EUROPA-PARLAMENTET BETÆNKNING. Mødedokument ENDELIG A5-0305/ september 2001

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 ENDELIG A5-0305/ september 2001 BETÆNKNING om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en indvandringspolitik i EU (KOM(2000) 757 C5-0100/ /2047(COS)) Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Ordfører: Hubert Pirker RR\ doc PE

2 PE /36 RR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL BESLUTNING...5 BEGRUNDELSE...14 UDTALELSE FRA UDVALGET OM UDENRIGSANLIGGENDER, MENNESKERET- TIGHEDER, FÆLLES SIKKERHED OG FORSVARSPOLITIK...17 UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETSLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED...23 UDTAGELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER...26 UDTALELSE FRA UDVALGET FOR ANDRAGENDER...32 RR\ doc 3/36 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 24. november 2000 fremsendte Kommissionen sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en indvandringpolitik i EU (KOM(2000) /2047(COS)) til Parlamentet. På mødet den 15. marts 2001 meddelte Europa-Parlamentets formand, at denne meddelelse var henvist til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som korresponderende udvalg og til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Industri, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Andragender som rådgivende udvalg (C5-0100/2001). På mødet den 16. januar 2001 havde Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender valgt Hubert Pirker til ordfører. På møder den 11. juni 2001, 19. juni 2001, 3. juli 2001, 28. august 2001 og 12. september 2001 behandlede udvalget Kommissionens meddelelse og udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde vedtog udvalget forslaget til beslutning (for: 29; imod: 6; hverken/eller: 2). Til stede under afstemningen var: Graham R. Watson (formand), Robert J.E. Evans (næstformand), Hubert Pirker (ordfører), Niall Andrews, Maria Berger (for Martin Schulz), Mario Borghezio (for Marco Cappato), Alima Boumediene-Thiery, Charlotte Cederschiöld, Carmen Cerdeira Morterero (for Sérgio Sousa Pinto), Ozan Ceyhun, Carlos Coelho, Thierry Cornillet, Giuseppe Di Lello Finuoli, Francesco Fiori (for Marcello Dell'Utri, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Glyn Ford (for Michael Cashman), Daniel J. Hannan, Adeline Hazan, Jorge Salvador Hernández Mollar, Anna Karamanou, Margot Keßler, Timothy Kirkhope, Eva Klamt, Alain Krivine (for Pernille Frahm), Baroness Sarah Ludford, Hartmut Nassauer, William Francis Newton Dunn (for Jan-Kees Wiebenga), Arie M. Oostlander (for Enrico Ferri), Elena Ornella Paciotti, Paolo Pastorelli, Gerhard Schmid, Ingo Schmitt (for Bernd Posselt), Patsy Sörensen, Joke Swiebel, Fodé Sylla, Anna Terrón i Cusí, Gianni Vattimo og Christian Ulrik von Boetticher. Udtalelserne fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Andragender er vedføjet denne betænkning. Udvalget om Industri, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi vedtog den 27. februar 2001 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen blev indgivet den 14. september Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles. PE /36 RR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa- Parlamentet om en indvandringspolitik i EU (KOM(2000) 757 C5-0100/ /2047(COS)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2000) 757 C5-0100/2001) 1, der henviser til, at Amsterdam-traktaten for første gang giver EU beføjelse på områderne indvandring og asyl, der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober 1999, der henviser til artikel 15, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som har følgende ordlyd: "Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret til samme arbejdsvilkår som unionsborgere.", der henviser til EF-traktatens artikel 63, der henviser til sin beslutning af 6. juli 2000 om illegal indvandring og fundet af 58 illegale indvandreres lig i Dover 2, der henviser til Rådets konvention om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne (KOM (1997) ), der henviser til Rådets afgørelse af 11. juni 1992 om etablering af et oplysnings-, analyseog udvekslingscenter for asyl (Cirea) 4, der henviser til Rådets resolution af 4. marts 1996 vedrørende retsstillingen for tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på medlemsstaternes område i længere tid, 5 der henviser til Rådets resolution af 20. juni 1994 om begrænsning af tredjelandsstatsborgeres indrejse på medlemsstaternes område med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere 6, 1 Endnu ikke offentliggjort i EFT. 2 EFT C 121 af , s EFT C 337 af , s Endnu ikke offentliggjort i EFT. 5 EFT C 80 af , s EFT C 274 af , s. 3. RR\ doc 5/36 PE

6 der henviser til Rådets resolution af 30. november 1994 om begrænsning af tredjelandsstatsborgeres indrejse på medlemsstaternes område med henblik på at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed 1, der henviser til sin beslutning af 8. oktober 1998 om samarbejdet med Middelhavslandene om indvandringsspørgsmål (B4-0961, 0962, 0963, 0964 og 0965/1998) 2, der henviser til Rådets henstilling af 27. september 1996 om bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere 3, der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring (KOM (2000) 624) 4, der henviser til Rådets afgørelse om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (direktiv 2000/43/EF) 5, der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (KOM(2000) 652) 6, der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (KOM (2001) 127) 7, der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1683/95 om ensartet udformning af visa (KOM (2001) 157) 8, der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender samt udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Andragender (A5-0305/2001), A. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Tampere den oktober 1999 understregede nødvendigheden af en mere målrettet styring af alle led i immigrationsstrømmene (punkt 22 i konklusionerne), 1 EFT C 274 af , s EFT C 328 af , s EFT C 304 af , s EFT C 62 E af , s EFT L 180 af , s EFT C 62 E af , s EFT C 240 E af , s EFT C 180 E af , s PE /36 RR\ doc

