Indhold Genbrugspladser Genbrug af gode løsninger RAPPORT DECEMBER 2016 RAPPORT GENBRUGSPLADSER GENBRUG AF GODE LØSNINGER

Transkript

1 1 Indhold > GENBRUG AF GODE LØSNINGER RAPPORT RAPPORT DECEMBER 2016 GENBRUGSPLADSER GENBRUG AF GODE LØSNINGER

2 2 Indhold Hvor god er kommunens hjemmepleje til at forebygge indlæggelser? KL Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr ISBN pdf

3 Indhold 3 INDHOLD 1) INTRODUKTION ) GENANVENDELIGE FRAKTIONER ) BAGGRUND... 5 PAPIR ) UDFORDRINGER OG LØSNINGER... 7 PAP PLADSPERSONALET... 7 PLAST PLADSINDRETNING TRÆ KOMMUNIKATION ) BRÆNDBART AFSÆTNING SMÅT BRÆNDBART GENBRUG STORT BRÆNDBART ) DEPONI... 26

4 4 Introduktion 01/ INTRODUKTION Genbrugspladserne håndterer det meste af det affald der ikke er en del af de ordninger hvor borgerne får hentet deres affald. Det er alt fra træ, haveaffald, plast, byggeaffald, elektronik, farligt affald, etc. Genbrugspladserne er således en central del af affaldshåndteringen for langt de fleste borgere, og vigtige for at vi kan genanvende mere af de 7 fokus fraktioner fastsat i Ressourcestrategien. Mange kommuner arbejder med hvordan fremtidens genbrugsstation skal indrettes, for at understøtte sortering, genanvendelse og det øgede fokus på at udnytte ressourcerne i affaldet mere effektivt. Sammenhæng til Ressourcestrategien Ressourcestrategien har en målsætning om 50 % genanvendelse af 7 fraktioner fra husstandene i De 7 fraktioner er: Organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metal-affald. Af disse 7 fraktioner, er det kun det organiske madaffald, der ikke kan afleveres på genbrugspladsen. At få optimeret sorteringen og genanvendelse af de andre 6 fraktioner på genbrugspladsen, kan derfor være en effektiv måde at komme nærmere de 50 %. Der er ca. 450 genbrugspladser i Danmark de er meget forskellige nogle meget store og har åbent døgnet rundt, nogle meget små og uden pladspersonale, nogle kan modtage op mod 80 forskellige fraktioner, mens andre er indrettet til kun at kunne modtage få. Nogle genbrugspladser drives af den enkelte kommune, mens andre kommuner har valgt det fælles kommunale affaldsselskab til at løse opgaven Dette projekt peger på nogle af de elementer, kommunen kan arbejde med, for at sikre en bedre sortering og dermed bedre afsætningsmuligheder samt mere og bedre genanvendelse. Det er således dette projekts formål at genbruge gode løsninger og det er håbet, at eksempelsamlingen vil inspirere til både mere og bedre genanvendelse, genbrug og videreudvikling af løsninger på genbrugspladserne til gavn for brugerne. God læselyst!

5 02/ Baggrund 5 02/ BAGGRUND Genbrugspladserne er en fast bestanddel af den kommunale service til at håndtere borgernes affald. Genbrugspladserne findes i mange forskellige udgaver, med forskellig størrelse, udformning, åbningstid og antal fraktioner, der kan afleveres. Forskelligheden bunder blandt andet i at genbrugspladserne er tilpasset deres geografiske og demografiske opland, samt hvordan den resterende del af serviceniveauet på affaldsområdet er indrettet i kommunen. Nogle steder er der fx i nærområdet mange villaer med egne haver, mens der andre steder er meget etagebyggeri. Ligesom årstiden hvor haveaffaldet primært kommer i sommerhalvåret har geografien og bygningsmassens sammensætning indflydelse på hvor meget og hvilke typer affald borgerne afleverer på deres lokale genbrugsplads. Genbrugspladserne er én del af den kommunale service på affaldsområdet, og nogle steder har man fx mange kubeordninger eller afhentning af storskrald ved fortovet - elementer der ligeledes spiller ind på hvor meget og hvilke typer affald, der afleveres på genbrugspladsen. Og hvis en del af servicen ændres, påvirker det de andre dele: Fx kommer der mindre affald af en given fraktion på genbrugspladsen, hvis der indføres en henteordning for affaldet hos borgerne. Uanset antal og om borgerne bor i villaer, etageboliger eller sommerhuse spiller pladsindretning, skilte, information og ikke mindst pladsmedarbejderne en væsentlig rolle i at borgere og virksomheder får sorteret mest muligt ud til genanvendelse, og afleverer mindst muligt til brændbart. Derfor er det oplagt at blive inspireret af hinanden, og genbruge andres gode løsninger når fremtidens genbrugspladser udvikles. Meget genanvendes men der er potentiale for mere! Det er ikke ubetydelige mængder affald, der hvert år afleveres på de kommunale genbrugspladser. Der afleveres et sted mellem kg. pr. borger på genbrugsplads hvert år. Det svarer til, at borgerne afleverer ca. halvdelen af det affald, de producerer, på genbrugspladsen. Forskellen kan bl.a. skyldes oplandets sammensætning, i hvor stor grad henteordninger er udbredt, og hvor meget erhverv der kommer på pladserne. Et sted mellem 66 % og 87 % af affaldet fra genbrugspladserne bliver typisk genanvendt. Det er rigtig godt! Men det er også et stort spænd mellem genbrugsstationer og kommuner, og mange steder er der stadig potentiale for, at endnu flere ressourcer kan blive genanvendt eller genbrugt. Det ses også af, at der typisk går et sted mellem 7 % og 27 % af affaldet fra genbrugspladserne til forbrænding. Resten går til deponi og specialbehandling. Vores forhold til affaldssortering Der er ofte fokus på at information fra kommunen skal ramme borgerne når de er i affaldsmodus, fordi de her er mest modtagelige overfor kommunikation om affald i den tilstand. Her er genbrugspladsen nok det sted, hvor borgerne er mest i affaldsmodus. Derfor er det et godt sted at fylde på med viden om rigtig sortering. De fleste danskere vil gerne sortere deres affald. Men trods den gode vilje, er det svært helt at undgå fejlsortering. Først og fremmest fordi mennesker er vanedyr, og det betyder, at vi har bestemte vaner for, hvordan vi håndterer affald. Når kommunen indfører nye ordninger, betyder det, at borgerne skal ændre vaner. Og det tager tid og kræver fokus. Det er her vigtigt at hjælpe med til, at borgerne får brudt gamle vaner, fx ved at skabe forstyrrelser, såsom at ændre placeringen af beholdere, så det ikke længere er muligt at gøre, som man plejer. Husk dog, at der er transaktionsomkostninger ved at lave om på tingene: Nogle kører så meget på rygraden, at de ikke ser på skilte de ved jo godt, hvor tingene skal hen. Derfor søger de hen til det sted, den container de søger plejede at stå, og bruger den container, der står der nu. Det er gammel viden, at vi ikke altid gør, det vi helst vil. Når det kommer til stykket, tager vi mennesker gerne smutveje: Det skal være nemt, både fysisk og mentalt, at komme af med affaldet. Ellers står vi af. Derfor skal sortering ikke tage mere tid eller koste mere besvær end nødvendigt. Det gør en forskel for borgerne, om de skal køre flere gange rundt om pladsen,

6 6 02/ Baggrund eller om de kan nøjes med én, effektiv runde. Dette har betydning for selve indretningen af pladsen og kørebanerne. Kan man fx adskille kørebanen til haveaffald fra de øvrige baner, kan det blive hurtigere og mindre kaotisk at komme igennem pladsen. Afslutningsvis skal man huske at affaldsområdet faktisk er ret komplekst. Selv professionelle kan komme i tvivl, dels på grund af forskellige aftagere, forskellige steder, som har betydning for hvordan de enkelte fraktioner afgrænses, dels fordi der er udvikling i materialetyper og i behandlingsteknologier. Det, der var rigtigt i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Vi kan ikke forvente, at borgerne aktivt bærer rundt på det store affaldsatlas; de har brug for at få informationer på rette tid og sted om hvor bestemte slags affald hører hjemme: At det gamle testel skal i samme container som wc-kummen, er ikke oplagt for de fleste. Og når borgerne er i tvivl, afleverer en del affaldet i restbeholdere i stedet for at sortere. Derfor skal brugerne af genbrugspladserne have den rette hjælp og vejledning for at kunne sortere korrekt. Denne hjælp og vejledning kan have forskellige former, som hænger sammen med de udfordringer, borgerne oplever med sortering. Afgrænsning Dette projekt er primært rettet mod fokusfraktionerne i Ressourcestrategien, og på hvordan, kommunen kan arbejde for mere genanvendelse. af netop dette affald. Kommunernes fokus på det direkte genbrug er en anden problemstilling som ikke bliver uddybet i dette projekt. Projektet er udført gennem interviews med kommuner og affaldsselskaber, og ved at besøge udvalgte genbrugspladser. Derudover er der anvendt forskellige rapporter, som kommuner og affaldsselskaber har fået udarbejdet i forbindelse med deres arbejde med genbrugspladserne. På den baggrund er der sat fokus på de dele af genbrugspladsen, hvor de interviewede peger på, at der er flest udfordringer og potentialer, samt på de faktorer som har størst indvirkning på sorteringen. Projektet har således fokus på de elementer, udfordringer, faktorer og løsninger, som kommunerne selv har peget på. På baggrund af det indsamlede materiale er præsenteret forskellige eksempler og cases på hvordan man kan arbejde for øget sortering og mere genanvendelse, ligesom der opstilles en række anbefalinger i nogle af kapitlerne. Eksempler og anbefalinger skal ikke ses som en facitliste der kan anvendes alle steder, men som idéer og pejlemærker man som kommune kan arbejde efter. Tak til KL vil gerne takke alle der har givet input til dette projekt, hvad end det er gennem telefonen, over mail, interview eller besøg på genbrugspladser. I den forbindelse vil vi gerne takke AffaldPlus, Svenborg Vand og Affald, Vestforbrænding, Københavns Kommune, Kolding Kommune, Herning Kommune, Reno Djurs, Renosyd, AVV, Ikast-Brande Kommune, Gentofte Kommune, Aalborg Kommune, Assens Forsyning, Fredericia Kommune, Kara/Noveren, Silkeborg Genbrug og Affald, Dansk Affaldsforening, Klar Forsyning og Miljøstyrelsen.

