REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

Transkript

1 REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011

2 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre, hvis man ønsker at gøre en særlig indsats for at rekruttere og fastholde børn og unge særligt børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Håndbogen er relevant for såvel idrætsforeninger og kulturelle foreninger som for sociale foreninger. Håndbogen er udarbejdet på baggrund af Kultur- og Fritidsforvaltningens erfaringer med rekruttering og fastholdelse af etniske minoritetsbørn og -unge i foreningslivet, men metoderne og overvejelserne gælder i ligeså høj grad, når man arbejder med etnisk danske børn og unge. HVORFOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE? For mange foreninger er den helt centrale kerneopgave at rekruttere og fastholde børn og unge. Der er nok ligeså mange metoder, som der er foreninger. Nogle metoder og ideer har dog vist sig at virke særligt godt, og det er disse, du kan læse mere om i denne erfaringshåndbog. Vi vil fra start henvise til de øvrige erfaringshåndbøger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, som på hver sin måde også omhandler rekruttering og fastholdelse af børn og unge: Foreninger og lokalt samarbejde, Forældreinddragelse og Rekruttering og fastholdelse af frivillige. Hvem foreningen samarbejder med, hvordan den inddrager forældrene og hvilke frivillige, den råder over, har alt sammen betydning for arbejdet med børn og unge. HVEM, HVAD, HVOR? - FØR I GÅR I GANG MED AT REKRUTTERE - Hvis rekruttering af børn og unge er svaret, hvad er så spørgsmålet? Før I går i gang med at rekruttere børn og unge, kan det være en fordel, at foreningen får afklaret/diskuteret formålet, baggrunden og målgruppen for indsatsen, hvilke ressourcer indsatsen kræver af foreningen, og om foreningen er villig til at investere de fornødne ressourcer. Hvem er målgruppen for rekrutteringen? Er der tale om børn og unge i en bestemt aldersgruppe? Er der tale om børn og unge fra et bestemt miljø? Er der tale om piger eller drenge? Hvor skal de nye medlemmer rekrutteres fra og til? Hvor i foreningen skal de nye medlemmer integreres? Er der hold, som de nye medlemmer kan optages på? Hvorfor skal der gøres en særlig indsats? Hvorfor er det relevant at gøre noget særligt lige præcis i forhold til denne målgruppe? Er der behov for flere medlemmer? Er der et ønske fra børnene og de unge? Er der et ønske fra foreningen? Hvad er formålet? Hvad er behovet? Hvad kræver indsatsen af foreningen? Hvad er foreningens grundlæggende og ufravigelige værdier, og hvor er det muligt at gå på kompromis? Er foreningen åben over for de nye medlemmer? 2

3 METODER TIL REKRUTTERING NETVÆRK Netværk er et slidt begreb, men det er ikke desto mindre nødvendigt at trække både på det formelle og det uformelle netværk i forbindelse med rekruttering af børn og unge. Rekrutter børnene og de unge, der hvor de er. Få kontakt til dem, der har kontakt til børnene skoler, fritidshjem, pigeklubber, boligområder og andre ressourcepersoner. Foldere, flyers og plakater kan være et fint supplement, når der skal oplyses om en aktivitet, men skriftligt informationsmateriale kan ikke stå alene. Kombinér fx forskellige medier opslag, opsøgende arbejde, personlig kontakt og samarbejde med relevante netværk. REKRUTTERINGSAKTIVITETER For at skabe opmærksomhed omkring foreningens aktiviteter kan det være godt at igangsætte nogle særlige rekrutteringsaktiviteter, hvor foreningen får mulighed for at præsentere sine aktiviteter. Der kan fx afholdes en aktivitetsdag, besøg på skoler eller andre events, hvor børnene kan blive introduceret til og afprøve foreningens aktiviteter. En aktivitetsdag kan dog ikke stå alene. Det er vigtigt, at der følges op på de børn, der deltager, og at det sikres, at de, der er interesserede, bliver sluset over i foreningen. TIP! Få fat i børnenes telefonnumre, når I afholder aktivitetsdag. På den måde kan I følge op på evt. interesserede børn bagefter. INTERN REKRUTTERING Se omkring jer i foreningen. Kan de medlemmer, I allerede har, hjælpe jer med at rekruttere? Man kan fx oprette hold for mindre søskende eller forældre evt. samtidig med de eksisterende børnehold. Eller medlemmerne kan inddrages i rekrutteringen via en vennedag, hvor alle børn skal tage nye potentielle medlemmer med. I kan også bede eksisterende medlemmer uddele flyers i opgange osv. HOLD Inden foreningen går i gang med at rekruttere, er det vigtigt at sikre, at der er hold i foreningen, som de nye medlemmer kan optages på. Hvis foreningen ikke i forvejen har velegnede hold, hvortil børnene kan rekrutteres, kan det i nogle sammenhænge være nødvendigt at oprette nye hold. Se erfaringshåndbogen om Foreninger og lokalt samarbejde for mere inspiration til samarbejde med skoler, institutioner, boligområder mv. 3

