side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:00 Tilgår pressen

Transkript

1 side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:00 Tilgår pressen

2 side 2 Marie Yvonne Rasmussen forlod mødet kl og deltog ikke i behandlingen af sagerne i stedet mødte Lene Bjerregaard Indholdsfortegnelse: 657. Spørgetid Budgetopfølgning alle udvalg Budgetproces vedrørende budget Låneoptagelse vedr Masterplan for Langeskov Kommuneplanrevision, Forslag til kapitel omhandlende erhvervsudvikling i Kommuneplan Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Ansøgning til cykelpuljen Rabatkort til slæbestedet I Kerteminde Marina Forslag til lokalplan 245 Sommerhusområderne Noret og Strandlysthuse samt forslag til kommuneplantillæg nr Ansøgning fra International Art festival ang. inddragelse af FAF- siloen i kunstprojekt på havnen Revurdering af spareblok KF.06 - Hans Tausencentret Etablering af frivillighedscenter i Kerteminde Kommune Munkebo Speedway Center - Multiplads Vedrørende borgmesterkæden for den nedlagte Langeskov Kommune Reform af førtidspension og fleksjob Beskæftigelsesplan Politiske målsætninger på sundhedsområdet i Region Syddanmark Vuggestuetilbud på Hindsholm Sager og skrivelser til orientering Punkter på lukket møde: 677. Anmodning om ny lejekontrakt for Grønlandsgade 1, Kerteminde 678. Forespørgsel om nedsættelse af m2-leje i anneks på Grønlandsgade Skolestruktur 680. Sager og skrivelser til orientering

3 side Spørgetid P24 sagsnr Byrådets møde punkt 657: Simon Riber Christensen, Dalby Bygade 42 spurgte til Borgerservice: Er der mulighed for at økonomiudvalg og Byråd vil genbehandle sagen således at Borgerservice fortsat har hovedafdeling på Kerteminde Rådhus og med mindre afdelinger i Langeskov og Munkebo. Borgmesteren lovede at sende et skriftligt svar på proces og på de konkrete forslag 658. Budgetopfølgning alle udvalg Ø09 sagsnr Ifølge det økonomiske årshjul skal der udarbejdes en budgetopfølgning 0 til politiskbehandling i februar Fokus i budgetopfølgning 0 er at sikre implementering af driftsændringer og igangsætning af anlægsprojekter. Desuden er der foretaget en foreløbig budgetkonsekvensvurdering af de lovændringer, som Folketing og Regering har vedtaget efter budgetvedtagelsen. Samlet set forventes et merforbrug på 9,9 mio. kr. vedr. driften, som hovedsagelig skyldes merforbrug på arbejdsmarkedsområdet. Derudover forventes færre renteudgifter på i alt 7,1 mio. kr. p.g.a lavere rente på optagne lån med variabel rente mv. I alt merforbrug 2,8 på mio. kr. Desuden søges regnskabsværnet på 22 mio. kr. nulstillet (modsvares på balanceforskydninger således det ikke har likviditetsmæssig betydning). Resultatet af ordinærdrift er et mindreforbrug på 19,3 mio. kr. I forhold til anlæg forventes merudgifter på kr. vedr. ejendomsskat i forbindelse med jordkøb, Hindsholmvej 387, Mesinge. Der forventes en mindreudgift til afdrag på lån på 1,2 mio. kr. p.g.a indfrielse og omlægning af lån og en merudgift til balanceforskydninger vedr. afstemning og berigtigelse i forhold til bevillinger finansieret af provenu fra Kerteminde Sommerby - vedr. Innovationspulje og Fremtidens Børnehjem/tilsagn fra fond. på 5,1 mio.kr.

4 side 4 Samlet set betyder budgetopfølgning 0 et kassetræk på 6,6 mio. kr. Det indstilles at kassetrækket i stedet kan finansieres af budgetværnet på 6,9 mio. kr., som herefter vil udgøre 0,3 mio. kr. Konsekvenser af budgetopfølgning 0 i forhold til servicerammen er mindreforbrug på 22 mio. kr. vedrørende regnskabsværn og merforbrug på 1,3 mio. kr. vedrørende de øvrige servicedriftsområder i alt mindreforbrug på 20, 7 mio. kr. Driftsudgifter udenfor servicerammen udgør 432,7 mio. kr. Det endelige regnskabsresultat for 2012 foreligger endnu ikke og evt. overførsler af de decentrale institutioners uforbrugte driftsmidler fra 2012 til 2013 indgår ikke i budgetopfølgningen. I det følgende gives kort beskrivelse af afvigelserne på fagudvalgsområderne. Børn og skoleudvalget. Samlet set forventes budgettet at holde. Forvaltningen forudser seks nye anbringelser i 2013, der ikke var en del af forudsætningen ved udarbejdelsen af budget 2013 på børne- og familieområdet. Konsekvensen er en forventelig øget udgift på kr. 2,4 mio. kr. I håndteringen af de øgede udgifter har forvaltningen fokus på mulighederne for tvangsadoption, netværksanbringelser og andre alternativer til anbringelse uden for hjemmet. Der søges således ikke om en tillægsbevilling til området på nuværende tidspunkt. Kultur og fritidsudvalget. Budgettet forventes overhold. Ældre og handicapområdet. Samlet set forventes et mindreforbrug på 2 mio. kr. som skyldes flere modsatrettede faktorer og hovedsagligt færre udgifter til førtidspension p.g.a. færre tilkendelser jf. ny lovgivning mv., flere udgifter til boligydelse, boligsikring og flere udgifter til botilbud ( 107 og 108) p.g.a. takststigninger på Strandvænget og en ny sag samt færre indtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager p.g.a. hjemtagelse af borger. Arbejdsmarkedsudvalget Der forventes et merforbrug på 10,6 mio. kr. Der forventes færre udgifter til forsikrede ledige på 22,5 mio. kr. hovedsageligt som p.g.a. af udfald af dagpengesystemet. Bl.a. som følge heraf forventes et merforbrug på 33,6 mio. kr. til kontanthjælp, seniorjob samt til forhold til forsikrede ledige uddannelsesydelse samt ressourceforløbsydelse og driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats mv. Jf. punkt vedr. budgetopfølgning på arbejdsmarkedsområdet. Jf. notat til punkt vedrørende økonomiudvalgets egne områder ansøges der grundet øget sagspres og lovændringer mv. om ansættelse af yderligere 3 sagsbehandlere. Miljø og teknikudvalget. Der er et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. som følge forkert indberetning i forbindelse med den samlede budgetopfølgning på 1 mio. kr. og merforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende daglig drift af Bakkegården. jf. 3. budgetopfølgning Økonomiudvalget.

