KVALITETSHÅNDBOG for PAU-UDDANNELSEN. 1. Udgave pr. 12. december 2014

Transkript

1 KVALITETSHÅNDBOG for PAU-UDDANNELSEN 1. Udgave pr. 12. december 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Indhold i kvalitetshåndbogen Kvalitetsområde: Evaluering og kvalificering af uddannelse og faglige forløb Tematiske auditeringer Studentertilfredshedsundersøgelse Medarbejderudviklingssamtaler Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Undervisningsevaluering Uddannelsesevaluering 8 2 Kvalitetsområde: Praktik Kvalitetsområde: Studiemiljø Studentertilfredshedsundersøgelse Undervisningsmiljøvurdering Social studievejledning og fastholdelsesvejledning Holdlærerordning.13 4 Kvalitetsområde: Internationalisering Kvalitetsområde: Gennemførelse og frafald Nøgletal og kvantitative data Kvalitetsområde: Forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til uddannelserne Model til kvalitetssikring af uddannelsesprogrammernes videngrundlag, både i relation til forskning og udvikling og i relation til aftagerfeltet Kvalitetsområde: Viden fra professionsområderne herunder dimittendog aftagerkontakt Dimittendundersøgelser Inddragelse af aftagere i arbejdet omkring UCC Kvalitetssystem Bilag Bilag 1.[Overskrift]

3 Indledning Uddannelsesprogrammets kvalitetshåndbog beskriver de rammer og procedurer, der er omkring uddannelsesprogrammets kvalitetsarbejde. Det primære formål med kvalitetshåndbogen er at skabe klarhed om kvalitetssikringssaktiviteter, der foregår på uddannelsesprogrammet. Indhold i kvalitetshåndbogen Kvalitetshåndbogen indeholder korte beskrivelser af den/de procedure(r) for kvalitetsarbejdet, der foregår på de 7 kvalitetsområder, der er fælles for alle UCC s uddannelsesprogrammer. Enkelte områder er ikke relevante for alle uddannelsesprogrammer, i så fald fremgår det af kvalitetshåndbogen. I håndbogen er fællestekster, der gælder for hele UCC og lokale tekster, der gælder for dele af UCC. For hvert aktivitet i kvalitetshåndbogen skal der gives en procedurebeskrivelse. Kvalitetsenheden mener, at det er nyttigt at der som minimum er en beskrivelse af den viden man får, aktivitetens form, en ansvarsplacering af aktiviteten og en beskrivelse af hyppigheden/kadencen samt plan for vurdering og opfølgning. Kvalitetshjulet kan evt. være en støtte i beskrivelsesarbejdet: Handling (opfølgning) Afrapportering (evaluering) Planlægning (strategi, mål) Udførelse (praksis) Beskrivelserne af de kvalitetssikrings- og udviklingsaktiviteter der foregår på uddannelserne skal være korte. Hvis der foreligger uddybende beskrivelser af aktiviteterne, er det nyttigt, at der linkes hertil. UCC s fælles kvalitetssystem I kvalitetshåndbogen er der fokus på rammer og systemer for kvalitetsarbejdet, og ikke det indholdsmæssige kvalitetsarbejde. Det indholdsmæssige kvalitetsarbejde dokumenteres gennem forretningsstrategier, kvalitetsnotater og handleplaner. Uddannelsesprogammernes samlede arbejde med kvalitetshåndbog, kvalitetsnotat og handleplan er derved en væsentlig vej til kvalitetssikring af uddannelserne og danner ramme for uddannelsernes egne kvalitetssystemer. (Link: 3

