FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION

Transkript

1 SEPTEMBER 2016 GENTOFTE KOMMUNE FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION - HVORDAN REDUCERES MÆNGDEN AF GENANVENDELIGE MATERIALER, DER ELLERS GÅR OP I RØG? HOVEDRAPPORT PROJEKT STØTTET AF KOMMUNEPULJEN UNDER MILJØSTYRELSEN

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 GENTOFTE KOMMUNE FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Rapport TLHA LGJA TLHA

4

5 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Sammenfatning 8 3 Indledning 9 4 Skitsering af projektet 11 5 Affaldsanalyse af småt brændbart 13 6 Erfaringer fra andre genbrugsstationer 16 7 Adfærdsanalyse ift. småt brændbart 19 8 Identifikation af borgerrettede tiltag på Gentofte Genbrugsstation 25 9 Beskrivelse af udvalgte tiltag Evaluering af tiltagene, interviewundersøgelse Evaluering af tiltagene, mængder Formidling og netværk - Det rullende seminar Konklusioner Anbefalinger 46

6 6 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 15 Det videre forløb på Gentofte Genbrugsstation Oversigt over delrapporter (bilag) 48

7 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 7 1 Forord Projektet "Fra garage til genbrugsstation" fokuserer på, hvordan man kan nedbringe mængden af småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation ved at få borgerne til at sortere bedre. Et mål er at øge borgernes motivation for - på både kort og længere sigt at være med til, at en mindre andel af genanvendelige ressourcer går op røg i containeren til brændbart. Håbet er dernæst, at erfaringerne fra projektet kan bringes i spil andre steder i landet. Bedre sortering af brændbart affald skal bidrage til at opnå ressourcestrategiens mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet. Ligesom Gentofte Kommune selv har et mål om at øge mængden til genanvendelse. Projektet er støttet af Kommunepuljen til implementering af ressourcestrategien under Miljøstyrelsen. Projektansvarlig er Gentofte Kommune og COWI har været hovedkonsulent på opgaven med /kl.7 som underleverandør på adfærdsanalysen. Econet har bidraget med en affaldsanalyse. Rostra Kommunikation har udført grafik-, skilte- og kommunikationsopgaver. Projektet er gennemført i perioden medio 2015 til medio Gentofte Kommune vil gerne takke deltagerne i projektets workshop (oktober 2015), herunder I/S Vestforbrænding og pladsmedarbejderne fra Gentofte Genbrugsstation, for deres konstruktive bidrag. Derudover er I/S Vestforbrænding gået videre med udførelse af én af ideerne i projektforløbet, som selskabet har udviklet og stillet til rådighed for projektet i forsøgsperioden. Ligeledes ønsker Gentofte Kommune at takke oplægsholdere og de mange deltagere på projektets afsluttende "rullende seminar" for spændende indlæg og gode diskussioner undervejs.

8 8 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 2 Sammenfatning Projektet "Fra garage til genbrugsstation" fokuserer på, hvordan man kan motivere og påvirke borgernes adfærd i retning af bedre sortering af brændbart affald, såvel i hjemmet som i selve afleveringssituationen på genbrugsstationen. Projektet Projektets delaktiviteter har resulteret i identificering, afprøvning og evaluering af en række tiltag, der kan påvirke borgernes sortering af småt brændbart i retning af mere genanvendelse og mindre forbrænding. Konkret er der i projektet afprøvet følgende tiltag: Sorteringsvæg, væg ved småt brændbart og sorteringsbord, digitale plakater på pyloner ved indkørsel, informationsmontre (affaldets vej til ny ressource) og forskellige informationsskilte. Som en væsentlig del af processen med identifikation af tiltagene, er den nuværende situation kortlagt (indsamling af erfaringer fra andre genbrugsstationer, sorteringsundersøgelse og adfærdsundersøgelse på Gentofte Genbrugsstation). Resultater Affaldsanalysen viste, at ca. halvdelen af småt brændbart består af genanvendelige materialer (især papir, pap og plast), i alt et skønnet potentiale for genanvendelse på næsten tons årligt fra Gentofte Genbrugsstation. Disse resultater dannede, sammen med resultaterne fra adfærdsanalysen og de indsamlede erfaringer fra andre genbrugsstationer, grundlaget for udvælgelse og udvikling af de borgerrettede tiltag i projektet. De implementerede tiltag ser ud til at have haft nogen effekt på mængden af småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation i forsøgsperioden (lavere end 2015), ligesom det har skabt opmærksomhed omkring sortering hos de borgere, der kommer på pladsen med deraf følgende adfærdsændringer. Tiltagene forbliver indtil videre på Gentofte Genbrugsstation, således at den mere langsigtede effekt kan observeres. Indsatsen omkring bedre sortering på genbrugsstationen udbygges og justeres løbende og tiltagene fra dette projekt udgør et meget væsentligt element i denne proces. Anbefalinger Projektet har vist, at tiltag med visuelt blikfang kan være et puf til adfærden og et godt udgangspunkt for dialog imellem borgere og pladspersonale. Benævnelsen "småt brændbart" bør overvejes fremover, idet der er stor usikkerhed omkring, hvad denne fraktion egentlig indeholder. Der er i projektet identificeret forskellige "udsmidertyper" og forskellige typer sække med affald til småt brændbart (mere eller mindre blandede fraktioner). Fremtidige tiltag skal målrettes disse forskellige typer, hvoraf nogle vil være mere motiverede for at sortere end andre.

9 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 9 3 Indledning Der er fra mange sider fokus på at øge genanvendelsen af affaldet fra husholdningerne. Et af de steder, hvor rigtigt meget af husholdningsaffaldet bliver afleveret, er på genbrugsstationerne rundt om i landet. Selvom rigtigt meget allerede bliver afleveret til genanvendelse findes der stadig et uforløst potentiale for øget genanvendelse i containerne med brændbart. Gentofte Kommune har igennem projektet forsøgt at belyse, hvilken adfærd borgerne har og hvordan de kan påvirkes til at ændre adfærd, således at de i højere grad sorterer deres genanvendelige affald korrekt. Der er set på borgernes adfærd fra affaldet opstår i hjemmet til borgeren står i den specifikke afleveringssituation på genbrugsstationen. Målet er at undersøge, hvordan og hvorfor handlinger sker samt hvilke faktorer, der udgør motivation og barrierer i mødet med genbrugsstationen. Projektet har således fokus på at identificere, hvor og hvordan der kan sættes ind med konkrete virkemidler for at forbedre sorteringen. Projektet har derudover undersøgt, hvilke genanvendelige fraktioner, der inden projektet endte i brændbart på genbrugsstationen. Resultaterne herfra blev anvendt ved udvælgelse af virkemidler i projektet. Et sidste vigtigt element i projektet er en indledende analyse af, hvordan andre genbrugsstationer har arbejdet med at påvirke borgerne til at sortere bedre og dermed mindske den brændbare fraktion. Projektets skal således samle op på eksisterende viden samt tilvejebringe ny viden og sætte denne viden i spil i forhold til påvirkning af borgernes adfærd for opnåelse af bedre sortering af brændbart affald på genbrugsstationen i Gentofte Kommune. 3.1 Præsentation af Gentofte Genbrugsstation Projektet er gennemført på Gentofte Kommunes genbrugsstation, som drives af Gentofte Kommune i samarbejde med I/S Vestforbrænding. I/S Vestforbrænding står blandt andet for transport og afsætning af affaldet fra genbrugsstationen og de 23 øvrige genbrugsstationer i selskabets opland. Gentofte Kommunes Genbrugsstation er den største af oplandets genbrugsstationer målt på mængder. Genbrugsstationen blev i sin nuværende form indviet i oktober 2013 og har i indretningen haft stor fokus på at gøre det let for borgerne at sortere deres affald. Containerne er placeret i en cirkel langs kørevejen, hvor borgerne kører på indersiden og containerne tømmes fra ydersiden (se Figur 1). Der kan afleveres mere end 40 forskellige typer affald. I 2015 blev genbrugsstationen besøgt gange og der blev afleveret i alt ca tons affald. Det svarer til at brugerne i gennemsnit har 173 kg affald med pr. besøg. Der blev i alt indleveret ca tons småt brændbart i Genbrugsstationen bliver også brugt flittigt af erhverv.

