Redskaber til den bæredygtige by
|
|
- Sigrid Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redskaber til den bæredygtige by Mikkel Suell Henriques, projektleder MiljøForum Fyn Projektleder Mikkel Suell Henriques
2 »Cities can be efficient, but are not always designed that way«redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 2
3 Aktørerne, efterspørgslen og timingen Stor efterspørgsel efter redskaber, standarder, benchmarking osv. Mange aktører med mange bud, herunder EU, DS, CEN, certificeringsorganisationer, Realdania, kommuner mv. MIM, DI, Byggesocietetet og DK GBC, 2 projekter: - Test af DGNB kriterier i DK - Overblik over kommunale erfaringer Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 3
4 Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i interview. Besvarelsesprocent på 63%. Evalueringens grundlag er baseret på en bred repræsentation af både store og små, by-, mellem-, land- og ydrekommuner. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 4
5 Forankring af bæredygtighed Overordnet er bæredygtighed forankret på både politisk og administrativt niveau. Hvordan er bæredygtighed forankret i kommunen? Mindre end 10 % af kommunerne svarer, at bæredygtighed er forankret kun på administrativt niveau 5 % svarer kun på politisk niveau Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 5
6 Formidling af bæredygtighed Over halvdelen af kommunerne markedsfører sig på bæredygtighed i enten høj eller nogen grad. I hvor høj grad markedsfører kommunen sig på bæredygtighed? 32% i høj grad og 31% i nogen grad, 29% i begrænset omfang 8% markedsfører sig slet ikke på bæredygtighed Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 6
7 Formidling af bæredygtighed 47% formidler deres arbejde med bæredygtighed gennem dialog med interessenter. Hvordan formidles jeres arbejde med vurdering og indarbejdelse af bæredygtighed i lokalplaner? 35 % svarer at de ikke formidler deres arbejde med bæredygtighed. 30 % gør det gennem kommunens hjemmeside Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 7
8 Formidling af bæredygtighed Det er især i forbindelse med dialog med investorer at arbejdet med bæredygtighed formidles (89 %). Hvis metoden bruges i forbindelse med dialog med interessenter, er det så i forhold til : (vælg gerne flere) 43 % svarer i forbindelse med dialog med borgere 32 % svarer i forbindelse med dialog med grønne organisationer Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 8
9 Definition af bæredygtighed De begreber, som er beskrevet i Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 stk. 2 har haft den største indflydelse på kommunernes begreber/ parametre til vurdering af bæredygtighed. I hvor høj grad er de begreber, som I bruger til vurdering af bæredygtighed inspireret eller udviklet på baggrund af: De private initiativer og certificeringsordninger har kun påvirket kommunerne i meget lav grad, i lav eller nogen grad for under 5 % af respondenterne Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 9
10 Frontløberne 8 kommuner kan betragtes som frontløbere i forhold til at gennemføre og kommunikere en vurdering af bæredygtighed, der rækker ud over den lovgivne miljøvurdering, og der er gennem caseanalyse set nærmere på værktøjerne i disse kommuner. De 8 frontløbere er: Aalborg, Favrskov, Hillerød, Holbæk, Jammerbugt, København, Odense og Roskilde. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 10
11 Frontløberne Helhedsorienteret dialogmodel Aalborg, København, Odense og Roskilde Fokusmodel Jammerbugt og Hillerød Prioriteringslistemodel Holbæk og Favrskov Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 11
12 Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten Helhedsorienteret dialogmodel Værktøj til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og problemer. Mål og virkemidler i hele processen fra kommuneplan, over i lokalplan, byggesager og til dialog. Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten er dynamisk og bladene ændrer størrelse alt efter i hvor høj grad den givne parameter er prioriteret. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 12
13 Jammerbugt Kommune Bæredygtighedsværktøjskatalog Fokusmodel Politisk og administrativt værktøj til lokalplanlægning med parametrekatalog og vurderingsskema: Bæredygtighed i lokalplaner vurderes med pointgivning ud fra klimahensyn. Jammerbrugt Kommune Værktøjskatalog Gode eksempler og fast punkt vedr. planloven. Vurderingsskema med klimapoint, som giver en nuanceret vurdering. Fokusering på klima: vand og energi. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 13