4 DEN GODE MODTAGELSE - Hvordan sikrer man, at nye børn kommer igen? Når I først har fanget børnenes interesse, er det helt afgørende, at de får en god førstegangsoplevelse. Her er nogle ideer, som stammer fra foreninger, der har haft succes med at modtage børn og unge på en god måde. SOCIALE FRIVILLIGE OG MODTAGER-FUNKTION Sørg for at der altid er nogen til at tage imod og tage sig af nye medlemmer. Da trænerne/ledere ofte har nok at se til med at lede aktiviteterne, kan det være hensigtsmæssigt, at en anden person har ansvaret for at tage imod nye medlemmer. Det kan fx være en frivillig ressourceperson i foreningen eller en forælder, som både kan introducere barnet og dets forældre til de nye rammer, indmelding og foreningens kultur omkring fx kampe, tøjvask, sociale arrangementer mv. Derudover har flere foreninger haft succes med at etablere en buddy-funktion, hvor nogle af de børn, der allerede er på holdet, og som har lyst, får som opgave at tage godt imod og være ekstra opmærksomme på nye børn på holdet i nogle uger, til de nye medlemmer er faldet godt til. Det kan også være en god idé at tale med børnene i foreningen om, hvad der er vigtigt for, at man føler sig taget godt imod, når man starter på et hold. INSTRUKTØRFORUDSÆTNINGER Det er vigtigt, at instruktøren/lederen/træneren har en god kontakt til børnene. Klæd trænerne på, så de kender deltagernes forudsætninger og forventninger. Sørg fx for at de har de rette pædagogiske evner udover at være gode til aktiviteten. Derudover kan det også være godt at sikre, at der er et forum, hvor trænerne kan dele og diskutere de udfordringer, de eventuelt møder i forbindelse med træning af børn og unge. AKTIVITETEN Hold fokus på aktiviteten ingen bliver medlem af en forening, fordi de vil være med i et integrationsprojekt, en rekrutteringskampagne, en sundhedsindsats eller andet. Sørg for at aktiviteterne har en høj kvalitet, og at det er sjovt at deltage. Undgå så vidt muligt for mange aflysninger og forsinkelser. Det er i sidste ende aktiviteten, der skal fastholde børnene i foreningen. PRØVEPERIODE, INTRODAG OG VELKOMSTPAKKE Vær opmærksom på at mange sætter pris på, at de kan komme og se på første gang uden at deltage. Det kan også være en god idé at have en kontingentfri prøveperiode dog ikke så længe at det bliver for svært efterfølgende at indkræve kontingent. Har man som forening ikke ressourcer til altid at være klar med ekstra frivillige el.lign., er det også en mulighed at lave introdage fx én gang om måneden. På denne dag kan nye starte, og så er 4

