Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. maj Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. maj 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orienteringssager JA - Status mål vedr. 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i JA -Procesplan for Beskæftigelsesplan SSÆ - Social Rammeaftale 2013: Udviklingsstrategi ØU - Kvartalsregnskab ØU - Fagudvalgenes budgetrammer JA - Eventuelt...20

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 11/24058 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt. Afbud: Jens K. Jensen ( V)

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orienteringssager Sagsnr.: 11/24061 Resumé: Siden sidste møde i Udvalget for Job & Arbejdsmarked er følgende publiceret på PolitikerPortalen under: Post/orientering: Referat fra bestyrelsesmøde i UU-Roskilde den 15. marts 2012 Virksomhedsplan for UU-Roskilde Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning.

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 3. JA - Status mål vedr. 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 Sagsnr.: 08/19508 Resumé: Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 26. oktober 2009 forslaget til vision, mål og handleplan i forhold til, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Administrationen fremlægger status på, hvor langt vi er nået i forhold til de fastsatte mål, status på handleplanen samt udkast til en ny handleplan. Der henvises til medsendte bilag. Sagsfremstilling: Regeringen har som en del af Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen (november 2006) besluttet, at mindst 85% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95% i Som led i dette arbejde blev der i Lejre Kommune i oktober 2009 vedtaget vision, mål og en handleplan, der omfattede initiativer, der skulle bidrage til, at flere unge kunne tage en ungdomsuddannelse. Vision: At alle unge får en ungdomsuddannelse, eller eventuelt et job med et uddannelsesperspektiv. Mål: At 90% af en ungdomsårgang i 2010 får en ungdomsuddannelse At 92% af en ungdomsårgang i 2012 får en ungdomsuddannelse At 95% af en ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse Handleplanen indeholder især initiativer, der omhandler interne forhold i henholdsvis skoleregi, børn- og ungeafdelingen og Jobcentret, men også det meget vigtige samarbejde mellem områderne, der kan have stor betydning for den enkelte unge. Status på mål: Hvert år i maj/juni offentliggøres status på målet om hvor mange af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Tal fra UNI-C-statistik og analyse af 30. maj 2011 viser følgende vedrørende forventningerne til ungdomsårgang 2009: Andel af ungdomsårgang 2009 i Lejre, der forventes at opnå flere ungdomsuddannelser: 87,1% Andel af ungdomsårgang 2009 i Lejre, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse: 90,6% Andel af ungdomsårgang 2009 i Lejre, der forventes at opnå en videregående uddannelse: 55,2% Målet for 2010 er således nået allerede i 2009! Der henvises til bilag UU- Roskilde fører hvert ½ år statistik over, hvor mange unge i Lejre kommune, der har gennemført eller er i gang med en uddannelse. 1. februar 2012 var 83,7 % i gang med eller havde afsluttet en uddannelse Der konstateres således en fremgang på 0, 3 % fra februar 2011, hvor 83.4 % var i gang med eller havde afsluttet en uddannelse. Der henvises til bilag.

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 Administrationen har fundet anledning til at fremlægge en fornyet form for handleplan. Der henvises til forslag til handleplan. Administrationens vurdering: Generelt kan man konstatere, at indsatsen i Lejre Kommune på mange områder har bevæget sig i den ønskede retning, men der er fortsat behov for øget fokus og udvikling af det tværgående samarbejde for at fremme, at flere unge starter og gennemføre ungdomsuddannelse. Den forløbne periode viser dog også, at der er flere faktorer, der har givet særlige udfordringer. Der kan i den forbindelse peges på den økonomiske krise, der har betydning for unges mulighed for at finde praktikpladser, som led i deres uddannelse herunder EGU- elever. Endvidere implementeringsprocesser for tværgående indsatser. Udviklingsprocessen hen imod målet er i fuld gang og går i den ønskede retning. Der blev afholdt to temadage i september 2011 med deltagelse af medarbejdere på tværs af Centrene i kommunen herunder UU-Roskilde, som startskud til en fornyet fokusering på vigtigheden af, at kun en fælles og tværfaglig indsats vil kunne bringe os frem imod målet. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked og Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at status tages til efterretning 2. at ny handlingsplan, for at opnå at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015, drøftes og godkendes. Bilag: 1. Status november 2011 på mål om 95% af unge får en ungdomsuddannelse inden UU-Roskilde statistik unge i uddannelse pr. 1. februar Forslag til revideret handleplan april Bilag fra UNI-C- statistik og analyse 30. maj 2011 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne godkendes. Udvalget ønskes en opfølgningsmodel hvor man følger et antal unge.

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 Afbud: Jens K. Jensen ( V)

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 4. JA -Procesplan for Beskæftigelsesplan 2013 Sagsnr.: 12/5105 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal på nærværende møde drøfte de beskæftigelsespolitiske udfordring og muligheder for Jobcenter Lejre, samt hvilke strategier der skal lægges for Jobcenter Lejres indsats i I denne drøftelse vil der blive samlet op på indsatsområder og pejlemærker fra konferencen den 8. marts 2012 arrangeret af de 3 Beskæftigelsesråd i Lejre, Roskilde og Høje Taastrup kommuner - Ligesom Beskæftigelsesministerens netop udmeldte målog resultatkrav for den beskæftigelsespolitiske indsats for 2013 vil blive inddraget. Udvalget vil efter drøftelserne på sit møde i juni 2012 få forelagt endeligt udkast til Beskæftigelsesplan. Dette udkast skal efterfølgende sendes til formel høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Sagsfremstilling: Jævnfør lov om ansvaret for- og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede indsats i Jobcenter Lejre i Jævnfør samme lov skal Det Lokale Beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen skal med Rådets bemærkninger samt Beskæftigelsesregionens bemærkninger indgå i Kommunalbestyrelsens godkendelse af endelig Beskæftigelsesplan og budget for indsatsen i I denne drøftelse i Udvalget for Job & arbejdsmarked samles der op på indtryk og pejle mærker fra den af De lokale Beskæftigelsesråd i Lejre, Roskilde og Høje Taastrup afholdte beskæftigelsespolitiske konference den 8. marts Hertil kommer at der i drøftelsen ligeledes tages afsæt i de af Beskæftigelsesministeren udmeldte mål- og resultatkrav for den beskæftigelsespolitiske indsats i Overskriften for konferencen var: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2013 for Høje Taastrup, Lejre og Roskilde kommuner På konferencen deltog i alt knap 80 lokale politikere, repræsentanter for lokale uddannelsesinstitutioner, a-kasser og medarbejdere i de tre kommuners jobcentre. Resultatet af konferencen blev især. følgende hovedpointer, der vil indgå i planlægning af indsatsen i Jobcenter Lejre i 2013: Hvor det er relevant, bør indsatsen rettes mod områder med jobåbninger nu eller på længere sigt, som f.eks. funktioner i forbindelse med de mange kommende udbygninger i infrastrukturen, på serviceområdet og på sosu-området.

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 En differentieret indsats vil kunne sikre bedre støtte til borgere med behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. f.eks. kan en screening ved første samtale med forsikrede ledige danne grundlag for, hvor ofte den ledige fremover indkaldes til samtale og i hvilket omfang (og hvor hurtigt) der er behov for tilbud i form af uddannelse eller virksomhedspraktik/løntilskud. Ligeledes er det vigtigt at vurdere om den ledige har kompetencer på et område, hvor der inden for relativt kort tid forventes mangel på arbejdskraft (f.eks sygeplejersker) og tilrettelægge indsatsen derefter. Lejre kommune kan som arbejdsgiver bidrage til at hæve det generelle uddannelsesniveau, skabe vikarjobs og skaffe uddannelsespladser f.eks. gennem rotationsprojekter og ved at stille krav i forbindelse med nye kontrakter med leverandører. Der skal fokus på samarbejde med Dansk Byggeri, således at kommunen aktivt kan deltage i at få skabt lærepladser og internt kan kommunen etablere rotationsprojekter og uddannelsestiltag for f. eks. rengøringspersonalet. Der skal tænkes i straksaktivering af jobklare kontanthjæpsmodtagere i egne projekter i kommunen. Der skal fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken. Desuden kan mentorordningen bringes i brug for at fastholde unge i uddannelsesforløb. Frafaldsproblematikken for de unge skal angribes i et samarbejde mellem forskellige centre i kommunen. Endelig er det vigtigt at skabe gode vilkår for vækst og iværksætteri. Netværksorganisationer på erhversområdet som Zeeland Business Connection er centrale i dette arbejde, der giver mulighed for samarbejde de tre kommuner imellem. Bl.a. kan de gode erfaringer fra Direktørskolen videreformidles og bruges i det videre arbejde. Socialøkonomiske virksomheder blev også nævnt som en idé, der kan arbejdes videre med. Pointerne fra konferencen vil danne grundlag for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2013 sammen med en behandling af de udfordringer for Lejre Kommune, som diverse

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 nøgletal påpeger, og Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesministeren har den 12. april 2012 udmeldt mål- og resultatkrav for jobcentrenes indsats i Ministeren påpeger at fokus især skal være på 3 områder: Unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse, Det stigende antal personer på offentlig forsørgelse, og Langtidsledigheden. Ministeren opstiller derfor følgende mål for indsatsen i 2013: - Flere unge skal have en uddannelse - Bedre og mere helhedsorienter hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre førtidspensioner. - Langtidsledigheden skal bekæmpes. - En tættere kontakt og styrket dialog med lokale virksomheder. Bilag med Ministerens mål og resultatkrav og DA og LO s fællesprioriteringer for LBR- og RBR arbejde i 2013 er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Kommunalbestyrelsen skal fastlægge endelige prioriteringer af indsats og budget for Beslutningskompetence: Job & Arbejdsmarkedsudvalget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1) At Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter opsamlingen på den beskæftigelsespolitiske konference og forholder sig til Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og resultatkrav for jobcenter Lejres indsats i ) At udvalget på sit juni møde 2012 godkender udkast til Beskæftigelsesplan 2013 og sender dette til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Bilag: 1. bilag LO og DA prioriteringer 2013.pdf 2. Bilag. Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2013.pdf 3. Tidsplan Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne godkendes Udvalget ønsker, at der ved udbud sættes krav til leverandører om social ansvarlighed, herunder uddannelsespladser. Afbud: Jens K. Jensen ( V)

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side SSÆ - Social Rammeaftale 2013: Udviklingsstrategi 2013 Sagsnr.: 12/6621 Resumé: Der fremlægges forslag til indhold i Rammeaftale 2013: Udviklingsstrategi 2013 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Udviklingsstrategien skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet inden 1. juni Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning. KKR Sjælland har på sit møde 20. marts 2012 besluttet at anbefale aftalerne til godkendelse. Forslaget har været til høring i Lejre Kommunes Handicapråd. Sagsfremstilling: I forbindelse med ændringen af lov om social service m.v. (marts 2011), overtog kommunerne ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde fra regionen. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). I 2. udgave af Rammeaftalen efter lovændringen i 2011 er det første gang, at aftalen er delt i to separate dokumenter med hver sin proces og afleveringsfrist. Ifølge bekendtgørelsen ligger processerne for henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen forskudt af hinanden. Udviklingsstrategien for 2013 skal være udarbejdet og godkendt af alle 17 kommuner i regionen og Region Sjælland inden 1. juni Styringsaftalen for 2013 skal være udarbejdet og godkendt inden 15. oktober Baggrunden for den tidlige godkendelse af udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne kan bruge udviklingsstrategien som input til de politiske drøftelser og forhandlinger. Udviklingsstrategien er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om udvikling på det specialiserede socialområde. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Region Sjælland koordinerer fortsat en rammeaftale på det specialiserede undervisningsområde, der omfatter kommunikationscentervirksomhed og lands- og landsdels-dækkende tilbud. Denne er samordnet med aftalerne koordineret af kommunerne og skal for 2013 være godkendt inden 15. oktober 2012 (fremlægges for KKR Sjælland på august-møde). Der er fremlagt lovforslag om, at kommunerne overtager koordineringen. Indhold i udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. I udviklingsstrategien skal indgå et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Kapacitetsbehov

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding konkluderes, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, som der er behov for, og behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. Fokusområder Den 10. februar 2012 var udvalgsformænd og direktører for områderne Børn og Unge, samt Voksen Handicappede samlet til en temadag, hvor fokusområderne for 2013 blev drøftet. Ud over det udmeldte ministertema for 2013 der er Udviklingen i brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser, blev det besluttet at fortsætte med fokusområderne fra 2012 i Ligeledes blev det besluttet at fortsætte et i 2012 igangsat arbejde omkring tilsyn og myndighed i 2013 såfremt der skulle være behov for dette. Endvidere skal særligt dyre enkeltsager fremhæves, som et af de indsatsområder, der kontinuerligt arbejdes med. Fokusområderne for 2013 er: 1) Ministertema: Udviklingen i brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser 2) De mest specialiserede tilbud 3) Overgangen fra ung til voksen 4) Senhjerneskadede, 5) Omstillingsprocesser forskydning mellem almindelige og specialiserede pladser. Ad 1) Ministertema: Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Kommunerne skal i forbindelse med det kommende års rammeaftaler sætte fokus på familieplejelignende anbringelsessteder. Kommunerne bør i den forbindelse drøfte de faktiske muligheder for at benytte sig af de forskellige typer af plejefamilier, som er en del af anbringelsesviften, herunder kommunale plejefamilier og netværksanbringelser. Kommunerne bør i den forbindelse drøfte, hvordan man ledelsesmæssigt får sat fokus på udviklingen af kapaciteten og indholdet af disse anbringelsesformer. Endelig bør kommunerne drøfte, hvordan kvaliteten af indsatsen kan sikres, herunder hvordan den specialiserede viden, som findes på institutioner og opholdssteder mv. kan udnyttes i et samspil med anbringelser i familiepleje og i ambulante tilbud mv. Samt hvordan kommunerne, f.eks. gennem tværkommunale samarbejder, kan sikre den lovpligtige uddannelse og supervision af plejefamilier samt et kvalificeret tilsyn. Ad 2) De mest specialiserede tilbud Voksenområdet udgør langt størstedelen af rammeaftalens tilbud. Det er et meget differentieret område. Der må forventes vidtgående omstillinger i kommunernes efterspørgsel og udbud på voksenområde i de kommende år. Udfordringen i denne omstillingsproces bliver, hvordan man på den ene side skaber øget selvforsyning i de enkelte kommuner og samtidig sikrer en fortsat forsyningssikkerhed for de fagligt mest specialiserede tilbud. Der arbejdes, med at klarlægge tilbudsviften i regionen inden for det mest specialiserede område. Ad 3) Overgangen fra ung til voksen På handicap- og udsatteområdet er det en væsentlig udfordring at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for at vurdere, hvordan den unge bedst støttes og hjælpes videre i voksenlivet. Blandt andet på grund af en øget differentiering indenfor de traditionelle målgrupper (for eksempel autisme-spektrumforstyrrelser og ADHD). Der er behov for at undersøge om den nuværende tilbudsstruktur i den regionale/

