Bilagsoversigt. Bilag 1 - De strukturelle rammer. Organisatoriske forhold. Lovgivning

Transkript

1 Bilagsoversigt Bilag 1 - De strukturelle rammer Da vi mener, at socialarbejdernes forståelse og initiativer påvirkes af de institutionelle og strukturelle rammer, vil vi i dette bilag skitsere de strukturelle og objektive forhold, hvori det sociale arbejde med udsatte børn og unge udspiller sig. Bilaget skal bidrage til et overblik over rammerne for praksis, herunder organisatoriske forhold, lovgivning, samt aktuelle metoder og tilgange, som benyttes i projekt Tæt på familien. Organisatoriske forhold Københavns kommune Københavns kommune består af syv forvaltninger: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen. Vores fokus i nærværende speciale ligger på Socialforvaltningen, der løser opgaver for Socialudvalget ved at tage sig af socialt udsatte, sårbare borgere, samt borgere med handicap. Socialforvaltningen er opdelt efter målgruppe og rummer blandt andet Borgercenter Børn og Unge. Borgercenter Børn og Unge består af en stab, en række institutionscentre og seks lokalenheder, og har ansvaret for indsatsen overfor børn og unge under 18 år med sociale eller psykiske problemer (Københavns kommune, udateret, c). Under Borgercenteret hører de seks lokalenheder, og under dem er de seks lokale ungegrupper organiseret. Det er netop i disse ungegrupper vi har valgt at indhente vores empiri. Ungegrupperne varetager vurdering, igangsættelse og opfølgning af indsatser. Lovgivning Generelle lovgivningsmæssige rammer Som følge af kommunalreformen i 2007 har landets kommuner siden januar 2007 haft det fulde ansvar for socialområdet, herunder udsatte børn og unge, hvilket har betydet, at den enkelte kommunalbestyrelse nu har det fulde ansvar for at fastlægge vilkår og målsætninger for opgaveløsningen, selvfølgelig indenfor statens fastsatte lovgivningsmæssige og økonomiske rammer (Finansministeriet, 2009: 5). Lovgivning vedrørende børneområdet 1

2 findes overvejende i Lov om Social Service, hvis generelle formål ( 1) er rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer (Lov om Social Service 2015). Serviceloven skal forstås som en rammelov med overordnede krav til, hvilke serviceydelser og tilbud en kommunalbestyrelse er forpligtet til at yde, men med en høj grad af frihed i forhold til valg af organisationsform, socialfaglige metoder og serviceniveau. Loven fastsætter ingen minimumsgrænse for hjælpens niveau og omfang, hvorfor den enkelte kommunalbestyrelse selv kan foretage prioritering af indsatser og udmåling af ydelser (Finansministeriet, 2009: 23f). Lovgivning på børneområdet Gældende lovgivning vedrørende udsatte børn og unge angives, som nævnt ovenfor, i Serviceloven, mere specifikt i kapitel 11. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-22 år med særlig behov for støtte (Finansministeriet, 2009: 14, 23) og ifølge servicelovens 46 er Formålet (...) at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende (Lov om Social Service, 2015). I tilfælde af at et barn antages at have behov for særlig støtte, er kommunalbestyrelsen ifølge Servicelovens 50 forpligtet til at undersøge barnets forhold. Dette gøres ved at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, i hvilken barnets eller den unges familie-, skole-, sundheds- og netværksforhold blandt andet skal afdækkes. Undersøgelsen skal synliggøre både problemer og ressourcer og resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støttende foranstaltninger. Undersøgelsen skal endvidere give forslag til, hvilke foranstaltninger, der bør iværksættes (Lov om Social Service, 2015). Kommunalbestyrelsen har jævnfør 52 i samme lov mulighed for at iværksætte forebyggende, behandlende og anbringende foranstaltninger, der blandt andet kan indeholde familiebehandling, kontaktperson til barnet eller familien, aflastningsordninger eller anbringelse i eller uden for familien (Ibid.). Aktuelle metoder og tilgange En kommunal omstilling Projekt Tæt på familien er et produkt af Københavns kommunes beslutning om at foretage en omstilling af området for udsatte unge, primært i alderen år. Projektet er påbegyndt 2