7 B. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Tampere udtrykkeligt fastlagde, at "Den Europæiske Union skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område. En mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere. Den bør også fremme ikke-forskelsbehandling i det økonomiske, sociale og kulturelle liv og udforme foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad. (punkt 18 i konklusionerne), C. der henviser til, at Kommissionen med den foreliggende meddelelse har ydet et vigtigt bidrag til virkeliggørelsen af beslutningerne fra topmødet i Tampere inden for indvandringspolitikken, som kendetegnes af nye politiske tiltag, D. der henviser til, at den demografiske udvikling er kendetegnet ved en langsommere befolkningstilvækst, nedgang i den arbejdsdygtige befolkningsdel og en voksende befolkningsdel på over 65 år, E. der henviser til, at følgerne af denne demografiske udvikling fører til bekymring om, hvorvidt sociale sikringsordninger kan opretholdes, og om det økonomisk tab som følge af manglen på et tilsvarende antal arbejdstagere med relevante kvalifikationer, F. der henviser til, at flere medlemsstater har påbegyndt legaliseringsforanstaltninger for et stort antal indvandrere, som har opholdt sig i Unionen i længere tid uden at have gyldig opholdsstatus, G. der henviser til, at Rådet ikke siden særtopmødet i Tampere synes at have truffet væsentlige beslutninger vedrørende indvandringspolitikken, og at den tidsplan, som Kommissionen fastsatte i resultattavlen, ikke er overholdt, H. der henviser til, at medlemsstaterne bør vedtage lovgivningsmæssige tiltag, der kan åbne mulighed for legal indrejse i EU, for at sikre en struktureret indvandring og dermed migrationsstrømme, som kan styres, I. der henviser til, at den legale indvandring i EU-medlemsstaterne for tiden følger yderst forskellige nationale regler og siden begyndelsen af 1990 erne er stærkt tiltaget, og at den forstærkes ved illegal indvandring, menneskehandel og menneskesmugling, og som henviser til, at ulovligt ophold og illegal beskæftigelse marginaliserer og isolerer store befolkningsgrupper, og at dette hæmmer mulighederne for, at medlemsstaternes sociale og økonomiske netværk kan fungere, J. der henviser til, at formålet med Fællesskabets fremtidige indvandringspolitik er at bekæmpe alle former for kriminalitet, som ofte er forbundet med menneskehandel, K. der henviser til, at mere åbenhed og gennemskuelighed vedrørende befolkningsbevægelser sammen med en stærkere forpligtelse til at anvende arbejdsretlige bestemmelser i medlemsstaterne ville bidrage til at formindske den illegale indvandring, navnlig de værste former for menneskesmugling og handel, RR\ doc 7/36 PE

8 L. der henviser til, at princippet om samaktion i udviklingen, der nødvendigvis må være forskelligt fra land til land, skal være bestemmende for denne strategi som en afgørende faktor, der på langt sigt vil give mulighed for at reducere årsagerne til indvandring i EU, M. der henviser til, at vedtagelsen af fælles regler for alle medlemsstaterne vedrørende legal indvandring bør være baseret på anerkendelse af, at indvandringspresset vil fortsætte, og at indvandring efter faste regler vil være til fordel for EU, indvandrerne og deres hjemlande, N. der henviser til, at nogle medlemsstater er begyndt at bruge arbejdskraft fra tredjelande for på deres arbejdsmarked at dække behovet for arbejdskraft inden for bestemte erhvervsgrupper, O. der henviser til, at forholdene på de nationale arbejdsmarkeder og indvandringspolitikken i de enkelte medlemsstater er så forskellige, at det på europæisk plan er næsten umuligt at udarbejde detaljerede regler for, hvilke og hvor mange arbejdstagere der kan få tilladelse til at rejse ind og opholde sig i den pågældende medlemsstat, men at sådanne regler kan opstilles for modtagelse af vandrende arbejdstagere, deres ophold og integrering, P. der henviser til, at EU-medlemsstaternes problemer som følge af den demografiske udvikling ikke kan løses ved indvandring alene, men at der for at løse dem er behov for forbedrede foranstaltninger til udvikling af menneskelige ressourcer i EU samt strukturelle social- og beskæftigelsespolitiske reformer, Q. der henviser til, at en fornuftigt styret indvandringspolitik - kombineret med samarbejdsforanstaltninger, inkl. oplysningskampagner i potentielle arbejdstagerindvandreres hjemlande ville bidrage til bekæmpelse af ulovlig indvandring, R. der henviser til, at en effektiv indvandringsstyring forudsætter, at der foreligger pålidelige og detaljerede data om indvandring i EU, S. der henviser til, at EU er medansvarlig for samarbejde og udviklingsbistand i forhold til de mindre udviklede lande og andre lande, og at EU som følge af sine historiske erfaringer som udvandringsområde må og skal føre en eksemplarisk fælles indvandringspolitik, der står mål med Unionens økonomiske betydning og lever op til dette ansvar, T. der glæder sig over opførelsen på det almindelige budget for 2001 af en forberedende foranstaltning (budgetpost B7-677 "samarbejde med tredjelande på migrationsområdet"), der har til formål at begrænse den illegale indvandring og styrke demokratiet og retsstaten ved gennemførelse af samarbejdsprojekter og programmer med oprindelses- og transitlandene, men mener, at bevillingerne er utilstrækkelige og målsætningerne alt for snævre, 1. konstaterer, at der efter Nice- og Amsterdam-traktaterne samt resultatet af topmødet i Tampere skal træffes forskellige foranstaltninger og vedtages forskellige lovbestemmelser på EU-plan og/eller af medlemsstaterne vedrørende vandrende arbejdstagere, asylansøgere og midlertidige flygtninge; PE /36 RR\ doc

