DBUs MIKROFODBOLDSKOLE FOR DRENGE & PIGER FØDT I MIKROFODBOLDSKOLEMANUAL. fra leg til landshold

Transkript

1 DBUs MIKROFODBOLDSKOLE FOR DRENGE & PIGER FØDT I MIKROFODBOLDSKOLEMANUAL fra leg til landshold

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Skoleledermanualen Trænerledermanualen Gruppetrænermanualen Undervisningsmanualen Arbejdspapirer

3 1.0 Generelt 1.1 Indholdsfortegnelse 1.1 Indholdsfortegnelse Mikrofodboldskolens værdigrundlag Undervisningsprincipper og -metoder Forældreinvolvering Børns udvikling Skolelederen Trænerlederen Gruppetrænerne Trænerassistenter Forældrene Rekvisitter Rekvisitbeskrivelse ex tra Logo for X-tra øvelser I enkelte moduler kan det være svært at vurdere, om der er øvelser nok til at udfylde tiden. Derfor har vi disse steder anført nogle ekstra øvelser, som kan benyttes såfremt gruppen bliver hurtigt færdige med de oprindelige øvelser. Logo for Stationstræning Det er DBUs holdning, at mange af modulerne på Mikrofodboldskolen kan og skal afvikles som stationstræning. Det vil sige, at man laver eks. 4 forskellige øvelser på banen, som grupperne så roterer rundt i mellem. Hver station er bemandet af en voksen/forældre, som af gruppetræneren er instrueret i hvordan stationen/øvelsen skal afvikles. Antallet af øvelser/stationer og tidsperioden er variabel. Holdninger & handlinger DBU har i år udgivet 'Holdninger & Handlinger'. Holdningskataloget beskriver nogle af de vigtigste holdninger til blandt andet træning, kampe og turneringer, etiske regler samt uddannelse og udvikling. I denne manual er afsnit med holdninger forsynet med logo, som henviser til holdningsmaterialet. Udgave Copyright 2009Udgivet KontaktinfoInternet Udgiver Redaktion Steen Gleie Tegner Lay-out & dtptryk og reprooplag stk. Fotos Per Kjærbye Citater Gengivelse af denne manual eller dele heraf kun med DBUs skriftlige tilsagn ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 3

4 1.2 Mikrofodboldskolens værdigrundlag Med udgangspunkt i DBUs værdigrundlag, der siger: Og med kraftig skæven til idrættens grundværdier: Glæde fællesskab sundhed ærlighed Glæde Fællesskab Sundhed Ærlighed gennem mestring i ægte leg, spontanidræt og organiseret idræt. social udvikling gennem samarbejde og konfliktløsning. gennem etablering af sunde vaner, ikke mindst ved at motivere til bevægelse. gennem opdragelse til Fair Play.... er det Mikrofodboldskolens klare målsætning at skabe så gode, konstruktive og trygge rammer for børns fodboldliv som muligt. Kan vi udvikle deres fodboldglæde på en måde, der giver dem mod på mere, og får vi i samme moment åbnet trænere, ledere og forældres øjne for de værdier, der bør lægges vægt på i arbejdet med de aller yngste så er meget nået. For DBU Børn og ungdom er ønsket, at fodbold skal fremstå som den idrætsgren, hvor alsidigheden er skabt for børnenes skyld, hvor forskellighederne kan afprøves, og hvor tidlig specialisering mere er et positivt udtryk for kvaliteten i vores børneidrætsarbejde end et mål i sig selv. Deltagernes alder taget i betragtning vil modulerne være forholdsvis korte og nøje planlagt. Undervisningen og det sociale tilhørsforhold vil veksle imellem det trygge og sikre i form af aldersinddelte 12 mandsgrupper (maksimum) og den mere udfordrende storgruppeleg, hvor trænerlederen i stil med Rottefængeren fra Hammel (gl. tysk sagn) er ene-instruktør, og hvor alle mikrofodboldskolens børn og forældre følger hans eller hendes fløjte ud af vejen. Endvidere er en stor del af modulerne stations-træning, som klart er at foretrække som undervisningsform for de mindste årgange. 4

5 1.3 Undervisningsprincipper selvværd. læringsevne. Hele mikrofodboldskole-trænerstaben skal derfor følge modulplanen så minutiøst som muligt, idet vi også tilsigter et ensartet kvalitetsindhold af skolerne. deltagerne roterer mellem de forskellige sta tioner og øvelser. Undervisningsmetoder på Mikrofodboldskolen. hoppe, hinke, springe, balancere, vippe/gynge, svinge/klatre, skubbe/trække, bøje/strække sig, løfte og bære, stå på hænder, dreje, kaste, gribe osv. Vis - forklar - vis Når man skal vise børnene en ny øvelse, er det vigtigt, at man går ud fra devisen 'vis - forklar - vis'. Dette indebærer, at træneren først viser øvelsen selv (evt. med et par forældre som hjælpere) UDEN at begynde at tale omkring øvelsen. Dernæst gennemgår træneren kort øvelsen mundtligt for til sidst at vise øvelsen igen. Så sættes øvelsen i gang og man kan derefter rette de spillere, som ikke lige har forstået meningen. Det vigtige er at huske, at 1 billede siger mere end 1000 ord! 5

6 1.4 Forældreinvolvering For at opfylde kravene i vores værdigrundlag har vi fundet det nødvendigt at inddrage deltagernes forældre. give barnet den nødvendige tryghed og sikkerhed, som er en absolut forudsætning for at kunne give dem et optimalt udbytte af Mikrofodboldskolen. Forældrenes roller vil være, at han/hun i en meget stor del af legene og træningsøvelserne er med som makker til sit eget barn, som målstolpe, cowboy'ere, pointtæller, dommer, målmand, styrmænd, kanonkugler m.m. Foruden den lege- og fodboldmæssige involvering, bliver forældrene også inddraget til løsningen af en lang række praktiske arbejdsopgaver omkring Mikrofodboldskolen. Der skal blandt andet skaffes: Derudover vil forældrene blive inddraget som: Som en tilsigtet sidegevinst er det også vores håb, at Mikrofodboldskolens undervisningsprincipper og - me toder får en afsmittende virkning ude i klubberne, og at forældrene efterfølgende stiller krav til både indhold og alsidighed overfor trænerne af denne målgruppe. Derudover håber vi, at klubbernes trænere og ledere gør brug af alle de forældre, der træning efter træning er på sidelinien. Flere og flere forældre støtter deres børn i den daglige træning i fodboldklubben. Som oftest bliver træningen af de yngste spillere overværet af rigtig mange forældre, der står på linien og ser på. Da forældrene til spillerne udgør en ofte meget stor trænerressource, er det mange klubbers ønske at gøre endnu mere brug af denne. Med relativt få hjælpemidler kan en forælder stå for træningen af en gruppe børn. Specielt ved stationstræning en metode som DBU anbefaler til træning af børn kan der være et behov for hjælpe til at sætte en aktivitet i gang ved en station. For mange af forældrene er det ikke noget problem at deltage mere aktivt i barnets træning, da mange er eller har været aktive fodboldspillere. Det er derfor DBUs håb, at mange forældre i første omgang vil benytte lejligheden til at suge en masse viden omkring øvelser og læringsmetoder til sig i løbet af weekenden. Dernæst at forældrene vil tage mere aktivt del i barnets daglige træning i klubben, til gavn for både spillere, forældre, trænere og klubber. 6

7 1.5 Børns udvikling (Uddrag fra bogen Børnefodbold en leg af Peter Klitt Jensen) Det er ikke ligegyldigt hvad du træner. Det er nødvendigt at vide, at de 5-7 årige børn ikke er små voksne og derfor ikke skal trænes som voksne. Når man tilrettelægger træningen for de yngste spillere i klubben, er det nødvendigt at have kendskab til, hvordan de udvikler sig fysisk, psykisk og socialt. Kendskabet til børnenes udvikling giver træneren mulighed for at forstå, hvorfor børnene reagerer, som de gør, både på det sociale- og fysiske-plan. Børn i 5 7 års alderen kan rent fysik kun udføre det, der kaldes grovmotoriske bevægelser, d.v.s. løbe, springe, kaste og sparke, fordi nervesystemet, som giver besked til musklerne om at udføre de forskellige bevægelser, endnu ikke er færdig udviklet. Det er således formålsløst at bede børnene om at udføre nogle svære, tekniske øvelser, som de rent fysisk ikke er istand til at udføre. Man skal således kun arbejde med lege og øvelser, som børnene magter. 7

8 Børns sociale- intellektuelle- og følelsesmæssige-udvikling Børnenes psykiske udvikling omhandler den sociale-, den intellektuelle- og den følelsesmæssige- udvikling. Disse udtryks betydning for de 5-7 årige kan kort skitseres med følgende: Socialt de er sammen med andre. De kan ikke modtage en fælles besked. Børn på er 6 eller 7 år viser hensyn, begynder at lytte og forstå andre, kan til dels samarbejde i smågrupper på 2-4 deltagere. Børnene ønsker opmærksomhed på det, de gør. De leder efter voksne og kammerater at identificere sig med. Det er vigtigt, at klubmiljøet, og ikke mindst træneren som forbillede, afspejler nogle rammer, normer og regler, som børnene kan forholde sig til. De regler og rammer, som træneren sætter er med til at skabe den tryghed omkring børnene som kræves, for at træningen kan lykkes. Intellektuelt Den intellektuelle udvikling handler om, hvordan børn tænker. 5-7 årige handler i nuet, d.v.s. de planlægger og tænker ikke fremad. De kan ikke forstå, når en øvelse bliver forklaret, men kun hvis den bliver vist konkret. Børn kan kun overskue få og klare regler. Ovenstående betyder, at du skal vise, hvordan øvelser skal udføres, når du instruerer spillerne. Både regler og øvelser skal være forholdsvis enkle, mundtlige beskeder skal være meget konkrete. Tryghed er væsentlig i børnenes verden En vigtig og meget væsentlig opgave for dig som ungdomstræner vil være at skabe et åbent og trygt forhold til børnene. Ærlig interesse, for hvad børnene laver og siger, skaber et trygt miljø. Børnene er i en tilvænningsfase, hvor træningen skal bestå af lege for at gøre børnene trygge ved hinanden. Tryghed kan skabes ved at opmuntre børnene under træningen. Ros er med til at stimulerer børnene til at yde lidt ekstra. Ris kan i løbet af ganske kort tid ødelægge et trygt miljø, som er blevet bygget op over en lang periode. Oftest oplever trænerne ikke børnenes reaktion på ris, den kommer først på et senere tidspunkt, når barnet igen er i trygge rammer, f.eks. hjemme ved forældrene. Et redskab til at skabe tryghed for børnene er, at de er omgivet af faste rammer. Faste rammer skabes ikke ved indførelse af restriktioner og sanktioner. Faste rammer skabes ved at trænerne foregår med det gode eksempel: 8

9 I løbet af kort tid vil man opleve en afsmittende virkning på børnene. Med mellemrum vil det måske være nødvendigt at tale med gruppen i korte sekvenser om vigtigheden af, at alle på holdet har det godt. Tryghed er en meget væsentlig del af børnenes fodboldverden. Uden tryghed vil børnene ikke være i stand til at opfylde de krav, vi stiller til dem i forbindelse med træningen, kampene og når de ellers er sammen i klubben. Med andre ord er det vigtigt, at de voksne, der vælger at arbejde med de yngste fodboldspiller, har forståelse for, at det er et krav til dem, at deres vigtigste opgaver er at skabe tryghed i den gruppe, de skal lære at spille fodbold/træne. Hvis man er i stand til at skabe tryghed i den gruppe, man skal træne, kan man komme meget langt med børnene og se frem til mange gode oplevelser sammen med dem. Tryghed Nedenstående er et resumé i stikordsform over, hvad der er væsentligt for at skabe trygge rammer for børnene. 9

10 1.6. Skolelederen Skolelederen er stillet til rådighed for DBU jævnfør samarbejdsaftalen mellem klubben og DBU. Han/hun fungerer som frivillig leder for arrangørklubben og er derfor ulønnet. Arrangørklubben udpeger selv sin skoleleder M/K udfra DBUs ønske om, at det er vigtigere at vælge en orden i tingene -type end en fodboldfaglig person begge dele er selvfølgelig OK. Skolelederen honoreres med en tøjpakke bestående af: 1 dragt, 1 par shorts, 2 t-shirts og 1 par fodboldstrømper samt en gave. Skolelederen skal assistenterne. efterfølgende. Skolelederen og trænerlederen skal i fællesskab planlægge datoen for klubseminaret, som skal afholdes i ugerne op til mikrofodboldskoleafviklingen. DBU anbefaler 1-2 uger før afviklingen. 10

