Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel. Spildevandsselskaberne VERSION 4 FORSYNINGSSEKRETARIATET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel. Spildevandsselskaberne VERSION 4 FORSYNINGSSEKRETARIATET"

Transkript

1 15 Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Spildevandsselskaberne VERSION 4 FORSYNINGSSEKRETARIATET

2 KAPITEL 1 INDLEDNING Costdrivervejledning til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Spildevandsselskaberne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: Online ISBN Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Maj

3 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 Kapitel 2 Underliggende forhold for spildevandsselskaberne Costdriveren Ledninger Costdriveren Pumpestationer Costdriveren Regnvandsbassiner Costdriveren Spildevandsbassiner Costdriveren Renseanlæg Costdriveren Slambehandling Costdriveren Slamdisponering Costdriveren Målere og kunder... 26

4

5 SIDE 1 SPILDEVANDSSELSKABERNE Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrund for costdrivervejledningen Forsyningssekretariatet har siden fastsættelsen af de første individuelle effektiviseringskrav i prisloftet for 2012 løbende arbejdet med at forbedre den benchmarkingmodel, der anvendes til at sammenligne selskabernes effektivitet. Der har dog fortsat været kritik af modellen fra brancheorganisationerne og selskaberne, som mener, at der er usikkerheder i data, samt at modellen ikke er tilstrækkeligt nuanceret. På den baggrund har Forsyningssekretariatet i starten af 2014 iværksat en revision af benchmarkingmodellen, med sigte på at udvikle en ny benchmarkingmodel til brug i prisloftet for Hensigten er at vurdere behovet for underliggende forhold samt få et forbedret datagrundlag til benchmarkingen. I revisionen af modellen er der to leverancer, som især kræver selskabernes deltagelse. Nemlig en opgørelse af omkostningerne for costdriverne (konteringsvejledningen) og en opgørelse af underliggende forhold for costdriverne (costdrivervejledningen). Den 28. november 2014 offentliggjorde Forsyningssekretariatet konteringsvejledningen, som har til formål at vejlede selskaberne i at fordele omkostningerne ensartet, mens costdrivervejledning fokuserer på at vejlede selskaberne i at opgøre de forhold, som driver driftsomkostningerne ensartet. Baggrunden for valg af costdriverne og de tilhørende underliggende forhold i denne vejledning tager udgangspunkt i den viden, som Forsyningssekretariatet har opnået gennem udarbejdelsen af den nuværende benchmarkingmodel samt selskabernes besvarelser på spørgeskemaer og de workshops, som blev afholdt i starten af Der har været mange konstruktive forslag til forbedring af costdriverne og de underliggende forhold. Samtidig har selskaberne og brancheorganisationerne udtrykt ønske om at holde benchmarkingmodellen så simpel som mulig for at minimere indberetningsbyrden for selskaberne. Hvert af de underliggende forhold er derfor blevet vurderet ud fra den præmis, at indberetningen skal være simpel, men at modellen også skal indeholde de væsentligste faktorer, som driver driftsomkostningerne. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at costdriver- og konteringsvejledningen netop vil give en så simpel og enkel model som mulig samtidig med, at der tages hensyn til de vigtigste rammebetingelser, som selskaberne er underlagt. I den endelige costdrivervejledning er der derfor fravalgt en række underliggende forhold, som er blevet vurderet til at være komplicerede at indberette eller ikke at have væsentlig betydning for driftsomkostningerne. Zoneinddelingen for ledninger er på baggrund af diskussion med DANVA, FVD og arbejdsgruppen ændret siden udkast til costdrivervejledningen. Det er besluttet, at den gamle zoneinddeling med land, by, city og indre-city zoner fortsætter fremadrettet. Dermed mindskes indberetningsbyrden i forbindelse med costdrivervejledningen. Se mere om zoneinddelingen for ledninger i afsnit 2.1. Som et led i revideringen af benchmarkingmodellen har Forsyningssekretariatet sammensat en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter for både kommunale selskaber(medlemmer af DANVA) og private selskaber(medlemmer af FVD) samt repræsentanter fra DANVA. Formålet og processen omkring revidering af benchmarkingmodellen og costdrivervejledningen er blevet drøftet i arbejdsgruppen, og arbejdsgruppen er kommet

6 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING med forslag og forbedringer til costdrivervejledningen, som Forsyningssekretariatet har indarbejdet. Arbejdsgruppen har en væsentlig andel i udarbejdelsen af costdrivervejledningen, og Forsyningssekretariatet takker for gode diskussioner med arbejdsgruppen samt konstruktiv kritik. 1.2 Formålet med costdrivervejledningen Costdrivervejledningen er den anden vejledning i arbejdet omkring revisionen af benchmarkingmodellen. Konteringsvejledningen, som blev offentliggjort den 28. november 2014, var den første vejledning i denne proces. Costdrivervejledningen har til formål at vejlede selskaber i at opgøre de underliggende forhold til hver costdriver på en ensartet måde og dermed opnå en høj datakvalitet for costdriverne. For at benchmarkingmodellen bliver så retvisende som muligt for hvert selskab, er en høj datakvalitet en nødvendighed. Sammen med omkostningerne for hver costdriver, som opgøres efter konteringsvejledningen, kan Forsyningssekretariatet revidere benchmarkingmodellen. Selskaberne skal derfor benytte både konterings- og costdrivervejledningen, når de indberetter data til revisionen af benchmarkingmodellen. Indberetningen til revisionen af benchmarkingmodellen vil ske i foråret Her skal de underliggende forhold i forbindelse til 2015 indberettes. Der udsendes yderligere information om dette i starten af Det er vigtigt at pointere, at indberetningen til revisionen af benchmarkingmodellen ikke erstatter den årlige indberetning til benchmarkingen, som indgår i selskabernes prislofter. På baggrund af indberetninger til revisionen af benchmarkingmodellen kan Forsyningssekretariatet estimere en ny model, som kan benyttes første gang i prisloftet for Forsyningssekretariatet vil efter høringen lægge et høringsnotat til costdrivervejledningen på hjemmesiden. Den vil indholde svar på de specifikke spørgsmål der blev stillet til costdrivervejledningen i høringsperioden. På baggrund af høringen vil vi også oprette en Spørgsmål og Svar-side vedrørende costdrivervejledningen svarende til den, der er for konteringsvejledningen. Hvis selskabet er i tvivl om opgørelsen af de underliggende forhold til costdriverne og ikke kan finde et passende svar i vejledningen eller på hjemmesiden, anbefales det at kontakte Forsyningssekretariatet. 1.3 Fremadrettet proces Indberetningerne skal som nævnt ovenfor bruges til at revidere benchmarkingmodellen, der anvendes til at beregne effektiviseringskrav til driftsomkostningerne i prisloftet. Forligskredsen bag vandsektorloven har indgået en aftale om en ny vandsektorlov. Den indeholder blandt andet krav om en totaløkonomisk benchmarkingmodel. Forsyningssekretariatet har derfor igangsat arbejdet med at udvikle en totaløkonomisk benchmarkingmodel. Arbejdet med at revidere benchmarkingmodellen for driftsomkostningerne er tilrettelagt på en sådan måde, at arbejdet med at opgøre underliggende forhold (costdrivervejledningen) og fordele driftsomkostninger (konteringsvejledningen) kan indgå som en integreret del af en benchmarkingmodel for drifts- og anlægsomkostningerne (også kaldet totalomkostninger eller TOTEX). 1.4 Opbygning af costdrivervejledningen Kapitel 2 er costdrivervejledningen med en beskrivelse af costdriverne, angivelse af underliggende forhold for hver costdriver samt begrundelse for valget af de underliggende forhold.

