De Danske Skovdyrkerforeninger. Stiftelsen Sorø Akademi. Dong Energy. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet. Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune

Transkript

1 I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer Referat af møde Mandag den 3. november 2014, kl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Rolighedsvej 23, Frederiksberg DELTAGERE: Michael Glud, formand for udvalg Anders Grube Bent Egede Andersen Claus Jerram Christensen Esben Møller Madsen Leif J. Madsen Mogens Krog Per Hilbert Poul Arne Madsen Viggo Mortensen Vivian Kvist Johannsen Gertrud Jørgensen Barbro Haar AFBUD: Bo Jellesmark Thorsen Jens Bjerregaard Christensen Jens Kristian Poulsen (stedfortræder Anders Grube) Karsten Plauborg Kasper E. Kleinert Klaus Wunsch Mads Jensen (stedfortræder er Mogens Krog) Nora Skjernaa Hansen Peter F. Schjøtt Poul Norup Sidse Buch Steffen Stræde Troels Garde Rasmussen FORHINDRET: Søren Gais Kjeldsen (pga aflysning af flyafgang) DELTOG IKKE: Flemming Nielsen Michael Stoltze HedeDanmark Stiftelsen Sorø Akademi Naturstyrelsen, Himmerland Danske Juletræer Trolleholm Gods AB Vemmetofte Kloster Naturstyrelsen De Danske Skovdyrkerforeninger St. Hjøllund Plantage Dansk Skoventreprenør Foreningen IGN, Sektion for Skov, natur og biomasse IGN, Konstitueret Institutleder IGN, Sekretær Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Naturstyrelsen, Nordsjælland Stiftelsen Sorø Akademi Dong Energy Skovbrugsstuderende KW-Plan Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Peter F. Schjøtt s Planteskole Skjoldenæsholm Skov Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Zoologisk Have Kommunernes Landsforening Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune Naturstyrelsen Natur & Idé

2 Dagsorden: 10:00 10:15 1 Velkomst, mål og form for dagen (1) 10:15 12:30 2 Faglige ConverStations 12: Frokost med deltagelse af forskere 13:30 14:30 3 Temadrøftelse - vidensbehov ift. skovprogram? 14:30 14:45 4 Skov & Landskab orientering - herunder aktuelle projekter og arbejdsprogrammer for :45 15:00 5 Afslutning og evaluering. Ad. 1: Velkomst og mål med dagen Michael Glud (MG) bød de fremmødte rådsmedlemmer velkommen. MG måtte med beklagelse konstatere, at der var afbud fra halvdelen af rådsmedlemmerne. Han så frem til formiddagens nye mødeform ConverStations, som ville blive afprøvet i håb om, at denne mødeform vil tilføre noget nyt og være gensidigt berigende. Ad 2: Faglige ConverStations Vivian Kvist Johannsen (VKJ) åbnede for den nye mødeform. Udvalgets medlemmer fik i form af rundbordsdialoger mulighed for at mødes med instituttets forskere omkring de emner, som rådsmedlemmerne selv og forskerne forud for mødet havde budt ind på, og som var blevet udsendt før mødet, bilag 1. Den enkelte forsker gav ved sit bord en kort præsentation, som enten bestod af en aktuel status for et projekt, en problemstilling, en idé eller et forskningsresultat. Udvalgsmedlemmerne placerede sig ved de borde med de emner, der havde deres interesse, og således at der ved alle borde var repræsenteret rådsmedlemmer. Efter 5 minutters indledning fulgte en 20 minutter lang dialog, hvorefter næste hold forskere tog over. Medlemmerne skiftede bord i forhold til de nye emner. Der var i alt 5 runder med 4 forskellige emner pr. runde. Formiddagens diskussioner forløb livligt og engageret. Efter frokostpausen blev form og indhold for formiddagens ConverStations evalueret. Udvalget var generelt meget begejstret for forløbet. Der var positive ord til dialogformen, forskernes viden og engagement, til emnerne og til muligheden for at udvalget også kunne bidrage med emner. Enkelte ville gerne have givet endnu flere input til forskernes arbejde. Det ville have været rart med mere tid til hvert emne - lidt mere tid til at kunne give feedback. Det blev foreslået, at der til gengæld måske skulle overvejes færre emner. Det positive ved den korte tid var, at den sikrede en intens diskussion fra alle deltageres side. Nogle af oplæggene kunne måske have været kortere. Der var ønske om små pauser mellem de enkelte sessioner. Man havde bemærket forskernes glæde over at formidle deres viden. Udvalget var meget interesseret i at høre, hvad forskernes mente om formen og om udbyttet. De kommentarer, som efter mødet er blevet indhentet fra forskerne, er blevet samlet her. ConverStations - feedback fra forskerne i forhold til formen: - Jeg synes, at vi opnåede præcis, hvad vi ønskede: tovejskommunikation og god diskussion. Der var nok for mange emner og folk til tiden, så mit forslag er, at vi næste gang reducerer antallet af emner, men i øvrigt holder formen. Det er godt med ikke flere end 4-6 diskussionslystne i hver gruppe, så alle kan bidrage. 2/5

