DK-4180

Transkript

1 Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer Referat af møde: Tirsdag den 8. maj Kl Afholdt på Kongskilde Friluftsgård ApS Skælskørvej 34 DK-4180 Sorø Til stede: Divisionsdirektør Michael Glud. HedeDanmark, Direktør Claus Jerram Christensen. Dansk Juletræsdyrkerforening Skovbrugsstuderende Anne-Sophie Freltoft Knudsen MSc. Nora Skjernaa Hansen. Danmarks Naturfredningsforening Sekretariatsleder Per Hilbert. De Danske Skovdyrkerforeninger Skovfoged Poul Arne Madsen. St. Hjøllund Plantage Skovrider Lars Møller Nielsen. Dansk Skovforening Skovfoged Poul Norup. Skjoldenæsholm Afdelingsleder Jens Kristian Poulsen. Stiftelsen Sorø Akademi Biolog Michael Stoltze. Natur og Idé Skovplanlægger Klaus Wunsch. KW-Plan Forskningschef Lars Graudal. Skov & Landskab, Københavns Universitet Forskningschef Vivian Kvist Johannsen. Skov & Landskab, Københavns Universitet Forskningschef Karsten R. Rasmussen. Skov & Landskab, Københavns Universitet Forskningschef Bo Jellesmark Thorsen. Skov & Landskab, Københavns Universitet. Chefsekretær Isabelle Skarvig. Skov & Landskab, Københavns Universitet 1 Afbud / fraværende Head of Business Development & Partnerships Karsten Plauborg. DONG Energy Økonom, Cand. Polit Camilla Vakgaard.Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Kontorchef Mads Jensen. Naturstyrelsen Skovrider Bendt E. Andersen. Naturstyrelsen Planteskoleejer Peter Schjøtt. Peter Schjøtt planteskole Skovrider Esben Møller Madsen. Trolleholm Gods AB Chefkonsulent Troels Garde Rasmussen. Kommunernes Landsforening Formand Bjarne Kallehauge. Dansk Skoventreprenør Forening Skovrider Jens Bjerregaard Christensen. Naturstyrelsen Nordsjælland Konstitueret Direktør Gertrud Jørgensen. Skov & Landskab Uddannelseschef Anders Bülow. Skov & Landskab Museumsdirektør Jette Baagøe. Jagt- og Skovbrugsmuseet Kontorchef Flemming Nielsen. Naturstyrelsen Administrerende direktør Steffen Stræde. Zoologisk Have Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen. Holstebro Kommune

2 Program: 10:00 12:00: Udvalgsmøde Dagsorden 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af referat af møde d. 21. november 2011 (Bilag: Referat) 4. Orientering om status for ny organisation på KU og Skov & Landskab (v/ Gertrud Jørgensen, Vivian Kvist Johannsen og Bo Jellesmark Thorsen) 5. Strategi for Skov & Landskab fra 2013 Udvalgets medlemmer bedes overveje hvilke områder en ny strategi bør prioritere. (Bilag: Link til Strategi : _om_skov_landskab/strategier/strategi_2008%2011_samlet_net.ashx og Link til Referat fra udvalgsmødet den 31. maj 2011: a/sl/om_sl_about_fl/organisation/raadgivende_udvalg/skov_og_naturressourcer/referater/moede_16_ referat.ashx ). 6. Eventuelt og næste møde 12:00-12:45: Frokost 13:00-15:00: Ekskursion med fagligt indhold 1: Sønderskoven, Sorø. FP 211 Hybridlærk. Øget produktion af biomasse til energi. Hvorfor spiller hjemlig træproduktion ikke en større rolle? v/ Vivian Kvist Johannsen, Karsten Raulund-Rasmussen og Lars Graudal 2 2: Allindelille Fredskov. Præsentation af skoven og projektet "Kvalitetsløft til de tørre naturtyper, jord ud af intensiv drift" v/ Nora Skjernå Hansen (Danmarks Naturfredningsforening). Oplæg om biodiversitet i skov; DØRS rapporten. v/ Bo Jellesmark Thorsen

