Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser"

Transkript

1 Kvalitet 8. december 2016 Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser 3. udgave Godkendt af UCC s direktion d

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Kvalitetsområder og elementer i kvalitetssystemet...3 Kvalitetssystemets elementer samlet set...3 Kvalitetsområder...5 Kvalitetshåndbøger...7 Kvalitetsnotater...8 Handleplaner Evaluering af hele uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter Målfastsættelse i kvalitetsarbejdet Viden og data i UCC's kvalitetssystem Øvrige udviklingsværktøjer - tematiske auditeringer, kvalitetsdage og udviklingsworkshops Evaluering af UCC's kvalitetssystem Årshjul for UCC s kvalitetsarbejde og øvrige strategiarbejde...18 Side 2 af 18

3 INDLEDNING UCC's kvalitetssystem omfatter alle uddannelsesudbud i UCC, det vil sige professionsbacheloruddannelser, erhvervsuddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser. UCC's kvalitetssystem er udarbejdet med udgangspunkt i nedenstående principper, som ligger i klar forlængelse af UCC's overordnede målsætninger for kvalitetsarbejdet, jf. UCC s Kvalitetspolitik og -strategi. Klar organisering og ansvarsfordeling kvalitetsarbejdet er organiseret med en klar ansvarsfordeling, der sikrer såvel grundige drøftelser og vurdering som beslutning og opfølgning. Dialog blandt relevante aktører relevante aktører, herunder studerende og undervisere, indgår i den løbende dialog om uddannelsernes kvalitet. Relevante og tydelige kvalitetsområder de kvalitetsområder, som uddannelserne arbejder med, er centrale for udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans, og disse områder forstås umiddelbart af dem, der skal arbejde med dem. Tydelige processer kvalitetsarbejdet foregår med faste kadencer og efter tydelige og enkle procesbeskrivelser, der ekspliciterer arbejdsgange og hvordan den løbende ledelsesinformation finder sted. Eksplicitte mål arbejdet med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet baseres på eksplicitte mål. Dokumenteret vurderingsgrundlag vurderinger af uddannelsernes kvalitet baseres på dokumenteret viden og data, herunder centrale nøgletal, løbende evalueringer, viden fra tematiske auditeringer mm. Vurdering og opstilling af indsatser vurderinger af uddannelsernes kvalitet følges op af velbegrundede indsatser. I UCC's ledelsesgrundlag, Organisering af kvalitetsarbejdet i UCC, beskrives organisering og ansvarsfordeling samt det centrale forum for behandling og koordinering af kvalitetsarbejdet. KVALITETSOMRÅDER OG ELEMENTER I KVALITETSSYSTEMET Kvalitetssystemets elementer samlet set UCC's kvalitetssystem er bygget op omkring syv udvalgte kvalitetsområder, som hver uddannelse vurderer kvaliteten af uddannelsen i forhold til. Områderne udfoldes i nedenstående afsnit. Uddannelserne beskriver deres løbende procedurer og systemer for kvalitetsarbejdet i en kvalitetshåndbog. Kvalitetshåndbøgerne er udarbejdet efter en fælles skabelon for UCC s uddannelser, der respekterer og giver plads til beskrivelser af kvalitetssikring og -udvikling, der relaterer sig til uddannelsesspecifikke vilkår og mål, fx i forbindelse med praktik- og klinikforløb, udlandsophold mv. Side 3 af 18

4 Kvalitetssystemets operationaliseres desuden gennem følgende greb: dels en - vurderingsdel, der indebærer at hver uddannelse vurderer kvaliteten af uddannelsen inden for kvalitetsområderne, og at disse vurderinger beskrives i uddannelsens årlige kvalitetsnotat, dels en - opfølgningsdel, der indebærer at hver uddannelse følger op på ovenstående vurderinger med relevante indsatser, og at disse indsatser beskrives i uddannelsens årlige handleplan for kvalitetssikring og -udvikling. Samlet set skal de tre primære elementer i kvalitetssystemet (håndbog, kvalitetsnotat og handleplan) sikre, at uddannelsernes kvalitetsarbejde er funktionelt i forhold til en plan-do-check-act tankegang, og at uddannelserne lever op til uddannelsesspecifikke og tværgående mål, som er beskrevet i deres handleplaner for kvalitetssikring og udvikling. Kvalitetssystemets cyklus indebærer, at opfølgning på iværksatte indsatser (i handleplaner) sikres gennem efterfølgende vurderinger af målopfyldelse og indsatser (i kvalitetsnotater), der derefter fører til nye mål og indsatser (i handleplaner). En sådan cyklus kan eksempelvis bestå i, at en uddannelse har opstillet mål om øget studieaktivitet og anvendelse af inddragende undervisningsformer. Uddannelsen har iværksat initiativer til at realisere denne målsætning og følger systematisk op på initiativerne. Det sker blandt andet gennem de studerendes evaluering af undervisningen, som uddannelsen gennemfører efter faste kadencer. På baggrund af resultaterne for undervisningsevalueringerne vurderer uddannelsen resultatet af initiativerne og reviderer, hvis det er relevant, målsætningerne og/eller indsatserne. Herunder er UCC's kvalitetssystem fremstillet i en grafisk oversigt. Side 4 af 18

