Internetbaseret selvhjælpsterapi
|
|
- Arne Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fenger,M: Internetbaseret selvhjælpsterapi. In Møhl & Kjølby (ed). Psykoterapi. PsykiatriFonden o Indsendt kapitel til en ny bog om psykoterapi i Danmark redigeret af Bo Møhl og Morten Kjølby og udgives af PsykiatriFonden. Internetbaseret selvhjælpsterapi Indledning Computer- eller internetbaseret selvhjælpsterapi (herefter IBT) er en ny måde at udbyde psykologisk hjælp og behandling på. Her er det ikke indholdet der lægger navn til terapiformen, men selve de muligheder som internettet og den elektroniske platform giver, Figur 1: Velkomstbilledet fra et engelsksproget IBT program for behandling af depression. Øverst i billedet ser du menubjælken med rækken af lessons som du skal fuldføre. Til venstre i billedet er figuren Lisa som guider dig igennem programmet. Yderst til højre er der oversigt over ekstra valgmuligheder. Fx kan du gå ind i et chatroom og snakke med andre brugere eller du kan se en video som et supplement til at læse lektionen. IBT er udviklet indenfor de sidste ti år og kan ses som en sammensmeltning af psykologiske selvhjælpsbøger udbudt på bogmarkedet og sundhedsvæsnets brug af lægelige eksperter over distance - den såkaldte telemedicin. For at forstå IBT og på hvilket præmisser det fungerer, er en beskrivelse af selvhjælpsbøger og telemedicin en forudsætning. 1
2 Selvhjælpsbøger Psykologiske selvhjælpsbøger er populære og der udgives mindst 10 danske titler om året. Selvhjælpsbogen er skrevet af en privatperson med et ønske om at komme ud til et større publikum. Brugerne finder selv bogen hos boghandleren eller biblioteket ud fra de problemer som hun ønsker hjælp til at forstå og løse. Er bogen god og klar omkring sit emne vil brugeren oftest læse og bruge bogen og dermed være kommet et skridt videre med sine vanskeligheder. Er bogen dårlig vil brugeren ikke ofre meget tid på bogen, men vil søge videre efter mulig hjælp til at få løst sine problemer. o Selvhjælpsbogen er skabt til den bruger, der ønsker selv at tage hånd om sine problemer på en nem, anonym og billig måde, i stedet for at kontakte sundhedsvæsnet eller konsultere en privatpraktiserende behandler. Men selvhjælpsbogen kan ikke give garanti for saglighed, kvalitet, eller påstået virkning og der kan i kraft af brugernes anonymitet ikke oparbejdes viden og systematisk erfaring med bogens hjælpeanvisninger. Salg af selvhjælpsbøger er underlagt købelovgivningen og brugeren gives ofte 14 dages returret på en uåbnet bog, men kan ikke klage over kvalitet og indhold i bogen ( ). Brugeren har kun sin egen dømmekraft og bogens eventuelle anbefalinger at forholde sig til. Telemedicin Telemedicinen er opstået som et nødvendigt alternativ til lægelig ekspertise i tyndtbefolkede områder eller ved akut opstået sygdom hos personer afsondret fra omverden fx på skibe, ekspeditioner, miner osv ( De små sygehuse eller behandleren kan via telefon- eller internetforbindelse overføre oplysninger til speciallægevurdering på centralhospitaler og dermed guides igennem den påkrævede behandling med den højeste ekspertise indenfor feltet. o Telemedicinen kan sikre at patienter i afsides egne kan få adgang til den korrekte eller den efter omstændighederne mest optimale behandling af eksperter som måske sidder mange hundrede kilometer væk. 2
3 De sundhedsfaglige folk som udvælges til at give teleassistance anvender systematisk og valideret viden om diagnoser, valg af behandling, prognose for sygdomsudvikling og virkning af behandling. Ydelser indenfor telemedicin er underlagt samme lovgivning fra sundhedsstyrelsen som almindelig lægepraksis ( Tilsyn%20og%20patientsikkerhed/Autorisation%20og%20pligter/ Figur 2: Startbilledet fra det virtuelle hospital på Frederiksberg. Telemedicin.aspx). Brugerne er dermed sikret en behandling af en bestemt kvalitet, af et behandlingssystem under vedvarende kontrol og regulering, foruden at brugeren er beskyttet via en række