9 2. forstår ved en "arbejdstagerindvandrer" en tredjelandsstatsborger, som legalt rejser ind i EU for at blive arbejdstager eller udføre et selvstændigt arbejde; 3. glæder sig over Kommissionens dokument, som giver lejlighed til at føre en grundig debat om de vigtigste aspekter ved ud- og indvandring med henblik på at lægge grunden til en europæisk politik på dette område; 4. konstaterer, at det er lykkedes for Kommissionen klart at sondre mellem de forskellige udgangspunkter for og årsager til indvandring af "humanitære årsager", herunder "familiesammenføring" og "indvandring af økonomisk grunde", og opstille forskellige politiske løsningsmodeller herfor; 5. hilser velkommen, at Kommissionen i sin meddelelse om en indvandringspolitik i EU for første gang gør forsøg på at diskutere indvandringens fulde kompleksitet og i den forbindelse overvejende belyser indvandringsaspektet ud fra økonomiske årsager samt foreslår en styret modtagelse af arbejdstagerindvandrere efter medlemsstaternes behov og muligheder; 6. går i betragtning af den vægt, der i meddelelsen lægges på kvalificeret arbejdskrafts indvandring, ind for en langsigtet grundig drøftelse om foranstaltninger til afhjælpning af de negative virkninger (f.eks. hjerneflugt) og fremme af de positive (f.eks. indvandreres deltagelse i udviklingsprojekter osv.) i indvandrernes hjemlande, samt partnerskabers og EU-programmers rolle i denne forbindelse; påpeger betydningen af samarbejde og netværk vedrørende arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål mellem regioner inden og uden for medlemsstaterne; 7. beklager, at behovet for partnerskaber mellem Unionen og hjem- og transitlande ikke er blevet yderligere behandlet i meddelelsen, skønt det blev understreget af Det Europæiske Råd i Tampere; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at tage dette med i betragtning i sit arbejde; 8. konstaterer derudover, at indvandringen ganske vist kortvarigt kan bidrage til at overvinde den sektorbestemte mangel på arbejdskraft og til befolkningstilvækst, men på længere sigt ikke formår at opveje demografiske forandringer og løse hermed forbundne problemer, såsom opretholdelse af de sociale ordninger; 9. mener, at langtidsindvandrere, der lovligt har bopæl i en medlemsstat, skal have ret til frit at færdes og opholde sig i Den Europæiske Union; 10. minder om, at tredjelandsstatsborgere i henhold til forretningsordenens artikel 174, stk. 10 (retten til at indgive andragender), har ret til at indgive andragender; 11. er enigt med Kommissionen i, at en fornuftigt udformet indvandringspolitik i EU kan modvirke ikke-registreret arbejde og således bidrage til bekæmpelse af arbejdsløsheden og fremme stabil, sikker beskæftigelse; påpeger, at ikke-registreret arbejde har en betydelig negativ indvirkning på de offentlige finanser og fører til omgåelse af bestemmelserne vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, aftaler om arbejdstid og mindsteløn og påvirker samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter negativt; RR\ doc 9/36 PE

10 12. understreger behovet for at træffe foranstaltninger mod dem, som bevidst formidler, beskæftiger og udnytter illegale indvandrere på arbejdspladserne; - Styring af indvandringen 13. er af den opfattelse, at de forskellige historiske, økonomiske og sociale forhold i de enkelte medlemsstater ikke muliggør nogen fælles fastlæggelse af behovet for arbejdskraft fra tredjelande for hele EU, og at EU heller ikke har nogen retlig kompetence hertil; 14. går ind for foranstaltninger til regulering af retten til at rejse frit i EU for tredjelandsstatsborgere med bopæl i EU, men understreger, at retten til at arbejde og have bopæl, der tildeles tredjelandsstatsborgere, kun gælder i den medlemsstat, der har tildelt den; 15. konstaterer, at indvandrerne forventes at respektere værdifællesskabet - som fastlagt i EUchartret om grundlæggende rettigheder og være villige til at integrere sig i medlemsstaternes samfund, men understreger, at medlemsstaterne ligeledes er forpligtet til at respektere tredjelandsstatsborgeres rettigheder og frihedsrettigheder; er af den opfattelse, at integreringen i samfundet i medlemsstaterne skal fremmes; 16. bekræfter, at tredjelandsindvandreres hjemlande skal høres vedrørende problemet med kvalificeret arbejdskrafts afvandring, ligesom man parallelt hermed skal drøfte spørgsmålet om at give indrejsetilladelse til studerende og forskere ud fra vort nationale behov og tredjelandenes interesse; 17. mener ligesom Kommissionen, at EU's lovgivning burde være en bred fleksibel ramme baseret på et begrænset antal forskellige statuskategorier med det formål at fremme indvandring af økonomiske årsager frem for at hæmme den; - Rammeregler på europæisk plan 18. opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at fastlægge fælles europæiske rammeregler, der i det mindste omfatter a) forudsætningerne for arbejdstagerindvandreres indrejse og ophold, b) et fleksibelt og sammenhængende koncept for udstedelse af visa, c) et trinvist system af opholdstilladelser for arbejdstagerindvandrere, d) mobilitet inden for EU for tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse i en medlemsstat og forudsætningerne for fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere inden for Unionen; 19. kræver, at Europa-Parlamentet tildeles en klar rolle i denne proces; 20. mener ikke, at de metoder, der anvendes for øjeblikket, giver Unionen og dens medlemsstater mulighed for at opnå en effektiv indvandringspolitik ad demokratisk vej; kræver, at der ved anvendelse af artikel 251 for afgørelser på dette område indføres en demokratisk og gennemsigtig beslutningsprocedure; PE /36 RR\ doc