5 Kvalitetsområder De syv kvalitetsområder, som UCC's kvalitetssystem er bygget op omkring, er udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelserne. Uddannelserne vurderer kvaliteten inden for de syv områder, på baggrund af indhentet data og viden, med henblik på sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Direktionen beslutter kvalitetsområderne på baggrund af strategiske prioriteringer, som dels relaterer til eksterne krav fra fx udviklingskontrakt og institutionsakkreditering, dels forholder sig til UCC s institutionsinterne strategier og politikker samt til uddannelsesspecifik viden om status og udviklingspotentiale på uddannelserne. Et eksempel er indførelse af kvalitetsområde 1, De studerendes læringsudbytte, som blandt andet adresserer UCC s behov for at styrke undervisernes kompetenceudvikling, men også forholder sig til et eksternt krav om fortsat implementering af studieaktivitetsmodellen. UCC prioriterer at sikre kontinuitet i kvalitetsområderne og således understøtte muligheden for systematisk vurdering over tid og for iværksættelse af større indsatser. Områdernes aktualitet og relevans for uddannelserne drøftes årligt i sammenhæng med øvrige drøftelser af strategisk art, igangsat af direktionen. På baggrund heraf kan områderne justeres eller nye komme til. Hver uddannelse arbejder løbende med vurdering og udvikling af uddannelsen inden for de syv kvalitetsområder, som udfoldes i hhv. kvalitetshåndbog, kvalitetsnotat og handleplan. Side 5 af 18

6 De syv kvalitetsområder Kvalitetsområde 1. De studerendes læringsudbytte Uddybning af, hvad kvalitetssikringen og udviklingen af områderne rummer Kvalitetssikring og -udvikling af undervisning, herunder undervisningsformer, via - studerende og underviseres evaluering af undervisning, jf. Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC - anvendelse af censorrapporter - implementering af studieaktivitetsmodellen - strategisk understøttelse af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, jf. UCC's kompetenceudviklingsstrategi Kvalitetssikring og -udvikling af implementering af studieordningen, herunder hvordan uddannelsen lever op til studieordningens niveau og indhold. 2. Praktik Kvalitetssikring og -udvikling af praktikforløb, via - indfrielse af krav til praktikforløb - kontakt mellem uddannelse og praktiksted - studerendes og praktikstedets inddragelse i kvalitetssikringen, herunder i evaluering af praktikforløbet, jf. Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC 3. Studiemiljø Kvalitetssikring og -udvikling af studiemiljøet på uddannelsen, via - aktiviteter til at styrke studiemiljøet - anvendelse af viden om studiemiljøet. 4. Internationalisering Kvalitetssikring og udvikling af uddannelseselementer, der kan gennemføres i udlandet (både praktikforløb og studieophold), via - sikring af at krav til udlandsophold bliver opfyldt - kontakt mellem uddannelse og institution/praktik-/kliniksted i udlandet samt - studerendes inddragelse i kvalitetssikringen af udlandsophold, jf. UCC's fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af studerendes udlandsophold. 5. Gennemførelse og frafald Kvalitetssikring og udvikling af arbejdet med at styrke de studerendes gennemførelse af uddannelsen, via - aktiviteter til at styrke de studerendes gennemførelse - anvendelse af viden om de studerendes frafald til at styrke de studerendes gennemførelse af uddannelsen, herunder viden om årsager til frafald samt frafaldstidspunkter, jf. Procedure for UCC s arbejde med nøgletal. 6. Videngrundlag Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens faglige videngrundlag, via - sikring af at alle de primære fagområder er understøttet af forskningsog/eller udviklingsaktiviteter, - sikring af undervisernes løbende faglige ajourføring inden for deres område, - overblik over, hvilke undervisere der arbejder med hvilke kompetenceudviklende aktiviteter, herunder tværprofessionelle kompetenceudviklingsaktiviteter, - systematisk og strategisk anvendelse af ovenstående overblik i uddannelsens prioritering af, hvilke medarbejdere/hvilke fagområder der skal prioriteres ift. at sikre at uddannelsen er baseret på nyeste viden, Side 6 af 18