10 10 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Figur 1 Oversigt over Gentofte Genbrugsstation (Kilde:

11 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 11 4 Skitsering af projektet 4.1 Projektets formål Projektets formål er at belyse, hvordan borgerne kan motiveres til at ændre adfærd i retning af bedre sortering. Projektet skal derfor anvende oplysninger om nuværende adfærd og sorteringsstatus på Gentofte Genbrugsstation samt erfaringer fra andre kommuner til at identificere nye tiltag, der kan afprøves og evalueres i projektperioden. 4.2 Projektforløb og metode Projektet indeholder en lang række delelementer, der tilsammen (a) belyser den nuværende situation, (b) identificerer og afprøver tiltag til at mindske mængden af brændbart affald og (c) evaluerer tiltagenes effekt. Endelig indeholder projektet (d) formidling og netværk. Jun Dec Aug Projektstart A) Den nuværende situation Affaldsanalyse Erfaringsopsamling Adfærdsundersøgelse B) Identificering og afprøvning af tiltag Workshop (identificering tiltag) Udvælgelse og produktion af tiltag Opstilling af tiltag Forsøgsperiode c) Evaluering af tiltag Evaluering (interview) Evaluering (mængder) d) Formidling og netværk Rullende Seminar Endelig afrapportering Figur 2 Tidslinje for projektet "Fra garage til genbrugsstation" (a) Den nuværende situation For effektivt at sætte ind overfor adfærd, der fører til fejlsorteringer, fokuserede første del af projektet på at indsamle erfaringer fra andre kommuner samt kortlægge sorteringen på genbrugsstationen. Herudover blev der lavet en analyse af den nuværende adfærd ift. småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation og ved hjemmebesøg. Affaldsanalyse: "Småt brændbart fra Gentofte Genbrugsplads. Affaldsanalyse for Gentofte Kommune" (Econet notat, se Afsnit 5 og Delrapport 1). Erfaringsopsamling fra andre kommuner: "Erfaringsopsamling genbrugspladser, minimering af småt brændbart og nudging" (COWI notat, se Afsnit 6 og Delrapport 2).

12 12 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION "Adfærdsanalyse. Fra garage til genbrugsstation." (/kl.7 notat, se Afsnit 7 og Delrapport 3). (b) Identificering, implementering og afprøvning af tiltag Arbejdet med at identificere relevante tiltag tog udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner og specifikke oplysninger om Gentofte Genbrugsstation (a). Denne viden blev anvendt som grundlag og inspiration for en workshop samt den efterfølgende nærmere udvælgelse, beskrivelse og planlægning af implementeringen af de specifikke tiltag. Workshop: "Workshop Afrapportering" (/kl.7 notat, se Afsnit 9 og Delrapport 4) Udvælgelse, beskrivelse og planlægning af tiltag (Gentofte Kommune og COWI, se Afsnit 9 og Delrapport 5) Implementering, opfølgning og drift af tiltag (Gentofte Kommune, se Afsnit 8) (c) Evaluering af tiltag Efter ca. en måneds afprøvning blev tiltagene evalueret ved en interviewundersøgelse af borgere og pladspersonale. Desuden blev effekten på mængden af småt brændbart evalueret ved projektets afslutning (august 2016). Interview undersøgelse: "Evaluering af tiltag omkring sortering af småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation. Interviewundersøgelse af borgere og pladsmedarbejdere (COWI notat, se Afsnit 10 og Delrapport 7) Evaluering af påvirkning på mængden af småt brændbart (Gentofte Kommune og COWI, se Afsnit 11) Konklusioner, anbefalinger, og perspektivering (Gentofte Kommune og COWI, se Afsnit 13-15) (d) Formidling og netværk Projektets resultater formidles dels via en række rapporter fra projektet (denne hovedrapport samt 8 delrapporter, der indgår som bilag til hovedrapporten). Derudover blev der i juni 2016 afholdt et "rullende seminar", hvor de implementerede tiltag på Gentofte Genbrugsstation blev fremvist for en gruppe interessenter fra hele landet, ligesom en række andre løsninger omkring minimering af småt brændbart i andre kommuner blev præsenteret/besøgt og drøftet. Afrapportering for det rullende seminar (Gentofte Kommune og COWI, se Afsnit 12).

13 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 13 5 Affaldsanalyse af småt brændbart Econet har i juni 2015 foretaget en sorteringsanalyse af affaldsfraktionen småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, hvor stor en del af småt brændbart, der består af genanvendelige materialer og hvilke fraktioner, der hovedsageligt er tale om. Resultaterne af denne sortering anvendes videre i projektet for at definere, hvilke fraktioner, der hovedsageligt kan sættes ind overfor. Ud over de genanvendelige materialer blev det også undersøgt, hvilke andre affaldsfraktioner, der findes i småt brændbart, som ikke hører til her. Dette gælder f.eks. farligt affald og ikke-brændbare affaldsfraktioner, som i stedet bør gå til f.eks. deponering, eksempelvis porcelæn, beton og isoleringsmateriale. Desuden var en del af formålet med undersøgelsen at belyse, om borgernes emballering af småt brændbart har indflydelse på sorteringen. Derfor blev der i sorteringsundersøgelsen skelnet imellem småt brændbart afleveret i klare sække, sorte sække og løst affald (ikke emballeret). 5.1 Metode Der blev sorteret 3 containere småt brændbart i løbet af uge 27 i Hver container indeholdt ca. 2 tons, dvs. at der i alt er sorteret ca. 6 tons småt brændbart. Affaldet i hhv. klare sække, sorte sække og løst emballeret affald blev sorteret i 24 fraktioner (se Tabel 1). 5.2 Resultater Resultatet af sorteringsanalysen viste, at der er mange genanvendelige materialer i småt brændbart. Hovedkonklusionerne fra sorteringsundersøgelsen er: 50% af småt brændbart består af genanvendelige affaldsfraktioner. Heraf fandtes store dele papir (heraf ca. 1/3 bøger) og plast. 34% af småt brændbart er reelt brændbart affald, eksempelvis blev der fundet en del gulvtæpper, golftasker og ringbind. 9% af affaldet i småt brændbart er ikke-brændbart affald, herunder trykimprægneret træ. 4% af affaldet i småt brændbart er dagrenovation, dvs. affald man normalt smider i affaldsposen under køkkenvasken. 2% af affaldet i småt brændbart er farligt affald, batterier og elektronisk affald, der burde være sorteret fra til særlig behandling. 2% af affaldet i småt brændbart er specielle fraktioner (flamingo og dæk). Herunder ses den relative fordeling af det analyserede "småt brændbart".

