, som gerne vil købe rettighederne til et værk?

18 Tvetydig organisation bag Organisationen bag er tvetydig. Mange steder gør de opmærksomme på, at Creative Commons er den helt rigtige licenstype i mange tilfælde, men når det kommer til håndhævelsen kommer de med en udtalelse, som dødsdømmer dem på stedet: Hvis du ikke bryder dig om den måde hvorpå en person anvender dit værk i et bearbejdet værk eller inkluderer det i et samleværk, under en Creative Commons licens, kan du anmode om at få dit navn fjernet fra det bearbejdede værk eller samleværket. Desuden giver ophavsretlige love i de fleste lande i verden (med den betydningsfulde undtagelse af USA) ophavsmanden ideelle rettigheder som giver dig beskyttelse hvis et samleværk fremstiller dit værk på en nedsættende måde. Punkt 1.23, C.C. FAQ 49 Læg mærke til sætningen Desuden giver ophavsretlige love i de fleste lande i verden (med den betydningsfulde undtagelse af USA). Her dødsdømmer Creative Commons sig selv i og med, at organisationen lægger op til, at man skal anvende den eksisterende ophavsretslovgivning, hvis man opdager brud på ens Creative Commons-licens. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke ser det store formål med en Creative Commons-licens, hvis man alligevel skal anvende den eksisterende lovgivning i tilfælde af misbrug. Økonomisk støtte I artiklen nævner John C. Dvorak, at Creative Commons Foundation støttes økonomisk af både Hewlett Foundation 50 og MacArthur Foundation 51, men kan ikke se, hvorfor den økonomiske støtte gives. Der står ingen steder direkte nævnt, hvorfor organisationerne støtter Creative Commons økonomisk 52 så jeg satte mig for, at undersøge sagen lidt. Sagen er den, at både Hewlett Foundation og MacArthur Foundation har programmer der støtter 12 Billede: ecu.edu åben, fri og uindskrænket adgang til information i forbindelse med uddannelse og læringsprocesser, støtter kunst i flere afskygninger og støtter projekter der gavner undervisningen, og specielt undervisningsmiljøet, i udviklingslande (se også bilag 1) 18

19 MacArthur Foundation støtter blandt andet også projekter der går ud på Community Development 53. Community Development er blandt andet påvirkning af beslutningstagere til, at fjerne barrierer der begrænser menneskers mulighed for, at deltage aktivt i problemstillinger der påvirker deres hverdag. Som nævnt tidligere støtter begge organisationer også kulturelle og kreative institutioner; Hewlett Foundation med særlig fokus på området omkring San Franciscos bugt 54 og MacArthur Foundation i Chicago området 55. At Creative Commons jo er en licens til brug i kreative værker kan et eller andet sted retfærdiggøre Hewlett Foundation og MacArthur Foundations støtte til Creative Commons. Vi kan på ingen måde vide os sikre på, hvorvidt det er derfor eller ej, men muligheden ligger der og den er oplagt. Dommedagsprofeti John C. Dvorak kommer også med en art dommedagsprofeti i artiklen: Before Creative Commons I could always ask to reuse or mirror something. And that has not changed. And I could always use excerpts for commercial or noncommercial purposes. It's called fair use. I can still do that, but Creative Commons seems to hint that with its license means that I cannot. At least not 13 Foto: if I'm a commercial site and the noncommercial proviso is in effect. This is a bogus suggestion, because Creative Commons does not supersede the copyright laws. In fact, the suggestion is dangerous, because if someone were sued by the Creative Commons folks over normal fair use and Creative Commons won the suit, then we'd all pay the price, as fair use would be eroded further. Som man, uden de store problemer, kan læse sig til frygter John C. Dvorak, at Creative Commonstilhængere vinder en retssag om det vi normalt betegner som værende under god citatskik 56 og derved underminerer hele begrebet og at hele systemet med retfærdig og anstændig brug af andres materiale forsvinder eller i hvert fald ændres drastisk. Og jeg forstår hans frygt. For hvad skal eksempelvist nyhedsredaktioner gøre, hvis de vil anvende materiale fra Creative Commons-licenserede kilder?