7 - sikring af at ny viden tilgår uddannelsen bredt set fx igennem videndeling medarbejdere imellem, - sikring af at de studerende kommer i kontakt med og anvender den nyeste viden, herunder viden fra og om professionen, Jf. UCC s model for tværgående kvalitetssikring af videngrundlag og -cirkulation i UCC s uddannelser. 7. Relevans Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens relevans, via - anvendelse af viden fra nøgletal om dimittendernes beskæftigelse, jf. Procedure for UCC s arbejde med nøgletal - en bredt funderet kontakt til aftagerne, der som minimum giver viden om disses vurdering af dimittendernes kompetencer, af uddannelsens indhold og niveau samt af nye tendenser inden for professionsområderne samt - anvendelse af viden fra dimittend- og aftagerkontakt, jf. UCC's Retningslinjer for inddragelse af viden fra aftagere. For professionsbacheloruddannelserne og erhvervsuddannelser (Pædagogisk Assistentuddannelse) gælder alle syv kvalitetsområder. For diplomuddannelser gælder område 1, 3, 6 og 7, da diplomuddannelserne ikke har praktikforløb eller udlandsophold for studerende og ikke arbejder med frafald på samme måde som professionsbacheloruddannelser og erhvervsuddannelser. For akademiuddannelser gælder områderne 1, 3, 5, 6 og 7. Kvalitetshåndbøger I uddannelsens kvalitetshåndbog beskriver uddannelsen systemer, procedurer og processer til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans inden for de syv kvalitetsområder. Retningslinjer for kvalitetsarbejdet inden for kvalitetsområderne fremgår af den fælles skabelon til uddannelsernes kvalitetshåndbog. Skabelonernes retningslinjer angiver dermed minimumsstandarder for de systemer, procedurer og processer, som uddannelserne arbejder efter. Revidering af kvalitetshåndbøger foregår, såfremt den enkelte uddannelse selv finder det relevant eller nødvendigt at foretage ændringer i sine procedurer for kvalitetsarbejdet, og/eller når UCC's direktion beslutter at ændre krav til procedurer, der gælder en eller flere uddannelser. Proces for fælles revidering af kvalitetshåndbøger: Aktivitet UCC's direktion vedtager ændringer i fælles procedurer for kvalitetsarbejdet Kvalitetsenheden udsender revideret skabelon til kvalitetshåndbogen og gennemgår herefter på møder med uddannelserne ændrede formuleringer, krav mm. Ansvar UCC's direktion Kvalitetsenhed Side 7 af 18

8 På møde i UCC's tværgående kvalitetsgruppe rammesættes efter behov gensidig sparring imellem uddannelserne om revidering af håndbogen Uddannelserne reviderer deres håndbøger efter den nye skabelon efter drøftelser i relevante fora. UCC s kvalitetsenhed assisterer efter behov. Uddannelsesdirektører godkender håndbøgerne efter drøftelse med uddannelserne. Uddannelserne indsender håndbøgerne til Kvalitetsenheden, der lægger dem på UCC's intranet. Kvalitetsenhed Uddannelsesledelsen Uddannelsesdirektører Uddannelsesledelsen Hvis den enkelte uddannelse reviderer procedurer i kvalitetshåndbogen, skal håndbogen godkendes af uddannelsesledelsen, herunder uddannelsesdirektøren. Relaterede dokumenter: Baggrundsnotat Kvalitetshåndbøger i UCC, 2016 Skabelon: Kvalitetshåndbog for XXXuddannelsen, 3. udg. 16. juni 2016 Kvalitetsnotater I uddannelsens kvalitetsnotat, som udarbejdes én gang om året, foretager uddannelsesledelsen en samlet vurdering og afrapportering på kvaliteten af uddannelsen inden for de syv kvalitetsområder. Vurderingen foretages på baggrund af analyser af relevant data og viden, som bl.a. er beskrevet i afsnittet 'Viden og data i UCC's kvalitetssystem'. I lige år udarbejdes det store kvalitetsnotat hvor uddannelsesledelsen vurderer opfyldelse af mål og succeskriterier og beskriver udfordringer og fremgange med udgangspunkt i uddannelsens senest udarbejdede handleplan. Vurderingen foregår med afsæt i relevant viden og data. I det store kvalitetsnotat, vurderes både uddannelsens kvalitet og, i mindre udstrækning, de procedurer og systemer for kvalitetsarbejdet, som uddannelsen har beskrevet i deres kvalitetshåndbog. I ulige år udarbejdes det lille kvalitetsnotat. I det lille kvalitetsnotat fokuserer uddannelsen på de områder, der for den enkelte uddannelse frembyder nye udfordringer og fremgange i forhold til i det senest udarbejdede kvalitetsnotat. Således sikrer kvalitetssystemets kadencer for henholdsvis det store og lille kvalitetsnotat, at der på den ene side er den fornødne tid til rådighed, når uddannelserne iværksætter større tiltag og, på den anden, at nye udfordringer og fremgange bliver taget hånd om i tide. Det enkelte kvalitetsnotat behandles af den uddannelsesspecifikke linjeledelse, som drøfter og vurderer tilgængelig viden og data, inden notatet godkendes af uddannelsesdirektøren og behandles i direktionen, som det fremgår af nedenstående procesbeskrivelse. Dette er med til at sikre, at uddannelserne kvalitet og relevans løbende sikres og udvikles på baggrund af viden- og datakilder og at vurderingen finder sted på alle relevante ledelsesniveauer. Side 8 af 18