7 03/ Udfordringer og løsninger 7 03/ UDFORDRINGER OG LØSNINGER I dette kapitel beskrives de forskellige faktorer, der spiller ind på om borgerne og virksomhederne får udsorteret det affald, de afleverer på genbrugspladsen rigtigt. Korrekt sortering er fundamentet for at affaldsfraktionerne kan afsættes til genanvendelse. Og det kan lade sig gøre at få bedre sortering; de steder, hvor kommuner har arbejdet meget med at få genanvendt mere affald fra genbrugspladsen, har man opnået en genanvendelsesprocent på omkring %. Det er rigtig flot. Det er, som nævnt, kompliceret at få brugerne til at sortere rigtigt. Selv dem, der arbejder med affald til dagligt, kan komme i tvivl. For borgeren eller virksomheden kan det være endnu sværere. Der er flere måder at støtte brugerne på, og de væsentligste vil blive gennemgået i dette kapitel. Det er dog ikke en facitliste, man skal regne med bare kan kopieres, for at sikre en høj genanvendelse. Det er faktorer og elementer kommunen kan arbejde med, og som skal indpasses og tilpasses den enkelte kommunes service. Faktorer og elementer der er beskrevet i dette kapitel: Pladspersonale, kommunikation, pladsindretning og afsætning. Et særskilt afsnit ser på den største udfordring næsten alle genbrugspladser står over for i forsøget på at øge genanvendelsen: at få affaldet væk fra de brændbare fraktioner. Flere steder har man undersøgt hvor meget af det, der smides i småt eller stort brændbart, der reelt kan genanvendes, og mange steder er det minimum halvdelen af det affald der afhændes i containerne til brændbart. Et stort potentiale, som selvfølgelig er afhængig af, hvordan og hvor meget kommunen tidligere har arbejdet med de brændbare fraktioner. Denne udfordring er beskrevet i afsnit 5. Pladspersonalet Af de forskellige knapper kommunen kan skrue på for at få en bedre sortering på genbrugspladsen, peger alle, der har været interviewet til dette projekt på, at pladspersonalet er nøglen! Den vigtigste hjælp for borgerne De andre elementer, der beskrives i denne eksempelsamling kan gøre meget for, at det bliver nemmere og mere overskueligt for borgere og virksomheder at sortere men intet af det har normalt lige så stor effekt, som hvad pladspersonalet fokuserer på. Pladspersonalet er kommunernes nemmeste måde at kommunikere med og vejlede de borgere og virksomheder, der kommer på genbrugspladsen. Pladspersonalet står i første række i forhold til at yde borgere og virksomheder den gode service, som kommunen stræber efter. Den service, borgerne oplever at få på genbrugspladsen, vil i højeste grad være formet af mødet med pladspersonalet. AVV undersøgte hvordan borgerne i Tversted fik deres information om affaldshåndtering på genbrugspladsen. Det gjorde de ved at stemme dørklokker, formålet var at finde ud af hvordan deres kommunikationsmaterialer og platforme virker. De fleste borgere i Tversted (70 %) pegede på pladspersonalet på den lokale genbrugsplads, som den vigtigste informationskilde. Det viser, hvor stor en betydning og rolle en pladsmedarbejder kan have for borgernes oplevelse af kommunikation og god service. Det kan således være rigtig effektivt at tænke pladsmedarbejderne ind i ens kommunikation, og klæde dem på til det. Det er specielt vigtigt, hvis man vil ændre noget, lave et forsøg eller starte en kampagne.

8 8 03/ Udfordringer og løsninger Pladspersonalet kan ikke nå at snakke med alle borgere, og det er heller ikke nødvendigt eller som sådan et mål i sig selv. Men pladspersonalet skal være synlige, så de er til at komme i kontakt med, hvis brugeren har behov. Derudover skal de være imødekommende og konstruktive i dialogen med borgeren. Der må fx gerne stå: Spørg mig! på deres veste. Der er mange krav pladspersonalet skal jonglere med de skal kunne huske alle fraktioner der er på genbrugspladsen, kende hvilke materialer, der skal i hvilken container, holde pladsen ren, yde god service over for borgerne, håndtere konflikter etc. Genbrugsvejledere I Renosyd har de omdøbt deres pladsmedarbejdere til Genbrugsvejledere. Det står tydeligt på ryggen af dem, og det er med til at sende et signal til kunderne (som de kalder både borgere og virksomheder) om, at det ikke er en, der kommer for at skælde kunden ud, fordi vedkommende ikke har sorteret rigtigt, men derimod hjælpe og vejlede kunden i, hvad de skal gøre med det affald, de har med. Kundebegrebet har de taget til sig for at sætte borgeren i centrum og huske, at det er for dem, man gør sit arbejde - og ikke omvendt! forkert ikke at sortere. På den måde sender kommunen også et signal om, at det er vigtigt, at der bliver sorteret rigtigt, og at kommunen går op i at borgerne hjælper til. Medarbejderne skal have de rette kompetencer Pladsmedarbejderen er således den vigtigste ressource og kontakten til bru- Fokus på småt brændbart På Miljøcenter Greve - en genbrugsplads der deles mellem Solrød og Greve kommuner - har de fokus på at få de genanvendelige materialer væk fra småt brændbart. De har stillet containerne med de typiske fejlsorteringer hen ved siden af containeren til Småt Brændbart. Det er primært pap, papir og plast, der hos dem ryger i containeren med småt brændbart. De har altid en pladsmedarbejder stående i nærheden af de containere, og vedkommende vejleder borgerne i, hvad de skal gøre. Når der kommer nogle med en sæk, hvor der tydeligvis er pap i, vil pladsmedarbejderen stille og roligt vejlede i at det skal sorteres fra. Da containeren til pap står lige ved siden af, er det lige til at komme af med. På den måde bliver det gjort nemmere for brugeren at gøre det rigtige. At der er en pladsmedarbejder tæt ved Småt brændbart der er opsøgende og vejledende, har de rigtig gode erfaringer med på Miljøcenter Greve. Brugerne tager som regel godt i mod vejledningen fra pladsmedarbejderne. De har også lagt vægt på at opkvalificere personalet, der sendes på kursus i bl.a. konflikthåndtering. Miljøcenter Greves fokus på pladsmedarbejdernes vejledning og udsortering af genanvendelige fraktioner fra Småt brændbart, har betydet at de ligger helt i top med 85 % genanvendelse, 13 % forbrænding og kun 2 % deponi. gerne af genbrugspladsen kan i høj grad flytte mængder til genanvendelse. Det er derfor også vigtigt, at medarbejderne forberedes både fagligt og personligt til hvordan de bedst muligt kommunikerer med brugerne. Det vil både give gladere medarbejdere, og brugerne vil opleve bedre service. Ved at fokusere på pladsmedarbejdernes betydning, er det også muligt at optimere den indflydelse, de har på borgere og virksomheder, der kommer på genbrugspladsen. Ved at fokusere på hvilke problemstillinger man gerne vil løse eller gøre bedre på den enkelte genbrugsplads, er der mulighed for at nå langt. Hvis der fx altid er en bestemt container, der giver bøvl, fordi der bliver smidt noget forkert ned i den, kan man ved at sørge for, at der altid er en pladsmedarbejder i nærheden af den, nemmere vejlede borgerne og hindre de mest åbenlyse fejlsorteringer. Det skal ikke være sådan, at pladsmedarbejderen agerer som vagt og kontrollerer alles sække, inden de smides i. Det skal derimod ske ved, at pladsmedarbejderen er opsøgende og vejledende. Hvis pladsmedarbejderen er i nærheden, er det også nemmere at bede om hjælp, og det føles også mere

9 03/ Udfordringer og løsninger 9 Resultatløn i Silkeborg I Silkeborg Affald og Genbrug har de siden 2007 arbejdet med at få reduceret mængden af affald til deponi og brændbart. De har arbejdet med en række tiltag, herunder videreuddannelse af personale, forbedret information og mere overskuelige pladser. Derudover har de indført et incitament for pladsmedarbejderne i form af resultatløn. Resultatlønnen er blevet til efter moden overvejelse og med inddragelse af pladspersonalet. Resultatlønnen hos Silkeborg Affald og Genbrug gives kun som tillæg, og har dermed ikke indflydelse på deres normale løn. Pladspersonalet kan således ikke trækkes i løn, men kun få en bonus. Kriterierne for resultatlønnen aftales mellem Silkeborg Affald og Genbrug og pladsmedarbejderne, og alle får den samme bonus. Der fastsættes hvert år en målsætning for, hvor stor en andel af affaldet, Småt brændbart må udgøre, og hvor stor andel Deponi og Stort brændbart må udgøre. Derudover tæller fx også fejlsorteringsomkostninger med i udregningen. Den samlede indsats har hidtil vist sig at gå den rigtige vej. Fra 2007 til 2015 er affaldet til deponi og forbrænding faldet Udvikling i småt brændbart på genbrugspladserne i Silkeborg 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Resultatløn start (6.94 %) Resultatløn max (6,0 %) fra tons til tons. Det svarer til, at de går fra samlet set at udgøre 20 % af affaldet på genbrugspladserne til nu at være under 5 %. Silkeborg Affald og Genbrug undersøger årligt hvilke typer affald, der afleveres i Småt- og Stort brændbart samt Deponi. På den måde kan de følge med i, om der stadig er potentiale for at få udsorteret endnu mere. Det er specielt i Småt brændbart, at der stadig er potentiale, mens de snart er i mål med Deponi og Stort brændbart. Silkeborg Affald og Genbrug kunne ikke have nået resultatet uden den store indsats fra pladsmedarbejderne, men understreger også, at resultatløn ikke har gjort det alene. Jo længere man skal ned i fejlsortering, des flere knapper skal man huske at skrue på. Skiltning og indretning af pladserne er med til at gøre det muligt for pladsmedarbejderne at udføre deres arbejde på en nem, god og effektiv måde. Det vigtigste er at pladsmedarbejderen aktivt opsøger kunderne. Ud over eksemplerne præsenteret her, er der flere eksempler under afsnit 5 om Stort- og Småt brændbart, hvor pladsmedarbejderne spiller en vigtig og aktiv rolle Tandskov Tietgensvej Gjem Them Papfigur Silkeborg Genbrug og Affald har fokus på pladsmedarbejderens rolle, og at den service og information vedkommende kan give. På en af deres større pladser har de derfor lavet et skilt der forestiller pladsmedarbejderen. På skiltet er der en knap, som gør det muligt at tilkalde pladsmedarbejderen, hvis man har brug for hjælp. Anbefalinger pladsmedarbejder - Anvend pladspersonalet til at fremme udsorteringen: De har den direkte kontakt til brugerne af genbrugspladsen. - Pladspersonalet skal være synlige på plad- sen: Det er god service og hjælper brugerne til at sortere bedre. - Sørg for, at pladspersonalet er i nærhed af problem -områderne: Det gør det nem- mere at vejlede brugerne til at gøre det rig- tige. - Lad pladspersonalet være opsøgende: De fleste vil gerne sortere, og vil gerne have vejledning. Drop at omvende de enkelte, der ikke gider. - Brug pladspersonalet aktivt til at kommu- nikere: Det er dem, der har den direkte kon- takt med brugerne. - Inddrag pladspersonalet og brug deres viden og erfaring til at udvikle servicen og pladsen. - Sørg for at pladspersonalet løbende for kompetenceløft og bliver opkvalificeret til de stigende krav der møder dem fra bogere, virksomheder og omverden