20 Licensen forbyder dem, at anvende materiale uden skriftlig godkendelse fra indehaveren, hvorimod du i dag blot skal angive kilden og/eller indehaveren af ophavsretten i hvert fald i Danmark, jf. ophavsretslovens 23 stk. 3 & stk (se bilag nr. 2) Jeg må ærligt indrømme, at jeg kan frygte, hvad Creative Commons kan gøre ved det eksisterende system. Hele systemet omkring god skik og brug vil stå for tur og hele det etablerede, og for øvrigt velfungerende system vil stå for tur. Jeg er generelt enig med ham i, at domsafsigelsen i sådan en sag vil være en dommens dag for hele vores ophavsretssystem og alle vore love, regler, retningslinjer og normer der definerer, hvad vi må og ikke må i forbindelse med ophavsretsbeskyttet materiale. Mening med galskaben Endnu engang stiller John C. Dvorak et spørgsmål til sig selv og læseren i artiklen: There's another thing that bugs me about Creative Commons. When you see its licenses the wording will say something like "Creative Commons License: Public domain." This means that the item is not covered by copyright but is in the public domain. So what's Creative Commons got to do with it? Public domain is public domain. It's not something granted by Creative Commons. Yet you see this over and over as if it were! Og jeg stiller samme spørgsmål. Hvorfor smider man en licens på et værk der fortæller, at det er Public Domain? Til at starte med kan vi oversætte betegnelsen Public Domain. Online-leksikaet Wikipedia har følgende definition af udtrykket: The public domain is a range of abstract materials commonly referred to as intellectual property which are not owned or controlled by anyone. The term indicates that these materials are therefore "public property", and available for anyone to use for any purpose. 58 Altså har vi her at gøre med en licenstype som overlader samtlige rettigheder til produktet til enhver som har lyst til, at anvende det både kommercielt og ikke-kommercielt. Men hvorfor gøre det? Ophavsretsloven giver dig jo også denne mulighed i og med, at du jo blot kan lade være med, at kræve din ophavsret. Alt er basalt set i Public Domain så længe der ikke er nogen der har påberåbt sig ophavsret over det

21 Jeg må ærligt indrømme, at jo mere jeg borer i sagen desto mere ryster jeg på hovedet over licenstypen. Jeg kan, ligesom John C. Dvorak, ikke se nogen mening med, at markere sit værk som Public Domain eller under Creative Commons i det hele taget, da den eksisterende ophavsretslovgivning allerede giver dig alle mulighederne. 70-års reglen John C. Dvorak trækker endnu et spørgsmål op af hans uudtømmelige hat af spørgsmål: That's what's bothersome. Creative Commons trying to insert itself as another layer into a system that already protects content developers like me to an extreme. I mean my grandkids will own all my writing exclusively until 75 years after I'm dead, unless I sell all the rights to someone else. What more do I want from copyright? Jeg synes det er et vigtigt spørgsmål for lige netop her sætter han stolen for døren. Han spørger direkte; Hvad mere ønsker jeg, at få ud af min ophavsret? Som han nævner, sikrer det etablerede system hans rettigheder så langt som til 70 år efter hans død. 59 For at tage et eksempel der er til at tage og føle på kan nævnes The Beatles-sangeren John Lennon. Han døde i 1980 og hvis man regner 70 år frem kommer vi frem til, at hans efterkommere er sikret kreditering økonomisk helt frem til år Jeg må også ærligt indrømme, at det ville være mere end rigeligt for mig at vide, at mine efterkommere er sikret så langt som 75 år efter min død. Der er jo faktisk mulighed for, at efterkommere der aldrig har levet på samme tid som jeg opnår, at blive krediteret økonomisk for mit arbejde. Del-konklusion Min konklusion på artiklen er, at jeg overordnet er enig med John C. Dvorak. Inden jeg rigtigt satte mig ind i Creative Commons-licenstypen var jeg tilhænger af den, da jeg var stærk modstander af det eksisterende ophavsretssystem. Efter at jeg har sat mig ind i, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen er min mening dog en anden. Jeg er nu kommet frem til, at de eksisterende systemer i sig selv er gode nok, men blot bliver brugt forkert af mange kunstnere. Kunsterne sætter sig ikke ind i, hvilke muligheder det eksisterende system giver dem og licenserer derfor deres værker under Creative Commons, hvilket er tåbeligt, da det egentligt blot begrænser kunstnerens ret til, at kontrollere rettighederne og vilkårene for anvendelse af produktet efter forgodtbefindende. Det som ifølge kunstnerne er så smart kan egentligt senere vise sig, at blive en klods om benet for dem, hvilket garanteret ikke var planen, da de valgte at licensere værket under Creative Commons