3 i 2014 og løber frem til Baggrunden for omstillingen bunder i en observeret hyppighed af manglende positive fællesskaber, afbrudt skolegang, problemfyldte familier og kriminalitet hos de udsatte unge. Projektet bygger på en faglig overbevisning om, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie (Københavns kommune, 2015a: 4). Socialforvaltningens hensigter er at bryde det negative mønster og i stedet støtte både de unge og familierne til at kunne hjælpe sig selv (Ibid.). Omstillingen er et udviklingsprojekt som indeholder nye metoder og et nyt mindset, hvorfra det sociale arbejde skal praktiseres. Projekt Tæt på familien har fokus på: aktiv anvendelse af indsatstrappen (i forbindelse med valg af foranstaltning), inddragelse af den unge, deres netværk og civilsamfundet, tæt kontakt og hyppig dialog med den unge og familien, tydelige mål og en sammenhængende indsats. Og derudover skal socialarbejderen varetage en mere koordinerende og faciliterende rolle, der skal understøtte forandringer i den unges og familiens liv (Københavns kommune, 2015a: 15f). Socialforvaltningen har til hensigt at skabe en fleksibel indsats med udgangspunkt i den enkelte unges behov og uden tanke på organisatorisk opdeling. Indsatsen skal være tværfaglig/-sektoriel og trække på lokale ressourcer, samt den unges eget netværk/familie (Københavns kommune, udateret, d). For at kunne arbejde ud fra ovennævnte nye metoder og mindset, har Københavns kommune opnormeret Ungegruppen med 15 sagsbehandlere og 6 koordinatorer og dermed reduceret antallet af sager pr. sagsbehandler, hvilket muliggør en hyppigere kontakt til de unge (Københavns kommune, 2015a: 19). Københavns kommunes opnormering understøttes af DS, der i den ottende udgave af fagbladet Socialrådgiveren (2016), ved konsulent i DS Elisabeth Huus Pedersen og journalist Susan Paulsen, præsenterer et overblik over de aktuelle vejledende sagstal i kommunerne. På Børne-familieområdet er der således lagt vægt på, at der skelnes mellem kommuner, der arbejde med inspiration fra Sverigesmodellen og dem, som ikke gør. Det anbefales, at socialrådgivere, som arbejder med Sverigesmodellen, kun bør have sager. Det er ca. 15 sager færre end anbefalingen til de almindelige børne-familie-sagsbehandlere (Pedersen & Paulsen, 2016: 9). 3

4 Målene for projekt Tæt på familien er opdelt i henholdsvis kvantitative og kvalitative mål. Den kvantitative målsætning indebærer: 1) ændret foranstaltningsmønster ved korrekt brug af indsatstrappen (og dermed færre anbringelser på døgninstitution og på opholdssteder, samt kortere anbringelsesforløb), 2) varig besparelse på området (ved investering i omstillingen) og 3) opfyldelse af politiske pejlemærker i perioden Sidstnævnte indeholder mål om flere unge der gennemfører en 9. eller 10. klasse, generelt lavere skolefravær, færre kriminelle/misbrugere/ulykkelige unge, samt en samarbejdstilfredshed mellem den unge og socialforvaltningen på mindst 80 %. De kvalitative succeskriterier er endnu ikke detaljeret opstillet, men kobler sig til de unges og familiernes oplevelse af den igangsatte indsats, og hvordan de ser de opnåede forandringer i den unges liv (Københavns kommune, 2015a: 11). Referencer Finansministeriet (2009): Lokaliseret den : Københavns kommune (2015a): Lokaliseret den : rivelse_2015.pdf Københavns kommune (udateret, c): Lokaliseret den : Københavns kommune (udateret, d): Lokaliseret den : Lov om Social Service (2015): LBK nr af 17/11/2015: Pedersen, Elisabeth Huus & Paulsen, Susan (2016): DS klar med nye vejledende sagstal. I Socialrådgiveren. Nr. 6 4