4 1 Kvalitetsområde: Evaluering og kvalificering af uddannelse og faglige forløb I beskrivelsen af evaluering af faglige forløb og uddannelse indgår som minimum en beskrivelse af de systemer og procedurer, uddannelsesprogrammet anvender til evaluering af de faglige forløb og uddannelse, herunder hvilke evalueringsaktiviteter, der er tale om, hvilken viden man får fra disse aktiviteter, hvem der bliver inddraget i evalueringerne, hvor ofte aktiviteterne finder sted, hvordan der bliver fulgt op på resultaterne. Såfremt der foregår flere forskellige typer af aktiviteter fx modulevaluering, uddannelsesevaluering og kvalitetssikring gennem studieaktivitetsmodellen, fremgår ovenstående tydeligt for hver aktivitet. I beskrivelsen af kvalificering af faglige forløb og uddannelse indgår som minimum en beskrivelse af de systematikker og fora hvorigennem faglige forløb og uddannelsen bliver kvalificeret, herunder hvad angår indhold og niveau. 1.1 Tematiske auditeringer Kvalitetsenheden gennemfører hvert år mindst én tematisk auditering på hvert program. Kvalitetsenheden er tovholdere for denne proces, men arbejder tæt sammen med et panel hvori der bl.a. er eksterne specialister. I selve processen deltager desuden programmets ledelse, undervisere og typisk også studerende. De tematiske auditeringer munder ud i en vurdering af uddannelsens kvalitetsarbejde på et givent område med efterfølgende opfølgning, som dokumenteres i uddannelsens handleplan. De tematiske auditeringer baserer sig på tre typer af data: Allerede eksisterende dokumenter om temaet, data der supplerer disse og panelets drøftelser under et auditeringsbesøg på programmet. 1.2 Studentertilfredshedsundersøgelse Se afsnit Medarbejderudviklingssamtaler Via medarbejderudviklingssamtaler søges der kontinuerligt at skabe sammenhæng mellem UCC's og afdelingens mål, de opgaver medarbejderen skal løse og medarbejderens kompetencer til det. Derved åbner MUS op for en dialog og styrkelse af medarbejderens kompetencer til at løse væsentlige opgaver heraf kvalificering af de faglige forløb. MUS sætter blandt andet fokus på sammenhæng mellem nuværende arbejdsopgaver, ønsker og kompetenceudvikling samt fremtidige opgaver og mål i relation til kompetenceudvikling. (link: MUS er en årligt tilbagevendende samtale mellem nærmeste personaleansvarlige leder og medarbejderen, hvor der er tid til at tale opgaver, kompetenceudvikling, 4

5 trivsel, samarbejde, ønsker for fremtiden mv. MUS handler både om året der er gået og om fremtiden. Ved MUS følges der op på aftaler indgået ved tidligere MUS. Samarbejdsudvalgene (LSU og HSU) skal mindst én gang om året evaluere den samlede indsats for kompetenceudvikling på arbejdspladsen herunder brugen af udviklingssamtaler. Sammen med en vurdering af arbejdspladsens aktuelle udfordringer skal evalueringen danne udgangspunkt for en drøftelse af kompetencestrategien og de værktøjer, UCC bruger til at udmønte den. (Jf. UCC s kompetenceudviklingsstrategi s. 11) 1.4 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og kvalificeres til arbejde eller videre uddannelse. Dette afspejles i en tæt relation, hvor læreren er i dialog med den enkelte elev om elevens læring og på den måde skaber en positiv og støttende atmosfære med gennemskuelige forventninger. Med afsæt i den aktuelle elevsammensætning gør lærerne brug af en mangfoldighed af former og metoder for at differentiere undervisningen. For at sikre og udvikle kvaliteten, har uddannelsen særligt derfor fokus på at udvikle bedre differentierede tilbud. Det er uddannelseslederens ansvar at sikre det løbende arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) herunder: 1. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksætter i arbejdet med FPDG 2. I samarbejde med lærerne sikre at FPDG bliver forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø 3. Kortlægge hvilken effekt arbejdet med FPDG har haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? 4. Evaluering Undervisningen tilrettelægges bevidst for at fremme elevens individuelle læring i et fagligt samspil med andre for at udvikle de professionelle nødvendige kompetencer. Derfor anvender vi på den pædagogiske assistentuddannelse tre primære didaktiske principper: Læring via deltagelse: En forestilling om, at man lærer, når man handler og er aktiv. Det antages ikke længere at være tilstrækkeligt at læse om tingene. Man skal også lære ved at gøre tingene i forskellige læringsrum på skolen. Læring sammen med andre ud fra en viden om, at læreprocesser blandt ligeværdige giver mulighed for at generere nye tanker, analyser og handlinger i større omfang end en uddannelse baseret alene på den enkeltes samarbejde med lærere. Metalæring, der handler om at reflektere over de erhvervede erfaringer og viden på en sådan måde, at de for den enkelte elev kan overføres på andre typer af problemstillinger. Eleven lærer at sætte mål for og evaluere sin læringsproces og sit uddannelsesforløb sammen med lærere og andre elever. 5