9 Beslutninger i direktionen kommunikeres via linjeorganisationen til de vicedirektører, chefer, ledere og medarbejdere, der skal implementere dem. På baggrund af uddannelsernes 'store kvalitetsnotat' udarbejder UCC s kvalitetsenhed i dialog med uddannelsesdirektørerne hvert andet år et tværgående kvalitetsnotat, der opsamler viden på tværs af alle uddannelser. I UCC s Forum for uddannelses- og videnudvikling behandles det tværgående kvalitetsnotat mhp. at udarbejde dels en indstilling om prioriteringer, dels et antal anbefalinger til opfølgende handlinger. UCC s direktion vedtager på baggrund af indstilling og anbefalinger en tværgående handlingsplan for UCC s uddannelser. Indholdet af kvalitetsnotaterne udgør en væsentlig del af direktionens samlede videninput, der danner baggrund for strategiske beslutninger, som retter sig mod de enkelte uddannelser såvel som mod det tværgående uddannelsesudbud. Beslutningerne kan fx medføre en styrket kvalitetssikring af udlandsophold på tværs af uddannelserne eller tiltag til at modvirke frafald på en enkelt uddannelse. Direktionen orienterer årligt UCC's bestyrelse om status på uddannelsernes kvalitet på baggrund af uddannelsernes kvalitetsnotater. Bestyrelsen fokuserer på såvel positive resultater som særlige udfordringer og på mulighederne for iværksættelse af nye, strategiske uddannelsesmæssige tiltag på baggrund af denne viden. Direktionen modtager herudover løbende input om kvaliteten på uddannelserne gennem resultater fra en række af de obligatoriske kilder til viden og data, som beskrives i afsnittet 'Viden og data i UCC's kvalitetssystem'. Direktionen har med fast kadence kvalitetsarbejde på dagsordenen på direktionsmøderne og tager her stilling til disse typer viden og data. Relaterede dokumenter: Baggrundsnotat kvalitetsnotater, revideret udg Skabelon til det store kvalitetsnotat i UCC Vejledning og skabelon til det lille kvalitetsnotat 1. februar 2016 Side 9 af 18

10 Udarbejdelse af og opfølgning på uddannelsernes kvalitetsnotater. A. Det store kvalitetsnotat (lige år) Aktivitet Uddannelsesledelsen udarbejder deres kvalitetsnotat; den enkelte uddannelsesledelse sikrer i den forbindelse inddragelse af undervisere, udvalg og studerende, især mhp. at tilvejebringe, drøfte og vurdere tilgængelig viden og data. Uddannelsesledelsen sikrer desuden, at der i linjeledelsen afholdes møder, på hvilke viden og data endeligt vurderes og prioriteres. Uddannelsesdirektøren godkender uddannelsernes kvalitetsnotat. Uddannelserne sender det godkendte kvalitetsnotat til Kvalitetsenheden Kvalitetsenheden afholder møde med uddannelsesdirektørerne mhp. at udarbejde et tværgående kvalitetsnotat, dvs. foretage en tværgående læsning af uddannelsernes kvalitetsnotater og herunder identificere tværgående udfordringer og fremgange. Kvalitetsenheden udarbejder et referat af mødet, som tilsendes de enkelte uddannelsesledelser Det tværgående kvalitetsnotat behandles af Forum for Uddannelses- og Videnudvikling mhp. at udarbejde en indstilling om prioriteringer samt anbefalinger til handlinger. Indstilling og anbefalinger tilgår UCC s direktion. Uddannelsesdirektørerne drøfter de enkelte uddannelsers væsentligste udfordringer og fremgange, beskrevet i uddannelsernes kvalitetsnotater, med den øvrige direktion. Direktionen udarbejder en tværgående handleplan for UCC s uddannelser. Uddannelsesdirektørerne orienterer de enkelte uddannelsesledelser om beslutninger om eventuelle uddannelsesspecifikke opfølgningstiltag. Rektor forelægger UCC s bestyrelse den tværgående handleplan for UCC s uddannelser Ansvar Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Kvalitetsenhed og Uddannelsesdirektører Formanden for Forum for Uddannelsesog Videnudvikling. Uddannelsesdirektører UCC s direktion Rektor Side 10 af 18

11 Udarbejdelse af og opfølgning på uddannelsernes kvalitetsnotater B) Det lille kvalitetsnotat (ulige år) Aktivitet Uddannelsesledelsen udarbejder deres kvalitetsnotat; den enkelte uddannelsesledelse sikrer i den forbindelse inddragelse af undervisere, udvalg og studerende, især mhp. at tilvejebringe, drøfte og vurdere tilgængelig viden og data. Uddannelsesledelsen sikrer desuden, at der i linjeledelsen afholdes møder, på hvilke viden og data endeligt vurderes og prioriteres. Uddannelsesdirektører godkender uddannelsernes kvalitetsnotat. Uddannelserne sender det godkendte kvalitetsnotat til Kvalitetsenheden. Uddannelsesdirektørerne foretager i samarbejde med Kvalitetsenheden en tværgående læsning af uddannelsernes kvalitetsnotater, der identificerer eventuelle fælles nye udfordringer og fremgange. Kvalitetsenheden udarbejder et referat af mødet, som tilsendes de enkelte uddannelsesledelser Uddannelsesdirektørerne orienterer den øvrige direktion om såvel tværgående som væsentlige uddannelsesspecifikke nye udfordringer og fremgange, beskrevet i uddannelsernes kvalitetsnotater. Ansvar Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektører og Kvalitetsenheden Uddannelsesdirektører Direktionen kan på baggrund af uddannelsesdirektørernes orientering beslutte, at der skal iværksættes specifikke udviklingstiltag på en eller flere uddannelser. Direktionen og uddannelsesdirektører Uddannelsesdirektørerne orienterer de enkelte uddannelsesledelser om beslutninger om eventuelle opfølgningstiltag. Uddannelsernes opfølgning på de udfordringer, der fremgår af kvalitetsnotatet beskrives i uddannelsens handleplan for kvalitetssikring og udvikling. Procesplan for handleplaner beskrives nedenfor. Side 11 af 18