patientrettigheder ( aspx?id= ). Telemedicinen er forsat i udvikling og flere sygdomme bliver nu overvågnet via internettet. Et eksempel er det virtuelle hospital på Frederiksberg ( Internetbaseret selvhjælpsterapi hvem udbyder selvhjælpsprogrammer? Med indblikket i selvhjælpsbogen fra den private aktør og telemedicinen fra den offentlige aktør kan vi nemmere forstå IBT som det udbydes på internettet. Der er nemlig to udbydere af IBT programmer: den private udbyder og den offentlige udbyder. Begge udbydere kan praktisere to former for IBT: Ren selvhjælpsterapi og støtte selvhjælpsterapi 1. o Ren selvhjælpsterapi er hvor brugeren gør anvendelse af et elektronisk behandlingsprogram uden kontakt til behandlere, mens støttet selvhjælpsterapi er hvor brugeren før eller undervejs i det elektroniske behandlingsprogram har kontakt med en behandler enten pr. telefon, pr, mail eller ved fysiske møder. 1 Der er også en tredje form der hedder online terapi, hvor du via en billedopkobling på internettet (fx skype) får live behandling i et bestemt antal minutter og sessioner. Online terapi vil vi ikke berøre nærmere, da den i sin grundform er tæt på ordinær terapi. 3
4 Den private udbyder Den private udbyder kan selv have lavet et terapiprogram og fået en computerkyndig person til at lave hjemmesiden og de rigtige knapper til brugeren at trykke på. Den private udbyder kan også have købt et færdigt program af et større firma, men står selv for klientbehandlingen og betalingen. Og endelig kan den private udbyder være tilmeldt en portal som sørger for software og markedsføringen og terapeuten betaler en fast andel af indtjeningen til portalen. For alle tre typer er det en slags videreførelse af psykologiske selvhjælpsbøger til internettet. Programmerne kan være forfriskende og spændende og uden tunge sider med spørgsmål og registrering før det egentlige program. Problemet er, at uden systematiske og stringente kliniske afprøvninger af programmet, er der ingen garantier for om terapiprogrammet er virksom eller ej. Foruden at produktet er underlagt købeloven, så gælder loven om markedsføring af sundhedsydelser også ( ). Den offentlige udbyder Den offentlige udbyder kan være en institution indenfor det kommunale, regionale eller statslige omsorgs- og sundhedsvæsen eller det kan være en udbyder fra et universitet med forskning i behandling. Den offentlige udbyder opererer i en meget større målestok end den private udbyder og de anvender programmer som de enten selv har udviklet eller som er blevet testet omkring virkning, målgruppe og indikationsområder. Da den offentlige udbyder skal leve op til en lang række sundhedsfaglige standarder og lovgivningsmæssig behandlingspligt, så er brugeren sikret beskyttelse i sin behandling. Oftest indgår terapiprogrammet som en del af en trinvis behandling, hvor brugeren tilbydes supplerende eller efterfølgende ordinær behandling, såfremt terapiprogrammet ikke i tilstrækkelig grad har løst brugerens problemer. Man kan sige at den internetbaserede selvhjælpsterapi i det offentlige regi viderefører ideen bag telemedicinen til psykiatrien. Opfattelse af sygdom Størstedelen af IBT programmer er baseret på den kognitive adfærdsterapeutiske terapitradition (se kapitel 4 om kognitiv terapi). Det kan der være flere grunde til. Først handler det om, at kognitiv adfærdsterapi (herefter KAT) er ganske nemt at overføre til internettet, da KAT i sin natur er skematiseret og fokuseret på få entydige elementer og øvelser. Dernæst handler det om, at der eksisterer en stor mængde dokumentation for at KAT er virksom for en række psykiske lidelser. Og 4
5 endelig handler det om, at der er et sammenfald mellem den nye generation af terapeuter som har lært KAT og den generation som bruger internettet som værktøj. o At IBT er baseret på KAT betyder en opfattelse af at menneskets følelser og adfærd er bestemt af dets tænkning og tankemønstre for en person der fx kæmper med depression er problemet, at hendes tanker ofte er urealistiske negative og de vedvarende negative tanker gør hende nedtrykt og opgivende. IBT programmerne har følgelig deres hovedvægt i at vise og identificere dysfunktionelle tanker, følelser og adfærd og dernæst at give øvelser og hjemmeopgaver som træner nye og mere hensigtsmæssige tanker, følelser og adfærdsvalg hos brugeren. IBT er ligesom KAT ofte karakteriseret ved at lægge vægt på at give indblik i og forståelse af hvordan sindet fungerer set ud fra en naturvidenskabelig forklaringsmodel. Dette kaldes psykoedukation og er et væsentlig element i IBT. Behandlingens struktur IBT som terapiform er udviklet indenfor de sidste ti år og det vil tage nogle år før den kliniske viden og dokumentation kan udfælde sig i en egentlig gylden standard for de enkelte lidelser. Vi vælger her i bogen at gennemgå IBT programmet MoodGYM, som et eksempel på hvad et program kan tilbyde i behandlingen af depression. 5
6 Figur 3: Startbilledet fra MoodGYM. I billedets hovedfelt kan man læse at MoodGYM kan hjælpe brugeren med at overvinde angst og depression og at programmet bygger på kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi. Til venstre i billedfeltet ser du en lodret menubjælke, hvor du kan klikke dig ind på programmets 5 behandlingsmoduler. MoodGYM er udviklet i 2003 af Center for Mental Health Research på Australian National University og har i dag over registrerede brugere. Programmet er oversat til norsk og er udbudt gratis til brugere som kan læse norsk. Programmet indeholder fem programmoduler (se figur 3), foruden et startmodul med symptomtest og en forklaring på hvordan programmet er opbygget. Hvert modul tager ca minutter at gennemføre og i tillæg er der øvelser og selvrapporteringsopgaver som kan gå over dage. Startmodulen giver en introduktion til seks rollefigurer (Hr. Intetproblem, Moody, Katrine, Janne Cyberman og Trøbbel) som optræder igennem alle modulerne. De seks figurer er rendyrkede positioner som alle mennesker kender til: den glade person (Hr. Intetproblem), den triste person (Moody), personen med det lave selvværd (Katrine) osv. De seks figurer har hver deres karakteristiske måde at takle dagligdagens og livets udfordringer på. Ved at se og høre om de seks figurer og deres vanlige responser på dagligdagshændelser får brugeren indsigt i hvad der går galt og hvordan tingene måske kunne gøres anderledes. Således må figuren Katrine altid jagte anerkendelse og accept, selvom hun objektivt set er dygtig og kompetent det som er galt er, at Katrine har låst sig fast i nogle forkerte tanker, som siger, at hun er uduelig og ikke værd at elske. 6
7 Figur 3: Præsentation af MoodGYMs seks rollefigurer. Katrine beskrives som attraktiv og dygtigt til sit arbejde, men desværre oplever hun sig selv som uduelig. Første modul i programmet hedder Følelser. Her lærer brugeren at se sammenhængen mellem ens tanker og ens følelsesmæssig tilstand. Den nedtrykte tilstand hos en person er som regel af stedkommet af et negativt syn på en selv, omgivelserne og fremtiden. I modulets første øvelse viser programmet tre situationer: en dumpet eksamen, skænderi med familien, og tanker omkring arbejdskarriere. Brugeren skal undersøge og kategorisere reaktionerne fra de to figurer, Katrine og Hr. Intetproblem. Som forventelig tror Katrine det værste om de tre situationer, mens Hr. Intetproblem ikke lade sig skræmmer af en dumpet eksamen og har et positivt syn på sine egne karrieremuligheder. 7