6 Højt fagligt niveau Tætte relationer Dialog Klare forventninger Differentiering Trivsel Pædagogisk læringsmiljø Praksisnærhed Handlekompetence 1.5 Undervisningsevaluering Kvalitetskoncept for undervisningen Undervisningen evalueres kontinuerligt af underviserne, som løbende arbejder med resultaterne af evalueringerne. Sydhavn Skolens evalueringskoncept for undervisningen er baseret på en formativ vurderingspraksis, taksonomi og selvvurdering. Målet er at sikre det bedst mulige læringsudbytte for holdet og den enkelte elev. Resultaterne anvendes på elevniveau, lærerniveau, kontaktlærerniveau, faggruppeniveau og uddannelsesniveau/ledelsesniveau. Ledelsen har ansvar for at evalueringssystemet evalueres på lærermøder og/eller udviklingsmøder. Resultaterne af elevernes selvvurderinger anvendes til at differentiere undervisningen og se, om eleverne opnår den læring, som læreren har som mål. Vurderingerne sker på baggrund af fagenes målpinde i samarbejde med faglæreren og på baggrund af uddannelsens kompetencemål i samarbejde med kontaktlæreren. Uddannelsen fastsætter kompetencemål Faggruppen beskriver kriterier for at opnå fagmål på forskellige niveauer (viden, kompetencer, færdigheder) Læreren kommunikerer kriterier for at opnå fagmål på forskellige niveauer til eleverne Eleverne vurderer, i hvilken grad de har opnået fagmål og herunder egen arbejdsindsats Lærer og elev samarbejder om at vurdere, i hvilken grad eleven har opnået fagmål og lægger en strategi for elevens videre arbejde På baggrund af vurderingerne udvikler og tilpasser læreren/faggruppen løbende undervisningen med henblik på differentiering og at sikre det bedst mulige læringsudbytte for holdet og den enkelte elev Kontaktlærer og elev samarbejder om at vurdere, i hvilken grad eleven har opnået uddannelsens kompetencemål og lægger en strategi for elevens videre arbejde Bornholm Fokus på teori- praksisforhold Madskoler på Bornholm: Styrke kobling mellem teori-praksisforholdet ved at 6

7 udarbejde og gennemføre uddannelsens evalueringsdesign ved hjælp af aktionslæringsmetoden. Studentertilfredshedsundersøgelse - Se afsnit 3.1 Faggruppeorganisering og planlægningsmøder Underviserne er organiseret i såvel faggruppeteams som i uddannelsesteams, hvor didaktisk og pædagogisk udvikling af uddannelsen foregår under hensyn til elevernes niveau og progression i uddannelsen. Uddannelsen er bygget op over moduler, der under tematiserede overskrifter samler og fokuserer fagenes indhold tematisk. En del af undervisningsudviklingen varetages i fællesskab i faggrupperne. Møderne holdes ca. hver 14. dag i løbet af skoleåret. Her sker en faglig koordinering, der løbende kvalificerer undervisningens faglige og didaktiske forløb og indhold samt fagets arbejde med strategiske indsatsområder som digitalisering, undervisningsdifferentiering og sammenhæng mellem skole og praktik. Der skrives referat af møderne. Når det er relevant, tages spørgsmål eller resultater fra arbejdet i faggrupperne op på lærermøder eller bringes til uddannelsesleder, som derefter har ansvar for at sætte et evt. videre arbejde i gang. Pædagogiske dage Ledelsen og den samlede lærergruppe fordyber sig i arbejdet med kvalitetsudvikling på ca. 10 pædagogiske udviklingsmøder/-dage om året. Arbejdet kan have karakter af videndeling, oplæg udefra, projektarbejde, mv. og drejer sig om udvikling og kvalitetssikring af undervisningen og uddannelsen. Uddannelsesleder har ansvar for dagsorden og for at iværksætte opfølgende arbejde som resultat af møderne. Handlingsplan for øget gennemførelse se afsnit Uddannelsesevaluering Elevens personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem eleven, uddannelsesstedet og praktikstedet, og har til formål at fastholde elevens faglige uddannelsesniveau og personlige læringsmål samt at understøtte elevens læreproces. Sammen med elevens holdlærer udarbejdes elevens faglige og personlige mål for uddannelsesforløbet. Det konkrete arbejde med elevens personlige uddannelsesplan sker i starten af uddannelsesforløbet og midtvejs i uddannelsen. I introforløbet arbejder eleven med sine forventninger til uddannelsesforløbet dels i grupper dels i samarbejde med elevens holdlærer, som eleven vil få en individuel samtale med. Midtvejs i uddannelsesforløbet møder eleven sine undervisere fra grundfagene og områdefagene og gør status på sit uddannelsesforløb og sin personlige uddannelsesplan. 7