12 Handleplaner Som beskrevet i skemaet på s. 11 udarbejder hver uddannelse en handleplan for kvalitetssikring og -udvikling som opfølgning på kvalitetsnotaterne. I handleplanen beskriver uddannelsen mål, succeskriterier og indsatser inden for de syv kvalitetsområder. Handleplanerne udarbejdes som opfølgning på de udfordringer, der er beskrevet i uddannelsens kvalitetsnotat og/eller som opfølgning på eventuelle krav, der er vedtaget og udmeldt i direktionens tværgående handleplan. Handleplanerne for kvalitet udarbejdes og evalueres sideløbende med handleplanerne for UCC s strategiske fokusområder. Uddannelsernes handleplan skal medvirke til at sikre, at indsamlet viden om kvalitet og relevans på uddannelsen anvendes til at iværksætte handlinger og indsatser, hvor det er relevant og nødvendigt. UCC s ressourceafdelinger samt andre tværgående afdelinger som Forskningsog udviklingsafdelingen spiller en væsentlig rolle i den fortsatte udvikling af uddannelsernes kvalitet. Denne sammenhæng understøttes blandt andet ved, at uddannelserne i deres handleplaner beskriver, hvordan eventuelle udfordringer kan søges løst i et samarbejde med en eller flere af disse afdelinger. Proces for udarbejdelse af handleplaner: Aktivitet Uddannelsesledelsen forholder sig til sit kvalitetsnotat drøfter indholdet af nyeste nøgletal drøfter eventuelle krav fra UCC's direktion, herunder hvert andet år direktionens tværgående handleplan. justerer/reviderer på denne baggrund deres handleplan for kvalitetssikring og -udvikling. Den enkelte uddannelsesledelse sikrer inddragelse af undervisere, udvalg og studerende i udarbejdelse af handleplanen. Uddannelsesledelsen sikrer desuden, at der i linjeledelsen afholdes møder, på hvilke handleplanen drøftes. UCC s kvalitetsenhed assisterer efter behov. Uddannelsesdirektørerne godkender handleplanerne. Handleplaner indsendes herefter til UCC s kvalitetsenhed, der lægger dem på UCC's intranet. Uddannelsesdirektørerne orienterer UCC's direktion om uddannelsernes handleplaner, der, hvis relevant, kan iværksætte tiltag. Uddannelsesdirektørerne orienterer de enkelte uddannelsesledelser om direktionens beslutninger. Ansvar Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektører Uddannelsesdirektører Side 12 af 18

13 Relaterede dokumenter: Baggrundsdokument for handleplaner Skabelon til uddannelsernes handleplan EVALUERING AF HELE UDDANNELSER MED INDDRAGELSE AF EKSTERNE EKSPERTER UCC gennemfører evaluering af hele uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter. Hver uddannelse gennemfører evalueringen hvert 6. år. Evalueringen retter sig mod en hel uddannelse med overordnet fokus på uddannelsens niveau og indhold. Derudover kan uddannelsen og det eksterne panel udvælge særlige temaer, man ønsker at inddrage i evalueringen, ligesom der kan indgå dokumentation vedr. uddannelsens videngrundlag og relevans. UCC s kvalitetsenhed faciliterer evalueringen. Resultater fra evalueringen drøftes på uddannelsen, og behandles i uddannelsesledelsen og i direktionen. Relaterede dokumenter: Evaluering af hele uddannelser med eksterne eksperter, 8. april MÅLFASTSÆTTELSE I KVALITETSARBEJDET UCC's direktion opstiller centralt fastlagte mål i sin tværgående handleplan for uddannelsernes kvalitetsarbejde, beskrevet på s. 9, der gælder for en toårig periode. Derudover er UCC's uddannelser forpligtet til at arbejde med at imødekomme centralt fastsatte mål i form af grænseværdier for studieintensitet, frafald, gennemførelse, beskæftigelse og udgående studentermobilitet. Endelig opstiller uddannelserne uddannelsesspecifikke mål for kvalitetsarbejdet i relation til hvert kvalitetsområde, hvilke fremgår af uddannelsens handleplan for kvalitetssikring og udvikling. De opstillede mål evalueres i uddannelsernes kvalitetsnotater. For mål, der ikke er opfyldt, beskriver uddannelserne i deres efterfølgende handleplaner specifikke opfølgende indsatser, der skal sikre målopfyldelsen. Der fremkommer herved - gennem den kontinuerlige kvalitetssikring af uddannelserne - målbaserede standarder for tilfredsstillende, henholdsvis ikke tilfredsstillende kvalitet inden for alle kvalitetsområder. VIDEN OG DATA I UCC'S KVALITETSSYSTEM Kvalitetssystemet for UCC's uddannelser baserer sig på løbende indsamling, monitorering og behandling af såvel kvalitativ viden som kvantitative data om uddannelserne. Viden og data udgør det centrale vurderingsgrundlag for udarbejdelsen af uddannelsernes kvalitetsnotater. Side 13 af 18