5 man klar med ekstra frivillige til at tage imod, og de hold, hvor der starter nye, kan evt. samles efter træning og snakke, spise frugt el.lign. Nogle foreninger har en velkomstpakke bestående af lidt udstyr, en t-shirt med logo og en velkomstfolder om foreningen. Tiltag som kan være med til at få det nye medlem til at føle sig som en del af et fællesskab. OPFØLGNING Er der børn, der dukker op én eller to gange og ikke kommer tilbage, kan det godt betale sig at tage kontakt til dem og høre, om de ikke har lyst til at komme igen, og hvad der eventuelt afholder dem fra at komme. Har man overskud og ressourcer til det, kan et opkald efter første gang under alle omstændigheder være af stor betydning for det nye medlem i foreningen og er barn eller forældre kommet i tanke om spørgsmål, kan de stille dem der. 5

6 FASTHOLDELSE Der er mange årsager til, at børn og unge fastholdes i foreningslivet og mange årsager til at de ikke gør. Her er nogle bud på de faktorer, som erfaringerne fra en hel del foreninger viser, har særlig stor betydning. FRIVILLIGE OG RELATIONER Gode, kompetente frivillige er afgørende for fastholdelse både nogle der brænder for træningen og det faglige, og nogle der kan tage sig af det sociale. Rigtig mange erfaringer viser, at hvis der er gode, stabile relationer mellem medlemmerne og de frivillige, bliver børnene i langt højere grad fastholdt. Det er derfor en god idé for den frivillige at være opmærksom på hele barnets liv, fx at den frivillige spørger ind til skolegang, søskende mv. frem for kun at interessere sig for aktiviteten. SOCIALT SAMVÆR Som for de fleste andre gælder det også for børn og unge, at de fastholdes i foreningslivet delvist på grund af det sociale samvær. Sørg for at der er mulighed for at dyrke det sociale samvær før og efter træning og arrangér evt. sociale arrangementer med mellemrum fx udflugter, biografture eller fællesspisning. Husk at bruge tid uden for træningen, hygge, drikke en sodavand, klæde om sammen. Hvis man kan få kammerat- eller klassegrupper til at gå på samme hold, kan det være en yderligere faktor til, at børnene fastholdes. FORÆLDREINDDRAGELSE Inddrag så vidt muligt børnenes forældre. Det er alfa omega, at forældrene har tillid til, hvad der foregår i foreningen. Orienter dem om foreningen regler for indmeldelse og deltagelse, traditioner, forventninger osv. Inviter fx forældrene til fællesarrangement i klubben, hvor der serveres mad og drikke. Skriftligt informationsmateriale om foreningen til forældrene kan også være godt, men som regel virker det bedst, hvis det skriftlige materiale kombineres med en personlig kontakt. Se erfaringshåndbogen om forældreinddragelse. Udover de nævnte faktorer betyder det også noget, at børnene og de unge har et tilhørsforhold til foreningen, og at de føler, at de bliver udfordret. Nedenfor er nogle konkrete ideer til, hvordan man kan arbejde med de to aspekter i foreningen. 6

7 Tilhørsforhold 7 konkrete ideer Medlemskort Børnene bestemmer selv holdfarver/holdnavn Fælles holdbillede (uddeles til alle medlemmer, hænges op i klubben) Kåring af månedens medlem Kendskab og venskab på tværs af hold og årgange Voksne rollemodeller for yngre børn og unge (fx 1. holdspillere træner ungdomshold) Giv børnene ansvar (fx hente vanddunke, stå for opvarmning, lave kampråb) Udfordringer 5 konkrete ideer Hav et slutmål inden for overskuelig fremtid (fx arbejde mod stævne/ opvisning) Opdel træning efter niveau ikke alder og køn Opsæt mål for det enkelte medlem Giv børnene oplevelser, som de ellers ikke ville have fået Sørg for gode rammer (faciliteter, rekvisitter mv.) 7