8 Før og efter praktikmodulerne vil eleven arbejde med personlige og faglige mål for praktikken i samarbejde med lærerne. Lærermøder Hver femte uge afholdes lærermøder med deltagelse af alle uddannelsens lærere og ledelse. Arbejdet på lærermøderne kvalificerer uddannelsens forløb, struktur, pædagogiske og didaktiske grundlag, eksamensafvikling, elevernes trivsel, videndeling, mv. med beslutning om, hvem der har ansvar for at følge op på de enkelte punkter. Via lærermøderne sikres gennemsigtighed og involvering af alle medarbejdere. På Bornholm er lærermøderne sammenfaldende med faggruppemøderne. Læs mere om uddannelses arbejde med evaluering: Faggruppeorganisering og planlægningsmøder se afsnit 1.5 Studentertilfredshedsundersøgelse - se afsnit 3.1 Dimittendundersøgelse se afsnit 7.1 Handlingsplan for øget gennemførelse se afsnit 1.7 Lokal undervisningsplan (LUP) Skolens lokale undervisningsplan (LUP) udvikles og revideres løbende. LUP en er skolens og dermed også lærernes redskab til dokumentation af den undervisningspraksis, der finder sted. LUP en omfatter alle de stillede krav i hovedbekendtgørelsens 41 herunder elevrettede beskrivelser af fx uddannelsens læringselementer, fagmål og kompetencemål. Møder med Grunduddannelse København, GRUK Uddannelsesleder, praktikkoordinator og ac-medarbejder mødes ca. hver 3. måned med Grunduddannelse København, GRUK, som er ansættende myndighed for størstedelen af eleverne. På Bornholm er Bornholms Regions Kommune, BRK, ansættende myndighed for eleverne. Udover møderne med BRK er der et lokalt praktikpladsudvalg med deltagelse af fagforeninger, BRK og UCC Bornholm. Formålet med møderne er at sikre bedst muligt samarbejde ifht. drift og udvikling af uddannelsen. Møderne omhandler: Optimering af administrative procedurer It-samarbejde Behandling af enkeltsager Arbejdet med at nedbringe fravær og frafald Kvalitet i praktikarbejdet Internationalisering Samarbejde med andre skoler mv. Uddannelsesleder, praktikkoordinator og ac-medarbejder har ansvar for umiddelbart at inddrage beslutninger fra møderne i driften af uddannelsen. Der skrives referat af alle møder, og uddannelsesleder informerer relevante medarbejdere og elever. 8

9 2 Kvalitetsområde: Praktik I beskrivelsen indgår som minimum, hvilke aktiviteter der er med til at kvalitetssikre praktikken/klinikken, hvem der har ansvaret for gennemførelsen og kvalitetssikringen, hvordan man sikrer at krav til praktik/kliniksted og -forløb bliver opfyldt, hvilken kontakt der er mellem uddannelse og praktik/kliniksted, hvordan studerende og praktiksteder bliver inddraget i kvalitetssikringen, herunder evaluering af praktik/klinik, og hvordan og af hvem viden fra praktik/klinik bliver behandlet af uddannelsen? Såfremt der foregår flere forskellige typer af aktiviteter, fremgår ovenstående tydeligt for hver aktivitet. Temadage Skolens to praktikkoordinatorer har ansvar for en kursusdag, hvor elever i praktik, ca. en måned inde i forløbet, er inde på skolen sammen med deres praktikvejleder. Dette gælder både for 1. og 2. praktikperiode. Praktikvejledere og elever får en nærmere indsigt i uddannelsens mål og krav særligt i forhold til praktikdelen, derudover præsenteres forskellige lærings- og vejledningsforståelser med henblik på at styrke vejledernes forståelse af pa-profilen, og de praksisorienterede lærings- og vejledningsformer. Målet er, at de bliver bedre i stand til at omdanne praktikmål til praksislæring i den enkelte institution. Målet er desuden, at praktikvejlederne bliver bedre rustet til at støtte op om elevens forløb og løfte praktikvejlederfunktionen. Derudover giver det eleven mulighed for at præsentere vejlederen for uddannelsesinstitutionen, holdet og eventuelle lærere, med det formål at skabe en bedre sammenhæng mellem de to uddannelsesdele for eleven. Indkaldsdagene er forum for feedback fra praktikvejlederne. Dette forsøges så vidt muligt inkorporeret, så der skabes en så stor grad som muligt af sammenhæng mellem skolen og praktikstedet. Praktikhåndbog Som et supplement til indkaldsdagene og praktikforløbet generelt, er der udarbejdet en praktikhåndbog fra uddannelsesinstitutionens side. Praktikhåndbogen indeholder alle relevante oplysninger om uddannelsen og praktikken samt de forhold som vejlederne særligt skal være opmærksom på i forhold til løbende at understøtte elevernes læringsproces og praktikgodkendelse. Praktikcoach og praktikkoordinator Praktikkoordinator og certificeret coach hjælper eleverne med de udfordringer, de møder i praktikken. Praktikkoordinator er løbende i tæt samarbejde med elever, arbejdsgiver og praktiksteder med det formål at sikre gennemførelse, kvalitet og trivsel. Fokuspunkter kan være praktiske spørgsmål, coaching på det at være på en arbejdsplads, få opfyldt praktikmålene, samarbejde, mv. 9