5 side 5 Samlet set udviser området mindreforbrug for 1,1 mio. kr. jf. forklaringerne i indledningen samt merindtægter vedrørende tilskud og bidrag i forhold til skatteændringer fra 2012 til 2013 samt tillægsbevillingsansøgninger til 3 sagsbehandler vedr. arbejdsmarkedsområdet på i alt 1,2 mio. kr. samt 1 mio. kr. til oprettelse af akutjobs. Hvis bevilling på 1. mio. kr. til oprettelse af akutjob afsættes i 2013 under Økonomiudvalgets budgetområde, søges der samtidig med at dispensationskompetence og ansvar til bevillingens anvendelse afgives til Direktionen. 2. Fremrykning af anlægsinvesteringer fra 2014 og 2015 til Regering og KL er blevet enige om at lade anlægsloftet stige, under forudsætning af at serviceudgifterne vil falde. KL har i den forbindelse bedt kommunerne herunder Kerteminde kommune om en tilbagemelding på, om man påtænker at igangsætte nye anlægsprojekter i 2013 jf. bilag. Administrationen har gennemgået og vurderet investeringsoversigten og fundet frem til anlægsprojekter, der ud fra en faglig vurdering er realistisk at fremrykke til Forslaget vedlægges som bilag. Samlet set anbefales det at fremrykke projekter for i alt 18,2 mio. kr. Da der ved budgetopfølgning 0 forventes mindre forbrug vedrørende serviceudgifterne på 20,7 mio. kr. vil Kerteminde Kommune forsat samlet set overholde aftalen mellem Regeringen og KL. Beslutninger i fagudvalgene: Børn- og Skoleudvalgets møde punkt 527: Godkendes og videresendes med anbefaling. Kultur- og Fritidsudvalgets møde punkt 326: Oversendes med anbefaling. Ældre- og Handicapudvalgets møde punkt 694: Ældre- og Handicapudvalget oversender budgetopfølgningen med anbefaling. Arbejdsmarkedsudvalgets møde punkt 515: Notat vedr. forslag til en udvidet indsats over for udfaldstruede blev gennemgået på mødet. Arbejdsmarkedsudvalget bakker op om model 3, som forvaltningen indstiller. Forvaltningens indstilling vedr. budgetopfølgningen oversendes med anbefaling. Miljø- og Teknikudvalgets møde punkt 690: Indstilling anbefales. Økonomiudvalgets møde punkt: Indstilling fra sag Indstilling fra sag Økonomi: Områder i mio. kr. Opr. vedt. Budget 2013 Korr. vedt. Budget 2013 pr Forventet regnskab 2013 Behov for tillægsbevillling Indtægter Skatter , , ,8 0,0 Tilskud og udligning og momsudligning -415,7-415,7-415,7-0,02 Indtægter i alt , , ,6-0,02

6 side 6 Driftsudgifter Børn og Skoleudvalget: 392,7 393,7 393,7 0,0 Kultur- og Fritidsudvalget: 34,5 34,5 34,5 0,0 Ældre- og Handicapudvalget: 403,1 404,3 402,3-2,0 Arbejdsmarked - 17, stk. 4-udvalg: Ref. til 245,7 245,7 256,3 10,6 Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget 44,6 45,7 44,8-0,9 Økonomiudvalget 269,2 269,5 249,7-19,8 Driftsudgifter i alt 1.389, , ,2-12,1 Renter m.v. 13,6 13,6 6,4-7,1 RUSULTAT AF ORDNÆR -18,2-14,7-33,9-19,3 DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter Anlægsudgifter i alt 54,1 69,7 69,7 0,0 Anlæg - Jordforsyning i alt -4,6-4,6-4,6 0,0 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE 31,2 50,3 31,1-19,2 OMRÅDE FINANSIERING Låneoptagelse -33,3-63,8-63,8 0,0 Afdrag på lån 24,0 24,0 22,8-1,2 Balanceforskydninger -34,2-32,5-5,5 27,1 I alt -43,5-72,4-46,5 25,9 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (beløb uden fortegn = kassetræk) -12,3-22,1-15,4 6,6 FORDELING DRIFTSUDGIFTER Opr. Korr. vedt. vedt. Budget Budget pr Forventet regnskab 2013 Behov for tillægsbevillling Serviceudgifter 962,3 965,8 945,1-20,7 Ældreboliger -14,0-14,0-13,9 0,2 Indtægter fra den centrale refusionsordning -6,7-6,7-6,4 0,3 Brugerfinansieret område 0,1 0,1 0,1 0,0 Overførselsudgifter 270,6 270,6 301,4 30,7 Forsikrede ledige udgifter 91,8 91,8 69,3-22,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering 85,7 85,7 85,7 0,0 Driftsudgifter i alt 1.389, , ,2-12,1 Budgetværn på drift 6,919 6,919 6,919 0 Regnskabsværn på drift 22,0 22,0 0-22,0 Forslag om fremrykning af anlægsprojekter indgår ikke i ovenstående og i budgetoversigten vedlagt sagen som bilag. Bilag til sagen: Budgetoversigt dok. id Anlægsoversigt dok. id

7 side 7 Indstilling: Det indstilles til Økonomiudvalg og Byråd: At der godkendes og bevilges ændringer i henhold til oversigterne under økonomi og budgetoversigten i bilagene. At tillægsbevillingsbehovene på i alt kr. finansieres af budgetværnet. At det godkendes at Direktionen får dispositionsskompetence og ansvar for bevillingen Pulje til akutjob på 1. mio. kr. i At der fremrykkes anlæg fra 2014 og 2015 på kr. jf. investeringsoversigten og finansieres af kassen. Økonomiudvalgets møde punkt 912: Indstillingen anbefales idet økonomiudvalget anbefaler fremrykning af følgende anlæg: - Mølkærskolen: kr. fremrykkes fra Fremtidens Børnehjem +/ kr. i udgift og tilsvarende indtægt fra Fonde fremrykkes fra Fysisk tilgængelighed kr. fremrykkes fra 2014 og Rehabiliteringscenter kr. fremrykkes fra Trafiksikkerhed: kr. fremrykkes fra Trafikale tiltag i forbindelse med togstop kr. fremrykkes fra SF tager forbehold for fremrykning af anlægsudgifter. Axel Beck (O) Bilag: Anlægsinvesteringer jf. Økonomiudvalg PDF Anlægsinvesteringer. (PDF) Borgmesterbrev øgede anlægsinvesteringer. (PDF) Budgetoversigt 2013 Indberetning kvartalsoversigt det specialiserede socialområde Byrådets møde punkt 658: SF stillede forslag om at tilbagesende sagen til fornyet behandling i økonomiudvalget med henblik på vurdering af de langsigtede konsekvenser for kommunens økonomi og beskæftigelse. A ønskede at udsætte beslutning om fremrykning af anlæg. O støttede dette forslag. V, P og C ønskede at fremrykke anlæg for 11,9 mio. kr. nu. Byrådet godkendte at fagudvalgene drøfter forslag om fremrykning af anlæg og at spørgsmålet herefter behandles i økonomiudvalget og Byrådet. Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt, således at tillægsbevillinger for kr. finansieres af budgetværn. Samtidig blev godkendt at, økonomiudvalget forelægges direktionens forslag til udmøntning af pulje til akutjob via mail.