7 SIDE 3 SPILDEVANDSSELSKABERNE Figur 1.1 Opdeling af et spildevandsselskabs costdrivere Afsnit 2.1 Costdriveren LEDNINGER Afsnit 2.2 Costdriveren PUMPESTATIONER Afsnit 2.3 Costdriveren REGNVANDSBASSINER Afsnit 2.4 Costdriveren SPILDEVANDSBASSINER Afsnit 2.5 Costdriveren RENSEANLÆG Målere og Kunder Afsnit 2.6 Costdriveren SLAMBEHANDLING Pumpestation Afsnit 2.7 Costdriveren SLAMDISPONERING Afsnit 2.8 Costdriveren MÅLERE OG KUNDER Generel administration Spildevandsbassin Ledning Ledning Regnvandsbassin Ledning Administrationsbygning Ledning Renseanlæg Slambehandling Slamdisponering

8 SIDE 4 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Kapitel 2 Underliggende forhold for spildevandsselskaberne 2.1 Costdriveren Ledninger I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren ledninger. Tabel 2.1 Beskrivelse af costdriveren LEDNINGER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Ledninger transporterer spildevand og regnvand fra forbrugerne og vejene til renseanlægget eller direkte til recipient. Ledninger udgør både fællesledninger, spildevandsførende ledninger, regnvandsledninger, trykledninger samt rørbassiner. Det er kun selskabets egne ledninger, som selskabet har driftsansvaret for, der skal indberettes. Ledninger tilhørende Trafik & Veje (kommunale / statslige ledninger) skal ikke tælles med i opgørelsen. Start: Ved ledningsnettets start ved skel. Slut: Ved ledningsnettets ende ved renseanlæg eller recipient eksklusiv Trafik & Veje ledninger. Længden af stikledningen skal medregnes i antal kilometer ledning. Stikledningen er ofte tilsluttet en husstandspumpe. Stikledningen tæller dog ikke som en trykledning. Stikledningen skal indberettes som enten fællesledning eller spildevandsledning. Begrundelse for valg af underliggende forhold Vær opmærksom på, at zoneinddelingen fortsætter som hidtil med land-, by-, city- og indre-cityzoner. Der er dog tilføjet en ekstra sommerhuszone. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at længden af selskabets ledninger, typen af ledning samt zoneplaceringen af disse har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at en spildevandsledning beliggende i en cityzone er mere driftsomkostningstung end en spildevandsledning beliggende i landzone. Derudover formodes det, at typen af ledningen har betydning for størrelsen af driftsomkostningerne til ledninger. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren ledninger.

9 SIDE 5 SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.2 Oversigt over underliggende forhold til LEDNINGER Kilometer fællesledning Kilometer spildevandsledning Kilometer regnvandsledning Kilometer trykledning Kilometer rørbassin Landzone XX km XX km XX km XX km XX km Byzone XX km XX km XX km XX km XX km Cityzone XX km XX km XX km XX km XX km Indre-cityzone XX km XX km XX km XX km XX km Sommerhusområde XX km XX km XX km XX km XX km Forsyningssekretariatet har valgt at genbruge den gamle zoneinddeling på baggrund af diskussion med DANVA, FVD og arbejdsgruppen. Det er vurderet, at den zoneinddeling som blev foreslået i udkastet ville kræve for store administrative byrder for mange selskaber. Derfor er det valgt, at fortsætte med den gamle zoneinddeling. Forsyningssekretariatet vil ud fra indberetningerne af driftsomkostninger og underliggende forhold for ledninger estimere en ny omkostningsækvivalent for costdriveren. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren ledninger ses af nedenstående tabel.

10 SIDE 6 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.3 Underliggende forhold og definitioner til LEDNINGER Underliggende forhold Kilometer ledning Ledningstyper Definition Kilometer ledning inkl. stikledning fordelt på nedenstående typer og zoner. Fællesledninger: Transporterer både spildevand og regnvand Spildevandsledninger: Transporterer kun spildevand Regnvandsledninger: Transporterer kun regnvand Trykledninger: Ledninger med tilsluttet pumpestation eksklusiv stikledninger tilsluttet husstandspumpe. Rørbassiner: Etableret til forsinkelsesbassiner, sparebassiner, regnvandsmagasiner, slambassiner o. lign. Landzone Byzone Cityzone Indre cityzone Sommerhusområde Områder defineret som landzone i kommuneplanen. Områder defineret som byzone i kommuneplanen. Områder som er defineret som by efter kommuneplanen, og med mere end indbyggere i byzonen. Yderligere skal området opdeles i kvadratceller (områder af meter) hvor følgende er gældende: Kvadratcellen skal have mindst 50 indbyggere eller, kvadratcellen skal bestå af mere end 75 pct. byerhverv. Områder som opfylder kriteriet under city, og hvor der er mere end indbyggere, og hvor kvadratcellen er:» gågader» ensrettede veje» Defineret som fredet eller bevaringsværdigt område Områder som er defineret som Sommerhusområde efter kommuneplanen. Sommerhusområde er som oftest et sammenhængende ferieboligområde uden ret til helårsbeboelse og erhvervsudøvelse.

