PEKARISERING PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

Transkript

1 PEKARISERING PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED CSA ÅRSMØDE 2015 WORKSHOP 1 JEPPE LYKKE MØLLER OG JANNE GLEERUP, ROSKILDE UNIVERSITET CAMILLA GREGERSEN, NÆSTFORMAND I DANSK MAGISTERFORENING MONA STRIIB, NÆSTFORMAND I FOA

2 PROGRAM Kl. 13:45: Kl. 13:50: Kl. 14:05: Kl. 14:15: Kl. 14:25: Kl. 14:55: Velkomst Prekariatet. Hvad betyder det, og hvordan identificerer vi det? v. Jeppe Lykke Møller Udsathed i FOAs brancher v. Mona Striib Akademikere i atypiske ansættelser v. Camilla Gregersen Workshop Afrunding

3 PREKARIATET EN NY, FARLIG KLASSE?

4 STANDINGS KLASSEMODEL Professionelle og teknikere, der lever højt på det specialiserede arbejdsmarked. Lav jobsikkerhed men høj beskæftigelsessikkerhed, omstillingsparate. De er glade, men stressede Den skrumpende arbejderklasse med forudsigelige fremtidsudsigter og klassesolidaritet Core Elite Salariat Proficians Precariat Lumpen-precariat Pjalteproletariatet hos Marx er blevet pjalteprekariatet. Arbejdsløse, kriminelle, handicappede, asylansøgere og andre nassere, der ikke bidrager positivt. De ustyrligt rige med kæmpe økonomisk og politisk indflydelse. Kriminelle men uden for rækkevidde Vellønnede funktionærer, fast arbejdskraft med stor jobsikkerhed og gode pensioner. Resterne af den socialdemokratiske epoke Lav jobsikkerhed, usikre fremtidsudsigter, begrænsede rettigheder til at udføre deres fag og deltage i samfundet, fravær af traditioner, uden klassebevidsthed

5 HVORDAN OPSTÅR PREKARIATET? Fra Polanyis great transformation ( ) Opbyggelsen af velfærdssystemet et resultat af proletariatets kampe om rettigheder (septemberforliget 1899, socialreformen 1933, new deal i USA 1933) Velfærdsstaten blev finansieret af regulære lønmodtagerne Ydelser var for (næsten) alle De få på kanten af arbejdsmarkedet blev tolereret Fra udbuds- til efterspørgselsorientering (offentlig beskæftigelse, mindsteløn osv.) Fiktiv afvaregørelse af arbejdet - fra løn til sikkerhed: En stor del af lønnen omdannet til ydelser der begunstiger dem i faste stillinger Humanismens fortællinger om arbejdet som meningsgivende og opbyggende

6 HVORDAN OPSTÅR PREKARISERING? til the global transformation (1980-) Global liberalisering gennem monetære institutioner, frihandelsaftaler, EU mv. Finansmarkeder Arbejdsmarked Varehandel Investeringer Skaber konkurrerende stater (Pedersen) og global rentierkapitalisme (Piketty) I OECD: Fleksibilisering af arbejdsmarkedet (på bekostning af sikkerheden) Varegørelse af alt (uddannelse, NPM mv.) Opløsning af normal-forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Konstante krav om omstilling og udvikling Stagnerende/faldende reallønninger (i visse grupper) Vækst i forbrug baseret på gæld og kapitalvækst frem for lønstigninger Genvaregørelse. Sikkerhedsnet afhænger af tilknytning til arbejdsmarkedet (workfare) Når de faste jobs forsvinder, forsvinder ydelserne for mange mennesker Ydelser bliver fattigdomsydelser baseret på behovsvurderinger i stedet for universelle rettigheder Forventningen om økonomiske fremskrift og frihed maskerede urimeligheden Finanskrisen blotlægger konsekvenserne af den førte politik I udviklingsøkonomierne er der vækst, men det er en anden historie

7 HVAD KENDETEGNER PREKARIATET? 1. Lav sikkerhed i forhold til arbejde (miljø, beskæftigelse, job, funktion, arbejdsmarked, repræsentation, indkomst) 2. Faldende indtægter udover løn (ret til ferie, løn under sygdom, pension, velfærd, social kapital, rente, profit) 3. Afhængig af statens nåde, udsat for konstant kritik, mistanke og sanktioner 4. Mangler hvervs-identitet, hvilket skaber frustration, fremmedgørelse og anomi og mangel på arbejderetik 5. Manglende kontrol over tiden. Arbejde for lønarbejde (bureaukrati, efteruddannelse, netværk, praktik, frivilligt arbejde) 6. Psykologisk afkoblet fra lønarbejdet mindre falsk bevidsthed 7. Lav social mobilitet. Europa og Nordamerika oplever stigende ulighed og lavere social mobilitet 8. Overkvalificering skaber statusfrustration 9. Uvished. Umuligt at vide hvilke valg, der giver gevinst. Prekariatet har samtidig ringere resiliens til at overkomme usikkerheden (manglende netværk) 10. Fattigdoms- og prekaritetsfælder. Lavtlønnede jobs svarer til en marginalskat tæt på 100% ift. sociale ydelser. Intet incitament til at arbejde og staten må ty til skamning og tvang. Man tvinges til at udføre ulønnet arbejde, midlertidige ansættelser eller andet der genskaber usikkerhed.

8 HVEM ER PREKARIATET? Migranter Minoriteter Unge (også/især højtuddannede) Ældre Kvinder Proficianere, proletariatet og salariatet, som er pressede af markedet (af forskellige årsager)

9 HVORFOR SKAL VI BEKYMRE OS OM PREKARIATET? Angst, fremmedgørelse og anomi skaber Vrede Vi ser vreden i forskellige protestbevægelser rundt omkring. I Kina, Occupybevægelsen i USA, Det arabiske forår, Los Indignados og Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland. Denne vrede er ofte uden krav og retning, hvilket er tegn på en manglende klasseerkendelse. Men vi ser det også i en højreorienteret form, f.eks. i Grækenlands 'Gyldent Daggry og Pegida rundt omkring i Europa. Prekariatet afviser velfærdsstaten og fagbevægelsen som legitime fællesskaber. Pr. definition udsat for populisme

10 HVEM SKAL LØSE PROBLEMET? Socialdemokratiet og fagbevægelsen har ikke et progressivt svar på problemet, fordi den ikke ser prekariatet og omvendt Konkurrencestaten giver skattelettelser til virksomheder og middelklassen og køber sig legitimitet i Danmark. Konkurrencestaten kan opretholdes, så længe flertallet er afhængig af den. Prekariatet er en trussel for samfundsmodellen. En ny politik er derfor nødvendig (baseret på prekariatets interesser)

11 TAK

12 WORKSHOP 5 minutter: Tankeskrivning: Skriv dine erfaringer med prekarisering. Hvor ser du prekarisering i dit og andres arbejdsliv? 5 minutter: Snak med sidemanden (m/k) 10 minutter: Fremlæggelse af eksempler på udsathed. 10 minutter: Opsamling og diskussion i plenum: Er der tale om en klar tendens? Hvor er der ligheder og forskelle mellem grupper? Fungerer Standings begreber til at tale om prekarisering? Kan vi tale om en ny klasse? Er den farlig? Slut kl. 14:55 næste keynote er kl. 15!

13 ET CHARTER FOR PREKARIATET? En ny politik er nødvendig (baseret på prekariatets interesser) Redefiner arbejdet (produktivt hhv. reproduktivt arbejde) Reformer statistikkerne Skab erhvervsbaserede fællesskaber (laug) Basisløn Afvaregør uddannelse Stop workfare Alle skal have ret til rimelig behandling Stop klassebaseret migrationspolitik Genskab de fællesskabets områder (biblioteker, pladser osv) Undgå fattigdoms- og prekaritetsfælder Stop med at dæmonisere de udsatte

14 HVORDAN SER DET UD? Working poor (udbredt i Tyskland) Uligheden vokser Faldende tilslutning til fagbevægelsen (især blandt dem med dårligt vilkår) Voksende ureguleret arbejdsmarked Polarisering af arbejdsmarkedet (vækst i laveste og højeste løn-kvintil) Migrantarbejdere ( i 2013) Vækst i deltidsjobs og andre atypiske ansættelser (i det private) Pres på laveste sociale ydelser Aktiv beskæftigelsespolitik Vækst i enkeltmandsvirksomheder siden 2009 De overenskomstdækkede oplever forbedringer ift. ansættelsesvilkår

15 HVORDAN SER DET UD I EUROPA?

16 ARBEJDSLØSHED I EU Kilde: Eurofound 2014: Drivers of recent job polarisation and upgrading in Europe

17 POLARISERING BLANDT NYE JOBS Kilde: Eurofound 2014: Drivers of recent job polarisation and upgrading in Europe

18 VÆKST I JOBS, FALD I ARBEJDSTIMER Kilde: Cevea notat 2013: Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

19 WORKING POOR I TYSKLAND Kilde: Cevea 2014: Europa på kanten

20 SKRUMPENDE MIDDELKLASSE Kilde: ILO 2013: World of Work Report 2013: "Repairing the economic and social fabric"

21 TIDSBEGRÆNSEDE ANSATTE

22 ATYPISK ANSATTE I EU Kilde: Eurofound 2014: Drivers of recent job polarisation and upgrading in Europe

23 DELTIDSANSATTE I EU Kilde: Eurofound 2014: Drivers of recent job polarisation and upgrading in Europe

24 UNGDOMSARBEJDSLØSHED Kilde: Eurostat & Cevea

25 UNGDOMSBESKÆFTIGELSE Kilde: Eurostat & Cevea

26 STIGENDE UROLIGHED Kilde: ILO 2013: World of Work Report 2013: "Repairing the economic and social fabric"

27 HVORDAN SER DET UD I DANMARK?

28 ARBEJDSLØSHED BLANDT NYUDDANNEDE

29 ATYPISK ANSATTE I DK Kilde: Larsen 2011

30 MIGRANTARBEJDERE 100,000 Migrantarbejdere bosat i Danmark 90,000 80,000 70,000 60,000 50,000 40,000 30,000 20,000 10, Poland Romania Germany Lithuania United Kingdom Sweden Norway Bulgaria Italy Latvia Netherlands France Spain Hungary Finland Other EU countries Kilde: Eurofound 2014: Labour mobility in the EU: Recent trends and policies

