TRÆNERMANUAL. DBU's MIKROFODBOLDSKOLE FOR DRENGE & PIGER FØDT I fra leg til landshold

Transkript

1 DBU's MIKROFODBOLDSKOLE FOR DRENGE & PIGER FØDT I TRÆNERMANUAL Officielle sponsorer for DBU s Mikrofodboldskoleaktiviteter fra leg til landshold

2 DBU's Mikrofodboldskoler Indhold Indledning... 2 Gruppetrænerne skal... 2 Trænerassistenter... 2 Trænerassistenterne skal... 2 Forældrene... 3 Forældrene er med fordi... 3 Rekvisitter... 3 Undervisningsprincipper...4 Undervisningsmetoder...4 Vis - forklar - vis...4 Arbejdsopgaver frem til skolestart... 5 Velkomst til deltagerne... 5 Opsamling på skolestart... 5 Summemøde for gruppetrænere... 5 Afslutning fredag og lørdag... 5 Afslutning søndag... 5 Weekendprogram øvelser/lege...6 fredag... 7 lørdag...10 søndag...21 Skattejagt Noter Arbejdspapirer Udgave nr. 14 Copyright 2013 DBU Bredde Kontaktinfo DBU Bredde Internet Udgiver Dansk Boldspil-Union Redaktion Morten Nielsen Tegner Serine Yde & Tegnestuen Cand. Mac Layout DBU Grafisk Tryk Kailow Graphics A/S Oplag stk Udgivet April 2013 Fotos Per Kjærbye Indledning Gruppetrænerne skal typisk være arrangørklubbens eller naboklubbens folk, primært personer med erfaring i at træne de 6-8 årige. Disse rekrutteres af arrangørklubben, jfr. samarbejdsaftalen. Gruppetrænerne fungerer som frivillige ledere for arrangørklubben. Arrangørklubben skal stille 1 træner til rådighed pr. gruppe med max. 12 deltagere. Der stilles ingen uddannelsesmæssige krav til gruppetrænerne, men disse bør af hensyn til børnene ikke være for unge og uerfarne. Gruppetrænerne skal Deltage i et forudgående klubseminar afviklet i ugerne op til mikrofodboldskoleafviklingen. Forestå undervisningen for den samme gruppe under hele mikrofodboldskoleforløbet. Forberede sig grundigt på undervisningen. Medvirke til, at Mikrofodboldskolens undervisningsprincipper og -metoder overholdes. Medvirke til at involvere børnenes forældre i undervisningen, blandt andet i stationstræningsmodulerne. Følge undervisningsmanualen for Mikrofodboldskolen. Være vejleder og lærer for den trænerassistent, som bliver tilknyttet gruppen. Gruppetrænernes tøjpakke består af 1 regnjakke, 1 træningstrøje, 1 par lange bukser, 1 par shorts, 2 t-shirts og 1 par fodboldstrømper. Trænerassistenter Trænerassistenterne bør rekrutteres blandt arrangørklubbens årige ungdomsspillere M/K, nuværende ungdomstrænere eller hjælpere, eller potentielle emner, som kan drage nytte af en weekend i trænerpraktik evt. forældretrænere. Trænerassistenterne fungerer som frivillige ledere for arrangørklubben. Arrangørklubben skal stille 1 trænerassistent til rådighed pr. gruppe. Der stilles ingen uddannelsesmæssige krav til trænerassistenterne. Trænerassistenterne skal Deltage i et forudgående klubseminar afviklet i ugerne op til Mikrofodboldskolen. 2