11 SIDE 7 SPILDEVANDSSELSKABERNE Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til LEDNINGER Et spildevandsselskab har 200 km ledning. Selskabet forsyner både landzone, sommerhusområde, byzone og cityzone. Sammenholdt med selskabets egne opgørelser af selskabets ledninger fordelt på fællesledninger, spildevandsledninger, regnvandsledninger, trykledninger og rørbassiner er selskabets ledninger fordelt på de fire områder med 20 km ledning og 5 km rørbassin i landzone, 30 km fællesledning i sommerhusområde, 50 km spildevandsledning og 50 regnvandsledning i byzone samt 20 km spildevandsledning, 20 km regnvandsledning og 5 km trykledning i cityzone. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 20 km fællesledning og 5 km rørbassin i landzone» 30 km fællesledning i sommerhusområde» 50 km spildevandsledning og 50 km regnvandsledning i byzone» 20 km spildevandsledning og 20 km regnvandsledning og 5 km trykledning i cityzone

12 SIDE 8 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.2 Costdriveren Pumpestationer I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren pumpestationer. Tabel 2.4 Beskrivelse af costdriveren PUMPESTATIONER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Pumpestationer pumper fællesvand, spildevand og/eller regnvand gennem transportnettet. Pumpestationer er placeret på transportnettet. Punkter på transportnettet, der pumper fællesvand, spildevand eller regnvand videre. Pumper placeret på renseanlægget er en del af renseanlægget. De skal derfor ikke medtages her. Hvis indløbspumpen til renseanlægget er placeret udenfor hegnet skal den ikke medtages her. Det sikrer en ensartet opgørelse. En pumpestation kan indeholde flere pumper. En eventuel reservepumpe på en pumpestation skal ikke medregnes i pumpestationens maksimale kapacitet. Ligeledes skal den ikke medregnes i summen af de maksimale kapaciteter. Det skyldes, at en reservepumpe formodes at have marginal betydning for driftsomkostningerne til hele stationen. En reservepumpe er defineret som en pumpe, som ikke er i drift under spidsbelastning. Hvis en reservepumpe er installeret, kører de to pumper normalt halvdelen af tiden alternerende drift. Her skal kun den ene pumpe indberettes, hvis begge pumper kan klare spidsbelastningen. Pumper i forbindelse med spildevandsbassiner, regnvandsbassiner og overløbsbygværker skal medtages her. Begrundelse for valg af underliggende forhold Vær opmærksom på, at pumpestationer nu er opdelt i tre typer af pumpestationer: Pumpning af henholdsvis fællesvand, kun spildevand eller kun regnvand. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet og kapaciteten af pumpestationer har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at flere pumpestationer kræver flere driftsomkostninger til drift og vedligeholdelse, samt at størrelsen på pumpestationen også medfører flere driftsomkostninger. Derudover vurderes det, at der er forskel på driftsomkostninger til at pumpe fællesvand, kun spildevand eller kun regnvand. Det skyldes, at regnvandspumper skal kunne pumpe en stor mængde i korte perioder. Spildevandspumper skal pumpe en mindre mængde konstant. Fællesvandpumper skal pumpe en lille mængde konstant og kunne håndtere store regnmængder. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren pumpestationer.

13 SIDE 9 SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.5 Oversigt over underliggende forhold til PUMPESTATIONER Intervaller af den maksimale kapacitet på pumpestationen Antal fællesvandspumpestationer Antal spildevandspumpestationer Antal regnvandspumpestationer Husstandspumper XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk l/s XX stk. XX stk. XX stk. Over 1000 l/s XX stk. XX stk. XX stk. Tabel 2.6 Oversigt over underliggende forhold til PUMPESTATIONER Intervaller af den maksimale kapacitet på pumpestationen Samlet kapacitet af fællesvandspumpestationerne i hvert interval Samlet kapacitet af spildevandspumpestationerne i hvert interval Samlet kapacitet af regnvandspumpestationerne i hvert interval 0-10 l/s XX l/s XX l/s XX l/s l/s XX l/s XX l/s XX l/s l/s XX l/s XX l/s XX l/s l/s XX l/s XX l/s XX l/s l/s XX l/s XX l/s XX l/s l/s XX l/s XX l/s XX l/s l/s XX l/s XX l/s XX l/s l/s XX l/s XX l/s XX l/s Over 1000 l/s XX l/s XX l/s XX l/s

14 SIDE 10 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren pumpestationer, ses af nedenstående tabel. Tabel 2.7 Underliggende forhold og definitioner til PUMPESTATIONER Underliggende forhold Antal fællesvandpumpestationer Antal spildevandspumpestationer Antal regnvandspumpestationer Den maksimale kapacitet på pumpestationen i 2015 fordelt på de forskellige typer af pumpestationer. Definition Antal aktive fællesvandpumpestationer. Fællesvandpumpestationer pumper både spildevand og regnvand. Antal aktive spildevandspumpestationer. Spildevandspumpestationer pumper kun spildevand. Antal aktive regnvandspumpestationer. Regnvandspumpestationer pumper kun regnvand. Kapaciteten på en pumpestation opgøres som summen af alle pumpernes maksimale kapaciteter på den enkelte station fratrukket kapaciteten på en eventuel reservepumpe på stationen. Den maksimale kapacitet af en pumpe: Den maksimale ydelse (l/s) som pumpen kan levere i en prøvestand. Den maksimale kapacitet (liter per sekund) skal indberettes indenfor intervallerne:» Husstandspumper» 0-10 l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» l/s» Over 1000 l/s Summen af de maksimale kapaciteter indenfor intervallet Summen af pumpestationernes maksimale kapaciteter indenfor de angivne intervaller. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til PUMPESTATIONER Et spildevandselskab har tre pumpestationer. Den første pumpestation pumper fællesvand og består af en pumpe med en maksimal kapacitet på 150 l/s, den anden pumpestation pumper kun spildevand og består af tre pumper med hver en maksimal kapacitet på 110 l/s, den tredje pumpestation pumper kun regnvand og består af fire pumper, hvoraf to har en maksimal kapacitet på 60 l/s og, to har en maksimal kapacitet på 120 l/s. Samlet set er den maksimale kapacitet på hver af de tre pumpestation hhv. 150 l/s, 330 l/s ( ) og 360 l/s ( ).