14 Uddannelsernes kvalitetshåndbøger beskriver, hvilken viden og hvilke data uddannelserne samlet set inddrager til belysning af hvert kvalitetsområde. Obligatoriske kilder til viden og data i UCC's kvalitetssystem: Datakilder Kadence Nøgletalsdokument vedr. frafald, (to gange årligt) beskæftigelse mm. Studentertilfredshedsundersøgelser (hvert andet år) Undervisningsevaluering (løbende) Praktikevaluering (løbende) Evaluering af udlandsophold (løbende) Dimittendundersøgelser (minimum hvert tredje år) Aftagerpaneler (løbende) Kortlægning af videngrundlag (minimum hvert andet år) Nøgletal I UCC monitoreres nøgletal for: frafald, gennemførelse, udgående studentermobilitet og beskæftigelse. Nøgletallene udvælges af UCC's direktion og monitoreres på følgende måde: Den Fælles Studieadministration udarbejder to gang årligt nøgletalsdokumenter, som tilgår UCC's uddannelsesledelser samt direktionen. Procedure for opfølgning på nøgletal fremgår af dokumentet 'Procedure for UCC s arbejde med nøgletal, 5. april 2016 samt Skabelon for afrapportering om uddannelsesprogrammernes opfølgning på nøgletal, 30. april UCC's interne datahus (http://datahus.ucc.dk/index.htm) monitorerer endvidere frafald for UCC's professionsbacheloruddannelser med specifikke SIS-genererede data gennem et dag-til-dag opdateret datasystem. Data omfatter, a) frafald på uddannelsen b) frafaldsårsager c) første 11 måneders frafald d) de studerende baggrund Datahuset giver muligheder for løbende at følge og analysere udviklingen i de studerendes frafald på hver enkelt professionsbacheloruddannelse. Datahus udvikles løbende med henblik på at omfatte og kvalificere yderligere datatræk. Studentertilfredshedsundersøgelser UCC gennemfører hvert 2. år en studentertilfredshedsundersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på alle UCC's uddannelser. Undersøgelserne omhandler de studerendes uddannelse og undervisningsmiljø samt, for professionsbacheloruddannelserne, også de studerendes studieintensitet. Procedure for opfølgning på viden fra studentertilfredshedsundersøgelser fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om studentertilfredshedsundersøgelser og undervisningsmiljøvurderinger i UCC'. Side 14 af 18

15 Den enkelte uddannelse foretager, på baggrund af studentertilfredshedsundersøgelsen, minimum hvert tredje år en lovpligtig vurdering af undervisningsmiljøet. Der inddrages studenterrepræsentanter i drøftelserne. Procedure for undervisningsmiljøvurderinger fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om studentertilfredshedsundersøgelser og undervisningsmiljøvurderinger i UCC'. Undervisningsevaluering Der gennemføres løbende systematisk og skriftlig undervisningsevaluering på alle UCC's uddannelser. Den enkelte uddannelse tilrettelægger egen evalueringspraksis, der lever op til krav i UCC's retningslinjer for evaluering af undervisning. Retningslinjer for opfølgning på viden fra undervisningsevaluering fremgår af dokumentet 'Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC'. Praktikevaluering Der gennemføres løbende systematiske og skriftlige evalueringer af praktikforløb på alle UCC's uddannelser. Den enkelte uddannelse tilrettelægger egen evalueringspraksis, der lever op til kravene i UCC's retningslinjer for evaluering af faglige forløb. Opfølgning på evaluering af praktik fremgår af dokumentet 'Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC'. Evaluering af udlandsophold Der gennemføres løbende systematiske og skriftlige evalueringer af studerendes udlandsophold på alle UCC's uddannelser. Evalueringen gennemføres på baggrund af et fælles spørgeskema, jf. UCC fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af studerendes udlandsophold. Procedure for opfølgning på evaluering af de studerendes udlandsophold fremgår af dokumentet ' UCC's fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af studerendes udlandsophold' Dimittendundersøgelser Der gennemføres dimittendundersøgelser på alle UCC's uddannelser minimum hvert tredje år. Undersøgelserne gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen omhandler dimittendernes beskæftigelse, kompetencer samt vurdering af uddannelsens relevans. Procedure for opfølgning på viden fra dimittendundersøgelser fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om dimittendundersøgelser i UCC'. Aftagerpaneler Der gennemføres årligt aftagerpanelundersøgelser på alle UCC's uddannelser. Aftagerpanelundersøgelsen tilpasses den enkelte uddannelse og giver viden om aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer samt fremtidige kompetencebehov i professionerne. Procedure for opfølgning på viden fra aftagerpanelundersøgelser fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat for aftagerpaneler i UCC'. Side 15 af 18