3 Ad.1. Velkomst Konstitueret formand for udvalget Michael Glud bød velkommen til medlemmerne. Der var især velkomst til udvalgets to nye medlemmer hhv. Direktør Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening, der afløser Direktør Kaj Østergård og skovbrugsstuderende Anne-Sophie Freltoft Knudsen, der afløser skovbrugsstuderende Andreas Radich Scheffel. Michael Glud beklagede, at konstitueret Direktør Gertrud Jørgensen, Skov & Landskab havde været nødt til at melde afbud. Ad. 2. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger Ad. 3. Godkendelse af referat af møde d. 21. november 2011 Referatet blev godkendt uden bemærkninger Ad. 4. Orientering om status for ny organisation på KU og Skov & Landskab (v/ Vivian Kvist Johannsen og Bo Jellesmark Thorsen). Bestyrelsen for Københavns Universitet har godkendt den nye fakultets- og institutstruktur. Fusionen af Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) og Det Biovidenskabelige fakultet (LIFE) er allerede en realitet og har fået det korte navn SCIENCE. Processen for fusionen af Skov & Landskab (S&L) og Institut for Geografi og Geologi (IGG) pågår stadig, og fusionsgrupper arbejder på at kortlægge administrative og økonomiske forhold på de to institutter for at føre fusionen så smidigt som mulig igennem, idet forholdene på de to institutter er meget forskellige. Skov & Landskabs afdeling for økonomi, politik og planlægning (afdeling 5) fusionerer med Fødevareøkonomiske Institut (FØI) til et nyt institut for naturressource økonomi (se nedenfor) Fusionen træder endeligt i kraft pr. 1. januar Fusionslederteamet for S&L og IGG består af Gertrud Jørgensen, Vivian Kvist Johannsen, Kjell Nilsson og Lykke Charlotte Hindsgaul fra Skov & Landskab samt en tilsvarende repræsentation fra Institut for Geografi og Geologi. Det forslag til navn for det nye institut, der er sendt til fakultetet er: Institut for Geovidenskab, Planlægning og Naturressoucer, og med det korte navn GeoMundus. Dekanen for fakultet skal godkende navnet inden det kan bruges. På tværs af det nye fakultet med deltagelse fra de to nye institutter, som indeholder de gamle dele af Skov & Landskab, etableres Center for Skov & Landskab med egne vedtægter, en centerleder og en bestyrelse. 3 Per Hilbert spurgte om økonomien i dette center var selvstændigt. Vivian Kvist Johannsen svarede, at økonomien var forankret i institutterne, og at centerleder refererer til institutleder. Konstruktionen kan sammenlignes med et stort projekt med en centerleder. Michael Glud pegede på en potentiel økonomisk konflikt mellem centerleder og institutleder. Hvem bestemmer? Vivian Kvist Johannsen svarede, at bestyrelsen endnu ikke havde diskuteret vedtægterne for det nye Center for Skov & Landskab. Men pointerede at det er vigtigt, at centeret bliver robust nok til at kunne løfte fagområderne inden for Skov & Landskab s ramme.

