Erhvervslivets sektorer

Transkript

1 Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri og akvakultur Industri Byggeri og anlæg Transport Handel Turisme

2 Landbrug, gartneri og skovbrug EU's landbrugspolitik og statistikken Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik, der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold og beslutningsadfærd og dermed de krav, som EU stiller til landbrugsstatistikken. Faldende andel af samfundsøkonomien Gennem årene er landbrugets betydning for samfundsøkonomien aftaget. I 1975 udgjorde landbrugets bruttofaktorindkomst 4,9 pct. af Danmarks samlede bruttofaktorindkomst. I 2015 var denne andel nede på 1,3 pct. Her er kun medregnet det primære landbrug, herunder gartneri og minkavl, men ikke produktionen i fødevareindustrien som fx slagterier og mejerier. Strukturen i dansk landbrug færre, men større bedrifter År for år er antallet af bedrifter faldet. Således var der i Danmark i 1985 omkring bedrifter. Over en periode på 30 år er dette antal mere end halveret, så dansk landbrug nu kun har omkring bedrifter. Af disse er 21 pct. på mindst 100 ha. I 1985 var det kun 3 pct. af bedrifterne som var så store. Landbrugsaktiviteten bliver koncentreret på færre bedrifter. En gennemsnitlig bedrift i dansk landbrug dyrker 71,9 ha mod 30,7 ha i Den samme tendens gælder, når man betragter landbrug med husdyr. I 1985 havde 78 pct. af bedrifterne husdyr mod kun 60 pct. i I samme periode er husdyrbrugene blevet meget større: Et gennemsnitligt kvægbrug er steget fra 58 til 117 stk. kvæg pr. bedrift, mens det gennemsnitlige svinebrug er steget fra 200 svin til svin. Endelig viser specialiseringen sig også ved, at det alsidige landbrug med flere slags dyr er på retur. I 2015 er der kun 800 bedrifter, som både har kvæg og svin- omkring 2 pct. af alle bedrifter. I 1985 havde dansk landbrug bedrifter med begge disse husdyr, og det svarer til 26 pct. af alle bedrifterne. Figur 1 Specialiseringsgrad 100 Pct. 80 Uden kvæg og svin 60 Med svin, uden kvæg Både kvæg og svin Med kvæg, uden svin og komb Statistisk Årbog 2017

3 Også andre husdyr spiller en vis rolle i dansk landbrug bedrifter har fjerkræ, 1500 bedrifter har pelsdyr, mens der er bedrifter med heste og bedrifter med får og geder. Figur 2 Bedrifter fordelt efter arealstørrelse 90 Tusinde bedrifter ,0 ha + 30,0-74,9 ha 0-30,0 ha bdf07 og bdf11 Landbrugets arealanvendelse Det danske landbrugsareal er på 2,63 mio. ha, og det svarer omtrent til 2/3 af hele Danmarks areal. Danske landmænd dyrker flere forskellige afgrøder på deres marker, hvoraf korn dominerer. 57 pct. af landbrugsarealet dyrkes med korn, og det var ikke meget anderledes i Sammensætningen på kornarter har dog undergået en forandring, idet hvede nu udgør 43 pct. af arealet med korn mod kun 21 pct. i Byg er tilsvarende gået tilbage fra at udgøre 69 af arealet med korn til nu kun 44 pct. Græsning og arealer til produktion af foder til dyrene finder sted på 28 pct. af landbrugsarealet mod 20 pct. i Stigningen skyldes, at majs til foder er blevet langt mere udbredt i perioden. Øvrige afgrøder består af fx kartofler, sukkerroer, raps, frø til udsæd, juletræer, grøntsager, frugt og bær. Statistisk Årbog

4 Figur 3 Landbrugets arealanvendelse Pct. Andet Bælgsæd og rodfrugter Græs og grønfoder 40 Korn Figur 4 Høstudbytte Mia. foderenheder I alt Korn og afg07 Vegetabilsk produktion Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen. Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen, mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næst vigtigste aktivitet. Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer, enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til foder til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre nonfood afgrøder. Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt, bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduktion, sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes, inden de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør et naturligt grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den primære forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug. Ud over korn, hvor en stor del af produktionen anvendes til svinefoder, dyrkes en lang række græs- og grønfoderafgrøder, som primært anvendes til kvægfoder. I figur 4 er vist de seneste års udvikling i det samlede høstudbytte for den vegetabilske produktion, dog undtaget frugt, grøntsager og andre gartneriprodukter. Figur 5 Produktion af svinekød Mio. kg Produktion Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10 mio. stk. i 1980 til nu 12,5 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i samme periode steget fra knap 150 til omkring Samtidig med denne stigning er effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen, at produktionen af svin er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion. I figur 5 vises den samlede produktion af svinekød, hvoraf den største del eksporteres, det har gjort Danmark til en af verdens største eksportører af svinekød Statistisk Årbog 2017