5 Bilag 2 - Skriftlig kontakt til Københavns kommune Fra: Maria Kildehave Jeppesen Sendt: 16. marts :02 Til: bbu-xxx@sof.kk.dk Cc: Katrine Svensson Emne: Forespørgsel om interview vedrørende normalisering Til rette vedkommende Vi har vedhæftet en kort forespørgsel om interview vedrørende normalisering i arbejdet med udsatte unge, som vi meget gerne vil have videresendt til følgende personer: Faglig koordinator for Unge-/handleplansgruppen Afdelingsleder for Unge-/handleplansgruppen Faglig koordinator for Undersøgelsesgruppen Afdelingsleder for Undersøgelsesgruppen Vi har haft kontakt til socialrådgiver xxxxx yyyyyyyy, som har haft vores forespørgsel med på gruppemøde i undersøgelsesteamet og som har videresendt den til koordinatoren i handleplansgruppen. Vi har siden justeret vores forespørgsel og fremsender den derfor igen. Forespørgslen er desuden sendt til de øvrige fem lokalenheder. Med venlig hilsen Maria Kildehave Jeppesen & Katrine Svensson 5

6 København den 16. marts 2016 Forespørgsel om interview vedrørende normalisering Vi er to studerende ved kandidatuddannelsen i socialt arbejde ved Aalborgs Universitet i København, som er i gang med afsluttende speciale, hvor vi ønsker at undersøge socialrådgiveres forståelse af normalisering i arbejdet med udsatte unge. Herunder hvordan I oplever, at normaliseringstankegangen præger jeres socialfaglige vurderinger. Som vi har forstået det, arbejder Københavns kommune med projektet Tæt På Familien og herigennem på at få de udsatte unge i alderen år tættere på en normal hverdag. Vi vil sætte stor pris på at kunne interviewe nogle socialrådgivere fra henholdsvis Unge- /handleplansgruppen og Undersøgelsesgruppen. Gerne 6-12 personer ialt, eventuelt fordelt mellem de seks lokalenheder, som vi har sendt en enslydende forespørgsel til. Alle interviewpersoner er anonyme og det færdige speciale tilsendes, hvis dette ønskes. De individuelle interviews vil vare ca. en time og vi kommer gerne til jer eller andet sted, der passer ind i jeres kalender. Vi er altså meget fleksible og interviewet kan foregå formiddag, eftermiddag eller aften men gerne snarest muligt. Vi er opmærksomme på, at påsken nærmer sig, men vil alligevel tillade os at kontakte jer på mandag den 21. marts for at høre om I er interesseret i at deltage. I er også meget velkomne til at skrive eller ringe på nedenstående kontaktoplysninger. Bedste hilsner, med håbet om en positiv respons Maria Kildehave Jeppesen Tlf.nr.: +45 xxxxxx Mail: mjeppe14@student.aau.dk Katrine Svensson Tlf.nr.: +45 yyyyyy Mail: ksvens14@student.aau.dk 6

7 Bilag 3 - Interviewguide Kvalitativt interview (noter til os selv): Interviewet følger så vidt muligt arbejdsspørgsmålene. Udsagn forfølges så langt og grundigt som muligt med opfølgende spørgsmål, således at vi kommer så vidt muligt bag om alle udsagn med henblik på at afdække forståelser, viden, fremmende og hæmmende faktorer. De uddybende spørgsmål under hvert arbejdsspørgsmål er tænkt som forslag og støtte. Kort orientering til informanten, forud for selve interviewet: Om os: Vi er studerende på kandidatuddannelsen i socialt arbejde og er i gang med det afsluttende speciale. Formålet med interviewet: Vi undersøger hvilken betydning normaliseringsbegrebet har for socialrådgiverne i deres arbejde med udsatte børn og unge, set i forhold til deres faglige vurderinger. Interviewet er delt op i tre dele. Først har vi et par formelle spørgsmål for lige at høre lidt om hvem du er, dernæst har vi nogle spørgsmål som handler om forståelsen af normalitet i dit daglige arbejde, og til sidst har vi nogle spørgsmål der har fokus på hvilke ting du oplever som hæmmende og fremmende i relation til normaliseringsprocessen. Vi ved: At der er tale om et meget komplekst område og at holdninger og derfor indsatser kan være forskellige. Vi er ikke ude efter korrekte svar eller at fange fejl, men er meget nysgerrige på, hvordan du forstår normaliseringsbegrebet og hvilke faktorer der spiller ind i dit arbejde med de udsatte unge. Praktisk: Optagelser, etiske retningslinjer (anonymitet, gennemlæsning af transskription, trække interview tilbage), tidsramme, de to intervieweres rolle. Før vi begynder (kort): Har du spørgsmål, inden vi går i gang? 7