4 Michael Glud mente at det var vigtigt, at opgaverne blev koncentreret ét sted hvor ansvaret samtidig blev placeret, og at man måtte regne med, at ministeriet tænker på samme vis, da det bl.a. er deres bevilling, der er på spil. Michael Glud spurgte samtidig til placering af erhvervskontakten og den praksisnære del, når fakultetet også har en prodekan for myndighedsbetjening, hvortil Vivian Kvist Johannsen svarede, at ville være den del af centerets virke. Bo Jellesmark Thorsen supplerede med at myndighedskontrakter og projekter, formidling, samt visse af masteruddannelserne vil ligge i regi af centeret. Michael Stoltze udtrykte bekymring rent kommunikationsmæssigt overfor det nye instituts forslag til navn; både det fulde og det korte navn, og spurgte om processen vedrørende navngivning var lukket. Vivian Kvist Johannesen svarede, at det var blevet til i konsensus i fusionslederteamet og at der havde været tilknyttet eksterne konsulenter. Michael Stoltze foreslog i stedet Natur og Naturressourcer. Karsten Raulund-Rasmussen anførte, at han forstod udvalgets bekymringer og at der var tale om en vanskelig proces, hvor mange sager er i spil, og hvor den interne organisering stadig er uafklaret. Bo Jellesmark Thorsen pointerede, at det nye institut som FØI og afd. 5 danner, er med i vedtægterne for det nye Center for Skov & Landskab, da afd. 5 er en integreret del af Skov & Landskabs faglige område også fremadrettet. Michael Glud spurgte, hvad der konkret sker med Bo Jellesmark Thorsen s afdeling, når den ikke indgår i det nye Institut for geovidenskab, planlægning og naturressourcer, men fusioneres med Fødevareøkonomisk institut (FØI). 4 Bo Jellesmark Thorsen svarede, at der pågik en afklaring af medarbejdernes faglige områder, og at afdelingen ikke vil forblive som en selvstændig enhed. Der bruges meget tid på at lære hinanden at kende. Hele instituttet (FØI og afd. 5) reorganiseres og nye afdelinger etableres. Desuden skal instituttet have nyt navn. Den nuværende institutleder Henrik Zobbe forbliver på posten. Per Hilbert spurgte til, hvad der sker med skovplanlægningen. Bo Jellesmark Thorsen svarede, at den politisk-økonomiske del flytter med afd. 5 (Niels Strange) og at de tekniske discipliner fortsat er i afdelingen for Økosystemer og biomasse samt Vedplanters genressourcer. I relation til det nye tværgående Center for skov & Landskab mente Per Hilbert, at en sådan matrix struktur tidligere havde været benyttet på Skov & Landskab, men uden et heldigt resultat. Fungerer det? Vivian Kvist Johannsen svarede at Skov & Landskab for nogle områder har meget positive erfaringer medtværgående faglige grupper - bl.a. inden for pyntegrønt og juletræer og skovovervågning. Claus Jerram Christensen supplerede, at den strategiske og økonomiske satsning på eks. den tværgående gruppe for pyntegrønt havde været vigtig for succesen og at det var lykkedes, fordi området er entydigt og var blevet prioriteret. Bo Jellesmark Thorsen var enig i at finansiering er afgørende.

5 Michael Glud sammenfattede, at der ikke er et entydigt svar på om matrix organisationer fungerer. Mange virker ikke. Der kræves først og fremmest et incitament. Michael Stolze spurgte, hvordan man i fusionen relaterede til den politiske virkelighed og henledte opmærksomheden på regeringens grøn omstillings politik med Natur og Landbrugskommissionen og Naturplan Danmark; og mente, at det ville blive spændende at se hvordan Skov & Landskab ville passe ind. Vivian var enig, men erkendte at fokus i fusionen i øjeblikket er på den interne organisation. Nora Skjernaa Hansen spurgte til status for Centeret for Biodiversitet. Lars Graudal svarede, at dette center er udgået fra Statens Naturhistoriske Museer og Biologisk Institut. Skov & Landskab vil kunne blive associeret med centeret, men kommer ikke til at indgå økonomisk. Michael Glud mente sammenfattende, at det var vanskeligt at konkluderer noget, idet situationen stadig var meget uklar, men afrundede optimistisk diskussionen med et ordsprog Der har været mange bekymringer i mit liv, men heldigvis blev de færreste af dem til