5 Mælkeproduktionen Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen. Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt ved en EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt. Mælkekvoten er ophørt 1. april I den samme periode er bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel, men den store stigning i den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den samme produktion på 5,4 mia. kg kan opretholdes. I de senere år har en del af denne mælkeproduktion været økologisk og udgør 9 pct. af den samlede indvejede mælk på mejerierne. Figur 6 Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko Kg mælk Mælkeydelse ifølge Kontrolforeningen Mælkeydelse ifølge Danmarks Statistik Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse. Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 90 pct. af den samlede malkekobestand. Tabel 363 Økonomien i landbrugssektoren Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger. I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst i producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. Forskellen på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, som landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren betaler. Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 7, varieret kraftigt de seneste ti år. Hovedårsagen til de store udsving er priserne på de animalske produkter, særligt mælk, svin og pelsskind, som alle er vigtige eksportvarer for dansk landbrug. Det forringede resultat i 2015 skyldes primært et markant fald i salgsværdien af svin på 2,4 mia. kr. og et tilsvarende fald for mælk på 2,7 mia. kr. Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der er nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser Statistisk Årbog

6 Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver fra 15 til 20 pct. står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i EU. Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i landbruget. Ud af EU s tilskud til landbruget fra garantifonden på knap 400 mia. kr. gik ca. 2 pct. til Danmark. Figur 7 Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst Mia. kr Bruttoværditilvækst i producentpriser Bruttoværditilvækst i basispriser Bruttofaktorindkomst * Investeringer, gæld og renter Landbrugets bruttoinvesteringer var i 2015 på 7,7 mia. kr. og dermed 0,4 mia. kr. mindre end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner og inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne blev opgjort til 10,1 mia. kr. Der var således i 2015 ligesom de seks forrige år - en negativ nettoinvestering i landbrugserhvervet. Den generelt negative nettoinvestering har sammenhæng med strukturudviklingen. Dette gør at kapitalapparatet nedslides, og der kommer et investeringsefterslæb. Landbrugets gæld er opgjort til 343 mia. kr. ultimo 2015 og er et fald i forhold til sidste år. Renteudgifterne beløb sig i 2013 til 8,3 mia. kr., svarende til 1 mia. kr. mindre i forhold til det foregående år. Set over en længere årrække er der tale om færre renteudgifter. Økologisk landbrug Gennem årene er det økologiske landbrug vokset i betydning. For 20 år siden var der lidt over økologiske bedrifter i Danmark - kun 1,5 pct. af alle landbrug. Denne andel er siden vokset til 7 pct., så vi nu har bedrifter drevet efter økologiske principper. De økologiske bedrifter bliver i lighed med andre bedrifter større som årene går, så stigningen i det økologiske areal er betydeligt større ha dyrkes økologisk mod ha for 20 år siden. Målt som andel af hele landbrugsarealet i Danmark svarer det til, at økologien er gået fra. en andel på under 1 pct. til 6 pct. 392 Statistisk Årbog 2017

7 De økologiske bedrifter bruger en forholdsvis stor del af deres areal på græsnings- og foderarealer, omkring pct. Denne andel har været særdeles stabil gennem årene, og afspejler, at økologisk landbrug i meget høj grad er kvægbrug med mælkeproduktion, og dermed et stort behov for arealer til græsning. Skovtællinger Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første skovstatistik blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i alt ni skovtællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til areal, træartsog aldersklassefordeling mv. Figur 8 Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ 350 Tusinde ha Løvtræ 350 Tusinde ha Nåletræ Skovloven I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles landsdækkende statistik på skovområdet. I 2000 gennemførte Danmarks Statistik en skovtælling med opgørelsesdato 1. januar Ved denne tælling blev der indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og etableringsmetoder for den seneste tiårsperiode. Figur 9 Hugsten Tusinde m 3 Nåletræ Løvtræ For har Skov & Landskab (Københavns Universitet) opgjort skovarealet på grundlag af en stikprøve baseret på konkrete målinger på et stort antal prøveflader. Forskellene i metode mellem opgørelserne fra 2006 og de tidligere skovtællinger gør, at sammenligninger mellem disse i mange tilfælde skal tolkes med varsomhed. I figur 8 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevoksede areal fra 1881 til I denne periode skete en fordobling af det danske skovareal først og fremmest gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven fra 1997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en periode svarende til en trægeneration (ca. 100 år). Skovens produktion Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten af træ udgjorde i ,9 mio. kubikmeter, hvoraf 74 pct. var nåletræ. 68 pct. af hugsten fandt sted i Jylland. Statistisk Årbog

8 Fiskeri og akvakultur EU's fælles fiskeripolitik EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme består bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. Fiskerflåden Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer på seks meters længde eller derover. Figur 10 Den danske fiskerflåde Antal fiskefartøjer Brutto tonnage (BT) Tabel 370 Saltvandsfiskeriet Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet udgjorde mængdemæssigt 672 tusinde tons i 2016, hvilket var 23 pct. mindre end året før. Især industrifiskeriet varierer år til år, og var mængdemæssigt mindre i Værdien af fangsten i 2016 er med 3,7 mia. kr. imidlertid 8 pct. højere end i 2015, målt i årets priser. Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og fiskeriet, landingerne og markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Figur 11 Saltvandsfiskeriet danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi Tusinde tons Mio. kr Tabel Statistisk Årbog 2017

9 Industri Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende betydning i økonomien de seneste næsten 50 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, produktion eller bruttoværditilvækst. Efter det markante fald i forbindelse med finanskrisen i 2008 er der dog sket en lille stigning i industriens andele af produktion og bruttoværditilvækst. Industrien står for 10 pct. af den samlede beskæftigelse Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 23,1 pct. i 1968 til 10 pct. i Andelen af bruttoværditilvæksten er faldet i samme periode, men knap så markant fra 20,0 pct. til 15,5 pct. Endelig er også andelen af produktionen faldet fra 29,7 pct. i 1968 til 19,7 pct. i Figur 12 Industriens andele af de samlede erhverv Pct Anm.: Råstofindvinding er ikke inkluderet. og nabb10. Produktion Samlet antal beskæftigede Bruttoværditilvækst Indeks for industriproduktion afspejler konjunkturerne Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste priser og korrigeres for normale sæsonudsving. Belyst ved industriens produktionsindeks har der været en markant konjunkturbevægelse i perioden 2006 til Efter kollapset af IT-boblen i 2000 fulgte en periode fra 2005 frem til 2008 med en forholdsvis kraftig vækst i industriproduktionen. Finanskrisen betød fald i industriproduktionen, som siden har rettet sig I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i industriproduktionen på mere end 25 pct. frem til udgangen af I løbet af 2010 rettede industriproduktionen sig noget og i perioden er produktionen steget yderligere til et niveau, som i slutningen af 2016 er nået over toppunktet fra Statistisk Årbog

10 Figur 13 Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 130 Indeks, 2010= Tabel 373 Industriens eksportandel er stor Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2016 udgjorde eksportomsætningen 64,9 pct. af den samlede industriomsætning. Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. Den laveste eksportandel findes i branchegruppen træ- og papirindustri, trykkerier med 28,4 pct. Den højeste eksportandel har medicinalindustri med 90,3 pct. Herefter følger elektronikindustrien med 87,2 pct., maskinindustrien med 77,5 pct. og møbler og anden industri mv. med 76,7 pct. Figur 14 Industriens eksportandel fordelt efter branchegruppe Industri i alt Møbler og anden industri mv. Transportmiddelindustri Maskinindustri Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Pct. Industriens brancheprofil i 2016 Siden 2006 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder med mindst ti beskæftigede steget fra 642,2 mia. kr. til 763,9 mia. kr. i 2016, inkl. råstofindvinding. Branchegruppen Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 22 pct. af industriens samlede omsætning i 2016 og stod dermed for den største del af industriens omsætning. Herefter fulgte maskinindustri med 21,5 pct., medicinalin- 396 Statistisk Årbog 2017

11 dustrien med 11,8 pct. og kemisk industri og olieraffinaderier mv. med 8,9 pct. af den samlede omsætning. Branchegruppen Maskinindustri har stigende betydning Sammenlignet med 2006 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den dominerende branchegruppe i dansk industri. To branchegrupper er dog steget markant i relativ betydning. Den største relative omsætningsstigning i perioden ses i maskinindustri, hvor især fremstilling af motorer, vindmøller og pumper har bidraget til den store vækst. Derudover er der en stor stigning i medicinalindustri. Branchegrupper der har fået mindre betydning er bl.a. råstofindindvinding og træog papirindustri, trykkerier. Figur 15 Industriens omsætning fordelt efter branche Møbler og anden industri mv. Transportmiddelindustri Maskinindustri Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofindvinding Pct. Koncentration på industrivirksomheder De tre største virksomheder indenfor råstofindvinding og industri bidrog med 20,6 pct. til industriens samlede omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 36,6 pct. Koncentrationsgraden, dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et begrænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. En af de branchegrupper, hvor omsætningen er koncentreret på ganske få store virksomheder, er medicinalindustri, hvor de tre største virksomheder i 2016 bidrog med 90,3 pct. af den samlede omsætning. Brancherne Legetøj, medicinske instrumenter og anden fremstillingsvirksomhed, mejerier, bagerier, brødfabrikker mv. samt fremstilling af motorer, vindmøller og pumper er tre andre store brancher med høje koncentrationsgrader. Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration af store virksomheder, er eksempelvis fremstilling af andre maskiner, hvor de ti største virksomheder stod for 21,4 pct., samt metalvareindustri, hvor de ti største virksomheder stod for 24,9 pct. af den samlede omsætning i Industriproduktionen fordelt på varer Produktionen af industriprodukter kan inddeles i overordnede varegrupper. De ti mest producerede af disse varegrupper i Danmark i 2016 fremgår af figur 16. Medi- Statistisk Årbog

12 cinske og farmaceutiske produkter lå i top og udgjorde hele 14,2 pct. af industriens omsætning. Tilsammen udgør de ti varegrupper 64,2 pct. af industriens omsætning. Figur 16 De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg Medicinske og pharmaceutiske produkter Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Kraftmaskiner og motorer Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Rå mineralolier og produkter deraf Kød og kødvarer Metalvarer, i.a.n. Mejeriprodukter og fugleæg Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. Foderstoffer (undt. Umalet korn) Pct. Tabel 374 Byggeri og anlæg Boligbyggeriet toppede i 1970 erne Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960 erne og 1970 erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger. Antallet af fuldførte boliger kulminerede i årene og toppede i 1973 med over fuldførte boliger. Den økonomiske vækst i midten af 2000 erne betød også en markant stigning i antallet af fuldførte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede med fuldførte boliger. Det var især parcelhusbyggeriet, der stod for stigningen. Figur 17 Fuldførte boliger 60 Tusinde Statistisk Årbog 2017

13 Krisen har fra 2008 og frem til 2015 resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet. I 2015 blev der fuldført boliger, hvilket var under halvdelen af boligbyggeriet i 2007, hvor det toppede, inden den økonomiske krise satte ind. I 2016 ser udviklingen ud til at vende med fuldførte boliger. Siden 2012 har antallet af fuldførte etageboliger været højere end antallet af fuldførte parcelhuse. Det skyldes bl.a. en kraftig stigning i det støttede boligbyggeri, men især at det forøgede boligbyggeri er sket i de store byer. Siden 2010 har antallet af fuldførte parcelhuse ligget årligt på ca , dog med en svag stigende tendens. Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980 Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970 erne slår også igennem, når byggeriet opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere kvadratmetre om året til beboelse end til erhvervsformål. Men efter 1980 er billedet vendt, således at der derefter er blevet fuldført flere kvadratmeter hvert år til erhvervsformål end til beboelse. I 2016 vendte billedet igen, idet antal kvadratmeter til beboelse igen er større end erhvervsbyggeriet. Den kraftige opbremsning i økonomien siden 2008 har resulteret i markante fald i såvel erhvervsbyggeriet som i antal kvadratmeter til beboelse. For erhvervsbyggeriets vedkommende er de mest iøjefaldende fald siden 2008 sket indenfor driftsbygninger til landbrug, o.lign (-69 pct.), fabrikker, værksteder (-68 pct.) og bygninger til kontor, handel og lager (- 65 pct.). Figur 18 Fuldført byggeri, samlet etageareal 14 Samlet etageareal i mio. kvadratmeter I alt 6 Erhverv Beboelse Bygningsbestanden vokser 1. januar 2017 udgjorde det samlede bygningsareal 809,2 mio. m² heraf findes 47 pct. i bygninger til helårsbeboelse, 36 pct. i erhvervsbygninger og 17 pct. i øvrige bygningsanvendelser. Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af bruttoværditilvæksten og i faste priser) har været markant faldende siden starten af 1970 ere (10,5 pct. i 1970). Fra starten af 1990 erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst ligget ret stabilt på lidt over 5 pct., men er siden 2010 faldet til under 5 pct. I 2015 er andelen faldet til 4,9 pct. Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har siden slutningen af 1960 erne tilsvarende udgjort en stadig mindre andel af den samlede beskæftigelse i landet. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 10,4 pct. af den samlede beskæftigelse, er andelen i 2015 faldet til 6,1 pct. Statistisk Årbog

14 Byggebeskæftigelsen er stigende Fra 2004 til 2007 var der en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I 2008 vendte denne udvikling imidlertid. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen således fra beskæftigede til et fald på ansatte svarende til 21 pct. på kun to år. De efterfølgende år har byggebeskæftigelsen været stabil med en stigning på knapt 1 pct. Efter 2013 har beskæftigelsen inden for byggeriet været stigende og kom i 2016 op på , hvilket er en stigning på 12 pct. i forhold til Fordeling af byggebeskæftigelse I 2016 var beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 24 pct. af den samlede byggebeskæftigelse; var beskæftiget med reparationsarbejde, svarende til 37 pct., og eller 13 pct. var beskæftiget med anlægsarbejde. Derudover var beskæftiget med andet arbejde, såsom lagerarbejde og salg af varer mv. i 2016, hvilket svarer til 4 pct. af den samlede byggebeskæftigelse, mens i alt udførte kontorarbejde, svarende til 16 pct. Figur 19 Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet 200 Tusinde personer Ikke på arbejde (sygdom mv.) Kontor arbejde Andet arbejde Anlægsarbejde Reparation og ombygning Nybyggeri og tilbygning Figur 20 Bestanden af personbiler Tusinde Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet. Transport Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler Der var motorkøretøjer i Danmark 1. januar Heraf er 79 pct. personbiler, 13 pct. varebiler, 6 pct. motorcykler og knallert-45, og resten er busser og lastbiler. Væksten på eller 7 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra 2013 til 2017 fremkommer ved, at der er blevet flere personbiler og motorcykler, mens antallet af busser, vare- og lastbiler, sættevognstrækkere og knallert-45 er faldet med I det seneste år er bestanden af varebiler faldet med Flere biler til rådighed I 2017 var der 429 personbiler pr indbyggere. Den største bilrådighed finder man i Nordsjælland med 501 personbiler pr indbyggere, mens København By ligger lavest med 258 personbiler pr indbyggere. 400 Statistisk Årbog 2017