3 Indgå i et trænerteam med den samme gruppetræner under hele mikrofodboldskoleforløbet og fungere som dennes assistent. Trænerassistenternes tøjpakke består af det samme som trænernes. Forældrene For at opfylde kravene i vores værdigrundlag har vi fundet det nødvendigt at inddrage deltagernes forældre. En absolut forudsætning for, at et barn kan deltage på Mikrofodboldskolen, er, at barnet under hele forløbet har følgeskab af en aktiv voksen (minimum 16 år). Man kan således sige, at forældrene i perioder er en slags assisterende trænere for gruppen. Deltagernes forældre skal under hele mikrofodboldskoleforløbet fungere som ekstra hjælpetrænere og skal motiveres til at deltage aktivt, så tit som muligt. Forældrenes roller vil generelt være, at han/hun i en meget stor del af legene og træningsøvelserne er med som makker til sit eget barn eller som: Målstolpe Pointtæller Målmand Modstander Forhindring m.m. Som en tilsigtet sidegevinst er det også vores håb, at Mikrofodboldskolens undervisningsprincipper og -metoder får en afsmittende virkning ude i klubberne, og at forældrene efterfølgende stiller krav til både indhold og alsidighed overfor trænerne af denne målgruppe. Derudover håber vi, at klubbernes trænere og ledere gør brug af alle de forældre, der træning efter træning er på sidelinien. Flere og flere forældre støtter deres børn i den daglige træning i fodboldklubben. Som oftest bliver træningen af de yngste spillere overværet af rigtig mange forældre, der står på linien og ser på. Da forældrene til spillerne udgør en ofte meget stor trænerressource, er det mange klubbers ønske at gøre endnu mere brug af denne. Med relativt få hjælpemidler kan en forælder stå for træningen af en gruppe børn. Specielt ved stationstræning en metode som DBU anbefaler til træning af børn kan der være et behov for hjælpe til at sætte en aktivitet i gang ved en station. Det er derfor DBU's håb, at mange forældre i første omgang vil benytte lejligheden til at suge en masse viden omkring øvelser og læringsmetoder til sig i løbet af weekenden. Dernæst at forældrene vil tage mere aktivt del i barnets daglige træning i klubben, til gavn for både spillere, forældre, trænere og klubber. Forældrene er med på Mikrofodboldskolen, fordi Børn i alderen 6-8 år kræver en vis tryghed og sikkerhed for at kunne udfolde sig optimalt. Børnenes udbytte af undervisningen på Mikrofodboldskolen optimeres ved, at de hver især medbringer deres egen hjælpetræner. DBU ønsker at signalere over for klublederne, at forældre indeholder kæmpe ressourcer, som kan og bør benyttes i klubbernes daglige arbejde. DBU ønsker, at forældrene efterfølgende skal stille krav til både indhold og alsidighed over for klubtrænerne til denne målgruppe således, at mikrofodboldskolens undervisningsprincipper og -metoder får en afsmittende virkning ude i klubberne. DBU forventer, at klubberne efterfølgende stiller krav til forældrene om at deltage aktivt i deres barns/børns træning eksempelvis i stationstræning. Rekvisitter For at signalere, at god børneidræt ikke Derudover vil forældrene blive inddraget som: Fotografer Saftevands-bryggere Bålpladsbyggere Snobrødsæltere Postbestyrere Stationstrænings-bestyrere m.m. 3

4 nødvendigvis kræver mange og dyre ikke at skulle supplere defekte materialesæt fra år til år. rekvisitter, har vi valgt at be grænse mikrofodboldskolens materialesæt til 3 simple ting, som alle klubber med ungdomsfodbold er i besiddelse af, hvorfor 13 fodbolde (pr. gruppe/træner). DBU supplerer med: vi låner disse af arrangørklubben. Undervisningsprincipper Den del af materialesættet, som klubben leverer, består af følgende pr. skolen skal kendetegnes ved at være Undervisningen på Mikrofodbold- gruppe/træner: varm og venlig. 1 boldnet. Viljen til at sparke, heade, drible m.m. 6 overtræksveste (ensfarvede i børnestørrelser). udførelse. skal vægtes højere end den tekniske 12 kegler. Fællesskabet i gruppen (sammenlignet med et fodboldhold) skal vægtes Kravet om at låne rekvisitterne skyldes højt det er her, børnene skal finde tillige et praktisk ønske om ikke at skulle følelsen af selvværd. håndtere returvarer efterfølg ende samt Alsidigheden i øvelsesvalget skal Gruppetrænerens øvelser 1 Fri leg 10f Drible/aflevere* 2 Navnelege 11a Forhindringsbane 2a Navnerunde 11b Superliga 2b Bold byt 11c Fodboldrundbold 2c Navne-stå-trold 11d Stjæle skatte fra andre 3 Efterabe leg 11e Stang bold 4 Den lange tunnet 11f Fodbold med mange mål 5 Myreslugeren 12 DBU Cup 6 Rodebutikken 13 Fodbold 7 Fodboldkampe 14 Med- og modspillere 8a Driblinger 14a Hvem får ingen kegle? 8b Sparkeøvelser 14b Tidsfordriv 8c 1. berøring 14c Ram bolden 8d Hovedstød 14d De voksne kommer 8e Løbe-lege 14e Målmand 8f 'Hente bolden hjem' 15 Klar til skattejagt 8g Giraf/elefant/kænguru 15a Skyd efter benene 8h Spil 2:2 15b Befri dine kammerater 9a Fri leg 15c Snig dig ind på de voksne 9b Kaosbold 15d Præcisionsspark 9c Driblebane 15e Bolden op i luften 9d Ram keglerne 15f Skyggebold 9e Skyd og ryk 15g Klink 10a Dribling/vendinger* 15h Head til bolden 10b Dribling/vending/1. berøring* 15i Hop og kravl 10c Dribling* 10d Dribling og afslutning* 10e Drible til midt og ud* OBS* De øvelser, der er markeret med en stjerne, er beregnet til den ældste årgang. øge børnenes bevægelseserfaringer (motorisk intelligens) og forbedre den motoriske indlæringsevne. Hele mikrofodboldskole-trænerstaben skal derfor følge modulplanen så minutiøst som muligt, idet vi også tilsigter et ensartet kvalitetsindhold af skolerne. I størstedelen af tiden arbejdes der med 1 bold pr. spiller. Hovedvægten skal lægges på organiseret leg med bold. I størstedelen af tiden arbejdes med stations-træning, hvor deltagerne roterer mellem de forskellige sta tioner og øvelser. Undervisningsmetoder Legen som redskab, suppleret med den høje forældreinvolvering, skal kendetegne undervisningsmetoden på Mikrofodboldskolen. Udvikling sker kun via forandring. Børnene skal foruden diverse fodboldøvelser og boldspil også opleve: farlige og uhyggelige lege (vildskab sætter fantasi, følelser, leg og sansning i gang). ture ud i fantasiens verden. tagfat -lege. at lave dans og rytmik. at prøve kræfter med alle de grundlæggende, motoriske bevægelsesmønstre: Rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, springe, balancere, vippe/gynge, svinge/klatre, skubbe/ trække, bøje/strække sig, løfte og bære, stå på hænder, dreje, kaste, gribe osv. Vis - forklar - vis Når man skal vise børnene en ny øvelse, er det vigtigt, at man går ud fra devisen 'vis - forklar - vis'. Dette indebærer, at træneren først viser øvelsen selv (evt. med et par forældre som hjælpere) UDEN at begynde at tale omkring øvelsen. Dernæst gennemgår træneren kort øvelsen mundtligt for til sidst at vise øvelsen igen. 4