15 SIDE 11 SPILDEVANDSSELSKABERNE Selskabet skal derfor indberette følgende:» 1 Fællesvandspumpestation med en maksimal kapacitet mellem l/s og en samlet kapacitet på 150 l/s» 1 Spildevandspumpestation med en maksimal kapacitet mellem l/s og en samlet kapacitet på 330 l/s» 1 Regnvandspumpestation med en maksimal kapacitet mellem l/s og en samlet kapacitet på 360 l/s

16 SIDE 12 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.3 Costdriveren Regnvandsbassiner I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren regnvandsbassiner. Tabel 2.8 Beskrivelse af costdriveren REGNVANDSBASSINER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Regnvandsbassiner er den enhed, der forsinker/tilbageholder regnvand. Bassiner på transportnettet, som forsinker regnvandet, samt det omkringliggende areal. Pumper i forbindelse med bassiner er en del af costdriveren pumpestationer. Pumper på bassiner skal derfor indberettes som pumpestationer i det retvisende interval. I særlige nødstilfælde har nogle forsyninger etableret eller benytter rekreative områder eller søer som ekstra forsyningssikkerhed i tilfælde af oversvømmelser eller lignende. Hvis selskabet ikke har driftsansvaret for nødbassinerne, skal de ikke medregnes i opgørelsen af regnvandsbassiner. Hvis selskabet har driftsansvar for nødbassinerne, skal de medtages. Begrundelse for valg af underliggende forhold Såfremt selskabet har rørbassiner, skal disse bassiner indberettes som rørbassiner under costdriveren Ledninger. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af regnvandsbassiner samt vedligeholdelsesarealet har betydning for størrelsen at selskabets driftsomkostninger til regnvandsbassiner. Derudover formodes det, at der er forskel på driftsomkostninger til vedligeholdelse i landzone og byzone, da regnvandsbassiner i byzone kan kræve mere vedligeholdelse. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren regnvandsbassiner. Tabel 2.9 Oversigt over underliggende forhold til REGNVANDSBASSINER Landzone Byzone Antal regnvandsbassiner XX stk. XX stk. Vedligeholdelsesareal XX m 2 XX m 2 Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren regnvandsbassiner, ses af nedenstående tabel.

17 SIDE 13 SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.10 Underliggende forhold og definitioner til REGNVANDSBASSINER Underliggende forhold Antal regnvandsbassiner Samlet vedligeholdelsesareal Zoner Definition Antal aktive regnvandsbassiner: Sammenhængende bassiner opgøres som et samlet bassin. Kvadratmeter som skal vedligeholdes det omkringliggende areal samt selve bassinets areal. Dette vil ofte være matriklen. Landzone: I henhold til sammen definition som under costdriveren ledninger Byzone: I henhold til sammen definition som under costdriveren ledninger Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til REGNVANDSBASSINER Et spildevandsselskab har fire regnvandsbassiner. To af bassinerne er placeret i landzone på hver deres matrikel, hvor begge matrikler er 50 m 2. Vedligeholdelsesarealet for disse to bassiner er derfor 100 m 2 (50+50). De to andre bassiner er placeret i byzone på den samme matrikel, hvor matriklen er 150 m 2. Vedligeholdelsesarealet for disse bassiner er derfor 150 m 2. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 2 regnvandsbassiner i landzone med et vedligeholdelsesareal på 100 m 2» 2 regnvandsbassiner i byzone med et vedligeholdelsesareal på 150 m 2

18 SIDE 14 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.4 Costdriveren Spildevandsbassiner I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren spildevandsbassiner. Tabel 2.11 Beskrivelse af costdriveren SPILDEVANDSBASSINER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Spildevandsbassiner er den enhed, der tilbageholder spildevand og blandet vand indtil det ledes videre til renseanlægget. Bassiner på transportnettet som opbevarer spildevand. Pumper i forbindelse med bassiner er en del af costdriveren pumpestationer. Pumper på bassiner skal derfor indberettes som pumpestationer. Begrundelse for valg af underliggende forhold Såfremt selskabet har rørbassiner, skal disse bassiner indberettes som rørbassiner under costdriveren Ledninger. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af spildevandsbassiner samt volumenet af spildevandsbassinerne har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. kræver det mere vedligeholdes, jo flere og jo større spildevandsbassiner selskabet har. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren spildevandsbassiner. Tabel 2.12 Oversigt over underliggende forhold til SPILDEVANDSBASSINER Antal spildevandsbassiner XX stk. Samlet volumen af spildevandsbassiner XX m 3 Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren spildevandsbassiner, ses af nedenstående tabel. Tabel 2.13 Underliggende forhold og definitioner til SPILDEVANDSBASSI- NER Underliggende forhold Antal spildevandsbassiner Volumen af spildevandsbassiner Definition Antal aktive spildevandsbassiner: Sammenhængende bassiner opgøres som et samlet bassin. Opgøres som et samlet volumen (m 3 ) målt som bassinets maksimale volumen inden overløb.

19 SIDE 15 SPILDEVANDSSELSKABERNE Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til SPILDEVANDSBASSINER Et spildevandsselskab har tre spildevandsbassiner. To af bassinerne er sammenhængende og opgøres derfor som ét bassin. Det maksimale volumen inden overløb for det sammenhængende bassin er 50 m 3. Selskabets tredje bassin har et maksimalt volumen inden overløb på 30 m 3. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 2 spildevandsbassiner med et samlet volumen på 80 m 3 (50+30)

20 SIDE 16 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.5 Costdriveren Renseanlæg I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren renseanlæg. Tabel 2.14 Beskrivelse af costdriveren RENSEANLÆG Beskrivelse og definition Afgrænsning Renseanlæg er den enhed, som modtager spildevandet, udskiller det rensede spildevand fra slammet samt udleder det rensede spildevand. Costdriveren inkluderer også minirenseanlæg. Start: Det punkt, hvor spildevandet tilføres renseanlægget. Processer, der foretages på renseanlægget før separeringen og selve separeringen af slam, er en del af rensningen på renseanlægget. Vandet, som udvindes af slammet og sendes tilbage til rensning, er en del af renseprocessen. Særligt om costdriveren Slut: Det punkt, hvor det rensede spildevand udledes til recipient. Minirenseanlæg er en del af costdriveren Renseanlæg. Begrundelse for valg af underliggende forhold Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at renseanlæggets zoneplacering, typen af rensning der foretages samt renseanlæggets kapacitet og belastning har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger til renseanlæg. F.eks. formodes det, at nogle renseprocesser er mere omkostningstunge end andre, samt at størrelsen af renseanlægget har betydning for størrelsen af driftsomkostningerne. Derudover formodes det, at et renseanlæg placeret i byzone ofte er underlagt strengere krav til lugtreduktion mv., hvilket kan føre til større driftsomkostninger. Det formodes desuden, at antallet af minirenseanlæg samt kapaciteten og belastningen af disse har betydning for selskabets driftsomkostninger. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren renseanlæg.