8 side Budgetproces vedrørende budget sagsnr Økonomiudvalget tog på mødet den 11. december 2012 fat på drøftelsen af processen for budget 2014 og budgetopfølgningerne for Fokus er på konsolidering samt fortsat omstilling og effektivisering. I den sammenhæng er det vigtigt at drøfte hvad der er medvirkende til en god kommunal økonomistyring. På mødet blev der således bl.a. drøftet hovedkonklusionerne fra KREVI s (Det kommunale og regionale evalueringsinstitut) undersøgelse af 6 kommuner med henblik på at lokalisere faktorer, der er medvirkende til en god kommunal økonomistyring. Udarbejdelse af effektiviseringer og et råderumskatalog En af konklusionerne fra rapporten er, at der som en fast del af budgetprocessen arbejdes systematisk og løbende med effektiviseringer og skabelse af et økonomisk råderum og omstillingskatalog tidligt i budgetprocessen (senest først på året). Altså før økonomiaftalen indgås mellem KL og regeringen. Budget har et årligt overskud på den ordinære drift på ca. 30 mio. kr. årligt. Dette beløb er ikke tilstrækkeligt højt til at finansiere både afdrag på lån og et ambitiøst anlægsbudget. Investeringer må derfor fremadrettet finansieres ved fondsmidler, låneoptagelse eller kassetræk hvis man ikke ønsker yderligere reduktioner i de kommunale serviceudgifter. Det betyder, at der vil være behov for at skabe et råderum og omstillingskatalog til politisk prioritering. Råderummet skabes ved at alle udvalg anmodes om at beskrive muligheder for at reducere udgifterne med i alt 20 mio. kr. svarende til ca. 1,5 % af driftsudgifterne. Udsigterne for den kommunale økonomi vil i de kommende år betyde, at kommunen skal levere mere service for færre midler. Arbejdet med af finde billigere løsninger og effektivisere kommunens opgaveløsning bliver derfor en opgave alle ledere og ansatte må påtage sig i de kommende år. Det kræver udvikling af ny arbejdsgange, brud med gamle vaner og fokus på effekten af ydelserne. Men der er også muligheder for at opnå besparelser ved for eksempel udbud og indkøb. Digitalisering vil på kort sigt kræve resurser til implementering men på længere sigt vil det lette arbejdet på mange områder og disse gevinster kan høstes jf. notat vedr. økonomisk perspektiv. Alle i kommunen skal derfor arbejde på at finde nye og effektive måder at arbejde på, så kommunen fremover kan opretholde en god service for borgerne og samtidig opnå en årlig effektiviseringsgevinst på 1%, svarende til 14 mio. kr. Direktionen forpligtes til at gennemføre initiativer der kan opfylde målet om en årlig effektivisering på 1%, som ikke forringer service overfor borgerne. Beløbene fordeles således på de enkelte udvalg:

9 side 9 Udvalg / driftsudgifter ,0 pct. -1,5 pct. +1,0 pct. Driftsudgifter Børn og Skoleudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget: Ældre- og Handicapudvalget: Arbejdsmarked - 17, stk. 4-udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Derfor foreslås det er der i den kommende budgetlægning arbejdes i 2 spor : 1. Politisk omstillingskatalog med reduktioner for 20 mio. kr. eller 1,5% og nye initiativer for 14 mio. kr. eller 1%. Der skabes et råderum til politisk prioritering i form af blokke, som det kendes fra tidligere år. 2. Herudover skal kommunens ledere og medarbejdere gennemføre årlige effektiviseringer på 14 mio. kr. eller 1% set som et gennemsnit over hvert af årene i en 4 årig periode. Tidsplan og det økonomiske årshjul Der er udarbejdet en overordnet tidsplan for budgetopfølgninger og budgetproces til direktion og det politiske niveau, der tager udgangspunkt i den politiske mødekalender. Denne er vedlagt som bilag. Derudover er der udarbejdet en mere detaljeret tidsplan, som i højere grad er tænkt ud fra en administrativ indgangsvinkel. Indstilling: Det indstilles: at fagudvalgene udarbejder et politisk omstillingskatalog med reduktioner for 20 mio. kr. svarende til 1,5% af driftsudgifterne og nye initiativer for 14 mio. kr. svarende til 1% af driftsudgifterne. at kommunens ledere og medarbejdere gennemfører årlige effektiviseringer på 14 mio. kr. svarende til 1% af driftsudgifterne set som et gennemsnit over hvert af årene i en 4 årig periode. at tidsplanen for budgetprocessen vedrørende budget og budgetopfølgningerne i 2013 godkendes. Økonomiudvalgets møde punkt 913: Anbefales. Axel Beck (O)

10 side 10 Bilag: Det økonomiske årshjul Budgetopfølgning 2013 og Budget Oversigt over procent besparelser fordelt på udvalg Politisk mødekalender 2013 inkl det økonomiske årshjul.doc Økonomisk perspektiv nr 1 - budget 14 Byrådets møde punkt 659: Godkendt Låneoptagelse vedr sagsnr Kommunen skal tage stilling til udnyttelse af lånerammen for 2012 inden udgangen af marts måned 2013.Da byrådet ikke har møde i slutningen af marts, skal der tages stilling til låneoptagelse på mødet i februar. I forbindelse med afslutningen af regnskab 2012 kan den endelige låneramme for 2012 gøres op. På nuværende tidspunkt er der tale om en foreløbig opgørelse, som vil blive ajourført inden byrådets behandling. Kommunen kan kun optage lån svarende til de udgifter der er afholdt i løbet af året. Der har været anlægsudgifter med automatisk låneadgang: Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger, Udfasning af kviksølvlamper til gadelys, anlægsudgifter vedr. havn og udgifter vedr. lån til betaling af ejendomsskat. Der er desuden opnået lånedispensation for anlægsudgifter indenfor kvalitetsfondsområdet på i alt kr. Kommunens udgifter til dette område udgør i alt i fra dette beløb skal trækkes kommunens eget bidrag til at finansiere disse udgifter på kr. Dermed kan kommunen optage lån for kr. Da de afholdte udgifter indenfor kvalitetsfond er lavere end de beløb der er søgt om låneadgang til, har kommunen den 14/ søgt ministeriet om at kunne overføre låneadgangen på kr. til 2013 med den begrundelse at anlægsarbejderne er blevet forsinket. Byrådet vil blive orienteret om svar på denne ansøgning, når det foreligger. Der er i løbet af 2012 købt og solgt jord for at kunne realisere golfbane og Sybergland. Kommunen råder herudover over et areal, som kan anvendes til fremtidig byggemodning. Udgiften til jordkøb kan finansieres med 85% af udgiften svarende til kr. Lånet skal indfries når byggemodning påbegyndes.