10 10 03/ Udfordringer og løsninger Pladsindretning Hvordan genbrugspladsen er indrettet betyder rigtig meget for både arbejdsforhold, tilgængelighed, overskuelighed og kvaliteten af sortering. Der findes ikke én rigtig måde at indrette en genbrugsplads på. Det afhænger fx af pladsens størrelse og udformning, antal besøgende og den demografiske og beboelsesmæssige sammensætning i oplandet. Hver plads må derfor tage udgangspunkt i egne forhold. Men det er dog tydeligt, at det langt han ad vejen er nogle af de samme faktorer der spiller ind, hvis kommunen skal indrette en genbrugsplads til at hjælpe brugerne med at udsortere både korrekt og mest muligt. Indretningen af pladsen giver ikke god sortering af sig selv, men kan gøre det nemmere at fremme sorteringen med andre tiltag, fx skilte og vejledende pladsmedarbejdere. En ordentligt indrettet plads er overskuelig og nem at finde rundt på. For at fremme sortering er der dog nogle bestemte forhold man kan have for øje. Som beskrevet i indledningen til denne publikation, er vi mennesker vanedyr og bekvemmelige. Vi handler ofte efter hvad indretningen fremmer, og de signaler der sendes. Samtidig er vi sociale væsener, der ikke vil stikke for meget ud af fællesskabet. Det gør, at vi er mere tilbøjelige til at smide affald på gaden, hvis der allerede er smidt affald, mens vi ikke i lige så høj grad smider affald, hvor der er rent. Når brugeren kører ind på den lokale genbrugsplads, og det første man ser er fire store containere til småt brændbart, sender det et signal om at affaldet først og fremmest skal i småt brændbart. Det er dermed ikke med til at fremme udsorteringen, og bestyrker dem, der tænker, at så længe det kan brænde, kan det komme i containerne til afbrænding. Da vi er vanedyr, vil der også kunne være nogle transaktionsomkostninger når der ændres rundt på placeringen, og kommunen skal være opmærksom på om man skaber problemer for andre fraktioner. På flere genbrugspladser har de arbejdet målrettet med indretningen, så det fremmer mest mulig genanvendelse. Udover signalet det sender, hvis der står store containere til småt og stort brændbart lige når brugeren kommer ind på pladsen, handler det også om at de rigtige fraktioner skal være tæt på hinanden, og at der skal være overblik for både pladsmedarbejderne og brugere. Relaterede fraktioner tæt på hinanden Når en borger afleverer haveaffald, er det typisk det primære affald personen kommer med. Det er dermed ikke så vigtigt, at haveaffaldet er placeret tæt på andre typer containere. Tværtimod kan der være fordele ved at placere haveaffaldet af vejen, så dem, der kun skal aflevere haveaffald ikke kommer i vejen for dem, der skal aflevere andre materialer. Men når borgeren kommer med fx byggeaffald, kan der være mange forskellige typer, og det giver derfor god mening at placere disse fraktioner tæt på hinanden, så det bliver nemmest muligt for borgeren at aflevere det hele i de rette containere. Det samme gør sig gældende for småt og stort brændbart. I Småt brændbart bliver der typisk smidt papir, pap, plast og træ i, og i Stort brændbart bliver der typisk også afleveret træ. Ved at placere containerne til pap, papir, plast og træ tæt på dem til Stort- og Småt brændbart, bliver det nemmere for brugerne at aflevere deres affald i den rigtige container. Hvis de hjemmefra har smidt alt i én sæk, og henne på pladsen skal til at sortere det hele, vil det være nemmere hvis de andre fraktioner var tæt på. Ellers er der større sandsynlighed for, at brugeren vil smide hele sækken i småt brændbart for det hele kan jo brænde. Det gør også pladsmedarbejdernes arbejde lettere, at de ikke skal vejlede en borger i at sortere rigtigt, og så sende vedkommende hen til 4 forskellige containere der står i hver sit hjørne af pladsen. Her kan plads, evt. et bord, til at eftersortere også hjælpe. (Billede: Containere til plast) Zoneinddeling i Vestforbrænding Vestforbrænding har sammen med dets ejerkommuner udviklet et zonesystem til brug for genbrugspladserne. Hver

11 03/ Udfordringer og løsninger 11 zone har et navn og en farve. Fx er Farligt affald rødt, Byggematerialer blå og Plast & Gummi gråt. Farverne går igen på skiltene, så det er nemmere at orientere sig hvilken zone man er i. Vestforbrænding sammenligner zoneinddelingen med et supermarked, hvor mejerivarer står ét sted, grøntsager er samlet og slikket står sammen. I stedet for at skulle finde varer, har borgeren her dog en kurv fyldt med varer, som de skal lægge tilbage i rette container. Zoneinddelingen hjælper således brugeren med at navigere. Fx dækker zonen Byggematerialer over de fraktioner der typisk er når man bygger eller river ned gips, træ, mineraluld, beton etc. Zonesystemet er blevet indført på bl.a. Høje Taastrup Genbrugsstation. Det har betydet, at man der har rykket rundt på nogle fraktioner. På oversigtskortet kan man få et overblik over hvordan de enkelte zoner er placeret. Vestforbrændingens zonesystem På Høje Taastrup Genbrusstation har de valgt at placere Rest zonen (Småt brændbart) i slutningen af køreturen rundt på pladsen. Samtidig er de fraktioner, der ofte fejlsorteres ned i Småt brændbart blevet stillet i nærheden, så det ikke er besværligt for borgerne at sortere rigtigt. Derudover arbejder Vestforbrænding med et super sorterings system som skal tilskynde til at få flere genanvendelige materialer ud af Småt brændbart. Vestforbrænding sætter et mål for hvor meget mængden af Småt brændbart maksimalt bør udgøre i forhold til de fraktioner, der traditionelt ender i Småt brændbart. Målet er sat til 27%, som er gennemsnittet af det niveau udsorteringen lå på for perioden januar-juli De fraktioner der indgår i beregningen er Plastfolie, Hård plast, Metal, Pap, Papir, Kabelskrot (nu Ledninger, kabler), Trykimprægneret træ (nu Udendørs træ), Småt elektronik, Mælke- og brødkasser, og Træ produkter af træ (nu Indendørs træ). Der er mulighed for at opnå en bonus på kr. pr. genbrugsstation, hvis målet nås. Fra 2017 sættes målet til 24 % og bonus til kr. Vestforbrændings og dets ejerkommuners fokus på at få flere genanvendelige fraktioner ud af Småt brændbart, har resulteret i at de er gået fra at 11 % af alt affald der blev afleveret på genbrugspladserne var i Småt brændbart (2014), til at det nu kun er 7 % (oktober 2016).

12 12 03/ Udfordringer og løsninger Pappet tæt på småt brændbart Anbefalinger pladsindretning Miljøcenter Greve har stillet containere med de fraktioner, der normalt ender i småt brændbart ved en fejl, lige ved siden af deres container til småt brændbart. Når de samtidig altid har en pladsmedarbejder til at være i det område, og hjælpe borgerne med at sortere, skal borgeren ikke så langt, hvis der lige skal udsorteres et stykke pap fra det, der ellers skal i småt brændbart. Dermed hjælper både pladsindretning og pladsmedarbejderen til at brugerne af genbrugspladsen får sorteret bedre. Miljøcenter Greve er derfor oppe på hele 85 % genanvendelse og nede på 13 % forbrænding. - Placer de brændbare fraktioner sidst i kørslen rundt på pladsen: Så er det ikke nemmere bare at smide alt op i dem. - Gør pladsen overskuelig: Det hjælper også brugerne med at finde en pladsmedarbejder, hvis de er i tvivl om sortering. - Stil de fraktioner sammen, som borgerne ofte kommer med sammen: Fx byggeaffald. - Placer de fraktioner, der ofte ender i småt og stort brændbart tæt ved disse containere det fremmer sorteringen. - Hold pladsen ren det sender et signal om, at det affald borgere og virksomheder afleverer har en værdi, og så gør brugerne også selv mere rent efter sig. En ren plads er en god plads Når pladsen holdes ren og pæn, får brugerne en bedre oplevelse og gør også noget selv for at holde orden. Det hjælper, hvis der er en skovl og kost til rådighed. De kan fx stilles som vist på nedenstående billede rundt på pladsen, efter behov. - Gør pladsen så tilgængelig som muligt: det skal være nemt at komme rundt, og nemt at komme til hver enkelt container. Åbningstider Det er svært at sige noget entydigt om åbningstiders betydning for genanvendelse. Åbningstiderne er i høj grad et spørgsmål om service til borgere og erhverv. Der er typisk færrest brugere tidligt om morgenen og om aftenen. Erhvervet kommer dog typisk morgen og formiddag, mens borgerne først kommer senere på dagen. Det er en særskilt pointe, at pladsmedarbejderne er en vigtig nøgle til at hjælpe brugerne med at sortere bedre. Ikke desto mindre er kommunerne flere steder begyndt at arbejde med døgnåbne genbrugspladser, hvor personalet ikke er tilstede udover de normale åbningstider. De har bl.a. åbnet flere døgnåbne genbrugspladser hos Kara/Noveren. Her skal brugeren have en kode for at komme ind uden for de normale timer, og der er videoovervågning, så kommunen sikrer korrekt brug af pladsen. Kara/Noveren melder, at de døgnåbne pladser er en succes, og at der ikke er dårligere sortering på de pladser, end dem der er bemandet i hele deres åbningstid. Det er ofte færre fraktioner på genbrugspladser som ikke er bemandet, fx kan der været lukket for aflevering til deponi og elektronikaffald, herunder deponi og elektronikaffald. Tilgængelighed for alle Kara/Noveren har valgt at stille handicapvenlige containere op på udvalgte genbrugspladser. Det betyder øget tilgængelighed for personer med handicap, der nu selv kan aflevere affald på genbrugspladsen. Døgnåben genbrugsplads hos Kara/Noveren

