BRANDVÆSEN. 12-årig heltinde

Transkript

1 NR. 8 septemberg 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 12-årig heltinde Der var blomster, diplom, en check på kr. og taktfast, stående bifald til 12-årige Michella ved FKBs årsmøde i Viborg. Michella og hendes forældre var æresgæster ved festmiddagen, hvor 450 brandog beredskabschefer, beredskabsinspektører og andre med tilknytning til det danske redningsberedskab hyldede den lille heltinde. Side 18-19

2 NR. 8 september ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Indhold FKB legatet Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Leif Bang ny beredskabschef på Djursland... side 4 Bjarne Kjems formentlig uddannelesansvarlig for SINE... side 5 Niels Christensen, Ikast-Brande, ny i bestyrelsen... side 6 Mere egenkontrol i norske brandsyn... side 8 Store forventninger til det norske Nødnett... side 9 Velkomst fra Viborgs borgmester... side 10 Flere hotelsenge og løsning for grønlændere... side medlemmer af FKB... side 10 Skiftedag i bestyrelsen... side 10 Dødsfald... side 10 Beretning fra FKBs formand... side 11 FKB har penge til projekter... side 13 Forsvarsministeren har sat beredskabet under lup... side byer får indendørs radiodækning med SINE... side 15 Ris og ros fra Beredskabsstyrelsens direktør... side kr. for at redde 3 søskende fra at indebrænde... side 18 Jubilæumsfest med overraskelser... side 20 Jubilæumslodtrækning om kurser i Revinge... side 22 Kommende årsmøder... side 22 Brandpunkter: Årets brandpunkt... side 24 Flydespærring suger olie, ikke vand... side 25 Gyldne branddragter... side 25 Hurtig måling af gasudslip... side 26 Termokamera med stødgaranti... side 26 Dobbelt lynkobling sparer tid... side 27 Flot anbefaling af skæreslukker... side 27 Elektronisk nøgleløsning... side 28 Overblik over, hvor biler må klippes i stykker... side 28 Brandpunkter på USB... side 28 Godt samarbejde omkring rydning af Ungdomshuset... side 30 FKBs jubilæumsskrift... side 31 Termotank uskadt efter brand i 2 døgn... side 32 Beredskabskommissionerne skal klædes på... side 33 Arkitekturen i SINE skal hurtigt på plads... side 33 Hvem sælger... side 34 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til oktober 2007 er 19. september

3 Leder FKB Legatet I 1982 blev Dansk Brandinspektørforenings Hæderslegat stiftet i anledning af foreningens 100 års jubilæum. Legatet havde til formål at hædre borgere, der gjorde en særlig indsats i forbindelse med brand. To år efter i 1984 blev Foreningen af Civilforsvarslederes Fond stiftet. Formålet var at yde støtte til og belønne initiativer, der skønnes at være til gavn for beredskabet. I nogle år har FKB arbejdet på at sammenlægge legatet og fonden til Foreningen af Kommunale Beredskabschefers Legat. Sammenlægningen er ved at være på plads. Formålene fra den gamle fond og det gamle legat videreføres uændret. Nogen kunne ønske sig en modernisering af de gamle formål, men det tillader Civilstyrelsen ikke. Det sammenlagte legats formål bliver derfor:... at støtte og belønne initiativer og projekter, der skønnes at være til gavn for redningsberedskabet i Danmark, herunder yde hædersbelønning til personer, som i forbindelse med løsningen af beredskabsopgaver har ydet en særlig indsats. Uddeling skal ske:... til personer, der efter legatbestyrelsens opfattelse har ydet en ganske særlig indsats i forbindelse med brandbekæmpelse og... til støtte og belønning for initiativer og projekter, der skønnes at være til gavn for beredskabet i Danmark Sammenlægningen er en naturlig følge af, at de to oprindelige foreningers sammenlægning til én forening FKB, så nu er alle spor efter legatets tidligere tilhør til to foreninger endeligt afsluttet. Grundkapitalen i det nye legat bliver i forbindelse med sammenlægningen styrket med kr. Husk legatet og brug det. Vi vil meget gerne have indstilling fra medlemmerne om hverdagens helte, som I finder egnede til at blive hædret. Vi vil også gerne have ansøgninger om støtte til initiativer og projekter, der kan være til gavn for redningsberedskabet. Ole Nedahl Bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

4 navne Beredskabet på Djursland skal under én hat Leif Bang starter som chef for to selvstændige beredskaber Af Erik Weinreich Beredskabet skal være synligt og aktivt i det forebyggende arbejde, understreger Leif Bang. Foto: Flemming Højer. Leif Bang, 57 år og tidligere distriktsbrandinspektør hos Beredskabsstyrelsen for Midt- og Nordjylland, er den 1. september tiltrådt som ny beredskabschef på Djursland. Han er i praksis ansat som dobbeltchef for de to beredskaber i henholdsvis Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune, og hans første store opgave bliver at udarbejde et forslag til, hvordan de to beredskaber kan lægges sammen til ét. De to kommuner har dannet en fælles beredskabskommission og har en principbeslutning om sammenlægning af beredskaberne, men den formelle beslutning afventer forslaget fra Leif Bang. Selv om der er nogen forskel på beredskaberne i nord og syd, mener han ikke, at de er så store endda, men selvfølgelig skal der arbejdes ud fra, at hver brandstation og hvert beredskab har sin egen kultur, og at forandringer tager tid. Og selvfølgelig skal et samlet beredskab have et fælles navn. Alt andet vil skabe forvirring, men derfor kan der godt stå et stationsnavn nedenunder, siger Leif Bang, der har bedt alle brandmænd i området om at komme med navneforslag. Han vil også inddrage brandmændene i en debat om et fælles værdigrundlag, som bl.a. skal bruges til at gøre beredskabet mere synligt over for de indbyggere i de to kommuner. Begynder med dimensionering Inden Leif Bang kan skrive sit forslag til samordningsaftale, skal han have styr på den risikobaserede dimensionering. Mens Syddjurs Kommune ikke har udarbejdet et forslag, lå materialet for Norddjurs Kommune klar. Leif Bang har derfor indsendt et forslag til Beredskabsstyrelsen, der i praksis er en tilretning af materialet fra Norddjurs Kommune, så det nu passer for begge kommuner. Planen kan efterfølgende ændres i forhold til de kommentarer, som Beredskabsstyrelsen måtte komme med, og med udsættelse af fristen til næste sommer, skulle der være tid nok til at få detaljerne på plads. Leif Bang får ligeledes tid til at lære begge områder og deres beredskabsmæssige ressourcer nøje at kende til brug for sit oplæg til den fælles beredskabskommission. I en samordningsaftale for et fælles beredskab skal der både tages stilling til, hvilke værdier materiel, bygninger m.v. de enkelte kommuner bidrager med, hvordan driftsudgifter og ny-investeringer fordeles, og hvordan man eventuelt kan dele det fælles beredskab igen, hvis parterne en dag skulle beslutte at gå hver til sit. Fordeling efter behov Med hensyn til den fremtidige struktur regner Leif Bang med at se nøje på hver enkelt brandstation og hvilket materiel, der er brug for i de daglige opgaver. Derefter må det være opgaven at fordele special-materiellet ud fra, hvor de største behov måtte være. Han har ingen frist for sammenlægningen af de to beredskaber, men den politiske beslutning vil i hvert fald kunne tages i løbet af Med i forslaget kommer også en plan for det forebyggende arbejde, som den nye beredskabschef vil prioritere højt. Leif Bang kender i øvrigt beredskabet på Djursland udmærket fra sit arbejde som distriktsbrandinspektør. Desuden var han beredskabsinspektør ved Beredskabet i Grenaa.

