Til det j. nr.: 225 Rådgivende Udvalg for Skov og Skovprodukter dato:

Transkript

1 Til det j. nr.: 225 Rådgivende Udvalg for Skov og Skovprodukter dato: Referat af møde i det Rådgivende udvalg for Skov og Skovprodukter torsdag den 22. juni 2006 på Skov & Landskab, Frederiksberg Deltagere: Kammerherre Gustav Berner, formand Divisionsdirektør Michael Glud Godsforvalter Bo Jung Teknisk chef Søren Gais Kjeldsen Maskinkonsulent Ebbe Leer Skovrider Ole Pedersen Skovrider Jens Chr. Briand Petersen Handelsskovrider Poul Ravnsbæk Planteskoleejer Peter F. Schjøtt Direktør Jens Thomsen Skovplanlægger Klaus Wunsch Direktør Kaj Østergård Thomas Vestergaard (Stedfortræder for Agnete Thomsen) Fra Skov & Landskab: Centerdirektør Niels Elers Koch (under pkt. 1) Forskningschef Bo Jellesmark Thorsen Forskningschef Karsten R. Rasmussen Forskningschef Lars Graudal Forskningschef Vivian Kvist Johannsen På Ekskursionen: Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen S & L Ingeniør Thomas Kudahl S & L Ingeniør Ib Holmgaard Sørensen Post.Doc. Thomas Nord-Larsen Afbud fra: Museumsdirektør Jette Baagøe Direktør Bjerne Ditlevsen Schweisskonsulent Mads Flinterup Sekretariatsleder Per Hilbert Skovrider Finn Jakobsen Specialkonsulent Mads Jakobsen Skovfoged Jesper Jørgensen Formand Gregers Münter Skovrider Lars Møller Nielsen Slingstuderende Emil Fabricius Poulsen Biolog Michael Stoltze Adm. Direktør & Godsforvalter Steffen Stræde Kontorchef Agnete Thomsen Økonom, cand. polit. Camilla Vakgaard Skovbrugsstuderende Rasmus Halfdan Jørgensen

2 1. Meddelelser og orientering fra Skov & Landskab Gustav Berner bød velkommen til udvalget, specielt til Bo Jung, som er indtrådt i Udvalget som repræsentant for Skov & Landskabs bestyrelse. Endvidere blev pkt. 1 udskudt til Niels Elers Koch præsenterede udviklingen på et fællesmøde for Skov & Landskabs medarbejdere. 2. Godkendelse af referatet Referatet blev godkendt med en enkelt bemærkning fra Peter F. Schjøtt, som nævnte at der på side 4 øverst var skrevet annonceres af en privat planteskole her skulle stå planteskolerne i Danmark og Holland. 3. Udviklingsmål for KVL: Skov & Landskab s indspil Bo Jellesmark Thorsen redegjorde for KVLs udviklingsmål. KVL har indgået en udviklingskontrakt med VTU, og i tilknytning til denne defineret en række overordnede udviklingsområder og mål. Alle centre og institutter er nu i færd med at udbygge denne med forslag om deres bidrag til at opfylde rammer og mål for KVL som helhed og hvert center eller instituts særlige forhold. Disse udviklingsmål indgår som en væsentlig brik i de 2-årige budgetforhandlinger for mellem KVL s Direktion og institutter og centre. Disse starter i august måned. Udviklingsmålene for Skov & Landskab kommer til at udgøre og lægge rammerne for den fremadrettede del af Arbejdsprogram 2007, således at aktiviteter udover dem beskrevet her overvejende vil være bestemt af allerede indgåede aftaler, kontrakter mv. om forskning, undervisning og rådgivning. Et enigt udvalg understregede det stærkt ønskelige i, at KVL prioritere et kernefelt vedrørende det multifunktionelle jord- og skovbrug, der pt. mangler i KVLs udviklingsmål og opfordrede kraftigt Skov & Landskab til at arbejde for at det bliver en del af KVLs kernefelter. 4. RU diskuterer afslutningen af IUUS-arbejde Bo Jellesmark Thorsen indledte punktet med at redegøre for IUUS-arbejde, hvor der til nu er afholdt en række møder og ekskursioner, hvor udvalget her fokuseret sin indsats til primært at vedrøre ideer og muligheder til forbedring af lønsomheden i det træproducerende skovbrugserhverv, og har lagt mindre vægt på andre arealanvendelser mv. De detaljerede notater (bilag 4) beskriver nærmere udvalget emner på baggrund af input fra udvalgets medlemmer og fagmedarbejdere ved Skov & Landskab. Der var ros til Skov & Landskab s fagmedarbejdere i forbindelse med arbejdet i IUUS fra RU. Notat vedr. Beslutningsstøtteværktøjer Klaus Wunsch mente der kunne være en modsætning i mellem, at man dels peger på manglende dataindsamlingskapacitet i sektoren og så peger på nye avancerede planlægningsmodeller, der måske netop vil kræve betydelige input-data. Han stillede spørgsmålet Hvorfor har man forladt det gamle planlægningsparadigma? Og svarede selv Fordi tilskuddet til planlægning forsvandt. Klaus Wunch så gerne fremtidens planlægning som et GIS-redskab, der kan fortælle noget om fx restriktioner og tilskudsmuligheder i forhold til lovgivning osv. Så er træproduktionen mindre væsentlig. Michael Glud svarede at IUUS har valgt at fokusere på driftsøkonomien og ikke på de politisk drevne tilskudsmuligheder. Der er behov for dokumentation af netop de langsigtede effekter. Det er rigtigt at datamængden er afgørende. 2