5 Så sættes øvelsen i gang og man kan derefter rette de spillere, som ikke lige har forstået meningen. Det vigtige er at huske, at et billede siger mere end 1000 ord! Undervejs i undervisningsforløbet kan du fint komme ind på Mikrofodboldskolens undervisningsprincipper og -metoder, samt hvor og hvornår forældreinvolveringen er påkrævet eller anvendelig. Arbejdsopgaver mellem klubseminar og skolestart Det er vigtigt, at du læser manualen igennem inden skolestarten for dels at få afklaret, om du har spørgsmål til indholdet, dels som forberedelse til den forestående undervisning. Velkomst til deltagerne og opstart Deltagerne dukker op, og den officielle velkomst foretages af skolelederen og trænerlederen. Endvidere får deltagere og forældre praktiske oplysninger. Derefter foretages gruppeinddelingen. Så snart alle deltagerne i din gruppe er råbt op og kommet over til dig, tager du gruppen med ud på det tildelte areal på anlægget. Dette areal er gruppens hjemmebane / tilholdssted i hele weekenden. Det første, du gør, er at checke børnene med din gruppeliste. Første gang du har både børn og forældre samlet, uddeler du en drikkedunk til hver enkelt, som der alle skrives navne på. Det er vigtigt, at du nævner, at de skal skrive navn på INDEN, der kommer vand i flasken. Det er vigtigt at have for øje, at børnene er meget spændte på at skulle på mikrofodboldskole, og at der ret hurtigt skal iværksættes aktiviteter med en forholdsvis høj intensitet. Start derfor hurtigst muligt med Deltagerne samles. Mens Deltagerne samles er i gang, er forældrene til forældremøde, hvorfor du og din trænerassistent er alene med børnene. Forældrene kommer så hurtigt som muligt efter forældremødet. Første modul kan, hvis der er tid, afsluttes med en fodboldkamp 2:2, eller 3:3, hvor du justerer holdene med henblik på at få dem så jævnbyrdige som muligt. Disse hold kan eventuelt navngives efter Superligaens mandskaber eller lignende, og derefter med fordel bruges resten af weekenden. OBS!! Det er vigtigt at du her respekterer hvis der er deltagere der endnu ikke føler sig klar til at skulle spille kamp mod andre deltagere de endnu ikke kender. Vær klar med et alternativt tilbud til disse deltagere. Opsamling på skolestarten Ændring af gruppelister Hvis gruppelisten ikke stemmer overens med den udleverede, meddeles skolelederen ændringerne, så listen er intakt, når diplomerne skal skrives senere på weekenden. Summemøde for gruppetrænere og trænerassistenter (under rodebutikken ) fredag fra kl er børn og forældre under trænerlederens kommando. Skolelederen og gruppetrænerne har derfor en god mulighed for at holde et lille summemøde omkring den generelle skolestart og om behovet for eventuelle justeringer. Afslutning fredag og lørdag Både fredag og lørdag afsluttes dagen med kampe, som måske ikke ender samtidig. Dette kan ofte foranle dige nogen til at gå hjem før andre. Som gruppetræner er det derfor vigtigt, at du lige samler din gruppe inkl. forældre og laver en kort afrunding af dagen og en appetitvækker på næste dags program (hvad skal børnene medbringe dagen efter?). Afslutning søndag Gruppetrænerne laver en lille afslutning med deres grupper. Her overrækkes diplomer, fodbold og andre eventuelle gaver fra sponsorer til deltagerne. Efterfølgende samles alle grupper til en fælles afslutning styret af skolelederen. 5