13 03/ Udfordringer og løsninger 13 Kommunikation Kommunikation til brugerne af genbrugspladsen er altafgørende for, at de håndterer deres affald hensigtsmæssigt. Kommunikation forstås her som alt fra skilte, bannere, over pladspersonalet til kampagner og hjemmeside, samt containernes relative placering og størrelser, pladsen fysiske indretning generelt etc. For at fremme genanvendelsen er det vigtigt at informere brugerne om hvad, de skal gøre med deres affald, men også om hvad der sker med det affald, de afleverer. Det første er med til at hjælpe brugerne til at forstå, hvordan de skal handle. Det andet er med til at give brugerne en forståelse for, hvorfor de skal handle på den måde. Mennesker er modtagelige over for andre former for kommunikation end den åbenlyse kommunikation: Ikke kun skilte, men også tingene kommunikerer, og det gør sporene efter andres adfærd også. Vi spejler os nemlig i andre og følger de normer, vi kan se, gør sig gældende et bestemt sted: Er der rent, holder vi selv rent; men er der beskidt, holder vi os i mindre grad tilbage fra selv at svine. Derfor er det vigtigt, at genbrugspladsen holdes ren og dermed signalerer, at her hersker der orden. Derfor er det også vigtigt, at pladsfolk holder øje med, om der er synlig fejlsorteringer i containerne. Hvis de forkerte fraktioner bliver liggende, sender de et stærkere signal end skiltene om hvad der hører hjemme i containeren. Vi aflæser også tingene selv, fx signalerer en stor beholder, at den skal bruges mere end en lille beholder, og den beholder brugeren møder først er mere oplagt at bruge end den, der kommer sidst både fordi det må være den, der skal bruges mest, siden den står først, dels fordi vi er dovne, og det er nemmest at bruge den mest nærliggende løsning. Det er muligt at gøre meget med kommunikation, men det er ikke muligt at pege på én bestemt løsning, der vil passe til alle genbrugspladser. Når udgangspunktet er forskelligt, vil det også være forskelligt, hvad der skal være fokus på. Dette afsnit fremhæver tre elementer, som de interviewede har peget på; skilte, pladspersonalet og bannere. Pladsens fysiske indretnings indflydelse på sortering og genanvendelse er beskrevet i forrige afsnit. Skilte ved hver container Skiltene skal hjælpe på forskellige måder: til at give overblik fra afstand over hvor den søgte container står; indblik ved containeren om hvad der skal i; og gerne henvisninger til andre containere, hvor affaldsemner, der typisk fejlsorteres rettelig hører hjemme. Alle disse oplysninger kan hjælpe brugeren, men de skal leveres på en overskuelig måde. Der skal ikke være så meget skilteskov, at man ikke kan finde de oplysninger, man har brug for. Det kan ikke siges med sikkerhed, i hvor høj grad skilte hjælper til at fremme yderligere sortering, men det er helt sikkert, at hvis der ikke er nogle skilte, vil det være tæt på umuligt for brugerne af genbrugspladsen, at finde ud af hvor de skal gøre af deres affald. Skilte er dermed uomgængelige og det giver derfor god mening at se på, om det er muligt at optimere forståelsen af dem. Det er svært at sortere korrekt, og skilte vil dermed kun kunne hjælpe noget af vejen. Ofte kan borgeren være i tvivl om hvilken container et bestemt stykke affald skal i. I de tilfælde ser de efter et skilt, der nogenlunde passer, og så går de hen og kigger ned i containeren. Hvis der ligger noget affald i containeren, der minder om det de har i hånden, smider de det ned i containeren. Nogle gange kan det være en anden bruger, der har smidt noget forkert affald i containeren, og den næste vil dermed også komme til at smide sit affald i den forkerte container. Det er derfor vigtigt, at skiltene er så præcise og brugervenlige som muligt. Og at pladsfolkene sørger for at opretholde orden og fjerne synlige fejlsorteringer. Ofte er brugerne ikke mere end et par sekunder ved en container og det stiller derfor meget høje krav til forståeligheden af skiltet og antallet af budskaber. Nogle mennesker er meget visuelle, og for dem hjælper piktogrammer og billeder, mens andre mest går efter, hvad der står på skiltet. De fleste steder er der numre på skiltene. Det er nemt at navigere efter, og det er nemt for pladsmedarbejderen at fortælle brugeren, hvor vedkommende skal gå hen med sit affald. Billeder og piktogrammer på skiltene er generelt også en god idé, da nogle mennesker er mere visuelle. Det hjælper dem dermed til at finde ud af, hvor deres affald skal hen. Det er heller ikke alle, der kan læse og forstå dansk, og for dem er det også en stor hjælp, at der er billeder på. Eksempel på skilt med både tekst og tegning Skilte fra Vestforbrændings zonesystem

14 14 03/ Udfordringer og løsninger Bannere Bannere og andre skilte der ikke fortæller hvilken fraktion der skal i containeren, bruges typisk til at informere om ændringer, resultater, forsøg etc. Eller til at gøre ekstra opmærksom på nogle problemstillinger ved en specifik fraktion. Det kan være kommunen vil gøre mere opmærksom på de typer affald, der ikke skal i småt brændbart, at man har nået en 80 % genanvendelse, eller at kommunen nu prøver at udsortere bøger for at se, om det kan lade sig gøre. er usikker på, om det kan betale sig at udsortere en ekstra fraktion, er det vigtigt i sin kommunikation at være ærlig omkring det. Dermed undgår man, at borgerne føler sig snydt. Skilt ved aflevering af miljøfarligt affald Reno Djurs gør opmærksom på de er i gang med en test Det er vigtigt både at fortælle om de miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved øget sortering. Bannere kan således også være en måde at fortælle om, hvad der sker med det affald brugerne afleverer. Man kan sætte spot på, hvor meget der spares hvis man får genanvendt affaldet i stedet for at brænde det. Det vil tale til de mennesker, der ikke går så meget op i de miljømæssige spørgsmål, men har større fokus på de økonomiske. Samtidig er det vigtigt, at være ærlig omkring hvorvidt den enkelte fraktion bliver genanvendt og om det kan betale sig. Hvis man fx laver et forsøg, og man Pladspersonalets kommunikation Pladspersonalet er fremhævet som nøglen til at sikre bedre sortering. Det understøttes også af, at de kan spille en vigtig rolle i forhold til at kommunikere til brugerne af genbrugspladsen. De vil ikke kunne nå at snakke med alle, men de er en vigtig kilde til information og korrekt sortering, som det også fremgår af afsnittet om pladspersonalets betydning. Kommunikation og information gennem pladspersonalet har den fordel, at den rammer modtageren på rette tid og sted, de kan afhjælpe tvivl hos brugeren og de kan informere om det, som borgeren eller virksomheden vil vide noget om. Pladspersonalet kan både fortælle hvor noget specifikt affald skal hen og hvordan det bliver behandlet. Pladspersonalets kommunikation er således fleksibel efter situationen og en vigtig brik i genbrugspladsens informationskanaler. Kampagne for at få udsorteret rent træ Banner der skal hjælpe til at få de genanvendelige fraktioner ud af containerne til brændbart

15 03/ Udfordringer og løsninger 15 Aalborg har øget genanvendelsen Aalborg Renovation har sat fokus på det affald der er blevet afleveret til brændbart på deres to genbrugspladser Over Kæret og Sundholmen. De startede med at sortere 10 containere med brændbart, 5 fra hver. Det var her tydeligt at der var alt for meget genanvendeligt affald i containerne. Der var mest pap, plast og træ og de tre fraktioner blev derfor fokusområderne i deres indsats. De klistrede skilte på alle deres containere til brændbart, som viste at her skulle der ikke rent pap, rent papir eller træ i. Rent pap Brug den rigtige container Derudover satte de store bannere op hvor de gør opmærksom på at pap, plast og træ ikke skal til brændbart. Samtidig med skiltene og bannerne har pladsmedarbejderne være aktive i kampagnen, hvor de har haft øget fokus på at rådgive borgerne til at sortere rigtigt. Det har været en succes for Aalborg, der har fået udsorteret væsentligt mere til træ, pap og plast, og fået væsentligt mindre brændbart. Der er således afleveret mellem 19 % og 24 % mindre brændbart på de to genbrugspladser i løbet af det halve år kampagnen har kørt indtil videre. Anbefalinger kommunikation Brug pladspersonalet aktivt til at kommunikere: Det er dem, der har den direkte kontakt med brugerne. Kommuniker ændringer og forsøg tydeligt: Brugerne skal helst ikke blive overrasket over ændringer, og kunne få at vide hvorfor de er sket. Fortæl, hvad der sker med det affald, der afleveres: Det er vigtigt for at undgå myter om at affaldet alligevel brændes. Billeder er gode, da ikke alle kan læse og forstå dansk. Bannere, skilte og pamfletter kan være gode at anvende, specielt som noget pladsmedarbejderen kan henvise til. Brug derfor budskaber i kommunikationen som pladsmedarbejderen kan anvende i mødet med brugerne. Afsætning Afsætning der sikrer genanvendelse af affald kan være en kompliceret affære specielt hvis det er en ny fraktion, eller affaldet sendes til behandling i udlandet. Der er mange måder at gøre det på, og mange forskellige tilgange. Fælles er, at alle gerne vil have mest mulig genanvendelse for pengene. Dette projekt præsenterer to eksempler på hvordan man kan gå til opgaven fra hh. Fredericia og Vestforbrænding Noget af det svære ved afsætning er, når det sker udover landets grænser. I nogle lande er forbrænding, der nyttiggør ressourcerne til el og varme, det samme som genanvendelse. Det er vigtigt at have for øje for miljøgevinsten ved at kildesortere fx plast og sende det til Tyskland, Vidste du, at plast, træ og pap ikke skal i brændbart? Brug de rigtige containere. hvor meget af det måske ender med at forbrændes, er svær at få øje på. Det kan være svært at gennemskue, hvor meget af affaldet der bliver genanvendt, og hvor meget der bliver nyttiggjort, men der mulighed for at sikre sig reel genanvendelse. Vestforbrænding Vestforbrænding afsætter affald for en stor del af deres 19 medlemskommuner. Det er dermed store mængder affald, de har ansvaret for. Derfor har de en strategi, de anvender til afsætning, for at sikre mest mulig genanvendelse for pengene. De opererer med 4 parametre for afsætningen. Pris Pris er et vigtigt parameter, da en korrekt prissætning og dermed en sund økonomi på ressourcerne bidrager til Vestforbrændings udvikling af afsætningsområdet. Vestforbrænding skal afregnes en markedsaktuel pris for alle ressourcer. En eventuel forskel mellem Vestforbrændings afregningspris og markedspris skal kunne sættes i reference til et eller flere af de resterende parametre for afsætning. Miljø/Kvalitet Ressourcerne skal håndteres med størst mulig hensyntagen til miljøet og arbejdsmiljø. Afsætningssikkerhed Man vil ikke binde sig til et system som der kun er én eller meget få virksomheder der kan håndterer. Sammensætning af ressourcerne skal ske så de tilgodeser flere afsætningskanaler, og de afdækker afsætningsmulighederne i Norden og EU. Udvikling og viden Løbende analyser af affaldet fra afsætningsleddet giver viden om den konkrete sammensætning af deres ressourcer. Den viden giver dem mulighed for at udvikle og tilpasse deres indsamling og afsætning. Vestforbrænding har fx anvendt tilgangen i en nylig indgået aftale om afsætning af deres husholdningsindsamlet plastfraktion, der både består af blød og hård plast. De satte krav om min. 70 %