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 12 tværkommunale forsyning på det specialiserede område kan ændres for at skabe bedre rammer for den kommunale opgaveløsning i overgangen fra ung til voksen. Ad 4) Senhjerneskadede Borgere med senhjerneskade udgør en del af voksenhandicapområdet. Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) har behov for en hurtig og effektiv rehabiliteringsindsats. Det er en opgave, som kræver en veltilrettelagt tværfaglig og oftest tværsektoriel indsats. Der arbejdes med en analyse af den igangværende udvikling, hvor kommunerne anvender nye, mere lokalt baserede tilbud til senhjerneskadede borgere, som har erstattet eller delvist kan erstatte de hidtidige mere centraliserede tilbud. 5) Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser både for handicappede og sindslidende De faglige netværk har de sidste år som et tilbagevendende tema peget på: De forskellige tilbuds muligheder for omstilling til nye målgrupper. Der skal være mulighed for at ændre tilbud med almindelige pladser til specialiserede pladser og omvendt. Der arbejdes med at få lagt en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Der ses blandt andet på, hvordan en økonomisk model tager højde for tomgangspladser og i den forbindelse eventuelt lukning af pladser. Udtalelser: Høringssvar fra Handicaprådet: Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående rammeaftaler 2013 på det specialiserede socialområde. Handicaprådet har følgende bemærkninger: Handicapråder finder det positivt, at der er en tendens i kommunerne til i højere grad at anvende forskellige former for familieplejeanbringelser. Handicapråder finder det positivt, at rammeaftalen har fokus på at sikre den nødvendige forsyning af pladser til borgere med dobbeltdiagnoser. Handicaprådet er bekymret for, om der er nok pladser til psykisk sårbare, herunder om det at omlægge til støtte i borgerens eget hjem er tilstrækkeligt for at imødekomme behovene på området. Handicaprådet understreger, at borgere ikke skal forblive i eget hjem, blot fordi det er den billigste løsning. Der skal altid træffes konkrete individuelle afgørelser, hvorfor økonomien ikke er den mest afgørende faktor! Vedlagt høringssvaret er kommentarer fra DH-Lejre. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at udviklingsstrategien for 2013 er et hensigtsmæssigt redskab på tværs af kommunerne for at sikre og udvikle den nødvendige forsyning, kvalitet og økonomi på området. Økonomi og finansiering: Rammeaftalen giver ikke i sig selv anledning til bemærkninger vedrørende økonomi. Udgifterne på socialområdet finansieres inden for de enkelte fagudvalgs budgetramme. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Handicaprådets høringssvar tages til efterretning 2. at forslag til udviklingsstrategi for 2013 godkendes. Bilag: 1. Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde 3. Rammeaftale 2013 _ Udviklingsstrategi Supplerende høringssvar fra DH-Lejre - udviklingsstrategi 2013 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales Afbud: Richard Bentzen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Jens K. Jensen (V)

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side ØU - Kvartalsregnskab Sagsnr.: 12/4630 Resumé: Kvartalsregnskab indeholder samlet set et kassetræk på 1,3 mio. kr. og en reduktion på 12,2 mio. kr. vedrørende serviceudgiftsrammen. Reduktionen af serviceudgifter skal ses i tilknytning til overførselssagen , som blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 24. april 2012, og som medfører, at kommunens budgetterede serviceudgifter opskrives med 26,7 mio. kr. Det samlede resultat af driftsoverførselssagen og kvartalsregnskab er dermed en forøgelse af serviceudgifterne på 14,5 mio. kr. Kvartalsregnskab viser, at der er risiko for merforbrug i 2012 på flere serviceområder. Særligt det specialiserede voksenområde er økonomisk udfordret, og der skønnes et merforbrug på ca. 8 mio. kr. i På anlægsområdet er der risiko for en manko vedr. ombygning af rådhusene i Hvalsø og Allerslev og ombygning af Allerslev Skole på i alt 23 mio. kr. i Dertil kommer, at Økonomiudvalget har besluttet køb af byggegrunde i Kirke Hyllinge, Vestervang for 4,1 mio. kr. Købene vil på sigt kunne indbringe kommunekassen et overskud i takt med, at der bliver solgt grunde. Sagsfremstilling: Administrationen har udarbejdet Kvartalsregnskab på baggrund af forbrugsudviklingen fra 1. januar til 31. marts 2012 samt øvrige oplysninger med økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune. Kvartalsregnskab fremsendes til Økonomiudvalget den 30. april 2012 inden det videresendes til Fagudvalgenes møder maj, samt Økonomiudvalget den 22. maj og Kommunalbestyrelsen den 29. maj. Kasseforbrug Kvartalsregnskab medfører et samlet kassetræk på 1,3 mio. kr. Det samlede kassetræk i 2012 skønnes dermed at blive 60,2 mio. kr. At der er tale om et kassetræk og ikke en kasseopbygning, som i det oprindeligt vedtagne budget 2012, skyldes overførsler af hhv. anlægsmidler (jf. Økonomiudvalgets beslutning den 14. februar 2012) og driftsmidler (jf. Økonomiudvalgets beslutning den 24. april 2012) samt opkøb af grunde på Vestervang i Kirke Hyllinge. Drift Kvartalsregnskab nedbringer serviceudgifterne med 12,1 mio. kr. Dette skyldes dels merindtægter i form af tilbagebetaling fra Movia vedr. regnskab 2010 på 2,3 mio. kr., og forhøjet bloktilskud på 0,7 mio. kr. pga. ændrede forudsætninger for den kommunale indtægt fra selskabsskat. Dels at der sker en modregning af puljen forventede overførsler, der indgik i det oprindelige budget 2012 med 10 mio. kr. Reduktionen i serviceudgifter skal derfor også ses i sammenhæng med driftsoverførselssagen , der har forøget kommunens budgetterede serviceudgifter med 26,7 mio. kr. Det samlede resultat af overførselssagen og kvartalsregnskabet er altså en opskrivning af serviceudgifterne på 14,5 mio. kr. De budgetterede udgifter for overførselsindkomster forventes at holde.

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 15 Kvartalsregnskab er baseret på en gennemgang af driftsbevillingerne, og den dertilhørende finansiering. Gennemgangen viser, at der er flere områder, hvor der er risiko for merudgifter, som vil kunne resultere i en overskridelse af serviceudgiftsrammen og et kassetræk. De bevillingsansvarlige vil arbejde med hvert enkelt risikoområde med henblik på at overholde budgettet. Det kan i den forbindelse blive nødvendigt at fremlægge forslag til politisk behandling om ændret service på udgiftsområder, hvor det ikke er muligt at overholde budgettet ved anvendelse af effektivitetstiltag. Risikoområderne vedrører serviceudgifterne. Et særligt risikoområde er: Tilbud til personer med særlige sociale vanskeligheder 8 mio. kr. Der er fremlagt særskilt sag herom på Økonomiudvalgets møde den 24. april. Administrationen arbejder på nuværende tidspunkt med at finde løsninger til at imødegå merforbruget inden for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Til kvartalsregnskab vil der blive fremlagt forslag til håndtering af det forventede merforbrug på området. Derudover er risikoområderne: Energi Manglende lukning af rådhuset i Lyndby Dagtilbud Den samlede risiko for merforbrug på serviceudgifterne i budget 2012 skønnes dermed at være mindst 22,5 mio. kr., hvoraf 14,5 mio. kr. vedrører overførsler fra 2011 til 2012, og mindst 8 mio. kr. vedrører risikoområder. Risikoen for et merforbrug, der kan henføres til overførsler, reduceres i det omfang, at overførte midler konverteres fra drift til anlæg, eller at der overføres et tilsvarende beløb fra 2012 til Anlæg På anlægsområdet er der risiko for en manko på i alt 23 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har besluttet ombygning af Rådhusene i Hvalsø og Allerslev, hvilket er budgetlagt med 4 mio. kr., men udgiften kan beløbe sig til op til 20 mio. kr. jf. KB sag den 27. februar Der er således principielt en manko på op til 16 mio. kr. Ombygning af Allerslev Skole er besluttet på Kommunalbestyrelsen den 28. november Der er i budget 2012 afsat 11 mio. kr. men af sagen til Kommunalbestyrelsen fremgår det, at udgiften kan beløbe sig op til 18 mio. kr. Der er således principielt en manko på 7 mio. kr. Af sagen fremgår forslag til finansiering af ombygningen fra andre bevillinger. Der er i budgettet for 2012 afsat et historisk stort beløb på 106 mio. kr. til anlægsprojekter. Hertil kommer overførsler fra 2011 af ikke-forbrugte rådighedsbeløb på 49,2 mio. kr., som er vedtaget overført den 14. februar I alt er der anlægsbudget på 155,2 mio. kr. i 2012.

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 16 Der er på nuværende tidspunkt frigivet rådighedsbeløb for 74,5 mio. kr. til anlægsprojekter, hvoraf administrationen vurderer, at de 63,8 mio. kr. bliver brugt i år. 81,8 mio. kr., som er afsat som rådighedsbeløb i budgettet, er endnu ikke frigivet til konkrete anlægsprojekter (se anlægsredegørelse vedlagt som bilag). Køb/salg Økonomiudvalget har besluttet køb af byggegrunde i Kirke Hyllinge, Vestervang for 4,1 mio. kr. som på sigt vil indbringe kommunekassen et overskud, i takt med at der bliver solgt grunde. Der er ikke budgetlagt med indtægter fra salg af grunde og ejendomme i budget I det omfang der bliver solgt grunde, tilgår de kassen og forbedrer den samlede likviditet, som også skal dække køb og salgsomkostninger mm. Administrationens vurdering: Givet den vedtagne politik for styring af Lejre Kommunes økonomi er der fokus på særligt to punkter: Kasseforbruget. Der er oprindeligt budgetteret med en kasseopbygning på 3,3 mio. kr. i 2012 og målsætningen, er at kasseopbygningen minimum bliver dette beløb. Det tilstræbes altså, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Serviceudgifterne. Der er oprindeligt budgetteret med serviceudgifter på mio. kr., og det tilstræbes, at serviceudgiftsrammen overholdes. En overskridelse af serviceudgiftsrammen kan hvis kommunerne under ét ikke overholder Økonomiaftalen medføre økonomiske sanktioner for Lejre Kommune i 2013 (jf. Budgetloven). Administrationen vurderer, at den aktuelle situation giver anledning til øget fokus på kommunens økonomi som helhed og særligt på det specialiserede voksenområde. For at imødegå et merforbrug på serviceudgifterne er det væsentligt, at der sikres en stram økonomistyring, herunder at det overvejes, hvorvidt indsatser skal iværksættes på risikoområder for at sikre budgetoverholdelse, og at der følges op på allerede iværksatte tiltag. Administrationen følger op på udviklingen i forbruget på serviceudgifterne, og gennemfører i forlængelse heraf nødvendige styringsdialoger. Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om ombygning af Allerslev og Hvalsø Rådhuse. Projektet skønnes at blive dyrere, end hvad der er indarbejdet i investeringsoversigten. I budget 2012 vurderes projektet at kunne holdes inden for budgettet, men det er væsentligt, at finansiering til de resterende 16 mio. kr. til ombygning af rådhuse indgår i den samlede prioritering af anlægsinvesteringer i budget Ligeledes bør der træffes beslutning om finansiering af ombygning af Allerslev Skole. Af sagen fra den 28. november 2011 fremgår forslag til finansiering af ombygningen fra andre bevillinger, men der er ikke vedtaget politisk beslutning om finansiering af projektet endnu. Overførsler mellem budgetår udgør en særskilt udfordring på 14,5 mio. kr. i Udfordringen reduceres i det omfang driftsmidler konverteres til anlæg, eller at der overføres et tilsvarende beløb fra Administrationen anbefaler, at de overførte driftsmidler så vidt muligt konverteres til anlæg. Økonomi og finansiering: Kvartalsregnskab medfører et kassetræk på 1,3 mio. kr. og et mindreforbrug inden for serviceudgiftsrammen på 12,2 mio. kr. Reduktionen af serviceudgifter i kvartalsregnskabet skal ses i tilknytning til overførselssagen , som blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 24. april 2012, og som medfører, at kommunens budgetterede serviceudgifter opskrives med 26,7 mio. kr. Det samlede resultat af driftsoverførselssagen og kvartalsregnskab er en forøgelse af serviceudgifterne på 14,5 mio. kr.