22 Forskellige licenstyper hvad er det da for noget? Der findes mange forskellige licenseringstyper med hvert deres unikke formål. Indtil videre har vi kun stiftet bekendtskab med 2 typer; det eksisterende ophavsretssystem og Creative Commons. Der findes dog mange andre licenstyper og jeg vil i følgende afsnit sætte nogle af dem op mod hinanden med fordele og ulemper. Det eksisterende system Det eksisterende system har vi efterhånden været godt rundt omkring. Det overlader samtlige rettigheder til skaberen af værket, hvorefter kunstneren næsten kan råde og regere over værket efter forgodtbefindende. Kunstneren sætter selv prisen på værket og bestemmer selv i hvilke sammenhænge det må anvendes. Dette er både godt og skidt og lad os da lægge ud med det dårlige. At begrænse udbredelsen af 14 Billede: kultur er en barriere der kan hæmme svagere stillede individer i samfundet fra, at opnå samme mulighed for uddannelse og udvikling som stærkere stillede individer. Med svagere stillede menes både økonomisk, socialt og mentalt. Dette kan bremse den igangværende kamp for brud med den sociale arv 60, da eksempelvist unge fra fattige familier ikke har samme mulighed for, at høre det nyeste musik og derved komme ind i sociale interaktioner, som rigere stillede unge har. De svage unge er dermed i en risikogruppe for, at blive udsat for mobning. At blive udsat for mobning er meget nedslidende og kan føre til livslange psykiske sygdomme og andre lidelser, som faktisk kan følge personen resten af personens liv. 61 Derved bliver den unge person, som er klar til at kæmpe for, at blive noget i modsætning til forældrene kørt ned i kulkælderen, mister gejsten og ender i yderste konsekvens som en byrde for samfundet i stedet for et arbejdsomt individ, som tjener Danmark og danske interesser. Systemet er hermed selv medskyldigt i, at piratkopiering, finder sted. De svagere unge prøver jo, at leve op til normen med, at alle er med på noderne og kan tale med om film i biografen. For nogle unge 15 Et screenshot fra en typisk fildelingsklient den nyeste musik eller den nyeste bliver det en kamp mod systemet, da Billede:

23 de på den ene side får at vide, at de skal overholde loven, hvilket man også skal. Dog lokker piratkopieringen. Det er fristende for enhver, at downloade en fildelingsklient 62, koble op til internettet og så ellers rage til sig fra det uendelige tag-selv bord af kultur, som ligger frit tilgængeligt på internettet. Godt nok er det illegalt og du kan straffes med kæmpe erstatningskrav, men som mange sikkert tænker Hellere det end, at være udstødt af fællesskabet. Det skal dog ikke være skidt det hele. Der er skam gode ting i det etablerede system og disse ting skal selvfølgeligt også fremhæves. Først og fremmest skal det nævnes, at det eksisterende system beskytter kunstnerne mod misbrug af deres værker. Samtidigt er systemet også så fleksibelt, at du har ret til, at citere kunstværker, hvis blot du gør brug af god skik. Ophavsretten giver også kunstneren den fulde råderet over værket og kunstneren har derved mulighed for, at give lov til kopiering ved ikke-kommercielt brug. Dette vil sige, at du kan kopiere værket så tosset du har lyst til så længe du ikke modtager betaling for kopien. At tjene penge på andre personers arbejde er en meget seriøs forbrydelse, som den eksisterende lovgivning også tager hånd om. Loven giver mulighed for, at straffe sådanne snyltere efter straffelovens bestemmelser og her i vi oppe og rangere med store straffe. Personer der gør sig skyldige i kommercielt pirateri kan både straffes økonomisk via Ophavsretsloven og med fængsel på op til 6 år med hjemmel i Straffelovens 299 b 64, da der er tale uberettiget vinding, skærpende omstændigheder og ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter. Creative Commons Denne licenstype er efterhånden også blevet diskuteret til hudløshed i denne opgavebesvarelse. Dog tager vi den en gang mere, da der selvfølgeligt er emner der endnu ikke er afdækket. Også her er der gode og dårlige sider selvom jeg efterhånden næsten kun kan se dårlige sider. Lad os lægge ud med de gode sider. 16 Billede: 62 Et stykke software der muliggør deling af filer mellem 2 eller flere personer