11 side Anlæg med automatisk låneadgang: a. Energibesparende foranstaltninger b. Havne c. Lån til betaling af ejendomsskat Låneramme Anbefaling 2. Anlæg indenfor kvalitetsfond Sum Anlæg vedr. jordkøb Optages ikke Der har desuden været kontakt til Kerteminde Forsyning, som oplyser at man ikke planlægger låneoptagelse vedr Såfremt den endelige opgørelse over kommunens låneramme betyder, at kommunen har en større låneramme anbefales, at forskellen bruges på at nedbringe kommunes obligatoriske deponering vedr. lejemål Hyblerne og Musikskolen, som p.t. udgør 5,5 mio. kr. Opgørelse over låneramme ligger i sagen. Indstilling: Økonomidirektøren indstiller, at der optages lån vedrørende 2012: Lån vedr. energibesparende foranstaltninger på 18,1 mio. kr. optages som variabelt forrentede lån med en løbetid på 10 år. Øvrige lån på 19,2 mio. kr. optages som variabelt forrentede lån med et rentemax og en løbetid på 25 år Økonomiudvalgets møde punkt 914: Anbefales. Axel Beck (O) Bilag: Nyt revideret forslag af Byrådets møde punkt 660: Nyt forslag blev omdelt (Forslag er tilknyttet referat dok.nr ). Byrådet besluttede at optage lån vedr. energibesparende foranstaltninger for 8,3 mio. kr. som variabelt forrentede lån med en løbetid på 10 år samt at optage lån vedr. øvrige områder for 18,7 mio. kr. optages som variabelt forrentet lån med rentemax og en løbetid på 25 år.

12 side Masterplan for Langeskov P16 sagsnr Forslaget til Masterplanen for Langeskov er et overordnet greb der viser de store linjer for den byudvikling som skal ske i Langeskov over de næste mange år. Planen tager sit primære afsæt i Kommuneplan 2009 og planstrategi 2011 for Kerteminde Kommune. Hertil kommer undersøgelserne af Langeskovs identitet 2011 og region Syddanmarks undersøgelse af de mindre byer i regionen samt borgernes input fra borgermødet i maj Masterplanen har følgende overordnede strategier for udviklingen af fremtidens Langeskov: En tilgængelig by - I Langeskov hvor infrastrukturen i høj grad er byens livsnerve er det afgørende for væksten at byens trafik også i fremtiden er velfungerende og sikker. Masterplanen indeholder forslag til den fremtidige udbygning af vejnettet. Boliger i attraktive omgivelser - Det er forskelligt hvad man ser som attraktive omgivelser. For ældre generationer vil det være nærhed til indkøbsmuligheder og offentlig transport, hvor det for børnefamilier måske mere er nærhed til naturen. Der arbejdes med at tilbyde boliger til forskellige behov. Vækstby for erhverv - Langeskov skal fortsat være en stærk erhvervsby og skal derfor kunne tilbyde gode muligheder for erhvervslivet. Erhvervsudvikling handler både om erhvervslivet i nærhed til motorvejen og om byerhverv. En levende bymidte - I Langeskov skal bymidten styrkes og udvikle sig som en attraktiv og synlig bymidte, således at der tiltrækkes nye butikker og nye funktioner til bymidten. Det rekreative bånd - De grønne områder, naturen og nærheden til åbne landskaber er en stor kvalitet med moserne og bytoften. Der arbejdes med et nyt netværk af bevægelsesstier, og aktivitetssteder skal gøre det endnu sundere og sjovere at bo i Langeskov. Masterplanen sendes med ud som et bilag til dagsordenen. Miljøvurdering Der er ikke foretaget en miljøscreening af Masterplanen da Masterplanen vil indgå i kommuneplan Der foretages en miljøvurdering af de områder der revideres i forbindelse med kommuneplan 2013 og i den forbindelse vil forslaget til Masterplanen for Langeskov også blive miljøvurderet. Høring Det foreslås at Masterplanen sendes i 8 ugers høring. Det er ikke et lovkrav, da Masterplanen ikke er et juridisk bindende dokument i planlovmæssig forstand sådan som lokalplanen er det.

13 side 13 Indstilling: Miljø- og Kulturforvaltningen indstiller at Miljø- og Teknikudvalget godkender forslaget til Masterplanen til videresendelse til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på offentlig fremlæggelse i 8 uger. Bilag: Endelig version af forslag til høring vedlagt dagsordenen. Miljø- og Teknikudvalgets møde punkt 664: Indstillingen anbefales. Ændringer indarbejdes inden udsendelse til Byrådet. Økonomiudvalgets møde punkt 894: Planen forelægges på orienteringsmøde for Byrådet og videresendes til behandling i februar i Byrådet. Byrådets møde punkt 661: Byrådet godkendte at forslaget sendes i høring i 4 uger Kommuneplanrevision, Forslag til kapitel omhandlende erhvervsudvikling i Kommuneplan Ø61 sagsnr En kommunalbestyrelse skal indenfor den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en strategi for den kommende kommuneplanlægningen. I anden halvdel af samme valgperiode skal kommunalbestyrelsen revidere kommuneplanen ifølge strategien.