5 navne Fra Bernstorff Slot til SINE Bjarne Kjems bliver formentlig uddannelsesansvarlig for beredskabsnettet og får indflydelse på arkitekturen Af Erik Weinreich Det nye radionet for beredskabet SINE skal implementeres fra foråret 2008 og Bjarne Kjems bliver formentlig ansvarlig for det uddannelsesprogram, der skal sikre, at brugerne hurtigt og sikkert tager det nye kommunikationsnet i anvendelse. Der forhandles om et midlertidigt udlån af Bjarne Kjems til Økonomistyrelsen frem til den 1. juli næste år, men ved redaktionens slutning var den endelige aftale ikke faldet på plads i forhold til Beredskabsstyrelsen. Bjarne Kjems er kendt som skolechef på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot. Denne stilling nedlægges i forbindelse med, at styrelsen flytter uddannelsesaktiviteterne til Teknisk Skole i Tinglev og til Forsvarets skoler. Beredskabsstyrelsens aktiviteter på Bernstorff Slot lukker formentlig omkring 1. april Endnu er lejemålet hos Slotsog Ejendomsstyrelsen dog ikke opsagt. Bjarne Kjems vil gerne gøre brug af sine uddannelses-erfaringer til forhold til SINE. Sideløbende med arbejdet i Økonomistyrelsen ønsker Bjarne Kjems at være med til at afslutte aktiviteterne på Bernstorff Slot. Det kan ske ved i de to første måneder at være halvtids begge steder, og fra 1. november og frem til lukningen af Bernstorff Slot at arbejde 80% i SINE-projektet og 20% som skolechef. Den vigtige arkitektur I forbindelse med ansættelsen som uddannelsesansvarlig i SINE vil Bjarne Kjems få mulighed for at følge implementeringen af SINE fra første færd, herunder opbygningen af kommunikationsarkitekturen. Vi kan ikke lave det endelige uddannelsesprogram uden først at have en struktur for hvem, der må tale med hvem hvornår. Alle brugerne skal gennem uddannelsen have en forståelse for helheden i kommunikationsstrukturen, understreger Bjarne Kjems. Uddannelserne skal senere integreres i de enkelte beredskabsaktøres løbende uddannelser og øvelser, og med kun et kommunikationssystem med mange muligheder skal vi i fremtiden have meget mere fokus på god radiodisciplin hos alle med en radio i hånden, siger han. Fra flere sider ses Bjarne Kjems som den helt rigtige mand i Økonomistyrelsen, når det præstigefyldte milliard-projekt skal implementeres i beredskaberne. Ud over sin erfaring som skolechef har han et bredt kendskab til beredskabet samt rigtig mange kontakter. Hvad han skal beskæftige sig med efter 1. juli 2008 er endnu ikke fastlagt. Han vil fortsat være ansat i Beredskabsstyrelsen, og en ledende stilling i det nye, uafhængige evalueringsinstitut under styrelsen har været nævnt som en mulighed.

6 navne Ny i bestyrelsen med bred baggrund Niels Christensen har rødder i både CF og brandvæsen og kommer fra en kommune med Falck som entreprenør for brandslukning Af Erik Weinreich Niels Christensen har deltaget i flere arbejdsgrupper inden for beredskabet og er nu klar til at fortsætte i FKBs bestyrelse. Niels Christensen, 51-årig beredskabschef i Ikast-Brande kommune, afløser Lars Hviid fra Tønder i FKBs bestyrelse. Han har siden årsskiftet været formand for Kreds 2 Midtjylland, var forinden kredsformand i Ringkøbing Amt og har været med i beredskabet, siden han som 20-årig aftjente sin værnepligt til Civilforsvaret i Herning. Da han efter værnepligten vendte hjem til Grenå for at få en handelsuddannelse inden for bilreservedele, bevarede han forbindelsen til CF, hvor han meldte sig som frivillig og tog flere instruktøruddannelser. Han blev civilforsvarsassistent i 1982, og i midten af 1990 erne, hvor alt pegede på en sammenlægning af brand- og civilforsvaret, begyndte han at tage brandmæssig uddannelse ved Statens Brandinspektion. Langt de fleste kurser havde han taget næsten tilsvarende hos Civilforsvaret, men der var ingen mulighed for at konvertere hans erfaring. I 1996 blev Niels Christensen beredskabschef i Ikast Kommune og efter kommunesammenlægningen i den nye Ikast-Brande Kommune. Utænkelig ikke at være ISL Allerede midt i 1980 erne tog Niels Christensen en CF-uddannelse som indsatsleder, og også den er senere gentaget hos Statens Brandskole: Det at køre som indsatsleder er en meget væsentlig del af jobbet som beredskabschef, og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være med her. Det giver også et godt kendskab til de godt 70 brandmænd, som jeg lærer at kende i stort og småt. Samtidig oplever jeg selv, hvor skoen trykker inden for både uddannelse og materiel, og jeg får en indsigt i den vare, som Falck leverer, siger Niels Christensen. Ikast-Brande har ved årsskiftet tegnet en ny kontrakt med Falck om brandslukning i hele kommunen, og for at have det rigtige grundlag for kontrakten, sørgede Niels Christensen for at have hele arbejdet med den risikobaserede dimensionering på plads inden forhandlingerne. Derfor er han da også nu i fuld gang med implementeringen af den reviderede dimensionering. Blandt andet er udrykningerne nu tilpasset, så de er ens i hele kommunen. Til alle færdselsuheld og meldinger om brand i bygninger og natur hedder førsteudrykningen en holdleder og syv brandmænd, mens der køres reduceret med 1+3 til bilbrande, containerbrande og ABAalarmer. Det sidste baserer sig på en gennemgang af 800 udrykninger til ABA-alarmer gennem de sidste ti år. Kun ved tre af disse udrykninger var 1+7 ikke nok, og to af disse blev samtidig anmeldt via 112. Den allersidste ABA-alarm kan sammenlignes med Ulven kommer dvs. en virksomhed med så mange blinde ABA-alarmer, at brandmændene kendte den ud og ind og uvilkårligt tænkte nu igen. Denne ene gang brændte det voldsomt. Heldigvis har mange virksomheder gennem årene tilpasset deres alarmer, så de blinde alarmer er aftagende, fortæller Niels Christensen. Har fulgt SINE Overordnet har han i de senere år deltaget meget i beredskabsplanlægning og været med i arbejdsgrupper omkring tekniske forskrifter. Særdeles aktuelt er Niels Christensen også med som en af fire kommunale repræsentanter i den koncept-følgegruppe, der siden april 2006 har været Økonomistyrelsens backup i forbindelse med det nye radiokommunikationsnet SINE. Deltagerne i gruppen er valgt, så de dækker bredt i forhold til kommunestørrelser, erhvervssammensætning, valg af beredskab og meget andet.

7

8 Mere egenkontrol i norske brandsyn Ufærdige bygninger kan i Norge slippe for brandsyn på grund af hul i reglerne af Erik Weinreich Lige som Danmark er Norge i en omstillingsproces, hvor beredskaberne skal dimensioneres i forhold til den aktuelle risiko. Siden 1991 har Norge haft fokus på forebyggelse, blandt andet med krav om én forebyggende medarbejder pr indbyggere. Arbejdsopgaverne har indbefattet brandsyn. Nu skal det forebyggende arbejde dimensioneres ud fra det enkelte område. Ingar Gjesmoe, brandchef ved et fælleskommunalt brandvæsen for seks kommuner i Drammen-området med tilsammen indbyggere, gav på årsmødet i Viborg udtryk for sin bekymring, når reglerne for brandsyn går fra faste regler med en detaljeret kontrol til, at den enkelte virksomhed nu selv skal tage ansvar i form af intern kontrol. Brandsynene vil fremover mere blive en kontrol af brugernes dokumentation af brandbeskyttelse, herunder dokumentation for den faglige kompetance på medarbejdernes ansvarsområde. Men hvad nu i ferieperioder, hvor afløsere måske ikke NBLF har et projekt sammen med forsikringsselskab, hvor man samler meldinger om tilløb til brande, der ikke udviklede sig, samt hvorfor. Disse solskinshistorier skal tilsammen vise, hvilke tiltag, der nytter noget, fortalte brandchef Ingar Gjesmoe fra Drammen. har styr på de specielle ansvarsopgaver, spurgte Ingar Gjesmoe. Han nævnte ligeledes det uheldige i, at et byggeri i Norge kan tages i brug, før det er færdigt. Ejeren får så en midlertidig ibrugtagningstilladelse, som han kan bruge i meget lang tid, men så længe byggeriet ikke er Fotos fra årsmødet Billederne fra FKBs årsmøde i Viborg er taget af fotograf Tony Holmstrøm Larsen. meldt færdigt, er der ingen krav om brandsyn. Ligeledes kan det være uheldigt med bygningsmæssige ændringer, der ikke er anmeldt på kontroltidspunktet, og som tilsynet ikke opdager og derfor ikke kan spørge til. Lige præcis her er det vigtigt med kompetente folk til at gå brandsyn. De skal kunne rådgive præcis i forhold til objektet, for kun meget få forretninger, værksteder, sygehuse eller plejehjem er ens, og det kræver meget fra brandvæsenets tilsynsansvarlige. I forhold til de moderne byggerier kunne man måske kræve en driftsdokumentation, som ejeren kan vise på samme måde som et kørekort for at dokumentere, at forholdene er i orden, foreslog Ingar Gjesmoe. Han efterlyste samtidig en bedre kommunikation mellem byggemyndigheder og brandmyndigheder ikke mindst i storkommuner, hvor byggetekniske medarbejdere kan opfatte sig selv om eksperter i brandsager uden at have nogen form for praktisk erfaring. Modsat i de mindre kommuner, hvor sagsbehandlerne har så få risikoobjekter, at de aldrig vil opnå den nødvendige viden. Link:

9 Staten betaler 3,6 mia. Nkr. til opbygningen af Nødnettet, men driften på årligt 271 mio. Nkr. skal fordeles mellem brugerne, fortalte Guttorm Liebe fra Norge Nkr. pr. terminal om året i snit Store forventninger til det norske Nødnett af Erik Weinreich Den oprindelige plan for Nødnettet er forsinket et års tid, men jeg tror, vi får en tryg ejer- og driftsstruktur, en bedre radiokontakt, et større dækningsområde og et godt grundlag for et bedre samarbejde mellem brugerne. Guttorm Liebe, brandchef i Skien Kommune og gennem 15 år formand for Norsk Brannbefals Landsforbund, var forventningsfuld, da han på FKBs årsmøde berettede om det norske radionet for beredskabet. Han fandt, at den største udfordring bliver at finde ud af, hvordan man får den størst mulige gevinst ud af de nye muligheder. I første omgang betaler Staten det hele, infrastruktur, alarmcentraler og terminaler. Der er dog ikke frit valg, idet de enkelte brandvæsener skal aflevere de nuværende, håndholdte radioer for at få til tilsvarende antal nye tetraradioer udleveret. Driften, der er beregnet til 271 mio. norske kr. om året, skal fordeles mellem brugerne, og med forventet terminaler bliver det i gennemsnit kr. om året pr. terminal, men med meget store variationer, fortalte Guttom Liebe. Med til driften hører også, at hvert brandvæsen skal uddanne mindst to superbrugere til de nye radioterminaler og en tekniker til hver alarmcentral. Det norske Nødnett udrulles i faser, hvor det første område i Sydnorge efter planen skal i prøvedrift her i efteråret. Området dækker seks politidistrikter, samt radioterminaler til politi, brandvæsen og lægevagt. I en overgangsperiode vil det give ekstra udfordringer, fordi beredskabet skal køre med to parallelle systemer, indtil det nye et kørt ind. Selve arkitekturen i Nødnettet skal styres fra alarmcentralerne.

10 På vej mod ét beredskab Velkommen til Viborg af Erik Weinreich Formanden for Viborgs Beredskabskommission, Johannes Stensgaard, der som sidehverv også er byens borgmester, bød FKB velkommen til en af landets hurtigst voksende kommuner med nu indbyggere. Ved kommunesammenlægningen overtog Ny Viborg fem kommunale og et entrepriseberedskab, og han forventede, at byrådet i den nærmeste fremtid træffer den formelle beslutning om ét samlet, kommunalt beredskab for hele kommunen, og han så optimistisk frem til processen med at sammentømre den nye organisation med i alt 137 mand. Den proces kræver selvfølgelig tid, men jeg er sikker på, at den vil føre os frem til et effektivt beredskab med det sammenhold og den korpsånd, som er kendetegnende for brandfolket, slutter Stensgaard sin velkomst. Flere hotelsenge næste gang Ikke flere forsinkelser for grønlændere af Erik Weinreich Viborg kunne ikke skaffe hotelværelser til alle deltagere i FKBs årsmøde, og 70 af de næsten 500 overnattende deltagere var henvist til hotelværelser i Randers, men det bliver der rettet op på. Viborgs borgmester Johannes Stensgaard lovede flere hoteller til 2019, hvor FKB atter vil mødes i Viborg, hvis ellers mødefrekvensen skal holdes. Sidst FKB var i byen, var i Det kniber med at finde byer med udstillings- og kongresfaciliteter, samt tilstrækkelig med hotelkapacitet til FKBs årsmøde, og især hotelsengene er et problem. Årsmødets grønlandske deltagere var ikke begejstrede for at skulle bo langt væk, og de havde ingen mulighed for ved hurtig tilmelding at sikre sig et hotel i Viborg, når posten med kan være et par måneder om at nå frem. Lige præcis det problem søges løst fremover ved, at tilmeldingsskemaer sendes til Grønland på mail og telefax samtidig med bladet. 837 medlemmer Uændret kontingent et år endnu af Erik Weinreich Kommunalreformen, der beskar antallet af kommuner fra 275 til 98, har som forudset givet en mindre nedgang i medlemstallet for FKB. Det samlede medlemstal er gået Skiftedag i bestyrelsen Tak for samarbejdet gennem ti år. Det har været spændende, lærerigt, sjovt og ind imellem træls. Jeg vil savne det, sagde beredskabschef Lars Hviid, Tønder, da han på generalforamlingen takkede farvel. Efter bifaldet til Lars Hviid for vel udført arbejde kunne Peter Staunstrup byde velkommen til beredskabschef Niels Christensen fra Ikast-Brande Kommune, der uden modkandidater blev valgt i stedet. På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede man sig med Jesper G. Djurhuus som næstformand, Ole Nedahl som kasserer og Sven Urban Hansen som årsmødearrangør. Fordelingen af ydeligere poster vil foregå på næste møde. 93 tilbage til nu 837 medlemmer, fortalte Peter Staunstrup i sin formandsberetning. Tallet fordeler sig med 410 A-medlemmer, 390 B-medlemmer, 6 æresmedlemmer og 31 seniormedlemmer. A-medlemmer er kommunale beredskabschefer og kommunalt ansatte i ledende stillinger indenfor beredskabsområdet med direkte Dødsfald Siden sidste generalforsamling har bestyrelsen fået meddelelse om to dødsfald i medlemskredsen: Beredskabschef Ole Z. Hansen, Maribo, og tidl. beredskabsinspektør Frederik Christian Rix, Odense. Begge blev mindet på årsmødet. reference til beredskabschefen, samt enkelte andre. B-medlemmer kan være enhver person eller virksomhed, der interesserer sig for foreningens virksomhed. Medlemstallet har formentlig ikke fundet sit fremtidige leje endnu. Kommunesammenlægningen har givet mange problemer med at finde folks nye adresser, telefonnumre og mailadresser, og der er givet flere medlemmer, der har fået nye arbejdsområder uden tilknytning til beredskabet. Det faldende medlemstal ventes at få betydning for det fremtidige kontingent, der i år blev fastsat til uændret 450 kr. for A-medlemmer, 400 kr. for B-medlemmer og 200 kr. for seniorer. Det kan let resultere i en kontingentforhøjelse næste år. 10

11 Formandens beretning: Brandstedsundersøgelser og forebyggelse som nye mål FKB ser på nye udviklingsmuligheder af Erik Weinreich Det var et udbytterigt år, som Peter Staunstrup så tilbage på i sin fyldige formandsberetning på FKBs generalforsamling i Viborg, og hvor han kunne henvise til et godt arbejde i bestyrelsen. Her er hvert bestyrelsesmedlem nu er direkte ansvarlig for et givet fagområde og de dertil knyttede udvalg/ arbejdsgrupper. Tilsvarende er overordnede kontakter til de vigtigste samarbejdspartnere fordelt. Det giver et godt personligt kendskab til hinanden. De nye kredse, der blev dannet et år tilbage er tilsvarende ved at få struktur på arbejdet, og bestyrelsen vil gerne inddrage kredsene og kredsformændene i et tættere samarbejde for bl.a. at få alle synspunkter frem omkring aktuelle emner. - Kredsarbejdet er utroligt vigtigt for foreningens fremtid, så jeg kan kun opfordre alle til at deltage aktivt i kredsarbejdet. Det er her, de helt nære og aktuelle emner kan drøftes og afstemmes, hvilket ganske sikkert får større aktualitet fremover, hvor de lokale forhold og det gensidige samarbejde får større betydning, lød opfordringen fra Peter Staunstrup. Bestyrelsen søger desuden gennem mails at informere kredsformænd og -næstformænd om høringssvar, mødereferater m.m., som de kan videreformidle til relevante medlemmer, men det kræver, at kredsformændene har medlemmernes mailadresser! Også medlemsbladet Brandvæsen bør bruges til debat, opfordrede formanden. Beredskabsaftalen Selv om politikerne har indgået en aftale om det statslige redningsberedskab frem til 2010, er arbejdet slet ikke færdigt. Det sidste år har FKB sat alle sejl til for at få indflydelse og med et godt resultat, mente Peter Staunstrup, der bl.a. har kæmpet for at opretholde og få udbygget de statslige tilbud, som kommunerne kan nyde gavn af i det daglige arbejde, eksempelvis på uddannelsesog forebyggelsesområdet. Et konkret resultat er det analysearbejde, der er indledt omkring opbygningen af det statslige redningsberedskab. Det er et utroligt vigtigt arbejde, hvor bestyrelsen har besluttet at sætte de fornødne ressourcer ind. Det bliver formentlig eneste chance de næste mange år for at få set på beredskabets niveau to og tre. Peter Staunstrup repræsenterer FKB i arbejdsgruppen og sekunderes af Ole Nedahl og Ole Borch i spørgsmålet om styrelsens dobbeltrolle som myndighed og operatør, mens Sven Urban og Jesper Djurhuus vil stå bi på de operative spørgsmål. Peter Staunstrup understregede, at samarbejdet med Beredskabsstyrelsen går godt, og at FKB er bedst tjent med, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal varetage foreningens område. Kun ser han gerne, at de operative opgaver, som Beredskabsstyrelsen varetager, blev skilt ud i en selvstændig organisation, da mange diskussioner og intentioner ofte bliver forplumret af, at Beredskabsstyrelsen har for mange kasketter på. FKBs eget projekt Også inden for de kommunale beredskaber er der udviklingspotentialer, som bestyrelsen vil afdække. Der er afsat penge til med hjælp fra et privat konsulentfirma at lave pilotforsøg hos interesserede kommuner og bagefter udgive en hvidbog over de indvundne erfaringer. Hele projektet vil bygge på faglige input fra medlemmerne, der ved to store fællesmøder får lejlighed til at sætte tingene i gang. Da arbejdspresset i den senere tid har været stort for alle, vil projektet først starte i begyndelsen af 2008, hvor Peter Staunstrup håber, at medlemmerne vil bakke det op. Ny fokus I foråret konstaterede bestyrelsen sammen med de nye kredsformænd og -næstformænd, at de fleste mål i strategi- og handlingsplanen var nået. Derfor bliver der nu udarbejdet målsætninger for bl.a. dimensionering af forebyggelse, kompetenceudvikling af beredskabschefer, kommunal risikoledelse, søredning og brandstedsundersøgelser. For sidstnævnte er det tanken, at en brandteknisk analyse på brandstedet skal supplere politiets arbejde for på den måde at blive klogere på det forebyggende arbejde. isl-vagt til debat Et enkelt spørgsmål har været til debat mange steder i forbindelse med den risikobaserede dimensionering indsatsledervagten, og formanden benyttede sin beretning til at gentage FKBs holdning hertil: Enhver kommune skal have en vagthavende indsatsleder. Fortsætter side 12 11

12 Fortsat fra side 11 Dennes kompetence kan ikke delegeres, men han kan vælge at lade holdlederen udføre selvstændige, afgrænsede opgaver. Indsatslederen skal køre til de hændelser, hvor kommunalbestyrelsen på grundlag af de lokale forhold ønsker hans ledelseskompetence på stedet, men altid, når indsatsen kræver tværgående koordination, hvor flere slukningsenheder er indsat eller hvor indsatsen er dynamisk, teknisk kom pliceret eller hvor menneskeliv/store værdier er i fare. Indsatslederen er for øvrigt en billig ressource i det kommunale beredskab, men samtidig er han omdrejningspunktet, da han har de ledelsesmæssige kvalifikationer, pointerede Peter Staunstrup. Han var glad for hele processen omkring den risikobaserede dimensionering, og han så forventningsfuldt frem til kommunale beredskaber, der er designet bedre til lokale forhold. Han glædede sig også over, at økonomien tilsyneladende ikke har været vigtigere end de faglige forhold. Processen har været lærerig og udviklende for alle også de involverede politikere. Næsten i mål Peter Staunstrup konstaterede med tilfredshed, at Det er grundlæggende krav, at SINE skal kunne bruges både til røgdykkere og til alarmering, understregede Peter Staunstrup i sin grundige beretning. ansvaret for frigørelse fra næste år entydigt er placeret hos det kommunale redningsberedskab. Så har mange års argumentation ikke har været forgæves. Derimod mangler den formelle ansvarsfordeling omkring personredning i søer, vandløb, havne og kystnære områder. Ansvaret er fortsat et gråt område, selv om mange kommunale brandvæsener har etableret et bådberedskab, men Peter Staunstrup var optimistisk for en løsning. Han forventede, at dette bliver en del af brandvæsenets opgavekompleks ved næste justering af beredskabsloven. Og i lyset af den risikobaserede dimensionering må det forventes, at flere kommuner sætter fokus på dette område. Beredskabsstyrelsen har da også i dette forår gennemført det første kursus for indsatsledere i søredning og med FKB med på sidelinien i udarbejdelse af kurset. Endvidere deltager FKB sammen med Friluftsrådet i et pilotprojekt om strandsikkerhed, og med i det netop indgåede beredskabsforlig indgår, at der to steder skal etableres et beredskab til indsats i brand i skibe til søs, formentlig i samarbejde med brandvæsenerne i København og Frederikshavn. Krav til SINE I forbindelse med det 12

13 landsdækkende radiokommunikationssystem, SINE, nævnte Peter Staunstrup FKBs grundlæggende krav: Arkitekturen skal være dynamisk og vi skal selv kunne styre den. Vi skal kunne anvende nettet til datatransmissioner og til at få overblik over disponerede og ledige ressourcer, så systemet kan anvendes som et managementsystem ikke blot et radiosystem. Nettet skal kunne anvendes til alle brandvæsenets funktioner, herunder røgdykning. Pagere/alarmeringsmodtagere er vitale for os, da hovedparten af redningsberedskaberne anvender tilkaldebrandfolk. Omdrejningspunktet i hele SINE-strukturen bør være 112-alarmcentralerne. Overblikket skal være her, og herfra tildeles kommunikationsplatforme til de enkelte skadesteder. Denne model kendes allerede i København. Forebyggelse Formanden opfordrede kraftigt sine kolleger til at sætte fokus på forebyggelse og få dannet nogle fagligt stærke afdelinger, der gør forebyggelse til en naturlig og integreret del af alle elementer og arbejdsopgaver i beredskabet. Alene på det forebyggende område har FKB været med i mindst 15 udvalg og arbejdsgrupper, heraf flere med forbindelse til EU. Det er positivt, at beredskabets erfaringer som sagsansvarlige i kommunerne kommer sagen til gode, sagde Staunstrup. Indsatstaktiske retningslinier En revision af de indsatstaktiske retningslinier er på vej. FKB har været med i en konstruktiv arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen, hvor man besluttede en opdatering frem for en total omskrivning. En tredelt skadestedsledelse med læger som den tredje part har ikke været et afgørende punkt for FKB, men arbejdsgruppen fandt ikke, der var belæg for det. Andre præciseringer omkring det præhospitale personales rolle har derimod fundet vej ind i retningslinierne. De reviderede retningslinier er nu klar til at blive sendt i høring, hvorefter den endelige formulering forventes at være klar inden årets udgang. Brugerne ikke med Som en følge af forsvarsaftalen samles al uddannelse af holdledere, indsatsledere osv. i Tinglev, og FKBs bestyrelse undrer sig i den forbindelse over, at man overhovedet ikke har drøftet skolestrukturen med brugerne, altså kommunerne, og det undrer ligeledes, at man ændrer skolestrukturen, før eksempelvis den nye indsatslederuddannelse er på plads, sagde Peter Staunstrup. Det er trods alt os, der er de primære brugere, men som den politiske interesse er fordelt lige nu, vil man hellere bevare forsvarets etablissementer end beredskabets, lød det. Han glædede sig til gengæld over forlængelsen af indsatslederuddannelsen til syv uger og efterlyste nærmere omkring en opkvalificering af de allerede uddannede. Europæisk samarbejde FKB er medlem af Føderationen af Europæiske Brandofficersforeninger i Europa (FEU), der blandt andet har et projekt om Safe hotels, hvor der foreslås en brandmæssig kvalitetsgodkendelse, som markeres på hotellet i lighed med stjerne systemet. Yderligere arbejdes med en europæisk model for bemanding af automobilsprøjter, hvor Ole Borch fra Vejle er med i arbejdsgruppen. Sidst men ikke mindst er FEU ved at analysere arbejdstiden for vagtgående brandmandskab. Baggrunden er en ny EU-arbejdstidsregel vedrørende brandpersonale, som giver problemer i en del EU-lande. Forhåbentlig vil EU ændre denne reglen, sluttede Peter Staunstrup. Pengene skal bruges Selv om budgettet sprænges, er der penge til projekter af Erik Weinreich FKBs økonomi er fortsat god, men der er også store udgifter på vej, og allerede i år vil budgettet ikke kunne holde. Alligevel kom formanden. Peter Staunstrup med en klar opfordring til et større forbrug. Opfordringen var rettet til kredsene, der ikke er kommet med ansøgninger om økonomisk hjælp til arrangementer eller projekter. Initiativet er jeres. Vi støtter gerne, sagde formanden og understregede, at FKBs formål ikke er at skrabe penge sammen. De mange ekstra udgifter, som ikke var forudset ved budgetlægningen for 2007, er bl.a kr. at sende ti beredskabsfolk på kursus i Revinge i Sverige og kr. til konsulenthjælp til bestyrelsen. Ved regnskabsaflæggensen kunne kassereren, Ole Nedahl, supplere med, at man endnu ikke har fuldt overblik over frafaldet af medlemmer i anledning af kommunesammenlægningerne. Han forudså, at kontingentindtægterne i 2008 vil falde til kr. ved uændrede satser mod kr. i Samtidig vil foreningens stigende aktiviteter betyde en stigning i udgifter til møder og rejser fra kr. i 2006 til kr. i Økonomien er dog ikke værre, end at foreningen vil overføre kr. til sit legat, når Hæderslegatet og FCD Fonden inden længe lægget sammen. Ud over hæderslegatet på kr. (omtalt side 18-19) har FKB det sidste år uddelt tre hædersbevisninger på hver kr. I den forbindelse opfordrede Peter Staunstrup alle til at huske hæderslegatet eller som det nu snart hedder: Foreningen af Kommunale Beredskabschefers Hæderslegat og komme med indstillinger, når nogen fortjener en særlig belønning. 13

14 Beredskabet under lup Beredskabets minister ændrede planer og kom selv for at fortælle om de analyser, der skal bane vejen for ændringer af redningsberedskabet af Erik Weinreich Senest den 1. juli næste år skal der med hjælp fra konsulentfirmaer ligge forslag og anbefalinger til ændringer i det statslige redningsberedskab på forsvarsminister Søren Gades bord. Herunder også en analyse af fordele og ulemper ved at adskille Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver og operative opgaver. Denne analyse skal munde ud i en anbefaling. Sådan lyder opgaven fra ministeren til en arbejdsgruppe, der netop er begyndt sit arbejde, og som FKB er med i sammen med Beredskabsstyrelsen, KL, Københavns Kommune, Beredskabsforbundet og Dansk Institut for Militære Studier (DIMS). Undersøgelsen er en del af den politiske aftale om redningsberedskabet frem til 2010, og det var Søren Gade selv, der på FKBs årsmøde gennemgik nogle af de vigtigste punkter i aftalen. Han havde i sidste øjeblik ændret planer, idet en afdelingschef i ministeriet oprindelig var tilsagt til Viborg. Selv om den politiske aftale alene vedrører det statslige redningsberedskab, har den stor betydning for de kommunale redningsberedskaber, hvilket tydeligt Hjemmeværnet har ikke licens til at hjælpe på egen hånd. Kun når en anden myndighed beder om det, fastslog forsvarsminister Søren Gade. fremgår af den risikobaserede dimensionering, hvor de statslige tilkaldemuligheder indgår. De statslige og de kommunale beredskaber skal komplementere hinanden, understregede Gade. Frivillige er frivilligt En anden del af aftalen omhandler en styrkelse af hele frivilligområdet, og hvordan det kan styrkes inden for beredskabet. Til dette formål skal der laves en undersøgelse, der i foråret 2008 skal komme med anbefalinger. Projektet drejer sig alene om, hvordan de penge, som i dag bruges på statslige frivillige, Beredskabsforbundet og elevtimerefusion til kommunerne, kan bruges bedst muligt, og ministeren understregede, at hjemmeværnet ikke omfattes af frivilligundersøgelsen. Ministeren understregede, at hverken han eller forligspartierne vil tvinge kommunerne til at benytte frivillige. Kun efter anmodning I den politiske aftale står der udtrykkeligt, at hjemmeværnet ikke er en del af det daglige redningsberedskab. Men i forbindelse med, at hjemmeværnet skal fokusere sin indsats mod totalforsvaret, omfatter værnets grundlæggende uddannelse også opgaver inden for brand, redning og miljø samt hjælp til politiet. Hensigten er ikke, at hjemmeværnet skal overtage opgaver fra redningsberedskabet eller politiet, men uddannelserne gør det muligt for fx redningsberedskabet at hente støtte fra hjemmeværnet under større ulykker, katastrofer eller følgevirkninger af terrorangreb, hvor andre myndigheders ressourcer ikke er tilstrækkelige. Ud over hjemmeværnets militære opgaver kan 14