21 SIDE 17 SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.15 Oversigt over underliggende forhold til RENSEANLÆG Zone Rensetype Godkendt kapacitet Faktisk belastning Renseanlæg 1 By/Land M,B,N,K,D XX PE XX PE Renseanlæg 2 By/Land M,B,N,K,D XX PE XX PE Antal Antal Minirenseanlæg Antal Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren renseanlæg, ses af nedenstående tabel.

22 SIDE 18 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.16 Underliggende forhold og definitioner til RENSEANLÆG Underliggende forhold Renseanlæggets zoneplacering Definition Landzone: I henhold til sammen definition som under costdriveren ledninger Byzone: I henhold til sammen definition som under costdriveren ledninger Typen af rensning på renseanlægget Typen angives som en kombination af mekanisk (M), kemisk(k) og biologisk (B) rensning samt nitrifikation (N) og denitrifikation (D). Forsyningerne skal angive den kombination, der beskriver typen af rensning på renseanlægget. Forsyningerne kan vælge mellem disse kombinationer: M, MB, MK, MBN, MBK, MBNK/MBND samt MBNKD. Processer, der foretages efter separering af slam, er en del af slambehandlingen. Renseanlæggets kapacitet Renseanlæggets faktiske belastning i 2015 Antal minirenseanlæg Angives i PE og er renseanlæggets godkendte dimensionerede kapacitet, fastsat på baggrund af renseanlæggets seneste udledningstilladelse målt i forhold til BOD(BI5). Ved 1 personækvivalent (PE) forstås 21,9 kg organisk stof/år, målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år. ( 4, stk. 5 i BEK n af 11/12/2007). Til indberetningen anvendes måleenheden BI5. Den faktiske belastningsgrad for renseanlægget skal opgøres på grundlag af gennemsnittet af de lovbestemte BI5 indløbsprøver, som også indberettes til SKAT i forbindelse med spildevandsafgiften. Antal aktive minirenseanlæg; defineret som et renseanlæg med en kapacitet på under 30 PE. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til RENSEANLÆG Et spildevandsselskab har to renseanlæg samt tre minirenseanlæg. Det første renseanlæg har en organisk kapacitet på PE målt i BOD ifølge udledningstilladelsen og der foretages mekanisk og biologisk rensning. Renseanlægget er placeret i landzone, og den faktiske belastning har været PE. Det andet renseanlæg har en organisk kapacitet på PE målt i BOD ifølge udledningstilladelsen og der foretages mekanisk, biologisk og kemisk rensning. Renseanlægget er placeret i byzone, og den faktiske belastning har været PE. De tre minirenseanlæg har hver en kapacitet på 25 PE. Selskabet skal derfor indberette følgende:

23 SIDE 19 SPILDEVANDSSELSKABERNE» 2 renseanlæg som følgende:» Renseanlæg 1 placeret i landzone med rensningstype M og B, en organisk kapacitet på PE og en faktisk organisk belastning på PE» Renseanlæg 2 placeret i byzone med rensningstype M, B og K, en organisk kapacitet på PE og en faktisk organisk belastning på PE» 3 minirenseanlæg

24 SIDE 20 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.6 Costdriveren Slambehandling I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren slambehandling. Tabel 2.17 Beskrivelse af costdriveren SLAMBEHANDLING Beskrivelse og Definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Slambehandling er håndtering og behandling af restprodukter (overskudsslam) fra spildevandsrensningen, som udtages fra renseanlæggets klarings- og procestanke med henblik på separat behandling og bortskaffelse. Slambehandlingen omfatter de processer, der foretages i separate anlægsdele på renseanlægget med henblik på at opbevare, opkoncentrere, stabilisere, hygiejnisere samt reducere mængden af det udtagne overskudsslam. Start: Efter slammet er separeret fra spildevandet. Typisk skillepunkt vil være de pumper eller ventiler, der styrer udtaget af overskudsslam fra proces- og klaringstanke. Slut: Når slambehandlingen er fuldført, og slammet er klar til disponering (bortskaffelse fra renseanlægget). Bemærk, at drift af evt. interne anlæg til kompostering og forbrænding henhører under slamdisponering. Det er den samlede mængde af overskudsslam før slambehandling på alle anlæg samt slammængder tilført fra eksterne kilder, der skal opgøres fordelt jf. de tre underliggende forhold. Slammængderne skal opgøres som tons tørstof baseret på pålidelige og repræsentative målinger af mængden af overskudsslam (vægt eller volumen) samt tørstofindholdet i dette. Slambehandlingsprocesser, der foretages i separate anlæg efter udtag fra renseanlæggets proces- og klaringstanke, er en del af slambehandlingen. Processer, der foretages på renseanlægget før separeringen og selve separeringen af overskudslammet, er en del af rensningen på renseanlægget. Processer, hvor slam udtages og håndteres med henblik på tilbageførsel til renseprocessen (f.eks. returslam og slam til sidestrømshydrolyse), er en del af renseprocessen og skal ikke medtages under slambehandling. Hvis et forsyningsselskab modtager overskudsslam til behandling fra andre forsyninger eller virksomheder, skal mængderne heraf medtages i indberetningerne. Hvis et forsyningsselskab sender slam til ekstern behandling (f.eks. i et eksternt biogasanlæg), skal selskabet også indberette denne mængde under slambehandling. Selskabet skal angive behandlingstypen her samt disponeringsmetoden under slamdisponering. Hvis et forsyningsselskab sender slammet til ekstern behandling hos et andet spildevandsselskab som er underlagt vandsektorloven skal selskabet ikke indberette slammængden. Det skyldes, at køb af ydelser, der er omfattet af prisloftsreguleringen i et andet selskab, er en 1:1 omkostning.