8 Figur 4: Gennemgang af Katrines og Hr. Intetproblems reaktion på en dumpet eksamen, familieskænderi og syn på karriere. Katrine har et negativt syn på sig selv, omgivelserne og fremtiden. I modulets næste øvelser er der en situation, hvor ens bil er gået i stykker. Brugeren ser denne gang tre af figurernes (Hr. Intetproblem, Katrine og Moody) reaktion på at deres bil går i stykker. Moody skyder skylden på sig selv og bliver i trist humør og lukker sig inde, Katrine beslutter sig for ikke at turde tro på bilen i fremtiden og aflyser en ny biltur, mens Hr. Intetproblem synes at det var godt, at uheldet ikke skete på en lang biltur. Flere øvelser med stigende fokus på brugerens eget liv følger herefter. I øvelse 3 og 4 skal brugeren fx tage udgangspunkt i tre hændelser i sit eget liv inden for de sidste tre dage og skal nedskrive de tanker, følelser og adfærd som hændelserne udløste. De følgende moduler er struktureret på samme måde som følelsesmodulet med en række beskrivende situationer, hvor rollefigurerne optræder og en række øvelser, hvor brugerens egen dagligdag inddrages. 8
9 Figur 5: Øvelse, hvor brugeren instrueres i at notere tre hændelser fra sit eget liv. Burgeren skal dernæst prøve at identificere og beskrive hvad hændelsen afstedkom af tanker, følelser og adfærd. Centrale interventioner De centrale interventioner i IBT er de samme som i KAT (se kapitel 4 om kognitiv terapi), men afhænger af det konkrete IBT programs prioriteringer. I MoodGYM har man valgt at lære brugeren om tre basale mekanismer i psyken. I følelsesmodulet lærer brugeren mekanismen Det du tænker, er det som du kommer til at føle. Tænker du, at din bil som er gået i stykke er rigtigt skidt, ja, så vil du også opleve en følelsesmæssig tilstand af nedtrykthed. I tankemodulet lærer brugeren om hvordan hjernen er tilbøjelig at udføre en række forkerte tankeoperationer alt eller intet tanken, overgeneralisering, selektiv iagttagelse osv. (se mere detaljeret beskrivelse i kapitel 4 om kognitiv terapi) som fører til forkerte og uhensigtsmæssige fortolkninger af hændelser i dagligdagen og som efterfølgende gør dig ked af det. Oplever du at dumpe en enkelt eksamen, vil du måske tolke videre og tænke at du er ude af stand til at tage en uddannelse. Som en tredje væsentlig ting lærer brugeren at depression ofte kan hænge sammen med et lavt selvværd, hvor man ofte i sine indre tanker kritiserer og nedgøre de kvaliteter og egenskaber man har, i stedet for at rose og forsvare sig selv. I de tre efterfølgende moduler ændring af tanker, nedstressning og relationer gives brugeren øvelser og træning i at tænke mere hensigtsmæssigt, opbygge en stærkere selvfølelse, få lært at 9
10 stresse ned og endelig at få skabt nogle bedre relationer til venner og familie. Modulerne er interaktive med billeder, lydfiler og med en vifte af øvelser til at træne brugeren. Hvilke elementer medtages i IBT? Der er forskel på de enkelte IBT programmers design og hvilke kognitive adfærdsterapeutiske elementer som bliver udvalgt og præsenteret for brugerne. IBT programmet MoodGYM har således valgt at fokusere på og træne selvværd som en del af behandlingen af depression, mens andre IBT programmer ikke mener, at selvværd er relevant for behandlingen af depression. En anden vigtig forskel er hvorvidt brugeren får kontakt og støtte fra sundhedsprofessionelle undervejs i programmet eller ej. I den svenske distriktspsykiatri tilbydes internetbaseret behandling af flere typer psykiske lidelser ( Her skal brugeren før behandlingsstart til en afklarende samtale med en psykiater. Undervejs i behandlingen gives brugeren støtte pr. fra en psykolog omkring programmets øvelser og eventuelle problemer som brugeren måtte opleve i behandlingen. Den svenske distriktspsykiatri mener nemlig, at antallet af brugere som frafalder programmet bliver mindre og behandlingseffekten større ved at tilbyde professionel støtte undervejs. Indikationsområder og effekt For blot nogle få år siden var myndighederne varsomme med at anbefale IBT. Rapporter fra Sundhedsstyrelsen i Danmark og fra nabolandet Sverige skrev, at der ikke var tilstrækkelige dokumentation for at IBT var virksomt (KUMTVrapport 2008DK og MTVrapport2007Sverige). Dette billede er forandret nu, hvor en række store videnskabelige undersøgelser har vist at behandlingseffekten ved IBT er ligeså god som ved traditionel ansigt til ansigt terapi (Cuijpers2010) for depression og for angst. o Videnskabelige undersøgelser viser, at behandlingseffekten ved IBT er ligeså god som ved traditionel ansigt til ansigt terapi for depression og for angst. IBT for en række andre psykiske lidelser end depression og angst giver også gode behandlingsresultater, men der mangler yderligere studier før man endeligt kan vide for hvem IBT virker og hvilke IBT programmer som giver den bedste behandlingseffekt. 10
11 Er terapeutstøtten og bestemte elementer i IBT vigtig? Flere forskningsstudier understøtter at professionel hjælp undervejs i et IBT program giver større effekt end hvis brugeren ikke får hjælp (Spekt2007; Andersson & Cuijpers2009). Forskningen mangler dog stadig at finde ud af hvorvidt en lang række andre elementer, som fx brugervenlighed, chatrooms, interaktivitet, engagerende grafik og lyd, rollefigurer osv. også kan have en afgørende indflydelse på effekten af IBT programmet ligesom terapeutstøtten. Man kan derfor ikke pege entydigt på hvad en bruger helst skal prioritere ved valg af et IBT program: et IBT program som har høj kvalitet og brugervenlighed eller et IBT program som ledsages af støtte fra en behandler? Hvorfor er IBT ønskværdig? I samfundets øjne er den største fordel ved IBT, at et uendeligt antal brugere parallelt kan få kvalificeret hjælp og information omkring deres psykiske lidelse for en brøkdel af udgifterne ved ordinær behandling. Ud fra brugernes øjne er det noget helt andet som der lægges vægt på. Man har i en række studier spurgt personer med depression omkring deres oplevelser, når de henvendte sig til egen læge for at få behandling (Khan 2007). Man fandt tre markante træk i patienternes oplevelser: o Patienter brugte egen læge mest af nød som den eneste tilbudte behandlingsmulighed. Oftest turde patienterne ikke omtale deres problem direkte, men skjulte problemet i andre beklagelser fx ondt i ryggen. o Patienter følte at de skulle opgive deres selvbestemmelse og selvkontrol for at kunne indgå i den lægelige behandling. o Patienter oplevede en høj grad af social stempling som psykisk syg ved indgå i behandling. Omvendt forholder sig med IBT: her er du ikke afhængig af tidsbestilling hos en læge, psykiater eller psykolog og du kan logge ind på nettet uanset tid og sted. Du står selv som ansvarlig person for din indsats og du vælger frit selv hvad du vil gøre ud fra dine egne behov og IBT programmets anbefalinger. Du kan i mange IBT programmer logge på helt anonymt og du kan følge et terapiprogram uden at omgivelserne nødvendigvis stempler dig som psykisk syg. Og endelig kan du via nogle IBT programmer indgå i lukkede chatrooms, hvor der gives råd, opmuntring og historier fra andre brugere i samme situation denne kvalitet, at man ikke er alene med sine kvaler er et vigtigt for følelsen af at ens person og situation ikke er helt håbløs og dermed et betydeligt element i helbredelsen. 11
12 IBT kan blive et stærkt værktøj for fremtidig behandling En essentiel ting som gør IBT kan blive et stærkt behandlingsværktøj i forhold til traditionel terapi er muligheden for et entydigt kendskab til brugerens demografiske og sygdomsmæssige data, brugerens adfærd i programmet og brugerens behandlingsudbytte. IBT programmet registrerer alle klik og hvor lang tid brugeren opholder sig de enkelte steder i programmet og hvornår der slukkes. Sættes disse informationer sammen og analyseres af en forsker, så vil forskeren kunne udpege hvilke elementer i et IBT program som bestemte brugere (køn, alder, uddannelse og personlige karaktertræk) fortrækker, set i lyset af brugerens sygdom, deres symptomgrad og deres behandlingseffekt. Det fremtidige IBT program vil automatisk ud fra få brugeroplysninger kunne skræddersy de rigtige IBT elementer, sværhedsgrad af øvelser og mængden af terapeutstøtte, så det passer den specifikke bruger som logger på. I Danmark eksisterer der indtil videre kun IBT programmer udbudt af private aktører. Disse programmer kan søges på nettet og kræver betaling. Der vil i nærmeste fremtid også komme IBT programmer udbudt af offentlige institutioner som vil være gratis, men disse kan i første omgang kun benyttes af registrerede brugere dvs. brugere som har lavet en henvendelse til det offentlige med ønske om hjælp. Morten Fenger Cand. psych. aut. Ph.d kandidat. Morten Fenger er ansat som forskningspsykolog på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region Hovedstadens Psykiatri. Forskningen på Psykoterapeutisk Center Stolpegård støttes af midler fra Trygfonden. 12