8 OM ETNISKE MINORITETSMEDLEMMER Gør ikke problemerne større end de er find ud af præcis hvori udfordringen består. IKKE BARE KULTUR IDENTIFICÉR UDFORDRINGERNE Nogle foreninger har et særligt fokus på at rekruttere og fastholde etniske minoritetsbørn og -unge. Etniske minoriteter kan have vidt forskellig kulturel baggrund, religion og opdragelse. Der er store forskelle mellem forskellige etniske grupper og ikke mindst inden for de enkelte etniske grupper. Der er mange forhold, der kan være relevante at medtænke, når det handler om rekruttering og fastholdelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Kultur og religion kan i den forbindelse have en betydning ikke alle kulturelle skikke og traditioner harmonerer med den danske foreningskultur. Men samtidig er det vigtigt ikke alene at acceptere kultur som en forklaring på alle problemer. At finde den egentlige udfordring er et godt udgangspunkt for at løse eller forebygge problemer. SPØRG! I stedet for at gætte sig frem til, hvad børnene vil og må på baggrund af forskellige forestillinger om kultur og religion, så spørg dem selv. Snak med dem om, hvorfor de kommer/ikke kommer til aktiviteterne, hvilke barrierer der er, hvad der kan gøres for at løse eventuelle konflikter, hvilke krav I stiller som forening osv. SYV TÆNKELIGE UDFORDRINGER 1. Alder Hvilken aldersgruppe er der tale om? Både piger og drenge i teenagealderen har tendens til at fravælge foreningslivet, og det kan være svært at holde på netop denne målgruppe uanset etnisk baggrund. 2. Sociale og familiemæssige forhold Kommer børnene fra ressourcestærke eller ressourcesvage familier? Kommer børnene fra socialt belastede hjem, har de måske ikke den nødvendige opbakning hjemmefra både i forhold til at blive motiveret til at træne, deltage, få indkøbt udstyr osv. 3. Økonomi Er der tale om økonomisk dårligt stillede familier, kan kontingent, indkøb af udstyr mv. være et problem. Økonomiske problemer kan løses på forskellige måder. Split fx kontingentet op i mindre rater. Tænk i alternative muligheder for betaling er det fx muligt, at et barn kan få nedsat kontingent ved at hjælpe til/arbejde i foreningen fx som hjælpetræner? Kan der gives søskende-/familierabat, hvis flere familiemedlemmer deltager i foreningens aktiviteter? De fleste foreninger har også mulighed for at søge midler hos DIF, DGI og DUF netop til at støtte 8