31 ATYPISK ANSATTE I DK MIDLERTIDIGT ANSATTE, ENKELTMANDS- VIRKSOMHED, BIJOBBERE

32 RINGERE ARBEJDSVILKÅR Kilde: LO-dokumentation Nr. 1 / Tema: Atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked

33 UDVIKLING BLANDT ATYPISK ANSATTE Kilde: LO-dokumentation Nr. 1 / Tema: Atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked

34 TAK Jeppe Lykke Møller PhD-studerende, Roskilde Universitet

35 RESERVESLIDES

36 PREKARIATET MISTER KONTROL OVER DERES TID Arbejde Labour Work Nødvendigt Dannende Play Leisure Fritid

37 7 FORMER FOR USIKKERHED På baggrund af diagnosen af den økonomiske politik under den Globale Transformation peger Standing på 7 typer af sikkerhed, der var gældende for arbejdsmarkedet under den Store Transformation: 1. Arbejdsmarkedssikkerhed: Tilstrækkelige muligheder for at tjene penge. Fuld beskæftigelse gennem arbejdsmarkedspolitik 2. Beskæftigelsessikkerhed: Sikkerhed mod pludselige, grundløse fyringer garanteret gennem kontrakter og lovgivning 3. Jobsikkerhed: Mulighed for at finde sin niche uden risiko for at ens kompetencer mister værdi og med mulighed for mobilitet opad i organisationen 4. Sikkerhed i arbejdet: Beskyttelse mod ulykker, sygdom gennem arbejdsmiljøregulering 5. Sikkerhed for reproduktion af kompetencer: Mulighed for at opnå kompetencer og bruge dem 6. Indkomstsikkerhed: Mulighed for en tilstrækkelig, stabil indtægt sikret gennem minimumlønninger progressiv beskatnings osv. 7. Repræsentationssikkerhed: Sikringen af en kollektiv stemme på arbejdsmarkedet Prekariatet defineres løst som en oplevelse af at mangle flere af disse former for sikkerhed

38 LAVERE JOBSIKKERHED (DK) Kilde: LO-dokumentation Nr. 1 / Tema: Atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked

39 LAVERE PENSIONSDÆKNING (DK) Kilde: LO-dokumentation Nr. 1 / Tema: Atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked

40 VARIENDE ARBEJDSTIDER (DK) Kilde: LO-dokumentation Nr. 1 / Tema: Atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked

41 STAGNERENDE REALLØNINNGER (USA)

42 STAGNERENDE REALLØNNINGER (USA) Kilde: The Economist 2011

43 LØNPOLARISERING Kilde: ILO 2013: World of Work Report 2013: "Repairing the economic and social fabric"

44 SKAL VI TRO PÅ STANDINGS PROFETI? Den førte økonomiske politik siden Reagan og Thatcher kan beskrives som The Washington Consensus: Williamson (1990) identificerede i 80'erne 10 regler hvad de store verdensøkonomiske spillere (IMF, World Bank og National Treasury) så som den nødvendige økonomiske politik i udviklingslande. 1. Stram finanspolitik, 2. Offentligt forbrug rettet mod vækstfremmende og fattigdomsbekæmpende service såsom uddannelse og sundhedssikring, 3. Bredere skattegrundlag og moderat marginalskat, 4. Markedsbaserede positive renter, 5. Konkurrencedygtige valutakurser, 6. Liberalisering af varehandel, 7. Liberalisering af udenlandske investeringer, 8. Privatisering af statslige virksomheder, 9. Deregulering af barrierer for markedet, 10. Juridisk sikring af ejendomsret. Disse regler bliver i høj grad anvendt som parametre af World Economic Forum, OECD til at benchmarke økonomiers konkurrencedygtighed i forhold til lønomkostninger, skattetryk osv. (Det vender vi tilbage til) Når lande skal genoprettes eller af andre grunde låne penge, anvendes disse principper til at vurdere deres kreditværdigheder. Eksempler på dette er verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer, f.eks. Argentina i , og EUs lån til Grækenland efter (Bolt 2013)

45 VELFÆRDENS BETYDNING FOR MIGRATION Kilde: Eurofound 2014: Labour mobility in the EU: Recent trends and policies