11 1.6.1 Trænerlederen Til hver mikrofodboldskole er der tilknyttet en trænerleder M/K, som er udpeget af arrangørklubben. Trænerlederen er en frivillig leder stillet til rådighed af den arrangerende klub. Han/hun er mikrofodboldskolens fodboldmæssige hovedperson, hvorfor vi stiller forholdsvis store krav til vedkommende. Trænerlederen må gerne have gennemgået DBUs basisuddannelse og ungdomstrænerkursus (B1/B2), eller være i besiddelse af mindst de samme kvalifikationer. Dette er dog ingen forudsætning. Trænerlederen skal Fiskeri af spillere fra andre klubber er strengt forbudt. Trænerlederen honoreres med en tøjpakke bestående af: 1 dragt, 1 par shorts, 2 t-shirts og 1 par strømper samt en gave. Gaven sendes til skolelederen efter afviklingen. Derudover har trænerlederen mulighed for at erhverve sig DBUs nyeste trænerværktøj (Hjemmebanen) til en favorabel pris (se 3.13). Trænerlederen og skolelederen skal i fællesskab planlægge datoen for klubseminaret, som skal afholdes i ugerne op til mikrofodboldskoleafviklingen. DBU anbefaler 1-2 uger før afviklingen. 11

12 Gruppetrænere Gruppetrænerne skal typisk være arrangørklubbens eller naboklubbens folk, primært personer med erfaring i at træne de 5-7 årige. Disse rekrutteres af arrangørklubben, jf. samarbejdsaftalen. uerfarne. Gruppetrænerne skal Gruppetrænernes tøjpakke består af: 1 dragt, 1 par shorts, 2 t-shirts og 1 par strømper Trænerassistenter Trænerassistenterne bør rekrutteres blandt arrangørklubbens årige ungdomsspillere M/K, nuværende ungdomstrænere eller hjælpere, eller potentielle emner, som kan drage nytte af en weekend i trænerpraktik. Trænerassistenterne skal sistent. Trænerassistenternes tøjpakke er identisk med trænerens. 12

13 1.6.4 Forældrene En absolut forudsætning for, at et barn kan deltage på Mikrofodboldskolen, er, at barnet under hele forløbet har følgeskab af en aktiv voksen (minimum 16 år). Man kan således sige, at forældrene i perioder er en slags assisterende trænere for gruppen. Deltagernes forældre skal under hele mikrofodboldskoleforløbet fungere som ekstra hjælpetrænere og skal motiveres til at deltage aktivt, så tit som muligt. Forældrenes roller vil generelt være, at han/hun i en meget stor del af legene og træningsøvelserne er med som makker til sit eget barn eller som: Målstolpe eller kaktus på prærien Pointtæller eller dommer Målmand eller medspiller Modstander eller cowboy Hest m.m. Forældrene er med på DBU Mikrofodboldskole, fordi medbringer deres egen hjælpetræner. sport som chauffør og passiv tilskuer. som kan og bør benyttes i klubbernes daglige arbejde. klubtrænerne til denne målgruppe således, at mikrofodboldskolens undervisningsprincipper og -metoder får en afsmittende virkning ude i klubberne. aktivt i deres barns/børns træning eksempelvis i stationstræning. Foruden den lege- og fodboldmæssige involvering bliver forældrene også inddraget til løsningen af en lang række praktiske arbejdsopgaver omkring Mikrofodboldskolen. Der skal blandt andet skaffes: Derudover vil forældrene blive inddraget som: 13

14 1.7 Rekvisitter For at signalere, at god børneidræt ikke nødvendigvis kræver mange og dyre rekvisitter, har vi valgt at be grænse mikrofodboldskolens materialesæt til 3 simple ting, som alle klubber med ungdomsfodbold er i besiddelse af, hvorfor vi låner disse af arrangørklubben. Den del af materialesættet, som klubben leverer, består af følgende pr. gruppe/træner: Kravet om at låne rekvisitterne skyldes tillige et praktisk ønske om ikke at skulle håndtere returvarer efterfølg ende samt ikke at skulle supplere defekte materialesæt fra år til år. Da DBU har valgt at lægge et tema ned over søndagen på Mikrofodboldskolen, kan alle aktiviteterne og legene ikke klares med de 3 ovenstående rekvisitter, hvorfor DBU blandt andet supplerer med følg ende: Rekvisitbeskrivelse Se arbejdspapir

15 2.0 Skoleledermanualen 2.1 Indholdsfortegnelse: 2.1 Indholdsfortegnelse Før mikrofodboldskolestart Arbejdsopgaver før klubseminar Mikrofodboldskole seminar Arbejdsopgaver til klubseminar Klubseminar Program for klubseminar Arbejdsopgaver mellem klubseminar og skolestart Fremskaffelse af mål Båltilladelse Modtagelse af materialesæt Fordeling af rekvisitter Gruppelister Sidste chance Skolestart Opsamling på skolestarten Ændring af gruppelister Gruppefotografering Daglige gøremål Skoleafslutning Skolelederens beføjelser Afbud fra spillere Alkohol Besøgskonsulenter Defekte bolde Deltagere uden voksen ledsager Eftertilmeldinger Ekstraordinære tiltag Forsikring Telefonvagt Trænerafbud/-udeblivelser Sponsorernes eksponering

16 2.2 Før mikrofodboldskolestart Med udpegelsen af dig som den ansvarlige skoleleder for din klubs mikrofodboldskole, har du overtaget en del opgaver, som klubben påtog sig i forbindelse med samarbejdsaftalen omkring jeres værtskab. De vigtigste opgaver er sikkert for længst løst, men nogle af dem vil blive gentaget her i skoleledermanualen. 2.3 Arbejdsopgaver før klubseminar I samarbejdsaftalen med DBU har din klub blandt andet påtaget sig at stille én trænerleder for hele skolen samt én gruppetræner og helst én trænerassistent til rådighed for hver gruppe. Disse folk skal findes og holdes orienteret. 2.4 Mikrofodboldskole seminar Tidligere har vi uddannet vores skoleledere og trænerledere efter Train-The-Trainer (TTT) modellen. Modellen går i al sin enkelhed ud på, at DBU hvert år har klædt ni lokale instruktører på til at afvikle et lokalt seminar, hvorpå lokalunionens skoleledere og trænerledere deltog. Efterfølgende har skolelederen og trænerlederen afviklet et seminar hjemme i deres klub for de trænere, der var tilknyttet deres MikroFodboldskole. Dette har været en overskueligt og nem måde at distribuere viden på. I et forsøg på at imødekomme de ønsker og den kritik, der længe har været fremme fra en del skoleledere og trænerledere om, at der ikke var kød nok på disse seminarer, især for de folk, der havde deltaget tidligere, startede vi i 2004 en hel ny form for uddannelse. Alle Skoleledere/trænerledere kan udover denne manel downloade undervisningsmateriale omkring DBUs Mikrofodboldskole fra DBUs hjemmeside Undervisningsmaterialet benyttes således på klubseminaret, hvor skoleleder og trænerleder informerer de klubtrænere, der skal i ilden på deres egen Mikrofodboldskole. Såfremt du har problemer med at downloade materialet, kontaktes DBU. 2.5 Arbejdsopgaver til klubseminar gruppe trænerne og trænerassistenterne. undervisningsmaterialet. 16

17 2.6 Klubseminar Som det fremgår af afsnit 2.4, kan trænerlederen og skolelederen downloade undervisningsmateriale, som skal benyttes til uddannelse af gruppetrænerne. Materialet kan downloades fra DBUs hjemmeside Materialet findes under afsnittet Børn og Ungdom Program for klubseminar Program (se arbejdspapir 6.1) 2.7 Arbejdsopgaver mellem klubseminar og skolestart jeres klub og sende eller aflevere den til lokalpressen. Tag højde for avisens deadline Fremskaffelse af mål lægget, bør disse rekvireres eventuelt med kommunens hjælp. HUSK, at benyttes der håndboldmål, SKAL disse fastgøres, så de ikke kan vælte Lånerekvisitter For at signalere, at god børneidræt ikke nødvendigvis kræver mange og dyre rekvisitter, har vi valgt at be grænse mikrofodboldskolens materialesæt til 3 simple ting, som alle klubber med ungdomsfodbold er i besiddelse af, hvorfor vi låner disse af arrangørklubben. Materialesættet består af følgende: Art 2 grupper 3 grupper 4 grupper 5 grupper 6 grupper 7 grupper Boldnet Overtræksveste Kegler Kravet om at låne rekvisitterne skyldes også et praktisk ønske om helst ikke at skulle håndtere returvarer efterfølgende samt ikke at skulle supplere defekte materialesæt fra år til år. 17

18 2.7.3 Varekøb I forsøg på at lette det administrative arbejde for DBU Børn og ungdom, har vi valgt at uddelegere forskellige varekøb til skolelederne, selvfølgelig mod passende omkostningsdækning. Arrangørklubben modtager forud for skolestarten en udgiftscheck af varierende størrelse efter antal grupper på den enkelte mikrofodboldskole. Art 2 gr. 3 gr. 4 gr. 5 gr. 6 gr. 7 gr. Traktement v/ klubseminar: 20 kr. pr. træner/leder/ass Frugtkøb: 70 kr. pr. gruppe Mel og salt: 30 kr. pr. gruppe Saft: 20 kr. pr. gruppe Grillkul: pr. skole Diverse I alt kr Beløbet skal ikke nødvendigvis bruges i ovennævnte størrelser til de forskellige indkøb. Det er skolelederen, der får pengene til at stemme. Skolelederen er altså ansvarlig for varekøbene. DBU har ikke behov for bilag. Indkøbslisten ser således ud 18

19 2.7.4 Båltilladelse Indianernes lejrbål skal placeres, så det både under og efter brugen generer mindst muligt. Skolelederen skal, hvis han skønner det nødvendigt, indhente de nødvendige tilladelser hos relevante personer/myndigheder Modtagelse af materialesæt Alle aktiviteter og lege kan dog ikke klares med de 3 lånte rekvisitter (boldnet, overtræksveste og kegler), hvorfor supplerende ting vil blive udsendt fra DBU sammen med deltager- og arrangørklubgaver. Materialesættets øvrige indhold ser således ud: Materialesæt 2 gr. 3 gr. 4 gr. 5 gr. 6 gr. 7 gr. Førstehjælpskasse Isposer Tuscher Ansigtsmaling Indianerfjerdragt Sort bold Mikrofodboldskoleflag Sorte affaldssække Fælles for ovenstående rekvisitter er, at disse ikke skal returneres til DBU, men forbruges eller tildeles arrangørklubben til videre brug. Som tidligere skrevet, udsendes der fodbolde, T-shirts og fjer til det antal deltagere, som I maksimalt kan få. Er der fejl i antallet ved modtagelsen, skal dette meddeles DBU senest to dage før mikrofodboldskolens afvikling. 19

20 Sammen med materialesættet modtager du desuden følgende deltagergaver: Deltagergaver 2 gr. 3 gr. 4 gr. 5 gr. 6 gr. 7 gr. Fodbolde 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver T-shirts størrelse hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver Diplomer (13 stk. pr. blok) 2 blokke 3 blokke 4 blokke 5 blokke 6 blokke 7 blokke Erindringsgaver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver Drikkeflasker ( 2 pr. deltager) Fjer 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver 1 hver I år 2009 ser listen over arrangørklubgaver og tøjpakker til trænerstaben således ud: Arrangørklubgaver 2 gr. 3 gr. 4 gr. 5 gr. 6 gr. 7 gr. Fodbolde Drikkeflasker ekstra Tøjpakke: skoleleder Tøjpakke: Trænerleder Tøjpakker: gruppetrænere Tøjpakker: trænerassistenter varer til afviklings adressen eller anden meddelt adresse. Modtagedatoen er næstfølgende hverdag. Afsendelses dato modta- 20