14 14 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation Brændbart Genanvendeligt Affald til særlig behandling Specielle fraktioner Dagrenovation Ikke brændbart Figur 3 Fordeling af småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation opdelt på brændbart, genanvendeligt, affald til særlig behandling (farligt affald og WEEE), specielle fraktioner (flamingo og dæk), dagrenovation og ikke brændbart. De mere detaljerede resultater fremgår af Tabel 1. Heraf ses også, at der ikke blev fundet en klar sammenhæng imellem emballeringen af affaldet og sorteringen. Dog var der en lidt større andel af genanvendelige materialer i de sorte sække end i de klare sække. I det omfang analysen er repræsentativ for et helt år på Gentofte Genbrugsstation betyder det, at der er et potentiale (på baggrund af indleveret småt brændbart i 2015) for en yderligere genanvendelse om året på: Ca. 600 tons papir, hvoraf ca. 200 tons er bøger. Ca. 120 tons pap. Ca. 440 tons plast, heraf ca. 200 tons er plastfolier. Ca. 120 tons rent træ. Ca. 150 tons tøj og tekstiler. I alt næsten tons/år.

15 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 15 Tabel 1 Resultater af sorteringsundersøgelsen af småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation Fraktioner Samlet Sorte sække Klare sække Løst opsamlet Papir Pap Glasemballage <1 1 1 <1 Metalemballage <1 1 <1 <1 Andet af metal Plastemballage og -dunke Plastfolie Andet af plast Rent træ Tøj og tekstiler Haveaffald <1 Genanvendelige materialer, i alt Farligt affald og batterier WEEE Affald til særlig behandling, i alt Dæk <1 0 <1 1 Flamingo 1 <1 <1 2 Specielle fraktioner, i alt 2 <1 <1 3 Dagrenovationslignende affald Dagrenovation, i alt Trykimprægneret træ <1 0 0 <1 Ikke brændbart affald Ej brændbart, i alt Tagpap Træ, nedrivning < Dyremøg < Andet småt brændbart Andet stort brændbart Gulvtæpper 5 < Brændbart, i alt I alt Fordeling, % % Hele rapporten fra Econet kan ses i Delrapport 1.

16 16 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 6 Erfaringer fra andre genbrugsstationer Som en af de første aktiviteter i projektet blev der indsamlet erfaringer fra en række danske genbrugsstationer, der har gjort en ekstra indsats for at nedbringe mængden af brændbart. Formålet var at afdække allerede afprøvede tiltag for at tage ved lære af eksisterende erfaringer og bygge videre på disse. Erfaringsopsamlingen kan også ses som et produktet i sig selv. Projektgruppen har til erfaringsopsamlingen tilføjet nogle tiltag, der er startet op i 2016, dvs. efter workshoppen for identificering af tiltag (markeret med kursiv i tabel 2). 6.1 Metode Erfaringsopsamlingen er baseret på en screening af hvilke kommuner/affaldsselskaber/forsyninger, der har indført relevante tiltag i forbindelse med at nedbringe mængden af brændbart affald på genbrugsstationer. Screeningen var baseret på internetsøgning (herunder DAKOFA, Miljøstyrelsen mv.), kontakter og netværk. De relevante kommuner blev herefter kontaktet per telefon og interviewet omkring de specifikke løsninger. I enkelte tilfælde er resultaterne afrapporterede. 6.2 Resultater Erfaringer fra andre genbrugsstationer omkring minimering af brændbart affald på genbrugsstationer er sammenfattet i tabellen nedenfor. Tiltagene er opdelt i tiltag rettet mod hhv. bemanding/pladspersonale, indretning af pladsen, kommunikation og andet. Der er således allerede afprøvet en del tiltag. Mange af tiltagene er dog ikke evalueret med direkte fokus på effekten ift. småt brændbart og det er derfor vanskeligt at gennemskue, hvor effektive de enkelte tiltag har været. Flere detaljer omkring erfaringerne fremgår af Delrapport 2. Beskrivelsen af andre genbrugsstationers tiltag blev anvendt til inspiration på workshoppen, der beskrives i Afsnit 8. De erfaringer, der indgår som inspiration i Gentofte Kommunes tiltag er markeret med fed i Tabel 2.

17 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 17 Tabel 2 Erfaringer omkring minimering af brændbart affald på danske genbrugsstationer. Kommune(r)/ Affaldsselskab(er) Tiltag Forklaring/formål ARWOS, Gribskov Kommune ARWOS, AVV, Aarhus Kommune, Renosyd, Fredericia Kommune Renodjurs og Randers Kommune Bemanding Bemanding af container til småt brændbart Løbende efteruddannelse af pladspersonale Øget bemanding og vejledning Vejledning af kunder for at fremme korrekt vejledning Vedligeholder og forbedrer kompetencer omkring: -Vejledning af borgerne -Viden om affald og genanvendelse -Undervisning af skolebørn Mindre affald til forbrænding ARWOS Kolding ARWOS Indretning af pladsen Tilpasning af indkast til fraktionen Design af "indkast-stativ" til placering foran småt brændbart Regelmæssig komprimering af brændbart F.eks. indkast til papir, der ikke "inviterer" til andre fraktioner Skal få borgeren til at sortere småt brændbart Betyder at borgerne ikke kan "smittes" af fejlsorteringer ARWOS Placering af effekter til genbrug Afsmittende effekt kan inspirere til at frasortere mere til genbrug ARWOS, AVV Placering af containere til genanvendelige Gøre det let at sortere materialer først på pladsen ARWOS Eksempler på produkter af PVC ved container PVC sorteres korrekt Gribskov Kommune Aarhus Kommune Fredericia Kommune Sorteringsbord foran småt brændbart Fokus på at få papir, pap og plast ud af småt brændbart Ingen container til brændbart Gør det lettere for borgerne at sortere Containere til disse fraktioner placeret i umiddelbar nærhed af småt brændbart Der er i stedet mange affaldsfraktioner, hvoraf nogle går til forbrænding (f.eks. snavset pap), mens andre forsøges/bliver genanvendt (f.eks. skriveredskaber og korkpropper) Renosyd Indretning af pladsen Beplantning ved haveaffaldet (kredsløb) og en sø ved indkørslen (hold naturen ren) så borgere får en fornemmelse af den overordnede ide med sortering Vestforbrænding Indretning Zoneinddeling af affald AVV Det grønne spor Grønt spor ved containere til genanvendeligt, rødt spor ved småt brændbart. Kommunikation Gribskov Kommune, Fredericia Kommune Oplysning omkring fordele ved genanvendelse på genbrugsstationen (f.eks. spots, plakater) Opfordre til at udsortere de genanvendelige fraktioner