11 21. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om indførelse af en kombineret arbejdsog opholdstilladelse for indvandrere, der tillader fri bevægelighed inden for Unionen, men samtidig begrænser opholds- og arbejdsretten til en enkelt medlemsstat; 22. er enigt med Kommissionen i, at der er behov for praktiske redskaber til rekruttering af arbejdskraft fra tredjelande; understreger, at systemer, der er udarbejdet til dette formål, skal være ubureaukratiske og ukomplicerede samt give mulighed for hurtig rekruttering; erkender små og mellemstore virksomheders særlige behov for højkvalitative og pålidelige oplysninger, uddannelse og støtte; foreslår, at man overvejer både at udbygge EURES-netværket og udvikle effektive ordninger, som Kommissionen står for og arbejdsmarkedets parter inddrages i; 23. ønsker derfor, at det overlades til hver enkelt medlemsstat på baggrund af behovene på dens arbejdsmarked, dens demografiske udvikling og dens muligheder for at huse vandrende arbejdstagere at fastlægge den efterspurgte indvandrerarbejdskrafts kvalifikationsprofil og mængde; mener, at en national indrejsetilladelse til indvandrere bør baseres på vejledende mål og på en liste over de krævede færdigheder og kvalifikationer, som arbejdsmarkedets parter og de regionale/lokale myndigheder fastlægger løbende; 24. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til træffe de relevante foranstaltninger for at sikre gennemførelse af EU's politik for vandrende arbejdstageres faglige og sociale integrering, især hvad angår kvinder, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet; 25. forventer, at Rådet og Kommissionen sørger for, at den kommende udvidelse og de mulige følger for medlemsstaternes arbejdsmarked inddrages i planlægningen af indvandringspolitikken, og at der som ledsageforanstaltninger samarbejdes med hjemlandene om i disse lande at oplyse om de reelle muligheder og behov i Unionens medlemsstater og gennemføres strategier til bekæmpelse af den ulovlige indvandring; 26. opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte social, statistisk, økonomisk, geografisk, juridisk og politisk forskning på disse områder, bl.a. ved at oprette et europæisk indvandringsnetværk; 27. opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme oprettelsen og driften af det europæiske indvandringsnetværk, som vil bidrage til at skabe et ensartet registreringssystem samt fremskaffe troværdige og detaljerede oplysninger vedrørende indvandring; 28. understreger betydningen af en nær samordning af indvandringspolitikken og beskæftigelsesretningslinjerne; opfordrer Kommissionen til yderligere at overveje, hvorledes beskæftigelsesstrategien vil blive påvirket af en EU-indvandringspolitik, og hvilket bidrag indvandrere kan yde i dette forhold; 29. udtrykker ønske om, at der tages et europæisk initiativ med det mål for øje at støtte hjemlandenes bestræbelser på at anspore kvalificerede emigranter, der arbejder i Unionen, til at vende hjem; RR\ doc 11/36 PE

12 30. opfordrer Kommissionen til sammen med hjemlandene at undersøge mulighederne for et sådant initiativ inden for rammerne af de integrerede programmer for udviklingsbistand og foreslår, at dette initiativ finansieres med såvel bevillinger på EU-budgettet og bidrag fra offentlige og private organisationer i medlemsstaterne; anser det for hensigtsmæssigt at lade de kommende associeringsaftaler med tredjelande indeholde et afsnit om fælles styring af eventuelle indvandringsstrømme; 31. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om, hvilke virkninger den kommende udvidelse sandsynligvis vil få på indvandringsstrømmene til den kommende udvidede Europæiske Union; denne rapport skal også omfatte en analyse af de virkninger, anvendelsen af Schengen-aftalens visumordning har haft på samhandlen og det grænseoverskridende samarbejde mellem ansøgerlandene og deres naboer mod øst; - Finjustering på nationalt plan 32. opfordrer medlemsstaterne til at udforme betingelserne for indrejse til og ophold på deres territorium efter behovene på deres eget arbejdsmarked, begrænset af deres egne muligheder og med det langfristede mål at integrere arbejdstagerindvandrerne; 33. opfordrer medlemsstaterne til i bekæmpelsen af sort arbejde nøje at anvende reglerne om arbejdstilsyn og lovgivningen mod grov udnyttelse af arbejdskraft; 34. understreger, at medlemsstaterne bør finde frem til løsninger til afklaring af situationen for indvandrere, der illegalt opholder sig i landet, og at de ligeledes bør bekæmpe sort arbejde og forsøge at hindre menneskesmuglernetværkerne i at fungere; 35. forventer derfor, at medlemsstaterne af hensyn til arbejdstagerindvandrernes integrering som en forudsætning for udstedelse af opholdstilladelser tager hensyn til faktorer som eksisterende arbejdsplads, bopæl og uddannelsesmulighed for børn; 36. opfordrer medlemsstaterne til at træffe beslutning om tildeling af opholdstilladelser uafhængigt af tredjelandsstatsborgeres køn, race, etniske oprindelse, religion eller ideologi, handicap, alder eller seksuelle orientering; 37. opfordrer endvidere medlemsstaterne til i første række at besætte ledige arbejdspladser med tredjelandsstatsborgere, som allerede lever i EU-medlemsstaterne, og kun subsidiært at rekruttere nytilvandrende arbejdstagere; 38. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre oplysningskampagner til orientering af deres borgerne om indvandringsspørgsmål og formålene med de nationale og europæiske politikker samt til undervisning og uddannelse af tjenestemænd med henblik på lovgivningen og de europæiske programmer, således at der kan gennemføres en bedre og mere effektiv modtagelse og integrering af indvandrerne; PE /36 RR\ doc

13 39. anmoder endelig medlemsstaterne om at overvåge indvandringen til deres territorium ved hjælp af et fælles dataregistreringssystem og hvert år sende disse oplysninger til Kommissionen med henblik på observering af indvandringstrømmene, således at den kan evaluere den samlede virkning og foreslå vejledende målsætninger med henblik på en fremtidig tilnærmelse af lovgivningen om indvandring; 40. fremhæver i denne sammenhæng, at der i flere medlemsstater er oprettet databaser over tredjelandsstatsborgere, uden at der er tale om nogen særlig databeskyttelse; kræver derfor, at de bestemmelser, der gælder for borgere fra medlemsstaterne, også finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere; 41. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter. RR\ doc 13/36 PE