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 17 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at budgetomplaceringer (jf. Regnskabsopgørelse og bilag 1), der samlet set udligner hinanden, godkendes, 2. at der frigives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. til køb af 43 grunde Vestervang, Kirke Hyllinge, og at anlægsbevillingen finansieres ved et kassetræk, 3. at tillægsbevillinger på -2,8 mio. kr. (jf. Regnskabsopgørelse og bilag 1) godkendes, og at pengene tilgår kassen, 4. at forventet anlægsudgift på 16 mio. kr. vedr. ombygning af rådhuse medtages som anlægsforslag i budget Bilag: 1. Generelle bemærkninger - KR Bilag 1 Bemærkninger på udvalg.doc 3. Anlægsredegørelse KV xlsx 4. Notat Anlægsredegørelse KV Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget anbefaler de indstillingerne der vedrører udvalget. Afbud: Richard Bentzen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales for det der vedrører Udvalgets område. Afbud: Jens K. Jensen (V)

20 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side ØU - Fagudvalgenes budgetrammer Sagsnr.: 12/6459 Resumé: Økonomiudvalget vedtog den 13. december 2011 den politiske budgetproces Udvalget godkendte fremskrivningsmetoderne for Budget 2013 på mødet den 23. marts 2013, og besluttede endvidere, at det administrativt fremskrevne budget udmeldes til udvalgene, idet der alene indarbejdes konsekvenser af politiske beslutninger heri. Udvalgene fremsender herefter budgetforslag til Økonomiudvalget med angivelse af budgetudfordringer og mulige løsningsforslag På den baggrund er fagudvalgenes budgetrammer udarbejdet, som det administrativt fremskrevne budget. Fagudvalgene drøfter deres respektive udfordringer på mødet i maj, og skal i juni mødet beslutte et budgetoplæg, som fremsendes til Økonomiudvalgets behandling 19. juni og præsenteres på 2. budgetseminar den 22. juni Sagsfremstilling: På Økonomiudvalgets møde den 13. december 2011 blev den politiske budgetproces vedtaget. Af den vedtagne politiske budgetproces fremgår det, at Økonomiudvalget udmelder budgetrammer for fagudvalgene på baggrund af det vedtagne budgetoverslag 2013, korrigeret som følge af de vedtagne fremskrivningsmetoder. I forlængelse heraf er der udarbejdet oplæg til administrativt fremskrevne budgetrammer for fagudvalgene på baggrund af vedtaget budgetoverslag 2013, pris- og lønfremskrivning, demografifremskrivning samt øvrige politiske beslutninger. Herudover har administrationen udarbejdet oplæg, der beskriver forventede budgetudfordringer i 2013 for de enkelte udvalg. På Økonomiudvalgets møde den 13. december 2011 blev desuden besluttet, at fagudvalgene på maj-møderækken drøfter principper for takster for Takstkatalog med oversigt over Lejre Kommunes takster i 2012 fremgår af bilag 3. Endvidere besluttede Økonomiudvalget den 23. marts, at Direktionen fremlægger forslag til udmøntning af den kommunale andel af gensidighedsaftalen på Økonomiudvalgets møde i juni Den kommunale andel af gensidighedsaftalen udgør 2,5 mio. kr., der vedrører samtlige udvalg. Fagudvalgene behandler budgetrammerne i maj, hvor de på baggrund af de administrativt fremskrevne budgetrammer og administrationens oplæg om budgetudfordringer i 2013 forholder sig til udvalgets økonomi. Med afsæt i udvalgets beslutning kan administrationen herefter udarbejde forslag til fagudvalgets budgetoplæg, som behandles på junimøderækken. På junimøderne i fagudvalgene prioriteres, hvordan udfordringerne skal løses indenfor egen ramme, og der udarbejdes budgetoplæg til videre politisk behandling på Økonomiudvalgets møde den 19. juni Det skal understreges, at Lejre Kommunes indtægtsgrundlag for endnu ikke er kendt. Det forudsættes på nuværende tidspunkt, at det teknisk administrative budget finansieres via balancetilskuddet til kommunerne. Det endelige indtægtsgrundlag kendes først efter indgåelse af budgetaftalen mellem regeringen og KL, og kan beregnes primo juli. Der er 3 bilag til hvert udvalg. Bilag 1 og 3 er fælles for samtlige udvalg, mens bilag 2 er udvalgsspecifik. Administrationens vurdering:

21 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 19 Administrationen vurderer, at fagudvalgene ved en indledende politisk behandling af den administrativt fremskrevne budgetramme, budgetudfordringer og mulige løsningsforslag på maj-møderne kan bidrage med vigtige pejlemærker for administrationens videre arbejde. Administrationen skal til juni-møderne udarbejde forslag til fagudvalgenes budgetoplæg til endelig behandling i fagudvalgene og fremsendelse til behandling i Økonomiudvalget den 19. juni Økonomi og finansiering: Det enkelte udvalgs budgetramme og budgetudfordringer i 2013 fremgår af de vedlagte bilag. Dertil kommer den tværgående budgetudfordring som følge af Lejre Kommunes andel af gensidighedsaftalen, der udgør 2,5 mio. kr. Forslag til udmøntning af gensidighedsaftalens spare- og effektiviseringskrav på 2,5 mio. kr. vil blive forelagt for Økonomiudvalget den 19. juni Beslutningskompetence: Fagudvalgene / Økonomiudvalget Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at fagudvalgene drøfter udfordringerne og løsningsforslag i forhold til budgetrammerne, 2. at fagudvalgene drøfter principper for takster for Bilag: 1. Bilag 1: Udvalgenes tekniske budgetrammer 2. Bilag 2: JOB OG ARBEJDSMARKED - Budgetudfordringer og løsningsforslag 3. Bilag 3: Takster 2013.xlsx Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Pkt 1 Udfordringen på socialområdet ønskes set i en sammenhæng med det samlede budget 2013 Der ønskes tal på løsningsforslagene. Pkt 2 Tilslutter sig principperne Afbud: Richard Bentzen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Administrationen anmodes om at fremlægge forslag til overholdelse af udvalgets budgetramme Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Sagen drøftet, der følges op når konsekvenser de forskellige lovændringer, økonomiaftale og 3 -partsforhandlinger kendes. Afbud:

22 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 20 Jens K. Jensen (V)

23 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: 11/24059 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Intet under dette punkt. Afbud: Jens K. Jensen (V)

24 Bilag: 3.1. Status november 2011 på mål om 95% af unge får en ungdomsuddannelse inden 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 15657/12

25 Status på vision, mål og handleplan for Lejre Kommunes indsats i forhold til regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 I Handleplanen indgår en række indsatsområder, der er struktureret i kategorierne: Børn, Unge & Kultur, Job & Arbejdsmarked, Overgang fra ung til voksen samt Eksterne relationer. Børn, Unge & Kultur: Indsatsområde Mål Status november 2011 Distriktsmøder (er etableret i 2007) Møder hvor alle faggrupper kan involveres (dog afhængig af sagens karakter), faste medlemmer er PPR-psykolog, sagsbehandler, skoleleder/dagtilbudsleder. Der kan indkaldes andre faggrupper. Forældre har givet tilladelse til, at mødet afholdes. At sikre koordinering og udveksling af relevant information. Der afholdes møder på alle skoler. Problemstillinger drøftes anonymiseret, såfremt der ej er forældreaccept. Dialogmøder (er etableret UBU ) Møder uden registrering mv. Bekymringer vedrørende børn og unge kan drøftes og forsøges løst via møde(r) med forældre, PPR og faggrupper i skoler og dagtilbud Udgående team (er etableret UBU ) Det udgående team blev etableret med det formål at fokusere på "udvikling af de pædagogiske og læringsmæssige miljøer". Dele af teamet forventes anvendt til undersøgelse af barnet samt råd, vejledning og supervision til pædagoger, lærere og forældre. Herudover forventes teamet at kunne yde intensive, tidsafgrænsede behandlingsforløb. Det udgående team skal ikke erstatte men supplere de At sikre koordinering og udveksling af relevant information. At kvalificere arbejde med børn med særlige behov på skolerne med henblik i højere grad at finde løsninger indenfor de almindelige folkeskolers rammer med involvering af alle parter herunder børnenes familie på en mere forpligtende måde end tidligere. Dialogmøder er implementeret i alle institutioner. Inden ansøgning om støtte skal der som minimum være afholdt dialogmøde med relevant PPR medarbejder. Der er generel tilfredshed med møderne. Gode erfaringer og tilfredshed med udegående team. Teamet har fået tillagt en ekstra funktion i forhold til forældre til nydiagnosticerede børn med f.eks. ADHD og autismespektumforstyrrelser. Få skoler/institutioner ønsker fortsat støtte via støttepæd. Korpset frem for udegående team 1

26 Status på vision, mål og handleplan for Lejre Kommunes indsats i forhold til regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 nuværende pædagogiskepsykologiske tiltag. AKT-puljer på skolerne (er etableret UBU ) Alle skoler har fået tildelt en pulje af timer målrettet arbejdet med AKT-vanskeligheder. Hurtig, fleksibel støtte til "bekymringsbørn" Alle skoler har fået AKTpuljer, som anvendes efter hensigten. I skoleåret drejer det sig om lønsum svarende til følgende antal ugentlige lektioner til de enkelte skoler: Allerslev Skole 5 ugentlige lektioner Bramsnæsvigskolen 25 ugentlige lektioner Glim Skole 5 ugentlige lektioner Hvalsø Skole 30 ugentlige lektioner Kirke Hyllinge Skole 25 ugentlige lektioner Kirke Sonnerup Skole 10 ugentlige lektioner Kirke Saaby Skole 20 ugentlige lektioner Osted Skole 10 ugentlige lektioner Sæby-Gershøj Skole 10 ugentlige lektioner Trællerupskolen 20 ugentlige lektioner Årligt møde med PPR-psykolog, skoleleder og UU-vejleder Elevgruppen 7. til 9. klasse tages op, gruppen af "bekymringsbørn" bliver udpeget, der sættes mere målrettet ind. Nye tilbud til skoletrætte elever i overbygningen - de unge utilpassede? Der udarbejdes en procedure, således at alle relevante parter informeres hurtigt og tilstrækkeligt med henblik på tidlig og sammenhængende indsats Analyse af evt. behov for tilbud til utilpassede, ikkeboglige unge. Der er ikke udarbejdet fælles procedure, men alm. praksis, at PPR-psykolog, skoleleder og UU-vejleder mødes vedr. konkrete elever m.h.p. tidlig og sammenhængende indsats Opgaven indgår i Lejre Kommunes igangværende inklusionsprojekt 2

27 Status på vision, mål og handleplan for Lejre Kommunes indsats i forhold til regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 Partnerskab om folkeskolen. (er i gang) Kommunalt udviklingsprojekt på Hvalsø Skole og Bramsnæsvigskolen i samarbejde med KL. Arbejde med skolens rummelighed og tilpasse den almindelige undervisningen til alle elever. 2 skoler (Bramsnæsvig og Hvalsø) har i deltaget i KL-projektet I folkeskole lykkes alle børn, og udarbejdet handleplaner. Støttekontaktpersoner (kontaktpersoner, mentorer mm.) tematiseret på baggrund af temadage i sept. 2011) med henblik på videre drøftelser og udvikling af særlig koordineret indsats Job og Arbejdsmarked: Indsatsområde Øget anvendelse af Erhvervsgrunduddannelse, EGU, især til bogligt svage unge Øget anvendelse af Særligt tilrettelagt uddannelse, STU, for unge der ikke kan indgå i ordinær uddannelse eller erhvervsgrunduddannelse Mål Der budgetteres i 2011 med oprettelse af i alt 2 pladser/ aftaler om EGU i Lejre Kommunes eget regi Målsættes ikke, men da der er tale om en relativ ny lovgivning, vil der komme stadig flere unge med retskrav på denne uddannelse Oplæg til koncernledelsen har medført stor opmærksomhed omkring muligheden for oprettelse af EGU-pladser i kommunen. Der har været samspil med det pædagogiske område og Vej og Park Antallet af STU-planer er konstant stigende. Pr. oktober 2011 i alt ca. 30 unge i uddannelse under denne lovgivning Udvikling af en model for kvalificeret beskrivelse af Modellen skal være færdigudviklet inden Med ungepakke 2 er der ved lov indført 3

28 Status på vision, mål og handleplan for Lejre Kommunes indsats i forhold til regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 den enkelte unges uddannelsespotentiale udgangen af 2009 uddannelsesparathedsvurdering er, der har fokus på unges uddannelsespotentiale Etablering af Erfa-forum med deltagelse af: Team Job, Team Virk, UU - Roskilde og Social Behandling Øget brug af mentorordninger Tættere samarbejde med private virksomheder Kommissorium udarbejdes inden udgangen af 2009 med henblik på at skabe den bedst mulige sammenhæng i forløb for unge med vanskeligheder. Etablering af bedre samarbejdsrelationer på tværs og internt på SAområdet forventes at føre til øget brug af mentorer. Samtidig arbejdes der på LBR, der skal kvalificere frivillige mentorer LBR Lejre har bevilget midler til projektet "Den rummelige virksomhed", der tager sigte på at hjælpe unge til en større forståelse af vilkår på arbejdsmarkedet. Projektet afvikles i løbet af 2010 Som følge af Ungepakke 2 nedsat et tværgående forum med deltagelse af UU, Jobcenter og B&U i f. t årige. Der er ikke nedsat tværgående gruppe for unge over 18 år. Etableringen af virksomhedscentrene, hvor indsatsen også omfatter nogle unge har betydet en kvalificering af mentorindsatsen, bl. a. i form af uddannelse og netværksdannelse. Temadagene i sept med deltagelse af B&U, Soc. beh. og Jobcentret har sat fokus på støtte til unge ledige med problemer. Der forventes nedsat en tværgående arbejdsgruppe. LBR-projektet havde meget begrænset omfang og derfor vaskeligt at bruge erfaringer i bredere sammenhæng. Jobcentret har i 2011 gennemført en besøgskampagne i f. t. private virksomheder med o. 5 ansatte. Etableringen af virksomhedsscentrene betyder også et tættere parløb med private virksomheder om løsning af de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Det kan desuden konstateres at aktiveringen af unge i private virksomheder er steget markant 4

29 Status på vision, mål og handleplan for Lejre Kommunes indsats i forhold til regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 fra 2010 til Overgang fra ung til voksen: Indsatsområde Unge mødre Unge med psykiske lidelser Uddannelse / temadage for medarbejdere Mål Der etableres samarbejde mellem J&A, B&U (PPR, sagsbehandler og sundhedsplejersker) med henblik på fastholdelse af uddannelses- og arbejdsmarkedsperspekti v for unge mødre i risikozone - samarbejdsrelation etableres inden udgangen af 1. kvartal Der etableres samarbejde mellem J&A, Social behandling og B&U med henblik på fastholdelse af uddannelses- og arbejdsmarkedsperspekti v for unge med psykiske vanskeligheder Afholdelse af 1-2 temadage i 2010 for medarbejdere i B&U, Soc.Beh. og J&A med henblik på at skabe: * fælles vidensgrundlag om relevante psykiske lidelser og handlemuligheder i forhold hertil, set i et udviklingsperspektiv * maksimal gensidig forståelse på tværs af Jobcentret har deltaget i møde med gruppe af unge mødre som sundhedsplejerskerne har etableret. Der er dog ikke etableret faste samarbejdsrelationer. Der er ikke etableret et formaliseret samarbejde på dette område. Unge i denne gruppe er dog på dagsordenen ved de såkaldte 17- års møder mellem B&U og Jobcentret, hvor problemstillingerne synliggøres i fællesskab og relevante indsatser drøftes. Der er i september 2011 afholdt temadage for medarbejdere i B&U, PPR, Soc.Beh., J&A samt UU for at sikre maksimal gensidig forståelse på tværs af forvaltningsom-råde samt pege på udviklings-initiativer, der kan optimere samarbejde på tværs. Der er som følge af Ungepakke 2 nedsat et 5