25 SIDE 21 SPILDEVANDSSELSKABERNE Begrundelse for valg af underliggende forhold Forsyninger, der driver slamtørringsanlæg eller anlæg til termisk hydrolyse af slam, skal gøre Forsyningssekretariatet opmærksom på dette i forbindelse med indberetningen. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at nogle slambehandlingstyper er mere omkostningstunge end andre. F.eks. formodes det at behandling ved anaerob udrådning kræver flere driftsomkostninger end normal slambehandling. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren slambehandling. Tabel 2.18 Oversigt over underliggende forhold til SLAMBEHANDLING Slambehandlingsmetode Normal behandling Behandling ved anaerob udrådning Tilførsel til slammineraliseringsanlæg Tons tørstof (tts) XX tts XX tts XX tts Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren slambehandling, ses af nedenstående tabel. Tabel 2.19 Underliggende forhold og definitioner til SLAMBEHANDLING Underliggende forhold Tons tørstof Definition Mængden af slam (overskudsslam), der udtages til slambehandling ved den anførte metode, målt som tons tørstof. Mængden skal måles/opgøres, før slambehandlingen påbegyndes. Slam tilført fra eksterne kilder skal medregnes. Normal slambehandling Anaerob udrådning Tilførsel til slammineraliseringsanlæg Slam som opkoncentreres/afvandes forud for disponering, og som hverken bliver behandlet ved anaerob udrådning eller tilføres et slammineraliseringsanlæg. Slam som bliver behandlet ved anaerob udrådning i rådnetanke, således at en del af slamtørstoffet omdannes til biogas. Slam som tilføres slambede og slammineraliseringsanlæg for opkoncentrering/afvanding samt reduktion af mængden af organisk stof.

26 SIDE 22 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til SLAMBEHANDLING Et spildevandsselskab har tons tørstof slam før slambehandling. Heraf tilføjes tons tørstof til slammineraliseringsanlægget, tons tørstof behandles ved anaerob behandling og de resterende tons tørstof modtager normal behandling. Selskabet skal derfor indberette følgende:» tons tørstof til normal behandling» tons tørstof til behandling ved anaerob udrådning» tons tørstof tilføres til slammineraliseringsanlægget

27 SIDE 23 SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.7 Costdriveren Slamdisponering I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren slamdisponering. Tabel 2.20 Beskrivelse af costdriveren SLAMDISPONERING Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren og særligt om slambede Slamdisponering er den afsluttende bortskaffelse af overskudsslam fra renseanlæg efter afsluttet intern slambehandling. I forbindelse med slamdisponeringen kan der ske en yderligere behandling af slammet som f.eks. kompostering og forbrænding. Slamdisponeringen kan varetages af såvel forsyningsselskabet selv som en ekstern samarbejdspartner. Start: Når intern slambehandling på renseanlægget er afsluttet, og der foreligger et slamprodukt egnet til bortkørsel. Bemærk, at drift af evt. interne anlæg til kompostering og forbrænding hører under slamdisponering. Slut: Når slammet er endeligt bortskaffet - enten til ekstern part eller i eget regi. Slammængderne skal opgøres som tons tørstof baseret på pålidelige og repræsentative målinger af mængden af slam, der skal disponeres (vægt eller volumen samt tørstofindhold). Slammængden til disponering skal opgøres før evt. videre behandling i form af kompostering eller forbrænding. Slambede: Såfremt selskabet i løbet af året har foretaget tømning/oprensning af slambede eller slammineraliseringsanlæg, skal selskabet angive de bortskaffede slammængder til tømning/oprensning i nedenstående tabel under Tons tørstof disponeret fra tømning af slambede eller slammineraliseringsanlæg. Begrundelse for valg af underliggende forhold Den daglige drift af slambede og slammineraliseringsanlæg hører under costdriveren slambehandling. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at nogle slamdisponeringsmetoder er mere omkostningstunge end andre. F.eks. formodes det, at forbrænding kræver flere driftsomkostninger end udbringning til jordbrugsformål. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Bemærk, at det er vigtigt at opgøre tørstof fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg separat, så der kan tages højde for tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg i benchmarkingen. Det er derfor også vigtigt, at selskabet angiver driftsomkostningen hertil som anført i konteringsvejledningen.

28 SIDE 24 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren slamdisponering. Tabel 2.21 Oversigt over underliggende forhold til SLAMDISPONERING Slamdisponeringsmetode Jordbrugsformål Intern eller ekstern kompostering Forbrænding/deponering Tons tørstof (tts) (eksklusiv tørstof disponeret fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg) Tons tørstof (tts) disponeret fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg XX tts XX tts XX tts XX tts XX tts XX tts Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren slamdisponering, ses af nedenstående tabel. Tabel 2.22 Underliggende forhold og definitioner til SLAMDISPONERING Underliggende forhold Tons tørstof Jordbrugsformål Intern eller ekstern kompostering Forbrænding/deponering Tons tørstof disponeret fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg i 2015 Definition Tons tørstof efter endt slambehandling, dvs. mængden af slam målt som tørstof, der skal disponeres Udspredning af slam på jordarealer med henblik på genanvendelse af dets indhold af plantenæringsstoffer (fx landbrug, parker m.m.) Aerob forædling / viderebehandling af slammet forud for afsluttende genanvendelse til jordbrugsformål. Ved intern kompostering er det kun tons tørstof fra slambehandlingen som skal angives. Det vil sige eksklusiv kompost eller andet eksternt materiale som tilføres kompostbunkerne. Forbrænding på eget eller eksternt forbrændingsanlæg. Alternativ deponering på godkendt deponeringsanlæg. Udelukkende det tørstof som disponeres fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg

29 SIDE 25 SPILDEVANDSSELSKABERNE Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til SLAMDISPONERING Et spildevandsselskab har tons tørstof efter slambehandling samt tons tørstof fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg. Tørstoffet fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg disponeres ved jordbrugsformål. Ud af det øvrige tørstof disponeres tons ved ekstern kompostering og tons ved ekstern forbrænding. Selskabet skal derfor indberette følgende:» tons tørstof til intern eller ekstern kompostering» tons tørstof til forbrænding/deponering» tons tørstof disponeret fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg til jordbrugsformål