24 Licenstypen giver brugere mulighed for, at definere rettighederne til værket efter nogle prædefinerede skabeloner. 65 Overordnet set går Creative Commons ud på, at det er brugerne af værket der står med rettighederne frem for kunstneren bag. Creative Commons går ligeledes i sin grundessens ud på, at al information; hvad enten det er visuelt, auditivt eller på skrift bør være frit tilgængeligt for alle så længe formålet er ikke-kommercielt. Dette er i sig selv også fint nok, men den eksisterende lovgivning giver allerede mulighed for dette gennem Ophavsretslovens 19, da kunstneren her står med den fulde ret til, at definere rettighederne over produktet. 66 Listen med negative ting er lang og overordnet kan min mening om Creative Commons beskrives meget præcist med et enkelt ord; overflødigt. Der er ganske enkelt ikke nogen som helst grund til, at licensere noget som helst under Creative Commons, da det eksisterende system som nævnt så mange gange tidligere i opgaven giver massere af muligheder for, at definere de nøjagtigt samme rettigheder, hvis blot kunstneren vil bruge lidt tid og energi på, at sætte sig ind i det eksisterende system og lovgivningen. Alligevel er KODA gået med til, at acceptere Creative Commons som en gyldig licenstype. 67 Open Data License Jeg forsøgte, at sætte mig ind i denne licenstype, men fandt ikke specielt meget information på trods af en, synes jeg selv, grundig søgning på internettet. Det ligger desuden udenfor min afgrænsning der hedder Film og musik, da jeg ikke kender særligt meget til området omkring software og egentligt ikke har den store interesse på netop dette område. Dog vil jeg forsøge, at besvare efter bedste evne. Open Data License 68 er en licenseringsmetode, hvorpå du kan licensere databaser og indholdet af databaser. Det giver dig mulighed for, at give en del af databasen en form for rettigheder mens en anden del af databasen er underlagt helt andre rettigheder. 69 Dette er som sådan smart nok og man kan bruge det mange steder. Eksempelvist kunne Krak.dk bruge det i deres Vis på kort -funktion. Her ville de kunne have selve kortene i en del af databasen med et sæt rettigheder mens eventuelle data til GPS-enheder kunne ligge i en anden del af databasen og have et helt andet sæt rettigheder og informationer om start- og slutdestination kunne ligge under et helt tredje sæt rettigheder

25 Danmarks Radio kunne også gøre brug af licensen. Her kunne de have alle deres nyheder under et sæt rettigheder, hvor kopiering til ikke-kommercielt formål kunne være tilladt mens alt det interaktive indhold kunne ligge under et andet sæt rettigheder, hvor afspilning kun var tilladt. Open Source Mange mennesker har hørt om Open Source, men hvad er det egentligt for noget? Hvad er det, som alle de der nørder snakker om er så godt? Open Source er som navnet antyder endnu en softwarelicens. Open Source er en licens der definerer, at kildekoden kildekoden bag softwaren er gratis tilgængelig for alle og giver enhver lov til, at ændre i programmets kildekode, lave en ny version af programmet samt videregive det oprindelige program og den nye version af programmet Billede: Fejlagtigt tror mange, at Open Source betyder, at programmet ikke må gøres kommercielt. Dette er kun delvist korrekt. Der findes mange typer Open Sourcelicenser, herunder en af de meget populære, kaldet Copyleft 71 licenser. Copyleft licenser er licenser, hvor softwaren skal holdes ikke-kommercielt og ikke må omdannes til et betalingsprodukt. Sker dette alligevel kan skaberen af softwaren retsforfølge dig, da det er et brud på licensbetingelserne. 72 Dog er den mest kendte Open Source licens hverken Creative Commons eller Copyleft, men derimod GNU General Public License 73, som faktisk er ældre end selve Open Source begrebet. Denne licens er også en Copyleft-lignende licens. Og lad os så, efter alt den her snak om Copyleft, få fundet ud af, hvad det egentligt er for noget