noget. (Under diskussionen indløb en meddelelse pr. til alle medarbejde på fakultetet at John Renner Hansen var udnævnt til dekan for SCIENCE. Denne meddelelse blev læst op af Bo Jellesmark Thorsen. Det betyder, at nuværende konstituerede dekan Niels Elers Koch vender tilbage til Skov & Landskab pr. 1. juni. Institutlederstillingen for det nye GeoMundus institut vil blive slået op i løbet af sommeren 2012 til besættelse pr 1/8 eller 1/ ) 5 Ad. 5. Strategi for Skov & Landskab fra 2013 Lars Graudal indledte med at sige at strategien på nuværende tidspunkt skulle have været på plads, men at processen gik i stå i efteråret ved meddelelsen om fusionen. Udvalgets medlemmer er nu blevet bedt om at overveje hvilke områder en ny strategi bør prioritere: Hele ideen var at medlemmerne skulle bidrage ud fra et rent stykke papir, så at sige, og fremkomme med friske synspunkter og ikke forholde sig til et allerede færdigt udkast. Endvidere kendes form og proces for udarbejdelse endnu ikke, men det er rart at være lidt på forkant. Michael Glud strukturerede den kommende debat ved at opdele diskussionen i følgende hovedområder: Forskning, Undervisning og Myndighedsbetjening /formidling og gav herefter ordet frit. Nora Skjernaa Hansen sagde at Skov & Landskabs hidtidige formål Fra viden til handling var vigtigt at bibeholde og var Skov & Landskabs store styrke, som man fortsat burde prioritere og satse på. Naturnær naturgenopretning lanceret i den forrige strategi er en spændende tanke og bør omfatte helt basale spørgsmål om hvordan man gør ting i praksis, herunder inddragelse af lokalsamfundet. Evidensbaseret naturforvaltning er centralt for at kunne formidle hvad der virker og for at få tingene til at ske. Lars Møller Nielsen mente, at broen mellem universitetet og den naturnære praksis bliver længere og længere. Han fortalte hvordan han som ekskursionsleder for studerende oplevede, at materialet var på et meget abstrakt niveau og fjernede sig

6 mere og mere fra det praktiske. En del af problemet er det uddannelsesmæssige; niveauet kan være højt, men kløften til praksis stor. Det er svært at forstå hvad der sker på det forskningsmæssige område. Samtidig er der enorme problemer med praktisk naturforvaltning. Nogle lokale myndigheder ved ikke hvad der skal til; nogle kommuner er i den henseende bombet tilbage til stenalderen ved amternes nedlæggelse. Desuden mente Lars Møller Nielsen, at det kunne være svært at forholde sig til strategi, når organisationen endnu ikke var på plads. Per Hilbert støttede Lars Møller Nielsen s indlæg mht vigtigheden af det praksisnære, og fandt, at hele Københavns Universitets strategi pegede i modsat retning. Klaus Wunsch havde samme fornemmelse af, at broen blev længere og længere, og hans oplevelser med studerende var, at de var overraskede over det praktiske og målbare element i naturen. Skal der laves en grøn driftsplan, ved de studerende ikke, at træerne skal måles. Michael Stoltze udtrykte samme mening og understregede, at det praksisnære nødvendigvis måtte inkluderes mere, således at uddannelserne kom tættere på virkeligheden. Michael Stolze pegede samtidig på, at behovet er enormt, da man må regne med at planlægning og prioritering af arealanvendelse kommer til at fylde rigtig meget i Danmark fremover. Claus Jerram Christensen gjorde opmærksom på, at prioriteringen på Københavns Universitet var videnskabeligt arbejde og videnskabelige publikationer (peer-review artikler / eller såkaldte hvide artikler ) og at der blev lagt mindre vægt på praksis. Tillige at der kan være et problem med at tiltrække studerende til det mere praksisnære. En uddannelse som eks. Planteavlskonsulent er ikke in blandt de unge. 6 Poul Arne Madsen bemærkede, at der nu nærmest var tale om en enstemmig udtalelse og indskød, at erhvervet indtil nu havde været forkælet, men nu er i samme situation som så mange andre. Lars Møller Nielsen understregede, at uddannelse var den vigtige bro mellem videnskab og det praktiske, og at vi mangler kandidater der besidder praktisk kunnen. Lars Møller Nielsen pegede på, at problemet ikke er snævert bundet