14 BEGRUNDELSE I. Nytænkning i indvandringspolitikken Tidligere var foranstaltninger på indvandringsområdet i EU-medlemsstaterne først og fremmest møntet på et indvandringsstop. Ændrede økonomiske, sociale og demografiske betingelser i medlemsstaterne har dog i mellemtiden ført til den erkendelse, at disse foranstaltninger ikke længere er rimelige. For overvejelserne med henblik på en nytænkning omkring indvandringspolitikken er de i det følgende beskrevne aspekter afgørende. 1. Demografisk udvikling i EU Ved betragtning af den demografiske situation i EU er to tendenser især påfaldende: en faldende befolkningstilvækst og en tydelig stigning i befolkningens gennemsnitsalder. Statistiske data fra Eurostat viser, at EU-befolkningen mellem 1975 og 1995 voksede fra 349 til 372 mio. mennesker, medens andelen af ældre mennesker - på 65 år og derover - steg fra 13 % til 15,4%. Mellem 1995 og 2025 vil befolkningen i EU-15 ifølge prognoser fra Eurostat stige lidt langsommere fra 372 til 386 mio., men derefter aftage. Den arbejdsdygtige befolkningsdel (mennesker i alderen år) vil dog blive mindre de næste 10 år (fra 225 mio. i år 1995 til anslået 223 mio. i år 2025), medens befolkningens procentdel af personer over 65 år antagelig vil stige til 22,4 i år Denne demografiske udvikling fører til bekymring om opretholdelse af sociale sikringsordninger og den økonomiske stabilitet i EU. Derfor bør man tænke over en ny opfattelse af indvandringspolitikken, hvor der tages hensyn til den legale indvandrings virkninger. Samtidig skal det dog understreges, at en større indvandring på længere sigt ikke kan anses for at være nogen reel vej til opvejning af demografiske udviklinger, idet indvandrerne nemlig ud fra almindelig erfaring efter nogen tid overtager værtslandets "fertilitetsmønster". 2. Voksende illegal indvandring Den illegale indvandring i EU-medlemsstaterne stiger vedvarende og forstærkes ved menneskehandel og -smugling. Tragedien i Dover i juni 2000 tydeliggjorde de mulige dramatiske virkninger af illegal indvandring og behovet for at bekæmpe denne. En styret indvandringspolitik - forbundet med oplysningskampagner i arbejdstagerindvandrernes hjemlande - bidrager til bekæmpelse af den illegale indvandring. 3. Voksende legal indvandring Undersøgelser af den ligeledes tiltagende legale indvandring har vist, at der fremfor alt på lokalt plan forekommer både positive og negative virkninger. Det er dog problematisk, at medlemsstaternes data om indvandring ikke kan sammenlignes på grund af delvist manglende eller stærkt afvigende nationale regler. Også her viser behovet sig for mere PE /36 RR\ doc

15 nøjagtige studier og en reguleringsmekanisme på europæisk plan. I hvert fald vokser andelen af de legalt indvandrede tredjelandsstatsborgere i EU ifølge Eurostat fra 8,9 mio. i år 1989 til 13,1 mio. i år Den højeste andel af tredjelandsstatsborgere er noteret i Østrig med 7,9% og Tyskland med 6,7%, og den laveste andel har Irland med 0,7% og Spanien med 0,9%. 4. Sektorbestemt mangel på arbejdskraft På grund af manglen på arbejdskraft i bestemte erhvervsgrupper er forskellige medlemsstater begyndt at rekruttere arbejdskraft fra tredjelande. Dette tydeliggør, at tilvandring af en bestemt arbejdskraft absolut ønskes af medlemsstaterne. Derfor bør det undersøges, hvorvidt en styret indvandring kan bidrage til at formindske den delvist bestående sektorbestemte mangel på arbejdskraft. På grund af disse ændrede betingelser har den Europæiske Union fået til opgave at udforme en fælles indvandringspolitik. Både EF-traktatens artikel 63 og konklusionerne fra Tampere indeholder krav om en styring af indvandringstrømmene (punkt 22 i konklusionerne). II. Sondring mellem forskellige grupper af indvandrere Allerede i konklusionerne fra Tampere foretages der en klar sondring mellem arbejdstagerindvandrere, asylansøgere og midlertidige flygtninge. Der er her tale om grupper af indvandrere, der af forskellige årsager rejser ind i en EU-medlemsstat (humanitære årsager, krisesituationer, økonomiske årsager). Tilsvarende er det nødvendigt med forskellige retsregler for hver af disse indvandrergrupper, og de er til dels allerede blevet foreslået og vedtaget i form af retningslinjer og rammeafgørelser. Denne afgrænsning af de forskellige indvandrergrupper er én af hjørnestenene i en styret indvandringspolitik, og derfor skulle der i hele EU være enighed herom. Man skulle også være enige om, at familiesammenføring på tværs af grupperne fører til større indvandring og for så vidt skal behandles som et tværgående aspekt. III. Vurdering af kommissionsforslaget Til løsning af EU's opgave har Kommissionen nu forelagt et forslag, som skal bidrage til at udforme en indvandringspolitik i EU. I betragtning af indvandringspolitikkens kompleksitet og dens virkninger på flere områder (økonomi, sociale og retslige anliggender) er det umiddelbart klart, at et initiativ baseret på enkeltforanstaltninger, hvormed man vil løse denne lovgivningsopgave, jf. EF-traktatens artikel 63, er uegnet. På den baggrund finder ordføreren det positivt, at Kommissionen i sin meddelelse om en indvandringspolitik i EU for første gang forsøger at diskutere indvandringens fulde kompleksitet. Han vurderer det yderligere som positivt, at det overvejende er aspektet indvandring af økonomiske grunde, der belyses, samt at en styret modtagelse af arbejdstagerindvandrere foreslås udformet efter medlemsstaternes behov og muligheder. Ordføreren ser også positivt på det fra Kommissionens side planlagte samarbejde med hjemlandene om at oplyse om de legale muligheder for en indvandring i EU. RR\ doc 15/36 PE