30 SIDE 26 KAPITEL 2 UNDERLIGGENDE FORHOLD FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE 2.8 Costdriveren Målere og kunder I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren målere og kunder. Tabel 2.23 Beskrivelse af costdriveren MÅLERE OG KUNDER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Målere og kunder omfatter selskabets kunderelaterede aktiviteter. Selve vandmålerne Spildevandsselskaber har ikke selv målere. Målerne, som spildevandselskabet skal angive, er derfor målerne hos vandselskaberne i spildevandsselskabets forsyningsområde. Spildevandsselskaberne kan derfor bruge samme opgørelse som vandselskaberne. Målerne er inddelt i tre intervaller m3 dækker den enkelte husstand/parcelhusejer m3 dækker boligblokke/boligkareer med flere husstande. Begrundelse for valg af underliggende forhold Over m3 dækker store virksomheder med et højt vandforbrug. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af målere kan hænge sammen med størrelsen af selskabets driftsomkostninger til f.eks. kundehåndtering, informationsmøder og rundvisninger. Derudover kan størrelsen af årsforbruget for vandmålerne have betydning for mængden af kundekontakt med kunden bag målerne. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren målere og kunder. Tabel 2.24 Oversigt over underliggende forhold til MÅLERE OG KUNDER Intervaller af årsforbrug m m 3 Over m 3 Antal målere XX stk. XX stk. XX stk. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren målere og kunder, ses af nedenstående tabel.

31 SIDE 27 SPILDEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.25 Underliggende forhold og definitioner til MÅLERE OG KUNDER Underliggende forhold Antal målere Årsforbrug Definition Opgøres ud fra det antal af registrerede målere, som forsyningsselskabet fremsender afregninger på. Måles og opgøres ud fra det forbrug, der kan registreres fra det ene års årlige aflæsning til det efterfølgende års årlige aflæsning. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til MÅLERE OG KUNDER Et spildevandsselskab har et forsyningsområde med vandmålere. Ud fra årsforbrug fordeler selskabets vandmålere sig med vandmålere med et årsforbrug under 200 m 3, vandmålere med et årsforbrug mellem 201 og m 3 og 100 vandmålere med et årsforbrug over m 3. Selskabet skal derfor indberette følgende:» vandmålere med et årsforbrug på m 3» vandmålere med et årsforbrug på m 3» 100 vandmålere med et årsforbrug over m 3

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking (Spildevand) Marts 2017 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft. Spildevandvandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft. Spildevandvandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Spildevandvandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING April 2014 Version 1.0

Læs mere

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 bla Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 Sags nr 15/01935 Selskabsnavn DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Adresse 1 Godthåbsvej 83 Adresse 2 Postnummer 8660 By Skanderborg

Læs mere

Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet

Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Forsyningssekretariatet SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Konkurrence-

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

OPEXnetvolumenmål. Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter. OPEX-model for benchmarkingen for 2018 og frem

OPEXnetvolumenmål. Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter. OPEX-model for benchmarkingen for 2018 og frem OPEXnetvolumenmål Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter til brug for OPEX-model for benchmarkingen for 2018 og frem Maj 2017 OPEX-netvolumenmål Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER Marts 2012 KAPITEL 1 INDLEDNING... 5 1.1 OVERSIGT OVER COSTDRIVERNE... 7 1.1.1 Drikkevandsforsyninger... 7 1.1.2

Læs mere

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking (Spildevand) August 2016 (Version 2) SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: vand@kfst.dk Skanderborg, den 9. marts 2015 BI/TS Høringssvar til Costdriver-vejledning - Til den

Læs mere

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft Drikkevandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET

Costdrivervejledning. Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft Drikkevandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Drikkevandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING April 2014 Version 1.0 Indhold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne. Forsyningssekretariatet, marts 2014 Version 1.

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne. Forsyningssekretariatet, marts 2014 Version 1. Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne Forsyningssekretariatet, marts 0 Version.0 Indhold Indledning Om spørgeskemaundersøgelsen.... Formål og baggrund....

Læs mere

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking. (Drikkevand)

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking. (Drikkevand) Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking (Drikkevand) Marts 2016 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2

Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2 Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Baggrund for genberegning 1.1 Valg af elementer... 1 Resultater 2.1 Slambehandling...

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro 16. maj 2012 Sag 4/1020-0301-0705 / CGA Deres ref. Att. Dir. Bo K. Ludvigsen Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse

Læs mere

Resultatorienteret benchmarking for 2016

Resultatorienteret benchmarking for 2016 Resultatorienteret benchmarking for 2016 Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav i prislofterne for 2016 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 Version 2 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Benchmarkingmodellen

Læs mere

Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for spildevandsselskaberne den 19. marts 2014

Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for spildevandsselskaberne den 19. marts 2014 Samling af PowerPoint præsentationerne fra benchmarkingworkshoppen for spildevandsselskaberne den 19. marts 2014 27. JUNI 2011 AFSNITS-ELLER PRÆSENTATIONSTITEL >INDSÆT >SIDEHOVED & SIDEFOD, SIDENR SLÅS

Læs mere

Performance benchmarking

Performance benchmarking Formål I vandsektorloven er indført i krav om, som vil blive et krav fra foråret 2018 med data for 2017. Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for indhentning af data og præsentation af resultatet. Det

Læs mere

Resultatorienteret benchmarking for 2015

Resultatorienteret benchmarking for 2015 Resultatorienteret benchmarking for 2015 Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav i prislofterne for 2015 FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 Version 2 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Justering

Læs mere

Høringsnotat til Forsyningssekretariatets. af omkostningsækvivalenter

Høringsnotat til Forsyningssekretariatets. af omkostningsækvivalenter Høringsnotat til Forsyningssekretariatets udkast til Genberegning af omkostningsækvivalenter FORSYNINGSSEKRETARIATET MARTS 2012 INDLEDNING... 3 GENERELLE KOMMENTARER... 3 DRIKKEVAND... 12 Costdriveren

Læs mere

Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet

Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Forsyningssekretariatet Marts 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Guide til drikkevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til drikkevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til drikkevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til drikkevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Februar 2014 Version 1.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Guidens struktur... 1 1.2 Ny screeningsmetode... 1 1.3

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

Bilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3

Bilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Costdriversammensætning November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

Informationsmøde. Konteringsvejledning til den fremtidige benchmarking

Informationsmøde. Konteringsvejledning til den fremtidige benchmarking 9. december 2014 Informationsmøde Konteringsvejledning til den fremtidige benchmarking Lasse Trøjborg Krogh, LTK@kfst.dk, 4171 5173 Katrine Stagaard, KST@kfst.dk, 4171 5152 WORKSHOP OM REVIDERING AF BENCHMARKINGMODELLEN

Læs mere

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 For separatkloakering af Rørby og Kærby Forslaget er fremlagt fra den 9. december 2009 til den 3. februar

Læs mere

Konteringsvejledning Spildevandsselskaberne

Konteringsvejledning Spildevandsselskaberne Konteringsvejledning Spildevandsselskaberne Forsyningssekretariatet november 2014 Version 1.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund for konteringsvejledningen... 1 1.2 Formålet med konteringsvejledningen...