3 Jens Thomsen mindede om, at det jo ikke er sådan at ejendomme i dag ingen administration har. Ejendommene har en administration, men bare på en ny form. Udliciteret til professionelle administratorer, der ofte administrerer flere ejendomme. Og derfor mangler der redskaber for administrationen til at dokumentere overfor ejer, at man fører en sober og målkonsistent administration. Ole Pedersen ment at der manglede nogle nye og billigere metoder til dataindsamling så selv mere datakrævende planlægningsmetoder kan anvendes. Fx ved hjælp af fotoceller, spionfly, robotter mm. Jens Chr. Briand Petersen var enig med Ole Pedersen. Nogle er måske langt fremme uden at vi ved det! Poul Ravnsbæk gav det råd, at man i de indledende faser af denne indsats fokuserede på 1) Problemer 2) Muligheder 3) Konvertering for så vidt naturnær skovbrug. Bo Jellesmark Thorsen takkede for input, og konstaterede at RU pegede på to forskellige fremtidige udviklingsmuligheder. Nye værktøjer baseret på modeller med relativt enkle databehov. Og nye metoder til billig datafangst, der måske kan tillade anvendelsen af værktøjer med større datakrav. Notat vedr. Biomasse til bioenergi Lars Graudal introducerede kort området og notatet. Jens Thomsen bakkede op om notatet. Fandt det dog lidt for langt og for langt fra skovenes bundlinie. Poul Ravnsbæk spurgte om man omkring bioaske-delen, ikke var så langt at man bare kunne begynde at bruge den viden der findes? Derudover satte han spørgsmålstegn ved hypotesen om, hvorvidt vi kommer til at se en stor bioenergiproduktion i DK? Han mente biomasse vil blive produceret andre steder. Pas på ikke at smide barnet = det multifunktionelle ud med badevandet. Ebbe Leer: Det med Sitka var lige ved at få mig til at sluge morgenkaffen. Jeg troede jeg var dansk skovbrugs sidste produktionsfanatiker. Ebbe Leer understregede derudover, at der kan produceres ganske meget mere energi uden at ødelægge det værdiproducerende multifunktionelle skovbrug. Og i øvrigt fra andre arter end dem notatet pegede på. Lars Graudal: Vi hører og kender bekymringerne og de er vigtige. Vi føler bare vi skal være på forkant i forhold til at dette bliver en internationalt efterspurgt viden. Jens Thomsen Den der har evnen har pligten og forskere skal turde forske i de kontroversielle dagsordner. Også ud over de snævre nationale scenarier og interesser. Karsten Raulund-Rasmussen oplyste at pil f. eks. kan bruges til både energi og til vandrensning, og dermed opfylde flere miljøfunktioner om ikke alle på samme tid. 3