21 2.7.6 Fordeling af rekvisitter Gruppelister Grupperne dannes maskinelt, idet vi på Mikrofodboldskolen ikke skelner imellem målmand/markspiller og dreng/pige, men alene ser på fødselsdatoen. De 12 mindste i gruppe 1, de næste 12 i gr. 2 osv. Det er altid en god idé straks at checke listerne for eventuelle fejl. tilstræber, at alle børn får en god oplevelse på Mikrofodboldskolen. Derfor kan det være en god ide at bytte lidt rundt, så alle børn så vidt muligt kommer sammen med mindst en, som de kender. 2.8 Sidste chance Checke at alt er, som du ønsker det på stedet. 2.9 Skolestart Navneopråb og gruppeinddeling. Check at alle er fremmødte, registrer fraværende og check om nogle børn ikke står på deltagerlisten. Ikke fremmødte børn skal du forsøge at kontakte telefonisk i løbet af fredag eftermiddag for at finde en årsag til udeblivelsen. Bekendtgør fordeling af omklædningsrum piger/drenge. Fortæl om hvordan man undgår at få stjålet sine ting. Såfremt en deltager ikke figurerer på dine lister men hævder, at betaling har fundet sted, beder du vedkommende medbrin- OBS! Det er vigtigt, at du checker, at billetten er udstedt til din skole. Er der stadig problemer, tager du deltageren med og kontakter DBU mandag morgen efter afviklingen. Slut din velkomst med at ønske alle en god Mikrofodboldskole. 21

22 Ca. tidsplan fredag Skolelederen og trænerlederen er de første personer på stedet. Kl Checke alt. Kl Infomøde trænerstaben, praktiske detaljer gennemgås, gruppelister udleveres, banefordeling udpeges, rekvisitter anvises, m.m. (indskærp daglig optælling af kegler, bolde og veste). Kl Sidste udkald. Kl Skolestart. Kl Opsamling. Kl Kort evalueringsmøde, aftal mødetid lørdag morgen Opsamling på skolestarten Cirkuler rundt mellem grupperne på alt vel -tur. Hør om der eventuelt er problemer Ændring af gruppelister drenge, efterkommes ønsket om flytning med det samme. børnenes ønsker efterkommes så vidt muligt. klub/hold, skal sammenføres. Skulle der alligevel være børn som måtte ønske at skifte gruppe i løbet af fredag eftermiddag, gælder for så vidt de samme Erfaringerne fra tidligere år har vist, at skolelederen altid har løst småproblemerne forholdsvis gnidningsløst. Herefter bør du 22

23 2.11 Gruppefotografering Som en konsekvens af den stigende udgift og den kendsgerning, at skolelederne på DBUs Mikrofodboldskoler har fået sværere ved at få økonomien til at slå til, har man fra 2006 valgt at fjerne gruppefotograferingen, som vi har kendt den de seneste år. Børnene bliver således, som udgangspunkt, ikke fotograferet fredag og får derfor naturligvis heller ikke udleveret gruppefotografier lørdag eller søndag. Undtagelsen er de steder, hvor skolelederen, trænerlederen, en af trænerne eller forældrene har muligheden for og evnerne til at stå for at organisere fotograferingen. skole, valgt at fastholde beløbsrammerne for de tilskud vi gav i fjor selvom en del af beløbet var afsat til udgifterne omkring fotografering. Har klubben således mulighed for selv at organisere og afvikle fotograferingen inden for disse beløbsrammer uden at der pålægges deltagerne ekstra udgifter, er dette naturligvis tilladt. Det er dog ikke længere et krav fra DBUs side, at fotograferingen skal finde sted. 23

24 2.12 Daglige gøremål Før søndag (lørdag eftermiddag) Søndag til indsendelse af ris/ros Skoleafslutning Skolelederen holder afskedstalen til deltagerne og forældrene og runder weekenden af Skolelederens beføjelser Skolelederen er den eneste, der har beføjelser til at træffe økonomiske dispositioner på DBUs vegne, og dette kun i absolut yderste nødstilfælde. Hvis det sker, skal DBU kontaktes Afbud fra spillere Såfremt en deltager melder fra via DBU inden mikrofodboldskolestart, kontaktes skolelederen med det samme med henblik på eventuelt ventende på stand-by lister. DBU opfordrer til, at personen på ventelisten således til bagebetaler den afmeldtes deltagergebyr direkte, hvorved administrationsgebyr til DBU undgås. Hvis en deltager melder afbud efter, at skolen er startet, er proceduren, at deltageren kan få sin fodbold, T-shirt, erindringsgave og drikkeflaske udleveret, hvis han henvender sig på Mikrofodboldskolen. Dette gælder også de deltagere, som slutter tidligere. Det er KUN de deltagere som gennemfører 2.16 Alkohol DBUs skarpe non-alkohol politik gælder også på Mikrofodboldskolen. Det er selvfølgelig acceptabelt, at træner/lederstaben drikker sig en fyraftenspilsner fredag efter kl og lørdag/søndag efter kl , hvorimod Gammel Dansk og lignende om morgenen IKKE er tilladt. 24

25 2.17 Besøgskonsulenter Alle Mikrofodboldskoler vil, så vidt det er muligt, få besøg af en repræsentant fra DBU eller lokalunionen/regionen. Med erfaring fra DBU Fodboldskole har det vist sig at være en god måde for os at sikre, at alt fungerer godt på den enkelte Mikrofodboldskole, ligesom at du/trænerne får direkte mulighed for at evaluere Mikrofodboldskolen generelt. har dog vist sig formålstjentligt, at besøgskonsulenten er til stede i forbindelse med frokostpausen, hvor han/hun nemt kan komme i kontakt med alle Defekte bolde Defekte bolde, som har været taget i brug, kan desværre ikke erstattes. Derfor; pas godt på, at træningen ikke foregår direkte op ad en tjørnehæk og lad ikke kantine-mutters hund lege med bolden Deltagere uden voksen ledsager Kravet om, at en forælder skal deltage under hele afviklingen, skal tages meget bogstaveligt. Så hvis et barn stiller op helt at voksendeltagelse er umulig, bør trænerassistenten i gruppen overtage forælderens rolle, og i perioder kan barnet kobles sammen med et andet barn/voksen-par. Situationen er den samme, hvis en forælder stiller med 2 deltagere, som ikke er i samme gruppe; efterlys på en venlig måde en voksen til begge børnene fra næste dag. Som supplement kan en af klubbens trofaste unge fodboldspillere måske overtage rollen på opfordring fra dig Eftertilmeldinger skoler med ledige pladser stadig have mulighed for at sælge disse helt frem til afviklingen. Det er dog begrænset omfang, da billetsalget slutter så tæt op af skolestart som muligt. Da skolens maksimale deltagerantal allerede er meddelt DBU, og da DBU fremsender materialer i henhold til dette, er indberetning af eftertilmeldte spillere ikke nødvendig. Har du stadig overskydende pladser og sælges disse helt frem til skolestarten, får det følgende konsekvenser: 25

26 2.21 Ekstraordinære tiltag Med de stramme krav om at følge mikrofodboldskolemanualen, er behovet for ekstraordinære tiltag reduceret til et minimum, men skulle der alligevel blive behov for en speciel aktivitet, i f.eks. regnvejr, byder DBU alle gode tiltag velkomne, men har dog ingen mulighed for at finansiere disse, som derfor må stå for klubbens eller eventuelt velgørers regning. Mikrofodboldskolens to hovedansvarlige, skolelederen og trænerlederen, skal være enige om, at iværksætte aktiviteten, da denne vil blive opfattet som en del af Mikrofodboldskolen. Husk at tiltagene skal være for børnenes skyld og ikke for at tjene penge Forsikring har tegnet for alle trænere/ledere. forsikringspolice hos Tryg Forsikring. Deltagerne er, såfremt de er årsag til uheld, kun dækket af egen/forældrenes forsikring Telefonvagt En ansat fra DBU Børn og Ungdom vil under hele afviklingsweekenden kunne kontaktes på nedenstående telefonnummer: Telefon Bemærk dog at svarene på eventuelle spørgsmål ofte vil kunne findes et sted i denne afviklingsmanual. Desuden anmoder vi dig om at vente til DBUs åbningstid, hvis du skal bestille ekstra varer p.g.a. eftertil meldte børn. 26

27 2.24 Trænerafbud/-udeblivelser Bliver en gruppetræner syg, udebliver eller på anden måde får forfald, er trænerlederen ansvarlig for, at denne erstattes på forsvarlig vis 3.12). (se Bliver din trænerleder syg, udebliver eller på anden måde får forfald, kan der måske laves en rokade mellem trænerne og assis tenterne, så en gruppetræner overtager trænerlederfunktionen og en anden overtager dennes gruppetræner opgave, eller du er måske selv kvalificeret til at påtage dig trænerlederjobbet Sponsorernes eksponering Sponsorerne bag DBU Børn og ungdom har stor betydning for gennemførelsen af bestående aktiviteter og iværksættelsen af nye. Det er derfor vigtigt at give sponsorerne al den eksponering, de fortjener. På Mikrofodboldskolen vil det fælles sponsorlogo optræde på blandt andet: 27

28 3.0 Trænerledermanualen 3.1 Indholdsfortegnelse 3.1 Indholdsfortegnelse Før mikrofodboldskolestart Arbejdsopgaver før klubseminar Klubseminar Klubseminar program Stikord til trænerlederens intro-tale Mikrofodboldskolens værdigrundlag Undervisningsprincipper og metoder Forældreinvolvering Børns udvikling Gruppetrænernes moduløvelser Arbejdsopgaver mellem klubseminar og skolestart Sidste chance Skolestart Opsamling på skolestarten Ændring af gruppelister Trænerlederens beføjelser Daglige gøremål Trænerafbud/-udeblivelser Hjemmebanen Appendix

29 3.2 Før mikrofodboldskolestart Dato for afvikling af klubseminar fastlægges I samråd med skolelederen aftales datoen for seminarafviklingen. Det kan anbefales at afholde seminaret en af dagene mandag, tirsdag eller onsdag i den uge, hvor afviklingen finder sted fredag til søndag. Torsdag kan selvfølgelig også anvendes, men dels er det godt at give gruppetrænerne lidt tid til at fordøje indholdet af klubseminaret, dels får de tid til at gennemlæse manualen efterfølgende. Desuden undgår I at skulle trække på gruppetrænerne 4 dage i træk. Det står jer selvfølgelig frit for at afholde det før mandag, men som træner er det godt at bruge nyhøstet erfaring hurtigst muligt. Sørg for at undervisningsmaterialet kan afvikles, så alle kan se med. DBU ser meget gerne, at du som trænerleder har gennemgået DBUs B1 kursus (tidligere basis-uddannelse). 3.3 Arbejdsopgaver før klubseminar I et forsøg på at forberede dig på alle spørgsmål fra gruppetrænerne, bør du forud for klubseminaret læse manualen grundigt igennem og studere den fremsendte cd-rom med undervisningsmaterialet til klubseminaret nøje. Desuden anbefales det at påføre klubseminar-programmet egne notater (arbejdspapir 6.1). antal deltagere, rekvisitter mm. Check sammen med skolelederen, at alle gruppetrænere kommer til klubseminaret, idet du derved undgår at bruge unødig tid på at uddanne de udeblevne efterfølgende. 29

30 3.4 Klubseminar Generelt om klubseminaret På klubseminaret har trænerlederen overtaget DBUs rolle og har til opgave at spore gruppetrænerne og assis tenterne ind på den forestående opgave. Til dette benyttes undervisningsmanualen samt det downloadede materiale fra med e-læring. Det er vigtigt, at disse får den rigtige forståelse af følgende: Desuden skal gruppetrænerne have gennemgået/forevist øvelsesvalget på de lege og træningsøvelser, de skal forestå. Slutteligt er det trænerlederens opgave at få trænerteam et til at fungere godt, hvilket vil afhænge meget af din fremtoning over for trænerteam et. Kan trænerlederen få gruppen til at betragte ham/hende som en ressource-person, mere end en big brother is watching you, så er man godt på vej. Klubseminaret er tidsmæssigt beregnet til ca. 2 1/2-3 timer. 3.5 Klubseminar program (Se arbejdspapir 6.1) Stikord til trænerlederens intro-tale Når skolelederen har budt alle velkommen, overtager trænerlederen ledelsen under resten af klubseminaret (familieforhold)... (arbejdsforhold)... struktøren, der arbejder med alle børn og forældre. 30