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne. Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014

Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne. Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014 Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indhold Indledning Benchmarkingmodellen

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Glostrup Spildevand A/S Bo Nørbjerg Ørnebjergvej 7 2600 Glostrup 11. januar 2013 Sag 12/10419 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Odder Spildevand A/S Att.: Michael Lind-Frandsen Rude Havvej 9 8300 Odder Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02407 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Att.: Driftschef Finn Ellegaard Undalsvej 3 3300 Frederiksværk 2. juli 2012 Sag 12/05020 / CGA Deres ref. fiel@halsnaesforsyning.dk Afgørelse om forøgelse af

Læs mere

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Bilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede

Bilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede Bilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål, som indgår i benchmarkingmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling

Pris- og produktivitetsudvikling Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 og 2019 September 2017 Version 3 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Støvring Vandværk a.m.b.a. Att.: Kurt Rasmussen Højdedraget 107 9530 Støvring Dato: 10. august 2012 Sag: 12/05878/VAND Sagsbehandler: /cga Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i

Læs mere

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Bilag 6. Leje af bygninger som særligt forhold. November 2016 VERSION 2

Bilag 6. Leje af bygninger som særligt forhold. November 2016 VERSION 2 Bilag 6 Leje af bygninger som særligt forhold November 2016 VERSION 2 Bilag 6 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Frederiksberg Kloak A/S Att.: Frank Steen Pedersen Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Den 11. oktober 2013 Sag nr. 13/04572 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde 15. februar 2013 Sag 12/10431 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Aalborg Forsyning Kloak A/S Att.: Martin Bitsch Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03842 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

ID Spørgsmål Spørgsmålsdefinition Enhed Formel Obl. Den manglende markering indikerer et spørgsmål som DANVA ikke har til rådighed fra andre kilder.

ID Spørgsmål Spørgsmålsdefinition Enhed Formel Obl. Den manglende markering indikerer et spørgsmål som DANVA ikke har til rådighed fra andre kilder. Formål ne er for selskabet en af de helt centrale parametre ved benchmarking. Dette skyldes at hovedparten af nøgletallene indeholder omkostninger fra drift og det er oftest på driftsudgifter, at selskaberne

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Herning Vand A/S (Spildevand) Att.: Poul Schlosser Ålykkevej 5 7400 Herning Den 24. februar 2015 Sag nr. 14/03754 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Energi Viborg Vand A/S Att.: Mogens Brems Knudsen Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 8. januar 2014 Sag nr. 13/04384 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen. Drikke- og Spildevandsselskaberne

Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen. Drikke- og Spildevandsselskaberne Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen Drikke- og Spildevandsselskaberne 19 juni 2015 Forfatter(e): Peter Bogetoft, partner, Ibensoft Sigurd Næss-Schmidt, partner, Johanne Jørgensen,

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S

Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Assens Rensning A/S Att.: Bent Hvam Pedersen Skovvej 2B 5610 Assens 7. juli 2014 Sag 13/06287 Afgørelse om prisloft for 2013 for Assens Rensning A/S som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Indledning

Læs mere

Sagsfremstilling 2/17

Sagsfremstilling 2/17 Assens Spildevand A/S Att.: Bent Hvam Pedersen Skovvej 2B 5610 Assens 7. juli 2014 Sag 13/06287 Afgørelse om prisloft for 2013 som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Overblik over opgørelser, indberetning og nøgletal - Okt. 2016 Indholdsfortegnelse Indledning og formål Overordnet energiopgørelser Forudsætninger

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Kvarmløse-Tølløse Vandværk Att.: Lis Madsen Sofievej 11 4340 Tølløse 5. februar 2013 Sag 12/ 10749 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2018

Pris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2018 Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 Juni 2017 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering ved Kongevejen og Højsagervej November 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Grundlag... 1 3 Planforhold... 1 4 Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Frontselskaber Drikkevand Lemvig Vand 1 Egedal Vand 1 Horsens

Læs mere

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Forsyning Helsingør Vand A/S Att.: Annette Christensen Haderslevvej 25 3000 Helsingør Den 14. december 2016 Sag nr. 16/00083 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND

TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND DRIKKEVAND VANDPRIS - PR. KUBIKMETER: Uden moms Med moms Vandpris ved forbrug op til 100.000 m3 / år: 3,47 kr. 4,34 kr. Vandpris for forbrug over

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S (tidligere Lynettefællesskabet I/S) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 2015 03-10-2016 1 Indhold 1. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød 31. maj 2013 Sag 12/05945 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Priser 2015 Vand Affald Spildevand. Erhverv

Priser 2015 Vand Affald Spildevand. Erhverv Priser 2015 Vand Affald Spildevand Erhverv PRISER 2015 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2015. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2015

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2015 Andelsselskabet Marielyst Vandværk Att.: Neel Ploug Olsen Cypresvej 20 4873 Væggerløse Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/03971 (herefter benævnt selskabet ) Korrigeret afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE-

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Att. Ole Sig. E-mail: ole.sig@rksk.dk; post@rksk.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringkøbing-Skjern Kommune Att. Ole Sig. E-mail: ole.sig@rksk.dk; post@rksk.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringkøbing-Skjern Kommune Att. Ole Sig 24. september 2013 Sag 12/05618 / CF E-mail: ole.sig@rksk.dk; post@rksk.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.

Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSEN...

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Samsø Spildevand A/S Att.: Per Even Rasmussen Slagterivej 28 Brundby Mark 8305 Samsø 15. februar 2013 Sag 12/06182 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg. Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen 24. september 2013 Sag 12/05634 / CF E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde Den 7. oktober 2014 Sag nr. 14/03811 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

Korrektion af prisloft for 2011

Korrektion af prisloft for 2011 Billund Spildevand A/S Varde Landevej 40 7200 Grindsted 7. oktober 2011 Sag 4/1020-0600-0006 / KST Indledning Korrektion af prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter for de vandforsyninger

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Dragør Spildevand A/S Att.: Asger Nielsen/Asger Djørup Ndr. Dragørvej 162 2791 Dragør 11. februar 2013 Sag 12/06098 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere