Erhvervslivets sektorer

Transkript

1 Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri og akvakultur Industri Byggeri og anlæg Transport Handel Turisme

2 Landbrug, gartneri og skovbrug EU's landbrugspolitik og statistikken Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik, der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold og beslutningsadfærd og dermed de krav, som EU stiller til landbrugsstatistikken. Faldende andel af samfundsøkonomien Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den samlede danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt. Strukturen i dansk landbrug færre, men større bedrifter Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et fald i antallet af bedrifter år for år. I 2013 var der ca bedrifter over 5 ha i Danmark, hvilket næsten er en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en bedrift er nu 68 hektar, langt over gennemsnittet i EU. Ikke desto mindre er der fortsat mange mindre bedrifter i Danmark. Bedrifter på under 30,0 ha udgør faktisk over halvdelen af alle bedrifter, nemlig 54 pct., hvor denne andel for 20 år siden var 58 pct. Mellemstore bedrifter på mellem 30,0 og 74,9 ha udgør 20 pct. mod 31 pct. i Endelig udgør de største bedrifter på mindst 75,0 ha 26 pct. af alle bedrifter mod kun 11 pct. i Figur 1 Bedrifter fordelt efter arealstørrelse 90 Tusinde bedrifter ,0 ha + 30,0-74,9 ha 0-30,0 ha og bdf07 Landbrugets arealanvendelse Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige aktiviteter, der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen afspejles naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produktion af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender som animalske fødevarer. Korn er klart den vigtigste afgrøde med 55 pct. af det samlede areal. 388 Statistisk Årbog 2015

3 Figur 2 Landbrugets arealanvendelse Pct. Andet Bælgsæd og rodfrugter Græs og grønfoder 40 Korn og afg07 Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer, mens græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for omdriften, herunder brak. Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion af korn, mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder til husdyr. Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent tilsvarende stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er blevet erstattet af majs til ensilage. Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar. Vegetabilsk produktion Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen. Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen, mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næst vigtigste aktivitet. Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer, enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til foder til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre nonfood afgrøder. Statistisk Årbog

4 Figur 3 Høstudbytte Mia. foderenheder I alt Korn Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt, bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduktion, sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes, inden de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør et naturligt grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den primære forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug. Ud over korn, hvor en stor del af produktionen anvendes til svinefoder, dyrkes en lang række græs- og grønfoderafgrøder, som primært anvendes til kvægfoder. I figur 3 er vist de seneste års udvikling i det samlede høstudbytte for den vegetabilske produktion, dog undtaget frugt, grøntsager og andre gartneriprodukter. Husdyrbrug og animalsk produktion Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af de to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960 erne er det alsidige landbrug med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede bedrifter. Cirka 60 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens kun 2 pct. af bedrifterne har både kvæg og svin mod over 70 pct. i Figur 4 Specialiseringsgrad 100 Pct. 80 Uden kvæg og svin 60 Med svin, uden kvæg Både kvæg og svin Med kvæg, uden svin Figur 5 Produktion af svinekød Mio. kg Produktion og komb07 Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10 mio. stk. i 1980 til nu 12 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i samme periode steget fra knap 150 til omkring Samtidig med denne stigning er effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen, at produktionen af svin er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion. I figur 5 vises den samlede produktion af svinekød, hvoraf den største del eksporteres, det har gjort Danmark til en af verdens største eksportører af svinekød Statistisk Årbog 2015

5 Mælkeproduktionen Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen. Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt ved en EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt. I den samme periode er bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel, men den store stigning i den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den samme produktion på 5,1 mia. kg kan opretholdes. I de senere år har en del af denne mælkeproduktion været økologisk og udgør 9 pct. af den samlede indvejede mælk på mejerierne. Figur 6 Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko Kg mælk Mælkeydelse ifølge Kontrolforeningen Mælkeydelse ifølge Danmarks Statistik Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver fra 15 til 20 pct. står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i EU. Dan Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse. Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 90 pct. af den samlede malkekobestand. Tabel 368 Økonomien i landbrugssektoren Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger. I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst i producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. Forskellen på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, som landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren betaler. Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 7, varieret kraftigt de seneste ti år. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på pelsskind, som er en vigtig eksportvare for dansk landbrug. Det forringede resultat i 2013 kommer på trods af at værdien af mælk steg med 1,9 mia. kr. Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der er nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser. Statistisk Årbog