10 Praktikkoordinatorerne har ansvar for, at erfaringerne fra dette arbejde inkorporeres i praktikforberedelsen af eleverne samt information til praktikstederne. 10

11 3 Kvalitetsområde: Studiemiljø I beskrivelsen indgår som minimum de forskellige aktiviteter, der bibringer uddannelsen viden om studiemiljøet, herunder hvilken type aktivitet der er tale om, hvilken viden den bidrager med, hvem der har ansvar for indsamling af viden, hvordan uddannelsesprogrammet følger op på denne viden. Såfremt der foregår flere forskellige typer af aktiviteter, fremgår ovenstående tydeligt for hver aktivitet. 3.1 Studentertilfredshedsundersøgelse UCC gennemfører hvert 2. år en studentertilfredshedsundersøgelse for samtlige uddannelsesprogrammer i UCC undtagen videreuddannelse og akademiuddannelse. Undersøgelsen er designet som spørgeskema, og en særlig dimension i denne undersøgelse vedrører studiemiljøet. Igennem undersøgelsen får UCC og uddannelsesprogrammet statistisk viden om de studerendes vurdering af både det fysiske og det sociale studiemiljø og undersøgelsen fungerer som et udgangspunkt for den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering Kvalitetsenheden i UCC har ansvar for igangsættelsen og gennemførelse af undersøgelsen. Derudover har Kvalitetsenheden ansvar for at analysere resultaterne og drøfte disse med ledelsen for uddannelsesprogrammet. På baggrund heraf har uddannelsesprogrammet ansvar for at udvikle og implementere nødvendige initiativer til at styrke programmets studiemiljø i samarbejde med repræsentanter for de studerende. Undersøgelsens resultater indgår i uddannelsernes kvalitetsnotater. Uddannelsesprogrammet formidler resultater fra undersøgelsen og handlingerne der bliver planlagt på baggrund heraf til portalen. 3.2 Undervisningsmiljøvurdering Hvert tredje år udarbejder hver uddannelse/uddannelsessted en undervisningsmiljøvurdering jf. Lov om undervisningsmiljø. En undervisningsmiljøvurdering skal indeholde mindst følgende fire faser: Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Det er uddannelsesstedets ledelses ansvar, at der udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering. Vurderingen kan bygges på viden fra studentertilfredshedsundersøgelsen og hvis nødvendigt suppleres med anden viden uddannelsen har eller indsamler. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne (valgt blandt de studerende) i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen. Derudover inddrages uddannelsens sikkerhedsrepræsentanter. 11

12 3.3 Social studievejledning og fastholdelsesvejledning Den sociale studievejleder støtter elever ved sociale, økonomiske og psykiske problemer, der påvirker studiegennemførslen, og støtter eleverne i mulighed for at trække på gratis psykologbistand. Fastholdelseskonsulenten støtter elever med manglende trivsel eller som er frafaldstruede. Frafaldskonsulenten arbejder fx med at afhjælpe stress og eksamensangst og at tildele støttetimer. 3.4 Holdlærerordning Alle hold har gennem hele uddannelsen en holdlærer, hvis opgave det er at have føling med holdets sociale liv og den enkeltes/holdets trivsel. Holdlæreren tager initiativer til evt. bedring af holdets/den enkeltes trivsel og informerer holdets andre lærere, hvis der er andre særlige oplysninger af faglig relevans omkring eleverne. Holdlæreren arbejder med muligheden for gratis psykologbistand ved personlige problemer, der påvirker studiegennemførslen og henviser eleverne til fastholdelseskonsulent og social studievejleder. Målet med holdlærerens arbejde er at sikre gennemførelse og trivsel. Læs mere om kvalitetsarbejdet i forbindelse med studiemiljø i skolens handlingsplan for øget gennemførelse, som også beskriver skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. 12