16 16 03/ Udfordringer og løsninger genanvendelse, og det svenske firma som vandt har garanteret 75 % til 85 % genanvendelse af deres plast. Det er Vestforbrændings erfaring, at det ofte er muligt at stille krav om, at materialerne reelt genanvendes, og også hvor høj en genanvendelsesprocent man gerne vil have. For dermed at sikre en god afsætning med fokus på reel genanvendelse, anbefaler Vestforbrænding at: - Kommunen skal kende kvaliteten af sit affald, og være ærlig omkring den - Kommunen skal stille krav til aftageren om genanvendelsesprocent og hvordan man vil have det rapporteret. - Kommunen skal besøge anlægget. - Kommunen skal have en åben dialog om hvad der er muligt. I sidste ende er det op til kommunen selv som afsætter, hvad man vil betale, for at nå en bestemt genanvendelsesprocent. Fredericia Kommune Fredericia Kommune har to genbrugspladser, og de har en klar filosofi og strategi i forhold til at opnå den rigtige afsætning. På deres to genbrugspladser har de sorteret i mange fraktioner siden 1980 erne. I modsætning til de fleste andre genbrugspladser har de ikke containere til småt- og stort brændbart, da de i mange år har haft fokus på, at så meget som muligt skal sorteres ud til genanvendelse. Der er selvfølgelig stadig noget, der går til forbrænding det kan ikke undgås men hovedreglen er, at alt der kan, skal udsorteres til genanvendelse. Derfor opmagasineres de materialer, der ikke kan afsættes, mens de forsøger at finde en løsning. Ligesom Vestforbrænding arbejder de meget på at sikre en reel genanvendelse af deres ressourcer. Derfor er de også ude og besøge de virksomheder og anlæg, de laver aftaler med. I Fredericia indgår de dog også gerne aftaler med virksomheder om afsætning af fraktioner, selvom der ikke er andre, der kan aftage samme fraktion, hvis nu virksomheden går konkurs. Der er Fredericia meget omstillingsparat, og afsøger lokalområdet for virksomheder, der kunne tænkes at ville aftage deres ressourcer. Denne tilgang har bevirket, at borgerne i Fredericia foruden de normale fraktioner, også kan aflevere kuglepenne, bøger, CD er, tæpper, flamingo, kaffekapsler, korkpropper, vinposer fra papvin, mælke- og juicekartoner etc. til genanvendelse. Med den erfaring Fredericia Kommune har, anbefaler de: - Gå i gang! - borgerne vil gerne sortere. - Tilstræb lavteknologiske løsninger, så er det hurtigt og uden større tab muligt at ændre aktiviteter og indføre nye tiltag. - Det er vigtigt med information. Fredericia udsender fx hvert år en GenbrugAvis, hvor de informerer om nye tiltag, og om hvad der går godt og hvad der ikke er lykkedes. - Det viser sig ofte, at når man kommer i gang med at sortere nye fraktioner fra, følger andre med. Genbrug Kommunerne skal håndtere affaldet i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Øverst er forberedelse med henblik på genbrug, derefter genanvendelse, så kommer anden nyttiggørelse og til sidst bortskaffelse. Dette projekt har primært fokus på øget genanvendelse specielt ved at skubbe affaldet op i hierarkiet fra nyttiggørelse til genanvendelse. Der er derfor heller ikke et dyberegående afsnit om hvordan man sikre mest mulig genbrug. Det giver dog rigtig god mening, at arbejde for at skubbe så meget affald så højt op i hierarkiet som muligt. Derfor arbejder rigtig mange kommuner også med hvordan de kan fremme genbrug på deres genbrugspladser. Det er alt fra samarbejdet med en forening om indsamling af tøj og andre genstande, over byttecentre og til genbrugsbutikker. Som oftest skal brugerne selv aflevere deres affald til genbrug i stedet for en af de andre containere. Det gøres ofte i specielt indrettede steder til dette. Men på nogle genbrugspladser har de valgt at forbeholde sig ret til at tage affald op af de forskellige containere, som de mener kan genbruges. Hvis man som borger ikke vil have sit affald genbrugt, kan man sige det til pladsmedarbejderen, der enten sprayer en farve på eller lægger det i en speciel container. På Fredericia Kommunes genbrugspladser er der op mod 60 fraktioner. Det høje antal fraktioner fortæller noget om deres tilgang til sortering og afsætning. Fredericia udnytter, at der hele tiden opstår nye fraktioner, der er muligt at afsætte til genanvendelse. Deres målestok er om det prismæssigt ligger under den pris, de skal af med for at sende det til forbrænding.

17 04/ Genanvendelige fraktioner 17 04/ GENANVENDELIGE FRAKTIONER I de følgende afsnit sættes der spot på de enkelte fraktioner, og de særlige problemstillinger der gør sig gældende for dem hver i sær. Det er fraktionerne i ressourcestrategien der er i fokus, samt småt brændbart, stort brændbart og deponi. Metal og glas er dog undtaget da det ikke er nogle fraktioner som er blevet fremhævet skulle give nogle nævneværdige problemer ift. genanvendelse. Papir Papirfraktionen fungerer generelt rigtig godt. Der er dog nogle enkelte opmærksomhedspunkter, der gør, at det mange steder vil være muligt at få udsorteret større mængder papir. Problemstillingen med papir er som oftest ikke, at der bliver smidt alt muligt andet ned i containeren, men at en del papir bliver smidt i småt brændbart. At have fokus på udsortering af genanvendelige fraktioner fra småt brændbart kan derfor være med til at øge mængderne af genanvendt papir fra genbrugspladsen. Den del kan der læses mere om i afsnittene om pladsmedarbejderne og småt brændbart. Det er dog muligt at genanvende papiret fra bøgerne, ved at sende bøgerne til et sted, der tager omslaget af. Det er i så fald nærliggende at indføre en container kun til bøger, så man har en separat, ens fraktion at afsætte videre. Brugerne af en af Fredericia Kommunes genbrugspladser har i mange år skulle udsortere bøger i en særskilt container. Den fraktion har Fredericia Kommune afsat til et sted, som skærer ryggen af og genanvender papiret. På Gentofte Genbrugsstation har de undersøgt hvad der bliver smidt i Småt brændbart, og her udgjorde papir 20 % af alt det afleverede affald. 1/3 af papiret i småt brændbart var bøger. Det viser, at der er et potentiale i at få udsorteret 600 ton mere papir om året herunder 200 ton bøger. At der er så mange bøger i Småt brændbart har ført til, at Vestforbrænding, som Gentofte Kommune er en del af, har opstillet containere til bøger på alle deres genbrugspladser. De regner med, at det i alt vil kunne flytte ton bøger fra småt brændbart over til genanvendelse. Bøgerne bliver genanvendt til toiletpapir og køkkenruller på en papirfabrik i Sverige. Bøger Selv om bøger primært består af papir, er det generelt ikke muligt at samle dem ind sammen med andet papir, da bogcoveret først skal af, før papiret kan genanvendes. Det har ført til, at man mange steder skal smide sine brugte bøger i Småt brændbart.