18 18 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Kommune(r)/ Affaldsselskab(er) AVV. Aarhus Kommune Renosyd Renosyd Tiltag AVV: Kampagne "Der er guld i dit affald" Aarhus: Overvejer at anvende information omkring økonomi Navneforandringer: Genbrugspladsen hedder "Værdiparken". Brændbart hedder "Småt til energi" og "Stort til energi". Informationskampagne "Mission småt brændbart" Forklaring/formål Gøre borgerne opmærksomme på (økonomisk) værdi i genanvendelige fraktioner inden det smides i småt brændbart Skal indikere værdi i affaldet. Borgernes brændbare affald blev kontrolleret og de blev vejledt i sortering Renosyd App Hjælpe borgerne med affaldssortering Vestforbrænding Nyt skiltedesign med farver og zoner Kun positive eksempler på hvad der må komme i containeren Renosyd Forsøg med tildækning af skilte Havde ingen effekt, da borgerne kendte containernes placering på pladsen for godt Herning Kommune Kampagne med fokus på øget udsortering fra småt brændbart til genanvendelse. Herefter fokusuger med fokus på en særlig container. Øget udsortering af småt brændbart. Faaborg-Midtfyn "Gi' mig 5" Kampagne om hvad der ikke skal i småt brændbart Herning Kommune Andet Klistermærker til brug i hjemmet "God sortering starter hjemmefra" Bedre sortering i hjemmet. ARWOS Genbrugsbutikker Salg af direkte genbrugelige effekter, særligt tøj og tekstiler, indsamlet på pladserne.

19 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 19 7 Adfærdsanalyse ift. småt brændbart En meget væsentlig forudsætning for at kunne ændre borgernes adfærd er, at kende deres oprindelige adfærd. Der blev derfor gennemført en grundig analyse af borgernes adfærd ift. småt brændbart. Adfærdsanalysen skulle afdække borgernes adfærd på genbrugsstationen, adfærden i hjemmet og adfærden i forbindelse med transporten. Dog med genbrugsstationen som det vigtigste kontaktpunkt i undersøgelsen. Genbrugsstationen samler mange borgere og muliggør dermed mange interviews og observationer, ligesom det er på genbrugsstationen borgerne kommer i kontakt med kommunens medarbejdere. Observationer på genbrugsstationen kan også gøre os klogere på, hvordan borgerne pakker bil, trailer, mm. samt, hvor meget de ved, når de ankommer på genbrugsstationen. Resultaterne af adfærdsanalysen var en meget væsentlig del af grundlaget for at identificere de adfærdsændrende tiltag, der blev afprøvet på Gentofte Genbrugsstation i projektperioden for at motivere borgerne til bedre sortering af småt brændbart. 7.1 Metode Borgernes adfærd i forhold til småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation blev undersøgt ved en kombination af forskellige elementer: Hjemmebesøg hos borgerne bestående af et interview og forevisning af opbevaringsløsninger (8 stk.) Interviews af borgere på genbrugsstationen (297 stk.) Interviews med pladsmedarbejdere (9 stk.) Observationer af borgernes adfærd på genbrugsstationen (219 stk.) Adfærdsanalysen blev lavet af /kl.7 og nærmere detaljer fremgår af Delrapport 3.

20 20 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Figur 4 Elementer i adfærdsanalyse omkring småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation. Dertil kom 8 besøg hjemme ved borgere. 7.2 Resultater Demografi Ikke overraskende viste undersøgelsen, at de fleste besøgende på genbrugsstationen er fra Gentofte Kommune, flertallet er mænd (69 %) og de fleste er i alderen år (50/60 % for hhv. mænd og kvinder). Derudover ankommer 84 % af de besøgende alene på pladsen og 16 % i grupper Indsigter fra hjemmet Otte husstande blev udvalgt til at medvirke i et hjemmebesøg, der indeholdt et interview og fremvisning af opbevaringsløsninger til affald til genbrugsstationen. Det var vigtigt ved udvælgelsen, at borgerne ikke havde nogle særlige præferencer for projektets problemstilling. Hjemmebesøgene viste, at borgerne har meget forskellige opbevaringsløsninger (inklusiv ingen løsning) for affald til genbrugsstationen og generelt er meget i tvivl om definitionen af småt brændbart. Dette blev yderligere underbygget ved de udsagn, der kom frem ved interviews på genbrugsstationen.

21 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 21 Figur 5 Eksempler på forskellige opbevaringsløsninger i hjemmet Indsigter fra transportmiddel Ved indkørslen til genbrugsstationen blev en række biler undersøgt i forhold til hvorledes bilen var pakket. Det var vanskeligt at se entydige tendenser i pakning af bilerne. I interviewene svarede næsten halvdelen af borgerne (53 %), at de tager hensyn til, hvilke affaldsfraktioner, der skal afleveres i samme container og en mindre andel (23 %) tænker på genbrugsstationens indretning (rækkefølgen af containerne) i pakning af bilen.

22 22 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Figur 6 Eksempler på pakning af biler, der besøger Gentofte Genbrugsstation. Mange fejlsorteringer Borgerne er generelt ret sikre på sorteringen af affaldet inden de kommer på genbrugsstationen, men ved i virkeligheden ikke, hvordan de skal sortere korrekt. 65 % af dem, der benytter containeren til småt brændbart, går direkte til containeren uden af tøve. Borgerne agerer umiddelbart i forhold til en indbygget vane (automatpiloten) og tænker ikke nærmere over, hvad de lægger i containeren til småt brændbart. Både observationer og interviews viser, at automatpiloten medfører mange fejlsorteringer. Observationerne viste, at 42 % af de borgere, der smed noget i småt brændbart, fejlsorterede. Der blev observeret flest fejl i forhold til pap, plast og træ. Borgerne selv svarede, at de bruger småt brændbart containeren til f.eks. plast, pap, papir, træ og almindeligt affald (se Figur 7). De borgere, der agerer i forhold til automatpiloten kan sandsynligvis deles op i grupper, der vil være mere eller mindre motiverede for at ændre adfærd på baggrund af øget information. Der vil dermed sandsynligvis være en gruppe, som kan påvirkes til bedre sortering, hvis man får dem til at stoppe op og tænke sig om, eller oplyser dem mere.

23 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 23 Figur 7 Borgernes svar på, hvilke fraktioner de har smidt/vil smide i containeren til småt brændbart. Definition og forståelse af "småt brændbart" Interviewundersøgelsen viser en stor usikkerhed i forhold til hvad småt brændbart egentlig er. Ordskyen nedenfor viser, hvad borgerne associerer med småt brændbart. Det er tydeligt, at de forbinder det med noget, som "det ikke er", med "alt, som kan brænde". Derudover er der flere borgere der direkte associere småt brændbart med fraktioner, der ikke hører til i containeren. Her er især tale om fraktionerne plast, papir, pap og træ. Jo større ordene er i ordskyen, jo flere gange er de nævnt i interviewene. Figur 8 Ordsky baseret på hvad borgerne forbinder med småt brændbart (interviews på pladsen). Det er således en gennemgående konklusion, at borgerne tror, at de ved, hvordan de skal sortere, men reelt ikke ved hvad småt brændbart er. Desuden viste observationerne, at de, som ikke tøver, fejlsorterer mere, end de som spørger pladspersonalet eller læser skiltene på pladsen. Interviews med pladspersonalet underbygger dette.