6 mark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i landbruget. Ud af EU s tilskud til landbruget fra garantifonden på knap 400 mia. kr. gik ca. 2 pct. til Danmark. Figur 7 Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst Mia. kr. Bruttoværditilvækst i producentpriser Bruttoværditilvækst i basispriser Bruttofaktorindkomst * 2013* Investeringer, gæld og renter Landbrugets bruttoinvesteringer var i 2013 på 9,1 mia. kr. og dermed 1,3 mia. kr. større end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner og inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne blev opgjort til 10,2 mia. kr. Der var således i 2013 ligesom de fire forrige år - en negativ nettoinvestering i landbrugserhvervet. Den generelt negative nettoinvestering har sammenhæng med strukturudviklingen. Landbrugets gæld er opgjort til 346 mia. kr. ultimo 2013 og hvilket er et fald i forhold til sidste år. Renteudgifterne beløb sig i 2013 til 9,2 mia. kr., et fald i forhold til det foregående år på 6 mia. kr. og set over en længere årrække er der ligeledes tale om færre renteudgifter. 7 pct. af alle bedrifter økologiske 7 pct. af alle landbrug drives økologisk og 6 pct. landbrugsarealet dyrkes økologisk. Det svarer til ha. For 10 år siden blev ha landbrugsjord dyrket i overensstemmelse med økologiske principper. Skovtællinger Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første skovstatistik blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i alt ni skovtællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til areal, træartsog aldersklassefordeling mv. 392 Statistisk Årbog 2015

7 Figur 8 Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ 350 Tusinde ha Løvtræ 350 Tusinde ha Nåletræ Skovloven I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles landsdækkende statistik på skovområdet. I 2000 gennemførte Danmarks Statistik en skovtælling med opgørelsesdato 1. januar Ved denne tælling blev der indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og etableringsmetoder for den seneste tiårsperiode. Figur 9 Hugsten Tusinde m 3 Nåletræ Løvtræ For har Skov & Landskab (Københavns Universitet) opgjort skovarealet på grundlag af en stikprøve baseret på konkrete målinger på et stort antal prøveflader. Forskellene i metode mellem opgørelserne fra 2006 og de tidligere skovtællinger gør, at sammenligninger mellem disse i mange tilfælde skal tolkes med varsomhed. I figur 8 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevoksede areal fra 1881 til I denne periode skete en fordobling af det danske skovareal først og fremmest gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven fra 1997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en periode svarende til en trægeneration (ca. 100 år). Skovens produktion Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gennem en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Over halvdelen af den samlede hugst har siden 2009 været til energiformål. Hugsten af træ udgjorde i ,6 mio. kubikmeter. Fiskeri og akvakultur EU's fælles fiskeripolitik EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme består bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. Fiskerflåden Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse fra NaturErhvervsstyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer på seks meters længde eller derover. Statistisk Årbog

8 Figur 10 Den danske fiskerflåde Antal fiskefartøjer Brutto tonnage (BT) Tabel 375 Saltvandsfiskeriet Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt været faldende i perioden Fra 1,1 mio. tons i 2004 til tons i Værdien af fangsten i 2014 er med 2,9 mia. kr. ca. 8 pct. højere end i 2004, målt i årets priser. Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og fiskeriet, landingerne og markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i NaturErhvervsstyrelsen. Figur 11 Saltvandsfiskeriet danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi Tusinde tons * Mio. kr * Tabel 376 Industri Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende betydning i økonomien de seneste næsten 50 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, produktion eller bruttoværditilvækst. Efter det markante fald i forbindelse med finanskrisen i 2008 er der dog sket en lille stigning i industriens andele af produktion og bruttoværditilvækst. Industrien står for 10 pct. af den samlede beskæftigelse Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 24 pct. i 1966 til 10 pct. i Andelen af bruttoværditilvæksten er faldet i samme pe- 394 Statistisk Årbog 2015

9 riode, men knap så markant fra 20 pct. til 14 pct. Endelig er også andelen af produktionen faldet fra godt 30 pct. i 1966 til 20 pct. i Figur 12 Industriens andele af de samlede erhverv Pct Anm.: Råstofindvinding er ikke inkluderet. og nabb10. Produktion Samlet antal beskæftigede Bruttoværditilvækst Indeks for industriproduktion afspejler konjunkturerne Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste priser og korrigeres for normale sæsonudsving. Belyst ved industriens produktionsindeks har der været en markant konjunkturbevægelse i perioden 2004 til Efter kollapset af IT-boblen i 2000 var industriproduktionen nogenlunde stabil i nogle år på grund af den internationale afmatning. Derefter fulgte en periode fra 2005 frem til 2007 med en forholdsvis kraftig vækst i industriproduktionen. Finanskrisen betød fald i industriproduktionen, som siden har rettet sig I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i industriproduktionen på mere end 20 pct. frem til udgangen af I løbet af 2010 rettede industriproduktionen sig noget og i perioden er produktionen steget yderligere til et niveau, som ligger ca. 5 pct. lavere end i toppunktet i Statistisk Årbog

10 Figur 13 Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier Indeks, 2010= Industriens eksportandel er stor Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2014 udgjorde eksportomsætningen 63 pct. af den samlede industriomsætning. Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. Den laveste eksportandel findes i træ- og papirindustri, trykkerier med 29 pct. Den højeste eksportandel har medicinalindustri med 90 pct. Herefter følger elektronikindustrien og maskinindustrien med hhv. 85 og 82 pct. Figur 14 Industriens eksportandel fordelt efter branche Industri i alt Møbler og anden industri mv. Transportmiddelindustri Maskinindustri Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Pct. Industriens brancheprofil i 2014 Siden 2004 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder med mindst ti beskæftigede steget fra 543 mia. kr. til 732 mia. kr. i 2014, inkl. råstofindvinding. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 23 pct. af industriens samlede omsætning i 2014 og stod dermed for den største del af industriens omsætning. Herefter fulgte maskinindustri med 17 pct., kemisk industri og olieraffinaderier mv. med 11 pct. og medicinalindustrien med 10 pct. af den samlede omsætning. 396 Statistisk Årbog 2015

11 Vindmølleproduktionen har stigende betydning Sammenlignet med 2004 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den dominerende hovedbranche i dansk industri. Tre hovedbrancher er dog steget markant i relativ betydning. Den ene er maskinindustrien, hvor især vindmølleindustrien har bidraget til den store vækst. Den anden er kemisk industri og olieraffinaderier mv., her hænger stigningen blandt andet sammen med prisudviklingen. Endelig er medicinalindustrien vokset markant. Brancher der har fået mindre betydning er bl.a. transportmiddelindustri, træ- og papirindustri, trykkerier og tekstil- og læderindustri. Figur 15 Industriens omsætning fordelt efter branche Møbler og anden industri mv Transportmiddelindustri Maskinindustri 2004 Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofindvinding Pct. Koncentration på industrivirksomheder Industriens tre største virksomheder bidrog med 16,3 pct. til industriens samlede omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 35,1 pct. Koncentrationsgraden, dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et begrænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. En af de brancher, hvor omsætningen er koncentreret på ganske få store virksomheder, er medicinalindustrien, hvor de tre største virksomheder i 2014 bidrog med 90,7 pct. af den samlede omsætning. Indvinding af olie og gas, mejerier, bagerier, brødfabrikker, mv. samt legetøj, medicinske instrumenter og anden fremstillingsvirksomhed er andre store brancher med høje koncentrationsgrader. Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration af store virksomheder, er eksempelvis fremstilling af andre maskiner, hvor de ti største virksomheder stod for 24,2 pct., samt metalvareindustri, hvor de ti største virksomheder stod for 26,0 pct. af den samlede omsætning i Industriproduktionen fordelt på varer Produktionen af industriprodukter kan inddeles i overordnede varegrupper. De ti mest producerede af disse varegrupper i Danmark i 2014 fremgår af figur 16. Rå mineralolier og produkter heraf udgjorde 12,4 pct. af industriens omsætning, mens medicinske og farmaceutiske produkter udgjorde 12,1 pct. Statistisk Årbog

12 Figur 16 De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg Rå mineralolier og produkter deraf Medicinske og pharmaceutiske produkter Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Kraftmaskiner og motorer Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Kød og kødvarer Metalvarer, i.a.n. Foderstoffer (undt. Umalet korn) Mejeriprodukter og fugleæg Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n Pct. Tabel 379 Byggeri og anlæg Boligbyggeriet toppede i 1970 erne Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960 erne og 1970 erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger. Antallet af fuldførte boliger kulminerede i årene og toppede i 1973 med over fuldførte boliger. Den økonomiske vækst i midten af 2000 erne betød også en markant stigning i antallet af fuldførte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede med fuldførte boliger. Det var især parcelhusbyggeriet, der stod for stigningen. Figur 17 Fuldførte boliger 60 Tusinde Statistisk Årbog 2015

13 Krisen fra 2008 har resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet, der i 2014 ligger på fuldførte boliger, hvilket er under halvdelen af boligbyggeriet i 2007, hvor det toppede, inden den økonomiske krise satte ind. Fra 2012 og 2013 har antallet af fuldførte etageboliger været højere end antallet af fuldførte parcelhuse. Det skyldes især en kraftig stigning i det støttede boligbyggeri. Samtidig er antallet af fuldførte rækkehuse steget fra i 2010 til i Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980 Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970 erne slår også igennem, når byggeriet opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere kvadratmetre om året til beboelse end til erhvervsformål. Men siden 1980 er billedet vendt, således at der derefter er blevet fuldført flere kvadratmeter hvert år til erhvervsformål end til beboelse med 2007 som en undtagelse. Den kraftige opbremsning i økonomien siden 2008 har resulteret i markante fald i såvel erhvervsbyggeriet som i antal kvadratmeter til beboelse, dog stadig med flest kvadratmeter til erhvervsbyggeriet. For erhvervsbyggeriets vedkommende er de mest fremtrædende fald siden 2008 sket indenfor driftsbygninger til landbrug, o.lign, fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel og lager. Figur 18 Fuldført byggeri, samlet etageareal 14 Samlet etageareal i mio. kvadratmeter I alt 6 Erhverv Beboelse Bygningsbestanden vokser 1. januar 2014 udgjorde det samlede bygningsareal 794,3 mio. m² heraf findes 47 pct. i bygninger til helårsbeboelse, 37 pct. i erhvervsbygninger og 17 pct. i øvrige bygningsanvendelser. Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1981 steget 22,6 pct., og hvor der er sket en fordobling af antallet af række-, kæde- og dobbelthuse. Der er sket et fald på 9,0 pct. i antallet af erhvervsbygninger. Faldet skyldes udelukkende et stort fald i antallet af driftsbygninger til landbrug o.lign. Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af bruttoværditilvæksten) har været markant faldende siden starten af 1970 ere. Siden starten af 1990 erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst ligget ret stabilt på lidt over 5 pct., men er siden 2010 faldet til under 5 pct. I 2014 er andelen faldet til 4,4 pct. løbende priser. Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har siden slutningen af 1960 erne tilsvarende udgjort en stadig mindre andel af Statistisk Årbog

14 den samlede beskæftigelse i landet. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 10,2 pct. af den samlede beskæftigelse, er andelen i 2014 faldet til 6,1 pct. Byggebeskæftigelsen er faldet Fra 2004 til 2007 var der en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I 2008 vendte denne udvikling imidlertid. Fra 2008 til 2009 faldt beskæftigelsen således fra beskæftigede til et fald på ansatte svarende til et fald på 12 pct. på kun et år. Fra 2009 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren yderligere til , hvilket svarer til et fald på 10 pct. De seneste år har byggebeskæftigelsen været stabil med en stigning på knapt 2 pct. fra Fordeling af byggebeskæftigelse I 2014 var beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 22 pct. af den samlede byggebeskæftigelse; var beskæftiget med reparationsarbejde, svarende til 39 pct., og eller 12 pct. var beskæftiget med anlægsarbejde. Derudover var beskæftiget med andet arbejde, såsom lagerarbejde og salg af varer mv. i 2014, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede byggebeskæftigelse, mens i alt udførte kontorarbejde, svarende til 16 pct. Figur 19 Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet 200 Tusinde personer Ikke på arbejde (sygdom mv.) Kontor arbejde Andet arbejde Anlægsarbejde Reparation og ombygning Nybyggeri og tilbygning Figur 20 Bestanden af personbiler Tusinde Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet. Transport Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler Der var motorkøretøjer i Danmark 1. januar Heraf er 78 pct. personbiler, 13 pct. varebiler, 7 pct. motorcykler og knallert-45, og resten er busser og lastbiler. Væksten på eller 4 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra 2011 til 2015 fremkommer ved, at der er blevet flere personbiler og motorcykler, mens antallet af busser, vare- og lastbiler, sættevognstrækkere og knallert-45 er faldet med I det seneste år er bestanden af varebiler faldet med Flere biler til rådighed I 2015 var der 412 personbiler pr indbyggere. Den største bilrådighed finder man i Sydjylland med 455 personbiler pr indbyggere, mens København By ligger lavest med 270 personbiler pr indbyggere. 400 Statistisk Årbog 2015

15 Figur 21 Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere. 1. januar 2015 København By Københavns Omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal og bil707 Færre lokomotiver, flere togsæt og flere siddepladser Mens antallet af lokomotiver er faldet med 32 pct. siden 2003, er antallet af togsæt steget med 31 pct. Primo 2013 var der 700 togsæt i brug, som havde siddepladser. Det er 33 pct. flere end for ti år siden. 29 pct. af pladserne er i S-tog. 87 pct. af godstransporten med tog i 2013 var transitkørsel. Al kørsel blev foretaget med udenlandske godsvogne, idet de danske jernbanevirksomheder ikke længere ejer godsvogne mod i pct. af danske lastskibes bruttotonnage er i containerskibe 1. januar 2015 var der danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 20 BT. Det er et fald på 30 skibe i forhold til året før. 30 pct. af skibene var fiskerfartøjer og 31 pct. lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 14,1 mio. BT, hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til året før. Containerskibenes bruttotonnage var primo 2015 på 9,1 mio. BT, mod 4,4 mio. BT i I 2015 svarede det til 70 pct. af de danske lastskibes samlede bruttotonnage. Figur 22 Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar 2015 Antal skibe Bruttotonnage, BT Tankskibe Containerskibe Tørlastskibe i øvrigt Passagerskibe/færger Fiskerfartøjer Andre skibe Statistisk Årbog

16 Den danskflagede handelsflåde er den 14. største i verden Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT. Den var 1. januar 2015 på 484 skibe med tilsammen 13,6 mio. BT. Den danskflagede handelsflåde havde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage i juli Det var den 5. største handelsflåde i EU og den 14. største i verden. 49 mia. km tilbagelægges på danske veje Danske køretøjer kørte mere end 49 mia. km på danske veje i 2013, når cykel- og knallertkørsel medregnes. Fra 2003 til 2013 har der været en tilvækst i trafikken på 9 pct. Motorkøretøjerne alene har i samme periode haft en tilvækst på 10 pct., mens bestanden af biler er vokset med 19 pct. 76 pct. af det samlede trafikarbejde med motorkøretøjer blev udført af personbiler. Cykeltrafikken er steget med 1 pct. over de seneste 10 år. Sydjyske motorvej mest trafikerede strækning udenfor Storkøbenhavn På de fem mest befærdede motorveje, som alle er indfaldsveje til København, kørte der mellem og biler i døgnet i Udenfor Storkøbenhavn var den Sydjyske motorvej nord for Kolding og Limfjordstunnellen de mest trafikerede vejstrækning med over daglige bilpassager. De mindst trafikerede motorveje var på Lolland, ved Herning og motorvejene i Vendsyssel, hvor der kørte mellem og biler i døgnet. Storebæltsbroen blev i 2013 passeret af biler i døgnet svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 3 pct. siden åbningen af broen. Øresundsbroen blev passeret af biler i døgnet svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 6 pct. siden broens åbning. Vi transporterer os 38 km om dagen Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker km i løbet af 2013, svarende til 38 km om dagen, det samme som året før. Udviklingen dækker over et uændret forbrug af motorkøretøjer, som står for langt hovedparten af persontransporten. Vi kører mest i bil Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil (77 pct.), mens 8 pct. foregår med bus og 9 pct. med tog. Andelen af transport med cykel/knallert er 4 pct. Figur 23 Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler Bil, 77 pct. Bus, 8 pct Bil, 77 pct. Bus, 10 pct. Tog, 9 pct. Tog, 7 pct. Cykel, 4 pct. Andet, 1 pct. Cykel, 5 pct. Andet, 2 pct. Vi rejser mere med S-tog Der har været en tydelig vækst i den landsdækkende persontransport med tog i de seneste år. I 2013 var der gennemsnitligt togrejser om dagen i den landsdækkende trafik, heraf øst for Storebælt, vest for Storebælt og over Storebælt. Der var rejser over Øresund, der var rejser 402 Statistisk Årbog 2015

17 med S-tog, hvilket var en stigning på 2 pct. i forhold til året før, og Metroen havde rejser pr. dag, hvilket gav en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Fortsat vækst i udenrigsruterne Antal passagerer med indenrigsfly faldt 1 pct. i 2013 i forhold til året før. Antallet af afrejsende passagerer med internationale rutefly har været støt stigende siden 1990 bortset fra en midlertidig opbremsning i 2002 og Der var også et fald i passagertallet i I 2013 var der en stigning i antallet af afrejsende passagerer på 4 pct. i forhold til året før. Mere end fire ud af fem afrejsende flypassagerer fra danske lufthavne rejser med udenrigsrutefly. National godstransport sker mest med lastbil den internationale med skib I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i Danmark, blev der pålæsset 179 mio. tons i 2013, hvilket er uændret i forhold til året før. Lastbilen uanset nationalitet er langt det mest anvendte transportmiddel med 94 pct. af den samlede godsmængde; 6 pct. blev transporteret med fragtskib og under 1 pct. med tog. Figur 24 Godsmængder national og international trafik National International Udenlandske lastbiler Danske lastbiler Tog Skib Fly nvg1, ivg41, bane1, bane401, skib41 og flyv41 I den internationale trafik, dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er skibstransport derimod den dominerende transportmåde. I 2013 fragtedes 77 mio. ton gods i international trafik mod 73 mio. tons i pct. af godset i 2013 gik med fragtskib, 8 pct. med danske lastbiler og 26 pct. med udenlandske lastbiler. Resten kørte hovedsageligt med tog. Statistisk Årbog

18 Figur 25 Transportarbejde ved international lastbilkørsel og ivg41 Figur 26 Containeromsætning på de fem største havne Mia. tonkm Eksport Import Tusinde TEU Anm.: TEU, containerenhed på 20 fod Mindre fald i national godstransport med dansk lastbil Det samlede nationale transportarbejde med lastbil fald en smule fra 12,3 mia. tonkm i 2012 til 12,2 mia. tonkm i Faldet skete stort set udelukkende indenfor firmakørsel med et fald på 0,1 mia. tonkm., mens vognmandskørsel, dvs. kørsel for fremmed regning, var uændret. Hovedparten af transportarbejdet med lastbil foregår ved vognmandskørsel med en andel på 85 pct. i International godstransport med dansk lastbil foregår i vognmandskørsel International vejgodstransport med danske lastbiler foregår overvejende i vognmandskørsel. Fra 2004 til 2013 faldt det internationale transportarbejde med danske lastbiler med 69 pct. til 3,9 mia. tonkm. Fra 2012 til 2013 faldt transportarbejdet 12 pct. Danske lastbilers markedsandel faldt markant De udenlandske lastbiler dækkede 84 pct. af det samlede transportarbejde med lastbil mellem Danmark og udlandet i 2013, mod 78 pct. i 2012 og 40 pct. i Polske og tyske lastbiler med hhv. 29 pct. og 26 pct. af de udenlandske lastbilers transportarbejde i 2013 var dominerende. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af danske firmaer til udlandet og udvidelsen af EU i Stigende skibsgodsmængde fra 2012 til 2013 Godstransporten over danske havne med fragtskib eller færge i 2012 var på 79 mio. tons. Det var en stigning fra 77 mio. ton gods i Den søværts godstransport over danske havne varierer i stort omfang med udlosningen af kul fra udlandet. 85 pct. af skibsgodset var udenrigsgods. 16 pct. af godset var i indenrigstrafik mellem danske havne eller mellem søen og dansk havn. Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet 49 pct. af godsomsætningen ligger på de seks største havne. Over 60 pct. af godset er enten fast bulk, især sten, sand og grus samt kul, eller flydende bulk såsom råolie og mineralske olieprodukter. En fjerdedel af godset er færgegods, især lastbilgods. Fald i containere fra 2012 til 2013 Mængden af containere med fragtskibe faldt fra 2012 til I 2013 ekspederede danske havne containere (2012: ), svarende til fods enheder (TEU) (2011: ), hovedparten i Aarhus Havn, som håndterede 53 pct. af containerne. Handel Detailomsætningen steg i 2014 Efter flere år med nedgang steg den samlede detailhandel i Det meste af året var præget af en stigende tendens, og indekset endte i december 2o14 2,4 pct. højere end i december Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer (bl.a. udstyr til bolig og fritid). Fødevarer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør begge omkring 45 pct. af den samlede detailomsætning, mens beklædning mv. står for de resterende 10 pct. Sammenlignes hele året 2014 med 2013 var der en samlet stigning på 1,2 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer steg ligeledes 1,2 pct., mens der i varegruppen beklædning mv. var et fald på 1,3 pct. Salget af andre forbrugsvarer var i ,8 pct. højere end i Alle tal er renset for normale sæsonudsving og prisudvikling. 404 Statistisk Årbog 2015

19 Figur 27 Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen Indeks, 2010 gns. = Fødevarer og andre dagligvarer Andre forbrugsvarer Detailhandel i alt Beklædning mv Turisme Stor fremgang i overnatninger i 2014 I 2014 var der tilsammen 47 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er 2,4 mio. flere overnatninger end året før. Hoteller o.l. oplevede en vækst på 5 pct., ligesom camping havde en fremgang på 4 pct. Antallet af overnatninger på vandrerhjem faldt 5 pct. sammenlignet med 2013, mens lystbådehavnene havde 8 pct. færre overnatninger. Feriehuse udlejet igennem danske udlejningsbureauer steg 9 pct. sammenlignet med året før. Figur 28 Overnatninger fordelt efter kategori 50 Mio. overnatninger 45 Feriehuse Lystbådehavne Vandrerhjem Camping Hoteller og Feriecentre Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og Statistisk Årbog

20 Danskernes ferie- og forretningsrejser I 2013 var Spanien endnu engang det mest populære feriemål i udlandet, da 14 pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Fly var det foretrukne transportmiddel til udlandet, idet 61 pct. af de lange rejser til udlandet foregik med fly. Omvendt foretrak danskerne bilen i 82 pct. af tilfældene på lange rejser i Danmark. På 38 pct. af de lange rejser med mindst fire overnatninger i Danmark var indkvarteringsformen familie/venner, 27 pct. var i eget feriehus og 16 pct. var i lejet sommerhus. Også camping var en populær ferieform i Danmark med 8 pct. af lange rejser. På lange rejser til udlandet havde 57 pct. valgt hotel o.l. som indkvarteringsform, mens 17 pct. boede hos familie/venner. Figur 29 Danskernes udgifter på ferierejser DKK per rejse Korte rejser i DK Korte rejser udland Lange rejser DK Lange rejser udland år år år 65 år + Gennemsnit 406 Statistisk Årbog 2015

21 Tabel 353 Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha + I alt antal bedrifter Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af afrunding stemmer summer ikke nødvendigvis overens med enkelttallene. Nye tal offentliggøres maj Tabel 354 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og landsdel Agerbrug Gartneri Permanente beplantninger Kvæg mv. Svin og fjerkræ Blandet planteavl Blandet husdyrhold og pelsdyr Planteavl og husdyrhold Alle brugstyper antal bedrifter Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Nye tal offentliggøres maj Tabel 355 Landbrugsbedrifters forpagtning Arealstørrelse Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha + I alt antal bedrifter Bedrifter uden forpagtning Bedrifter med forpagtning Forpagtet areal Gns. forpagtet areal pr. bedrift 3,6 6,8 9,9 13,3 23,3 99,1 47,1 ha Nye tal offentliggøres maj Statistisk Årbog

22 Tabel 356 Kapitelstakster for byg og hvede Byg Hvede kr. pr. 100 kg Gennemsnit for hele landet 130,85 117,33 129,56 109,86 Kapitelstakstområder: Sjælland med omliggende øer 135,32 117,45 125,61 103,13 Lolland-Falster med omliggende øer 141,51 122,37 124,67 104,24 Bornholm 114,59 101,84 118,39 97,85 Fyn med omliggende øer 130,84 116,34 132,17 112,45 Sønderjylland 129,08 114,36 132,29 111,75 Østjylland 128,82 117,29 132,92 111,65 Vestjylland 128,12 118,03 131,07 113,38 Nordjylland 126,66 117,10 132,20 116,00 Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset byg eller hvede, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af december det pågældende år. Taksterne bruges ved regulering af leje af jord. Nye tal offentliggøres februar Tabel 357 Husdyr og produktion på økologiske bedrifter Økologiske husdyr Kvæg Svin Fjerkræ Andre dyr Økologiske bedrifter med mælkeproduktion antal mio. kg Mælkeproduktion procent Andel af samlet produktion 10 9 Økologiske bedrifter med ægproduktion antal mio. kg Ægproduktion procent Andel af samlet produktion Nye tal offentliggøres september ani7 og ani8 408 Statistisk Årbog 2015

23 Tabel 358 Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter antal bedrifter pct. antal bedrifter pct. I alt , ,8 Under 10,0 ha 790 8, ,5 10,0-19,9 ha 445 5, ,8 20,0-29,9 ha 245 7, ,0 30,0-49,9 ha 287 5, ,4 50,0-99,9 ha 326 5, ,7 100,0 ha , ,3 Uoplyst areal Kilde: NaturErhvervstyrelsen Nye tal offentliggøres september Tabel 359 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologisk areal i pct. af samlet areal ha pct. Samlet dyrket areal ,0 100,0 6,1 Korn ,8 54,6 3,3 Bælgsæd ,6 0,3 31,8 Rodfrugter ,9 3,2 1,7 Industrifrø ,5 6,7 0,5 Frø til udsæd ,3 3,0 4,5 Græs og grønfoder ,7 29,0 13,2 Gartneri ,9 0,7 16,0 Braklægning ,1 0,3 1,8 Andre afgrøder ,2 2,1 0,7 Kilde: NaturErhvervstyrelsen Nye tal offentliggøres september og afg1 Statistisk Årbog

24 Tabel 360 Detailomsætning af økologiske fødevarer tusinde kr. Omsætning i alt Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager Heraf: Rugbrød Mel Gryn, cornflakes, müesli o.l Kød, pålæg, indmad Heraf: Okse- og kalvekød Svinekød Pålæg af kød og fjerkræ Fisk og skaldyr Mælk, ost, æg Heraf: Letmælk Minimælk Skummetmælk Ost Æg Fedtstoffer, madolier Heraf: Smør, blandingsprodukter Frugt Heraf: Citrusfrugter, friske Bananer, friske Æbler, friske Tørret frugt, frugtpålæg Grøntsager Heraf: Tomater, friske Gulerødder, friske Kartofler, friske Løg, friske Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l Heraf: Sukker Sirup, honning, kagepynt Syltetøj, marmelade o.l Krydderier, suppeterninger o.l Heraf: Krydderier Babymad (konserves) Kaffe, te, kakao o.l Juice, frugtsaft o.l Vin, cider, øl o.l Nye tal offentliggøres maj Statistisk Årbog 2015

25 Tabel 361 Det dyrkede areals anvendelse Samlet dyrket areal Korn Bælgsæd Rodfrugter Industrifrø Frø til udsæd Græs og grønfoder i omdriften Gartneriprodukter Græs uden for omdriften Øvrige arealer Braklagt areal med tilskud Samlet dyrket areal 100,0 100,0 Korn 56,5 54,6 Bælgsæd 0,2 0,3 Rodfrugter 3,4 3,2 Industrifrø 4,8 6,7 Frø til udsæd 2,9 3,0 Græs og grønfoder i omdriften 21,5 21,5 Gartneriprodukter 0,7 0,7 Øvrige arealer 7,6 7,4 Græs uden for omdriften 2,2 2,1 Braklagt areal med tilskud 0,2 0,3 ha pct. Nye tal offentliggøres maj Tabel 362 Landbrugets råvareanvendelse 2012/ /2014 mio. foderenheder Foderforbrug i alt Kraftfoder Korn i alt (inkl. klid mv.) Oliekager, -mel og -skrå Andre vegetabilske foderstoffer Fiskemel, -ensilage og -affald Mælk og mælkeprodukter Grovfoder Rodfrugter (rod) Græs og grønfoder Halm Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer tusinde tons Kvælstof Fosfor Kalium Nye tal offentliggøres december og kvael2 Statistisk Årbog

26 Tabel 363 Høstudbytte * * * tusinde tons mio. foderenheder hkg pr. ha Samlet høstudbytte Korn (kerne) i alt Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre og blandsæd Raps i alt Vinterraps Vårraps Bælgsæd Halm i alt, der er bjærget Heraf kornhalm, der er bjærget Rodfrugter i alt Læggekartofler under kontrol Kartofler til melproduktion Spisekartofler Sukkerroer til fabrik Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder Græs og grønfoder i alt Lucerne Majs til ensilering Korn til ensilering Græs og kløver i omdriften Græs uden for omdriften Efterslæt efter korn og helsæd Nye tal offentliggøres maj Tabel 364 Anvendelse af korn * tusinde tons Høstudbytte efter svind Import Primo lager Til rådighed Eksport Udsæd Industriforbrug Ultimo lager Anvendt til foder Nye tal offentliggøres juni Statistisk Årbog 2015

27 Tabel 365 Landbrugets husdyrhold Juni 1970 Juni 1980 Juni 1990 Maj 2000 Maj 2013 Heste Kvæg i alt Køer Heraf malkekøer Heraf ammekøer Svin i alt Søer i alt Slagtesvin Får Fjerkræ i alt Heraf høner Heraf slagtekyllinger Kalkuner Ænder Gæs Anm: Tabellen viser antallet af dyr på én bestemt dag i året, tællingsdagen. Tællingsdagen er enten i foråret eller sommeren. Nye tal offentliggøres maj Tabel 366 Landbrugets husdyrhold fordelt efter regioner. Maj 2013 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Heste Kvæg i alt Heraf køer Heraf malkekøer Heraf ammekøer Svin i alt Heraf søer Heraf slagtesvin Får i alt Høns i alt Heraf høner Heraf slagtekyllinger Kalkuner Ænder Gæs Anm: Tabellen viser antallet af dyr på tællingsdagen, 13. maj Nye tal offentliggøres maj Statistisk Årbog