14 Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Prioriteringslistemodel Tjeklisten bruges til at vurdere hvor bæredygtigt et projekt er, og hvor det er muligt at gøre yderligere bæredygtighedsfremmende tiltag. Inddelt i 5 temaer. Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Kvalitativ tjekliste med beskrivende spørgsmål. Ikke så visuelt, men god indføring i kommunens prioriteringer og gode både kvalitative og kvantitative spørgsmål. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 14
15 Anbefalinger Bæredygtighedsstrategier, - metoder og værktøjer udgør et potentiale hos den enkelte kommune for større fokus på bæredygtigheden og for at skabe konkrete tiltag i lokalplaner. -Balancen, -Dialogen og -Læringen Find den model, der passer til kommunen Værktøjet skal kunne bruges til dialog Fastsæt et kommunalt beredskab til opdatering Brug værktøjet i det daglige arbejde Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 15
16 Mikkel Suell Henriques Projektleder/Civilingeniør Haraldsgade København Ø Tlf: Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 16
Bæredygtige lokalplaner
Bæredygtige lokalplaner Kommunernes værktøjer til arbejde med bæredygtighed i lokalplaner Maj 2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i
Læs mereVurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner
Vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner Casestudier af de 8 frontløber kommuner og anbefaling til guideline December 2012 Udgivelsesdato : 19.12.2012 Revisionsdato : - Projekt : 28.2121.21
Læs mereProjektrapport. Status for kommunernes vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner. August 2012
Projektrapport Status for kommunernes vurdering og Udgivelsesdato : 24. august 2012 Projekt : 28.2121.21 Udarbejdet : Maria Beyer Skydt Kontrolleret : Steffen Damgaard Nielsen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKøbenhavns. Projektleder Annette Egetoft
Københavns Kommune Bæredygtighed i lokalplaner Projektleder Annette Egetoft Projekt Bæredygtighed i lokalplaner Hvordan indarbejdes bæredygtighed d i lokalplaner? Udgangspunkt: Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj
Læs mereRedskaber til den bæredygtige by. Inspiration
Redskaber til den bæredygtige by Inspiration Indhold Forord 3 Introduktion til 4 bæredygtighed Lovramme for 6 bæredygtighed Bæredygtighed i 8 lokalplaner Bæredygtigheds- 10 værktøjer til lokal planer Ni
Læs mereBæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
Læs mereUdkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi
Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde
Læs mereBRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser
2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereUpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising
Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereMiljøForum Fyn tilbyder projektspecifikke materiale-databaser og der ydes støtte til tilpasning og intro til byggeriets parter.
Manual til bæredygtighedshensyn og miljøredegørelser i byggeri Denne manual er MiljøForum Fyn-Byggeri s minimumskrav til indhold af en miljøredegørelse som forudsætning for diploméring af bygherrens og
Læs mereProjektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet
Projektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet Baggrund og udgangspunkt Aalborg, Viborg og Ribe Stifter er alle stifter, der er karakteriseret ved at være stifter,
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereSTRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016
STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen
Læs mereAt vælge den rigtige metode
At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereVALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK
VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereside 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant
side 1 Ansøgningsvejledning Danmark står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens Danmarks befolkning som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal,
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs merePLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018
PLASK Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018 Hvad er formålet med PLASK? Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre
Læs merePlanstrategier, kommuneplaner og plankultur
Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09
Læs mereSamspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI
Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter
Læs mereintegrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling
integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling 1 Indhold Indhold... 2 Viden der virker... 3 Indholdstyper... 3 Viden... 3 Værktøjer... 4 Erfaringer... 4 Udvælgelseskriterier... 4 Relevans...
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs merePlan09 og plankulturen til debat!
Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereKommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereFRI s deltagelse i udvikling af Levels
Ref.: MJ/mj E-mail: mj@frinet.dk 20. februar 2019 FRI s deltagelse i udvikling af Levels Hvorfor skal FRI arbejde med udvikling af Level(s) FRI ønsker at indgå i arbejdet om udvikling af Level(s) for at
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? 13 Maj 2009 Udgivet af: KL Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereEvaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner
Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner August 2018 Katrine Dinitzen Helt kort opsummering: 1. Overordnet er landmændene meget positive omkring GUP. GUP skaber værdi
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs mereErfaringer fra vandrådsarbejdet
Erfaringer fra vandrådsarbejdet v/, Assens Kommune Hovedvandopland Lillebælt/Fyn HOVEDVANDOPLAND 1.12 LILLEBÆLT/FYN 993 km 2 (ca. 28 % af Fyn og øer) 6 oplandskommuner 531 km målsatte vandløb 4 hovedvandoplande
Læs mereSyddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer
Syddansk Universitet Kolding Udviklingsprogram for sociale innovatører Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer We cannot solve our problems with the same thinking that created them, Albert
Læs mereVi søger en praktikant der brænder for byudvikling
København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt
Læs mereLOKALPLAN 02-032 BOLIGOMRÅDE M.M. VED DALLVEJ DALL VILLABY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING DECEMBER 1997
Læs mere
Seminar om byggeriets effektivisering - Nuuk, september 2003
Seminar om byggeriets effektivisering - Nuuk, september 2003 Fmri: Risikostyring Videnstyring Projektøkonomi Brandsikkerhed Beredskab www.fmri.dk www.brandinfo.dk www.riskinfo.dk www.byginfo.gl Grønlands
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs merePlanstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde
Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereByindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne
Læs mere13. juni Sagsnr Bæredygtighed. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 13. juni 2018 Bæredygtighed Københavns Kommune har længe haft fokus på en bæredygtig udvikling af byen, og det er blevet en del af
Læs mereNotat Lokalplanlægning - delegation
Til: Kommunalbestyrelsen BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 20. juli 2017 Tlf. dir.: 44772319 E-mail: byogbolig@balk.dk Kontakt: Steen Pedersen Notat Lokalplanlægning - delegation Indledning og resume Det fremgår
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereBYGNINGSARV I DE DANSKE KOMMUNER
BYGNINGSARV I DE DANSKE KOMMUNER ANALYSE AF KOMMUNERNES ARBEJDE MED BYGNINGSKULTUR Udarbejdet af Oxford Research, September 2010 Bygningsarv i de danske kommuner - Analyse af kommunernes arbejde med bygningskultur
Læs mereArkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed
Læs mereFra elevens læselærer til faglærerens læsevejleder. Status på læseindsats i erhvervsuddannelserne
Fra elevens læselærer til faglærerens læsevejleder Status på læseindsats i erhvervsuddannelserne Åben skole arrangement v/kvalitetspatruljen 24. januar 2012 Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus Damgaards
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs mereEvaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides
Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
Læs mereMiljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008
Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik
Læs mereEvaluering. af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL)
Evaluering af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL) Formål Evaluere projektet og vurdere effekten ud fra projektbeskrivelsens succeskriterier Indsamle vigtigste erfaringer fra projektet Udarbejde anbefalinger
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereResultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten
Resultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten 2017 INDHOLD RESULTAT AF MÅLING AF IMPLEMENTERINGSGRADEN AF ISO27001-PRINCIPPER INDLEDNING HOVEDKONKLUSION METODE
Læs mereNOTAT 3 INTERVIEW MARTIN EGGERT HANSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, MED EVALUATOR AF MÅL 2-PROGRAMMET
NOTAT 3 INTERVIEW MED MARTIN EGGERT HANSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, EVALUATOR AF MÅL 2-PROGRAMMET Mikkel Toudal, December 2006 Indledning Interviewet blev gennemført af Mikkel Toudal (MT) som telefoninterview
Læs mereRamme for kommunernes klimatilpasning
Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereUndersøgelse af kommunale hjemmesiders information om tilbud til børn og unge i familier med alkoholproblemer
Undersøgelse af kommunale hjemmesiders information om tilbud til børn og unge i familier med alkoholproblemer December 2017 side 2 Indhold Baggrund for undersøgelsen... 3 Undersøgelsens resultater... 4
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereKvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.
Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999. Politisk ansvarlig: Rådmand Søren Møller, Miljø- og Teknikforvaltningen. Styregruppe: Byplan- og Miljøchef Jørgen Boe,
Læs mereHvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19
Hvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19 I hvidbogen behandles de indkommende idéer og forslag, som Svendborg Kommune har modtaget i forbindelse med offentliggørelsen af Planstrategi 19.
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5
Læs mereStatus og erfaringer med CSR-rapportering
Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereLimfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden
En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden Masterplan Limfjorden i balance Overordnede principper Masterplanen fokuserer på Limfjordsrådets kerneområder og FN s verdensmål Kommunerne
Læs mereTine Steen Larsen, lektor, Aalborg Universitet
Tine Steen Larsen, lektor, Aalborg Universitet EMNE: Holistisk evaluering af bygningers indeklima STED: Indeklimakonference Indeklima på dagsordenen DATO: 24-10-2017 1 Visionen for arbejdet i REBUS At
Læs mereJordstrategier. Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ Kontakt: Jette Karstoft
Jordstrategier Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ 2019 Kontakt: Jette Karstoft JKT@NIRAS.DK 2 Hvad skal en jordstrategi understøtte? 3 strategiske paradigmer Hvad er en jordstrategi? Ideliste
Læs mereSKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projektet: Bæredygtige bebyggelser test af kriterier
Vandsektor, byer og klimatilpasning J.nr. NST-104-00018 Ref. malte Den 14. april 2011 Vejledning til ansøgning om deltagelse i projektet: Bæredygtige bebyggelser test af kriterier Naturstyrelsen Haraldsgade
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereDANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN
DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN - En befolkningsundersøgelse gennemført af Userneed for Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter Juni 2015 INDHOLD Baggrund... 3 Konklusioner...
Læs mereJUNI Styrker og udfordringer ved større tværgående projekter i Københavns Kommune
JUNI 2017 Styrker og udfordringer ved større tværgående projekter i Københavns Kommune Hvilke styrker har I allerede, som I kan bringe endnu mere i anvendelse ift. at lykkes med de større tværgående projekter?
Læs mereDirektionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde
initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.
Læs mereInformationsmøde den 22. august 2016 Nye vindmøller ved Thorup-Sletten
Informationsmøde den 22. august 2016 Nye vindmøller ved Thorup-Sletten Målet med aftenen At informere om den proces der nu er sat i gang At orientere om det ansøgte projekt At få idéer og forslag til det
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE
TEMADAG OM VANDRÅDSARBEJDET NYBORG STRAND HOTEL OG KONFERENCECENTER ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE MORTEN GRAVERSGAARD Institut for Agroøkologi Morten.Graversgaard@agro.au.dk PROGRAM Erfaringer
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereArbejdsmiljø og bygherreansvar. AaK Bygninger stiller krav til arbejdsmiljø i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune
Arbejdsmiljø og bygherreansvar AaK Bygninger stiller krav til arbejdsmiljø i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune Bygherrefunktionen Sikre god bygherreskik på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereFørste Expero2EU Nyhedsbrev [wp6_04_01_06]
Første Expero2EU Nyhedsbrev [wp6_04_01_06] Expero2EU hvad er det? Expero2EU er et europæisk projekt, støttet af Leonardo da Vinci LLP programmet. Projektet er et innovativt projekt, der har som målsætning
Læs mereAT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION
Indhold Forord.................................... 13 Del 1 AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION 1.1 Rådgiver, håndværker og alt-mulig-m/k............. 17 Del 2 TRIN FOR TRIN PRAKTISK KOMMUNIKATION 2.1 Strategisk
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mere26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune
Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereCarlsbergvej 34, 3400 Hillerød. Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed
Projektets titel: PAS Misbrugsforebyggende undervisning Kontaktpersoner: Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Forum100% Carlsbergvej 34, 3400 Hillerød Søren Holm Ph.d.-studerende ved Syddansk
Læs mere