24 24 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Pladspersonalet mener, at betegnelsen "småt brændbart" er en udfordring. Det indikerer, at alt, der er småt og kan brænde hører til her og der er flere forslag om at ændre betegnelsen Opsummering af indsigter fra adfærdsanalysen Indsigt 1: Langt hovedparten af brugerne på pladsen oplever at vide præcis, hvor tingene hører til. Indsigt 2: 2/3-dele af alle observerede brugere smider direkte i Småt-Brændbart containeren (65%). Indsigt 3: Over halvdelen af brugerne smider forkert i Småt-Brændbart. Tendens i både interviews og i observationer. Indsigt 4: Problemstillingerne vedr. Småt-Brændbart er generelle. Det vil sige, det ikke er få skurke, der smider en masse forkert, det er helt almindelige brugere, der smider forkert i containeren. Indsigt 5: Fire forskellige udsmidertyper er blevet identificeret på baggrund af interviews, observationer og pladsmedarbejdere. Indsigt 6: Associationerne til Småt-Brændbart er ikke befordrende for korrekt udsmid De 4 udsmidertyper På baggrund af observationer og interviews blev identificeret fire udsmidertyper. Da projektet omhandler forkert udsmid, er der udelukkende fokuseret på udsmidertyper i forhold til en segmentering af de brugere, der smider forkert ud i småt brændbart. Figur 9 Fire udsmidertyper, der smider forkert i småt brændbart.

25 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 25 8 Identifikation af borgerrettede tiltag på Gentofte Genbrugsstation I oktober 2015 blev der afholdt en workshop på Gentofte Genbrugsstation for at identificere mulige tiltag. 8.1 Metode Workshoppen blev afholdt som en heldags workshop for pladspersonale, kommunens medarbejdere og eksterne (herunder deltagere fra I/S Vestforbrænding og COWI). Arrangementet blev ledet af adfærdsbureauet /kl.7. Workshoppen tog udgangspunkt i projektets foregående aktiviteter, herunder sammensætningen af småt brændbart og borgernes adfærd på pladsen. De opståede ideer og tiltag blev opdelt i forskellige emner: "puf til automatpiloten", "gør det lettere/sværere" og "kongruens og konsistens" (enkelte forslag endte udenfor disse kategorier). Disse emner udgør de tre "designnøgler", der blev introduceret på workshoppen. Emnerne blev drøftet fra forskellige synsvinkler med fokus på både pladspersonalet og borgerne. 8.2 Resultater Der blev identificeret en række mulige tiltag inden for følgende kategorier (tiltag, der er taget med i det videre arbejde er markeret med fed): Fysiske sluser ved container: Opstilling af sikkerhedskontrol, indgangstelt eller affaldstårn ved containeren, hvor der informeres om korrekt sortering (evt. kombineret med kaffebar). Puf ved blikfang: Information på undersiden af containerlåget (blikfang), skiltning højt og lavt på container, "faremarkering" ved småt brændbart (f.eks. en rød kørebane omkring containeren). Puf ved lyd: Lydeffekter ved indgang i "farezonen" (zone omkring småt brændbart), affaldsalarm, der aktiveres af personalet ved forkert/korrekt udsmid. Gøre korrekt sortering lettere: Små containere til genanvendelige materialer opstilles ved småt brændbart, sortering ved småt brændbart, små vogne til transport af genanvendelige materialer, tydelige retningslinjer for hvad der skal i og ikke skal i (skiltning), montre med konkrete eksempler på hvad der kan genanvendes. Gøre forkert sortering sværere: Mindre indkastlåger, aflåst container (skal åbnes af personale), ingen poser eller kasser i småt brændbart, bøder.

26 26 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Fortællinger og argumenter: Den gode historie om genanvendelse og sortering, hvorfor-argumenter (anvendelser, økonomiske argumenter), børn som ambassadører. Information via SMS, foldere og infostandere mv. Flere detaljer kan findes i Delrapport 4. Efter workshoppen har Gentofte Kommune og COWI anvendt resultaterne fra workshoppen som grundlag for at udarbejde de tiltag, der skulle implementeres på Gentofte Genbrugsstation. Vi valgte hovedsageligt at fokusere på udvikling og afprøvning af tiltag, hvor det er borgernes møde med genbrugsstationen, der er i centrum, men hvor oplysningsdelen forhåbentligt påvirker, hvordan nogle borgere pakker bilen hjemmefra og hvorledes de sorterer affaldet ved næste besøg.

27 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 27 9 Beskrivelse af udvalgte tiltag På basis af resultaterne fra sorteringsanalysen, adfærdsanalysen og den afholdte workshop blev der udarbejdet tiltag på Gentofte Genbrugsstation, som tilsammen skulle forbedre sorteringen af småt brændbart. Hovedvægten i beskrivelsen af tiltag er lagt på de to fysiske vægge, som er det absolutte hovedelement og omdrejningspunkt i det samlede tiltag. Disse vægge er komplementeret af en række tiltag, der skal understøtte burgernes brug af det nye tiltag med en sorteringsløsning og udsmidet ved småt brændbart. 9.1 Væg og sorteringsløsning Baggrund På workshoppen koncentrerede en del løsningsforslag sig om en form for informationssluse inden adgang til småt brændbart containeren. Bl.a. var der forslag om opstilling af et telt med informationer omkring sortering ved adgangen til småt brændbart containeren. Denne løsning blev omformet til en sorteringsvæg, da denne løsning blev vurderet at være pænere, mere funktionel som en integreret del af genbrugsstationen og derfor potentiel langtidsholdbar, mere driftssikker samt have et bedre "appeal" til borgerne. Figur 9 Væg og sorteringsløsning på Gentofte Genbrugsstation Beskrivelse af tiltaget Figur 10 viser et oversigtskort over Gentofte Genbrugsstation. Som det fremgår, var der inden forsøget 3 containere til småt brændbart (container nr. 16, 17 og 18).

28 28 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Figur 10 Oversigt over Gentofte Genbrugsstation (Kilde: Det foreslåede tiltag betød, at der blev ændret på opsætningen ved småt brændbart containerne således, at den ene container (nr. 16) er bibeholdt til aflevering af småt brændbart, men der er kommet en væg op foran med 3 indkasthuller (50 x 100 cm). Denne sorteringsvæg skal gøre opmærksom på sortering og samtidig gøre det lidt sværere at sortere forkert. Dernæst blev container (nr. 17) fjernet og der blev opstillet en væg foran containeren med 4 indkast (50 X 50 cm) til de fire genanvendelige fraktioner: Papir, pap, hård plast og blød plast. Valget af disse genanvendelige fraktioner er baseret på resultaterne fra sorteringsanalysen og adfærdsanalysen. Den sidste container (nr. 18) til småt brændbart til venstre for sorteringsvæggen blev bibeholdt uændret, men vil så vidt muligt kun være åben i begrænsede tidsrum (ved ombytning af containere eller spidslastsituationer). Samtidig blev der opstillet et sorteringsbord for at gøre det nemt for borgerne at sortere genanvendelige materialer fra, når de bliver opmærksomme på, at der er fraktioner i sækken, som burde gå til genanvendelse. Sorteringsvæggen og det tilhørende bord blev opstillet i medio maj 2016 og er endnu (august 2016) i funktion. De røde og grønne skilte blev monteret den 8. juni. Flere detaljer omkring sorteringsvæggen fremgår af Delrapport 5.