6 Samlet program for weekenden Fredag Fredagens tid Fredagens program Fælles introduktion (skolelederen) Forældremødet (skole- & trænerleder) Deltagerne samles (gruppetræneren) Rodebutikken (trænerlederen eller gruppetræneren) Fodboldkampe (gruppetræneren) Lørdag Lørdagens tid Lørdagens program Opvarmning og børn/forældreøvelser (gruppetræneren) Snak med forældrene om holdninger (skole- & trænerleder) Tekniske øvelser 1 eller 2 (gruppetræneren) Frokost Deltagerne samles (gruppetræneren/stationstræning) DBU Cup (trænerlederen) Søndag Søndagens tid Søndagens program Fodbold m.m. (gruppetræneren) Med- og modspillere (gruppetræneren) Klar til skattejagten (gruppetræneren) Frokost Skattejagt (trænerlederen & gruppetræneren & stationstræning) Farvel og på gensyn 6

7 Fredag kl Deltagerne samles Da det er den første aktivitet, er det vigtigt, at gruppetræneren udviser stort engagement og sørger for at lære alle børnenes navne at kende, samt at nævne dem så ofte som muligt i starten, så de føler sig godt tilpas. Opgaver/aktiviteter: 1 Fri leg Der leges med de nye bolde. Der sparkes, kastes, dribles og skydes, så man lærer sin bold at kende. 2 Navnelege 2.A Børnene stiller sig i rundkreds. Bolden spilles rundt til den næste spiller, der siger sit navn. Når børnene begynder at kende navnene, siger spilleren, der sparker, navnet på den, man sparker til. 2.B Børnene dribler rundt på området. Børnene har en bold med. Møder man en anden spiller udveksler man bolde og navne. 2.C Navne-stå-trold. Legen minder meget om ståtrold. Det vælges en fanger. Resten skal fanges. For at fange skal fangeren sige navnet på den han/hun fanger. Når man er fanget stiller man sig med armene ud til siden, klar til en ordentlig knuser. For at befries skal man komme og give den fangede et ordentlig knus, mens man siger sit eget navn, og den fangede sit navn, (altså man præsenteres for hinanden.) Der efter er man fri. 3 Efterabe leg Deltagerne står i en rundkreds. En deltager starter med at lave en bevægelse, fx at slå sig selv på hovedet med højre hånd. Den næste i kredsen gentager den første bevægelse og laver derefter selv en bevægelse, den tredje gentager de to forrige bevægelser og tilføjer også selv en osv. Legen går ud på at huske alle bevægelserne i den rigtige rækkefølge, hvis man glemmer en eller laver dem i forkert rækkefølge, går man bagerst i rækken. 4 Den lange tunnel Man starter med at dele deltagerne op i 2 hold, der skal dyste mod hinanden. Holdene stiller sig på enkeltrækker bag en startstreg. Ved startsignalet går legen i gang, og bageste mand i hver række skal nu kravle gennem alle de foranståendes spredte ben. Når han er kravlet gennem den næst bageste s ben, må han kravle efter ham. Når man kommer op foran, stiller man sig forrest. Det hold, der kommer først til målstregen, har vundet 5 Myreslugeren Afvikles som almindelig driblestafet, hvor deltagerne løber ud omkring en kegle og tilbage, og afleverer bolden til næste deltager i køen. Man må dog kun orientere sig ved at holde en kegle (stor) foran ansigtet, således at man kigger ud gennem det lille hul i keglen. Der må ikke snydes. Keglen overdrages sammen med bolden til næste deltager. Lad resten af holdet råbe vejledning til den deltager, der dribler, hvis han/hun har problemer med at finde bolden, eller den kegle, der skal løbes omkring, i det meget begrænsede synsfelt. Remedier Gruppens bolde Forældre 7