26 Copyleft "Copyleft uses copyright law, but flips it over to serve the opposite of its usual purpose: instead of a means of privatizing software, it becomes a means of keeping software free." Richard M. Stallman 74 Sådan beskriver grundlæggeren af GNU Free Software Foundation 75 og en af de centrale personer i frisoftware bevægelserne, hvad Copyleft går ud på. Logoet for Copyleft (se Figur 1 ) er et spejlvendt Copyright-tegn, og jeg tolker, at det skal symbolisere, at de spejlvender hele den eksisterende lovgivning. At de giver brugerne rettighederne over produktet i stedet for, at fratage dem. Copyleft giver egentligt ikke øget mulighed for overdragelse af rettighederne til et værk, da den eksisterende lovgivning, i Copyleft-logo hvert fald i Danmark, giver mulighed hertil igennem 3, 38 og Det vil dog være tosset, at overdrage rettighederne til andre, da de så er i deres gode ret til, at gøre med værket som de lyster. Hvis en kunstner i stedet blot i licensbetingelserne til værket proklamerer, at det er tilladt at anvende værket i det omfang som kunstneren nu finder rimeligt så er kunstneren sikret, at der ikke er andre der påberåber sig kreditering for tilbringelsen af værket, men har samtidigt sikret, at den almene bruger har de rettigheder til værket som kunstneren nu må ønske. Musik kan, mod manges vidende, også udgives under Copyleft-licens. Dette gør, at kunstneren eksempelvist kan give enhver ret til, at musikken må kopieres, genindspilles og redigeres uden begrænsning. Så overordnet kan det konkluderes, at Copyleft praktist taget er en, unødvendig, diametral modsætning til Copyright. I stedet for, at begrænse og privatisere et værk sikrer Copyleft, at det for altid vil være frit tilgængeligt. Det skal dog bemærkes, at Copyleft som grundregel ikke tjener noget formål, som den eksisterende ophavsret i Danmark ikke kan opfylde

27 Konklusion Ophavsret er en ret enhver skabende person har. Personen har ophavsretten til et nyskabende værk og kan i Danmark jf. Ophavsretsloven gøre, som kunstneren har lyst til. I USA er situationen praktisk taget den samme. Det er udelukkende småting der skiller vore 2 landes lovgivning på ophavsretsområdet når det kommer til, at sikre kunstnerens rettigheder til, at råde frit over sit værk. Forskellen på det amerikanske og det danske system til administration og håndhævelse af ophavsretten er dog utroligt stor. IFPI er den internationale fællesorganisation der varetager kunstnernes interesserer på verdensplan. I USA tager organisationen RIAA 77 sig af de musiske kunstneres interesser mens organisationen MPAA 78 varetager Hollywood og de andre store filmselskabers interesser. Disse organisationer har ikke altid været lige heldige med deres metoder, da de via et elektronisk dataindbrud har tiltvunget sig informationer om en enlig mors færden på nettet. Hun svarede igen med anklager om elektronisk dataindbrud, organiseret pengeafpresning, bedrageri og vildledende forretningsmetoder. 79 I Danmark er opbygningen en anden. Her er der mange forskellige organisationer der står for administrationen af rettighederne mens en central organisation står for retsforfølgelse ved krænkelser af rettighederne. Efter dannelsen af den centrale organisation gik en flok pirater sammen om, at danne en politisk modpol ved navn Piratgruppen. Piratgruppen kæmper for en mere fair debat og forsøger at hjælpe danske pirater til en mere overkommelig hverdag. Branchen er også selv klar over, at piratkopieringen er kommet for at blive og derfor begynder branchen også, at bløde op for forbrugernes krav. Blandt andet har KODA nu accepteret, at deres medlemmer kan udgive musik under Creative Commons-licensen. Der findes dog mange andre licenser end Creative Commons-licensen, men det er et skridt i den rigtige retning, da det åbner op for, at musikerne kan/vil gøre musikken frit tilgængelig til ikke-kommercielt brug. Som nævnt findes der mange andre typer licenser og fælles for de fleste er, at de lægger vægt på, at værket skal være frit tilgængeligt til ikke-kommercielt brug. Kildeliste Recording Industry Association of America 78 Motion Picture Association of America

28 International Federation of the Phonographic Industry, som blandt andet er pladeselskabernes brancheorganisation 5. Verdens største bittorrent-tracker, som er lokaliseret i Sverige og har i gennemsnit samtidige brugere konstant Se nummer ding Recording Industry Association of America The Motion Picture Association of America