29 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Formål med væggen Sorteringsvæggen er inspireret af tankerne om at "puffe til automatpiloten" ved en anderledes indretning og samtidig gøre det lettere at sortere rigtigt og sværere at sortere forkert. Væggen er opsat med en række formål eller hypoteser, der således skal testes i forsøgsperioden: At de fysiske vægge ville puffe nogle brugere (borgere) til at stoppe op og overveje sin adfærd i forhold til udsmidssituationen. At det er blevet lidt vanskeligere at smide ud i småt brændbart end i en åben container. Ligesom det heller ikke er muligt i samme grad at se, hvad der i forvejen er i containeren. At sorteringsløsningen gør det nemmere at komme af med udvalgte genanvendelige materialer og sætter fokus på en øget udsortering af disse. At væggene giver mulighed for at kommunikere enkelte budskaber til brugerne. At væggene skal kunne stå alene og ikke nødvendigvis kræver bemanding hele tiden. Dog var et formål også at opsætningen kunne agere en ny ramme for pladspersonalet til at formidle forskellen mellem forbrænding og genanvendelse samt på den baggrund tage en dialog med brugerne om yderlige sortering og fordelene ved genanvendelse. At den gruppe af borgere, der direkte associerer småt brændbart med papir, pap, plast, mm., muligvis kan rammes ved en øget kommunikationsindsats og et nyt blikfang.

30 30 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Figur 11 Billeder af sorteringsvæg, væg ved brændbart og sorteringsbord Instrukser til personalet Der er udviklet en driftsinstruks i juni Den havde til formål at sikre, at løsningen driftes ensartet, uanset hvem der er på arbejde. Dog har Gentofte Kommune tilknyttet en pladsmedarbejder til tiltaget, som fik et større ansvar i forhold til drift af tiltaget, når vedkommende var på arbejde i forsøgsperioden, hvorfor der i disse perioder har været mere fokus på tiltaget og formidling fra pladspersonalet. Dernæst er der i forsøgsperioden udviklet en formidlingsinstruks til pladspersonalet med gode historier og korte budskaber, der kan formidles ved væggen. Overordnet er udarbejdelsen af denne instruks også et udtryk for et ønske om at løfte medarbejderne og give dem bedre forudsætninger for at vejlede borgerne.

31 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Kommunikation omkring sorteringsvæg og sorteringsbord Der er udnyttet en del elementer fra workshoppen i kommunikationen omkring sorteringsvæggene. Der er skiltet både øverst og nederst på sorteringsvæggene samtidig med, at der informeres via opstillede skilte og montrer. Øverst på de opstillede vægge er stillet to åbne spørgsmål: (1) Skal det genbruges (sorteringsvæggen) og (2) "skal det brændes?" (småt brændbart). Disse spørgsmål skal få fange borgernes opmærksomhed og få dem til at tænke en ekstra gang over, hvad de egentlig har i sækken og om det måske kunne sorteres. Ved indkastene på sorteringsvæggen (genanvendelige materialer) er der opsat skilte med tekst (navnet på fraktionen) og piktogrammer for de enkelte fraktioner til genanvendelse. Derudover er der under indkastene opsat små skilte med information om genanvendelse (økonomiske og miljømæssige argumenter, der kan ramme forskellige typer borgere). De er også tænkt som et budskab, som pladsmedarbejderne kan benytte. Figur 12 Skilte opsat under indkast på sorteringsvæg (genanvendelige materialer) Ligeledes er der på sorteringsvæggen foran småt brændbart opsat et skilt med tekst ("småt brændbart") og piktogram. Nedenfor indkastene er opsat et skilt med information om, at ca. 50 % af det affald, der bliver brændt, kan genanvendes.

32 32 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Figur 13 Skilt opsat under indkast på sorteringsvæg (småt brændbart) De grønne og røde skilte nederst på sorteringsvæggene anvendes for at markere rigtigt og forkert. Dette gælder i princippet alle fraktioner, der ender forkert i brændbart, men der er i projektet valgt at fokusere målrettet på "de 3 P er" (Pap, papir og plast). Derudover er valgt to primære budskaber Tak fordi du sorterer! og Pap, papir og plast ud af småt brændbart, som går igen i kommunikationen. Figur 14 Skiltetekst nederst på sorteringsvæggene (hhv. foran småt brændbart container og containeren til genanvendelige materialer). Der er opsat forskellige A1 plakater ved sorteringsløsningen. Dels plakater, der informerer om hvad de genanvendelige materialer kan anvendes til, f.eks. at hård plast kan anvendes til nyt legetøj. Disse informationer skal inspirere til at sortere ved at vise, at det nytter at sortere og at der er et menneske bag handlingen. Billedet af sækken, der viser, at halvdelen af det, som borgerne har tænkt at smide ud, i virkeligheden er genanvendelige materialer (ofte papir, pap eller plast), skal ligeledes få dem til at stoppe op og tænke en ekstra gang.

33 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 33 Figur 15 Plakater opsat ved sorteringsløsning Montre opstillet ved sorteringsløsning I forbindelse med sorteringsvæg og sorteringsbord er opstillet en række montre, der informerer om, hvad genanvendelige materialer (papir, pap, plast og træ) kan anvendes til. Disse montre er udviklet af I/S Vestforbrænding og stillet til rådighed for Gentofte Genbrugsstation i forbindelse med forsøgsperioden. Der stod en eller to montre ved sorteringsløsningen i forsøgsperioden (maj og juni). Figur 16 Montrer, der informerer om oparbejdning og anvendelse af de indsamlede genanvendelige materialer.

34 34 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Montrerne giver ekstra information til interesserede borgere omkring "affaldets vej" ved at visualisere og forklare processen fra genanvendeligt materiale til nyt produkt i 4 step. Formålet er at give brugerne feedback på, hvad der sker med affaldet og dermed også bidrage til den samlede fortælling om genbrugsstationen som ressourcestation. Delrapport 6 indeholder flere billeder af montrerne Digitale plakater på pyloner Ved indkørslen til genbrugsstationen anvendes digitale plakater som formidlingsplatform på pyloner, der er placeret ved begge indgange til genbrugsstationen (selve pylonerne er sat op marts 2016). Under forsøget blev vist plakater omkring sortering af de valgte fokusmaterialer samt opgørelser over mængden af genanvendelige materialer indsamlet på genbrugsstationen (blev løbende opdateret ved månedsskifte i forsøgsperioden). Figur 17 Eksempler på digitale plakater på pylonerne ved indkørslen til Gentofte Genbrugsstation. Plakaterne er sat til at rotere hvert 10. sek. Tanken med de digitale plakater er, at de skal gøre borgerne opmærksomme allerede ved indgangen og oplyse om, at der er nogle fraktioner, der skal ud af småt brændbart. Dernæst skal de give borgerne en fornemmelse af, at de gør det godt og der er mange, der sorterer, hvilket kan inspirere endnu flere til at sortere. Samtlige plakater, der er vist på pylonerne i sommeren 2016, kan ses i Delrapport Nye fraktioner Der er i foråret (april) 2016 opsat en permanent container til bøger. Denne container er et direkte resultat af sorteringsundersøgelsen, som viste en stor andel af bøger i småt brændbart. Bøger er et eksempel på en adfærds- og forståelsesmæssig gråzone omkring småt brændbart. Det er ikke logisk for borgerne,