8 Fredag kl På hjemmebanen Trænerlederen styrer denne aktivitet, der foregår på et stort, samlet areal (på små skoler evt. i midtercirklen). Det kan også være, at aktiviteten styres af gruppetræneren, der så afvikler den i sin gruppe. De voksne står rundt omkring på banen i forskellige positurer. Børnene står ved deres voksen, og de har hver sin bold. Børnene skal nu: Rundt og se på de voksnes forskellige positurer. Hoppe op og klappe dem i hænderne. Klap 10 hænder, 5 med højre hånd og 5 med venstre. Kravle ind gennem benene på de voksne. Eksempelvis 5 eller dem alle. Lege fangeleg med helle mellem de voksnes ben. Kaste bolden over de voksne og gribe den igen. Kaste bolden til de voksne, og få den igen et nyt sted. De voksne agerer basketballkurv. Slå bolden i jorden, de voksne hopper i takt med bolden. Også omvendt. Sparke højdere på én gang, de voksne henter (der byttes roller). Børnene samles inde i midten og beskytter sig mod nedfaldne bolde. Drible rundt mellem de voksne. Sparke igennem de voksnes ben. Spille bolden til de voksne, få den igen. De voksne må nu bevæge sig. Børnene dribler rundt imellem dem og skal passe på, at de voksne ikke tager boldene. De voksne har bolden, børnene forsøger at erobre den (de voksne driller). De voksne server, børnene header (prøv også omvendt). Børnene klatrer op på ryggen af de voksne, nyder udsigten, og de voksne dribler lidt rundt med børnene på skulderen. Derefter byttes roller og de voksne kravler gennem børnenes ben. Hvert holds forældre danner en hule (begynd en cirkel, der samtidig er helle ). Med bold dribler børnene fra hule til hule, flere voksne (gruppetrænere og forældre) stresser børnene. Eventuelt en tur hele vejen rundt, hvor mange børn når frem til deres hule igen (ét barn fra hver gruppe er nu fanger). Aktiviteten slutter med, såfremt der er tid nok, at deltagerne holder et 5-minutters frikvarter, hvor de kan lave, hvad de vil. Remedier Gruppens bolde Forældre 8

9 Fredag kl Fodboldkampe Efter en kort pause i grupperne fortsættes der med at spille kampe. OBS!! Det er vigtigt at du her respekterer, hvis der er deltagere der endnu ikke føler sig klar til at skulle spille kamp mod andre deltagere, de endnu ikke kender. Vær klar med et alternativt tilbud til disse deltagere. 1 2:2 fodboldkampe på 3 baner med forældrene som målstolper. Disse holder i hånden som overlægger. 2 Korte kampe, derpå rotation. Sørg for at børnene får spillet med næsten alle deres nye holdkammerater. Det er også vigtigt, at forældrene skifter målstolpe-makker, så de på den måde også lærer andre forældre at kende. 3 Der spilles med forældre-bander, så bolden aldrig ryger ud. 4 Der spilles forældre-mod-børn kamp. 5 Børn og forældre samles i en rundkreds, og der siges farvel og på gensyn. Remedier Gruppens bolde Forældre Eventuelt mål Veste 9

10 Lørdag kl Opvarmning og barn/forældreøvelser Øvelserne udføres på hjemmebanen, og du har ca. 10 minutter pr. øvelse. A Driblinger 1 Følg den voksne. Den voksne løber forrest. Barnet dribler efter den voksne. Der byttes roller. 2 Den voksne skal for sjov forsøge at tage bolden fra barnet. 3 Barnet står ved siden af den voksne, som kaster bolden ud barnet indhenter bolden for derefter at drible tilbage så hurtigt som muligt. 4 Der kan eventuelt laves lidt dribling-afslutningstræning. Børnene dribler eventuelt mellem nogle kegler/voksne for til sidst at afslutte på en målmand. Målmanden kan være voksne eller børn. Når et barn har afsluttet på mål kan han/hun løbe ind og agere målmand. De voksne henter bolde. Husk at undgå kø dette kan gøres ved, at man skyder på 2 mål. B Sparkeøvelser 1 Vristspark prøv både at sparke med højre og venstre ben. 2 Flugtninger den voksne kaster bolden til barnet, der spiller den tilbage (tæl hvor mange gange den voksne griber bolden). 3 Halvflugtninger den voksne kaster bolden, barnet lader bolden ramme jorden, før den sparkes retur i favnen på den voksne (tæl igen, hvor mange gange det lykkes den voksne at gribe bolden). 4 Udspark til hinanden først tæt på hinanden, derefter længere væk fra hinanden (tæl antal gange, I griber bolden tilsammen). 10