31 3.5.2 Mikrofodboldskolens værdigrundlag Anmod først seminardeltagerne om selv at gennemlæse afsnittet omkring værdigrundlag (1.2). Spørg derefter, om alle har forstået indholdet og slut med at uddybe/besvare eventuelle spørgsmål Undervisningsprincipper og -metoder Anmod først seminardeltagerne om selv at gennemlæse afsnittet Undervisningsprincipper og -metoder (1.3). Spørg derefter, om alle har forstået indholdet og slut med at uddybe/besvare eventuelle spørgsmål Forældreinvolvering Anmod først seminardeltagerne om selv at gennemlæse afsnittet Forældreinvolvering (1.4). Spørg derefter, om alle har forstået indholdet og slut med at uddybe/besvare eventuelle spørgsmål Børns udvikling Anmod først seminardeltagerne om selv at gennemlæse afsnittet Børns udvikling (1.5). Spørg derefter, om alle har forstået indholdet og slut med at uddybe/besvare eventuelle spørgsmål Gruppetrænerens moduløvelser I kronologisk rækkefølge gennemgås mikrofodboldskolens øvelsesmanual. En speciel vægtning af de øvelser, hvor gruppetrænerne er ansvarlige. (Kap. 5.0) Du vælger, om I gør det i praksis, eller om du udfra modulsiderne kan skabe det nødvendige billede, som får gruppetrænerne til at genkende den enkelte aktivitet blot ved et kik på siden. Gruppetrænernes øvelser er disse 1 Prærieindianerne samles (5.4) 2a Navnelege (5.4) 2b Efterabe (5.4) 2c Den lange tunnel (5.4) 2d Myresluger (5.4) 3 På prærien (5.5) 4 Fodboldkampe (5.6) 5 Driblinger (5.7) 6 Sparkeøvelser (5.7) 7 Tæmninger, 1. berøring (5.7) 8 Hovedstød (5.7) 9 Giraf/elefant/kænguru (5.7) 10 Det gyldne skin (5.7) Fri leg (5.8) 13 Kaosbold (5.8) 14 Driblebane (5.8) 15 Ram keglerne (5.8) 16 Skyd og ryk (5.8)

32 22 23 Superliga (5.10) 24 Fodboldrundbold (5.10) 25 Stjæle skatte fra andre (5.10) 26 Stang bold (5.10) 27 Fodbold med mange mål (5.10) 28 Fodbold og krigsmaling (5.12) 29 Hvem får ingen kegle? (5.13) 30 Tidsfordriv (5.13) 31 Ram bolden (5.13) 32 Høvdingen kommer (5.13) 33 Målmand (5.13) 34 Nedlæg en bison (5.14) 35 Befri dine kammerater (5.14) 36 Snig dig ind på cowboy erne (5.14) 37 Præcisionsspark (5.14) 38 Ørnen op i luften (5.14) 39 Indianerspejderne (5.14) 40 Kaktusklink (5.14) 41 Indianerspring fra klippe (5.14) 42 Spring på hesten (5.14) OBS De øvelser, der er markeret med en stjerne (15 18), er beregnet til den ældste årgang på Mikrofodboldskolen. De har været igennem øvelserne sidste år. Undervejs i undervisningsforløbet kan du fint komme ind på Mikrofodboldskolens undervisningsprincipper og -metoder, samt hvor og hvornår forældreinvolveringen er påkrævet eller anvendelig. 3.6 Arbejdsopgaver mellem klubseminar og skolestart Hvis alle gruppetrænere deltog i klubseminaret, og dette i øvrigt forløb tilfredsstillende, burde der ikke være arbejdsopgaver mellem klubseminaret og skolestarten. Såfremt en eller flere gruppetrænere, af en eller anden årsag ikke deltog i klubseminaret, er det trænerlederens opgave at sikre sig, at også disse uddannelsesmæssigt vil kunne leve op til den forestående opgave. Første betingelse må være, at den/ de udeblevne gruppetrænere har læst mikrofodboldskolemanualen, hvorefter et møde/telefonmøde formentligt kan klare resten. 3.7 Sidste chance Hvis du ikke har været i kontakt med skolelederen efter klubseminaret, bør du møde i god tid forud for starten fredag, så eventuelle problemer/opgaver kan løses før trænerstaben samles kl

33 3.8 Skolestart Skolelederen forestår skolestarten med præsentation af dig og den øvrige trænerstab samt navneopråb. Når du er blevet præsenteret, skal du være behjælpelig med, at deltagerne under navneopråbene finder de rette grupper, og at disse kommer godt i gang. 3.9 Opsamling på skolestarten Når alle grupper er kommet godt i gang, bør du og skolelederen lave en kort opsamling på skolestarten, til forebygning af eventuelle fremtidige problemer Ændring af gruppelister Ændring af den af DBU, udsendte gruppesammensætning er næsten uundgåelig, hvorfor en manuel ændring på gruppelisterne må foretages i samarbejde med skolelederen Trænerlederens beføjelser Trænerlederen er udpeget af arrangørklubben og skal optræde som DBUs forlængede arm på afviklingsstedet. Han/hun skal sikre en forsvarlig afvikling af Mikrofodboldskolen og være garant for, at deltagere og forældre får en god oplevelse. Såfremt trænerlederen undervejs i afviklingen konstaterer, at dette ikke er tilfældet, har han/hun i samråd med skolelederen beføjelser til at foretage de ændringer, som skønnes nødvendige for at bringe tingene på plads, både i kvalitetsmæssig og moralsk forstand, f.eks. hvis en gruppetræner ikke kan/vil leve op til de stillede krav. Trænerlederen kan efter samråd med skolelederen i absolut yderste konsekvens udskifte den mindre heldige person med sig selv eller en kvalificeret erstatning. Trænerlederen har ikke bemyndigelse til at træffe økonomiske dispositioner på DBUs vegne, disse træffes alene af skolelederen. 33

34 3.11 Daglige gøremål Din vigtigste opgave, når du ikke selv er ene-instruktør, er at støtte gruppetrænerne, så de føler, du er en ressource, de kan trække på, hvis de får problemer. På jeres små møder før dagens program eller i frokostpauserne m.m. bør du sikre dig, at alle gruppetrænerne ved, hvor de skal være, har styr på, hvad de skal lave, og hvor rekvisitterne er. I kan også vælge at lægge disse møder efter dagens opgaver, så man kort gennemgår den kommende dags opgaver. Du skal også være observatør på deres arbejde, så du dels kan snakke med om oplevelserne i mødelokalet bagefter, dels kan indrapportere uhensigtsmæssigheder eller nye løsningsforslag til indholdet/manualen Trænerafbud/-udeblivelser Bliver en gruppetræner syg, udebliver eller på anden måde får forfald, er det op til dig at vurdere, hvem der skal erstatte ham/hende. Afhængig af længden af fraværet, skal du beslutte, om du selv skal overtage træningen af gruppen, eller om en fremmødt forælder skal overtales til at indgå i team et. Dit valg skal være kvalitetsstyret. Det er vigtigt, at børnene får en træner, der er god til børn. 34

35 3.13 Hjemmebanen Kære Mikrofodboldskole-trænerleder Igen i år har du som trænerleder muligheden for, at gøre brug af et af DBU Uddannelses nyeste tiltag, Hjemmebanen. Når du ser nedenstående logo, betyder det, at du kan få øvelsen tilsendt som hjemmebane-øvelse og derved se den i virkeligheden. For at få denne mulighed skal du investere 350,- i fremtidens arbejdsredskab for alle fodboldtrænere. Du kan læse mere om, hvordan du gør herunder. Nedenfor kan du læse om Hjemmebanen et softwareprogram udviklet af DBU Uddannelse. På nuværende tidspunkt har knap trænere erhvervet et eksemplar af programmet! trænerleder. Som bruger af Hjemmebanen får du adgang til brugernes trænernet på internettet, hvor alle brugere af Hjemmebanen har mulighed for at udveksle træningsøvelser m.m. Såfremt du ønsker at bestille, kan du 1 Overføre pengene til DBUs bankkonto f.eks. over din homebanking, PC Bank eller lignende. Reg. nr. 4180, Konto nr NB! Det er vigtigt, at du skriver dit Mikrofodboldskolenr. ved bestilling, da du ellers ikke er berettiget til denne pris! Grundet vores forsendelsesprocedurer kan vi desværre ikke sende pr. efterkrav. 35

36 4.0 Gruppetrænermanualen 4.1 Indholdsfortegnelse 4.1 Indholdsfortegnelse Arbejdsopgaver mellem klubseminar og skolestart Opsamling på skolestarten Afslutning fredag og lørdag Afslutning søndag Appendix

37 4.2 Arbejdsopgaver mellem klubseminar og skolestart dels som forberedelse til den forestående undervisning. de øvrige personers opgaver i team et. 4.3 Velkomst til deltagerne og opstart Deltagerne dukker op, og den officielle velkomst foretages af skolelederen og trænerlederen. Endvidere får deltagere og forældre praktiske oplysninger. Derefter foretages gruppeinddelingen. Så snart alle deltagerne i din gruppe er råbt op og kommet over til dig, tager du gruppen med ud på det tildelte areal på anlægget. Dette areal er gruppens hjemmebane / territorium / tilholdssted i hele weekenden. Det første, du gør, er at checke børnene med din gruppeliste. Første gang du har både børn og forældre samlet, uddeler du en drikkedunk til hver enkelt, som der alle skrives navne på. Det er vigtigt, at du nævner, at de skal skrive navn på INDEN, der kommer vand i flasken. Det er vigtigt at have for øje, at børnene er meget spændte på at skulle på mikrofodboldskole, og at der ret hurtigt skal iværksættes aktiviteter med en forholdsvis høj intensitet. Start derfor hurtigst muligt med Prærieindianerne samles (5.4). Mens Prærieindianerne samles er i gang, er forældrene til forældremøde, hvorfor du og din trænerassistent er alene med børnene. Forældrene kommer så hurtigt som muligt efter forældremødet. Første modul kan, hvis der er tid, afsluttes med en fodboldkamp 2:2 eller 3:3, hvor du justerer holdene med henblik på at få dem så jævnbyrdige som muligt. Disse hold kan eventuelt navngives efter Superligaens mandskaber eller lignende, og derefter med fordel bruges resten af weekenden. 37

38 4.4 Opsamling på skolestarten Ændring af gruppelister Hvis gruppelisten ikke stemmer overens med den udleverede, meddeles skolelederen ændringerne, så listen er intakt, når diplomerne skal skrives senere på weekenden. Summemøde for gruppetrænere og trænerassistenter (under På prærien ) fredag fra kl er børn og forældre under trænerlederens kommando. Skolelederen, gruppetrænerne og trænerassistenterne har derfor en god mulighed for at holde et lille summemøde omkring den generelle skolestart og om behovet for eventuelle justeringer. 4.5 Afslutning fredag og lørdag Både fredag og lørdag afsluttes dagen med kampe, som måske ikke ender samtidig. Dette kan ofte foranle dige nogen til at gå hjem før andre. Som gruppetræner er det derfor vigtigt, at du lige samler din gruppe inkl. forældre og laver en kort afrunding af dagen og en appetitvækker på næste dags program (hvad skal børnene medbringe dagen efter mv.). 4.6 Afslutning søndag Gruppetrænerne laver en lille afslutning med deres grupper. Her overrækkes diplomer, gruppefotos og mikrofodbold, erindringsgave, samt hvad der ellers er gemt i skatten. Efterfølgende samles alle grupper til en fælles afslutning styret af skolelederen. 38

39 5.0 Undervisningsmanualen 5.1 Indholdsfortegnelse: 5.1 Indholdsfortegnelse Samlet program for weekenden Forældremødet Prærieindianerne samles På prærien Fodboldkampe Opvarmning og barn/forældreøvelser Tekniske øvelser Tekniske øvelser Omkring på prærien Tipi Cup / DBU Cup Fodbold og ansigtsmaling m.m Cowboy'ere og indianere Indianerland Indianernes skattejagt Appendix For at lette overblikket over hvem der gør hvad i undervisningsmodulet er der i overskriften på hvert modul skrevet nogle bogstaver i højre side. Bogstaverne symboliserer følgende: S Skoleleder. T Trænerleder. G Gruppetræner. St Stationstræning. 39

40 5.2 Samlet program for weekenden Fredag den 27. april Fredagens tid Fredagens program Fælles introduktion (skolelederen) Forældremødet (skole- & trænerleder) Prærieindianerne samles (gruppetræneren) På prærien (trænerlederen eller gruppetræneren) Fodboldkampe (gruppetræneren) Lørdag den 28. april Lørdagens tid Lørdagens program Opvarmning og børn/forældreøvelser (gruppetræneren) Snak med forældrene om holdninger (skole- & trænerleder) Tekniske øvelser 1 eller 2 (gruppetræneren) Frokost Omkring på prærien (gruppetræneren/stationstræning) Tipi Cup / DBU Cup (trænerlederen) Søndag den 29. april Søndagens tid Søndagens program Fodbold & ansigtsmaling m.m. (gruppetræneren) Cowboy ere og indianere (gruppetræneren) Indianerland (gruppetræneren) Frokost Indianernes skattejagt (trænerlederen & gruppetræneren & stationstræning) Farvel og på gensyn 40