35 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 35 at bøger skal i småt brændbart, når Gentofte Kommune samtidig kommunikerer, at papir ikke hører hjemme i småt brændbart. Indtil nu har det ikke været muligt at frasortere bøger til papir. I/S Vestforbrænding har i foråret 2016 etableret en forsøgsordning med afsætning af bøger til genanvendelse og Gentofte Kommune valgte derfor at gå med i denne. Plastfolier har tidligere været en meget lille fraktion på Gentofte Genbrugsstation, der hovedsageligt har bestået af poser og sække til emballering af andet affald transporteret til genbrugsstationen. Plastfolie indsamlet ved sorteringsvæggen er derfor første gang, der afleveres plastfolie i større mængder til genanvendelse fra Gentofte Genbrugsstation Løbende udvikling og opfølgning Gentofte Kommune følger løbende op på sorteringsløsningen og de øvrige tiltag og udvikler supplerende tiltag efter behov. F.eks. er der i juli udarbejdet en lille informationsfolder, som pladspersonalet kan uddele efter behov, ligesom der nu kan uddeles små grønne bolsjer med "Tak fordi du sorterer!" på papiret. Figur 18 Informationsfolder omkring sortering af småt brændbart Derudover har der tiltaget på genbrugsstationen været omtalt i "Gentofte Lige Nu" (maj 2016), der er et husstandsomdelt kommunalt blad.

36 36 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 10 Evaluering af tiltagene, interviewundersøgelse Et formål med projektet er at motivere eller adfærdspåvirke borgerne i retning af mindre genanvendeligt, der ender containeren til småt brændbart. Ser, forstår og benytter borgerne de udvalgte tiltag? Tiltagene på Gentofte Genbrugsstation er derfor evalueret ved en interviewundersøgelse af hhv. borgere og pladspersonale. Formålet med interviewundersøgelsen er at vurdere, (1) hvordan tiltagene har virket i forhold til at skabe opmærksomhed hos borgerne omkring bedre sortering af småt brændbart? og (2) hvordan tiltagene fungerer driftsmæssigt og i forhold til information af borgerne? 10.1 Metode Interviews af borgere Der blev foretaget 48 interviews af borgere på genbrugsstationen i juni 2015 fordelt på én hverdag og én lørdag. Der blev kontaktet en række tilfældige borgere, der havde anvendt sorteringsvæggen til hhv. genanvendelige materialer og/eller småt brændbart. Tydelige erhvervsbrugere (i arbejdstøj eller firmabiler) blev ikke kontaktet. Der blev anvendt kvantitative interviews af borgerne, dvs. fortrinsvist lukkede spørgsmål med definerede svarmuligheder, der giver mulighed for efterfølgende at lave statistisk bearbejdning af data. På tidspunktet for interviewene havde tiltagene været i drift i ca. en måned Interviews af pladsmedarbejdere Der blev interviewet 2 pladsmedarbejdere omkring deres erfaringer med tiltagene. Til disse interviews af minutters varighed blev anvendt semi-strukturerede interviews med relativt åbne spørgsmål, der giver pladsmedarbejderne mulighed for at komme med egne meninger og indtryk Resultater Et visuelt blikfang, der har skabt mere opmærksomhed på sortering Overordnet set viser interviewene, at borgerne er glade for de nye tiltag. Mange af de adspurgte borgere mener, at elementerne medfører ændringer i deres affaldssortering.

37 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 37 Mange brugere har noteret sig, at der er opsat noget nyt ved småt brændbart containerne. Omkring 25 % af brugerne bemærkede og kunne gengive indholdet på de digitale pyloner ved indgangene, der understøtter tiltaget. Det var ca. 1/3 del af borgerne, der på samme vis havde lagt mærke til montrerne placeret ved væggen. Langt de fleste borgere oplevede affaldssorteringen ved sorteringsvæggen meget nem og mener, at deres opmærksomhed på korrekt sortering er kraftigt øget gennem den nye sorteringsløsning. Næsten 8 ud af 10 brugere giver udtryk for, de fremover vil sortere småt brændbart bedre hjemmefra. De borgere, der angav, at de fremover ikke vil være mere opmærksomme på deres affaldssortering, er typisk borgere, der mener, at de allerede sorterer korrekt. 2% 26% 72% Ja, jeg vil være mere opmærksom på sortering af småt brændbart Nej, jeg vil ikke være mere opmærksom på sortering af småt brændbart, end jeg er i forvejen Nej, jeg vil være mindre opmærksom på sortering af småt brændbart Note: n=48 Figur 19: Spørgsmål: Nu, hvor du har set tingene ved containeren til småt brændbart, tror du så, at du fremover vil være mere opmærksom på sortering af det affald, der normalt kommer i småt brændbart? Et fængende værktøj til at gå i dialog med borgerne Pladsfolkene er relativt positive over for den nye sorteringsopsætning. De er særligt glad for de nye tiltag som redskab til en god dialog. Herunder opleves det nye tiltag som særligt virkningsfuldt hos børnefamilier og den procentdel af borgerne, som er til at påvirke til at gøre noget ekstra. Derudover bruger borgerne i høj grad generelt personalet til vejledning, og ønsker personale på pladsen i forhold til afklaring af tvivlsspørgsmål. Dette fremhæver i høj grad pladspersonalets væsentlige rolle i forhold til forbedret affaldssortering på genbrugsstationen.

38 38 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Jeg spørger personalet på genbrugsstationen Jeg orienterer mig via skiltene Jeg spørger andre brugere på genbrugsstationen Jeg afleverer affaldet i småt eller stort brændbart Jeg gætter 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: n=48 Spg: "Hvad gør du sædvanligvis, hvis du er i tvivl om, hvor noget af dit affald skal afleveres på genbrugsstationen, og du ikke kan finde svar på skiltene?" Figur 20: Borgernes håndtering af tvivl om sortering på genbrugsstationen Pladsmedarbejderne udtrykker bekymring over, at den nye opsætning er tidskrævende for pladspersonalet. Det kan derudover også være vanskeligt at kommunikere kompleks affaldssortering uden brug af mere uddybende skilte/information og pladsmedarbejderne føler ikke altid, at de er klædt på til det. Forbedringer og drift Borgerne fremhæver selv en række konkrete forbedringsforslag bl.a. mere vejledning om sortering af plast. Nogle fremhæver samtidigt, at de allerede mener det fungerer godt på pladsen. Nogle brugere ønsker bedre skiltning i form af mere tydelige skilte, eksempelvis farvekodede skilte. Pladsmedarbejderne udtrykker bekymring over, at den nye opsætning er tidskrævende for pladspersonalet. Det kan være vanskeligt at kommunikere kompleks affaldssortering uden brug af mere uddybende skilte/information og pladsmedarbejderne føler ikke altid, at de er klædt på til det. Når sorteringsløsningen er bemandet, fungerer det særligt godt. Den fulde rapport fra interviewundersøgelsen kan ses i Delrapport 7.