30 Status på vision, mål og handleplan for Lejre Kommunes indsats i forhold til regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 Procedure for overlevering af "sager" fra B&U til J&A / Social Behandling, herunder også sager vedr. børn/unge, anbragt af andre kommuner på f.eks. opholdssteder, beliggende i Lejre Kommune. forvaltningsområde * fælles viden om kommunens egne interne muligheder for indsats Der udarbejdes en procedure, der tilstræber, at alle relevante informationer videregives, i lyset af at unge i videst muligt omfang skal i uddannelse. Proceduren skal være færdigudviklet inden udgangen af 1. kvartal 2010 tværgående ungeforum i f. t. indsats for årige, hvor fælles viden om kommunens egne interne muligheder for indsats indgår. Der er udarbejdet procedure for sagsovergang. I forlængelse af temadage okt tematiseres overgangsproceduren påny. Eksterne relationer: Indsatsområde Øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Mål Lejre Kommune skal indgå aktivt i allerede eksisterende netværk omkring uddannelse for unge i Roskilde: "Ungenetværket for unge - Roskilde" "Ungeindsats - Roskilde" Dialogforum (UU- Roskilde) Jobcenter Lejre indgår aktuelt i Dialogforum. 6

31 Bilag: 3.2. UU-Roskilde statistik unge i uddannelse pr. 1. februar 2012 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30730/12

32 Antal unge UU-Roskilde Halvårlig statistik Dato: 8. februar 2011 UU-Roskilde statistik vedr. unge åriges status pr Lejre Kommune Hovedplacering/alder 15 % 16 % 17 % 18 % 19 % 20 % 21 % 22 % 23 % 24 % Sum Sum % Gymnasiale uddannelser ,9 Erhvervsuddannelser ,7 Videregående uddannelser ,7 Andre ungdomsuddannelser ,4 Uddannelse i alt ,7 Midlertidige aktiviteter ,2 Forberedende og udviklende aktiviteter ,9 Ikke angivet ,3 Anden aktivitet i alt ,3 sum tal ,0 Note 1: Vedr. aldersgruppen år : De unge, der går i grundskolen er ikke medtaget, disse udgør 738 unge Note2: De underområder, der indgår i hovedplaceringerne kan ses på ark 3 Note 3: Hovedgrupperne Midlertidige aktiviteter og Anden aktivitet end ungdomsuddannelse indeholder de unge, der ikke er i gang med en uddannelse, dog kan unge der er i arbejde godt have gennemført en uddannelse, men uddannelsesinstitutionen har ikke givet UU den lovpligtige tilbagemelding. Note 4: Ikke angivet: de unge, der pt. Er under UU's opsøgende virksomhed (tilflyttere) Note 5: Bortset fra aldersgruppen år, indeholder det samlede tal for ungeårgangen de folkeregistrerede unge, der er bosiddende pr Talene justeres automatisk af Uvdatas database hver dag så det kun er unge der bor i Lejre Kommune, der registreres. Der foretages registrering af tilflyttere hver dag og fraflytterne oversendes til UU i den nye kommune.. De unge fordelt på hovedplaceringer ) Tallene hentet fra UU-Roskildes database Uvdata år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 0 Gymnasiale Erhvervsud uddannelse dannelser r Videregåen de uddannelse Andre ungdomsud dannelser Uddannelse i alt hovedplaceringer Midlertidige aktiviteter Forbereden de og Ikke angivet udviklende 15 år år år år år år år år år år

33 UU-Roskilde Dato: 8. februar 2011 Unge i Uddannelse i Lejre pr år antal % I gang med eller afsluttet uddannelse ,7 Anden aktivitet end uddannelse , Blå = I gang med udd. Eller gennemført udd. Lilla = Anden aktivitet end udd. I gang med uddannelse eller afsluttet uddannelse indeholder flg. Hovedplaceringer: Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Andre Uddannelser AndreUngdomsuddannelser Anden aktivitet end uddannelse indeholder flg Hovedplaceringer: Midlertidige aktiviteter Anden aktivitet end ungdomsuddannelse Ikke angivet

34 UU-Roskilde Dato: 8. februar 2011 Her indsættes hvert halve år %, der i et kurvediagram viser udviklingen mht. unge, der har gennemført eller er i gang med en uddannelse. : Dato udd. % ikke udd.% ,7 20, ,8 20, ,2 19, ,8 17, ,7 16, ,4 16, ,5 17, ,3 15, ,7 16,3 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Series2 Series1 30% 20% 10% 0%

35 UU-Roskilde Dato: 8. februar 2011 Hovedplaceringerne i Registreringen indeholder flg. Underområder: (rev ) Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Videregående uddannelser Midlertidige aktiviteter STU Private uddannelser Fisker Skibsassistent Ungdomsuddannelser i udlandet Bil fly og andre transportmidler - grundforløb Bil fly og andre transportmidler - hovedforløb Bygge- og anlæg - grundforløb Bygge- og anlæg - hovedforløb Bygnings- og brugerservice - grundforløb Bygnings- og brugerservice - hovedforløb Dyr, planter og natur - grundforløb Dyr, planter og natur - hovedforløb Krop og stil - grundforløb Krop og stil - hovedforløb Mad til mennesker - grundforløb Mad til mennesker - hovedforløb Medieproduktion - grundforløb Medieproduktion - hovedforløb Merkantil - grundforløb Merkantil - hovedforløb Produktion og udvikling - grundforløb Produktion og udvikling - hovedforløb Strøm. Styring og it - grundforløb Strøm, styring og it - hovedforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - hovedforløb Transport og Logistik - grundforløb Transport og logistik - hovedforløb EGU ITE LOP HF HHX HTX Internationale Gymnasiale udd. STX Studenterkursus GIF GSK Andre gymnasiale forløb Videregående uddannelser Orlov Afsoning Sygdom Værnepligt Offentlig forsørgelse Ledige Fritagelse for uddannelsespligt i hht. Vejledningsloven Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven Forberedende og udviklende aktiviteter AMU Daghøjskole Arbejde - Fuld tid

36 UU-Roskilde Dato: 8. februar 2011 Håndarbejds- og husholdningsskoler Højskole TAMU Ophold i udlandet Praktik i ungevejledningen Produktionsskole Selvstændig erhvervsdrivende Danskuddannelse Arbejde -Deltid Øvrige uddannelser og kurser VUC-AVU-niveau VUC-HF-niveau Anden SU-berettiget uddannelse Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU Vejledning og opkvalificering if. LAB-loven Voksenspecialundervisning

37 Bilag: 3.3. Forslag til revideret handleplan april 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30732/12

38 April 2012 FORSLAG TIL Revideret handlingsplan mod mål om 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i Fælles for Center for skoler, Center for Social og Familie samt Jobcenter Indsatsområde Mål Deltagelse i projekt kompetenceparat 2020 KKR Sjælland og Regionen-Sjællands fælles indsats for at opnå kompetenceløft i Regionen. Projektet kompetenceparat 2020 skal samle og målrette indsatsen, således at størst effekt opnås. Inklusion: Indgå i strategisk udviklingsprojekt i Lejre kommune med henblik på at udvikle indsats for at flere unge gennemgår en ordinær ungdomsuddannelse herunder Erhvervsgrunduddannelse. At Lejre kommune følger erfaringer i regionen og indgår i relevante initiativer for at opnå kompetenceløft. At overgangen fra ung til voksen udvikles hen imod en helhedsorienteret sammenhængende indsats til gavn for den unge med specielle behov. Ungeforum: 4 6 gange årlig samles med relevant personale fra Centrene herunder Ungdomsvejledere fra UU-Roskilde - med henblik på drøftelse af indsatser for unge ikke uddannelsesparate mellem 16 og 18 år 16 års forum: 2 gange årlig samles relevant fagpersonale fra Centrene med henblik på tilrettelæggelse af særlig tværfaglig overgangsindsats for unge med særlige behov. Der sættes fokus på unge, der får særlige specialundervisningstilbud. Endvidere unge der har fået tildelt foranstaltninger iflg. sociallovgivningen herunder unge, der er anbragt af andre kommuner i døgnophold til Lejre. At alle unge ikke uddannelsesparate får tilrettelagt kompetenceudviklende forløb evt. tilkoblet parallelindsatser jf. sociallovgivningen. At unge med særlige behov kan få tilrettelagt sammenhængende indsats og bliver tilmeldt og fastholdt i en ungdomsuddannelse. Center for skoler Opfølgning af elevernes overgang til ungdomsuddannelserne fra de enkelte skoler. Der etableres i samarbejde med UU Roskilde en fast procedure for opfølgning af de enkelte skolers elevers overgang til ungdomsuddannelserne. Opfølgningen skal At udvikle og kvalificere udskolingen på de enkelte skoler, med udgangspunkt i skolens erfaringer og 1

39 April 2012 afdække evt. mønstre i skolernes resultater, således at skolerne med udgangspunkt i disse mønstre kan fokusere og udvikle skolens arbejde med de ældste elever. Udvikling af skolernes arbejde med UEA undervisningen og begrebet Uddannelsesparathed i hele skoleforløbet. For at undgå frafald og omvalg udvikles arbejdet med UEA - Undervisningen og begrebet uddannelsesparathed resultater med elevernes valg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. At styrke elevernes mulighed for at gennemføre den ungdomsuddannelse eleven vælger efter folkeskolen. Jobcenter Indsatsområde Straksvejledning:. Ved arbejdsløshed visiteres alle årige match 1. til straksvejledningsindsats med henblik på uddannelsespålæg og praktik Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Unge der ikke kan klare et ordinært uddannelsesforløb får tilrettelagt: * Særligt tilrettelagt aktiveringsforløb med henblik på kompetenceudvikling. *Revalideringsforløb med henblik på opkvalificering *Erhvervsgrunduddannelsesforløb ( EGU) *Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb ( STU) Forberedende voksenundervisning Unge med læse, stave og regneproblemer tilbydes opkvalificeringsforløb som led i jobplan. Mål At alle arbejdsløse unge får uddannelsespålæg motiveres for at gennemføre en ungdomsuddannelse At unge med særlige udfordringer gennemfører en ungdomsuddannelse evt. på særlige vilkår. At flere unge bliver i stand til at gennemføre en uddannelse Tættere samarbejde med virksomheder Der sættes fokus på at udvikle særligt samarbejde med virksomheder omkring unge, der har brug for arbejdstræning. Indgå som partner i Socialfondsprojekt støttet af vækstforum og Erhvervs og Byggestyrelsen NYE VEJE -NYE JOB. Et samarbejdsprojekt mellem 17 kommuner, beskæftigelsesregion samt uddannelsesinstitutioner. 30 ledige fra Lejre forventes visiteret til henholdsvis afklaring, uddannelsesforløb og udslusning i praktik eller ordinær beskæftigelse. At flere unge via praktik og arbejdstræning får: udviklet kompetencer, kendskab til brancher og motivation for at gennemføre en uddannelse At få udviklet samarbejde med uddannelsesinstitutioner og gennem godt konstruktivt samarbejde at styrke den regionale indsats overfor ledige herunder unge. 2

40 April 2012 Projekt unge sygemeldte Et projekt støttet af LBR i perioden 1. maj marts 2013 Beskæftigelses/uddannelsesindsats overfor unge sygemeldte år, der modtager sygedagpenge. At sygemeldte unge får en særlig intensiv sagsbehandling ud over lovkrav med fokus på behov for opkvalificering. At få de unge ufaglærte motiveret og hjulpet ind i det ordinære uddannelsessystem uden offentlig støtte, såfremt de ikke er revalideringsberettiget.. At der foretages en analyse af målgruppen over 3/4 år samt gruppens særlige udfordringer med henblik på opsamling af viden til brug for mere målrettet indsats overfor unge sygemeldte fra 2013 Ungdommens uddannelsesvejledning- Roskildes indsatser i Mål Særligt fokus på at forøge antallet af drenges og unge mænds gennemførsel af ungdomsuddannelse. At flere drenge får en ungdomsuddannelse Intensivering af indsatsen if. at få unge over 18 år med deltidsbeskæftigelse og kontanthjælpsmodtagere motiveret til og i gang med uddannelse At få flere unge ufaglærte i uddannelse Etablering af forpligtende samarbejde med relevante partnere om uddannelsesgaranti. At undgå, at unge falder ud af uddannelsessystemet. 3

41 Bilag: 3.4. Bilag fra UNI-C- statistik og analyse 30. maj 2011 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33489/12

42 Bilag fra UNI-C- statistik og analyse 30. maj 2011 Bilaget viser andelen af ungdomsårgang år 2009, som forventes henholdsvis at Få flere ungdomsuddannelser ( Lejre 87,1 %) Få mindst en ungdomsuddannelse ( Lejre 90,6 %) Få videregående uddannelser ( Lejre 55,2 %)

43 Bilag: 4.1. bilag LO og DA prioriteringer 2013.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33445/12

44 Danmark står over for store udfordringer med at sikre bedre konkurrenceevne og sundere offentlige finanser. Et væsentligt bidrag til at løse disse udfordringer skal findes på beskæftigelsesområdet, bl.a. ved at skabe en bedre matchning på arbejdsmarkedet og gennem en mere effektiv offentlig beskæftigelsesindsats. DA og LO s fælles prioritering for LBR- og RBR-arbejdet 2013 Henrik Bach Mortensen, direktør i DA Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Tlf Ejner K. Holst, LO-sekretær Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København K Tlf Det danske arbejdsmarked har nu i en årrække fungeret i skyggen af den finansielle krise og konsekvenserne af uholdbare underskud på de offentlige finanser blandt EU-landene. Arbejdsløsheden steg kraftigt i kølvandet på det økonomiske tilbageslag, men har ligget stabilt på omkring personer det seneste halvandet år. Omkring hver tredje, som bliver arbejdsløs, er tilbage i job eller har påbegyndt en uddannelse 3 måneder efter starten på ledighedsperioden. Men der er klare advarselstegn, knapt 1/3 er langtidsarbejdsløse, og arbejdsløsheden blandt de unge årige er ca. 50 pct. højere end andre grupper. Den beskæftigelsespolitiske indsats skal tage afsæt i, at det danske arbejdsmarked trods krisen fungerer med et betydeligt antal jobåbninger. Hele viften af redskaber i beskæftigelsesindsatsen skal tages i brug for at sikre en individuel tilrettelagt indsats, som både kan være den direkte vej ind på arbejdsmarkedet, men også indeholde opkvalificering målrettet virksomhedernes behov. Der er derfor brug for at sætte ekstra fokus på at øge viden om de konkrete behov for kompetencer, som virksomhederne har og at målrette udviklingen af lediges kompetencer til de job, som findes på arbejdsmarkedet. Det er en særlig opgave at holde fokus på at løse de strukturelle og tværgående udfordringer på arbejdsmarkedet i et tæt samarbejde mellem beskæftigelsesregionen, samarbejder mellem LBR er og mellem jobcentre. Et konkret pejlemærke de kommende årtier er de planlagte investeringer inden for broer, veje, sygehuse m.v. Investeringer, der vil betyde mange nye job, men samtidig stille krav til, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Dette er en opgave, beskæftigelsessystemet skal bidrage til at løse i et samarbejde mellem beskæftigelsesregioner og på tværs af kommunegrænser. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO, marts 2012