13 4 Kvalitetsområde: Internationalisering Beskrivelsen indeholder som minimum en beskrivelse af de systemer og procedurer, uddannelsesprogrammet anvender til kvalitetssikring af uddannelseselementer, der kan gennemføres i udlandet, herunder både praktikforløb/klinik og studieophold der ikke foregår under etablerede udvekslingsrammer (Nordplus, Erasmus, etc.). Såfremt der er separate systemer og procedurer for kvalitetssikring af indgående mobilitet, ud over de løbende undervisningsevalueringer som uddannelsen gennemfører, bliver disse systemer og procedurer også beskrevet her. Det vil være relevant at beskrive hvilke aktiviteter, der er med til at kvalitetssikre udenlandsophold, hvem der har ansvaret for gennemførelsen og kvalitetssikringen, hvordan man sikrer at krav til udenlandsophold bliver opfyldt, hvilken kontakt der er mellem uddannelse og institution/praktiksted/kliniksted i udlandet, hvordan studerende bliver inddraget i kvalitetssikringen af udenlandsophold, og hvordan og af hvem viden om udenlandsophold bliver behandlet af uddannelsen? Såfremt der foregår flere forskellige typer af aktiviteter, fremgår ovenstående tydeligt for hver aktivitet. Da PAU ikke er en videregående uddannelse indgår uddannelsen ikke i mobilitetsprogrammer som Erasmus og Nordplus. Praktik i udlandet PAU Bornholm har etableret kontakt med en række institutioner i Cardiff, Wales hvor 4-6 elever hvert år er i praktik i 9 uger. Disse institutioner er alle inden for normalområdet. Desuden har PAU Bornholm i perioden gennemført et treårigt projekt i samarbejde med en institution for udsatte familier i Norge. Der har årligt været 3-5 elever i praktik i 5 uger. Eleverne skriver rapport om deres besøg og rapporterne fremlægges for alle eleverne og bedømmes af praktikkoordinator. Som led i rapporterne evalueres praktikopholdene og denne evaluering indgår i planlægningen af næste års praktik. Praktikkoordinator besøger årligt institutionerne og der har desuden været genbesøg fra institutionerne i Cardiff. Det undersøges om samarbejdet kan udvides til også at omfatte udveksling af medarbejdere. 13

14 5 Kvalitetsområde: Gennemførelse og frafald Beskrivelsen skal som minimum indeholde de systemer og procedurer, som uddannelsesprogrammet anvender for at indsamle viden om frafald, herunder frafaldstidspunkter og årsag. Derudover er det relevant at beskrive, hvordan og hvem der anvender denne viden og hvordan der bliver fulgt op på viden om frafald. Såfremt der foregår flere forskellige typer af aktiviteter, fremgår ovenstående tydeligt for hver aktivitet. 5.1 Nøgletal og kvantitative data Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplanen for øget gennemførelse udarbejdes hvert år i april måned og skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde. Se handlingsplanen På baggrund af selvevaluering udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen indeholder en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. Afsnit 1: Skolens opnåede resultater for frafald i det foregående år og målsætning for de kommende år. Afsnit 2: Skolens beskrivelse og analyse af dens udfordringer. Afsnit 3: Skolens evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for det foregående år. Afsnit 4: Obligatoriske indsatsområder. Afsnit 5: Valgfrie indsatsområder. Handlingsplanen for øget gennemførelse underskrives af bestyrelsesformanden og indsendes i april til Undervisningsministeriet og offentliggøres derudover på skolens hjemmeside. Fastholdelseskonsulenten udarbejder detaljeret datamateriale om årsager til frafald, som indgår i skolens årlige handlingsplan for øget gennemførsel. Skolens ledelse og lærere orienteres ved lærermøder om, hvilke udfordringer eleverne har, med henblik på at ledelsen kan iværksætte tiltag, der kan støtte op om elevernes gennemførsel bedst muligt. Fra skolens elevadministrative system EASY trækkes desuden på årlig basis data om elevernes fravær, som erfaringsmæssigt har direkte indflydelse på gennemførselsgraden. 14