14 side 14 Kerteminde Kommune offentliggjorde i slutningen af 2011 kommunens strategi, Planstrategi 2011 Kerteminde Kommune Ramme om det gode liv, hvori de temaer og indsatser som Byrådet ønsker prioriteret i Kommuneplan er beskrevet. Den politiske behandling af revisionen samt drøftelser heraf vil forløbe således, at forslag til Kommuneplanens enkelte kapitler med tilhørende kortmateriale behandles enkeltvis i de respektive udvalg. Derefter behandles ét samlet forslag til Kommuneplan 2013 af Byrådet, som dernæst sendes i offentlig høring. Kommuneplanen revideres ud fra Kerteminde Kommunes planstrategi, Planstrategi 2011 Kerteminde Kommune Ramme om det gode liv, Landsplanmæssige interesser som beskrevet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Derudover udføres en række konsekvensrettelser i kommuneplanen.. Kommuneplanen har til formål, at regulere anvendelse af arealer i kommunen og skabe overblik over kommunens kommende udvikling. Derudover er kommuneplanen et vigtigt redskab for den fysiske planlægning, f.eks. når der skal udarbejdes nye lokalplaner. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og en rammedel. Hovedstrukturen beskriver de overordnet mål for udvikling og arealanvendelse. Rammedelen danner rammer for lokalplanlægningen, dvs. fastsætter de fremtidige rammer for lokalplaner. Ved denne politiske behandling ønsker Miljø og Kulturforvaltningen, at Økonomiudvalget drøfter forslag til kommuneplanens kapitel omhandlende erhvervsudvikling. Hvert kapitel i kommuneplanens hovedstruktur indeholder følgende afsnit: Vision, kommunens vision for emnet tager udgangspunkt i kommunens planstrategi og politikker for emnet. Mål, en beskrivelse af de overordnet mål for kommunens ønskede udvikling de kommende 12 år. Redegørelse over den hidtidige udvikling samt den fremtidige ønskede udvikling. Retningslinjer for arealanvendelse i kommunen. I forhold til gældende kommuneplan, Kommuneplan foreslås følgende ændringer i kapitlet omhandlende erhvervsudvikling: Under kapitels vision og mål for erhvervsudviklingen: At Kerteminde Kommunes planstrategi og erhvervspolitik indarbejdes. Under kapitels redegørelsesdel for erhvervsudviklingen: Redegørelsesdelen foreslås omfattende revideret, da lukningen af Lindøværftet har medført væsentlige ændringer på erhvervsområdet i Kerteminde Kommune siden Graf over Antallet af arbejdspladser foreslås udtages. Afsnit omhandlende Potentialer i IT og Cleanteck foreslås flyttes til kapitel omhandlende Klima. Derudover er alle forslået ændringer til revisionen i dokumentet markeret med en grå skravering. Indstilling: Miljø og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget drøfter kapitlet omhandlende Erhvervsudvikling til Kommuneplan

15 side 15 Økonomiudvalgets møde punkt 919: Forslag godkendt. Axel Beck (O) Bilag: Forslag til kapitel omhandlende Erhvervsudvikling i Kommuneplan 2013 Byrådets møde punkt 662: Udgår Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter P15 sagsnr Kommunen har i 2008 vedtaget en trafiksikkerhedsplan. Planen indeholder, udover at tænke trafiksikkerhed ind generelt, en beskrivelse af indsatsområder, der er udvalgt ud fra udført uheldsanalyse. Derudover indeholder trafiksikkerhedsplanen en beskrivelse af lokaliteter, der enten er uheldsbetonede eller er fremkommet vha. skolevejs- og borgeranalyse udført i Lokaliteterne er listet i en prioriteringsliste, der er opdelt i fire grupper: byer, skoler, stier og øvrige. Prioriteringslisten opdateres årligt og lokaliteterne listes i hver gruppe efter antallet af uheld, årsdøgnstrafik, asfaltens tilstand, om det er skolevej samt mængden af henvendelser. Prioriteringslisten bliver fremlagt for Kerteminde Kommunes Færdselssikkerhedsråd, som består af forskellige interesseorganisationer, den Med trafiksikkerhedsplanen følger der en anlægsbevilling på ca kr. Under hver af de fire grupper anbefaler Miljø- og Kulturforvaltningen, at Miljø- og Teknikudvalget prioriterer mellem de nævnte projekter. Skoler: Der har de tidligere år været stort fokus på at sikre skolevejene omkring kommunens skoler, og der er derfor ikke så mange deciderede skoleprojekter tilbage, dog er der ønske om etablering af bedre forfold for de bløde trafikanter. Disse er beskrevet under afsnittet Stier. I 2012 blev det besluttet at skolestrukturen i Kerteminde og Munkebo skal ændres. Fra er de to skoler i henholdsvis Kerteminde og Munkebo, sammenlagt til en skole.

16 side 16 I Kerteminde er der planer om elevvandring mellem Fjordvangsskolen og Kerteminde Skole fra frem til eleverne kan samles på Kerteminde Skole fra I Munkebo er der planer om at samle indskolingen (0 4 kl) på Skolen ved Noret fra , mens Mølkærskolen ombygges så eleverne kan samles på Mølkærskolen fra Fjordvangsskolen nr. 2: I krydset mellem Hans Schacksvej og Niels Bechs Allé etablering af signalanlæg. Eleverne føler sig utrygge når de skal krydse vejen. Kommunen har ligeledes modtaget en del borgerhenvendelser om utryghed i krydset. Projektet er anslået til kr. Stier: Der foreligger mange ønsker om forbedringer for de bløde trafikanter langs kommunes veje. Mange af strækningerne er skoleveje. Der er mulighed for at søge Transportministeriet om medfinansiering til etablering af forbedret forhold for cyklister. Se separat dagsordenpunkt. - Bycentervej nr. 5: mellem Mosevangen og Lindøalléen Strækningen er skolevej, og med vedtagelse af ny skolestruktur i Munkebo, vil stien være med til at skabe en sikker forbindelse mellem Mølkærskolen og Skolen ved Noret. Se separat dagsordenpunkt. Erhvervslivet i Langeskov har haft flere forespørgelser om ophævelse af forbuddet mod bløde trafikanter på Omfartsvejen. - Omfartsvejen, nr. 22: Mellem Industrivej og Mariesmindevej etablering af cykelbane og lokal hastighedsdæmpning. Omfartsvejen er den direkte vej til pendlerpladsen. Projektet er anslået til kr. Et alternativ hertil er: - Røjrupvej nr. 3: Mellem Industrivej og Mariesmindevej etablering af cykelbane. Strækningen er uheldsbelastet, indgår i skolevej samt forbinder Langeskov by med bl.a. rekreative områder syd for motorvejen. Projektet er anslået til kr. Byer: Kommunen indeholder mange mindre byer hvor det kunne være en fordel at tænke trafiksikkerheden ind som et sammenhængende anlægsarbejde. Det kan dog være en fordel at lave mindre anlæg løbende, da en samlet udgift til sanering overskrider anlægsbudgettet. - Rynkeby nr. 2: Hundslevvej, mellem Rynkeby Bygade og bygrænsen etablering af fortov i den ene vejside. Borger føler sig utrygge når de går på vejen, da vejen og rabatten er smal. Tællingen viste at 43% kørte over de tilladte 50 km/t. Projektet er anslået til kr. Øvrige: De projekter der er aktuelle at udføre under kategorien Øvrige har et højere budget end anlægsbevillingen og kræver derfor en tillægsbevilling. Økonomi: Der er i anlægsbudgettet afsat kr. til gennemførsel af trafiksikkerhedsprojekter. Anlæg sted nr. Konto nr.: Beløb: Gennemførsel af trafiksikkerhedsprojekter Oprindeligt budget 2013 Overført uforbrugte midler fra kr kr. I alt kr.