8 Indledende spørgsmål (struktureret): Navn? Hvad er din uddannelsesbaggrund (hvornår afsluttede du din grunduddannelse)? Har du efter- og videreuddannelse? Hvilken? Hvor længe har du arbejdet indenfor børn- og ungeområdet? Hvor længe har du arbejdet i netop dette team (handleteamet)? Temaoversigt (semistruktureret): Hvordan forstår socialrådgiverne normaliseringsbegrebet? Hvad forstår du ved normalitet - generelt set? Hvad forstår du ved normalitet i dit arbejde med udsatte unge? (hvordan definerer du begrebet?). Hvordan forstår du normalitetsbegrebet i projekt Tæt på familien? (Mindsettet?) Hvordan forstår du det i relation til dit arbejde (dine opgaver/det du laver)? Giver det mening for dig? (hvorfor/hvorfor ikke?) Hvordan italesætter og arbejder du helt konkret med normalitet? Kan du give et eksempel på en sag, hvor der med henvisning til Tæt på familien søges at normalisere en ungs situation? Hvordan italesætter og arbejder I med normalitet på gruppemøde (blandt kollegaer)? Drøfter I eksplicit normalitet i hver sag? eller indgår det som en selvfølge, når I drøfter sager? Kan du give et eksempel på en situation, hvor der med henvisning til Tæt på familien søges at normalisere en ungs situation? Hvordan italesætter og arbejder I med normalitet sammen med samarbejdsparter? 8

9 Drøfter I eksplicit normalitet i hver sag? eller indgår det som en selvfølge, når I drøfter en sag? Kan du give et eksempel på en situation, hvor der med henvisning til Tæt på familien søges at normalisere en ungs situation? Hvordan italesætter og arbejder I med normalitet sammen med familien? Drøfter I eksplicit normalitet i hver sag? eller indgår det som en selvfølge, når I drøfter en sag? Kan du give et eksempel på en situation, hvor der med henvisning til Tæt på familien søges at normalisere en ungs situation? Er der andre steder i dit arbejde, du ser normaliseringstankegangen (som vi ikke lige har tænkt på)? Hvilke faktorer er henholdsvis fremmende og hæmmende i forhold til at sikre normalisering for udsatte unge Hvordan påvirker projektets normalitetstankegang dit arbejde med udsatte unge og deres familier? Hvad oplever du som fremmende for at kunne normalisere udsatte unges hverdag mest muligt? (retningslinjer, procedurer (internt og eksternt), specifikke metoder). Hvad oplever du som hæmmende for at kunne normalisere udsatte unges hverdag mest muligt? (retningslinjer, procedurer (internt og eksternt), specifikke metoder). Hvilken betydning har din beslutningskompetence for at kunne normalisere udsatte unges hverdag mest muligt? Hvilken beslutningskompentence har du? Hvilken betydning har udvalget af tilbud/indsatser/foranstaltninger for at kunne normalisere udsatte unges hverdag mest muligt? (NB - forfølg svaret i dybden). 9

10 Hvilken betydning har størrelsen af dit caseload med henblik på at kunne normalisere udsatte unges hverdag mest muligt? (NB - forfølg svaret i dybden). Hvordan påvirker din erfaring som socialrådgiver dine vurderinger med henblik på at kunne normalisere udsatte unges hverdag mest muligt? Hvordan påvirker andres opfattelse af normalisering dine vurderinger? (unge, forældre, kollegaer, ledelse, samarbejdsparter). Er der nogen der vægter tungere end andre? (NB - forfølg svaret i dybden). OBS: magtforholdet - ulige? Afsluttende spørgsmål: Har du afslutningsvis mere at sige? Noget væsentligt du mener, vi ikke har berørt? Mange tak for dit samarbejde! Sluk optager. Var det OK at deltage? Er det ok at kontakte dig på et senere tidspunkt, såfremt vi får yderligere spørgsmål? (husk at få deres telefonnummer og mailadresse) Ønskes specialet tilsendt som pdf.fil til din direkte mail? 10