16 Ordføreren kritiserer imidlertid, at Kommissionen ikke holder sig til den ovenfor forklarede afgrænsning af de forskellige indvandrergrupper og ikke begrænser sin meddelelse til indvandrere af økonomiske årsager. Kommissionens systematik bliver desuden uklar ved et uensartet brug af bestemte begreber. F.eks. anvendes begreberne "migranter i beskæftigelsesøjemed" og "økonomiske migranter" én gang som modsætninger og en anden gang som identiske begreber. Derudover finder ordføreren det ikke hensigtsmæssigt, at familiesammenføring af Kommissionen karakteriseres som en selvstændig indvandringskategori i stedet for at blive betragtet som et tværgående aspekt. Selv om familiesammenføring alt efter indvandrergruppe kommer til at skulle reguleres forskelligt, drejer det sig desuagtet om et horisontalt aspekt af indvandring, som består helt uafhængigt af indvandringsårsagen. Endvidere må det vurderes negativt, at kompetencerne i EU og medlemsstaterne ikke afgrænses klart fra hinanden, selv om Amsterdam-traktaten har formuleret en klar opgave til Den Europæiske Union. IV. Europæisk ramme med national finjustering Ifølge EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra a, består denne opgave for Rådet i at vedtage foranstaltninger vedrørende indvandringspolitikken på områderne betingelser for indrejse og ophold og standarder for procedurer for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring. Derfor forventer ordføreren, at der på EU-plan etableres en generel ramme med fælles standarder og procedurer samt en mekanisme til fastlæggelse af mål. Inden for denne ramme bør man især fastlægge betingelserne for arbejdstagerindvandreres indrejse og ophold og opstille et sammenhængende koncept for udstedelse af visa, et trinvist system af opholdstilladelser samt regler for mobilitet for tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse i en medlemsstat. Til gengæld skal det overlades til hver enkelt medlemsstat at fastlægge den efterspurgte arbejdskrafts kvalifikationsprofil og størrelse ud fra behovene på dens arbejdsmarked, dens demografiske udvikling og dens integreringsmuligheder. Samtidig skal efter ordførerens opfattelse udstedelsen af opholdstilladelser gøres betinget af en indvandrers muligheder for at blive integreret. Der skal tages hensyn til faktorer som en allerede eksisterende arbejdsplads, bopæl samt uddannelsesmuligheder for børn. Ordføreren tillægger observeringen af indvandringsstrømmene særlig betydning. En effektiv indvandringsstyring forudsætter, at der foreligger pålidelige og detaljerede data om indvandring i EU. Derfor opfordres medlemsstaterne til nøjagtigt at observere indvandringen på deres territorium ved hjælp af et ensartet dataregistreringssystem og hvert år sende dataene til Kommissionen med henblik på observering af indvandringsstrømmene. PE /36 RR\ doc

17 12. juli 2001 UDTALELSE FRA UDVALGET OM UDENRIGSANLIGGENDER, MENNESKERETTIGHEDER, FÆLLES SIKKERHED OG FORSVARSPOLITIK til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om en indvandringspolitik i EU (KOM(2000) C5-0100/ /2047 (COS)) Rådgivende ordfører: Pedro Marset Campos PROCEDURE På mødet den 20. marts 2001 valgte Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Pedro Marset Campos til rådgivende ordfører. På møder den 26. juni og 9. juli 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Elmar Brok (formand), Emma Nicholson of Winterbourne og Catherine Lalumière (næstformænd), Pedro Marset Campos (rådgivende ordfører), Ole Andreasen (for Esteve Pere), Alexandros Baltas, Andre Brie, Gunilla Carlsson, Rosa M. Díez González, Andrew Nicholas Duff (for Francesco Rutelli), Michael Gahler, Alfred Gomolka, Vasco Graça Moura (for Franco Marini), Bertel Haarder, Magdalene Hoff, Giorgos Katiforis (for Mário Soares), Efstratios Korakas, Cecilia Malmström (for William Francis Newton Dunn), Emilio Menéndez del Valle, Arie M. Oostlander, Jacques F. Poos, Luís Queiró, Reinhard Rack (for Hans-Gert Poettering, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Tokia Saïfi (for Jacques Santer), José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jürgen Schröder, Ioannis Souladakis, Ursula Stenzel, Johan Van Hecke, Paavo Väyrynen, Matti Wuori og Christos Zacharakis. RR\ doc 17/36 PE

18 KORT BEGRUNDELSE Indvandring er et af de mest komplekse og flerdimensionale fænomener i vor tid. Dens indvirkning på næsten alle livets områder sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold gør den samtidig til en vigtig udfordring, som kræver en sammenhængende reaktion fra Den Europæiske Union via fastlæggelse af en fælles politik. Ordføreren mener, at det er nødvendigt hurtigst muligt at udforme en fælles politik efter en omfattende høring af civilsamfundet og dets repræsentative organer, medierne og arbejdsmarkedets parter. En fælles indfaldsvinkel for europæisk indvandringspolitik bør bidrage til, at økonomisk indvandring af arbejdskraft betragtes som et positivt fænomen, der kan være til gavn for både Unionens borgere og emigranterne selv samt for deres hjemlande. Efter ordførerens mening er det grundlæggende princip, som en fælles indvandringspolitik for EU bør baseres på, at indrømme legale indvandrere samme rettigheder og pligter som EU-borgerne, sådan som det fremgår af FN's internationale konventioner om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og de internationale konventioner om behandling af indvandrere. I denne forbindelse er det nødvendigt at udforme aktionsprogrammer, der fremmer integration af indvandrere og skaber et gunstigt klima for dem i modtagerlandene. Det er også nødvendigt, at man i en kort periode giver mulighed for at legalisere alle illegale indvandrere og kombinerer det med indgåelse af aftaler med hjemlandene. Efter ordførerens mening er det yderst vigtigt at analyse indvandringsfænomenet i sin helhed og se, hvordan det så effektivt som muligt kan inddrages i vores udviklingsstøttepolitik. Den Europæiske Union har et historisk ansvar og en meget stærk forpligtelse over for de mindst udviklede lande. Blandt de forskellige former, som denne bistand kan antage, foreslår ordføreren Kommissionen at undersøge muligheden for et europæisk initiativ på et af de områder, som de mindst udviklede lande er mest interesseret i, nemlig "den menneskelige kapitals" tilbagevenden, dvs. de emigrerede arbejdstageres tilbagevenden til deres hjemlande efter at have erhvervet de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring i EUlandene. Et initiativ af denne art inden for rammerne af de integrerede programmer for udviklingsbistand, der fastlægges i fællesskab med hjemlandene, kan blive en væsentlig faktor for en forbedring af disse landes udviklingsperspektiver. Ordføreren fastholder, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union anvender en sammenhængende, omfattende og fleksibel strategi, som gør det muligt at tage hensyn til de mange faktorer, der har indvirkning på indvandringen af arbejdskraft, og det miljø som er i fuld udvikling hvori den foregår. For at sikre en effektiv og troværdig fælles indvandringspolitik er det absolut nødvendigt at harmonisere gældende praksis i medlemsstaterne ved at fastsætte fælles normer for vandrende arbejdstageres status, således at den nødvendige legale indvandring tilgodeses. Indvandringsstrømme er et fænomen, der har fulgt mennesket siden tidernes morgen, og de afspejler menneskets ønske om at forbedre sin tilværelse. Det er i dag også noget, som Den Europæiske Union kan og bør bidrage til med en fælles politik, der lever op til vort globale ansvar. PE /36 RR\ doc