9 økonomisk dårligt stillede børn og unges foreningsdeltagelse. Det kan dog være godt at fastholde en eller anden form for symbolsk eller nedsat deltagerbetaling, da det kan være med til at understøtte det forpligtende fællesskab i foreningen. KONTINGENTSTØTTE Links til ansøgning om kontingentstøtte til vanskeligt stillede børn findes her: de/puljer_udenforkk/integration 4. Logistik For nogle børn kan det være et problem, hvis foreningen er placeret for langt væk fra deres bopæl. Ikke alle har mulighed for at blive kørt, tage offentlig transport eller cykle. Jo tættere foreningen ligger på hjemmet, jo lettere er det at fastholde børnene i aktiviteterne. Derudover kan det være problematisk, hvis træningen ligger for sent om aftenen. Endvidere er det ikke alle forældre, der er trygge ved at sende deres børn især døtre af sted på weekendture o.lign. med foreningen. Her er det vigtigt at tale med forældrene og forsøge at finde et kompromis en løsning kan fx være at afholde endagsture i stedet for weekendture. 5. Kendskab til foreningslivet Hvilket kendskab har børnene og deres forældre til foreningslivet? Det er ikke inden for alle kulturer, der er samme tradition for at deltage i foreningslivet som i Danmark. Nogle af de problemer, der kan opstå i forbindelse med etniske minoritetsbørns deltagelse i foreningslivet, skyldes simpelthen familiernes manglende kendskab til foreningslivet, dets traditioner, værdier og uskrevne regler. Derfor er det vigtigt at sikre, at børnene og deres forældre bliver sat ordentligt ind i hvilke forventninger og krav, der stilles til foreningens medlemmer i form af kontingentbetaling, deltagelse, frivilligkultur osv. Derudover kan det være relevant at tage en snak om ambitionsniveauet; om der er tale om elite- eller samværspræget foreningsdeltagelse, og om hvad børnene får ud af at deltage socialt, fagligt, sportsligt osv. 6. Sprog Ikke alle etniske minoriteter taler flydende dansk. Manglende sprogfærdigheder behøver dog ikke være noget stort problem. I langt de flest tilfælde kan disse problemer løses med kropssprog, symboler, tålmodighed og fokus på aktiviteten. I forhold til kommunikation med forældre kan det være nødvendigt at få oversat relevant information om foreningen til forældrenes modersmål. Den letteste og mest oplagte måde at gøre det på, er dog at få børnene selv til at oversætte eller tolke for deres forældre. Det kan også være, der er et andet tosproget medlem i foreningen, der vil være behjælpelig med at fungere som tolk. 7. Mad og alkohol I nogle sammenhænge har religion en betydning for etniske minoriteters foreningsdeltagelse. Fx kan muslimske familier have regler i forhold til, hvad de spiser fx holder mange muslimer sig fra bl.a. svinekød og kød, der ikke er halalslagtet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt for foreningen at imødekomme denne målgruppe ved at sikre, at der kan købes vegetarmad (eller halalslagtet kød) i et evt. cafeteria, og at svinekød tilberedes og serveres adskilt fra de øvrige 9

10 retter. Derudover holder mange muslimer sig fra at drikke eller opholde sig steder, hvor der drikkes alkohol. Under Ramadanen, der varer ca. en måned og flytter sig fra år til år, spiser og drikker mange muslimske børn kun efter solnedgang. Det gælder dog som regel først, når børnene er kommet i puberteten. Spørg børnene om de faster og vær i så fald opmærksom på, at de ikke træner for hårdt på tom mave. REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF ETNISKE MINORITETSPIGER Hvis du er i tvivl så spørg! FAKTA: Piger med etnisk minoritetsbaggrund er underrepræsenteret i foreningslivet i forhold til etnisk danske piger. Idet etniske minoritetspiger deltager i væsentlig mindre grad i foreningslivet end både drenge og etnisk danske piger, spekuleres der ofte i, hvilke særlige tiltag der kan gøres for at få fat i de etniske minoritetspiger. Ofte vil det være mange af de samme tiltag, som er beskrevet ovenfor, der er med til at rekruttere og fastholde etniske minoritetspiger, men her er nogle bud på, hvad man kan være særlig opmærksom på i arbejdet med at inddrage pigerne: Tænk på afstanden mellem pigernes bolig og aktiviteten. Hvis afstanden ikke er for lang, er pigerne ikke afhængige af at blive hentet, hvilket gør det lettere for dem. Skab kvalitet i aktiviteten, så pigerne føler, at de lærer noget og bliver bedre. Arranger pigefestivaler, hyggeaftener og andre særlige aktiviteter for pigerne, så de føler sig særlige. Inddrag dem gerne i planlægning og udførelse. Vær åben for at pigerne kan være på samme hold som deres veninder. Erfaringer viser, at det har særlig stor betydning for piger i forhold til drenge, at de går sammen med nogle, de kender. Er der tale om muslimske piger fra 12 år og opefter, kan det være hensigtsmæssigt at etablere særlige pigehold, hvor undervisningen foregår i lukkede rum, og hvor der er garanteret kvindelige trænere. Skab tryghed for forældrene og vind deres tillid fx ved at formidle oplysninger: Hvor foregår aktiviteten? Hvad foregår der? Hvad er formålet? Hvem er de ansvarlige voksne? Fremvis aktiviteterne for forældrene. Afhold evt. aktiviteter for piger og deres mødre på samme tid. Mød pigerne i øjenhøjde. Vis interesse for pigernes hverdag og baggrund (fx traditioner, højtider mv.), lær dem at kende og lær at forstå dem. Køn og adskillelse Nogle piger og forældre med etnisk minoritetsbaggrund ønsker ikke, at piger og drenge laver idrætsaktiviteter sammen eller klæder om og bader sammen med andre. Der kan derfor være behov for at iværksætte særlige foranstaltninger, hvis foreningen ønsker, at netop denne gruppe 10