15 hjemmeværnet efter anmodning tilkaldes for at støtte redningsberedskabet, politiet, skat og andre myndigheder. Også EU kan tilkaldes Civilbeskyttelse er i EU et nationalt anliggende, fastslog Søren Gade i forbindelse med, at EU efter to års forhandlinger har fået en EUs beredskabsaftale på plads. Formålet er en koordinering af det internationale samarbejde, herunder den gensidige assistance, samt at sikre en sammenhængende EU-indsats til katastroferamte lande uden for Europa. Der er således ikke tale om et overstatsligt organ, men nærmere et ekstra tilkaldeberedskab, som kan hjælpe, hvis de enkelte lande ikke kan selv, sagde han og henviste til aktuelle katastrofer som oversvømmelser og skovbrande. Flere danske mærkesager er indarbejdet i den nye aftale, herunder etablering af et erfaringsopsamlingsprogram, der systematisk indsamler og bearbejder erfaringer fra de indsatser, EU deltager i. Det er vigtigt, at beredskabet justeres på basis af erfaringer, trusler og sårbarheder. Ligeledes er et dansk forslag om et modulbaseret beredskab med. Det skal bruges til hurtig afsendelse af indsatser til katastrofeområder overalt i verden. Lad EU betale Søren Gade benyttede lejligheden til meget kraftigt at opfordre danske beredskabsfolk til at gøre brug af EU: Når overvejer, hvordan man kan forbedre materiel, procedurer eller indsatsteknikker, er der mulighed for i nogle uger at besøge et andet EU-land og lære af beredskaber i andre lande. Omvendt kan de også besøge det danske beredskab. Udvekslingsystemet kan ske med 100 % EU-finansiering gennem det såkaldte ekspertudvekslingssystem. Beredskabsstyrelsen forvalter dette operative samarbejde om civilbeskyttelse. Mulighederne er mange, brug dem og del jeres erfaringer med andre lande sider om havforurening Søren Gade kom også ind på den risikoanalyse, som Cowi A/S har lavet for forsvarsministeriet af olie- og kemikalieforurening i danske farvande. Analysen på 1000 sider blev afleveret i marts 2007 og giver en meget meget grundigt beskrivelse af risikoen for forurening af havene omkring Danmark både nu og under hensyntagen til den forventede udvikling i skibstrafikken i de næste ca. 15 år. Som en naturlig opfølgning er ministeriet sammen med berørte myndigheder ved at udarbejde en kapacitetsundersøgelse. Pengene bliver i beredskabet I sit indlæg glædede ministeren sig over, at det statslige redningsberedskab i den nye aftale styrkes med 40 mio. kr. om året. Hertil kommer, at de penge, der spares et sted inden for beredskabsområdet, bliver her og ikke blot forsvinder ned i Statskassen. Besparelserne kan let blive vil mio. kr. om året. Han nævnte også, at Færøerne den 1. januar i år har overtaget det fulde ansvar for øernes civile beredskab. Samtidig er det aftalt at styrke det nukleare beredskab på øerne, så også driften af dette på længere sigt kan overtages. 143 byer får indendørs radiodækning med SINE Dansk Beredskabskommunikation får det fulde ansvar for, at nettet virker af Erik Weinreich SINE de nye radionet for beredskabet er et fælles, offentligt projekt. Kontrakten med Dansk Beredskabskommunikation A/S dækker alle beredskabers adgang til nettet og deres brug af det frem til omkring år Der er tale et cirka-tidspunkt, for kontrakten taler om ti år fra den dag, hvor nettet er godkendt som færdigt. Kontorchef Jeppe Juul-Andersen, Økonomistyrelsen, der har været med i hele det forberedende arbejde op til underskrivelsen af kontrakten, fortalte på FKBs årsmøde, at selv om Staten er hovedaktør, er det ikke Staten, men Dansk Beredskabskommunikation, der har ansvaret for, at det hele virker. Et af de store spørgsmål er, hvad det vil koste at drive nettet, og hvem der skal betale. Fordelingen af omkostningerne til brug og vedligeholdelse bliver taget op i løbet af efteråret i forhandlinger mellem Staten, regionerne og KL. Et andet spørgsmål er heller ikke afklaret, nemlig den efterlyste pager-funktion, som ifølge Jeppe Juul-Andersen endnu ikke findes i en tetra-version. Hotline om nye muligheder Lidt flere konkrete oplysninger kom Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation med: Blandt andet vil der blive radiodækning til indendørs, håndholdte terminaler i de 143 største byer, hvor to tredjedele af den danske befolkning bor. Nettet vil let kunne betjene terminaler og bliver forberedt for yderligere For brugerne bliver det nye muligheden for at tale sammen i grupper både inden for enkelte sektorer og på tværs af sektorer. Nårsomhelst vil man kunne sammensætte egne netværk. I det hele taget skal brugerne vænne sig til en helt ny struktur, og derfor vil Dansk Beredskabskommunikation holde en række informationsmøder, uddanne brugerne, lave øvelser og oprette en telefonisk hotline, når nettet begynder at rulle sig ud, begyndende på Lolland og Falster, fortalte Jan Skjold. Han henviste desuden til en ny hjemmeside til dem, der vil følge udviklingen af SINE: 15