15 6 Kvalitetsområde: Forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til uddannelserne Beskrivelsen skal som minimum svare på følgende spørgsmål. Beskrivelsen behøver ikke følge spørgsmålene, men det er vigtigt at alle spørgsmålene er behandlet i beskrivelsen af arbejdet med forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til uddannelserne. Hvordan arbejder man på uddannelsesprogrammet med at sikre, at alle de primære fagområder er dækket ind af forsknings- og/eller udviklingsaktiviteter? Hvordan arbejder man på uddannelsesprogrammet med at sikre, at alle undervisere løbende holder sig fagligt ajourført inden for deres område? Hvordan danner man på uddannelsen overblik over, hvilke undervisere der arbejder med hvilke kompetenceudviklende aktiviteter, herunder tværprofessionelle kompetenceudviklingsaktiviteter? Hvordan anvender man ovenstående viden systematisk og strategisk i uddannelsens prioritering af, hvilke medarbejdere/hvilke fagområder der skal prioriteres ift. at sikre at uddannelsen er baseret på nyeste viden? Hvordan arbejder man på uddannelsen med at sikre at ny viden tilgår uddannelsen bredt set fx igennem videndeling medarbejdere imellem? Det er her relevant at inddrage både fagspecifik viden og viden om professionen, såfremt der er differentiering imellem de to. Hvordan arbejder man på uddannelsen med at sikre, at de studerende kommer i kontakt med og anvender den nyeste viden? Såfremt der foregår flere forskellige typer af aktiviteter, fremgår ovenstående tydeligt for hver aktivitet. 6.1 Model til kvalitetssikring af uddannelsesprogrammernes videngrundlag, både i relation til forskning og udvikling og i relation til aftagerfeltet Følgende model skal støtte uddannelsesprogrammerne i dette arbejde: I forbindelse med uddannelsernes afrapportering på deres kvalitetsarbejde hvert 2. år i kvalitetsnotaterne, gør uddannelsesprogrammet også status på videngrundlaget. I kvalitetsnotaterne er indbygget spørgsmål, der sikrer at uddannelsesprogrammet skal opgøre de aktiviteter, der bidrager til uddannelsesprogrammets videngrundlag, for derved at kunne handle på det, såfremt der er områder, der trænger til at blive opprioriteret. Modellen indebærer at medarbejderne inddaterer henholdsvis egne produkter samt deres deltagelse i projektet formater. På baggrund heraf udarbejder uddannelsesprogrammet som del af handleplanen en særskilt plan for styrkelse af videngrundlaget i den kommende 2-årige periode. Arbejdet med at sikre videngrundlaget følger det fælles UCC kvalitetssystem, hvor programchefer hvert 2. år har ansvar for at aflevere kvalitetsnotat, der bliver behandlet enkeltvis af den respektive dekan og på tværs af alle uddannelsesprogrammerne af UCC ledelsen. Arbejdet med kvalitetsnotaterne 15

16 udmunder i fokuserede handleplaner, der skal sikre at uddannelsesprogrammerne følger op på de områder, de oplever udfordringer. ( Kortlægning af medarbejders kompetencer og MUS-samtaler Uddannelsen kortlægger hvert andet år medarbejders kompetencer både set i forhold til bekendtgørelsens krav og de mål, uddannelsen selv fastsætter for medarbejdergruppen ifht. relevante indsatsområder. Via MUS-samtaler sikrer uddannelseslederen, at alle undervisere løbende holder sig fagligt ajourført inden for deres område. Her aftales også kompetenceudviklende aktiviteter med udgangspunkt i den enkeltes faglige udvikling samt behovet i forhold til at sikre at den samlede lærergruppes kompetencer lever op til kravene om at uddannelsen er baseret på nyeste viden. Faggruppeorganisering og udviklingsmøder Uddannelsen sikrer at ny viden tilgår uddannelsen bredt set gennem videndeling medarbejdere imellem fra konferencer, netværksarbejde, interne rapporter. Videndelingen sker via bl.a. faggruppeorganisering, udviklingsmøder og andre mødefora. Denne videndeling omfatter dels fagspecifik viden og dels viden om professionen. 16