15 Figur 21 Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere. 1. januar 2017 København By Københavns Omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal og bil707 Færre lokomotiver, flere togsæt og flere siddepladser Mens antallet af lokomotiver er faldet med 32 pct. siden 2006, er antallet af togsæt steget med 34 pct. Primo 2016 var der 756 togsæt i brug, som havde siddepladser. Det er 25 pct. flere end for ti år siden. 28 pct. af pladserne er i S-tog. 83 pct. af godstransporten med tog i 2015 var transitkørsel. Al kørsel blev foretaget med udenlandske godsvogne, idet de danske jernbanevirksomheder ikke siden 2009 har ejet godsvogne. 73 pct. af danske lastskibes bruttotonnage er i containerskibe 1. januar 2016 var der danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 20 BT. Det er et fald på 7 skibe i forhold til året før. 29 pct. af skibene var fiskerfartøjer og 31 pct. lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 15,6 mio. BT, hvilket er en stigning på 10 pct. i forhold til året før. Containerskibenes bruttotonnage var primo 2016 på 10,6 mio. BT, mod 4,8 mio. BT i I 2016 svarede det til 73 pct. af de danske lastskibes samlede bruttotonnage. Figur 22 Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar 2016 Antal skibe Bruttotonnage, BT Tankskibe Containerskibe Tørlastskibe i øvrigt Passagerskibe/færger Fiskerfartøjer Andre skibe Statistisk Årbog

16 Den danskflagede handelsflåde er den 14. største i verden Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT. Den var 1. januar 2016 på 493 skibe med tilsammen 15,0 mio. BT. Den danskflagede handelsflåde havde 1,3 pct. af den samlede verdenstonnage i juli Det var den 5. største handelsflåde i EU og den 14. største i verden. 50 mia. km tilbagelægges på danske veje Danske køretøjer kørte mere end 50 mia. km på danske veje i 2015, når cykel- og knallertkørsel medregnes. Fra 2005 til 2015 har der været en tilvækst i trafikken på 11 pct. Motorkøretøjerne har haft en tilvækst på 11 pct. i takt med en stigning i bestanden af motorkøretøjer på 16 pct. 73 pct. af det samlede trafikarbejde med motorkøretøjer blev udført af personbiler. Cykeltrafikken er steget med 3 pct. over de seneste 10 år. Sydjyske motorvej mest trafikerede strækning udenfor Storkøbenhavn På de fire mest befærdede motorveje, som alle er indfaldsveje til København, kørte der mellem og biler i døgnet i Uden for Storkøbenhavn var den Midtjyske motorvej på Vejlefjordbroen den meste trafikerede vejstrækning med over daglige bilpassager. De mindst trafikerede motorveje var på Lolland, ved Herning og motorvejene i Vendsyssel, hvor der kørte mellem og biler i døgnet. Storebæltsbroen blev i 2015 passeret af biler i døgnet svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 5 pct. siden åbningen af broen. Øresundsbroen blev passeret af biler i døgnet svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 7 pct. siden broens åbning. Vi transporterer os 35 km om dagen Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker km i løbet af 2015, svarende til 35 km om dagen. Det var uændret i forhold til året før. Udviklingen dækker over et stort set uændret forbrug af motorkøretøjer, som står for langt hovedparten af persontransporten. Vi kører mest i bil Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil (78 pct.), mens 9 pct. foregår med bus og 8 pct. med tog. Andelen af transport med cykel/knallert er 4 pct. Figur 23 Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler Bil, 78 pct. Bus, 9 pct Bil, 76 pct. Bus, 10 pct. Tog, 8 pct. Tog, 7 pct. Cykel, 4 pct. Andet, 1 pct. Cykel, 5 pct. Andet, 2 pct Statistisk Årbog 2017

17 Stigning i antallet af togrejser Der har været vækst i den landsdækkende persontransport med tog i de seneste år. I 2015 var der gennemsnitligt togrejser om dagen i den landsdækkende trafik, heraf øst for Storebælt, vest for Storebælt og over Storebælt. Der var rejser over Øresund. Med s-toget var der rejser med S- tog, hvilket var en stigning på 2 pct. i forhold til året før, og Metroen havde rejser pr. dag, hvilket også gav en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Fortsat vækst i udenrigsruterne Antal passagerer med indenrigsfly faldt 1 pct. i 2015 i forhold til året før. Antallet af afrejsende passagerer med internationale rutefly har været støt stigende siden 1990 bortset fra en midlertidig opbremsning i 2002 og Der var også et fald i passagertallet i I 2015 var der en stigning i antallet af afrejsende passagerer på 4 pct. i forhold til året før. Mere end fire ud af fem afrejsende flypassagerer fra danske lufthavne rejser med udenrigsrutefly. National godstransport sker mest med lastbil den internationale med skib I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i Danmark, blev der pålæsset 184 mio. tons i 2014, hvilket er en stigning på 5 mio. ton siden året før. Lastbilen uanset nationalitet er langt det mest anvendte transportmiddel med 94 pct. af den samlede godsmængde; 5 pct. blev transporteret med fragtskib og 1 pct. med tog. Figur 24 Godsmængder national og international trafik National International Udenlandske lastbiler Danske lastbiler Tog Skib Fly nvg1, ivg41, bane1, bane401, skib41 og flyv41 I den internationale trafik, dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er skibstransport derimod den dominerende transportmåde. I 2014 fragtedes 80 mio. ton gods i international trafik mod 77 mio. tons i pct. af godset i 2014 gik med fragtskib, 6 pct. med danske lastbiler og 24 pct. med udenlandske lastbiler. Resten kørte hovedsageligt med tog. Statistisk Årbog

18 Figur 25 Transportarbejde ved international lastbilkørsel og ivg41 Figur 26 Containeromsætning på de fem største havne Mia. tonkm Eksport Import Tusinde TEU Anm.: TEU, containerenhed på 20 fod Fald i national godstransport med dansk lastbil Det samlede nationale transportarbejde med lastbil faldt fra 13 mia. tonkm i 2014 til 12,5 mia. tonkm i Faldet skete indenfor både vognmandskørsel med et fald på 0,3 mia. tonkm. og firmakørsel, som faldt 0,1 mio. tonkm. Hovedparten af transportarbejdet med lastbil foregår ved vognmandskørsel med en andel på 87 pct. i International godstransport med dansk lastbil foregår i vognmandskørsel International vejgodstransport med danske lastbiler foregår overvejende i vognmandskørsel. Fra 2005 til 2015 faldt det internationale transportarbejde med danske lastbiler med 76 pct. til 3 mia. tonkm. Fra 2014 til 2015 faldt transportarbejdet 8 pct. Danske lastbilers markedsandel er uændret De udenlandske lastbiler dækkede 84 pct. af det samlede transportarbejde med lastbil mellem Danmark og udlandet i 2014 det er uændret i forhold til året før, men en markant ændring siden 40 pct. i Polske og tyske lastbiler med hhv. 28 pct. og 27 pct. af de udenlandske lastbilers transportarbejde i 2014 var dominerende. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af danske firmaer til udlandet og udvidelsen af EU i Stigende skibsgodsmængde fra 2014 til 2015 Godstransporten over danske havne med fragtskib eller færge i 2015 var på 95 mio. tons. Det var en stigning fra 92 mio. ton gods i Den søværts godstransport over danske havne varierer i stort omfang med udlosningen af kul fra udlandet. 78 pct. af skibsgodset var udenrigsgods. 22 pct. af godset var i indenrigstrafik mellem danske havne eller mellem søen og dansk havn. Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet 50 pct. af godsomsætningen ligger på de syv største havne. 65 pct. af godset er enten fast bulk, især sten, sand og grus samt kul, eller flydende bulk såsom råolie og mineralske olieprodukter. Knap en fjerdedel af godset er færgegods, især lastbilgods. Mindre stigning i antal containere fra 2014 til 2015 Mængden af containere med fragtskibe steg fra 2014 til I 2015 ekspederede danske havne containere (2014: ), svarende til fods enheder (TEU) (2013: ), hovedparten i Aarhus Havn, som håndterede 59 pct. af containerne. Handel Detailomsætningen steg i 2016 Efter flere år med nedgang steg den samlede detailhandel i Overordnet set fortsatte denne tendens både i 2015 og Sammenlignes hele 2016 med 2015 var den en samlet stigning på 0,4 pct. Denne stigning var dog ikke jævnt fordelt over årets 12 måneder, hvor der var både gode og dårlige måneder set i forhold til året før. Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer (bl.a. udstyr til bolig og fritid). Fødevarer og andre dagligvarer udgør omkring 47 pct. af den samlede detailomsætning, mens andre forbrugsvarer udgør 43 pct., og beklædning mv. står for de resterende 10 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med 0,8 pct., mens der i varegruppen beklædning mv. var et fald en stigning på 0,9 pct. Salget af andre for- 404 Statistisk Årbog 2017