41 5.3 Fredag kl Forældremødet (S & T) 1. Mødestart 2. Forældre gruppeopgaver udstikkes (arb. papir 6.3 ophænges og gennemgås) Det skal over for forældrene understreges, at de har en aktiv rolle på Mikrofodboldskolen. De skal være en aktiv del af mange af øvelserne og meget gerne på skift indgå som trænerassistent i de resterende øvelser. Der kan være forskel på ønsket om forældreinvolvering fra gruppetræner til gruppetræner, men forældrene skal være klar. 3. Materialer fremvises, og udleveringssted anvises Indkast bolde og kegler Memory kegler, bolde og aktivitetskort Kims leg 20 forskellige ting, 1 viskestykke Glødende Kul 1 bold pr. gruppe Udklædningsstafet Tørklæder, t-shirts, huer og briller 4. Uddeling af holdningskatalog DBU har i 2008 udgivet dvd en har du en holdning. Den indeholder mange forskel- minutter) og derefter diskuterer de spørgsmål, som er indeholdt i afsnittet. De kan ses i den lille folder, som ligger inde i dvd ens omslag. Du kan evt. lade forældrene arbejde i den gruppe, som deres børn er i og lade hver gruppe komme med deres kommentarer til spørgsmålene. Samtidig kan du gøre opmærksom på hæftet Holdninger og handlinger, som kan rekvireres gennem DBU og læses på hjemmesiden Til sidst skal du præsentere forældrene for mikrofodbolden og for årsagen til, at vi anvender netop den type læderfodbold vi gør (se beskrivelsen i arbejdspapir 6.13) samt informere forældrene om, at de meget gerne må indsende ris/ros/gode ideer til DBU på adressen mikro@dbu.dk eller pr. almindelig post til adressen: 41

42 5 Forældremøde: Forældregrupperne samles i et lokale, så gruppe 1 sidder for sig, gruppe 2 for sig osv. Det styrer skolelederen Der fortælles om, hvad der skal foregå på Mikrofodboldskolen, hvorfor forældrene er med, at de har taget en føruddannelse som evt. kommende træner/ledere i denne weekend. Deltagerne får uddelt de forskellige opgaver, såsom indianerfjer, snobrødspinde osv. Derefter samles disse grupper så og fordeler opgaverne imellem sig, så alle forældre har noget at udføre. Hvis det er en skole med få spillere, skal forældrene udføre lidt mere og have flere opgaver. På den måde er der styring på de tre dage. Fredag kl til 18.00: Indianere på prærien: Skolelederen og trænerlederen skal i fællesskab lave disse lege, hvor forældrene skal være meget aktive. Ungerne elsker at mor eller far leg med. Diplom: En god ide vil være at udarbejde et diplom til forældrene, at de nu er klædt på til at kunne påtage sig arbejdet som træner eller leder i klubben. 42

43 5.4 Fredag kl Prærieindianerne samles (G) Da det er den første aktivitet, er det vigtigt, at gruppetræneren udviser stort engagement og sørger for at lære alle børnenes navne at kende, samt at nævne dem så ofte som muligt i starten, så de føler sig godt tilpas. Opgaver/aktiviteter: 1 Fri leg Der leges med de nye bolde. Der sparkes, kastes, dribles og skydes, så man lærer sin bold at kende. 2 Navnelege 2.A Børnene stiller sig i rundkreds. Bolden spilles rundt til den næste spiller, der siger sit navn. Når børnene begynder at kende navnene, siger spilleren, der sparker, navnet på den, man sparker til. 2.B Børnene (indianere) rider (dribler) rundt på prærien. Indianerne har en bold med. Møder man en anden indianer udveksler man bolde og navne. 2.C Navne-stå-trold fangeren sige navnet på den han/hun fanger. Når man er fanget stiller man sig med armene ud til siden, klar til en ordentlig knuser. For at befries skal man komme og give den fangede et ordentlig knus, mens man siger sit eget navn, og den fangede sit navn, (altså man præsenteres for hinanden.) Der efter er man fri. 3 Efterabe leg hånd. Den næste i kredsen gentager den første bevægelse og laver derefter selv en bevægelse, den tredje gentager rækkefølge, hvis man glemmer en eller laver dem i forkert rækkefølge, går man bagerst i rækken. 4 Den lange tunnel Man starter med at dele deltagerne op i 2 hold, der skal dyste mod hinanden. Holdene stiller sig på enkeltrækker bag foranståendes spredte ben. Når han er kravlet gennem den næst bageste s ben, må han kravle efter ham. Når man kommer op foran, stiller man sig forrest. Det hold, der kommer først til målstregen, har vundet 5 Myreslugeren Afvikles som almindelig driblestafet, hvor deltagerne løber ud omkring en kegle og tilbage, og afleverer bolden til næste deltager i køen. Man må dog kun orientere sig ved at holde en kegle (stor) foran ansigtet, således at man kigger ud gennem det lille hul i keglen. Der må ikke snydes. Keglen overdrages sammen med bolden til næste at finde bolden, eller den kegle, der skal løbes omkring, i det meget begrænsede synsfelt. Remedier 43

44 5.5 Fredag kl På prærien (T eller G) Trænerlederen styrer denne aktivitet, der foregår på et stort, samlet areal (på små skoler evt. i midtercirklen). Det kan også være, at aktiviteten styres af gruppetræneren, der så afvikler den i sin gruppe. De voksne står rundt omkring på banen og er kaktusser. Børnene står ved deres kaktus/voksen, og de har hver sin bold. Børnene skal nu: samles inde i midten og beskytter sig mod nedfaldne kaktusknopper. Spille kaktusserne, få den igen. at ørnene ikke tager boldene. rundt med indianeren på skulderen. Med bold dribler indianerne fra tipi til tipi, flere ørne (gruppetrænere og forældre) stresser indianerne. Eventuelt en tur hele vejen rundt, hvor mange indianere når frem til deres tipi igen (én indianer fra hver gruppe er nu ørnen). Aktiviteten slutter med, såfremt der er tid nok, at deltagerne holder et 5-minutters frikvarter, hvor de kan lave, hvad de vil. Remedier 44

45 5.6 Fredag kl Fodboldkampe (G) Efter en kort pause i grupperne fortsættes der med at spille kampe. 1 3:3 fodboldkampe på 2 baner med forældrene som målstolper. Disse holder i hånden som overlægger. 2 Korte kampe, derpå rotation. Sørg for at børnene får spillet med næsten alle deres nye holdkammerater. Det er også vigtigt, at forældrene skifter målstolpe-makker, så de på den måde også lærer andre forældre at kende. 3 Der spilles med forældre-bander, så bolden aldrig ryger ud. 4 Der spilles forældre-mod-børn kamp. 5 Børn og forældre samles i en rundkreds, og der siges farvel og på gensyn. Remedier 45

46 5.7 Lørdag kl Opvarmning og barn/forældreøvelser (G) Øvelserne udføres på egen bane, og du har ca. 10 minutter pr. øvelse. A Driblinger 1 Følg den voksne. Den voksne løber forrest. Barnet dribler efter den voksne. Der byttes roller. 2 Den voksne skal for sjov forsøge at tage bolden fra barnet. 3 Barnet står ved siden af den voksne, som kaster bolden ud barnet indhenter bolden for derefter at drible tilbage så hurtigt som muligt. 4 Der kan eventuelt laves lidt dribling-afslutningstræning. Børnene dribler eventuelt mellem nogle kegler for til sidst at afslutte på en målmand. Husk at undgå kø dette kan gøres ved, at man skyder på 2 mål. Det kunne være en god ide, hvis det er muligt, at benytte faste ting som forhindrings-driblebane (eksempelvis en legeplads, en skov, en bakke med kort græs). B Sparkeøvelser 1 Inderside prøv både at sparke med højre og venstre ben. 2 Flugtninger den voksne kaster bolden til barnet, der spiller den tilbage (tæl hvor mange gange den voksne griber bolden). 3 Halvflugtninger den voksne kaster bolden, barnet lader bolden ramme jorden, før den sparkes retur i favnen på den voksne (tæl igen, hvor mange gange det lykkes den voksne at gribe bolden). 4 Udspark til hinanden først tæt på hinanden, derefter længere væk fra hinanden (tæl antal gange, I griber bolden tilsammen). 46

47 C 1. berøringer Barn og forældre er sammen to og to og står ca /2 meter fra hinanden. Forældrene kaster bolden til børnene, som skal tæmme bolden med forskellige kropsdele. Der byttes efter 5-10 kast. 1 Børnene stikker brystet frem og berører bolden, som falder ned på jorden 2 Børnene berører bolden med låret (hæv låret til vandret), som derefter falder ned på jorden. 3 Børnene berører bolden med indersiden og spiller bolden tilbage til forældrene. 4 Forældrene triller bolden, som børnene stopper med fodsålen. 5 Børnene berører bolden med ydersiden og spiller bolden tilbage til forældrene. 6 Børnene berører bolden med hælen og spiller bolden tilbage til forældrene. 7 Hent en bold. Med kegler opstilles en firkant. Alle boldene lægges i midten, børnene fordeler sig på linier. På signal fra træneren løber de ind og henter en bold og dribler tilbage, standser den med foden og sætter sig på bolden. Øvelsen gentages flere gange. En 1. berøring er spillerens første boldberøring, når han selv vil have den/de næste berøringer. D Hovedstød 1 Børnene kaster bolden op i luften til sig selv og header tilbage til forældrene. Også omvendt. 3 Hvem kan heade længst. Kast selv bolden op eller lad den anden kaste bolden. 5 Heade konkurrence: På tværs af banen. Børnene kaster bolden op i luften til sig selv Hvor mange headninger skal du bruge for at komme over på den anden side?. Hvor mange skal far/mor bruge?. F Giraf/elefant/kænguru Børnene står i en cirkel. Børnene instrueres i, hvordan en elefant. giraf og kænguru ser ud/laves. Alle dyrene skal laves af 3 børn pr. gang i samarbejde. Elefant: Midterste barn laver en snabel, børnene til højre og venstre sætter store ører på ved at holde deres hænder op til det midterste barns hoved. Giraf: Midterste barn laver en lang hals (arm strækkes over hovedet), børnene til højre og venstre laver høje ben på giraffen (den ene hånd ved foden og den anden hånd ved hoften). Kænguru: Midterste barn holder hænderne foran kroppen som en kænguru-pung. Børnene til højre og venstre sætter ører på kænguruen ved at holde to fingre bag kænguruens hoved. Alle tre hopper imens. Et barn starter med at være den. Elefanten Giraffen Kænguruen 47

48 fanten, imens hans sidekammerater i cirklen skal sætte ører på. Den af de tre børn, der sidst får lavet sin del af opgaven, skal i midten... og legen forsætter. Kænguruen introduceres lidt senere end de to andre dyr. Gruppe af 24 deltagere (børn og firældre) kan opdeles i to grupper. F 'Det gyldne skind' Gruppen deles i to grupper af 6. Hver gruppe står på række ved en kegle, overfor hinanden. Opgave Man skal stjæle den gyldne skind med hjem til sin gruppe. Hvordan: De to forreste i hver gruppe skal se på hinanden og tælle højt til 5 i fælleskab. Så må de løbe ud til det gyldne skind /vest. Taberen er den andens 'bytte' og skal gå med over i den modsatte række han kom fra. Hvis en række 'tømmes' fordeles sørøverne blot igen og starter forfra G Løbe-lege Belgisk bankebøf Børnene står i en cirkel. En kegle stilles midt i cirklen. Et barn starter med at være den. Den, der er den løber rundt om cirklen, stiller sig pludseligt ind mellem to af børnene, med spredte ben, de to børn skal så løbe hver deres vej rundt om cirklen. Når de er kommet rundt, kravler de igennem den, der står med spredte ben og ind og rører keglen. Den, der kommer først rundt, sætter legen i gang igen ved at løbe rundt om cirkelen. Tillad at den deltager, der kommer sidst til porten, må trække den anden i benene. Pas på der ikke sparkes bagud, og at legen ikke bliver for vild. H Spil 2:2 Barn og forældre er sammen 2 og 2. Hver har en kegle at forsvare. Man prøver at drible forbi modstanderen og ramme keglen. Når man er blevet god, kan man udvide og prøve at lave en fræk finte, tunnel eller noget helt vildt for at komme forbi. Til sidst kan alle få lov til at score på alle opstillede kegler. ex tra ex tra Remedier som man kan finde 48