til skovbrug, men Også knyttet til det åbne land. Der er brug for folk som kan konsekvensberegne på hvad der sker som følge af aktivitet i det åbne land. Michael Glud kunne godt se at der var en konflikt mellem det praktiske og det videnskabelige, men var enig i, at broen må være uddannelserne. Skov- og Landskabsingeniører (Sling) fra Skovskolen er vejen frem for erhvervet. Michael Glud foreslog, at den arbejdsgruppe som arbejder med erhvervsuddannelserne kunne afrapportere deres arbejde på et kommende møde. Michael Glud fremhævde, at forskningen var vigtig for at kunne skabe et faktuelt grundlag for politiske beslutninger, og at han var villig til at nedtone det praksisnære for at det mere overordnede beslutningsgrundlag bliver tilgængeligt. Poul Arne Madsen var enig i at god forskning er fundamentet for god politik, men væsentligt at beholde den praksisnære forskning. Nora Skjernaa Hansen mente, at forskning skulle være uafhængig af politik, men at forskerne burde være mere synlige og blande sig mere i den politiske debat.

7 Per Hilbert mente, at Skov & Landskab ikke skulle koncentrere sig om politikere, men i stedet koncentrere sig om at levere viden til praksis. Han tilføjede, at dette uheldigvis ikke er meriterende på Københavns Universitet, og kan i værste fald koste en forsker jobbet. Vivian Kvist Johansen og Bo Jellesmark Thorsen pegede på, at nedgangen i denne type af seniormedarbejdere primært skyldtes politisk prioritering. Der er over en årrække skåret kraftigt i skov- og naturforvaltningen og de puljer som tidligere understøttede sektorforskningen. Michael Glud mente at det var vigtigst, at universitetet kvalificerede debatten i samfundet ved hjælp af fakta. Universitetet skal have mod til at modsætte og tilbagevise løse og luftige påstande og de skal forholde sig til debatten. Han mente, at politikerne bestemt lyttede til forskerne og at deres resultater blev inddraget i beslutningsprocesserne. Michael Stolze mente, at rådgivning af politikerne var vigtig og at videnskab skulle omsættes til formidling. Udgangspunktet skal både være et højt fagligt niveau også rodfæstet i det praksisnære. Den nuværende kommunikation er ikke skarp nok, og bør forbedres. Han mente at det var et problem, at der ikke er ordentlig tid til formidling; der er stor efterspørgsel på det. Bo Jellesmark Thorsen mente, at god forskning er essentielt for at omsætte ny og relevant viden til praksis også selv om det tilsyneladende gør broen længere. Han bemærkede videre, at embedsværket faktisk bruger Skov & Landskab. Universitetet har også en formidlingspligt, men pengene hertil skal komme fra de enkelte projekter. Praksis har også trukket sig fra fx Skov & Landskabs-konferencen, temadage og andre tilbud og dermed bidraget til at gøre broen længere. Der er brug for en ny måde at formidle god forskningsbaseret viden til travle praktikere. På uddannelsessiden har det været svært at fastholde en akademisk uddannelse siden 2005, men det er lykkedes gennem stadig fornyelse. Det positivt nye er at der i år er indskrevet 26 studerende på kandidat uddannelsen. Problemet er at for få kommer fra naturressourcebacheloren, der bør laves om. 7 Karsten Raulund-Rasmussen supplerede, at der er optaget 28 på den nye Nature management uddannelse. Samlet er der altså tale om en meget betydelig stigning i tilgangen på kandidatniveau. Der er plads til begge uddannelser baseret på det internationale marked. Men der skal tages fat i naturressourcebacheloren for at forbedre den hjemlige rekruttering. Karsten Raulund-Rasmussen bemærkede videre, at det tager tid at lave formidling. Det må ikke gå ud over forskningen. Per Hilbert mente at det høje videnskabelige niveau var vigtigt, og at erhvervet måske kunne tage sig af formidlingsdelen. Claus Jerram Christensen var enig og spurgte om forskningslaget og rådgivningsslaget skulle deles. Michael Stolze fandt det skræmmende at der ikke var tid til det politiske beredskab. Nora Skjernaa Hansen understregede også behovet for stjerneforskning, men mente at det er nødvendigt at forholde sig til politisk formidling i strategien.

8 Michael Glud anførte, at de videnskabelige artikler (hvide artikler) er forudsætningen for indspil i det politiske forum. Og at inputtet til Skov & Landskab skal være at de skal være en del af den offentlige debat og kvalificere sig til at gøre det. Bo Jellesmark Thorsen fandt, at den mest praksisnære rådgivning måtte spille en mindre rolle, når forskningen skal prioriteres, og med fordel kan løftes af erhvervets egne rådgivervirksomheder. Bemærkede endvidere at deltagelse i debatten også var et spørgsmål om institutionskultur. Karsten Raulund-Rasmussen noterede at den såkaldt grå litteratur var forsvundet. Lars Graudal gav udtryk for, at forskning og forpligtelse til både formidling og rådgivning ikke bør splittes ad, men at det var vigtigt at formidlingen udgik fra og var rodfæstet i de faglige miljøer. Den forskningsbaserede rådgivning er med til at kvalificere rådgivningen, der samtidig giver praksisrelevant stof til forskningen. Desuden mente han at der er en forpligtelse til at blande sig i den politiske debat, men at den naturligt bør ske i afmålte doser for at sikre troværdighed. Michael Glud afrundede debatten ved at bede Skov & Landskab om at få informationer vedr. uddannelse og erhverv fra erhvervets arbejdsgruppe om uddannelse til næste møde i udvalget, og undlod bevist at drage en samlet konklusion ud fra de mange synspunkter, der var fremkommet under denne åbne debat. Som bilag til punktet: Link til Strategi : _om_skov_landskab/strategier/strategi_2008%2011_samlet_net.ashx & Link til Referat fra udvalgsmødet den 31. maj 2011: a/sl/om_sl_about_fl/organisation/raadgivende_udvalg/skov_og_naturressourcer/referater/moede_16_ referat.ashx ). 8 Ad. 6. Eventuelt og næste møde Michael Glud anmodede om at dato for kommende møde, der afholdes i oktober november blev fastsat via en doodle (elektronisk afstemningssystem). Lars Møller Nielsen beskrev printningsproblemer i forbindelse med links og elektronisk vedhæftet materiale. Skov & Landskab forsætter af sparehensyn (porto & personaleressourcer) med at sende elektroniske filer ud, men medlemmerne kan ved speciel henvendelse bede om at få det sendt pr. post Ekskursion med fagligt indhold 1: Sønderskoven, Sorø. FP 211 Hybridlærk. Øget produktion af biomasse til energi. Hvorfor spiller hjemlig træproduktion ikke en større rolle? v/ Vivian Kvist Johannsen, Karsten Raulund-Rasmussen / Lars Graudal Hands-outs er vedhæftet referatet 2: Allindelille Fredskov. Præsentation af skoven og projektet "Kvalitetsløft til de tørre naturtyper, jord ud af intensiv drift" v/ Nora Skjernå Hansen (Danmarks Naturfredningsforening). Oplæg om biodiversitet i skov; DØRS rapporten. ( DØRS. Det Økonomiske råds sekretariat) v/ Bo Jellesmark Thorsen

9 Hands-outs er vedhæftet referatet Den samlede rapport, inklusive kapitlet om biodiversitet, kan findes her: 9