18 18 04/ Genanvendelige fraktioner Pap For pap gælder det ligesom papir, at de store problemer ikke er hvad brugerne smider i papcontaineren, men at der mange steder ender meget pap i Småt brændbart. Reno Djurs, Randers, Gentofte, Høje Taastrup og Ikast-Brande kommuner har alle undersøgt deres småt brændbart containere og fundet mellem 4 og 7,7 % (vægt) pap i dem. Der er dermed stadig potentiale for at få mere pap væk fra småt brændbart. Der er eksempler og idéer til at få udsorteret mere pap i afsnittene: Brændbart, Pladsindretning, Pladspersonale og Kommunikation. Hård plast, Folier, Plasthavemøbler og hård og blød PVC. Den hårde plast fra genbrugspladserne er typisk større end det, der bliver samlet ind ved husstanden, såfremt kommunen samler ind ved husstanden. Det er fx regntønder og små legerutsjebaner fra haven. Vestforbrænding afsætter til Holland, og her svinger markedet en del. På nogle tidspunkter får de penge for fraktionen, og på andre tidspunkter skal de betale for at komme af med den. De følger løbende op på hvor meget der genanvendes, og det ligger typisk på % for deres hård plast fraktion fra genbrugspladserne. Plasthavemøbler bliver mange steder samlet ind og afsat separat. Det giver rigtigt god mening, da mange havemøbler af plast er tilsat et fyldstof, typisk kridt eller talkum. De kan afsættes til at indgå i produktionen af nye havemøbler. Nordisk Råd rapport: Retningslinjer for sortering af plast på genbrugsstationer Der er i regi af Nordisk Råd blevet udarbejdet en rapport med retningslinjer for sortering af plast på genbrugspladserne. Målet med rapporten er at understøtte indsamlingen af en større kvalitet og kvantitet plast. Rapporten giver således nogle guidelines til hvad man kan arbejde med. Rapporten er på engelsk og hedder Plastic sorting at recycling centres. Selve rapporten med dens guidelines kan læses her: diva2:791264/fulltext01.pdf Baggrundsrapporten kan læses her: diva2:791251/fulltext04.pdf Hvor gør jeg af de klare sække? Mange pakker deres affald i klare plastsække. Men ofte skal sækkene ikke med i samme container, som det den indeholder. Hvis brugeren fx skal aflevere en masse små papstykker, kan det være irriterende at containeren til plastfolier står langt væk, når nu man kun har én enkelt plastsæk. Derfor ender det ofte med, at sække ryger med ned i papcontaineren. Flere steder har de sat affaldsstativer op rundt på pladsen, hvor man kan lægge sine plastsække i. Dermed er det nemmere at få den bløde plast udsorteret. Plast Plast er en fraktion med mange problemstillinger. Plast er generelt svært for brugerne at sortere helt korrekt, da fraktionen udgøres af mange forskellige produkter fx både hård plast, blød plast, og sammensatte produkter. Det gør, at der er risiko for fejlsorteringer i de enkelte fraktioner, og at meget plast i stedet ryger i Småt brændbart. Det kan fx være svært at forstå hvornår plast karakteriseres som værende hård. Det bliver nogle gange opfattet som, at plasten skal være massiv. De fleste har på deres genbrugsplads delt plasten op i 3-4 fraktioner, og det er ofte Plast er også et af de produkter, der ofte afsættes til udlandet, herunder Tyskland. Her er et af problemerne, som også beskrevet i afsætningsafsnittet, at det kan være svært at vide om plasten reelt genanvendes eller anvendes til energiudnyttelse. En del plast ender desværre i Småt brændbart. Hos Reno Djurs, Høje-Taastrup, Gentofte og Randers kommuner har man fundet % blandet plast i Småt brændbart. Det er en del, og viser potentialet for at få udsorteret endnu mere plast fra Småt brændbart.

19 04/ Genanvendelige fraktioner 19 Yderligere inspiration findes I afsnittene om pladsmedarbejdere, pladsindretning, kommunikation, afsætning og brændbart. Træ I de senere år er der begyndt at blive udsorteret og genanvendt mere og mere træ fra genbrugspladserne. Det er virkelig kommet i fokus de senere år, og vi har aldrig genanvendt mere træ. Det viser, at det fokus, der allerede har været på at få udsorteret mere rent træ, har givet pote. Men som med så meget andet, vil der flere steder stadig være potentiale for endnu mere sortering. Ligesom med papir, pap og plast er det flere steder konstateret, at en del rent træ til genanvendelse ender i enten Småt brændbart eller Stort brændbart. Hos Reno Djurs, Randers og Gentofte kommuner er der konstateret mellem 4 og 10 % rent træ i Småt brændbart, som ellers kunne være gået til genanvendelse. Er træet imprægneret? Udover at træ mange steder ender i containerne til Stort brændbart og Småt brændbart, er det som udgangspunkt vigtigt, at imprægneret træ, lakeret træ, MDF og andet behandlet udendørs træ ikke er blandet sammen med det rene. Hvor rent træet skal være og sammensætning ift. om noget er malet, kan dog være forskelligt, alt efter afsætning. Imprægneret træ skal enten deponeres ellers sendes til forbrænding på et godkendt anlæg. Der er ikke nogle anlæg i Danmark, der er godkendt til forbrænding af træ, der er metalimprægneret. Det er dog muligt at eksportere træet til et godkendt behandlingsanlæg i udlandet. Problemer med afsætning Afsætningen af det udsorterede træ på genbrugspladserne har dog den senere tid (2016) været svær. Der er kun en enkelt større aftager i Danmark, og kommunerne oplever generelt, at de har svært ved at afsætte de større mængder træ de får samlet ind. Det skyldes også, at der har været en mætning af det tyske marked, som ellers også er blevet benyttet til afsætning af dansk træ. På det europæiske marked er der store mængder rent træ, og det presser mulighederne for afsætning specielt hvis kvaliteten i det træ, kommunen leverer ikke er ens. Det betyder samtidig, at det er blevet sværere at afsætte det imprægnerede træ til energiudnyttelse, da værkerne har mulighed for at anvende renere træ, som ikke har samme miljøpåvirkninger. Det kan derfor også være vigtigt at arbejde for den renest mulige kvalitet, så det måske bliver nemmere at konkurrere med det træ, anlæggene kan modtage fra andre kilder. Eksempler og idéer til at få mere korrekt sortering, kan der læses om i afsnittene: Brændbart, Pladsindretning, Pladspersonale og Kommunikation. Har du rent træ i posen? Assens Forsyning A/S og Middelfart Kommune har undersøgt hvor meget af det træaffald, der afleveres på genbrugspladsen, der kan karakteriseres som rent træ og dermed genanvendes. De undersøgte en række containere med rent træ fra forskellige genbrugspladser, hvor resultatet var, at kun godt halvdelen (54 %) var rent træ, der kunne komme videre til genanvendelse. De 54 % bestod af ubehandlet træ og forarbejdet indendørs træ (fx spånplader, krydsfiner og malet træ). Den resterende andel bestod af lakeret træ, MDF, behandlet udendørs træ, og andre trælignende produkter. De udførte ligeledes en interviewundersøgelse blandt brugerne af genbrugspladsen, for at finde ud af hvordan brugerne oplevede at sortere træ. Undersøgelsen viste, at træfraktionen er svær, da der er mange forskellige sammensætninger af træ og forskellige behandlingsmetoder, der spiller ind på om det kan genanvendes eller ej. Brugerne har dermed brug for information og vejledning, for at kunne sortere bedre. For Assens Forsyning A/S og Middelfart Kommune var der altså et potentiale for at få en renere træfraktion som dermed vil være nemmere at afsætte. De lancerede derfor en kampagne Har du rent træ i posen? som skulle hjælpe borgerne med at sortere rigtigt. Kampagnen havde flere tiltag, herunder bannere, uddeling af sorteringsvejledninger og informationsmaterialer, samling af træfraktionerne samme sted, og aktiv brug af pladsmedarbejderne til at understøtte borgerne i deres sortering. Pladsmedarbejderne blev inddraget i projektet fra begyndelsen af, og var bl.a. ude og besøge aftagervirksomheden, for at få en bedre forståelse for hvilke typer træ virksomheden kan genanvende. Præcis hvor stor en effekt kampagnen har haft indtil videre er svært at konkludere, men der er kommet væsentligt mindre MDF i containeren til rent træ. MDF var noget af det, som brugerne var mest i tvivl om hvordan skulle sorteres. Der kan læses mere om projektet på:

20 20 05/ Brændbart 05/ BRÆNDBART Dette afsnit omhandler to af de store problembørn på genbrugspladserne: Stort brændbart og Småt brændbart, men er tæt forbundet med de andre afsnit, da det er mange af de samme elementer, der går igen. Mange af eksemplerne i dette afsnit berører således elementerne: pladspersonalet, indretningen og kommunikation; omvendt relaterer mange af eksemplerne fra de tidligere afsnit sig ligeledes til de brændbare fraktioner. De to containere til brændbart Stort brændbart og Småt brændbart er fast inventar på de fleste genbrugspladser. De har i mange år været en vigtig og smart måde at få nyttiggjort ressourcerne til at lave el og varme ud af det affald, der ikke har kunnet genanvendes. Denne funktion har de stadig, men med øget fokus på genanvendelse, er der god grund til også at have fokus på at undgå, at alt det, der kan genanvendes, ender i containerne til brændbart. Hvis man ikke tidligere har haft fokus på containerne til de brændbare fraktioner, vil der sandsynligvis være et stort potentiale for at få udsorteret flere materialer til genanvendelse. Det affald, der ryger til forbrænding fra genbrugspladsen udgør som oftest et sted mellem 7 % og 27 %. Forskellene kan bunde i, at brugerne kommer med forskellige typer affald, alt efter lokale forhold i oplandet. Men meget har også at gøre med, hvor meget fokus genbrugspladsen har haft på, at få de genanvendelige fraktioner sorteret fra. For mange vil der derfor være et stort potentiale, mens andre allerede har høstet det potentiale, der er. For der vil altid være noget, der skal brændes. Det vil ofte også være en god forretning, at have fokus på, at genanvendelige fraktioner ikke havner i containerne til brændbart. Det skyldes, at de fleste fraktioner er billigere at afsætte pr. ton, end forbrændingsprisen. I det følgende afsnit beskrives de to fraktioner Småt brændbart og Stort brændbart, hvad de typisk indeholder, og hvad man kan gøre for at få mest muligt genanvendeligt sorteret fra. Navnet sender et signal Det er svært at definere, hvad præcis der skal i Småt brændbart og Stort brændbart og umiddelbart adskiller de to containere sig primært ift. størrelsen af det affald, man må smide i dem. Én ting er man dog ikke i tvivl om nemlig at affaldet skal kunne brænde! Men fordi de fleste ved, at man i Danmark nyttiggør affaldet til varme og energi, når man brænder det af, kan det virke som en barriere for bedre sortering og dermed reelt genanvendelse. Affaldet bliver jo nyttiggjort, og hvorfor så sortere? Den forestilling er betegnelsen brændbart med til at opretholde og man kan derfor overveje, om betegnelsen burde udskiftes. Det er dog ikke nemt at afgøre, hvad containeren i stedet skal hedde. Hos Vestforbrænding har man, som man kan læse om i afsnit 3 om pladsindretning, kaldt den zone som Småt brændbart står i for Rest. Selve containeren hedder stadig Småt brændbart, men det er med til at sende et signal om, at det kun er den rest af affaldet, der ikke kan sorteres ud i andre fraktioner, som skal afleveres der. Stort brændbart kalder de nu Madrasser og polstrede møbler, for netop at få specielt mere træ udsorteret. Svendborg har ligeledes forsøgt at fjerne fokus fra forbrænding, ved i foråret 2016 at ændre navnet på Småt brændbart til Restaffald og Stort brændbart til Polstrede møbler. At omdøbe til Restaffald er man dog nogle steder bekymret for vil virke forvirrende, da det er det navn, der oftest bruges i forbindelse med husholdningsaffaldet. I Svendborg har de dog ikke en fraktion ude ved husstanden som kaldes restaffald, og den del har derfor ikke været en problemstilling for dem. Samtidig med, at Svendborg ændrede navnene på containerne, har de kommunikeret ændringerne ud, og pladspersonalet har også i perioder haft mere fokus på fraktionerne. Der er naturligvis kommet mange spørgsmål til pladspersonalet om, hvor både Småt og Stort brændbart er henne. Ændringen af navnene og det øgede fokus det giver fra både brugerne og pladspersonalet har været med til at få færre genanvendelige materialer i det, der nu hedder Polstrede møbler. Denne fraktion er gået fra at udgøre omkring 5 % af alt indleveret affald på genbrugspladsen, til nu kun at udgøre ca. 1,5 %. Restaffald er mere sæsonbetonet hos Svendborg, men de har i gennemsnit reduceret mængden svarende til 2 % af det samlede indleverede affald. Det giver ca. 630 ton på årsbasis. Svendborg har skiftet navnet på Småt brændbart til Restaffald