49 5.8 Lørdag kl Tekniske øvelser 1 (G) OBS: Dette træningsmodul er beregnet til den yngste årgang. Dem, der deltog på Mikrofodboldskolen sidste år, har allerede været igennem Tekniske øvelser 1 og skal derfor bruge Tekniske øvelser 2. Du kan eventuelt overveje, om 2 grupper skal lave tekniske øvelser 1 & 2 sammen og så lave en niveaudeling mellem de to gruppers børn. 1 Fri leg Der dribles, sparkes, heades og leges med bolden uden indblanding fra voksne. 2 Kaosbold fra træneren udføres en handling så hurtigt som muligt f.eks.: Børnene skal opfordres til at finde nye måder at komme frem med bolden på. 3 Driblebane Der stilles en keglebane op, som børnene gennemløber og eventuelt derefter skyder på mål. Der dribles med skiftevis: 4 Ram keglerne / ram forbi keglerne Der stilles kegler op på et afgrænset område. Børnene står i hver sin ende og prøver at ramme de forskel lige kegler. Forældrene hjælper med at samle bolde op og giver dem til børnene. Derefter prøver børnene at skyde mellem keglerne. 5 Skyd og ryk Remedier 49

50 5.9 Lørdag kl Tekniske øvelser 2 (G) OBS: Dette træningsmodul er beregnet til de ældste årgange, da spillerne fra disse årgange, som deltog på Mikrofodboldskolen sidste år allerede har været igennem Tekniske øvelser 1. Yngste årgang gennemfører Tekniske øvelser 1. Det er dog gruppetrænerens vurdering, om man skal gennemføre modul 1 eller 2. Børnene skal være modne for at gennemføre Tekniske øvelser 2. Opstilling Parallelt med side/baglinie opstilles 12 kegler med en afstand på 3-4 meter. Afstanden mellem keglelinien og side/baglinie er ca. 5 meter. Øvelserne udføres 2 og 2 (barn/forældre sammen). Gruppetræneren viser og forklarer øvelsen, børnene prøver at efterligne det viste. Efter 1. tur overtager forældrene trænerrollen og udfører øvelsen (bedste formåen). Herefter skiftes barn og voksen til at lave øvelsen, den voksne vejleder spilleren så godt som muligt. Gruppetræneren besigtiger 2 mandsgrupperne og beslutter, hvornår næste øvelse iværksættes. 1 Dribling og vendinger Alle børn 1 bold. Står på sidelinjen. Børnene står med deres bold på den ene linje. 1. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en inderside vending. 2. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en yderside vending. 3. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en fodsålsrulning. 4. Der dribles til modsat side, hvor der vendes en vending man selv har opfundet/kan. 5. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en vending man selv vælger Hver vending forevises af træneren før igangsætning. Hver vending afprøves 4-6 gange / drible ture i alt ture. Forældre står på linjen og holder øje med vendingerne. 2 Dribling, vending og 1. berøring Grupper af 3 børn. 2 bolde pr. gruppe. senere 3 bolde. Opstilling på hver sin sidelinje og en spiller i midten. B vender rundt modtager på samme måde fra C. Alle en bold samme opstilling. med hvem han bytter bold når e mødes sådan fortsættes 50

51 3 Dribling Område : Frit Der arbejdes i to grupper med 6 spiller. Trænere triller en bold 10 meter frem mellem de to første spiller der skal løbe ud og erobre bolden, for at drible den tilbage til træneren. 4 Dribling og afslutning Område : Frit Der arbejdes i to grupper med 6 spiller. Trænere triller en bold 10 meter frem mellem de to første spiller der skal løbe ud og erobre bolden, for så at score på et 3 mandsmål 5 Dribl til midt og ud 6 Drible/aflevere Der spilles i en firkant. Der spilles med to bolde og laves fire små køer (én ved hver kegle). Man dribler til midten og afleverer bolden til forreste mand i næste kø. Modtageren dribler bolden til forreste mand i den efterfølgende kø. ex tra 7 Træningsspil med betingelser Remedier 51

52 5.10 Lørdag kl Omkring på prærien (G St) Omkring på prærien (6 stationer, hvor hver gruppe er i ca. 12 minutter) Hvis der er f.eks. 7 grupper, så afvikles Omkring på prærien forskudt, så to grupper hele tiden mødes ved Fodboldrundbold hvor de spiller mod hinanden. Trænerne for de enkelte grupper bliver stående ved en post, så de bliver fortrolige med denne. Forældrene følger grupperne rundt til de forskellige poster. 1 Forhindringsbane Der laves en forhindringsbane, hvor alt forhåndenværende kan anvendes som forhindring, blandt andet kegler, hjørneflag, driblespyd, træningshjælpere, buemål, bænksæt, frisparksmænd, kridtstreger, hvor børnene går på line, fliser, hvor stregerne ikke må betrædes osv. Kun fantasien sætter grænser. Sørg for at holde pauser, da det kan være en fysisk meget ex tra 1) Banen løbes igennem parvis. 2) Banen gennemløbes som stafetløb. 2 Superliga 52

53 3 Fodboldrundbold Forældrene er sammen med deres eget barn, og alle er inddelt i 2 hold. Man spiller almindelig rundbold dog skal bolden ikke slås ud, men sparkes. Når man har sparket, skal man forsøge at nå hele banen rundt, eventuelt med stop ved hjørnerne. Man kan ikke dø, hvilket betyder, at man, hvis man ikke når frem til helle, skal gå tilbage til den kegle, man kom fra. På den måde sikrer vi et højt aktivitetsniveau, da børnene herved gerne skulle forsøge at løbe mere. Man siger stop ved at skyde bolden ind i det lille mål. Der spilles på tid. En voksen eller gruppetræneren tæller point. Man får 1 point for hver person, der kommer hele vejen rundt. Alternativ: Der indføres forskellige løbeformer mellem de forskellige kegler. 4 Stjæle skatte fra andre Man deles op, så børnene er sammen med deres forældre. Parrene stilles i en rundkreds. I midten lægges alle boldene, kegler, træningstrøjer, benskinner, veste osv. På signal fra træneren løber den første makker fra hvert par ind og henter en ting fra midten og ud til sin egen post. Når vedkommende er hjemme med tingene, må næste makker løbe af sted. Når alle tingene er taget, må man stjæle skatte fra hinanden. Parret med flest skatte til sidst har vundet. Man kan spille flere omgange. Eller spille på tid. 5 Stang bold En forælder er stang inde i en markeret firkant af kegler. Man må ikke løbe ind i firkanten. Når man har bolden, må man ikke løbe. Det gælder om at kaste bolden ind til stangen, der skal gribe den. Bolden må samles op, når den har ramt jorden og er fri. Kan med succes laves, hvor gruppen deles i to. 6 Fodbold med mange mål Der spilles 6:6 på en bane hvor hvert hold har tre keglemål. Scoring på 6 mål, tre på hver baglinie. Variation: Forældrene er faste målmænd, så børnene ikke kommer til at gro fast i målene. Remedier 1 Forhindringsbane: Alle forhåndenværende remedier på anlægget. (kegler, hjørneflag, driblespyd, træningshjælpere, buemål, bænksæt, frisparksmænd, kridtstreger). 2 Fodboldgolf: Bolde, Forhåndenværende remedier på anlægget. 3 Fodboldrundbold: Fire kegler, et mål (lille) og bolde. 4 Øvelser på tid: To mål, bolde og forældre. 5 Stangbold: Kegler, bolde og trøjer. 6 Fodbold med mange mål: Seks mål, en-to bolde samt forældre. 53

54 5.11 Lørdag kl Tipi Cup / DBU Cup (T) Turneringsprincip Organisation at nogle spillere vil få to kampes ventetid i stedet for én. Hvis du kommer under minimum-antallet, får turneringen slagside og går kun op med trylleri. 7 baner er overskueligt og kan anbefales. Hvis der er mange 54

55 Holdstørrelser, banestørrelser og baneantal Kampene meldt klar på alle baner, og slutfløjte ved kamptidens ophør. til næste runde/bane. 55

56 Tipi Cup Taberne Taberne Taberne Remedier 56

57 5.12 Søndag kl Fodbold og ansigtsmaling m.m. (G) Der spilles fodboldkampe i gruppen. Forældrene hjælper med at ændre børnenes udseende til indianer. Påsætte fjerpragt, eventuelle ar samt ansigtsmaling. Dette foregår i deres respektive grupper. Når spillerne er blevet malet, løber de ind og spiller videre. En anden spiller kaldes ud og bliver forvandlet. Grupperne opdeles i stammer /hold. Holdene får hver et stammenavn. Find selv på nogle eller brug nedenstående: Navajo Apache Cherokee Chippewa Kiowa Comanche Når alle børnene skal samles hos trænerlederen samles de ved totempælen. Alle stammerne laver et kampråb. Remedier 57

58 5.13 Søndag kl Cowboy'ere og indianere (G) A Dribleleg Hvem får ingen kegle?. sig tæt op af en kegle. Det gælder om ikke at komme sidst (at komme mellem de 12 første). Herefter fjernes en kegle, og ved næste stop er der derved en indianer, der ikke får en kegle Han er dog stadig med i hende om at gå tilbage til udgangspositionen. Variant: Man kan starte med at lege legen uden bold. B Tidsfordriv ex tra hjørne. På signal fra træneren løber børnene ud og vælter keglerne, imens forældrene løber ud og rejser keglerne op igen. Når træneren fløjter stopper alle op (fryser fast) og keglerne tælles op hvor mange er væltet og hvor mange står op? Rollerne byttes om og legen fortsætter. C Ram bolden Der markeres to linier i hver ende af et afgrænset område. Herefter deles gruppen i 2 hold. Alle spillere har en bold hver. Det gælder nu om at ramme teknikbolden og skyde den nedover det andet holds første linie. To forældre samler bolde på hver deres halvdel af området og triller dem ind til hvert deres hold. De øvrige forældre danner mur, således at boldene ikke triller ud af området og samler samtidig bolde, som de triller til deres eget hold. Når pointbolden (teknikbolden) triller ned over en af baglinierne, er sættet forbi, og der startes et nyt. D Høvdingen kommer Spillerne er indianere, der ikke må opdages af cowboy erne (de voksne). Indianerne har en bold hver og dribler rundt på øen. Høvdingen (gruppetræneren) har opdaget cowboy erne, så han/hun giver indianerne signal (lyde), hvor efter indianerne gemmer sig, ved hurtigt at stoppe bolden med foden, panden, maven, knæet osv. Høvdingen kan gøre øvelsen sværere ved at bestemme, hvordan indianerne må drible kun med højre fod, venstre fod, fod sålen, ydersiden osv. 58

59 E Målmand byttes til sidst. tes til at sparke og redde. Størrelsen på målene kan varieres, så forældrenes mål er større end børnenes Søndag kl Indianerland (G) I det følgende skal de unge indianere aflægge deres manddomsprøver. De skal gennemgå en hel del tests, som skal bevise, at de nu kan deltage i den store skattejagt. Derfor testes de i indianernes forskellige prøver. 1 Nedlæg en bisonokse Indianerne skal lære at nedlægge en bisonokse. Forældrene er bisonokser, der galoperer rundt på prærien. En indianer har skudt en bisonokse, når den rammes med bolden på benet. Det gælder om at ramme flest bisonokser på tid. Bagefter byttes, så forældrene skal ramme børnene (ikke for hårdt). Remedier 59