17 side 17 Indstilling: Miljø- og Kulturforvaltningen indstiller at - de projekter der skal udføres i 2013 udpeges, og at - Byrådet anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på kr. som anført under økonomi. Miljø- og Teknikudvalgets møde punkt 684: Udvalget prioriterer signalanlæg mellem Hans Schacksvej og Niels Bechs Alle som 1. prioritet og cykelsti på Bycentervej som 2. prioritet. Som 3. prioritet vælges fortov mellem Rynkeby Bygade og bygrænsen. 4. prioritet er cykelbane på Røjrupvej. Projektet enkeltrettet cykelsti Hindsholmvej, Salby-Mesinge, ønskes opprioriteret. Rådighedsbeløb anbefales frigivet. Økonomiudvalgets møde punkt 920: Anbefales. Axel Beck (O) Bilag: Beskrivelse af trafiksikkerhedsprojekter med prioriteringsliste Kopi af Beskrivelse af trafiksikkerhedsprojekter med prioriteringsliste Byrådets møde punkt 663: Byrådet godkendte frigivelse af rådighedsbeløb på kr.

18 side Ansøgning til cykelpuljen S49 sagsnr De tidligere år har Transportministeriet i februar udsendt en trafikaftale med ansøgning til cykelpuljen. Formålet med cykelpuljen er at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv transportform, og projekterne udvælges derfor ud fra at man ved udmøntning af puljen opnår mest mulig cykelfremme for pengene. Der er 6 temaer, hvoraf de 3 cykelpendling, cykling til skole og fritidsaktiviteter, samt rekreativ cykling og cykelturisme gør sig gældende på de fleste af kommunens sti-projekter. Miljø- og Kulturforvaltningen foreslår, at der til ansøgningen om tilskud prioriteres mellem de stistrækninger, der er med i kommunens trafiksikkerhedsplan. Strækningerne er bl.a. prioriteret ud fra antal af uheld, hvor der indgår bløde trafikanter (se vedlagt bilag) og trafikmængderne. Grundet ændringer i skolestrukturen i Kerteminde Kommune, forslår Miljø- og Kulturforvaltningen, at to stier fra trafiksikkerhedsplanen skal indgå i udvalgets drøftelse af, om der skal indsendes ansøgning om statslig medfinansiering. Forvaltningen forventer, at denne vil blive på 40% i lighed med tidligere år. 1. Kertemindevejen, mellem Hundslev og Marslev Byvej Strækningen er skolevej. Eleverne i udskolingen fra Marslev området skal til Nymarksskolen. Projekt er anslået til kr. 2. Bycentervej, mellem Mosevangen og Lindøalléen Strækningen er skolevej, og med vedtagelse af ny skolestruktur i Munkebo, vil stien være med til at skabe en sikker forbindelse mellem Mølkærskolen og Skolen ved Noret. Børn- og Ungeforvaltningen oplyser at indskolingen skal være på Skolen ved Noret fra aug og indtil Mølkærskolen er renoveret og udbygget. Projektet er anslået til kr. Der er i budget 2013 og overslagsårene afsat midler på ca kr. til trafiksikkerhedsprojekter. Indstilling: Miljø- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalgets drøftelse og beslutning, at: A. om der skal indsendes ansøgning til cykelpuljen. B. hvilket projekt der skal ansøges om. C. om der i forbindelse med budget 2014 skal udarbejdes en budgetblok. Miljø- og Teknikudvalgets møde punkt 685: Der ansøges om statslige midler til projektet med cykelsti på Bycentervej.

19 side 19 Økonomiudvalgets møde punkt 921: Anbefales. Axel Beck (O) Bilag: Beskrivelse af stiprojekter Prioritering af stier_prioriteringsliste Byrådets møde punkt 664: Godkendt Rabatkort til slæbestedet I Kerteminde Marina sagsnr Slæbestedet i Kerteminde Marina er forsynet med en automatisk bom med betalingsanlæg. Prisen er p.t. 50 kr pr. bomløft. Betaling sker med chipkort, som købes på havnekontoret. Brugere af slæbestedet har fremsat ønske om indførelse en rabatordning, så faste brugere kunne bruge slæbestedet til lavere pris. En rabatordning vil umiddelbart kunne indføres med havnens normale chipkortsystem ved at fremstille chipkort med relativt store beløb (fx 1000 kr = 20 bomløft) og sælge dem til en pris under kortenes pålydende værdi (fx 700 kr, svarende til 35 kr pr. bomløft). Det bemærkes at rabatkortene også vil kunne bruges i de øvrige marinaens øvrige betalingsautomater. Betalingsautomater findes dog p.t. kun ved bomanlægget og marinaens badefaciliteter, og problemet vurderes derfor at være af underordnet betydning. Økonomi: De økonomiske konsekvenser ved en rabatkortsordning kendes ikke. Den ville på den ene side betyde en mindreindtægt pr. bomløft for marinaen, men kunne på den anden side måske få flere til at benytte slæbestedet. Slæbestedet har i 2013 givet en indtægt på kr, svarende til 973 bomløft.

20 side 20 Dette svarer nogenlunde til de forventede 1000 løft (jf. udvalgsmødet den 10/05-11). Da der er tale om et nyt anlæg, som formentlig kræver nogen tilvænning, forventes det alt andet lige at aktivitetsniveauet vil være stigende for den kommende sæson. Indstilling: Miljø- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at der indføres en rabatkortsordning på marinaen. Rabatkort med pålydende værdi på 1000 kr skulle herefter kunne købes til 700 kr. Ordningen indføres i første omgang som forsøg frem til udgangen af 2014, hvorefter den evalueres. De nuværende chipkort à 50 kr til ét bomløft bør bibeholdes. Sagen videresendes med anbefaling af den foreslåede takst på 700 kr på rabatkort til Byrådets godkendelse. Miljø- og Teknikudvalgets møde punkt 686: Indstillingen anbefales. Økonomiudvalgets møde punkt 922: Anbefales. Axel Beck (O) Byrådets møde punkt 665: Byrådet godkendte takster som indstillet af Miljø- og teknikudvalget Forslag til lokalplan 245 Sommerhusområderne Noret og Strandlysthuse samt forslag til kommuneplantillæg nr. 10