16 Kortlægning af videngrundlag og videncirkulation Hvert andet år gennemfører de enkelte uddannelser en kortlægning af deres videngrundlag og videncirkulation. Det sker på basis af centrale datakilder, fx oversigter over allokerede medarbejdere til UCC's forsknings- og udviklingsafdeling, inddateringer i UC Viden, interview med undervisere mm. Kortlægningen er en del af UCC's 'Model for tværgående kvalitetssikring af videngrundlag og -cirkulation i UCC s uddannelser' og skal først og fremmest bidrage til, at uddannelserne vurderer i hvilken udstrækning der tilgår dem tilstrækkelig ny relevant viden. Procedure for opfølgning på viden fra kortlægning af videngrundlag og videncirkulation fremgår af dokumentet 'Model for tværgående kvalitetssikring af videngrundlag og -cirkulation i UCC s uddannelser'. ØVRIGE UDVIKLINGSVÆRKTØJER - TEMATISKE AUDITERINGER, KVALITETSDAGE OG UDVIKLINGSWORKSHOPS I UCC gennemføres hhv. tematiske auditeringer, kvalitetsdage samt udviklingsworkshops, der på hver sin måde bidrager til kvalitetssikring og - udvikling af uddannelserne. Viden fra og opfølgning på disse aktiviteter dokumenteres i hhv. kvalitetsnotater og handleplaner. På baggrund af regelmæssige statusmøder på uddannelserne, om eksempelvis kvalitetsnotater eller handleplaner, kan UCC s kvalitetsenhed eller fællesafdelingerne bistå uddannelserne. Kvalitetsenheden kan fx initiere og gennemføre konkrete procesforløb med ledere og medarbejdere med henblik på afdækning og udvikling af videngrundlaget i en uddannelse, eller én uddannelse kan overtage og omsætte en anden uddannelses metoder til evaluering af undervisning. Tematisk auditering En tematisk auditering foregår som en dokumentationsbaseret dialog om og vurdering af et udvalgt tema vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Beslutning om at gennemføre en tematisk auditering træffes af den enkelte uddannelsesledelse eller i direktionen. Udvælgelsen af tema foregår på baggrund af viden fra tidligere års kvalitetsarbejde og omhandler områder, der påkalder sig særlig opmærksomhed, for eksempel frafald, vejledning af studerende og digital understøttelse af undervisningen. Auditeringen er bagudskuende, men har til formål at udvikle og forbedre det auditerede kvalitetsområde. Der nedsættes et panel med relevante eksterne deltagere. Fra uddannelsen deltager repræsentanter for uddannelsens ledelse, medarbejdere og studerende. Auditeringen munder ud i panelets vurdering af det udvalgte område. UCC's kvalitetsenhed faciliterer de tematiske auditeringer på uddannelserne. Procedure for opfølgning på viden fra auditeringer fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om tematiske auditeringer i UCC'. Side 16 af 18

17 Kvalitetsdage på UCC s uddannelser Uddannelserne kan i samarbejde med Kvalitetsenheden afholde en eller to årlige kvalitetsdage hvor ét eller flere kvalitetsområder er genstand for henholdsvis vurdering og opfølgning. Formålet er, at uddannelserne kvalificerer deres arbejde med deres kvalitetsnotat (vurderingsaspektet) og eller deres efterfølgende handleplan (opfølgningsaspektet). De to kvalitetsdage afholdes i sammenhæng med kvalitetssystemets kadencer. Der kan afholdes én årlig kvalitetsdag i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsnotat og én årlig kvalitetsdag i forbindelse med udarbejdelse/revision af handleplan. Udviklingsworkshop Udviklingsworkshops har til hensigt at inspirere og kvalificere kvalitetsarbejdet inden for et givent område på uddannelsen, fx uddannelsens videngrundlag, uddannelsens arbejde med frafald el. lign. Udformningen af udviklingsworkshops besluttes fra gang til gang og afhænger af tema og formål. Der inddrages relevante nøglepersoner (fx ledere, koordinatorer, undervisere og studerende) inden for det pågældende område. UCC's kvalitetsenhed faciliterer sådanne udviklingsworkshops på uddannelserne. Den enkelte uddannelsesledelse har ansvaret for opfølgning på udviklingsworkshops. EVALUERING AF UCC'S KVALITETSSYTEM UCC's kvalitetsenhed evaluerer systematisk og løbende udbyttet af arbejdet med UCC s kvalitetssystem i samarbejde med uddannelserne. På baggrund heraf justeres systemet, blandt andet skabelonerne for de primære elementer i systemet, processer for sikring af dialog i linjeledelsen eller tilrettelæggelsen af centrale undersøgelser. Evalueringen er inspireret af European Standard Guidelines for ekstern kvalitetssikring og foregår via interview med relevante ledere og nøglepersoner i UCC. Derudover evalueres UCC's kvalitetssystem med inddragelse af eksterne eksperter hvert andet år. Side 17 af 18

18 Side 18 af 18

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen: Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Plan for gennemførelse Informationsmateriale