16 Ris og ros fra beredsk Samarbejde om forebyggelsesplan kan blive model for andre kommuner Af Erik Weinreich Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt svingede pisken et par gange i sin tale på FKBs årsmødet, men ellers havde han ros til de kommunale beredskaber og positive forventninger til den omstillingsproces, som det samlede beredskab er midt i. Hårdest slog pisken, da Frederik Schydt nævnte de lovbefalede brandsyn. Mens 240 af de dengang 275 kommuner i 2005 havde gennemført alle brandsyn, klarede kun 188 kommuner det sidste år. Gennemførelsesprocenter er faldet fra 98 til 93, og på trods af gentagne rykkere har tre kommuner endnu ikke indberettet tallene for Uanset kommunesammenlægning og risikoanalyser er resultatet stærkt kritisabelt for de kommunalbestyrelser, som ikke lever op til deres ansvar, sagde Schydt. Kommunerne må ikke nedprioritere brandsyn til fordel for andre opgaver. Sidste efterår var Beredskabsstyrelsen tæt på at indbringe seks tilsvarende sager for de kommunale tilsynsmyndigheder, og det blev kun afværget af en personlig opfordring fra forsvarsministeren til de seks borgmestre om at afsætte de nødvendige ressourcer. Frederik Schydt antydede, at en indbringelse af førnævnte fire kommuner kan blive aktuel. Våger over fagligheden Det andet piskesnert var rettet mod arbejdet med den risikobaserede dimensionering, hvor Schydt ikke var imponeret over det antal planer, Beredskabsstyrelsen har modtaget. Ganske vist havde 73 kommuner op til årsmødet indsendt deres planforslag, men kun 11 havde efterfølgende haft dem til politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne og sendt dem ind for anden gang. Her kommer Forsvarsministerens udsættelse af de endelige planer på et tørt sted. Schydt konstaterede, at mange er blevet overrasket over, hvor meget arbejde, der har ligget i risikoanalyser og dimensioneringsplaner, og man skal ikke tro, at man bare kan sætte serviceniveauet ned: Beredskabsstyrelsen både skal og vil være med til at stå vagt om fagligheden! sagde styrelsens direktør med henvisning til, at styrelsen flere gange har kommenteret de indsendte planer i vendinger, der ikke kan misforstås. Generelt meldes dog kun om mindre justeringer i beredskabernes serviceniveau, ud over at der flere steder arbejdes med fleksible indsatsledervagter og øget brug af holdledere som indsatsledere på skadesteder. Grydeklar forebyggelse Mange kommuner har tænkt på mere forebyggelse, men der er en del usikkerhed om graden og formen. Ud over at glæde sig over viljen, nævnte Frederik Schydt, at Beredskabsstyrelsen allerede har aftalt med en kommune om at hjælpe med en egentlig forebyggelsesplan, som han håbede kan blive en slags modelplan til inspiration for andre. Han var særligt glad for de kommuner, der allerede har gjort en ekstra forebyggende indsats, og han understregede, at styrelsen er klar til at hjælpe med de mere bløde forebyggelses-initiativer som computerspillet Flammernes Portal og den Kogebogen om brandforebyggelse, som styrelsen er ved at lave sammen med en række kommuner. Bogen kommer til at indeholde små og store grydeklare kampagner, som frit kan anvendes. Den politiske aftale Mens det er ministeriet og politikerne, der har sammensat den politiske aftale om beredskabet frem til 2010, er det Beredskabsstyrelsen, der som fagmyndighed skal stå for gennemførelsen, og da partiernes beredskabsordførere skal have en implementeringsplan i september, har styrelsen allerede inden sommerferien sendt et udkast til plan til Forsvarsministeriet. Alt sker under snævre tidsfrister både hos medarbejderne i styrelsen og hos blandt andre de kommunale beredskaber. Nogle ændringer er her og nu, mens andre vil afvente undersøgelser. Det sidste gælder bl.a. det statslige redningsberedskab, herunder støttepunkterne. Mens nogle indlæg i debatten har været strengt faglige, er der også sagt en del, som bygger på et mere udokumenteret og holdningspræget grundlag, sagde Frederik Schydt, der glæder sig til en undersøgelse om netop dette område. Centrale aktører, heriblandt FKB, har netop holdt de første møde i den arbejdsgruppe, der skal stå for undersøgelsen. En anden undersøgelse vedrører frivilligområdet, og også her er FKB med i den ansvarlige arbejdsgruppe. Et af de nye initiativer i den politiske aftale er internetportalen som Beredskabsstyrelsen har fået til opgave at udvikle og drive. Hjemmesiden skal samle de informationer, de danske myndigheder udsender til befolkningen under større kriser og katastrofer, så borgerne bedre kan orientere sig om alt fra terrorangreb til orkaner og omfattende oversvømmelser. Det kommunale beredskab har via KL været inddraget i arbejdet med at udvikle portalen, som forventes lanceret her til efteråret, fortalte Frederik Schydt. Evalueringsinstitut En anden ting, som har været længe undervejs, og som nu er kommet med i den politiske afta-le, er et evalueringsinstitut til evaluering af store hændelser eller hændelser med usædvanlige forløb som senest vandforureningen i Køge i starten af I den politiske aftale lægges der stor vægt på, at evalueringsinstituttet skal have både en reel og formel uafhængighed. Derfor foreslår Frederik Schydt, at forsvarsministeren udpeger tre uafhængige personer fra akademiske miljøer til at stå i spidsen for instituttet og holde øje med, at evalueringerne gennemføres på et sagligt og fagligt velfunderet grundlag. Selve instituttet placeres organisatorisk under Beredskabsstyrelsen. Skoleområdet Et af de store debatområder i den politiske aftale har været beredskabets skoler, 16

17 abets faglige vogter Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt havde ros til de kommuner, hvor redningsbe-redskabet udbreder beredskabstankegangen til de øvrige forvaltningsområder og på den måde tager hånd om risici i almindelighed. og her gennemgik Frederik Schydt kort de kommende ændringer: De operative uddannelser samles ved skolen i Tinglev, hvor indkvarterings- og kursuskapacitet udvides. Skolen skal desuden samarbejde med Hjemmeværnet om brug af Søgaardlejren, som ligger tæt ved Tinglev. Redningsberedskabet skal kunne uddanne førstehjælpsinstruktører ved Forsvarets Sundhedstjeneste i Roskilde, der blandt andet uddanner førstehjælpsinstruktører til hele forsvaret. Lederuddannelsen af Beredskabsforbundets frivillige skal ske på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab. isl-uddannelse med farlige stoffer Der er også ved at være styr på den forlængede indsatslederuddannelse, der vil indeholde langt mere tid til træning i det tværfaglige samarbejde på skadestedet end tidligere, idet hele tre uger af uddannelsen vil blive gennemført i samarbejde med politiet. Desuden vil der blive lagt vægt emner som håndtering af uheld med farlige stoffer og CBRN-hændelser, løsning af redningsopgaver, elementer af forebyggelse, ledelse, logistik og evaluering. Uddannelsen afsluttes med en eksamen og udarbejdelse af en mindre projektopgave. Der er således lagt op til nogle travle år, der også vil bringe en hel del planspilsøvelser, dilemmaøvelser og fuldskala øvelser i Beredskabsstyrelsens regi, fortalte Frederik Schydt fortrøstningsfuldt. Han synes, alle er blevet bedre til at se fremad og skabe fælles, holdbare løsninger, som samlet set bidrager til et styrket redningsberedskab. 17