45 DA og LO s fællles prioritering for LBR- og RBR-arbejdet 2013 Fokus på at matche den konkrete efterspørgsel efter arbejdskraft Det er banalt, men ikke desto mindre vigtigt. Arbejdsmarkedet har både en efterspørgselsside og en udbudsside. Skal beskæftigelsesindsatsen gøre en forskel, bør jobcentrene rette fokus på at øge deres viden om de konkrete behov for arbejdskraft og kompetencer i virksomhederne. Den viden skal ikke alene anvendes som grundlag for service til virksomhederne, men i lige så høj grad anvendes som grundlag for en indsats, der kvalificerer unge og langtidsledige til at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. DA og LO s kræfter i LBR og RBR bør derfor i 2013 sættes ind på at styrke særligt to områder: Virksomhedskontakten Målrettet opkvalificering og forebyggelse af strukturel ledighed. Virksomhedskontakten Et øget kendskab til efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet forudsætter, at der i jobcentrene er udviklet strategier for virksomhedskontakten, og hvad jobcentrene kan tilbyde virksomhederne, herunder et større fokus på at matche ledige med konkrete job. En strategi skal skabe grundlaget for, at jobcentret ved, hvordan de skal løfte de opgaver, der skal sikre, at virksomheder med konkrete arbejdskraftbehov får deres behov imødekommet. Et konkret element i en strategi er en mere intensiv og systematisk fokuseret jobsøgning til disse job. Jobcentret skal øge lediges muligheder for at navigere på arbejdsmarkedet, når de opsøger virksomheder med arbejdskraftbehov. Et andet element er, at jobcentret aktivt kontakter virksomheder med et potentielt udækket behov. Det skal understreges, at der ikke tænkes på en tilbagevenden til et fokus på at tælle besøg på virksomheder eller at vente på, at virksomhederne henvender sig med henblik på traditionel formidling ved henvisning. Her er tale om et nyt fokus med udgangspunkt i strategiske overvejelser om, at jobcentrene skal følge områder på arbejdsmarkedet med et potentiale for arbejdskraftmangel. De konkrete strategier for jobcentrets virksomhedskontakt bør være et udviklingstema for både LBR og RBR. RBR s kontrakter med ministeren bør indeholde et konkret mål om virksomhedskontakten. I jobcentrets strategi for virksomhedskontakten bør indgå, hvordan jobcentret vil opsøge de virksomheder, som hører til på områder med forgæves rekruttering, og hvad jobcentret vil tilbyde disse virksomheder. Jobcentret skal lave en plan for, hvordan jobcentret vil samarbejde med andre jobcentre, således at virksomhederne vil opleve en koordineret indsats. LBR og RBR bør foretage en opfølgning på, hvordan og med hvilke konkrete resultater jobcentret har anvendt mulighederne i de to 3-årige forsøg med opkvalificering ved ansættelse og uddannelsestilbud ud over 6 uger. RBR bør stille krav om, at beskæftigelsesregionen redegør for, hvordan jobcentrene konkret og med hvilke resultater har arbejdet på at løse de rekrutteringsproblemer, som er afdækket i regionen. Målrettet opkvalificering og forebyggelse af strukturel ledighed Langtidsledighed eller unge, som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, kan risikere at sætte sig som strukturelle problemer, som er svære at tackle. Der bør derfor være fokus på at undgå, at lange ydelsesperioder forplanter sig til langtidsledighed. Et pejlemærke for den aktive indsats er at tilvejebringe større viden om de konkrete behov for medarbejdere i virksomhederne. Jobcentret skal supplere sin viden fra rekrutteringsundersøgelserne og brancheanalyser med viden om virksomhedernes konkrete behov for medarbejdere. Der er evidens for, at en tæt kontakt med ledige har betydning for, hvor hurtigt ledige igen kommer i job. Det er samtidig påvist i et forskningsbaseret review om effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik, at ledige, der har en sagsbehandler, som har en direkte kontakt til arbejdsgiverne, har en signifikant højere efterfølgende beskæftigelsesfrekvens. Derfor er der behov for, at igangsætte et arbejde med henblik på at få udviklet kvaliteten af de samtaler, jobcentret skal give ledige. Hensigten med at styrke jobcentrets dialog med virksomhederne er at få viden bragt ind i jobcentrene om rekrutteringsbehov, der sammen med en tæt kontakt til de ledige kan omsættes til en aktiveringsindsats. Hermed skabes et grundlag for en indsats, der direkte er rettet mod job eller jobrettet opkvalificering. I jobcentrenes beskæftigelsesplaner bør der sættes mål for, hvor lange de gennemsnitlige varigheder på offentlig forsørgelse forventes at være for forskellige målgrupper. LBR bør sikre, at der i beskæftigelsesplanerne bliver fastsat en strategi for en indsats over for de forsikrede ledige, der kan være med til sikre, at flest muligt opnår ordinær beskæftigelse inden udløbet af ydelsesperioden. Indsatsen for ledige skal være individuel tilpasset og med udgangspunkt i behov på arbejdsmarkedet. LBR bør drøfte, hvordan jobcentrene holder jobsamtaler med ledige, herunder inddrage eventuelle input fra beskæftigelsesregionen om erfaringer fra andre jobcentre. Målet bør være, at LBR kan være med til at udvikle metode og indhold i de jobsamtaler, der holdes med ledige og med sygedagpengemodtagere. LBR bør drøfte, hvilke redskaber der mest effektivt medvirker til, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse. Ligeledes bør RBR og LBR foretage en opfølgning på varslingsindsatsen, så de gode resultater med at få fyrede personer i job kan genbruges. RBR bør sikre, at det i den regionale kontrakt med ministeren bliver fastsat mål for og afsat midler til erfaringsopsamling blandt jobcentrene om, hvordan de mest effektive jobsamtaler afholdes.

46 Bilag: 4.2. Bilag. Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2013.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33452/12

47 EAN Arbejdsmarkedsstyrelsen 1061 Kebenhavn K CVR Dc regionale beskattigelsesrád wwbmdk Dc lokale beskfligelsesrád Beskeftige1sesrádet E bm@bmdk Beskaftigelsesregionerne Sanitlige jobcentre Ved Stranden 8 Samtlige kommunalbestyrelser 8eskfhgel m ii Jai tr ligllldl o LrbL ida om at kommuneme ii ndga n po itn di dog Jeg forventer, at alit kommuner vii are ambitiose I forhold til de tire udmeidte hvis de kender de lediges onsker og forudsa tninger, hov for arhejdskrañ og efiersporgslen pa arhejdsmarkedet -- ikke mtndst lokali, og aktive incisats. herunder uddannelsesindsater. hvis de kender virksornhedernes be Joheentrene kan kun understotte virksornhederne og styrke de ledige gennem den sprog. lohende og tat dialog med virksornhedenie. ot de skal kunne tale irksomhedernes dygtige oz sikre et veifungerende arhejdsmarked. Jobeentrene skal derfor vare i aktv medspiher I arheidet med at hielpe rksomhedmne til at re konkurrence Jobcenteret skal vare en reel haip til virksomhedeme men otsa en offensi ( t der, centrene skal have en tiettere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomhe Jeg bar desuden valgt, at foreslá et heft nyt mat for 20! 3. der fokuserer pa. at job langtidsledigheden det stigende antal personer pa fortidspension, unge uden uddannelse pa oflentlig forsorgelse, overfor: fokus p nogle afde vsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. som vi star Med udmeldingen afde beskfiigelsespoiitiske rnái for 2013 bar jeg vatgt at stte dannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme, I den sammenhng er det tige og relevante uddannelsestilbud. Vi skal sikre, at ledige, der er kiar til job, ud centraft, at johcentrene kender virksomhedernes jobábninger og jobmuligheder, sá finde et nyt job, og som hjielper deni, der bar for fà kvalifikationer med at fi de rig de kan málrette den aktive indsats. herunder uddannelsesindsatsen. Det skal ske gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hj1per de led ige med at et nyt arbejde. men andre bar brug for hjlp. personer ramt afarbejdsloshed skal hurtigt kunne t et nyt job. Mange finder selv Vi bar brug for et dynamisk arbejdsmarked. Ledige job skal besttes hurtigi. og boy for reformer pa arbejdsmarkedet. 2 kontor/kba Vi bar ibrtsat har en stor opgave med at hekampe arbejdslosheden. Og der er bejni Udmelding af beskftgelsespoiitiske mat for APR rd

48 De beskaftigelsespoiitiske mäl il desuden indgà sorn det centrale element i de kontrakter, jeg vii indgâ med beskaftigelsesregionerne og de regionale beskfti gelsesrád for kedet Jobcentrene skal sikre, atfiere unge uden uddannelse starter pa en erhvervsko,n petencegivende uddannelse, gelsesindsatsen for med besktuigeisesregionerne om anibitionsniveauel beskftigelsesp1anen i fir 2013 samt inddrager de lokale beskftigeisesràd (LBR) i en dialog om beskth For 2013 udmeides folgende fire beskfligelsespoiitiske mái: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Bedre og mere heihedsorienteret hjip til ledige pa kanten afarbejdsmar frre 3. Langtidsledigheden skal bekampes Iigt. 4. En tttere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcenirene skal sii rke saniarhe/det med virksomhederne om beskteftigelsl sind saisen. Med veniig hilsen Mette Frederiksen Jobcentrene skal sikre, at antallet qf Iangticlsledige personer begra nses inest mu Jobcentrene skal firebvgge, a! ca mange perconerforudcpencioneres. personer pa fortidspension

49 mat for kontor!kba BeskftigeIsesm inisterens beskftigeisespoiitiske marts 2012 tortidspenionister. niedmindre indsatsen andres. kedet -- erfaringer pa arbejdsmarkedet Ix va et praklikforloh pa en virksornhed og derigen rnenheng vigtigt. at komniunerne bar fokus pa frafaldsproblematikken og lohende hnger fast i kontanthjipssystemet. uddannelse klarer sig bedre pa arhejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt skftige1sesministeren har udmeldt for I notatet gives en uddybende forkiaring afde heskftigelsespolitiske ml. som be 1. Flere unge skal have en - uddannelse Jobcentrene uden uddannelse starterpâ en erhvervskompetencegivende uddannelse, Det er afgorende. at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Alle unge skal have et liv med uddannelse ogjob. De to ting hnger noje sammen. Unge med en for mange unge mennesker er i dag uden uddannelse ogjob, og en stor de afdem Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at fà unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmssige kvalifikationer og kom petencer. der oger deres muligheder for at fá et ordentligt fodfste pa arbejdsmar kedet. Det er i den sammenhang vigtigt. at der kommer et oget fokus pa at nedbryde de eventuelle barrierer. der er mellern de forskellige forvaitninger i kommunen. Kommunerne skal arbejde for at fremme en mere tvrgâende og heihedsorienteret indsats, da mâlet om, at flere unge skal i uddannelse, krver et tttere samarbejdc mellem johcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dde af den komnlunale forvaitning samt mcd uddannelsesinstitutionerne. Det er i den sam folger op pa de unge. der falder fra uddannelseme. Det er ligeledes vigtigt. atjobcentrene har et godt samarbejde med virksomheder ne For nogle unge giver uddannelse nemlig forst mdning, nr de bar gjort sig nogle oem ser, hvad en uddannelse kari hruees til.johcentrene skal I heskaftieelsepanen tir.3().3 flpsnhie ci kantttatnt nveauniã tor dette heskafigelsespolitiske mal. 2. Bedrc og mere helhedsorienteret hjaip Iii ledige pa kanten afarbejdsmar farre mange personer fortu Lcpensioneros. personer pa fortidspension - Johcenfrene A It lou mange mennesker tilkendes dan tortidspension. lige no er ca 245.Oflt) personer pa fortidspension, og der er,ncri teen pi. at cler fremilden bliver frre skai!orehvgge, a! sã skal.cikre, atfiere unge NOTAT

50 Det er sarligt bekvmrende. nr unge far tilkendt lbrtidspension pa haggrund af psykiske lideiser. som heidigvis ikke aitid er varige. En psykisk lidelse kan i mange tiifide behandles og hehover ikke at betde en permanent udstodning fra ar bejdsmarkedet. Derfor er der stort hehov for, at kommuneme og jobcentrene gor en indsats for at fà udsatte kontanthjaipsmodtagere og langtidssygemeldte tilbage i job og sarntidig sikrerjobbninger for personer uden arhejdsmssig erfaringer og personer med nedsat arbejdsevne. Det er helt centralt. at kommuneme har fokus pa den forebyg gende indsats og sikrer. at personer, som er i risiko for at blive permanent udstodt afarbejdsmarkedet. far en tidlig indsats med den fornodne stoile tii at genvinde og hevare kontakten ti I arhejdsmarkcdet. Mange. som i dag risikerer at fa tilkendt Fortidspension. bar meget sammensalte probiemer. Derfor er en mere helhedsorienteret indsats afgorende. Det krver. at barrierer buyer bmdt ned, og at indsatsen i hojere grad buyer koordineret pa tvrs afde forskellige sektorer (beskftigeises-, sundheds-. social- og uddannelsessekto reme), som spiller en afgorende rolle i indsatsen for den enkelte borger. Hvis frre mennesker i frerntiden skal tilkendes fortidspension. er der ligeledes he hov for, at kommunerne far et endnu tttere samarbejde med virksomhederne om indsatsen for de udsatte borgere. s flere via et trningsforlob pa en virksomhed el icr en sociaiokonomisk virksornhed, far reetableret kontakten til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skai I beskaftigelsesplanen for 2013 opstiile et kvantitativt niveaumãl for dette beskfiige1sespol itiske m ál. 3. LangtidsIedigheden skal bekmpes Jobeentrene skal sikre, at antallet af Ianglidsiedige personer hegnenses niest muligi. Fra februar 2009 til februar 2012 er antallet af ledige. som bar vret arbejdslose mindst 80 procent aftiden det seneste ãr, mere end tredoblet fra knap til godt dag er det sâledes over liver fjerde arbejdsiose, der ogsâ er langtids ledig, Langtidsledigheden er en at de store arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som kommuneme ogjobcentrene hor have meget fokus pa, Deter vigtigt, at kommunerne ogjohcentrene bar fokus pa, at gore en ekstra aktiv indsats over for de ledige, der liar svrt ed at fà fodfste pa arbejdsmarkedet men. Det er isr vigtigt. at johccntrcn tnr.n serlig indsats for de dagpengemodtagere. der hefinder rig i siutni ngen af daepengeperiodem Det er vigtieri. at obcentrene i indsatsen liar fokus pa at bruge de redskaher over for de ledige. der kan heiper dciii i arbejde. og hvis uddannelse og opkvalificenng er vejen til job, bar johcentrene have tkus pa dette redskab. ligesorn jobeentrene skal vare i lohende oc nut dialog med vtrksomhedeme om indsatsen for de iangtidsle dice. Joheentrene skal heskatiigelsesplanen for 2013 opstiile ci kvantitativt niveaumal For detie heskftie.elsespoini ke mal.