60 2 Befri dine kammerater (Stå-trold) 2-3 forældre er cowboy'ere, der fanger indianerne. Når en indianer er fanget, stiller man sig op med spredte ben. Man er befriet, når man får en kammerat til at skyde en bold mellem benene på en selv. Dette kan varieres med at få kastet en bold til hovedet og heade den tilbage. 3 Snig dig ind på cowboy erne (1-2-3 rødt lys stop) En voksen (cowboy) står med ryggen til. Indianerne sniger sig ind på den voksne med bolden foran sig. Når den voksne vender sig, skal man træde på bolden, så den ligger stille. Bevæger man sig, starter man forfra. 4 Præcisionsspark Den voksne og barnet står 2-3 meter fra hinanden. Man sparker bolden til hinanden. Rammer man den anden, går man 3 skridt tilbage. Sådan fortsættes til man kikser. Så starter man forfra. Der kan varieres med flugtninger og halvflugtninger. 5 Ørnen op i luften Spark bolden (ørnen) op i luften og grib den. Gribes den ikke, dribles rundt om den voksne. Fortæl, at man kan nøjes med at sparke lidt op i luften. 6 Indianernespejderne Børn og voksne løber efter hinanden (parvis). Én bestemmer, hvor man dribler hen. Den anden følger med. Man bestemmer, om man skal bruge højre/venstre fod, inderside/yderside, fodsål osv. 7 Kaktusklink Kaktussen (keglen) lægges mellem den voksne og barnet. Det gælder om at ramme keglen. Man sparker fra det sted, man får stoppet bolden. 8 Indianerspring fra klippe Man starter med at ligge på knæ. Den voksne kaster bolden til barnet, og barnet lægger sig ned på maven, mens man header den tilbage. Bagefter sætter man sig på hug og gør det samme. Man slutter med at stå i springstilling og kaste sig frem og heade til den. Til sidst er man parat til at springe ud fra klippen. 9 Spring på hesten (barn+voksen) Forældre og børn står bag hinanden. Først forældre i yderkredsen. Børnene er nu i yderkreds og de flytter sig. Så er forældrene tilbage i yderkredsen og legen fortsætter og stiger i tempo (start meget langsomt og gå eventuelt de første runder). Remedier 60

61 5.15 Søndag kl Indianernes skattejagt (T,G,St) Forberedelse Da du ikke bliver fuldt udstyret med rekvisitter fra DBU, skal du selv prøve at skabe en spændende indianer-høvding-udklædning. Et gammel stykke stof om hovedet, tøj, bue, pil og lændeklæde, en del smykker til hals og håndled samt godt med sort ansigtsmaling i hoved og eventuelt på kroppen vil gøre stor lykke. DBU leverer fjerpragt. Området bygges op omkring et stort fælles bål, hvor indianerne drikker ild-vand og laver snobrød. Et mindre aktivitetsområde til alles brug, også søskende m.v. Der kan eventuelt være en ghettoblaster med musik fra lejren til at give den helt rigtige stemning. Find eller lån eventuelt noget. Skattejagten starter fra tipi en et synligt tegn/mærke/andet, der er placeret i forbindelse med bålet. Høvdingen (trænerlederen) styrer, hvornår indianerne sendes af sted til nye poster, der er bemandet med to forældre. Gruppetrænerne følger gruppen/stammen og det er primært børnene, der er aktive. Indianerne skal finde posterne, der kan være markeret, f.eks. ved hjælp af et kryds, et kors eller en anden lille genstand. Posten må gerne være svær at finde. Når posten er fundet, synger/danser indianerne deres krigssang/dans. Der må IKKE være for lang afstand mellem de forskellige poster. Derefter laves en aktivitet ved posten. Hver gang en post er besøgt, løbes retur til tipi en, og krigsdansen gentages. Høvdingen noterer på sin postoversigt (arbejdspapir 6.11), hver gang en gruppe/stamme drager ud til en post og igen når de kommer tilbage fra posten. På den måde behøver indianerne ikke at rotere samtidig, hvilket er næsten umuligt, da alle poster ikke tager lige lang tid. Af skemaet kan man hele tiden se, hvem der har været hvor, og hvor der er ledige poster til nye stammer. Når alle indianerne har været på alle poster, samles de hos høvdingen, som giver dem en ledetråd om, hvor de finder skatten. Skatten består af en sort affaldssæk til hver gruppe/stamme indeholdende diplomer, gruppefotos, erindringsgave, fodbolde mv. Se hele skattens indhold under Skatten er i løbet af skattejagten blevet gemt af enten trænerlederen, skolelederen eller nogle forældre et sted på anlægget. Man kan vælge at gemme nogle af børnenes gaver i skattekisten, så de får noget når de finder skatten. De sidste ting får de når de samles med høvdingen. 61

62 Aktivitet post 1 Tomahawkkast (arbejdspapir 6.3) Aktivitet post 2 Memory (arbejdspapir 6.4) Aktivitet post 3 Kims leg (arbejdspapir 6.5) Aktivitet post 4 Indianerspil (arbejdspapir 6.6) Aktivitet post 5 Spille Klik (arbejdspapir 6.7). Aktivitet post 6 Udklædningsstafet (arbejdspapir 6.8). Aktivitet post 7 Glødende Kul (arbejdspapir 6.9). Ekstra aktivitet Alle indianerne bager snobrød, når det passer ind i programmet. Vejledning til udlægning af skatten Når jagten på skatten går ind, sendes forskellige indianerforposter (forældre) ud på anlægget. Disse forposter skal dirigere hver stamme (børnene) videre indtil de kommer til skatten. Er der 7 stammer, sendes 8 forposter af sted. Er der 6 stammer, sendes 7 forposter af sted osv. Første stamme sendes ud til forposten eksempelvis således: Gå til den forpost, der står bag målstolpen på bane 16. Når stammen når forposten, kan de eventuelt lave en lille en krigsdans, nævn forskellige indianernavne osv. Fantasien (og forældrene) sætter ingen grænser. sendes stamme 1 videre til næste forpost osv. Når man har nået skattekisten, får man af forposten sin skattepose fra kisten og går hjem til sin indianerlejr. Når alle stammer er hjemme, afslutter skolelederen og alle får deres øvrige præmier. 62

63 Noter 63

64 Noter 64

65 6.0 Arbejdspapirer Indholdsfortegnelse 6.1 Klubseminar program Forældre gruppeopgaver Postbeskrivelser skattejagt 6.3 Tomahawkkast (præcisionskast) Memory Kims leg Indianerspil Spille klik Udklædningsstafet Glødende Kul Postoversigt Memorybrikker Rekvisitbeskrivelse Pressemeddelelse Evaluering Appendix

66 6.1 Arbejdspapir Klubseminar Klubseminar gruppetrænere og trænerassistenter Program Punkt Tid/emne Notater 1 Velkomst v/skolelederen Velkomst og intro v/trænerlederen Præsentation af den øvrige trænerstab Præsentation af undervisningsmanualen Mikrofodboldskolen generelt afsnit Gennemgang af undervisningsmanualen og med e-læring Kaffe og brød (herunder spørgerunde, tøjudlevering og eventuelt)

67 6.2 Arbejdspapir Forældre gruppeopgaver Emne Antal Anvendes Opgaveløsere Indianer-omklædning Alle deltagerne skal i løbet af søndagen forvandles til indianere. Hver forælder hjælper sit eget barn. Snobrøds-pinde I forbindelse med skattejagten skal der bruges snobrødspinde. Hver forældregruppe finder pinde til deres børn. Ansigtsmalere To forældre fra hver gruppe skal male børnene i gruppen, så de kommer til at ligne indianere. Bålplads-byggere 1 voksen fra hver gruppe er medansvarlig for bålet. Snobrøds-æltere Hver gruppe stiller en forælder til rådighed til at ælte snobrødsdej. Ild-vands-bryggere Der skal laves saftevand. 1 pr. deltager Søndag morgen 1 pr. deltager Søndag middag 2 pr. gruppe Søndag morgen 1-2 pr. gruppe Søndag morgen 1 pr. gruppe Søndag morgen 2 pr. gruppe Hele søndag Tomahawkkast: Postbestyrere På hver post i skattejagten står der to forældre. Søndag middag Memory: Kims leg: Indianerspil: Glødende Kul: Viskestykke Der skal bruges 1 viskestykke (pr. skole) til Kims leg. 1 stk. Søndag middag Udklædningsstafet Der skal bruges halstørklæder, store T- shirts (gamle), huer og (sol)briller (gamle) 3 stk af hver søndag middag Hver gruppe skal have 1 eksemplar af arbejdspapir

68 6.3 Arbejdspapir Tomahawkkast Aktivitetspost 1 Tomahawkkast Indianerne skal øve deres præcisionskast. Der ligger 10 forskellige mål (ting) på jorden i forskellig afstand. Tingene kan ligge i forskellig afstand og de ting der ligger længst væk giver flest point. Alternativ: Man kan hænge 10 ting op i en overlægger på et mål og så skal indianerne ramme tingene der hænger der. Man kan også give hver ting point. Eksempelvis grydelåg 2 point osv. Hver indianer kaster en økse /bold 3 gange. Aktiviteten skal tage ca. 10 minutter. I tilfælde af regn Aktiviteten kan også afvikles indendørs hvis det regner. Så hænges tingene op på en tørresnor. Remedier 68

69 6.4 Arbejdspapir Memory med levende opgaver Aktivitetspost 2 Memory med levende opgaver hver række dribler ud til en vilkårlig kegle, stopper bolden og går i gang med den opgave, der står på aktivitetskortet. (Kopier bilag 6.12). Der findes i alt seks aktiviteter to med hver. De seks aktiviteter er: 1 Bevæg dig som en slange. 2 Hop almindeligt (op/ned). 3 4 Hop på ét ben. 5 Rul i sikkerhed for kuglerne. 6 Hop som en frø/hare. Hvis deltagerne ikke kan læse/forstå opgaven, hjælper de to postbestyrere med at forstå opgaven. Hvis de to deltagere, som er driblet ud til keglerne, udfører den samme opgave, vælter de keglerne og tager aktivitetskortene med tilbage til gruppen. Når alle kegler er væltet, er gruppen/besætningen færdige. Point Gruppen får point efter, hvor hurtige de er til at løse alle opgaverne. I tilfælde af regn Aktiviteten kan også afvikles indendørs hvis det regner. Man skal bare overveje, om der skal dribles ud til keglerne eller blot løbes/gå. Remedier 69

70 6.5 Arbejdspapir Kims Leg Aktivitetspost 3 Kims leg er en lille huskeleg bestående af 20 små ting, som er gemt under et klæde. Deltagerne får mulighed for at se alle tingene i 30 sek. Derefter bliver tingene overdækket igen, og deltagerne skal nu nævne så mange af de 20 ting som muligt. Deltagerne har 1-2 minutter til at nævne alle tingene. Det er en god ide, hvis de efter tur må nævne så mange, de kan. Derved er alle børnene med i legen. Alle gruppens spillere skal prøve at huske alle 20 ting, således at de kan hjælpe holdet med at gætte alle 20 ting. For forståelsens skyld bør der først afvikles en prøvetur, så alle deltagerne er helt med på reglerne. Denne kan være med reserveting, så børnene ikke ser tingene 2 gange. Sværhedsgraden stiger lidt, hvis tidsfaktoren ændres. Point I tilfælde af regn Aktiviteten kan let afvikles indendørs, hvis det regner. Remedier 70

71 6.6 Arbejdspapir Indianerspil Aktivitetspost 4 Indianerspil 8 kegler fordeles inden for et område markeret med kegler. Børn og voksne fordeles i 4 grupper med 3 børn og 3 voksne i hver gruppe. Rundt om området stiller hver gruppe sig. Under de 8 kegler lægges 4 indianerkort et kort i hver farve i alt kun løftes en kegle pr tur. Den gruppe der bliver først færdig råber Ugh og har vundet. Remedier 71

72 6.7 Arbejdspapir Spille Klik Aktivitetspost 6 Spille Klik Hvert barn er sammen med et andet barn fra gruppen og begge har en 1/2-liters sodavandsflaske fyldt med vand. Denne står ved siden af barnet og overfor modstanderen. Børnene skiftes til at skyde efter hinandens flaske. Hvis en flaske bliver ramt, rejser man den og fortsætter. Det gælder om at tømme modstanderens flaske for vand. Når flasken er tom, har man tabt. finder man en ny modstander, fylder sin flaske med vand og starter igen. Det er vigtigt, at I afvikler aktiviteten tæt på en vandhane! Rekvisitter Point Holdet får et point pr. vunden kamp. Til sidst tælles pointene sammen. I tilfælde af regn Hvis det regner, kan aktiviteten kun afvikles indendørs, hvis der er en hal til rådighed. Alternativ kan være præcisionsspark efter en flaske i en døråbning eller lignende, med en sokke -bold. Remedier 72