Plan for gennemførelse Informationsmateriale 1 UCL, Læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Kvalitetspraksis for Stud Puls. Oktober 2013 Kvalitetspraksis for Stud Puls på læreruddannelsen i UCL, oktober 2013 Generelt om gennemførelse af Stud Puls Beskrivelse

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for bioanalytikeruddannelsen Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 23. november 2010 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Campus Næstved Bioanalytikeruddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved Mødelokale: Mødelokale 101

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

KVALITETSHÅNDBOG for PAU-UDDANNELSEN. 1. Udgave pr. 12. december 2014

KVALITETSHÅNDBOG for PAU-UDDANNELSEN. 1. Udgave pr. 12. december 2014 KVALITETSHÅNDBOG for PAU-UDDANNELSEN 1. Udgave pr. 12. december 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Indhold i kvalitetshåndbogen... 3 1 Kvalitetsområde: Evaluering og kvalificering af uddannelse og

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011

Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011 Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011 Kvalitetsudvikling i UCSJ En videninstitution som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem, der

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, der understøtter de studerendes trivsel,

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. u?' n Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Nils Peter Terp Uhre Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 64.600,- (niveau marts 2013) Som opfølgning på revisionsprotokollen

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

Handlingsplan for studentertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljøvurdering Pædagoguddannelsen i Randers

Handlingsplan for studentertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljøvurdering Pædagoguddannelsen i Randers Find vejen frem VIA University College Dato: 30. april 2015 Journalnr.: U0124-4-04-1-14 Handlingsplan for n og undervisningsmiljøvurdering 2014 - Pædagoguddannelsen i Randers Resultaterne af Studentertilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

KVALITETSSIKRINGS- STRATEGI

KVALITETSSIKRINGS- STRATEGI KVALITETSSIKRINGS- STRATEGI KVALITETSSIKRINGS- STRATEGI Strategisk guideline for kvalitetssikring af Cphbusiness' uddannelser Om kvalitetssikring på Cphbusiness 4 Kvalitetssikring af Cphbusiness uddannelser

Læs mere

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

UCSJ Kvalitet. Januar 2015 Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014 Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling Afdeling/enhed UCL Pædagoguddannelsen i Jelling Oprettelsesdato 09. september 2014 Udarbejdet af ELWA Dokumentnavn 141104 Evalueringsplan for studieaktiviteter K 5-6-7 Redigeret 10-04- 2015 Evaluering

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Metropols institutionsakkreditering i 2016

Metropols institutionsakkreditering i 2016 Bilag 6.2 20141218 Dato 5.december 2014 trfu Initialer Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Metropols institutionsakkreditering

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

Revidering af sundhedsuddannelserne: Organisering og proces på Metropol forår 2016 udarbejdelse af studieordninger mv.

Revidering af sundhedsuddannelserne: Organisering og proces på Metropol forår 2016 udarbejdelse af studieordninger mv. :\Users\anwa\Desktop\Forårets proces 2016\Notat organisering og proces forår 2016.docx Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR.

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen

Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen Tandplejeruddannelsen arbejder med udgangspunkt i

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012

Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Punkt 1: Fire kvalitetsområder om kompetenceudvikling Se det vedtagne forslag i forlængelse af dette dokument. Næste skridt er beslutning i G5. Punkt 2: evaluering

Læs mere

Kvalitetshåndbogen 2015

Kvalitetshåndbogen 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kvalitetshåndbogen 2015 UCL s kvalitetssystem for uddannelse Godkendt august 2015 1. PRÆSENTATION... 4 LOVGRUNDLAG... 5 2. ORGANISERING OG FORANKRING AF KVALITETSARBEJDET...

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Koncept: Uddannelsesudvalgsarbejde i UCSJ

Koncept: Uddannelsesudvalgsarbejde i UCSJ Koncept: Uddannelsesudvalgsarbejde i UCSJ 1. februar 2014 Indhold 1. Formålet med UCSJs uddannelsesudvalg 2 2. Årsagen til et nyt koncept 2 3. Mødestruktur, indhold og arbejdsgange 3 3.1 Ordinære møder...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER - P R I N C I P P E R N E E R E N D E L A F A A U s K VA L I T E T S S I K R I N G 4. 1 : S o m e t l e d i A A U s k v a l i t e t s s i k r i n g a f u d d a

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Koncept for intern auditering af campusserne

Koncept for intern auditering af campusserne Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Koncept for intern auditering af campusserne Gennemførelse i januar-februar 2011 Kvalitetskonsulent Dea Sommer 17-12-2010 Indhold Indledning... 2 1. Hvad er en auditering?...

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Kvalitetshåndbog for Pædagogisk Assistentuddannelsen i VIA UC

Gør tanke til handling VIA University College. Kvalitetshåndbog for Pædagogisk Assistentuddannelsen i VIA UC Gør tanke til handling VIA University College Kvalitetshåndbog for Pædagogisk Assistentuddannelsen i VIA UC Indholdsfortegnelse Indledning...2 Indhold i kvalitetshåndbogen...2 1. Kvalitetsområde: Evaluering

Læs mere