21 05/ Brændbart 21 Småt brændbart Genbrugspladsens rodekasse sådan kan man måske beskrive Småt brændbart. Her er alt det, som brugerne ikke vidste hvad de ellers skulle gøre af, ikke har gidet eller af anden årsag har valgt ikke at sortere, blevet smidt i. Det skyldes ikke mindst, at Småt brændbart er en af de fraktioner, der er sværest at definere. Den bliver derfor ofte defineret ud fra hvad den ikke indeholder. Det handler meget om, hvad der ikke skal blandes med de andre fraktioner, og hvilken mulighed kommunen har for afsætning. Flamingo er fx et materiale der godt kan genanvendes, men massefylden er samtidig så lille, at det er meget dyrt at fragte over længere afstande. Hvis der ikke er en aftager i lokalområdet, giver det derfor god mening at komprimere det eller indlevere flamingoen i Småt brændbart. Hvis der derimod er en lokal virksomhed som kan genanvende flamingoen, giver det bedst mening, at lade den udsortere til sin egen fraktion. Det kan derfor være en god idé at undersøge, hvad genbrugspladsens container til Småt brændbart indeholder, og på den baggrund finde ud af, om der er potentiale for at udsortere flere fraktioner, end man allerede gør. Hvad er der i småt brændbart? For at kunne arbejde med at få flere genanvendelige materialer ud af Småt brændbart, er det en god start at vide hvor meget genanvendeligt der smides i, og dermed hvad potentialet er, samt hvilke typer genanvendeligt affald der ofte havner deri, så man ved, hvad man skal fokusere på. Der er i dette afsnit fem forskellige eksempler på nogle, der har undersøgt hvad der er i deres container til Småt brændbart. Undersøgelsesmetoderne og opdeling i fraktioner er forskellige, men afsnittet viser både hvor ens og forskelligt sammensætningen og potentialet er. Overordnet peger undersøgelserne på et potentiale for øget udsortering af genanvendeligt affald fra Småt brændbart på %! Gentofte genbrugsplads Gentofte Kommune undersøgte i 2015 deres Småt brændbart med hovedformålet at finde frem til, hvor stor en andel der bestod af genanvendelige materialer, og hvilke fraktioner det primært var. De undersøgte 3 containere fra deres genbrugsplads med i alt ca. 6 tons affald. I alt var 50 % af affaldet genanvendelige fraktioner. De blev udgjort af primært papir, pap, plast, træ og tekstiler. Udover de 50 % genanvendeligt var der 16 % yderligere, der ikke hørte til i Småt brændbart, herunder: trykimprægneret træ, dagrenovation, farligt affald, batterier og elektronik. Det efterlader, at kun de resterende 34 % af affaldet i Småt brændbart reelt var brændbart affald. Det giver et omtrentligt potentiale for Gentofte Genbrugsstation, hvis de får udsorteret det genanvendelige fra Småt brændbart, på knap tons årligt, fordelt på cirka: 600 tons papir, her af ca. 200 tons er bøger. 120 tons pap. 440 tons plast, heraf ca. 200 tons er plastfolier. 120 tons rent træ. 150 tons tøj og tekstiler. Gentofte Kommunes indretning af deres nye genbrugsplads

22 22 05/ Brændbart Gentofte Kommunes undersøgelse var en del at et større projekt, og på baggrund af en adfærdsundersøgelse og undersøgelsen af Småt brændbart, afprøvede de forskellige tiltag for at få flere genanvendelige fraktioner udsorteret fra Småt brændbart. De prøvede at sætte mere spot på udsorteringen henne ved Småt brændbart ved at opsætte et sorteringsbord og en væg med information og indkasthuller. Ved siden af Småt brændbart gjorde de det nemt at komme af med pap, papir, hård plast og blød plast. Samtidig prioriterede pladspersonalet at stå oftere i det område og vejlede og hjælpe brugerne til at sortere rigtigt. Der blev til brug for pladspersonalet udviklet formidlingsinstrukser med gode historier og korte budskaber, de kunne bruge ved væggen. Derudover udarbejdede de flere forskellige skilte og bannere med budskaber som: Hård plast kan blive til nyt legetøj, og Op til 50 % af det affald, som bliver brændt, kunne være genbrugt. Gentofte Kommune fandt, at det visuelle blikfang de udarbejdede kan virke som et puf til adfærden og at pladsmedarbejderne kunne bruge det til at starte en god dialog med brugerne. Specielt den øgede opmærksomhed på Småt brændbart med sorteringsvæg, indkasthuller og pladsmedarbejdere i nærheden har være noget af det, der har ført til, at færre genanvendelige fraktioner nu afleveres i Småt brændbart. I september 2016 blev der afleveret det laveste antal tons affald i Småt brændbart på Gentofte Genbrugsstation siden den åbnede i Der blev kun afleveret 198 ton mod 245 ton i Læs mere om Gentofte Kommunes undersøgelser, tiltag og resultater på Projektet hedder Fra garage til genbrugsstation. Høje Taastrup På Høje Taastrup Genbrugsstation, der ligesom Gentofte Genbrugsstation er en del af Vestforbrænding, udførte man i 2016 en analyse af deres Småt brændbart. Man undersøgte i alt 3,7 ton affald. Her udgjorde de genanvendelige materialer i alt 53 %. Derudover var der yderligere 13 %, der ikke hørte til i Småt brændbart, herunder: batterier, dagrenovation og trykimprægneret træ. For Høje Taastrup var der ligesom for Gentofte således kun 34 % brændbare materialer. På Høje Taastrup Genbrugsstation bestod de 53 % genanvendeligt affald primært af papir, tekstiler, plast og pap. Papir udgjorde næsten halvdelen af alt det genanvendelige med 21 % af det samlede affald, hvoraf 41 % bestod af bøger. I oktober introducerede Vestforbrænding Bøger som en ny fraktion. Ikast-Brande I Ikast-Brande Kommune undersøger de jævnligt deres Småt brændbart for at se, om de kan nå deres egen målsætning om at udsortere 50 % af det afleverede i Småt brændbart til genanvendelse. I 2014 undersøgte de 14,8 tons affald fra Småt brændbart på flere af deres genbrugspladser. De fandt, at gennemsnitligt var 44 % af affaldet rigtigt sorteret, og hørte således hjemme i Småt brændbart. På hver genbrugsplads var der forskel på, hvilke typer affald, der fejlagtigt blev smidt i Småt brændbart, men forskellige typer plast og dagrenovation går igen ved dem alle sammen. Reno Djurs Her har de i forbindelse med projektet Uforløste potentialer på genbrugsstationen bl.a. undersøgt to containere med småt, brændbart affald fra deres genbrugsplads Ryomgård. Her udgjorde 22 % af affaldet reelt korrekt sorteret brændbart og hele 68 % af affaldet i Småt brændbart kunne reelt genanvendes eller genbruges. 18 % klassificerede de som direkte genbrug, og de største genanvendelige fraktioner var 17 % plast, 10 % rent træ, 10 % papir, og 6 % pap. På Ryomgård Genbrugsstation blev der ved sorteringsforsøget i gennemsnit afleveret 6,5 kg affald til Småt brændbart pr. besøg, der bestod af 4,4 kg af genanvendelige materialer. Reno Djurs opgjorde bl.a. på den baggrund, at det koster ca. 1 mio. kr. ekstra hvert år, at dette fejlsorterede affald forbrændes i stedet for at blive genanvendt. Udover Reno Djurs deltog Randers Kommune også i projektet, og sammen afprøvede de 6 forskellige tiltag til at få mere affald sorteret væk fra Småt brændbart. De seks initiativer var: - Skiltning om sortering - Placering af containere - Ekstra bemanding - Øget information - Affaldssluse - Øget motivation blandt pladspersonalet Affaldsslusen er effektiv Reno Djurs fandt, at deres forsøg med skiltning om sortering, placering af containere, øget information og øget bemanding nok var nyttig, men kun havde en lille effekt. Skiltningens virkning var begrænset, og placering af containerne flytter ikke nødvendigvis noget i sig selv, men kan være et godt udgangspunkt for at få brugerne til at udsortere mere. Den ekstra bemanding hjalp på Ryomgård, som ikke er så stor en plads, mens det ikke gjorde så stor en forskel på Randers genbrugsstation, som er noget større og med flere besøgende. Den øgede information med bannere, sorteringsfoldere mm. var god at bruge for pladsmedarbejderne, så de kunne henvise brugerne til den. Det gav pladsmedarbejderne nogle

23 05/ Brændbart 23 at signalere genanvendelse. Der vil enten være en pladsmedarbejder, der møder brugeren i starten af pladsen, sådan at vejledningen allerede kan foregå der, eller også står der en pladsmedarbejder ved de brændbare fraktioner. Udover at få flere materialer til genanvendelse, har de også fokus på at få de materialer udsorteret, som kan være direkte genbrug. Før forsøget blev cirka 18 % af alt det affald, der blev afleveret på genbrugspladsen smidt i containerne til brændbart. Efter forsøget er er tallet reduceret til 12 %. Det har betydet, at hvor der før i gennemsnit blev afleveret 52 ton brændbart om ugen på den genbrugsplads, hvor de har kørt forsøget, bliver der nu kun afleveret omkring 38 ton. Samtidig er udsorteringen til træ, pap, plast og genbrug steget. legitime udsagn at støtte sig op ad. Men brugerne så det sjældent selv. Det, som rykkede mest for dem var affaldsslusen! Den stod én uge på hver genbrugsstation og alle, der ville aflevere noget til Småt brændbart skulle først have deres affald gennemgået på et bord. Mange af de sække, der blev gennemgået indeholdt pap og hård plast, og færre indeholdt papir, metal, træ og WEEE. Brugerne var ofte overrasket over, at pap, papir og plast ikke var en del af det brændbare affald. AVV Det grønne spor Hos affaldsselskabet AVV har de også forsøgt sig med en affaldssluse for at få færre genanvendelige materialer afleveret i brændbart og deponi. De har ændret pladsindretningen på pladsen hvor forsøget har kørt, så det ikke længere er muligt at køre direkte over til de brændbare fraktioner, men i stedet skal man rundt forbi de genanvendelige først. Ved de genanvendelige fraktioner er der ligeledes malet et grønt spor på asfalten, for AVV vil gerne køre videre med en sluse, men må også erkende at den ekstra bemanding koster lidt mere, som ikke alene kan opvejes af de flere genanvendelige materialer. De vil dog bruge erfaringer fra forsøget, og erfaringerne fra Reno Djurs med en periodisk sluse, til hvordan de kan gøre det i fremtiden, herunder hvordan de udbreder det til deres andre genbrugspladser. Læs mere om AVV s projekt Det grønne spor på Reno Djurs vurderer, at det er muligt at reducere andelen af fejlsorteringen på årsbasis i Småt brændbart med op til 68 % ved at anvende slusen også selvom den ikke er permanent. De har nemlig kunnet se, at brugerne sorterede bedre i ugerne efter slusens tilstedeværelse, og det er dermed muligt, at lave en periodisk sluse, der samlet set giver en stor effekt. Det vil svarer til, at der hos Reno Djurs flyttes ton fra Småt brændbart til genanvendelse det er ca. halvdelen af mængden. Læs mere om Reno Djurs og Randers undersøgelse, deres mange tiltag, og deres gode resultater på dk/kp87. Projektet hedder Uforløste potentialer på genbrugsstationen. Reno Djurs forsøg med affaldssluse

24 24 05/ Brændbart Send Småt brændbart på pension I Renosyd kalder de Småt brændbart for Småt til energi. I 2015 blev ca. 6,9 % af alt affaldet afleveret på Renosyds genbrugspladser afleveret i Småt til energi. Tilbage i 2012 undersøgte de indholdet af deres småt og stort brændbart, og fandt, at op mod 70 % af affaldet var genanvendelige fraktioner, som papir, pap og plast. Det svarer til mindst 134 ton, der kunne genanvendes fra Renosyds fem genbrugspladser. Undersøgelsen forløb over 2 x 10 dage på alle fem pladser. I 2016 undersøgte de igen to containere fra to forskellige genbrugspladser i forbindelse med kommunepuljeprojektet Fra stort og småt til mindre. Her var % af affaldet reelt brændbart materiale, og 30 % genanvendeligt. Det genanvendelige svingede mellem 21 % papir/pap i den ene container og kun 6 % i den anden. Renosyd vurderer selv, at potentialet er større end de ca. 30 % som deres analyse fra 2016 viser, da ikke alt er minutiøst sorteret, men har skulle give et fingerpeg. I projektet havde Renosyd fokus på kommunikation, og hvordan man den vej igennem kan få bedre sortering. De fandt, at øget information og små forstyrrelser på genbrugspladsen ikke i sig selv rokker meget ved fejlsorteringen i Småt brændbart hos dem. Også her, er det pladsmedarbejderne der lige nu gør den største forskel. Renosyd vil gå drastisk til værks og over en årrække lukke deres containere til Småt brændbart på deres forskellige genbrugspladser. Det vil stadig være muligt at aflevere noget i den, men man skal kontakte en pladsmedarbejder, der skal åbne den. Renosyd vil gøre det under budskabet Alt muligt skal sorteres, og er meget opmærksomme på at kommunikere ændringerne ud, så brugerne af genbrugspladsen ved hvilke ændringer, der kommer. De regner bl.a. med at holde afskedsreception, når de sender containeren for Småt Brændbart på pension. Læs mere om Renosyds projekt Fra stort og småt til mindre og deres forskellige undersøgelser og resultater på Stort brændbart Der er ofte ikke de samme store udfordringer med Stort brændbart som med Småt brændbart. Men der er dog stadig et potentiale for at sikre mere genanvendelse. I Stort brændbart består det meste af affaldet af flere materialer. Stort brændbart har også samme problemstilling som Småt brændbart ift. at navnet ikke går på en bestemt genkendelige fraktion, men dækker over forskellige typer produkter og materialetyper. Det er ofte ting som tæpper, madrasser og polstrede møbler, der skal afleveres i Stort brændbart. På Randers genbrugsstation og Ryomgård genbrugsstation som administreres af Reno Djurs, har de undersøgt Stort brændbart. Her fandt de, at der var et potentiale for udsortering af genanvendelige fraktioner på henholdsvis 37 % og 42 %. Ikke mindst udgjorde træ en stor andel af de genanvendelige fraktioner i Stort brændbart. Det kan derfor være en godt idé også at have fokus på Stort brændbart, og ikke bare Småt brændbart. Ikke mindst i forhold til træ. Da det ofte er produkter sammensat af flere materialer, der skal i Stort brændbart, er vejledning fra pladspersonalet vigtigt. Postkort fra den pensionerede container hos Renosyd

25 05/ Brændbart 25 Hvad gør vi med det brændbare? Som det kan læses ovenfor, er der mange problemstillinger i forhold til containerne til de brændbare fraktioner. Det skyldes ikke mindst, at det er svært at definere hvad det præcist er der skal afleveres i dem, da det ikke er en entydig fraktion/materiale. Mange fortolker derfor navnet, som om alt hvad der kan brændes, kan de aflevere i Småt og Stort brændbart. Men som det også fremgår, er der også mange måder at reducere andelen af fejlsorteringer og dermed skabe mere genanvendelse. Som rapporten her peger på, er der en lang række tiltag kommunen kan gøre, og mange af dem har størst effekt, når de bruges i kombination med indsatser fra pladspersonalet. Det gælder fx især kommunikation og at ændre placeringen af fraktionerne. Hvis kommunen ikke samtidig sørger for, at pladsmedarbejderne har fokus på det, vil det ikke rykke nær så meget, som der er potentiale for. Pladsmedarbejderne kan bruge pointerne fra det udarbejdede kommunikationsmateriale i dialogen med brugerne, og når brugerne bliver opmærksomme på, at der er nogle affaldstyper de ikke skal smide i Småt brændbart, vil de typiske fejlsorteringsfraktioner stå tæt på, og dermed gøre det nemt og overkommeligt for brugeren, at gøre det rigtige. Nogle steder har kommunen helt droppet betegnelsen Småt brændbart og andre steder overvejer kommunen at gøre det. Det er et markant tiltag, men eksemplet fra Fredericia, i afsnittet om afsætning, viser også, at det faktisk er muligt. Det kræver dog et godt forarbejde og en ordentlig proces, da det er en stor omvæltning for brugerne af genbrugspladsen, hvis de lige pludselig ikke kan aflevere til Småt brændbart eller Stort brændbart. Svendborg viser, at hvad vi navngiver fraktionerne kan være med til at rykke Anbefalinger brændbart - Undersøg hvilke typer affald, der afleveres i både Småt brændbart og Stort brændbart: Det giver mu- lighed for at vide hvilke typiske fejlsorteringer der er, og målrette indsatsen. - Overvej, om der er mulighed for at udsortere nye fraktioner, som dermed ikke længere behøver komme i brændbart: Det kan fx være bøger og flamingo. - Kommuniker både hvad brugerne skal gøre og hvorfor: Det gør det muligt for pladsmedarbejderen at henvise til skilte, bannere eller lign. med nøglebudskaber om, hvorfor det er bedre at genanvende end at brænde affaldet. på, hvor meget der afleveres. Det kan derfor være en overvejelse værd, at gå væk fra at kalde containerne/fraktionerne Småt brændbart og Stort brændbart. Generelt viser eksemplerne i dette projekt dog, at pladsmedarbejderne er nøglen det skyldes ikke mindst den menneskelige kontakt og personlige vejledning. Mange af tiltagene gør det nemmere for brugerne at orientere sig og aflevere affaldet rigtigt, men gør det også i lige så høj grad nemmere for pladspersonalet at vejlede brugerne på en god og konstruktiv måde. - Pladsmedarbejderne skal have fokus på de brændbare fraktioner: Mange brugere ved ikke, at de sorterer forkert, og der er pladsmedarbejderen oftest det mest effektive tiltag at benytte sig af. Det virker bedst, hvis pladsmedarbejderen er opsøgende og står tæt ved de brændbare fraktioner.

26 26 06/ Deponi 06/ DEPONI Deponi er nederst i affaldshierarkiet, og det er vigtigt, at vi kun deponerer det, der ikke på anden måde kan nyttiggøres, genanvendes eller genbruges. Det er muligt at aflevere affald til deponi på de fleste genbrugspladser ofte i flere forskellige containere. Lige som med de brændbare fraktioner er det ikke et afgrænset materiale, der skal afleveres i deponi, hvilket kan gøre det svært at vide, hvad der skal i de enkelte containere. I modsætning til de brændbare, er der dog klarhed over, at affaldet ikke bliver genanvendt eller nyttiggjort på anden måde. HAR DU AFFALD TIL SLUTDEPONI? Men der kan dog være potentiale for at få både færre materialer og renere fraktioner til deponi. Flere steder har kommunen således valgt at lukke deponicontaineren af, for på den måde at holde øje med, at der ikke bliver smidt noget i, der ellers kunne være nyttiggjort eller genanvendt. Hvis brugeren har noget til containeren til deponi, skal brugeren således have en pladsmedarbejder til at åbne containeren. Det har de fx gjort hos Renosyd, hvilket har resulteret i 50 % mindre affald til deponi. Kara/Noveren har gjort det samme, og for dem er det også en succes, som har flyttet brændbart eller genanvendeligt affald væk fra deponi. Det er ikke bare godt for miljøet Renosyd og Kara/Noveren sparer også penge, da det er dyrt at deponere. For at mindske fejlsortering i slutdeponi, bedes du kontakte en genbrugsvejleder for at få containeren åbnet. Skilt ved deponi hos Kara/Noveren Skilt ved deponi hos Renosyd

27 06/ Deponi 27