51 4. En tatterc kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcen Irene skal stirke sa,narbejdel ned virksomhederne orn hesktejiigehcesindcatsen. Det er en forudstning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job. at de har en kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsrnarked - herunder virksomhedcrnes behov fir arbejdskrafl. Jobcentrene skal med beskftigelsesind satsen sikre det rette match mellern de ledige og de lokale virksomheder. I)erfor er del centralt. atjobcentrene kender virksomhedernes jobàbninger ogjob muligheder. sà de kan málrette den aktive indsats. herunder uddannelsesindsatsen. Ogjobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne. sá virksorn hederne oplever, at jobcentrets henvendelser er koordinerede, at det er neint at samarbejde med jobcentret, og at de far en god service og hjlp i sanispillet med jobcenteret. Der skal i beskafiigelsesplanen for 2013 tages stilling tiljobcentrenes frernadrette de strategi for et styrket samarbejde med virksomhedeme orn beskfiigeisesindsat SCIL Der skal opstilles et ml for dette beskftigelsespoiitiske rnl. tt

52 Bilag: 4.3. Tidsplan Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 25949/12

53 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 15. marts 2012 J.nr.: Tidsplan for Beskæftigelsesplan 2013 og Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesplan 2013 Tidspunkt Aktivitet April Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i Marts/april RBR/BR udarbejder kontrakt for 2013 (udkast indsendes til AMS i uge 17). Beskæftigelsesregionen holder seminar om beskæftigelsesplanen for kommunerne, hvor understøttende materiale mv. præsenteres. 16. april Materiale til brug for jobcentrenes udarbejdelse af B-plan, herunder prognose for April udvikling i ledighed udarbejdes og udsendes til kommunerne. 20. april RBR s Beskæftigelsespolitiske konference. Indhold og mål i beskæftigelsesplanerne drøftes mellem kommunen og beskæftigelsesregionen på de individuelle dialogmøder. Der lægges op til, at kommunen April / Maj / Juni kommer med et oplæg om de strategiske overvejelser om indhold og mål i beskæftigelsesplanen. April / Maj / Juni Kommunerne udarbejder B-planer. Ultimo maj Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose for udvikling i ledigheden forventes tilgængelig. Medio juni På baggrund af ovenstående sendes Beskæftigelsesregionens justerede kommuneprognose for ledighed til jobcentrene. Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen. Udkastet kan indsendes inden 11. juni. Senest 11. juni Senest 1. juli Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR. Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. Samtidig sendes LBR s bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kom- Senest 31. august munen. Beskæftigelsesplanen godkendes af Kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesregionens og LBR s bemærkninger fremlægges i samme forbindelse. Senest 15. oktober Den godkendte beskæftigelsesplan fremsendes til RBR med LBR s bemærkninger. Senest 31. oktober Beskæftigelsesregionen og jobcentret drøfter kommunens endelige resultatmål 4. kvt. for indsatsen i Senest 31. januar 2013 Niveauerne for ministermålene fastlægges endeligt i kommunerne Den godkendte beskæftigelsesplan samt LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger offentliggøres på kommunernes Senest 31. januar 2013 hjemmeside. 1/2

54 Resultatrevision 2011 Tidspunkt Inden udgangen af marts Senest 13. april Senest 27. april Senest 1. maj Senest 21. maj Senest 30. juni Senest 1. juli Senest 1. juli 2011 Aktivitet Data til resultatrevisionen trækkes i Jobindsats.dk. Data forventes at være tilgængelige medio marts Udkast til resultatrevisionen sendes til beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til resultatrevisionen til kommunen. Resultatrevisionen sendes i høring hos LBR. LBR s bemærkninger til resultatrevisionen sendes til kommunen. Resultatrevisionen godkendes af Kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesregionens og LBR s bemærkninger fremlægges i samme forbindelse. Den godkendte resultatrevision samt LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger offentliggøres. Resultatrevisionen fremsendes til RBR med LBR s bemærkninger. 2/2

55 Bilag: 5.1. Allonge Specialundervisning i Folkeskolen Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31880/12

56 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Isefjord Børn & Unge Center - Holbæk Kommune Lindersvold Faxe Kommune 1 Ifht. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bla. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010)

57 Bilag: 5.2. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31878/12

58 Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde 1. Børn og Unge 1.1 Dagtilbud SEL 32 Efterspørgsel 1.2 Dagtilbud SEL 32 Udbud 1.3 Klubtilbud SEL 36 Efterspørgsel 1.4 Klubtilbud SEL 36 Udbud 1.5 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Efterspørgsel 1.6 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Udbud 1.7 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 Efterspørgsel 1.8 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 - Udbud 1.9 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Efterspørgsel 1.10 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Udbud 1.11 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.12 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 1.13 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.14 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 2. Stofmisbrug 2.1 Behandlingstilbud SEL 101 Efterspørgsel 2.2 Behandlingstilbud SEL 101 Udbud 2.3 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 2.4 Dagtilbud SEL 103 Udbud 2.5 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 2.6 Dagtilbud SEL 104 Udbud 2.7 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 2.8 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3. Voksne handicappede 3.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 3.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 3.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 3.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 3.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 3.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3.7 Aflastningstilbud SEL 107 Efterspørgsel 3.8 Aflastningstilbud SEL 107 Udbud 3.9 Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap 4. Voksne sindslidende 4.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 4.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 4.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 4.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 4.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 4.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud

59 5. Herberg og Forsorgs-hjem 5.1 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer SEL Efterspørgsel 5.2 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.sel Udbud 6. Kvindekrisecentre 6.1 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Efterspørgsel 6.2 Midlertidigt ophold til voldsramet kvinder SEL Udbud

60 Bilag: 5.3. Rammeaftale 2013 _ Udviklingsstrategi 2013 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31877/12

61 Rammeaftale 2013 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland

62 Indholdsfortegnelse Forord 3 Rammeaftalens parter 4 Politiske organer 5 Administrative organer 5 Netværksgrupper 5 Parternes gensidige forpligtelser 6 Fælles mål og principper 6 Udviklingsstrategien 8 Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: 9 1) Voksne handicappede 10 2) Voksne sindslidende 11 3) Sikrede institutioner 12 4) Hjælpemidler 13 5) Handicappede børn og unge 13 6) Herberg og Forsorgshjem )Kvindekrisecentre Fokusområder 16 1) Ministertema - Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser 17 2) De mest specialiserede tilbud 17 Kommende målgrupper og tilbud i rammeaftalens regi 18 3) Overgangen fra ung til voksen 19 4) Senhjerneskadede 19 5) Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser både for handicappede og sindslidende 20 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne 21 Grønland 21 Færøerne 22 Bilag: Bilag 1: Paragrafområder Bilag 2:Udtræk fra tilbudsportalen Bilag 3: Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen 2

63 Forord I forbindelse med ændringen af loven for det specialiserede socialområde overtog kommunerne ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets- & økonomistyringsdel). I denne 2. udgave af Rammeaftalen efter lovændringen i 2011 er det første gang at aftalen er delt i to separate dokumenter med hver sin proces og afleveringsfrist. Ifølge bekendtgørelsen ligger processerne for henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen forskudt af hinanden. Udviklingsstrategien for 2013 skal være udarbejdet og godkendt af alle 17 kommuner i region sjælland og Region Sjælland i juni Styringsaftalen for 2013 skal være udarbejdet og godkendt i oktober Baggrunden for den tidlige godkendelse af udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne kan bruge udviklingsstrategien som input til de politiske drøftelser og forhandlinger. Nærværende udviklingsstrategi er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om udvikling på det specialiserede socialområde. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 1 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Rammeaftalen inkl. udviklingsstrategien - anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr. 6. Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen 1 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade. 3

64 Tilbud kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt med salg af pladser til andre kommuner (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet (Klynge-tilbud). 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner, evt. også af kommuner uden for regionen (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse er vedlagt udviklingsstrategien 2. Alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. Politiske niveau Administrativt niveau 17 Kommunalbestyrelser Kommunernes Kontaktråd Kommunale forvaltninger Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc Bruger- og interesseorganisationer Styregruppen for Rammeaftale Regionsrådet Kontaktudvalget Region Sjælland Netværksgrupper netværksgrupper 2 Tilbud, som sælges til kommuner uden for Region Sjælland bør henvise til nærværende rammeaftale på Tilbudsportalen. 4

65 Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen. Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Gitte Løvgren Odsherred Yvonne Barnholdt Roskilde Jesper Rahn Jensen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Yvonne Barnholdt Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Gitte Løvgreen Specialundervisning og hjælpemidler Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade 5

66 Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. 6

67 Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner. 7

68 Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v. Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Koordineringen kan bestå i, at der forespørges i de andre KKR er hvorvidt der er ønsker om ændret indhold samt øget eller reduceret efterspørgsel i de nævnte tilbud. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen). Følgende KAN indgå: Den faglige udvikling i tilbuddene. Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud. Forebyggende foranstaltninger. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Ifølge lovgivningen skal kommunerne fra rammeaftale 2012 og frem ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal Redegørelse. Det betyder at oplysninger fra kommunerne og Regionen fra rammeaftale 2012 og frem er skabt på baggrund af et enkelt spørgeskema, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder, baseret på hvad de faktisk forventer at ville efterspørge og udbyde. Konkret er kommunerne/regionen blevet spurgt om: Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2012? I svarene har Kommunerne anført under hvilke paragraf-områder ændringerne forventes Konkret drejer det sig om følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) 8

69 Ud af de 17 adspurgte kommuner har 14 kommuner ændringer ift. indberetningen til Rammeaftale 2012 og 3 Kommuner har ingen ændringer. Region Sjælland har ligeledes indberettet de ændringer der er for de institutioner som regionen ansvaret for. I nedenstående tabel er vist fordelingen af kommunernes og regionens indberetninger af ændringer i forhold til de enkelte paragraf-områder i serviceloven samt 105 i almenboligloven. Se bilag 1 for oversigt over de enkelte paragrafområder. Paragraf Kommuner og Regionen 32 Køge, Greve 36 Greve 66 Næstved, Faxe, Lejre, Stevns 67 Grev, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Næstved, Roskilde 103 Sorø, Ringsted 104 Faxe, Slagelse, Sorø, Greve, Regionen 105 Faxe, Slagelse, Sorø, Regionen 107 Faxe, Lejre, Slagelse 107 og 108 Sorø, Greve, Næstved, Ringsted 108 Faxe, Roskilde, Slagelse, Regionen 109 og 110 Greve, Solrød, Guldborgsund, Lejre, Slagelse, Køge, Vordingborg Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: I udviklingsstrategien skal indgå et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. På baggrund af Regionen og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed som der er behov for. og behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. Derudover kan ses forskellige tendenser: Børn og ungeområdet - en forventning om vigende efterspørgsel og deraf følgende behov for evt. tilpasning af pladser. Voksen handicapområdet - en tendens til at en type pladser erstattes med en anden type både i form af at utidssvarende pladser erstattes med tidssvarende, men også at mere omfattende tilbud erstattes med mindre omfattende tilbud. 110 Forsorgshjem - mangel på pladser begrundet i en geografisk skæv fordeling af de pladser der er til rådighed.. Autismeområdet - forventes en større pladsudvidelse og der forventes også en mindre vækst i behovet for pladser ift. dobbeltdiagnoser. I det følgende gives et kort resume i forhold til serviceområderne: 1) Voksne handicappede 9

70 2) Voksne sindslidende 3) Sikrede institutioner 4) Hjælpemidler 5) Handicappede børn og unge 6) Herberg og forsorgshjem 7) Kvindekrisecentre 1) Voksne handicappede Overblik Indenfor Voksne handicappede forventes samlet set tilstrækkelig antal pladser ift. efterspørgslen. Samtidig forventes forskydninger i pladser hvor utidssvarende pladser afløses af tidssvarende og mere omfattende tilbud afløses af mindre omfattende tilbud. Endelig udvides antallet af pladser indenfor autismeområdet. Kommunernes tilbagemelding Sorø kommune har ommærket en række 104 pladser til 103 pladser på to institutioner grundet at der forekommer reel produktion begge steder. Faxe Kommune erstatter som led i deres moderniseringsstrategi et ældre aktivitetshus med et nyt og forventer samtidig en stigende efterspørgsel på deltidsplader. Ligeledes erstattes en række ældre 108 boliger med et tilsvarende antal 105 handicapboliger. Indenfor senhjerneskadeområdet er der i 2012 sket en reduktion med 6 pladser. Kapaciteten er aktuelt 8 pladser. Slagelse gennemfører en organisatorisk ændring af 266 aktivitets- og samværspladser som flyttes til 5 centre og erstatter ligeledes en række (utidssvarende) 108 botilbud med et antal 105 boliger. Endelig opføres 25 nye boliger til borgere med autisme med forventet ibrugtagning i Greve forventes at efterspørge yderligere pladser, heraf to voksne handicappede og to voksne med sociale problemer og har desuden stort fokus på etablering og videreudvikling af lokale aktivitets- og samværstilbud, så stadig flere borgere kan rummes i egne lokale tilbud. Indenfor 107 og 108 forventer kommunen stigende efterspørgsel efter primært midlertidige tilbud pga tilgang af unge som overgår fra børne/unge-området til voksenområdet primært indenfor voksne handicappede. Kommunen forventes at efterspørge yderligere 8 pladser i Endelig er der stort fokus på etablering af lokale tilbud på døgnområdet. Ringsted forventer i 2013 en hjemtagning af borgere fra andre kommuner og samtidig en udvidelse af fra pladser på et arbejdspladsprojekt for socialt udsatte. Kommunen påtænker desuden at undersøge mulighederne for at indgå forpligtende samarbejder med de omkringliggende kommuner om eksempelvis særligt dyre enkeltsager som følge af at man har hjemtaget handleforpligtelsen på de borgere som har ophold i andre kommuner Næstved forventer et stigende behov for pladser til autister og yngre fysisk handicappede og har på den baggrund pr 1/ oprettet et nyt midlertidigt botilbud til autister og forventer at oprette et botilbud til yngre fysisk handicappede i foråret Netværksgruppens tilbagemelding Ifølge netværket er det bærende princip for kommunernes hjælp til de udviklingshæmmede 10