3 - Jeg synes at det fungerede rigtig godt og fik også nogle fine pointer med tilbage. Lidt erfaringsopsummering herfra: - Det er svært at holde oplægget nede på 5 minutter, men det skal vi lære - Det kan godt betale sig at slutte oplægget med nogle konkrete spørgsmål om, hvor vi skal hen i fremtiden (både emne og projektmæssigt) - Jeg tror ikke, at det skal være længere - Det var ok, men de 20 minutter gik meget hurtigt, så der var ikke så meget tid til at diskutere - Udbyttet for os var, at det blev bekræftet, at der i høj grad er brug for en form for beredskab i forhold til nye skadevoldere. Flere sagde: - God form - Også ros herfra. Formen fungerede fint! Generelt indtryk: Faglige input fra engagerede fagfolk, der også spurgte ind til andre relaterede projekter. Rådsmedlemmerne kom med input, spørgsmål og forslag til videre udvikling af projekter og ideer. VKJ vil drøfte forløbet med forskerne, hvor der generelt er opbakning til at bruge formen igen. De faglige input vil blive inddraget i såvel projekterne og nogle allerede i Arbejdsprogrammet for Der blev ytret ønske om at kontakte forskerne efterfølgende. VKJ opfordrede medlemmerne til at kontakte forskerne for yderligere drøftelser med dem. Desuden ville det også være muligt at få samme emne op på næste udvalgsmøde. MG konkluderede, at der er stemning for denne tovejskommunikation og at rådet er indstillet på at forsøge med samme form til næste RU-møde foråret Alle blev opfordret til at byde ind med forslag til drøftelse 6-7 uger før mødet. Forslag til nye medlemmer: MG meddelte, at Karsten Plauborg, Dong Energy og Peter F. Schjøtt, Peter F. Schjøtts Planteskole, ønsker at udtræde som medlemmer af Rådgivende udvalg. Sidse Buch, Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) har overtaget posten i udvalget efter Camilla Vakgaard. Da der således vil være behov for nye medlemmer, opfordrede MG rådsmedlemmerne til at komme med forslag. Han gjorde dog opmærksom på, at man skulle undgå direkte henvendelse til de respektive personer. Gertrud Jørgensen (GEJ), der deltog i mødet som konstitueret institutleder, påpegede, at det formelt er Skov & Landskabs bestyrelse, der udpeger nye rådsmedlemmer, men fandt at det er en god praksis, at det rådgivende udvalg fremkommer med forslag til nye medlemmer. Ad 3: Temadrøftelse - vidensbehov ift. skovprogram? MG indledte drøftelserne med at forhøre sig om, hvad Skovprogrammet, som vil udkomme før jul, efter rådsmedlemmernes mening vil afføde. VKJ nævnte biodiversiteten fortsat vil være et væsentligt emne, og hvor der stadig er brug for mere viden om effekt af forskellig forvaltning. 3/5

4 Beslutningsprocesser hos skovejere - hvad får en skovejer til at træffe sine valg? Skovejerne vil gerne gøre det gode. Myndighedernes gulerod eller pisk-metode (penge eller forskrifter) er ikke altid nok/det rigtige. Oplysning er en supplerende metode. Men det, der efterlyses, er, at der arbejdes mere med gensidig respekt, anerkendelse, oplysning og tillid. Skovejeren skal være klar over, hvad han vil, og samtidig vide, hvad samfundet ønsker. Skovejernes sammensætning og forskellige baggrund gør, at der er brug for viden og oplyst dialog. Økosystemydelser/ecosystem-services - der er brug for fakta og viden om effekt og konsekvenser af forvaltning på alle disse. Pesticider - anvendes nogle steder. Der er brug for godt skovmandskab - i lighed med godt landmandskab. Biomasseudnyttelse var det andet emne, der fortsat forventes at være et væsentligt emne. Især problematikker ift. gode og dårlige jordes reaktioner på udnyttelse og drift, herunder næringsstofudnyttelse ved heltræ høst. Stigende hyppighed af skadevoldere i skovene. Spredningshastigheden er steget som følge af globalisering og klimaændringer. Formidling af viden om skovdrift - som erhverv og som arealanvendelse hvilke muligheder er der? Hvordan sættes skovene på den offentlige dagsorden? Videnbladene (og tidsskriftet Skoven), som formidlingsorgan blev drøftet. Hvad kan der gøres for at komme ud til offentligheden, idet læserskaren er begrænset? Vil man ud i offentligheden, er dagbladene nok bedst. Spørgsmålet er, om Videnbladene i papir vil kunne overleve? Det blev foreslået, at Videnbladene måske skulle være frit tilgængelige på nettet. Dog er det en forudsætning, at man finder en anden finansieringskilde. En slags Wikipedia på nettet, som alle kan byde ind på, var et andet forslag, f i form af korte artikler (måske i samarbejde med Træ.dk), som man så vil kunne videresende. Tilsvarende systemer kendes fra Sverige, Finland og fra det tysksprogede Waldwissen.de. I dag omfatter et abonnement på Videntjenesten også en adgang til rådgivning, som vil skulle finde en anden form, hvis Videnbladene gøres mere frit tilgængelige. MG konkluderede: Der kunne overvejes en anden form for formidling. Ville Videnbladene være fri, ville det betyde en styrkelse for erhvervet. Derskal i så fald findes en anden finansiering. Og der skal findes en anden form for honorering af rådgivning. Ad 4: Skov & Landskab orientering GEJ orienterede om regeringens dimensionering af uddannelserne på KU, og hvilke konsekvenser denne nedskæring af antallet af uddannelsespladser har for de naturvidenskabelige studier: - Nedskæringen vil ramme KU s økonomi. På IGN er det Geografi og Landskabsarkitekturuddannelserne, der bliver ramt hårdest, men en række andre uddannelser bliver også berørt, herunder Naturforvaltning. Skovbrugsuddannelsen berøres ikke. VKJ pointerede i forbindelse hermed, at det er vigtigt, at der bliver skabt kontakt til studerende (praktik og specialer), så de studerende kan dygtiggøre sig, og at de får job efter endt uddannelse. 4/5