11 C 1. berøringer En 1. berøring er spillerens første boldberøring, når han/hun selv vil have den/de næste berøringer. Barn og forældre er sammen to og to og står ca /2 meter fra hinanden. Forældrene kaster bolden til børnene, som skal berøre bolden med forskellige kropsdele. Der byttes efter 5-10 kast. 1 Børnene stikker brystet frem og berører bolden, som falder ned på jorden 2 Børnene berører bolden med låret (hæv låret til vandret), som derefter falder ned på jorden. 3 Børnene berører bolden med vristen og spiller bolden tilbage til forældrene. 4 Forældrene triller bolden, som børnene stopper med fodsålen. 5 Børnene berører bolden med indersiden og spiller bolden tilbage til forældrene. 6 Børnene berører bolden med hælen og spiller bolden tilbage til forældrene. 7 Hent en bold. Med kegler opstilles en firkant. Alle boldene lægges i midten, børnene fordeler sig på linier. På signal fra træneren løber de ind og henter en bold og dribler tilbage, standser den med foden og sætter sig på bolden. Øvelsen gentages flere gange. D Hovedstød 1 Børnene kaster bolden op i luften til sig selv og header tilbage til forældrene. Også omvendt. 2 Forældrene kaster bolden og barnet header tilbage og omvendt.* 3 Hvem kan heade længst. Kast selv bolden op eller lad den anden kaste bolden. 4 Der kastes til barnet og forældren løber et andet sted hen og får bolden headet til sig.* 5 Heade konkurrence: På tværs af banen. Børnene kaster bolden op i luften til sig selv Hvor mange headninger skal du bruge for at komme over på den anden side?. Hvor mange skal far/mor bruge?. * Disse øvelser bruges kun hvis barnet er fortrolig med hovedstød. E Løbe-lege Belgisk bankebøf Børnene står i en cirkel. En kegle stilles midt i cirklen. Et barn starter med at være den. Den, der er den løber rundt om cirklen, stiller sig pludseligt ind mellem to af børnene, med spredte ben, de to børn skal så løbe hver deres vej rundt om cirklen. Når de er kommet rundt, kravler de igennem den, der står med spredte ben og ind og rører keglen. Den, der kommer først rundt, sætter legen i gang igen ved at løbe rundt om cirkelen. Tillad at den deltager, der kommer sidst til porten, må trække den anden i benene. Pas på der ikke sparkes bagud, og at legen ikke bliver for vild. F 'Hente bolden hjem' Gruppen deles i to grupper af 6. Hver gruppe står på række et stykke uden for firkanten, overfor hinanden. Opgave: Man skal stjæle bolden med hjem til sin gruppe. Hvordan: De to forreste i hver gruppe skal se på hinanden og tælle højt til 5 i fælleskab. Så må de løbe ud til firkanten der er sat op med toppe. Når de mødes ved bolden har de følgende muligheder: Ta' bolden og løb 'hjem 'med den uden at blive fanget. Fang den anden når han tager bolden for at løbe hjem. Rører man modstander uden han/hun har rørt bolden er man 'selvtaget' Taberen er den andens 'fange' og skal gå med over i den modsatte række han kom fra. Bolden lægges ud på midten igen og de to næste starter med at tælle. Hvis en række 'tømmes' fordeles børnene blot igen og starter forfra. 11