19 brugsvarer var i ,0 pct. højere end i Alle tal er renset for normale sæsonudsving og prisudvikling. Figur 27 Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen 105 Indeks, 2010 gns. = Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Andre forbrugsvarer Beklædning mv Turisme Fortsat fremgang i antal overnatninger i 2016 I 2016 var der tilsammen lidt over 51 mio. overnatninger på danske hoteller, feriecentre o.l., campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er 2,1 mio. eller 4 pct. flere overnatninger end i Vandrerhjem havde den største vækst med 18 pct. Hoteller, feriecentre o.l. havde en vækst på 4 pct., mens lystbådehavne havde en fremgang på 2 pct. Antallet af overnatninger på camping forblev uændret sammenlignet med Overnatninger i feriehuse udlejet igennem danske udlejningsbureauer steg med 6 pct. sammenlignet med året før, men denne stigning i procent gav 1 mio. ekstra overnatninger, hvilket er den største fremgang målt i antallet af overnatninger. Statistisk Årbog

20 Figur 28 Overnatninger fordelt efter kategori Feriehuse Lystbådehavne Vandrerhjem Camping Hoteller og Feriecentre Mio. overnatninger Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og Danskernes ferie- og forretningsrejser i 2015 I 2015 var Spanien som sædvanlig det mest populære feriemål i udlandet, da 16 pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Fly var det foretrukne transportmiddel til udlandet, idet 63 pct. af de lange rejser til udlandet foregik med fly. Omvendt foretrak danskerne bilen i 80 pct. af tilfældene på lange rejser i Danmark. På 37 pct. af de lange rejser med mindst fire overnatninger i Danmark var indkvarteringsformen familie/venner, 27 pct. var i eget feriehus og 18 pct. var i lejet sommerhus. Camping var også en populær ferieform i Danmark med en andel på 8 pct. af de lange rejser. På lange rejser til udlandet valgte 59 pct. af danskerne hotel, feriecenter o.l. som indkvarteringsform, mens 16 pct. boede hos familie/venner. Figur 29 Danskernes udgifter på ferierejser DKK per rejse Korte rejser i DK Korte rejser udland Lange rejser DK Lange rejser udland år år år 65 år + Gennemsnit 406 Statistisk Årbog 2017

21 Tabel 348 Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse Under 20,0 ha 20,0-49,9 ha 50,0-74,9 ha 75,0-99,9 ha 100,0-199,9 ha 200,0 ha + I alt antal bedrifter Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af afrunding stemmer summer ikke nødvendigvis overens med enkelttallene. Nye tal offentliggøres maj Tabel 349 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og landsdel Agerbrug Gartneri og plantager Kvæg mv. Svin Fjerkræ Blandet planteavl Blandet husdyrhold og pelsdyr Planteavl og husdyrhold Alle brugstyper antal bedrifter Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Nye tal offentliggøres maj Tabel 350 Landbrugsbedrifters forpagtning Arealstørrelse Under 20,0 ha 20,0-49,9 ha 50,0-74,9 ha 75,0-99,9 ha 100,0-199,9 ha 200,0 ha + I alt antal bedrifter Bedrifter uden forpagtning Bedrifter med forpagtning Forpagtet areal Gns. forpagtet areal pr. bedrift 5,6 12,4 20,6 27,5 54,0 175,6 52,0 ha Nye tal offentliggøres maj Statistisk Årbog

22 Tabel 351 Kapitelstakster for byg og hvede Byg Hvede kr. pr. 100 kg Gennemsnit for hele landet 117,74 101,53 112,58 102,46 Kapitelstakstområder: Sjælland med omliggende øer 116,70 102,24 107,92 99,03 Lolland-Falster med omliggende øer 120,20 102,39 107,76 96,87 Bornholm 103,32 91,95 99,72 93,19 Fyn med omliggende øer 119,23 104,34 115,01 104,99 Sønderjylland 118,33 100,17 113,73 104,08 Østjylland 117,87 101,93 113,74 104,22 Vestjylland 115,93 101,53 116,05 105,78 Nordjylland 118,39 99,89 116,08 104,61 Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset byg eller hvede, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af december det pågældende år. Taksterne bruges ved regulering af leje af jord. Nye tal offentliggøres februar Tabel 352 Husdyr og produktion på økologiske bedrifter Økologiske husdyr Kvæg Svin Fjerkræ Andre dyr antal mio. kg Mælkeproduktion Andel af samlet produktion 9 9 pct. mio. kg Ægproduktion Andel af samlet produktion pct. Nye tal offentliggøres september ani7 og ani8 408 Statistisk Årbog 2017

23 Tabel 353 Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter antal bedrifter pct. antal bedrifter pct. I alt , ,2 Under 10,0 ha 765 9, ,0 10,0-19,9 ha 396 5, ,8 20,0-29,9 ha 221 5, ,4 30,0-49,9 ha 280 6, ,9 50,0-99,9 ha 299 5, ,9 100,0 ha , ,7 Uoplyst areal Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nye tal offentliggøres september Tabel 354 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologisk areal i pct. af samlet areal ha pct. Samlet dyrket areal ,0 100,0 5,8 Korn ,5 55,2 3,0 Bælgsæd ,6 0,5 32,3 Rodfrugter ,0 2,7 2,1 Industrifrø ,2 7,4 1,7 Frø til udsæd ,6 2,8 3,3 Græs og grønfoder ,1 28,4 12,5 Gartneri ,1 0,7 16,6 Braklægning ,1 0,2 3,9 Andre afgrøder ,9 2,1 2,4 Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nye tal offentliggøres september og afg1 Statistisk Årbog