5 - Fremdriftsreform: KU bliver forpligtet til at kontrollere og sikre, at de studerende er tilmeldt 60 ECTSpoint årligt, dvs. tilstrækkeligt antal kurser/fag. De studerende har stadig tre forsøg til at bestå prøven. - GEJ er for tiden konstitueret institutleder. Der kommer et stillingsopslag inden for kort tid, hvori man søger en ny institutleder. Man regner med at ansætte den nye institutleder per 1. marts Dette rådgivende udvalg omfatter de dele af Skov & Landskab, der arbejder inden for udvalgets faglige område, dvs. både IGN og IFRO medarbejdere er aktive. Ad 5: Afslutning og evaluering Efter en værdifuld faglig sparring takkede MG alle fremmødte for aktiv deltagelse i mødet. Næste møde: Næste møde blev fastlagt til maj Vivian og Barbro blev bedt om at indkalde til mødet. 5/5

6 Bilag 1 ConverStations - Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer 03/ Oplægsholder vil præsentere aktuel status for et projekt/en problemstilling/en ide resultater. Evt. vil der være enkelte figurer/tabeller på et handout, men dialogen er det vigtige. Der skiftes efter 20 minutter. Bord Emne Oplægsholder nr 1-1 Årringsprojektet Lisbeth G. Thygesen 2-1 Forædling i douglasgran - muligheder Jon Kehlet Hansen for at forbedre vækst og kvalitet 3-1 Studerende i praktik/vært for specialer - Tove Enggrob Boon hvordan? 4-1 Skovrejsning og miljøgoder vand, nitrat Per Gundersen 1-2 Udvikling af fremtidens frøkilder til Erik Dahl Kjær skovene? arter, egenskaber og udfordringer - og kårede frøkilder /Bruno Bilde Jørgensen 2-2 Hvordan integreres biodiversitetshensyn Jørgen Bo Larsen i skovdriften - og til hvilken pris? 3-2 Skovejeres beslutningsadfærd Tove Enggrob Boon 4-2 Forskelle i træers vandforbrug hvad Per Gundersen kan vi bruge det til? 1-3 Hjælpetræer for at øge skovenes produktion Palle Madsen og understøtte foryngelse 2-3 Suserup - ny opgørelse Jørgen Bo Larsen 3-3 Næringsstofmæssige elementer af bæredygtig Morten Ingerslev /Simon produktion af biomasse Skov 4-3 Røde rødgraner er det fortid? Jon Kehlet Hansen 1-4 Kulstof i jord - ved skovrejsning og ved Lars Vesterdal gammel skov 2-4 Faste kørespor - en fordel eller en ulempe? Ingeborg Callesen Teknik og jordkomprimering. 3-4 Asketoptørre - status i forskningen Lea Vig McKinney 4-4 Muligheder i LiDAR data - nye kort Thomas Nord-Larsen 1-5 Neonectria - status i forskningen Iben Margrete Thomsen 2-5 Fremme af diversiteten i skovbundsvegetationen Inger Kappel Schmidt efter skovrejsning 3-5 HWP - første opgørelser af kulstofpuljer Erik Schou i træprodukter /Kjell Suadicani 4-5 Bionedbrydelige hydraulikolier og deres negative påvirkning på mennesker, vandressourcer og maskiner Bo Brockmann 6/5