12 G Giraf/elefant/kænguru Børnene står i en cirkel. Børnene instrueres i, hvordan en elefant. giraf og kænguru ser ud/laves. Alle dyrene skal laves af 3 børn pr. gang i samarbejde. Elefant: Midterste barn laver en snabel, børnene til højre og venstre sætter store ører på ved at holde deres hænder op til det midterste barns hoved. Giraf: Midterste barn laver en lang hals (arm strækkes over hovedet), børnene til højre og venstre laver høje ben på giraffen (den ene hånd ved foden og den anden hånd ved hoften). Kænguru: Midterste barn holder hænderne foran kroppen som en kænguru-pung. Børnene til højre og venstre sætter ører på kænguruen ved at holde to fingre bag kænguruens hoved. Alle tre hopper imens. Et barn starter med at være den. Legen begynder: Træneren står midt i cirklen, peger på et at børnene imens han siger f.eks. elefant. Barnet skal nu lave elefanten, imens hans sidekammerater i cirklen skal sætte ører på. Den af de tre børn, der sidst får lavet sin del af opgaven, skal i midten... og legen forsætter. Kænguruen introduceres lidt senere end de to andre dyr. Gruppe af 24 deltagere (børn og forældre) kan opdeles i to grupper. Elefanten Giraffen Kænguruen H Spil 2:2 Barn og forældre er sammen 2 og 2. Hver har en kegle at forsvare. Man prøver at drible forbi modstanderen og ramme keglen. Når man er blevet god, kan man udvide og prøve at lave en fræk finte, tunnel eller noget helt vildt for at komme forbi. Til sidst kan alle få lov til at score på alle opstillede kegler. Remedier A Bolde Kegler Øvrige remedier, som man kan finde Voksne Eventuelt mål B C Bolde Voksne Kegler Bolde Voksne D Bolde Voksne E Bolde F Bold Veste Voksne Kegler G Voksne H Bold Veste Voksne Kegler 12

13 Lørdag kl Tekniske øvelser 1 OBS: Dette træningsmodul er beregnet til den yngste årgang. Dem, der deltog på Mikrofodboldskolen sidste år, har allerede været igennem Tekniske øvelser 1 og skal derfor bruge Tekniske øvelser 2 (se næste side). Du kan eventuelt overveje, om 2 grupper skal lave tekniske øvelser 1 & 2 sammen og så lave en fleksibel niveaudeling mellem de to gruppers børn. A Fri leg Der dribles, sparkes, heades og leges med bolden uden indblanding fra voksne. B Kaosbold (de voksne kan agere kegler/forhindringer) På et lille område dribler de 12 spillere rundt. Ved et signal fra træneren udføres en handling så hurtigt som muligt f.eks.: Rør bolden med din næse. Bagdelen. Mund. Skift retning. Stop bolden. Skub den under foden. Træk den under foden. Børnene skal opfordres til at finde nye måder at komme frem med bolden på. C Driblebane (de voksne kan agere kegler/forhindringer) Der stilles en keglebane op, som børnene gennemløber og eventuelt derefter skyder på mål. Der dribles med skiftevis: Højre ben. Venstre ben. Højre/venstre ben. Baglæns. Og mange andre varianter, som børn eller træneren kan ryste ud af ærmet. D Ram keglerne / ram forbi keglerne Der stilles kegler op på et afgrænset område. Børnene står i hver sin ende og prøver at ramme de forskel lige kegler. Forældrene hjælper med at samle bolde op og giver dem til børnene. Derefter prøver børnene at skyde mellem keglerne. E Skyd og ryk Hvert barn stiller 2 kegler op til sig selv med ca. 10 meter til makkerens kegler. Den ene kegle er en kegle, som man skal sparke efter. Den anden kegle ens punkt hvorfra man sparker. Rammer man den andens kegle, flytter man 1 skridt baglæns. Rammer man ikke keglen må man rykke 1 skridt tættere på modstanderens kegle. Remedier Bolde Kegler Voksne 13

14 Lørdag kl Tekniske øvelser 2 OBS: Dette træningsmodul er beregnet til de ældste årgange, da mange af spillerne fra disse årgange, som deltog på Mikrofodboldskolen sidste år allerede har været igennem 'Tekniske øvelser 1'. Yngste årgang gennemfører Tekniske øvelser 1. Det er dog gruppetrænerens vurdering, om man skal gennemføre modul 1 eller 2. Børnene skal være modne for at gennemføre Tekniske øvelser 2. Opstilling Parallelt med side/baglinie opstilles 12 kegler med en afstand på 3-4 meter. Afstanden mellem keglelinien og side/baglinie er ca. 5 meter. Øvelserne udføres 2 og 2 (barn/forældre sammen). Gruppetræneren viser og forklarer øvelsen, børnene prøver at efterligne det viste. Efter 1. tur overtager forældrene trænerrollen og udfører øvelsen (bedste formåen). Herefter skiftes barn og voksen til at lave øvelsen, den voksne vejleder spilleren så godt som muligt. Gruppetræneren besigtiger 2 mandsgrupperne og beslutter, hvornår næste øvelse iværksættes. A Dribling og vendinger Alle børn og voksne 1 bold til deling. Står på sidelinjen. Børnene står med deres bold på den ene linje. 1. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en inderside vending. 2. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en yderside vending. 3. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en fodsålsrulning. 4. Der dribles til modsat side, hvor der vendes en vending man selv har opfundet/kan. 5. Der dribles til modsat side, hvor der vendes med en vending man selv vælger Hver vending forevises af træneren før igangsætning. Hver vending afprøves 4-6 gange / drible ture i alt ture. Forældre står på linjen og holder øje med vendingerne, og viser deres version af øvelsen efter barnet. B Dribling, vending og 1. berøring Område 10 x 10 meter. Grupper af 3 børn. 2 bolde pr. gruppe. senere 3 bolde. Opstilling på hver sin sidelinje og en spiller i midten. Ca. 10 gentagelser af hver øvelse. A spiller til B og B til A med en 1. gangs aflevering A stopper bolden. B vender rundt modtager på samme måde fra C. A spiller til B. A løber ud og rundt om B og modtager bolden i medløb på vej 'hjem'. Øvelsen fortsættes med B og C. Husk at spillerne skal skifte pladser. Alle en bold samme opstilling. A og B dribler imod hinanden når de mødes bytter de bold A forsætter over mod C med hvem han bytter bold når de mødes sådan fortsættes. 14