71 voksne er, at tilbuddet etableres inden for egen kommunegrænse, og der etableres derfor som følge heraf en række forskelligartede og en bred vifte af tilbud i de enkelte kommuner. Denne strategi mærker sælgerkommunerne i form af en afmatning af efterspørgslen på pladser, hvilket betyder, at sælgerkommunerne løbende må omstille og/eller nedjustere udbuddet af pladser. I forhold til autismeområdet peges der på at, der ultimo september 2011 var en venteliste på 28 voksne med behov for et døgntilbud for voksne autister i Slagelse kommune, mens der i Vordingborg var en venteliste på 16 personer. Slagelse bygger et døgntilbud med 25 personer til målgruppen Vordingborg bygger 12 nye boliger. Udvidelserne i Vordingborg og Slagelse på autismeområdet blev i indmeldt i forbindelse med behovsopgørelser ved rammeaftalen for Baggrunden var bl.a. meldinger om forskydninger, hvor behov for pladser til voksne med psykiske og fysiske handicap faldt, mens behovet for pladser til voksne med autisme og ADHD var voksende. 2) Voksne sindslidende Overblik Indenfor voksne sindslidende forventes samlet tilstrækkeligt udbud af pladser dog med en lille stigning i behovet for pladser til personer med dobbeltdiagnose. Kommunernes tilbagemeldinger Sorø har igangsat et udviklingsarbejde på socialpsykiatriområdet og forventes at gennemføre en udflytning af samlet 23 pladser ( og ) fra socialpsykiatrisk center og samtidig nedlæggelse af to døgnpladser. Faxe forventer et stigende lokalt behov for 107 pladser til unge med psykiatrisk lidelse som har behov for afklaring og rehabilitering. Lejre oplever et løbende behov for specialiserede pladser til dobbeltdiagnosticerede sindslidende med misbrug og udadreagerende adfærd samt mangel på pladser på specialiserede botilbud til borgere med hjerneskade som hovedproblematik. Slagelse forventer at efterspørge færre pladser idet der forventes at flere borgere vil kunne blive boende i eget hjem med nødvendig støtte. Næstved forventer et stigende behov for pladser til sindslidende med dobbeltdiagnose. Netværksgruppens tilbagemelding Netværksgruppen for socialpsykiatri har gennemgået de indkommende kommunale redegørelser og har følgende kommentarer: Netværket for socialpsykiatri har tidligere påpeget, at flere kommuner oplever, at det kan være vanskeligt at få pladser til netop den gruppe af borgere, og kan henvise til at Slagelse Kommune tidligere har vist interesse for at etablere pladser til borgere med dobbeltdiagnoser og voldsom adfærd. 11

72 Netværket må påpege, at der kan opleves at være et paradoks i at nogle kommuner i indmeldinger til rammeaftalen efterspørger pladser på et område, hvor andre kommuner oplever vigende efterspørgsel på pladser til personer med dobbeltdiagnoser. I netværkets drøftelse af kommunernes tilbagemeldinger viser det sig, at Guldborgsund Kommune konkret oplever vigende efterspørgsel og har haft overvejelser om at lukke pladser på Saxenhøj til personer med dobbeltdiagnoser. Umiddelbart sker der ikke ændringer i det samlede udbud af døgnpladser på det socialpsykiatriske område. Det kan tages til udtryk for en stabil efterspørgsel. Det kan undre netværket er, at de udmeldinger der kommer fra rigtig mange kommuner, om at man ønsker at gøre langt mindre brug af 107 og 108 tilbud og opprioritere tildeling af 85 støtte i eget hjem, endnu ikke slår igennem som faldende efterspørgsel. Det kan skyldes et konstant voksende pres på den kommunale socialpsykiatri, så det er udgiften til, 85 der vokser, mens udgiften til 107 og 108 er uændret. Det kan også være, at den ændrede adfærd i kommunerne ikke er slået igennem endnu. Med henblik på at gøre tilbagemeldingerne fra kommunerne mere specifikke anbefaler netværksgruppen, at skabelonen for de kommunale indmeldinger næste år skelner mellem data, der vedrører voksne sindslidende og data der vedrører voksne udviklingshæmmede. 3) Sikrede institutioner I forbindelse med Rammeaftale for det specialiserede socialområder for 2012 blev det besluttet at omdanne "Netværksgruppen for de sikrede institutioner" til en ad hoc gruppe vedr. sikrede institutioner. Denne beslutning er velbegrundet for børn og ungeområde, idet der implementeres et ungesamarbejde i hver af de to politikredse i Region Sjælland Det overordnede sigte er at der herved kan ske en egentlig kommunal koordinering. Dette indebærer dog visse udfordringer, da Region Sjællands 17 kommuner er fordelt på to politikredse og dermed to ungesamråd/ungesamarbejder. Region Sjælland driver 2 af landets 7 sikrede institutioner for børn og unge: Stevnsfortet og Bakkegården. Som reaktion en vigende belægning er der i 2012 taget initiativ til at reducere det på landsplan samlede antal pladser. Sjælland driver ligeledes Kofoedsminde, den eneste behandlingsinstitution for voksne udviklingshæmmede lovovertrædere. På Kofoedsminde har udbud af pladser fundet det niveau, der svarer til efterspørgslen. Region Sjælland tager i fornødent omfang initiativ til ad hoc samarbejde om voksne udviklingshæmmede lovovertrædere 12

73 4) Hjælpemidler Netværksgruppen Specialundervisning og Hjælpemidler blev ultimo 2011 delt i to, så der på hjælpemiddelområdet var et netværk ledet af Holbæk Kommune. Specialrådgivningen i Holbæk varetager netværksaktiviteter ift. hjælpemidler efter aftale med de berørte kommuner. Overblik Specialrådgivningens indtægtsgrundlag er vigende. Specialrådgivningen i Holbæk rådgiver om hjælpemidler, udvikler og designer individuelle hjælpemidler. Herunder har rådgivningen specialviden om IKT f.eks. øjenstyring af computere mm. Specialrådgivningen har indgået en VISO-kontrakt med Servicestyrelsen og indgår derfor i et landsdelsdækkende specialtilbud. Specialrådgivningen har løbende været tema i de hidtidige rammeaftaler, senest i rammeaftalen for 2012, hvor det blev beskrevet, at Holbæk for at sikre forsyningsforpligtigelsen overfor de tilbageværende tilslutningskommuner havde nedsat en styregruppe med deltagelse af disse. Formålet hermed var at skabe et dialogforum, så Specialrådgivningens ydelser løbende matcher kommunernes behov. Forventningen var, at man hermed kunne fastholde de tilbageværende kommunernes tilslutning, så driftsgrundlaget var sikret; men efterspørgslen på tilbuddet er fortsat faldende. Driftsgrundlaget må derfor betegnes som skrøbeligt og usikkert. Der er brug for en drøftelse af Specialrådgivningens ydelser set i forhold til, at rådgivningen er den eneste af sin art i regionen og dens funktion som landdelsdækkende specialtilbud, herunder eksempelvis en objektiv finansiering af tilbuddet. 5) Handicappede børn og unge Overblik Indenfor handicappede børn og unge forventes en faldende efterspørgsel og deraf følgende behov for tilpasning/omstilling og reduktion i antallet af pladser. Kommunernes tilbagemeldinger Køge oplever en markant vigende efterspørgsel fra andre kommuner, hvilket skaber et tilpasningsbehov gennem en reduktion af antallet af pladser. Greve vil efterspørge færre pladser som følge af kommunens inklusionsstrategi og arbejder desuden på en ide om lokalt aflastningstilbud. Næstved forventer flere anbringelser i familiepleje og færre på private opholdssteder, idet de lukker pladser. Indenfor udviklingshæmmede børn og unge udvides med en plads. Faxe er i gang med en generel udvikling som indeholder flere lokale løsninger og færre børn/unge i eksterne tilbud og herunder er etableret et Ungecenter med 16 pladser (mod tidligere 11) til døgnanbragte unge fra Faxe Kommune. Der forventes også en vækst i børn fra andre kommuner anbragt i familiepleje/plejefamilier i Faxe. Man forventer at efterspørge færre døgn pr. barn i aflastning og også at henvise færre børn til aflastning på døgninstitution dels pga nyt lavere serviceniveau for aflastning på døgninstitution og dels pga af et ønske om 13

74 at bruge flere plejefamilier til aflastning også af handicappede børn. Aflastning på institution opleves som ekstremt dyrt og tvinger til andre løsninger. Lejre har tidligere manglet meget specialiserede tilbud til unge med svære psykiske og sociale vanskeligheder og været nødt til at etablere tre individuelle projekter for unge, men forventer ikke tilsvarende behov. Stevns reducerer med 2 pladser pga lukning af et opholdssted. Guldborgsund har pr. 1/ tilpasset sit børne- og familie-center med 3 pladser grundet vigende efterspørgsel og deraf følgende lav belægningsprocent i 2010 og Holbæk forventer at forbruget af aflastningspladser falder 10-20% de kommende år på baggrund af en undersøgelse blandt brugerkommunerne og der arbejdes derfor med forskellige muligheder for ændret organisering der kan tilpasse institutionens tilbud til efterspørgslen og samtidig udvikle billigere tilbud. Roskilde tilpasser kapaciteten på aflastning af børn grundet faldende efterspørgsel Som i rammeaftalen for 2012 er der også i Udviklingsstrategien for 2013 en allonge om specialundervisning i folkeskolen. Netværksgruppens tilbagemelding Netværksgruppen for børn og unge har ingen kommentarer til materialet. 6) Herberg og Forsorgshjem 110 Overblik Den generelle tilbagemelding fra kommunerne er, at kapaciteten er tilstrækkelig, dog oplever Slagelse Kommune en stigning i antallet af afviste borgere på grund af manglende plads på forsorgshjem. Slagelse Kommune afviste i 2010 ca. 270 borgere. Et tal der er steget til 371 afviste borgere i Slagelse har på baggrund af de mange henvendelser måtte henvise til andre tilbud og konstatere at der er en geografisk skæv fordeling af pladser på området i Region Sjælland med en klar tyngde i den sydlige del af regionen Kommunernes tilbagemeldinger Lejre Kommune giver udtryk for et ønske om tilpasning af eksisterende pladser/tilbud til yngre målgruppe med andre problemtyper. Greve Kommune har taget kontakt til samarbejdspartnere (opholdsteder/institutioner) med henblik på en hurtigere opfølgning på de borgere, som indskrives i tilbuddene. På baggrund af de udfordringer der fremkommer i kommunernes tilbagemeldinger vil styregruppen for Rammeaftalen i Region Sjælland tage kontakt til forstanderne på regionens forsorgshjem med henblik på forslag der kan imødekomme de ovenfor skitserede udfordringer. 7)Kvindekrisecentre 109 Overblik Indenfor kvindekrisecentre forventes balance mellem udbud og efterspørgsel herunder tilstrækkeligt antal pladser ift. behov. 14

75 Kommunernes tilbagemeldinger Greve har iværksat tiltag ift at få udarbejdet handleplaner hurtigere i sagerne og herunder oprettet en specalistfunktion og tilskrevet institutionerne for at en hurtigere opfølgning på de borgere som indskrives i tilbuddene. Guldborgsund bemærker at de nye betalings-/handlekommuneregler har sat ekstra fokus på reglerne om betaling for ophold på forsorgshjem/krisecentre Slagelse forventer ophold af kortere varighed idet man har etableret en åben anonym rådgivning for voldsramte, som kan supplere eller erstatte de socialfaglige tilbud som krisecentrene tilbyder 15

76 Fokusområder Den 10. februar 2012 var udvalgsformænd og direktører for områderne Børn og Unge samt Voksen Handicappede samlet til en temadag, hvor fokusområderne for 2013 blev drøftet. På temadagen var der en god debat omkring, hvilke temaer der skal fokuseres på i Ud over det udmeldte ministertema for 2013 der er Udviklingen i brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser, blev det besluttet at fortsætte med fokusområderne fra 2012 i Ligeledes blev det besluttet at fortsætte et i 2012 igangsat arbejde omkring tilsyn og myndighed i 2013 såfremt der skulle være behov for dette. Fokusområderne for 2013 er: 1. Ministertema - Udviklingen i brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser 2. De mest specialiserede tilbud 3. Overgangen fra ung til voksen 4. Senhjerneskadede 5. Omstillingsprocesser forskydning mellem almindelige og specialiserede pladser. Ud over de besluttede fokusområder vil omlægningen af det kommunale tilsyn fortsat være et fokusområde også i Social- og integrationsministeren og KL indgik den 24. november 2011 en partnerskabsaftale om indsatsen på socialområdet. Efterfølgende er det første skridt i udmøntningen taget med en aftale om et kvalitetsløft i kommunernes tilsyn med anbringelsessteder for børn. Aftalen om tilsyn lægger op til, at kommunerne foretager et eftersyn af tilsynet og blandt andet drøfter og afklarer, om tilsynsopgaven kan få et kvalitetsløft gennem et styrket tværkommunalt samarbejde for eksempel i klynger af kommuner. K17 og den kommunale styregruppe for rammeaftalen har på baggrund af tidligere KKR beslutning og KL s aftale taget initiativ til, at igangsætte et arbejde omkring det generelle tilsyn på børne- og voksenområdet i kommunerne i region Sjælland. I det omfang dette arbejde ikke er afsluttet i 2012 fortsætter omlægningen i Arbejdet vil være koncentreret omkring 1) metodeudvikling med udgangspunkt i kvalitetsstandarder, 2) en systematisk erfaringsudveksling og 3) en målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Endvidere skal særligt dyre enkeltsager fremhæves som et af de indsatsområder der kontinuerligt arbejdes med. Med henblik på at styrke arbejdet med lands- og landsdels-dækkende tilbud og sikrede afdelinger har de 5 rammeaftalesekretariater i Danmark udarbejdet et forslag til procedure for koordinering af opgaven. Formålet med proceduren er, at sikre en gensidig koordinering af tilbuddenes kapacitet og de fremtidig behov og udviklingstendenser for tilbuddene samt en ensartet afrapportering i de fem udviklingsstrategier. 16