4 Notat vedr. Forceret løvtrædyrkning Bo Jellesmark introducerede kort området og notatet. Gustav Berner og Ebbe Leer bakkede op om notatets enkle struktur og målsætning med opfordringen: Få det sat i gang! Ole Pedersen mente at dette vil være et godt supplement til udviklingen af naturnær skovdrift, fordi det kan sikre mod tab af værdier. Jens Thomsen var enig i budskabet, som skal tages med. Bo Jellesmark Thorsen takkede for input og noterede at emnet er et oplagt emne for fx Praksisnære forsøg-området. Han anbefalede at fx Bruno Bilde Jørgensen tog emnet op i samarbejde med erhvervet. Notat vedr. Kulturetablering Karsten Raulund-Rasmussen introducerede området og notatet. Jens Chr. Briand Petersen: Jeg er enig i vigtigheden, men jeg savner fokus på selvsåning etc. Vivian Kvist Johannsen oplyste at Skov & Landskab har forsøg arealer på bl.a. hedearealer og stormfaldsområder hvor successions dynamikken følges. Karsten Raulund Rasmussen: Vi har ikke glemt det. Der kører aktiviteter her, bl.a. i regi af Vildt & Landskab, men vi kommer ikke i mål med de igangværende aktiviteter. Ole Pedersen: Mekaniseret plantning vil forsat være vigtig. Manuel arbejdskraft er en stadig reduceret mulighed, derfor vil fx øget mekanisering være efterspurgt. Notat vedr. Nobilis produktionsmodeller for klippegrøntproduktion Bo Jellesmark Thorsen introducerede området og notatet kort. Jens Thomsen: Jeg er lidt i tvivl om marginalnytten af mere arbejde på det område her. Kaj Østergård: Dele af den efterspurgte viden findes og skal blot sammenskrives. Men vi er langt. Andre områder er vigtigere. Plantemateriale vigtigere, f.eks. kloner mv. Ole Pedersen: Klippeomkostninger og teknologi: Det bliver for dyrt at få klippegrøntet ned. Klippeteknologien skal med. Notat vedr. Vildtafværgning Karsten Raulund-Rasmussen introducerede kort området og notatet. Jens Chr. Briand Petersen: Meget vigtigt at vi kan slippe for hegning i skovene. Nye metoder stærkt savnet. Peter Schjøtt: Det kunne være sjovt, hvis vi i planteskolerne kunne vande planterne med noget der afskrækkede vildtet fra at æde det. Der bør overvejes. 4

5 Jens Thomsen: Der skal startes med en vidensopsamling i erhvervet. Der er mange Ole- Opfindere, der går og prøver sig frem på dette område. Notat vedr. Optimering af værdikæden Vivian Kvist Johannsen introducerede kort området og notatet. Poul Ravnsbæk konstaterede, at der måles for meget i skovbrugets produktionskæde som det ser ud i dag. Det skal der kigges på så vi kan høste nogle rationaliseringsgevinster. Derudover skal der kigges på mulighederne i at anvende faldende længder som ny aflægningsmetode til forbedret økonomi. Jens Thomsen pegede på behovet for flere internetbaseret ydelser i de danske skove. Han nævnte de alt for høje administrationsomkostninger ved salg af mindre sankebrændemængder. En del af den administration burde kunne køres automatisk over nettet. Notat vedr. Mekaniseret tynding i løv Vivian Kvist Johannsen introducerede området og notatet kort. Jens Thomsen: Vi skal også have fat i de unge bevoksninger her. F.eks. også fjernstyring af små maskiner i tynding etc. Poul Ravnsbæk: Er udvisning en del af løsningen? Der mangler stadig en fuld udnyttelse af mulighederne for øget mekanisering i de unge løvtræbevoksninger. Han sluttede af med at sige, at S&N gerne vil gerne levere data og samarbejde til analyser på dette område. Meddelelser og orientering fra Skov & Landskab (fortsættelse af pkt. 1) Udvalget blev herefter inviteret til Skov & Landskab s fællesmøde, hvor Niels Elers Koch orienterede om regeringens udspil om at indgå forhandling om fusion mellem Københavns Universitet, Danmarks Farmaceutiske Universitet og KVL. 5. Ny viden om de danske skov fra Skovstatistikken Vivian Kvist Johannsen indledte ekskursionen med en kort indledning til skovovervågningen ved Skov & Landskab, særligt Skovstatistikken - med fokus på baggrunden for de første resultater fra skovstatistikken vedr. det danske skovareal. Herefter fortsatte Udvalget til Rudeskov. Her blev dataindsamlingen ved Skovstatistikken demonstreret og muligheder for analyser diskuteret. 6. Næste møde mulig flytning af novembermødet Udvalget blev enig om at flytte det planlagte møde i november, da det ligger for sent i forbindelse med udarbejdelsen af Skov & Landskab s arbejdsprogram og særligt fusionsforhandlingernes forløb. Der udsendes mødekort sammen med referatet. 5