11 piger skal være aktive i foreningen. Nogle gange kan det være nødvendigt at oprette særlige hold kun for piger. Andre gange kan et enkelt forhæng eller blot en snak med forældrene omkring baggrunden for foreningens politik, traditioner og værdier være nok. Her må foreningen selv vurdere, i hvor høj grad den er indstillet på og har mulighed for at imødekomme de nødvendige kompromisser i form af fx garanteret kvindelige trænere, afdækkede lokaler, adskilt omklædning, opsætning af bruseforhæng mv. Beklædning Nogle piger og forældre med etniske minoritetsbaggrund har særlige krav til beklædning, når de er i offentlige rum nogle bærer tørklæde, nogle ønsker ikke at gå i for kropsnært tøj, nogle ønsker ikke at vise ben, skuldre mv. Her må foreningen vurdere, om det er et reelt problem i forhold til den konkrete aktivitet. Er det et problem i forhold til foreningens eller forbundets regler for spilletøj/ uniformering? Mange problemer vedrørende beklædning kan løses med simple løsninger og kompromiser. Giv fx pigerne mulighed for at gå med træningsbukser i stedet for shorts, lad pigerne bære tørklæder men stil krav til, hvordan de skal bæres, så det ikke indebærer risiko for pigen selv eller andre deltagere i aktiviteten. Inden foreningen går i gang med at designe nye spilledragter, er det hensigtsmæssigt at tage en snak med pigerne og deres forældre om, hvori problemet ligger, hvor stort behovet egentlig er, hvilke krav der stilles til spilletøj og hvorfor. RÅDGIVNING OG ØKONOMISK STØTTE Har jeres forening lyst til at igangsætte et projekt eller blot høre om hvilke muligheder og erfaringer, der er på området, så er det muligt af få konsulentbistand og søge støtte hos bl.a. DIF, DGI og DUF. Foreninger i Københavns Kommune har også mulighed for at få rådgivning og søge økonomisk støtte hos Planlægning i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Ønsker man at arbejde specifikt med etniske minoriteter kan Integration & Fritid hjælpe. Se Derudover kan det være utroligt gavnligt at tage kontakt til andre foreninger, der har arbejdet med rekruttering og fastholdelse af børn og unge, og høre om deres erfaringer og fremgangsmåder. 11

12 MERE INFO LITTERATUR Larsen, Marianne Nøhr (2004). De små oprør tanker og metoder i arbejdet med minoritetspiger. Aarhus Universitetsforlag. Dahl, Karen Margrethe & Jakobsen, Vibeke (2005). Køn, etnicitet og barrierer for integration fokus på uddannelse, arbejde og integration. Social Forsknings Instituttet. Navigent (2011). Evaluering af integrationspartnerskaber mellem Københavns kommune og B93, Fremad Valby, B1908, SSB, Skjold, She Zone og Nørrebro Taekwondo Klub. (findes på ANDRE ERFARINGSHÅNDBØGER FRA KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN Erfaringshåndbog: Forældreinddragelse i foreningslivet Erfaringshåndbog: Rekruttering og fastholdelse af frivillige Erfaringshåndbog: Foreninger og lokalt samarbejde Alle erfaringshåndbøger kan findes på: ingshaandboeger KONTAKTOPLYSNINGER Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Tlf