17 7 Kvalitetsområde: Viden fra professionsområderne herunder dimittend- og aftagerkontakt Beskrivelsen indeholder som minimum de systemer og procedurer, uddannelsesprogrammet anvender til at sikre viden fra professionsområdet/-områderne, herunder viden fra dimittend- og aftagerkontakt. Det er relevant at beskrive hvilken viden man får fra de beskrevne aktiviteter, hvem der har ansvar for at vurdere og anvende den viden til fortsat udvikling af uddannelsen. For området dimittendkontakt, har Kvalitetsenheden i UCC ansvar for at gennemføre dimittendundersøgelser, hvorfor denne aktivitet er fortrykt i kvalitetshåndbogen. Såfremt der foregår flere forskellige typer af aktiviteter der bidrager med viden fra dimittender og aftagere, fremgår ovenstående tydeligt for hver aktivitet. 7.1 Dimittendundersøgelser UCC gennemfører hvert 2. år en dimittendundersøgelse blandt dimittender fra alle UCC s uddannelsesprogrammer undtagen videreuddannelsen og akademiuddannelserne. Undersøgelsen er tilrettelagt som en spørgeskemaundersøgelse, hvorigennem UCC får viden om dimittendernes beskæftigelse og arbejdsliv og forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse samt overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Der lægges særlig vægt på dimittendernes vurdering af egne kompetencer og relevansen af disse i arbejdet indenfor professionen. Kvalitetsenheden i UCC har ansvar for gennemførelse af dimittendundersøgelsen og for analyse af resultaterne. Kvalitetsenheden udarbejder en analyserapport for hvert uddannelsesprogram og en tværgående analyserapport på tværs af uddannelsesprogrammerne. Kvalitetsenheden har endvidere ansvar for at drøfte de enkelte uddannelsesspecifikke rapporter og den tværgående rapport med hhv. uddannelsesprogrammernes ledelse og UCC ledelsen. Uddannelsesprogrammernes ledelse og UCC ledelsen har ansvar for at følge op på rapporternes resultater. 7.2 Inddragelse af aftagere i arbejdet omkring UCC Kvalitetssystem Aftagere bliver løbende inddraget i en række aktiviteter ifm. UCC s kvalitetssystem. Uddannelsesudvalgene står som den centrale eksterne aktør i dette arbejde og får således både kvalitetsnotater og handleplaner tilsendt til drøftelse. Derudover bliver uddannelsesudvalget inddraget i de løbende tematiske auditeringer på uddannelsesprogrammerne. Formålet med tematiske auditeringer er at kvalitetssikre og -udvikle arbejdet inden for det udvalgte område. Den tematiske auditering foregår som en dokument- og dialogbaseret undersøgelse af det område, der er genstand for den pågældende auditering, med deltagelse af interne og eksterne interessenter. 17

18 I forbindelse med afholdelse af udviklingsworkshops på de enkelte uddannelsesprogrammer, vil eksterne interessenter, evt. fra uddannelsesudvalget, også blive inddraget såfremt det er relevant inden for det pågældende tema, der er genstand for en udviklingsworkshop. 7.3 LUU Skolens lokale uddannelsesudvalg (LUU) består af repræsentanter for arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne, samt tilforordnede fra skolen. Uddannelsesudvalget mødes fire gange om året, og udvalgets opgaver er at: Rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører uddannelserne Medvirke ved udarbejdelse af lokal undervisningsplan Indstille valgfag Virke for og følge samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked Medvirke ved kvalitetssikring af uddannelsen Skolen har udarbejdet et årshjul for udvalgets arbejde, og det er skolens tilforordnede, der har ansvar for, at der følges op på udvalgets indstillinger. Der er et lokalt LUU for PAU Bornholm med repræsentation fra BRK, Region Hovedstaden og arbejdstagerorganisationerne. 7.4 Aftagerkontakt Grunduddannelse København, Frederiksberg Kommune og Bornholms regions Kommune: Kommunerne er ansættende myndighed for eleverne på uddannelsen og samtidig aftagere af de færdiguddannede pædagogiske assistenter. Samarbejdet med kommunerne handler om bl.a. optagelse, fravær, fastholdelse og gennemførelse samt uddannelsens struktur. Kontakten med kommunerne sikrer, at uddannelsen er bedst muligt organiseret. Praktikinstitutioner : Kontakten med praktikvejlederne i form af telefonisk dialog og temadage sikrer, at Uddannelsen får viden om, hvilke udfordringer eleverne møder i overgangen mellem skole og praktik. Denne viden anvender skolen dels til at styrke praktikforberedelsen af eleverne og dels at styrke og målrette informationen til praktikvejlederne. Arbejdstagerorganisationer: I samarbejde med arbejdstagerorganisationerne sikres viden om rekrutteringsgrundlag, efteruddannelse, politiske strømninger på området samt de 18

19 færdiguddannede pædagogiske assistenters udfordringer. Denne viden anvendes til profilering af uddannelsen over for potentielle elever og arbejdsgivere med det fælles mål at udbrede kendskabet til uddannelsen og at sikre de færdiguddannede pædagogiske assistenter bedst mulige vilkår. 7.5 Aftagerundersøgelse Udover den løbende aftagerkontakt, iværksætter skolen en aftagerundersøgelse i samarbejde med de andre UC er. Aftagerundersøgelsen er under udarbejdelse. 19

20 Bilag Bilag 1. [Overskrift] [Tekst] 20