39 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Evaluering af tiltagene, mængder Et af hovedformålene med projektet "Fra garage til genbrugsstation" var at forbedre sorteringen af småt brændbart og dermed flytte affaldsmængder fra brændbart til genanvendelse. Formålet med evaluering af ændringer i mængderne af småt brændbart før og efter implementering af tiltagene er at vurdere, hvorvidt det er lykkedes at flytte affald fra brændbart til genanvendelse. I denne mængdeevaluering ses, der på effekten på kort sigt (forsøgsperioden), hvorimod det naturligvis er sværere gisne om, hvad effekten af kommunikation evt. flytter på længere sigt Metode og forudsætninger Den mængde genanvendelige materialer, der er frasorteret ved sorteringsvæggen, er registreret for blød plast og papir. Blød plast i sorteringsløsningen er eneste afleveringsmulighed og papiret er afhentet og indvejet separat. Containerne fra hård plast og pap er indvejet med den øvrige mængde fra pladsen. Det vides derfor ikke nøjagtigt, hvor meget småt brændbart, der er flyttet til genanvendelse pga. dette tiltag. I det følgende vurderes mængderne derfor på baggrund af Gentofte Kommunes registreringer af småt brændbart og øvrige relevante fraktioner. Desuden inddrages I/S Vestforbrændings tal for "supersortering", der er et måltal, der er indført for at måle de enkelte genbrugsstationers sortering af småt brændbart. Supersortering er et styringsværktøj, der er startet op i januar Supersortering sammenholder mængden af småt brændbart med mængden af de fraktioner, der ofte indgår i småt brændbart, men som kan udsorteres til genanvendelse (plastfolie, hård plast, metal, pap, papir, ledninger, kabler, småt elektronik, mælke- og brødkasser og træ). Målsætningen for supersorteringen ligger på 27 %, således at genbrugsstationer under måltallet 27 % modtager en bonus. Supersortering har gjort at Gentofte Genbrugsstationen også inden opstarten af dette forsøg har haft fokus på sorteringen og i en periode også har allokeret ekstra ressourcer (bemanding), der har haft særligt fokus på denne container. Der ligger en usikkerhed i, hvor meget af den hårde plast, bløde plast, papir og pap, der er afleveret i sorteringsløsningen, der ellers vil have været i småt brændbart eller i de andre containeren til disse fraktioner på pladsen. Ligesom det også er svært at måle på, i hvor høj grad nogle borgere har ændret adfærd og f.eks. er gået til containeren til pap eller har benyttet sorteringsløsningen. Det kan også påvirke sorteringen, hvor meget tiltaget (begge vægge) har været åbent samtidig, dvs. i hvor store perioder den ekstra container til småt brændbart uden sorteringsvæg (container 18) har været åben. Dette er bl.a. påvirket af lidt driftsnedbrug på rullekomprimatoren, der er nødvendig for driften af småt

40 40 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION brændbart bagved væggen, ligesom container 18 har været åben i forbindelse med tømning af containere og manglende mulighed for ombytning Resultater I nedenstående graf er mængderne af småt brændbart fra 2015 og 2016 sammenlignet. Det ses, at mængden af småt brændbart for maj og især juni 2016 ligger væsentligt under den tilsvarende mængde for For juli og august ser mængderne ud til igen at nærme sig 2015 niveau. Hvorvidt de lavere mængder i maj-juli udelukkende skyldes tiltagene med sorteringsvæggen, er vanskeligt at sige, når der kun sammenlignes med ét år. Det er desværre ikke muligt at sammenligne med data fra før 2015, da forskellige faktorer gør, at de ikke er repræsentative i forhold til den nuværende situation. Dette skyldes, at der i de foregående år er sket et skift til den nye genbrugsstation (2013) og flere andre faktorer. Udviklingen i Småt Brændbart januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Figur 21 Sammenligning af mængden af småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation i hhv og Faldet i mængden af småt brændbart skyldes ikke færre besøgende, da der i 2016 var flere besøg (4-15 %) på Gentofte Genbrugsstation i perioden maj-august end i En del af faldet i mængder kan forklares med de nye fraktioner, hvor frasortering af bøger, i april-august medførte en øget mængde til genanvendelse på gennemsnitligt 11,5 tons/måned. Det er, set i forhold til affaldsanalysen, en stor del af det estimerede årlige potentiale for bøger på 200 tons. Derudover angiver pladsmedarbejderne, at de små containere bag sorteringsvæggen (til hhv. papir, hård plast, blød plast og træ) tømmes 2-3 gange dagligt for hver fraktion. For den bløde plast udgjorde dette i juni og juli måned 3-4 tons plastfolie per måned til genanvendelse, der ikke tidligere er blevet indvejet

41 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 41 i Gentofte Kommune. Mængden af papir kan også registreres, da genbrugsstationen siden januar 2016 har haft indsamling af papir i en 660 liters container foruden det andet opsamlingssted på pladsen. Denne 660 liters container er placeret bagved sorteringsvæggen i forsøgsperioden. Indsamlet papir Januar Februar Marts April Maj Juni Juli 2016 Papir Papir 660 l (Sorteringsløsning maj-juli) Papir total Figur 22 Mængden af indsamlet papir ved sorteringsvæggen (maj-juli 2016) opgjort i tons indsamlet papir/måned. Mængden af hård plast og pap fra sorteringsvæggen kan ikke kvantificeres, da denne mængde blandes med hhv. hård plast og pap, der i øvrigt indsamles på pladsen. En sammenligning af data for Gentofte Genbrugsstations supersortering for hhv og 2016 viser ligeledes, at der udsorteres flere genanvendelige materialer i 2016 end i 2015 (se Figur 23). Generelt kan det således konkluderes, at tiltagene i projektet "Fra garage til genbrugsstation" ser ud til at have flyttet nogle mængder fra småt brændbart til genanvendelse, selvom sammenligningsgrundlaget er spinkelt og der er mange forhold, der har indflydelse på mængderne (sæsonudsving, erhvervs brug, osv.).

42 42 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION 35 Udvikling i SuperSortering januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Figur 23 Sammenligning af data for supersortering på Gentofte Genbrugsstation i hhv og 2016.

43 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION Formidling og netværk - Det rullende seminar En del af afrapporteringen af Gentofte Kommunes kommunepuljeprojekt "Fra garage til genbrugsstation" er et rullende seminar. Formålet med det rullende seminar var dels at udbrede erfaringerne fra Gentofte Kommunes eget projekt og samtidig give mulighed for en anderledes idé- og erfaringsudveksling på tværs af danske kommuner og affaldsselskaber Metode Den rullende workshop blev udmøntet som en studietur/workshop for forskellige interesserede i en specialindrettet bus. Deltagerne var medarbejdere fra andre kommuner/forsyninger/affaldsselskaber samt COWI (arrangør og facilitator). Undervejs i bussen blev der præsenteret forskellige projekter fra andre kommuner og affaldsselskaber Resultater Dette afsnit opsummerer kort de tiltag, som blev præsenteret/besøgt ud over Gentofte Kommunes egne tiltag på Gentofte Genbrugsstation Næstved Genbrugsstation træindsamling AffaldPlus indsamler rent træ og imprægneret træ som selvstændige fraktioner på deres genbrugsstationer. Formålet er at få flyttet træ fra de brændbare fraktioner til genanvendelse. I håb om at få udsorteret endnu mere træ, er der opstillet en lille container til træ ved siden af containeren til brændbart. Det skal gøre det nemt for de besøgende at komme af med mindre stykker træaffald, når de står ved den brændbare container. Figur 24 Rute for den rullende workshop