21 side sagsnr Hermed fremsendes forslag til lokalplan 245 Sommerhusområderne Noret og Strandlysthuse og forslag til kommuneplantillæg nr. 10 til godkendelse til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanen har været, at sommerhusene i Strandlysthuse ligger på andelsgrunde hvilket betyder at der ikke er matrikelskel mellem enkelte grunde. Derfor er bygningsreglementets bestemmelser i forhold til afstand til skel, bebyggelsesprocent m.m. Ikke gældende på den enkelte andel. Hidtil har der været et aftalt administrationsgrundlag mellem gl. Munkebo kommune og Andelsforeningen som der har været administreret efter, når der er blevet givet byggetilladelse, men dette er ikke et juridisk gældende dokument. Administrationsgrundlaget er i videst muligt opfang blevet indarbejdet i lokalplanen. Idet sommerhusområdet Noret er beliggende umiddelbart op ad Strandlysthuse og dette område ikke i dag er lokalplanlagt, har Miljø- og Kulturforvaltningen fundet det naturligt at tage dette område med i denne lokalplan. I Noret er de enkelte sommerhusgrunde udmatrikuleret. Lokalplan har bl.a. til formål at sikre at fremtidig bebyggelse reguleres ved placering og udformning. Således er der for Strandlysthuse fastlagt byggefelter på den enkelte andelsgrund i lokalplanen. Hvor bebyggelsen er særlig tæt er der dog fastlagt nogle fælles byggefelter, der gør at man kan bygge med mindre afstand mellem sommerhusene end ellers. I sommerhusområdet Noret gives der mulighed for en bebyggelsesprocent på 15, svarende til bygningsreglementets bestemmelser. I sommerhusområdet Strandlysthuse hvor andelsgrundene er mindre gives der mulighed for en bebyggelsesprocent på max. 25. Dog kan der altid opføres et sommerhus på 30 m² uanset bebyggelsesprocent såfremt det kan ske indenfor byggefeltet. Da sommerhusene ligger meget tæt er der tilsvarende fastsat en max. størrelse på det enkelte sommerhus 60 m² Der er i lokalplanen endvidere fastlagt, at fælles friarealer som ikke må bebygges og at eksisterende veje og stier skal bevares. Forhold til Kommuneplan Lokalplanen omfatter et område der er beliggende indenfor Kommuneplanens rammebestemmelser for område 4.S.01 Noret/Strandlysthuse. Idet der ikke er overensstemmelse mellem bebyggelsesprocenten i lokalplanen og Kommuneplanens rammebestemmelser for området, er der sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg for rammeområde 4.S.01. Tillægget sikrer at bebyggelsesprocenten for Noret kan blive 15 svarende til bygningsreglementets bestemmelser og 25 procent for Strandlysthuse svarende til den bebyggelsesprocent som er i det hidtidige anvendte administrationsgrundlag for dette sommerhusområde. Der er i den forbindelse sat en minimum og maximum størrelse for sommerhusene uanset bebyggelsesprocent. Kommuneplantillægget sikrer således den nødvendige sammenhæng mellem lokalplan 245 og Kommuneplanen. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 936 af 24. september 2009 skal Kommunen foretage en screening af lokalplanen og kommuneplantillæggets påvirkning af miljøet.

22 side 22 Det er på baggrund af screeningen vurderet, at realiseringen af lokalplan 245 og kommuneplantillæg nr. 10 kun vil have mindre væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en egentlig miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget. Kommunens afgørelse vil blive offentliggjort sammen med planerne. Bilag: Forslag til Lokalplan 245, samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 udsendes med dagsordenen. Indstilling: Miljø- og Kulturforvaltningen indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget videresender forslag til lokalplan nr. 245 Sommerhusområderne Noret og Strandlysthuse, samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 med anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd med henblik på godkendelse til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Miljø- og Teknikudvalgets møde punkt 690: Indstillingen anbefales. Michael Gammelgaard (A) Økonomiudvalgets møde punkt 925: Anbefales. Axel Beck (O) Byrådets møde punkt 666: Godkendt ved 1. behandling til høring i 8 uger.

23 side Ansøgning fra International Art festival ang. inddragelse af FAF- siloen i kunstprojekt på havnen G00 sagsnr International Art Festival har den ansøgt Kerteminde Kommune om mulighed for at inddrage FAF siloen i kunstprojektet på havnen. Tanken er, at FAF siloen skal dekoreres af to kunstnere i samarbejde. Den tyske kunstner Marc Wörh, der i 2012 lavede et stort vægmaleri på Sortekilde og var bagmand på kunstværket der blev skabt på bagsiden af de små siloer. Ligeledes påtænkes den danske graffitikunstner Simon Noto som er født i Kerteminde og selv har henvendt sig til Art Festivalen. Art Festivalen forestiller sig følgende: Festivalen sikrer udgifterne til: Kunstner honorar Maling (har sponsorer) Delvis betaling af stillads (vil forsøge at få sponsorer) Kerteminde Kommune: hjælper med rensning og klargøring af siloen samt eventuel hjælp til stillads. Anslået ca. pris kr Art Festivalen har følgende plan: Stillads opsættes ca. 1. juni, således der er tid til afrensning. Kunstnerne vil påbegynde kunstværket et par dage eller lignende før festival start. Stilladset forventes nedtaget lørdag den 6. juli. Det færdige resultat kan afsløres på festivalens sidste dag. Art Festivalen vil såfremt deres ønsker /forslag imødekommes, påbegynde arbejdet med at finde sponsorer til stillads og kunstnerhonorar som de forventer at få. Økonomi: De økonomiske aspekter af sagen behandles i Miljø- og Teknikudvalget den 5. februar Indstilling: Miljø- og Kulturforvaltningen ønsker fra Kultur- og Fritidsudvalget en politisk stillingtagen til, om FAF- siloen kan anvendes til formålet. Kultur- og fritidsudvalgs møde punkt 318: Ansøgning om maling af silo blev anbefalet uden kommunal medfinansiering. Kent Valsøe (C) Janjan Hovgaard (F)

24 side 24 Økonomiudvalgets møde punkt 924: Oversendes til Byrådet. Axel Beck (O) Byrådets møde punkt 667: Borgmesteren foreslog at der opsættes banner på siloen for en udgift på kr. som finansieres af anlægsbevilling til nedrivning af siloer. For Borgmesterens forslag stemte 3 medlemmer fra P og alle medlemmer fra V = 7. Imod stemte SF, C, O og 3 medlemmer fra A = 8. Øvrige 10 medlemmer undlod af stemme, forslaget er hermed bortfaldet. Forslag om at Art Festival kan udsmykke siloen uden udgift for kommunen blev sat til afstemning. For forslaget stemte SF, A, C, O og et medlem fra P = 18. Imod stemte 2 medlemmer fra P samt 2 medlemmer fra V = 4. 3 medlemmer undlod at stemme. Forslag om at lade Art Festival udsmykke siloen var herefter godkendt Revurdering af spareblok KF.06 - Hans Tausencentret S01 sagsnr Baggrund for besparelse på kr. Byrådet godkendte den 28. juni 2012 at forhandlingsresultatet vedrørende KF.06 (Hans Tausencentret) indarbejdes i budget Besparelsen på kr. skal udmøntes dels under Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Teknikudvalgets områder. Forvaltningen har i august 2012 udarbejdet forslag til udmøntning af besparelse. Forslaget peger på en fordeling af besparelsen på følgende måde: Miljø- og Teknikudvalgets område kr. Besparelsen skal udmøntes ved færre udgifter til energiudgifter herunder el, vand og varme samt udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygninger. Forudsætningen for besparelsen var at hele barakafsnittet blev fjernet.