73 DBUs Mikrofodboldskole Manual

74 DBUs Mikrofodboldskole Manual 2009 DBUs Mikrofodboldskole Manual

75 6.8 Arbejdspapir Udklædningsstafet Aktivitetspost 7 Udklædningsstafet Gruppen deles i tre grupper med 4 børn. Der løbes stafetløb med bold. Når børnene kommer til en kegle, skal de iklæde sig et stykke tøj; Halstørklæde, stor T-shirt, hue, briller X X X X X X Start halstørklæde T-shirt hue briller (rundes) Remedier 75

76 6.9 Arbejdspapir Glødende kul Aktivitetspost 8 Glødende kul Alle står i en rundkreds. Man kaster nu bolden/kullet fra person til person. Man må kaste bolden til hvem man vil i kredsen. Når en taber bolden, gælder det om hurtigst muligt at kaste sig ned på jorden, for ikke at blive ramt af gløder. Den, der kaster sig ned sidst, løber en runde om hele kredsen og er herefter igen med i legen Materialer: en bold (evt. med en bold til hver, så kan der dribles rundt) Remedier 76

77 6.10 Arbejdspapir Lejrbål Lejrbål Indianernes lejrbål skal placeres, så det både under og efter brugen generer mindst muligt. Skolelederen skal, (hvis han skønner det nødvendigt), indhente de nødvendige tilladelser hos relevante personer/myndigheder. Hvis lejrbålet er uladsiggørligt, så kan 1-2 havegrill (helst kuglegrill) gøre det ud for lejrbålet. Disse kan sikkert lånes hos nogle forældre. Husk at De personer, som har påtaget sig at etablere bålpladsen, skal også være behjælpelige omkring snobrødsbagningen. Det er en mulighed at lægge noget rockwool på græsset og lave bålet oven på dette. På den måde bliver græsset ikke svedent. I tilfælde af regn I tilfælde af kraftigt regnvejr må fantasien råde jer. Remedier 77

78 6.11 Arbejdspapir Postoversigt Postoversigt (til brug for høvdingen) Rotation Tomahawkkast Memory Kims Leg Indianerspil 1. runde Glødende kul Spille klik Snobrød 2. runde 3. runde 4. runde 5. runde 6. runde 7. runde Afgang Point Afgang Point Afgang Point Afgang Point Afgang Point Afgang Point Afgang Point Afgang Point Ovenstående skema kan anvendes til at holde styr på, hvilke grupper der er gået ud til hvilke poster og samtidig hvilke stationer, der er ledige. Du indsætter gruppenummeret i den første kolonne, når gruppen er afgået, og skriver deres point fra posten i den anden kolonne, når de er kommet retur. Når begge felter i samme runde er udfyldt, er posten ledig, hvorfor du kan sende en ny gruppe derhen. Nedenstående skema kan anvendes til at sammentælle gruppernes point i selvom børnene nok ikke engang vil spørge efter resultatet. Gruppe Tomahawkkast Memory Kims Leg Indianerspil 1 Udklædningsstafet Udklædningsstafet Glødende kul Spille klik Snobrød Total

79 6.12 Memorybrikker / Brikker til indianerspil Bevæg dig som en slange Hop almindeligt (op/ned) Vær en karrusel (drej rundt om dig selv) Hop på ét ben Du skal rulle Hop som en frø/hare 79

80 6.12 Memorybrikker / Brikker til indianerspil Bevæg dig som en slange Hop almindeligt (op/ned) Vær en karrusel (drej rundt om dig selv) Hop på ét ben Du skal rulle Hop som en frø/hare 80

81 6.13 Arbejdspapir Rekvisitbeskrivelse Ansigtsmaling at børnene, gruppe træneren og trænerassistenten bliver malet og klædt ud som indianere ved hjælp af de medfølgende fingerfarver. Beklædning Det gennemgående tema for Mikrofodboldskolen i lige år er pirater og i ulige år indianere. I 'pirat-år' er det en øjenklap og et tørklæde, og i 'indianer-år' er det et pandebånd med fjer som deltagerne får med hjem, når Mikrofodboldskolen er færdig. Boldnet Hver træner har behov for et boldnet med plads til 13 bolde størrelse 4. Diplomer Mikrofodboldskolens diplomer leveres af DBU i blokke med 13 stk. i hver, beregnet til 1 blok pr. gruppe. Drikkeflasker Af sundhedsmæssige grunde udleveres der én 1/2-liters drikkeflaske til hver deltager og én til den voksne ledsager. Eventuelle overskydende flasker tilfalder arrangørklubben. Erindringsgave Alle deltagerne modtager i forbindelse med afslutningen af Mikrofodboldskolen en erindringsgave. Farver & papir Hver deltager modtager nogle farver og et A3 papir fra DBU Fair Play, som har udskrevet en tegnekonkurrence blandt alle mikrofodboldskolebørn. Tegningen skal afleveres til skolelederen inden Mikrofodboldskolen slutter. 81

82 6.13 Arbejdspapir Rekvisitbeskrivelse, fortsat Flag Alle mikrofodboldskoler modtager et flag til ophængning i klubbens indgang eller flagstang. Fodbolde passer til deltagernes alder og fysiske niveau. Bolden er slidstærk med en blød og lækker overflade, der ikke slår hårdt, hvis et barn skulle være uheldig at blive ramt af en vildfaren bold. Farver og design på bolden ændres fra år til år, men bolden (typen/kvaliteten) er den samme. Hver træner råder over 1 bold pr. deltager i gruppen samt 1 ekstra til at instruere øvelser med. Deltagerne får ved afslutningen hver en fodbold med hjem til ejendom. Trænerens bold tilhører arrangørklubben, som modtager én bold for hver gruppe, samt 10 stk. ekstra i arrangørklubgave (med opfordring om, at disse anvendes i mikroput-træningen fremover). Bortkomne bolde erstattes ikke af DBU, men fragår arrangørklubbens kvote. Førstehjælp DBU udsender, i fællesskab med vores samarbejdspartner Codan forsikring, en førstehjælpskasse til alle Mikrofodboldskoler. Hver kasse indeholder: Indholdet kan benyttes til behandling af de småskader der kan opstå i løbet af weekenden (hudafskrabninger, mindre slag- og vridskader og lette forstuvninger). Det er vigtigt at understrege, at der ved alvorlige skader altid kontaktes læge eller/og ambulance. 82

83 6.13 Arbejdspapir Rekvisitbeskrivelse, fortsat Kegler Hver træner har behov for minimum 12 kegler. Kuverter Hver skole får udleveret returkuverter til brug ved indsendelse af børnenes tegninger. Tegninger, som er lavet til den konkurrence DBUs Fair Play udvalg har udskrevet. Memorybrikker / Brikker til indianerspil indianerspillet. Overtræksveste Hver træner har behov for 6 ensfarvede overtræksveste, i børnestørrelser. Skatten Skatten som deltagerne finder indeholder følgende: Sorte affaldssække Skatten er en sort affaldssæk til hver gruppe. Sorte fodbolde Materialesættet indeholder 1 sort/blå fodbold. Denne skal bruges i enkelte øvelser. T-shirts deltagere Hver deltager får en mikrofodboldskole T-shirt til ejendom. Alle T-shirts er samme størrelse benævnt 8-10 år (store i størrelserne). Tuscher Mikrofodboldskolen modtager én tusch pr. gruppen til brug for navneskrivning på vandflasker. Tøjpakker Alle skoleledere, trænerledere og gruppetrænere på Mikrofodboldskolen modtager en tøjpakke bestående af: 1 dragt, 1 par shorts, 3 T-shirts og 3 par strømper. Trænerassistenternes tøjpakke består af: se side 12. Adidas har pakket tøjpakkerne i poser/papkasser (størrelse angivet). Skolelederen checker indholdet ved modtagelsen og forestår udleveringen senest ved klubseminaret. 83

84 6.13 Arbejdspapir Rekvisitbeskrivelse, fortsat Udgiftscheck Udgiftschecken skal dække følgende udgifter: Art 2 gr. 3 gr. 4 gr. 5 gr. 6 gr. 7 gr. Traktement v/klubseminar 20 kr. pr. træner/leder/ass Frugtkøb 70 kr. pr. gruppe Mel og salt 30 kr. pr. gruppe Saft 20 kr. pr. gruppe Grillkul pr. skole Diverse I alt kr Skolelederen er ansvarlig for varekøbene og betalingen. Checken udstedes efterfølgende til arrangørklubben/skolelederen. DBU har bilag nok i check-kopi en. Vandbeholdere Rigtige indianere drikker ildvand, når de samles omkring bålet efter et succesfuldt slag. På Mikrofodboldskolen er ildvandet saftevand, blandet op i 2 (sammenpresselige) camping-vandbeholdere med tap-hane. Indianerfjer Alle deltagere på Mikrofodboldskolen (børn, trænere, assistenter og skoleledere) modtager én indianerfjer til brug under skattejagten. 84

85 6.14 Arbejdspapir Pressemeddelelse Pressemeddelelse DBUs Mikrofodboldskole 2009 Mikrofodboldskole i (bynavn). Da der efterhånden opstod et markant behov for fodboldskoler for yngre deltagere, end de børn i alderen 8 til 16 år, der kan deltage på DBU Fodboldskole, blev Mikrofodboldskolen introduceret for første gang i Med far eller mor på slæb Det er et krav at alle børn, der deltager på Mikrofodboldskolen medbringer en voksen under hele forløbet. Det sker som et led i at DBU ønsker at leve op til sine egne kvalitetskrav omkring alsidig børneidræt. Deltagernes voksne ledsager kan give dem tryghed, der er en nødvendig forudsætning for et optimalt udbytte. De voksne deltager således aktivt under det meste af forløbet ofte som makker til sit barn. Det kan også være som målstolpe, kaktus, pointtæller, dommer, målmand, krigsmaler, cowboy m.m. Skattejagt, Glødende Kul, Tomahawkkast og meget meget mere. DBU lover, at det ikke kun er børnene, men også de voksne, der får en stor oplevelse, når det fra fredag til søndag går løs for børn og lige så mange voksne på (vejnavn) i (bynavn) Afviklingsmodellen er, med sine ni år på bagen godt og grundigt afprøvet og bliver fra år til år evalueret og efterfølgende tilrettet, fortæller skoleleder: (navn) (klubnavn) Med venlig hilsen (idrætsforeningens navn) (skolelederens navn og telefonnummer) 85

86 6.16 Evaluering Efter moden overvejelse benytter vi ikke længere evalueringsskemaer. Søndag inden skolens afslutning opfordres alle trænere, forældre og deltagere til at indsende ris/ros/gode ideer etc. til DBU på adressen eller pr. almindelig post til adressen: Dansk Boldspil-Union DBU Allé Brøndby Att. Mikrofodboldskolen 86

87 Appendix 1 Mini-turneringer let at organisere tur om emnet, og samtidig i begejstring over til stadighed at møde nye og sjove turneringsformer, skrevet bogen 'Mini-turneringer let at organisere'. Bogen giver således bud på mange forskellige mini-turneringer, som enten kan benyttes direkte som beskrevet og via de blanke skemaer, som også er indeholdt i bogen. Eller kan være kilde til inspiration og en videreudvikling af turneringsformer, tilpasset den enkelte træners og holdets behov og overskuelig måde. Mere information om bogen, hvor man kan købe den, priser mm. findes på 87

88 Appendix 2 Global Goal DBU valgte, at alle værtsklubber for vores Fodboldskoleaktiviteter 2007 DBU Mikrofodboldskoler, DBU Fodboldskoler og DBU Fodboldcamps - bliver tildelt et eksemplar af Global Goal, som en del af belønningen for deres store indsats. supermoderne, multifunktionelt fodboldredskab, der med god hastighed er at finde på stadig flere fodboldanlæg. Med hvert mål blev der leveret en omfattende og indholdsrig manual med masser af øvelser og lege til inspiration. Manualen giver blandt andet mange forslag til hvordan man kan aktiverer mange spillere på relativt lidt plads. Øvelserne i manualen er opdelt i følgende kategorier, der har hver sit faneblad: Under hver kategori/faneblad finder man sider med bud på øvelser/lege. Hver øvelse/leg er illustreret, har en kort beskrivelse og er markeret med et antal stjerne efter sværhedsgrad. Hvis skolen har en Global Goal opfordres det til, at det bliver brugt som en aktiv del af skoleafviklingen. Det kan placeres centralt, så mange kan få lejlighed til at lege med det. Yderligere informationer om Global Goal findes på Her kan den komplette manual ses og downloades og man kan se træningsvideoen for Global Goal. 88

89 DBUs Mikrofodboldskole Manual