19 KONKLUSIONER Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik opfordrer Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. erindrer om, at EU er medansvarlig for samarbejde og udviklingsbistand i forhold til de mindre udviklede lande og andre lande, og at EU som følge af sine historiske erfaringer som udvandringsområde må og skal føre en eksemplarisk fælles indvandringspolitik, der står mål med Unionens økonomiske betydning og lever op til dens ansvar; 2. påpeger, at EU har et partnerskabsforhold til AVS-landene i henhold til den nye Cotonouaftale, som danner grundlag for dialog og samarbejde, og at spørgsmålet om indvandring bør være genstand for en indgående dialog inden for rammerne af EU-AVS-partnerskabet; 3. er overbevist om, at EU's politik på menneskerettighedsområdet kun vil være troværdig, hvis Unionen selv er pletfri med hensyn til respekten for økonomiske indvandreres rettigheder og frihedsrettigheder, sådan som de garanteres i de forskellige internationale konventioner 1 ; 4. påpeger, at EU i henhold til Cotonou-aftalen har givet tilsagn om, at den i forbindelse med indvandring vil behandle tredjelandsborgere, som lovligt har bopæl på medlemsstaternes territorium, på en retfærdig måde, og indføre en indvandringspolitik, der skal sikre dem rettigheder og pligter svarende til medlemsstaternes egne statsborgeres, idet der lægges vægt på, at de ikke forskelbehandles på arbejdsmarkedet, i samfundet og kulturlivet, og at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad; 5. konstaterer, at indvandring er et flerdimensionalt fænomen, som har juridiske, sociale, kulturelle og økonomiske konsekvenser og har indvirkning på en lang række af Unionens politikker (indre og ydre sikkerhed, udviklingsbistand, økonomisk og social politik m.v.), hvilket kræver en koordineret og sammenhængende indsats fra Unionens side, som udmøntes i en fælles politik; påpeger, at spørgsmålet om ulovlig indvandring behandles i internationale konventioner, og at EU i henhold til Cotonou-aftalen forpligter sig til at sikre respekten for enkeltpersoners rettigheder og værdighed i forbindelse med indledning af procedurer med det formål at sende illegale indvandrere tilbage til deres hjemland; 6. understreger den betydelige rolle, som indvandringen har spillet for en række medlemsstaters økonomiske udvikling, og som muliggjordes af tidligere tiders lempelige indvandringsbestemmelser; understreger ligeledes, at en øget indvandring er en forudsætning for at opfylde det akutte behov for arbejdskraft, som snart vil opstå i mange medlemsstater; 1 ILO's konvention nr. 97 og 143 om indvandring af arbejdskraft, Europarådets konvention nr. 93 om vandrende arbejdstageres retsstilling og FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. RR\ doc 19/36 PE

20 7. går stærkt ind for, at det er nødvendigt at fastlægge de retlige og operative rammer for en fælles indvandringspolitik i overensstemmelse med de målsætninger, der blev opstillet på Det Europæiske Råds møde i Tampere, og inden for den tidsramme, der er fastsat i Amsterdam-traktaten; understreger, at en strategi, som har til formål at nedbringe fattigdommen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, skabe beskæftigelse og udvikle den faglige uddannelse, på lang sigt vil bidrage til at normalisere indvandringsstrømmene; 8. ønsker, at der i forbindelse med denne politik tages hensyn til de forskellige langsigtede behov og interesser, der skyldes den befolkningsmæssige situation i Europa og til nødvendigheden af at integrere indvandrerne i lokalsamfundene; 9. er af den opfattelse, at en omhyggeligt styret indvandringspolitik kan komme både EU og hjemlandene til gode, og at man skal forberede offentligheden på en ændring i indvandringspolitikken; 10. mener, at princippet om "partnerskab" med indvandrernes hjemlande bør gælde for den eksterne dimension ved Unionens kommende fælles indvandringspolitik, og at styringen af indvandringsstrømmene og deres indvirkning på udviklingen i hjemlandene bør være genstand for permanent dialog og samråd mellem Unionens institutioner og medlemslande og hjemlandene, idet disse "partnerskaber" etableres på grundlag af verdens regioner; 11. mener, at globaliseringsprocessen af hensyn til rimelighed og kohærens ikke næsten udelukkende bør begrænses til fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, men at den også med den nødvendige agtpågivenhed bør omfatte en mere afbalanceret og positiv behandling af bevægeligheden for fysiske personer og arbejdsydelser og de dertil hørende menneskerettigheder; 12. påpeger, at den stadig bredere kløft mellem Nord og Syd øger udvandringspresset i de mindst udviklede lande og udgør en trussel mod freden og stabiliteten; 13. mener, det er absolut nødvendigt, at medlemsstaterne anlægger en sammenhængende og koordineret indfaldsvinkel på deres udenrigspolitik, for så vidt angår indvandring, med henblik på at kunne opfylde de forpligtelser, de for nylig har påtaget sig på FN's konference om de mindst udviklede lande, som består i at bistå indvandrere med at vende tilbage til deres hjemland, idet de pågældende så vidt muligt skal have haft mulighed for at gennemføre en faglig uddannelse, som de kan bruge i deres hjemland; 14. mener, at den "nul-indvandringspolitik", som i praksis har været fremherskende i størstedelen af EU's medlemsstater i de sidste årtier, ikke har kunnet givet en hensigtsmæssig løsning på de komplekse og omskiftelige realiteter i indvandringsstrømmene i Europa, og at den indirekte har stimuleret den illegale indvandring på bekostning af en ordnet legal indvandring; det har bidraget til at gøre arbejdsforholdene mere usikre ikke blot for indvandrere, men også for landenes egne arbejdstagere, og har samtidig ført til racisme og fremmedhad; påpeger i denne forbindelse, at det, for at undgå, at det indre marked bliver til et usikkert område, der udnyttes af skrupelløse økonomiske aktører, den organiserede kriminalitet og illegale indvandringsnetværk, er nødvendigt, at EU anlægger en mere åben, gennemsigtig og fleksibel fælles indvandringspolitik ved at tage udgangspunkt i en tilbundsgående analyse PE /36 RR\ doc