depression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereKognitiv terapi i almen praksis
Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereStudiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse
Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereHvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Læs mereStatus på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup
Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar 2016 Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup Projekt internetpsykiatri Internetpsykiatrien er et initiativ i den nationale handlingsplan
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereintroduktion til udskrivningsguiden
introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs merePatient og psykolog i cyberspace
Patient og psykolog i cyberspace Kan fjernbehandling blive nært? Erfaringer fra Internetpsykiatrien.dk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsnet Vejle Sygehus, 23. juni 2017 Ellen Stenderup Specialpsykolog,
Læs mereWEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred
WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereINTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN
INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT
Læs mereHjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips
Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være
Læs mereKort mit liv og mine behandlingsmetoder
Mit liv 1 Acceptprocessen Kort mit liv og mine behandlingsmetoder En bog af og om Lise Seidelin Mit liv 2 Mit liv Du er den eneste, der kan leve dit liv, jeg lever mit liv. Må lykken være med dig Acceptprocessen
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs merePårørende & Depression
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereProgrambeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015
Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereKørt fast i studiet? 12
www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også
Læs mereTrin for trin guide til Google Analytics
Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!
KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KURSUSCENTER BROGAARDEN SEPTEMBER 2015 - MARTS 2016 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE Kognitiv uddannelse Den kognitive uddannelse
Læs mereEt behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse. Flere problemer - én vej ud
Region Hovedstadens Psykiatri - APU Et behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse Flere problemer - én vej ud Tidligere brugere siger om forløbet
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereSådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken
Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereEksamensangst Mindfulness
Eksamensangst Mindfulness 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Eksamensangst Mindfulness Vi tilbyder bl.a. individuel terapi, gruppeterapi, supervision, kurser og træning i mindfulness. Psykolog Centrum er en veldrevet klinik
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereFølgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereSygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015
Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereSpil og behandlingsprogrammer
Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereOm Tanker - Tankebobler
Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereEvidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger
Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt
Læs mere