77 De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i Region Sjælland er: Kofoedsminde Synscenter Refsnæs, Synscenter Refsnæs/Rådgivning Kolonien Filadelfia De sikrede afdelinger i Region Sjælland er: Bakkegården Stevnsfortet 1) Ministertema - Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Der bruges hvert år mange ressourcer på indsatser over for udsatte børn og unge, herunder især på anbringelser af udsatte børn og unge. Man ved fra mange undersøgelser, at anbragte børn og unge ikke klarer sig lige så godt som andre børn og unge. Det er derfor vigtigt, at man hele tiden har fokus på at udvikle og forbedre indsatsen, når man anbringer børn og unge uden for hjemmet, så man sik-rer, at de ressourcer, der anvendes på området, anvendes bedst muligt og på en måde, så man sikrer, at alle får lige muligheder for at få et godt og selvstændigt liv. Der har i de seneste år, blandt andet i forbindelse med Barnets Reform, været et øget fokus på brugen af familielignende anbringelsesformer i indsatsen over for udsatte børn og unge. Det gælder både brugen af traditionelle plejefamilier, kommunale plejefamilier og slægts- og netværksanbringelser. Baggrunden herfor har været og er en tro på, at de personlige og nære relationer har en positiv betydning for børnenes og de unges livskvalitet og udbytte af anbringelsen. Som led i en fremadrettet udvikling af anbringelsesområdet er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på de muligheder og udfordringer, der er ved i højere grad at anvende familiepleje som led i indsatsen over for udsatte børn og unge. Kommunerne skal derfor i forbindelse med det kommende års rammeaftaler sætte fokus på familieplejelignende anbringelsessteder. Kommunerne bør i den forbindelse drøfte de faktiske muligheder for at benytte sig af de forskellige typer af plejefamilier, som er en del af anbringelsesviften, herunder kommunale plejefamilier og netværksanbringelser. Kommunerne bør i den forbindelse drøfte, hvordan man ledelsesmæssigt får sat fokus på udviklingen af kapaciteten og indholdet af disse anbringelsesformer. Endelig bør kommunerne drøfte, hvordan kvaliteten af indsatsen kan sikres, herunder hvordan den specialiserede viden, som findes på institutioner og opholdssteder mv. kan udnyttes i et samspil med anbringelser i familiepleje og i ambulante tilbud mv. Samt hvordan kommunerne, f.eks. gennem tværkommunale samarbejder, kan sikre den lovpligtige uddannelse og supervision af pleje-familier samt et kvalificeret tilsyn. 2) De mest specialiserede tilbud Voksenområdet udgør langt størstedelen af rammeaftalens tilbud. Det drejer sig om et meget differentieret område, hvor der udover den andel af udviklingshæmmede borgere er en række 17

78 andre målgrupper med vidt forskellige behov, som f.eks. borgere med sindslidelser, ADHD, autismespektrumforstyrrelser og forskelligartede fysiske funktionsnedsættelser. Der må forventes at ske vidtgående omstillinger i kommunernes efterspørgsel og udbud på voksenområde i de kommende år. Strukturreformen har ændret skellet mellem det specielle og det almene og mellem de opgaver, som de fleste kommuner selv kan løse og de opgaver, som kommunerne skal løse for hinanden i mere specialiserede tilbud. Udfordringen i denne omstillingsproces bliver, hvordan man på den ene side skaber øget selvforsyning i de enkelte kommuner og samtidig sikrer en fortsat forsyningssikkerhed for de fagligt mest specialiserede tilbud. Det er vigtigt, at der sker en rigtig timing i omstillingen, således at der ikke på grund af skiftende og usikker efterspørgsel sker tab af faglig viden på de mest specialiserede tilbud. Det tager et års tid at afvikle et specialiseret tilbud, og det er forbundet med store afviklingsomkostninger. Det kan tage 5-10 år at opbygge et specialmiljø, hvis der overhovedet er kommuner, der tør løbe udviklingsrisikoen. Hvis det skal lykkes, er det derfor vigtigt, at der i samarbejdet omkring rammeaftalen lægges en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Det kræver en styrket kommunikation mellem kommunerne/regionen og en bedre fælles forståelse af de specialiserede opgaver. Samtidig bør strategien også på sigt indeholde overvejelser om og kriterier for de mest specialiserede tilbuds kvalitet, specialiseringsgrad og pris. Men pt arbejdes der med at kortlægge hvilke specialiserede målgrupper og tilbud der findes. Kommende målgrupper og tilbud i rammeaftalens regi I forarbejderne til lovændringerne vedr. rammeaftalen skelnes der mellem forskellige specialiseringsgrader i tilbuddene: Almindeligt specialiserede tilbud, hvor kommunerne allerede i dag eller fremover vil være i stand til at forsyne sig, eller det vil kunne ske i et samarbejde med en eller et par nabokommuner. Der er tale om relativt brede målgrupper, hvor der vil kunne skabes mange økonomisk bæredygtige tilbud. Det er derfor muligt at se nærhedsprincippet som omdrejningspunktet for disse tilbud. De mere specialiserede tilbud, hvor kommunerne i højere grad vil være afhængige af et klyngesamarbejde, hvor det indbyrdes aftales hvilke af 3-5 omkringliggende kommuner, der varetager hvilke opgaver. Der er derfor tale mere sjældne handicap/tilbud, hvor driften af tilbuddet kræver et større befolkningsunderlag. De mest specialiserede tilbud, som sigter på små målgrupper med behov for et fagligt meget specialiseret tilbud så vidt muligt inden for regionen, men i nogle tilfælde gives tilbud på enkeltstående landsdels- eller landsdækkende tilbud. Det er ikke længere nærhedsprincippet, men det særlige behov for støtte, behandling, undervisning m.v., og hvor man henter den nødvendige specialviden bedst og billigst, der er omdrejningspunktet. De to første typer af specialiserede tilbud vil kommunerne/regionen som hovedregel kunne finde sammen om ved en øget indbyrdes kommunikation i et to-sidet samarbejde eller i et klyngesamarbejde. Hvad angår de mest specialiserede tilbud er der et større koordinationsbehov mellem kommunerne/regionen, og det er dette arbejde, der kan ses som kernen i de fremtidige rammeaftaler. Det er også her, at der i det fremtidige udviklingsarbejde vil være behov for fælles indsatser fra kommunernes/regionens side. 18

79 I region Sjælland har Netværksgruppen vedr. Voksne Handicappede allerede arbejdet en del med specialiseringsbegrebet (Rapporten Specialisering og samarbejde december 2008). Det foreslås, at styregruppen i samarbejde med netværksgrupper tager initiativ til, at der iværksættes et strategisk arbejde, som klarlægger tilbudsviften i regionen inden for det mest specialiserede område. Arbejdet forudsættes både at tydeliggøre, hvilke målgrupper, hvilke specialiserede foranstaltninger og hvilke konkrete tilbud der fremover skal indgå i rammeaftale-arbejdet på voksenhandicap-området. Det forudsættes naturligvis, at hver enkelt kommune/regionen inddrages i overvejelser om egne tilbuds tilhørsforhold i de tre ovenfor nævnte kategorier. 3) Overgangen fra ung til voksen På handicap og udsatteområdet er det en væsentlig udfordring at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for at vurdere, hvordan den unge bedst støttes og hjælpes videre i voksenlivet. Det er det blandt andet pga. en øget differentiering indenfor de "traditionelle" målgrupper (fx autismespektrumforstyrrelser og ADHD). Der er behov for at undersøge om den nuværende tilbudsstruktur i den regionale / tværkommunale forsyning på det specialiserede område med fordel kan ændres med henblik på at skabe bedre rammer for den kommunale opgaveløsning i overgangen fra ung til voksen. Fx at de regionale / tværkommunale tilbud i højere grad kan tilbyde en midlertidig boform med fokus på afklaring, uddannelse og udvikling i de unge år for at skabe et bedre grundlag for vurdering af mulige perspektiver i forhold til boligform, støtte mv. Kan de enkelte tilbud gøres mere fleksible? 4) Senhjerneskadede Borgere med senhjerneskade udgør en del af voksenhandicapområdet. Gruppen har været stigende i de senere år. Man regner med, at ca mennesker her i landet hvert år får en akut opstået hjerneskade. Kun en del af disse er dog så komplicerede, at det kræver længerevarende behandling og pleje. Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) har behov for en hurtig og effektiv rehabiliteringsindsats. Det er en opgave, som kræver en veltilrettelagt tværfaglig og oftest tværsektoriel indsats. Kompleksiteten i indsatsen kan have en paradoksal konsekvens: På den ene side kræver den høj faglig ekspertise, som kan være svært tilgængelig lokalt. På den anden side kan den enkelte kommunes egen evne til at mobilisere en tværfaglig og tværsektoriel indsats være et vigtigt aktiv i en effektiv indsats over for borgeren. Der sættes særligt fokus på området, fordi der inden for de seneste år på landsplan er nedlagt mange pladser, især på de hidtidige hjerneskadecentre (f.eks. Vejlefjord og Center for Hjerneskade i København). Der arbejdes med en analyse af den igangværende udvikling hvor kommunerne anvender nye, mere lokalt baserede tilbud til senhjerneskadede borgere, som har erstattet eller delvist kan erstatte de hidtidige mere centraliserede tilbud. Kommunerne kan måske lære af hinanden og eventuelt indgå i partnerskaber om løsning af de fremtidige opgaver på området. 19

80 Uddybende foreslås følgende spørgsmål belyst: Hvad tilvejebringer kommunerne alene og hvad har de brug for samarbejde omkring? Hvad er baggrunden for at kommunerne i mindre grad bruger de tidligere amtslige hjerneskadetilbud? Hvilke nye tilbud har kommunerne etableret? Hvad effekten af de tilbud, som hjerneskadede borgere tilbydes? Hvordan er der skabt bedre sammenhæng i indsatsen i borgerens nærmiljø? Hvordan tilrettelægges samarbejdet internt og eksternt f.eks. i forhold til sygehusvæsenet? 5) Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser både for handicappede og sindslidende I de rapporter som Netværksgrupperne har leveret de sidste år er et af de tilbagevendende temaer de forskellige tilbuds muligheder for omstilling til nye målgrupper. Der ses og foreslås etableret større enheder i fremtiden, hvor der er mulighed for at skifte i tilbuddet alt efter hvilket behov der skal dækkes. Problemerne ses at gå begge veje: Der skal være mulighed for at ændre tilbud med almindelige pladser til specialiserede pladser og omvendt. En sådan omstillingsproces er ikke ukompliceret. Dels fordi Rammeaftalens mekanismer i forhold til en ændring af indholdet i tilbuddet kan være tunge og dels skal efterspørgslen være ret præcis og den rigtige kvalitet i tilbuddene skal være til stede. Der arbejdes med at få lagt en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Jfr. i øvrigt afsnittet om de mest specialiserede tilbud. Der ses blandt andet på hvorledes en økonomisk model tager højde for tomgangspladser og i den forbindelse evt. lukning af pladser. 20

81 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 4 8, stk. 2 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne. Region Sjælland koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Grønland Region Sjælland er forpligtiget til at fastlægge behovet for pladser og forventet forbrug af pladser efter forhandling med Grønlands Selvstyre og koordinere antallet af pladser regionerne imellem 5. Grønlands Selvstyre fastsætter regler for ferie- og besøgsrejser for beboere, som er visiteret til ophold i boformer i Danmark. Driftsherrerne for botilbud med grønlandske beboere skal stille medarbejdere til rådighed som ledsagere for grønlandske beboere ved ferie- og besøgsrejser i Grønland. Grønlands Selvstyre betaler udgiften for ledsagende medarbejdere og refunderer botilbuddenes vikarudgifter efter ansøgning. For deltidsansatte ledsagende medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden. Såfremt Grønlands Selvstyre beslutter at hjemtage en større gruppe beboere på botilbuddene i region Sjælland, er driftsherrerne for de berørte institutioner enige om, i fællesskab, at tilbyde den fornødne faglige og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Grønlands Selvstyre afholder udgifterne forbundet med bistanden. Botilbuddenes driftsherrer kan efter anmodning fra Grønlands Selvstyre stille faglig konsulentbistand til rådighed for opgaver i Grønland. Udgifterne i forbindelse hermed afholdes af Grønlands Selvstyre efter konkret aftale. Det er et fælles mål for parterne, at der sker en formidling af sprog og kultur til grønlændere på botilbud i regionen. Dette mål søges fremmet eksempelvis ved etablering af netværk mellem de berørte botilbud, ved individuelle tilbud om modersmålsundervisning, klubdeltagelse og lignende. I de kommunale botilbud i Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred bor der ca. 65 % af de grønlændere, der har ophold i Danmark. Det er aftalt, at de fire kommuner i samarbejde intensiverer og koordinerer indsatsen for at skabe de bedst mulige levevilkår for udviklingshæmmede grønlændere i respekt for deres kulturelle baggrund. Indsatsen vil blandt andet bestå af formidling ved etablering af netværk og sikring af den grønlandske kultur, blandt andet i form af tilbud om modersmålsundervisning samt mulighed for klubdeltagelse m.m. Slagelse Kommune koordinerer denne fælles kommunale indsats, og er initiativtager til tiltag. De fire kommuner stiller såvel akutte, som permanente pladser til rådighed for eventuelle nye personer fra Grønland, som måtte have behov for et længerevarende botilbud, forudsat en af 4 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde nr. 205 af 13. marts Samarbejdet mellem Grønlands Selvstyre og de danske myndigheder omkring botilbud til grønlændere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er hjemlet i servicelovens 195 stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i botilbud med bopæl i Grønland, hvis vedkommendes behov ikke kan tilgodeses i Grønland (servicelovens 108 stk. 5). 21

82 kommunerne har det relevante faglige botilbud til den aktuelle person, og pågældende i øvrigt ønsker et tilbud placeret i en af disse kommuner. Andre kommuner f.eks. Ringsted har også borgere fra Grønland i botilbud. Region Sjælland har koordinationsforpligtigelsen. På baggrund af Kommunalreformen overtager nogle af de Grønlandske kommuner nogle af opgaverne fra Hjemmestyret. Gældende aftale skal redigeres i henhold hertil. Færøerne Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner, at etablere tilbud efter 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne. Samtlige regioner er forpligtet til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland, at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne. 22

83 Bilag: 5.4. Supplerende høringssvar fra DH-Lejre - udviklingsstrategi 2013 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 36262/12

84 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Susan Wiingaard, Byager 8a, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Supplerende Kommentar Til høring i handicaprådet vedr. den sociale rammeaftale Udviklingsstrategi 2013 Region Sjælland Handicaporganisationerne i DH-Lejre undrer sig over at udviklingsstrategien ikke ser ud til at forholde sig til Handicapkonventionens artikel 19 - Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet. Ifølge artikel 19 skal myndigheder bl.a. sikre "at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform". Vi savner oplysning om hvorvidt arbejdet har inddraget konventionen og om man er påbegyndt et strategisk udviklingsarbejde for at opfylde konventionen. Med andre ord, hvordan og hvornår har kommunerne i region Sjælland tænkt sig at kunne garantere denne ret? Vi kan henvise til Institut for Menneskerettigheders gennemgang af artikel retten+til+et+selvst%c3%a6ndigt+liv+og+til+at+v%c3%a6re+inkluderet+i+samfundet. Godkendt af bestyrelsen 25.april 2012 DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.