24 Tabel 355 Detailomsætning af økologiske fødevarer tusinde kr. Omsætning i alt Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager Heraf: Rugbrød Mel Gryn, cornflakes, müesli o.l Kød, pålæg, indmad Heraf: Okse- og kalvekød Svinekød Pålæg af kød og fjerkræ Fisk og skaldyr Mælk, ost, æg Heraf: Letmælk Minimælk Skummetmælk Ost Æg Fedtstoffer, madolier Heraf: Smør, blandingsprodukter Frugt Heraf: Citrusfrugter, friske Bananer, friske Æbler, friske Tørret frugt, frugtpålæg Grøntsager Heraf: Tomater, friske Gulerødder, friske Kartofler, friske Løg, friske Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l Heraf: Sukker Sirup, honning, kagepynt Syltetøj, marmelade o.l Krydderier, suppeterninger o.l Heraf: Krydderier Babymad (konserves) Kaffe, te, kakao o.l Juice, frugtsaft o.l Vin, cider, spiritus, øl o.l Nye tal offentliggøres maj Statistisk Årbog 2017

25 Tabel 356 Det dyrkede areals anvendelse Samlet dyrket areal Korn Bælgsæd Rodfrugter Industrifrø Frø til udsæd Græs og grønfoder i omdriften Gartneriprodukter Græs uden for omdriften Øvrige arealer Braklagt areal med tilskud Samlet dyrket areal 100,0 100,0 Korn 55,6 55,2 Bælgsæd 0,3 0,5 Rodfrugter 3,2 2,7 Industrifrø 6,3 7,4 Frø til udsæd 2,9 2,8 Græs og grønfoder i omdriften 21,1 18,7 Gartneriprodukter 0,8 0,7 Øvrige arealer 7,3 9,7 Græs uden for omdriften 2,3 2,1 Braklagt areal med tilskud 0,2 0,2 ha pct. Nye tal offentliggøres maj Tabel 357 Landbrugets råvareanvendelse 2013/ /2015* mio. foderenheder Foderforbrug i alt Kraftfoder Korn i alt (inkl. klid mv.) Oliekager, -mel og -skrå Andre vegetabilske foderstoffer Fiskemel, -ensilage og -affald Mælk og mælkeprodukter Grovfoder Rodfrugter (rod) Græs og grønfoder Halm Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer tusinde tons Kvælstof Fosfor Kalium Forsyning med bekæmpelsesmidler I alt (virksomme stoffer) Mod ukrudt Mod svampe Mod Insekter Vækstregulerende midler tons Nye tal offentliggøres december pest1 og kvael2 Statistisk Årbog

26 Tabel 358 Høstudbytte * * * tusinde tons mio. foderenheder hkg pr. ha Samlet høstudbytte Korn (kerne) i alt Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre og blandsæd Raps i alt Vinterraps Vårraps Bælgsæd Halm i alt, der er bjærget Heraf kornhalm, der er bjærget Rodfrugter i alt Læggekartofler under kontrol Kartofler til melproduktion Spisekartofler Sukkerroer til fabrik Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder Græs og grønfoder i alt Lucerne Majs til ensilering Korn til ensilering Græs og kløver i omdriften Græs uden for omdriften Efterslæt efter korn og helsæd Nye tal offentliggøres maj Tabel 359 Anvendelse af korn * tusinde tons Høstudbytte efter svind Import Primo lager Til rådighed Eksport Udsæd Industriforbrug Ultimo lager Anvendt til foder Nye tal offentliggøres juni Statistisk Årbog 2017

27 Tabel 360 Landbrugets husdyrhold Juni 1970 Juni 1980 Juni 1990 Maj 2000 Maj 2015 Heste Kvæg i alt Køer Heraf malkekøer Heraf ammekøer Svin i alt Søer i alt Slagtesvin Får Fjerkræ i alt Heraf høner Heraf slagtekyllinger Kalkuner Ænder Gæs Anm: Tabellen viser antallet af dyr på én bestemt dag i året tællingsdagen. Tællingsdagen er enten i foråret eller sommeren. Nye tal offentliggøres maj Tabel 361 Landbrugets husdyrhold fordelt efter regioner. Maj 2015 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Heste Kvæg i alt Heraf køer Heraf malkekøer Heraf ammekøer Svin i alt Heraf søer Heraf slagtesvin Får Geder Fjerkræ Anm: Tabellen viser antallet af dyr på tællingsdagen, 22. maj Nye tal offentliggøres maj Statistisk Årbog