21 af dette fænomen; 15. mener ikke, at de fleste EU-medlemsstaters indvandringspolitik har været i stand til at styre de komplicerede og stadig skiftende indvandringsmønstre i Europa eller til at standse den ulovlige indvandring og menneskesmugleriet, som har skadet den lovlige og velordnede indvandring; understreger, at menneskesmugling har ført til meget usikre leveog arbejdsvilkår for indvandrerne, og at det har givet anledning til en racistisk og fremmedfjendsk stemning i visse medlemsstater; opfordrer til en mere effektiv og bedre koordineret indsats imod den organiserede kriminalitet og de ulovlige indvandringsnetværk; 16. mener, at der omgående bør indledes en bred debat mellem regeringerne om muligheden for på kort sigt at imødekomme ansøgningerne fra størstedelen af de for øjeblikket ulovlige indvandrere om en legalisering af deres situation, idet dette kombineres med indgåelse af aftaler med hjemlandene; 17. opfordrer EU til at indføre en fælles retsramme for indvandring med fælles normer og fælles mål, men opfordrer EU-medlemsstaterne til at tage ansvaret for gennemførelsen af disse rammebestemmelser og løse deres egne specifikke indvandringsproblemer; 18. mener, at det i visse tilfælde vil være hensigtsmæssigt at regularisere situationen for ulovlige indvandrere, der har haft bopæl i EU i en vis årrække; opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af den bedste praksis mellem medlemsstaterne på dette område gennem parallelaftaler med hjemlandene; 19. erindrer om sit forslag om at etablere et observationsorgan for indvandring, der skal have til opgave at følge nøje med i alle spørgsmål vedrørende indvandringsstrømme; 20. glæder sig over opførelsen på det almindelige budget for 2001 af en forberedende foranstaltning (budgetpost B7-677 "samarbejde med tredjelande på migrationsområdet"), der har til formål at begrænse den illegale indvandring og styrke demokratiet og retsstaten ved gennemførelse af samarbejdsprojekter og programmer med oprindelses- og transitlandene, men mener, at bevillingerne er utilstrækkelige og målsætningerne alt for snævre; 21. støtter Kommissionens forslag om at opstille et fællesskabshandlingsprogram til fremme af integrering af indvandrere fra tredjelande med henblik på at øge udvekslingen af oplysninger og god praksis, ikke mindst på lokalt plan, og fremme aktiviteter, der har til formål at skabe et mere positivt billede hos offentligheden af fordelene ved indvandring og kulturel mangfoldighed; 22. udtrykker ønske om, at der tages et europæisk initiativ med det mål for øje at støtte hjemlandenes bestræbelser på at anspore kvalificerede emigranter, der arbejder i Unionen, til at vende hjem; RR\ doc 21/36 PE

22 23. opfordrer Kommissionen til sammen med hjemlandene at undersøge mulighederne for et sådant initiativ inden for rammerne af de integrerede programmer for udviklingsbistand og foreslår, at dette initiativ finansieres med såvel bevillinger på EU-budgettet og bidrag fra offentlige og private organisationer i medlemsstaterne; anser det for hensigtsmæssigt at lade de kommende associeringsaftaler med tredjelande indeholde et afsnit om fælles styring af eventuelle indvandringsstrømme; 24. mener, at EU med proklameringen af chartret om grundlæggende rettigheder har fået et tydeligt katalog over de rettigheder, den skal respektere i forbindelse med gennemførelse af både interne og eksterne politikker, og glæder sig over, at chartret allerede ligestiller Unionens borgere og de tredjelandsstatsborgere, der lovligt er bosiddende i Unionen, med hensyn til en række borgerlige rettigheder (ret til fri bevægelighed inden for Unionen, aktindsigt i institutionernes dokumenter, klage til ombudsmanden og ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet); 25. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om, hvilke virkninger den kommende udvidelse sandsynligvis vil få på indvandringsstrømmene til den kommende udvidede Europæiske Union; denne rapport skal også omfatte en analyse af de virkninger, anvendelsen af Schengen-aftalens visumordning har haft på samhandlen og det grænseoverskridende samarbejde mellem ansøgerlandene og deres naboer mod øst. PE /36 RR\ doc

23 26. juni 2001 UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en indvandringspolitik i EU (KOM(2000) 757 C5-0100/ /2047 (COS)) Rådgivende ordfører: Manuel Medina Ortega PROCEDURE På mødet den 21. marts 2001 valgte Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Manuel Medina Ortega til rådgivende ordfører. På møder den 29. maj, 20. juni og 26. juni 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Ana Palacio Vallelersundi (formand), Rainer Wieland og Ward Beysen (næstformænd), Manuel Medina Ortega (rådgivende ordfører), Maria Berger, Charlotte Cederschiöld (for Lord Inglewood), Bert Doorn, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Gerhard Hager, Malcolm Harbour, Heidi Anneli Hautala, Othmar Karas (for Hans- Peter Mayer, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Bill Miller, Astrid Thors (for Toine Manders), Feleknas Uca, Diana Wallis, Joachim Wuermeling, Christos Zacharakis (for Antonio Tajani) og Stefano Zappalà. RR\ doc 23/36 PE