25 side 25 Kultur- og Fritidsudvalgets område kr. Besparelsen skal udmøntes dels ved en tilpasning af budgettet til faktisk forbrug blandt andet vedrørende centeraktiviteter og café og køkken herunder regulering af indtægter. I oplægget var en ubalance på kr. og det drøftedes at denne kunne hentes ved en reduktion af omkostninger til rengøring. På Byrådsmødet den 24. januar 2013 under sager til orientering blev nedrivning af barakbygning ved Hans Tausencentret drøftet. Byrådet ønskede udmøntning af besparelsen til fornyet behandling. Forvaltningen har efterfølgende vurderet besparelsen på baggrund af årsaflæsninger for energi. Aflæsningerne viser: Varme: Der er forbrugt m3 gas. Det svarer til 93 % af et normal år. Udgiften til varme udgør kr. omregnet til kr. normal år. Budgettet udgør kr. Besparelsen er en del af det samlede ESCO-projekt. Vand: Der er forbrugt 339 m3. Udgiften til vand udgør kr. årligt. Budgettet udgør kr. El: Der er forbrugt kwh. Udgiften til el udgør kr. årligt. Budgettet udgør kr. Besparelsen er en del af det samlede ESCO-projekt. Det samlede budget til energi og vedligehold udgør i 2013 kr dækkende hele centret. Underskrifter: Kommunen har den 25. januar 2013 modtaget 343 underskrifter som protest mod nedrivninger på Hans Tausen Centret. Forslag til alternativ udmøntning af besparelse Alternativer kan være: at lade brugere af Hans Tausencentret forestå rengøring af centret årlig besparelse kr. at reducere budgettet til vand i forhold til forventet forbrug i Anslået kr. at videresende dagplejens andel af energiudgifter. Andele af udgifter kan herefter indgå i takstberegningen for dagpleje i Anslået betaling kr. At del af det beløb afsat til nedrivning af barakbygning anvendes til nedrivning af Flagermusen. Afledt driftsbesparelse på energi- og andre bygningsrelaterede udgifter herunder forsikring, vedligehold mv. Anslået driftsbesparelse kr. Nedrivningsomkostning forventes afholdt indenfor afsat anlægsbudget. Indtægt fra Birkende Borger- og Aktivitetsforening. Andel af energiudgifter som viderefaktureres i henhold til driftsaftale med Foreningen. Anslået kr. Forøge brugerbetaling i centeret Indstilling: Miljø- og Kulturforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget revurderer spareblok vedrørende nedrivning af dele af barakbygning ved Hans Tausencentret med henblik på udmøntning af spareblokken.

26 side 26 Kultur- og fritidsudvalgs møde punkt 317: Udvalget anbefaler, at spareblok på nedrivning af barakker på Hans Tausen Centret ændres, således at der hjemhentes andre besparelser i form af - reduceret vandforbrug, rengøringsudgifter, sociale aktiviteter, reducerede udgifter til Munkebo Bypark, viderefakturering af energiudgifter til dagpleje og Birkende Borger- og Aktivitetsforening. Restfinansiering forventes hentet via reducerede anlægsudgifter ved nedrivning af Flagermusen. ( Bilag med økonomi ) SF ønskede at fastholde Byrådets beslutning om nedrivning af barakker grundet usikkerhed om færdig finansiering. Janjan Hovgaard (F) Økonomiudvalgets møde punkt 926: Oversendes til byrådet. Axel Beck (O) Byrådets møde punkt 668: For Kultur og Fritidsudvalgets forslag stemte A, P, V, C, O og P. Ingen stemte imod. SF undlod at stemme. Kultur- og Fritidsudvalgets forslag er herefter godkendt Etablering af frivillighedscenter i Kerteminde Kommune G01 sagsnr

27 side 27 Frivilligrådet har en 13 august, 2012 indsendt en ansøgning til Social- og Integrationsministeriet om støtte til etablering af et frivillighedscenter, kaldet samlingsstedet. Med Samlingsstedet ønskes at skabe et frivillighedens hus, som kan være omdrejningspunktet for det frivillige arbejde i kommunen, opbygget efter de kriterier og formål som Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark har formuleret. Et sted hvor foreninger og frivillige kan finde rådgivning og støtte til alle dele af foreningslivet, f.eks. fundraising, administration og planlægning af større arrangementer, og som kan skabe yderligere netværk og synergi mellem foreningerne og de andre aktører i kommunen, som foreningerne er i kontakt med: I stedet for at hver enkelt forening skal søge oplysninger mange forskellige steder, kan de her finde alle oplysninger på ét sted, og samtidig benytte sig af de erfaringer som lignende foreninger har gjort sig tidligere. Projektet har 6 konkrete formål der adresserer det at etablere et fysisk sted de frivillige kan henvende sig og få hjælp, samle og registrere foreninger og skabe synergi mellem dem og at lave forskellige workshops om relevante emner. For yderligere uddybning henvises til ansøgningen. Økonomi: Kerteminde Kommune har i en medfølgende hensigtserklæring indikeret at den er indstillet på at yde den fornødne medfinansiering. Denne kan bestå af husleje for lokaler, der stilles til rådighed for centeret samt arbejdskraft der stilles til rådighed for centeret til løsning af de beskrevne opgaver. De kriterier, der er udmeldt af ministeriet lægger op til at selve etablering foregår over en 2 ¼ år hvorefter centeret overgår til en regulær driftsfase. Det årlige budget er på 1,4 mio og den kommunale medfinansiering stiger frem mod driftsfasen hvor den udgør 50 % - altså I anlægsfasen er den samlede kommunale medfinansiering , fordelt på de to år med og henholdsvis. I ministeriets oprindelige udmelding fremgik det at centrenes etablering skulle påbegyndes den 1 oktober 2012 Frivilligrådet har den 29 januar modtaget tilsagn fra Socialministeriet om at der er bevilliget 1 mio til etablering af centeret. Der skal inden medio februar indsendes en revideret plan og specifikation af det kommunale tilskud. Et forslag til dette forventes fremlagt på udvalgsmøderne den 4 februar. Indstilling: Miljø og Kulturudvalget drøfter konkretisering af indsatsen og den foreslåede finansiering Kultur- og fritidsudvalgs møde punkt 323: Oversendes med anbefaling idet den kommunale medfinansiering finder sted ved bevilling af udgift til lokaler samt at der i budgettet er afsat økonomiske ressourcer til at stille personale til rådighed for frivilligcentret for 2013, jfr. notat. For 2014 bevilges kr. med kr. til lokaler samt kr. til køb af arbejdskraft. I 2015 og overslagsår afsættes kr. med kr. til lokaler og kr. til køb af arbejdskraft. Kent Valsøe (C) Janjan Hovgaard (F)