15 Fælles for øvelse C og D. De voksne kan eventuelt deltage i øvelserne mod børnene. Dette kræver bare 2 stationer for at undgå for meget kø. Øvelse E og F er uden voksne. C Dribling Område : Frit Der arbejdes i to grupper med 6 spiller. Trænere triller en bold 10 meter frem mellem de to første spillere der skal løbe ud og erobre bolden, for at drible den tilbage til træneren. D Dribling og afslutning Område : Frit Der arbejdes i to grupper med 6 spiller. Trænere triller en bold 10 meter frem mellem de to første spiller der skal løbe ud og erobre bolden, for så at score på et 3 mandsmål. E Dribl til midt og ud Spillerne fordeles med 3 spillere og 1 bold i hvert af de 4 hjørner med en kegle i centrum af firkanten. På signal dribler første spiller fra hvert hjørne til keglen i midten og der laves en vending, så man dribler tilbage til sin egen kegle og giver bolden til næste i rækken osv. Der kan vendes med hæl, fodsål etc. Næste trin er at vende ved keglen og drible til NÆSTE kegle til højre for en. Der kan her vendes med yderside eller inderside, afhængigt af hvad spillerne kan. F Drible/aflevere Der spilles i en firkant. Der spilles med to bolde og laves fire små køer (én ved hver kegle). Man dribler til midten mellem 2 kegler og afleverer bolden til forreste mand i næste kø. Modtageren dribler bolden til forreste mand i den efterfølgende kø. Ved signal fra gruppetræneren vender man løbebane. Remedier Bolde Kegler 15

16 Lørdag kl Forhindringsbane Forhindringsbane (8 stationer, hvor hver gruppe er i ca. 12 minutter). Hvis der er f.eks. 7 grupper, så afvikles Forhindringsbanen forskudt, så to grupper hele tiden mødes ved Fodboldrundbold hvor de spiller mod hinanden. Trænerne for de enkelte grupper bliver stående ved en post, så de bliver fortrolige med denne. Forældrene følger grupperne rundt til de forskellige poster. 1 Forhindringsbane Der laves en forhindringsbane, hvor alt forhåndenværende kan anvendes som forhindring, blandt andet kegler, stiger, hjørneflag, driblespyd, træningshjælpere, buemål, bænksæt, frisparksmænd, kridtstreger, hvor børnene går på line, fliser, hvor stregerne ikke må betrædes osv. Kun fantasien sætter grænser. Sørg for at holde pauser, da det kan være en fysisk meget krævende øvelse ikke mindst for forældrene. Variationer: forskellige måder at løbe/krabbe igennem på. 1) Banen løbes igennem parvis. 2) Banen gennemløbes som stafetløb. 2 Superliga Der laves 4 baner med 2 kegle mål i hver ende. 1. Bane er superliga, 2. Bane er 1. Division osv. Spillere og forældre er sammen og sættes sammen så 2 børn og deres forældre er 1 hold. Der spilles 4:4 på alle baner. Der spilles 3 minutter i hver kamp. Vinder man rykker man op til næste division undtagen superligaen. Her bliver vinderholdet. Taber man, rykker man ned. Undtagen i 3. division. Her bliver holdet. Ved uafgjort laves sten saks papir. 16

17 3 Fodboldrundbold Forældrene er sammen med deres eget barn, og alle er inddelt i 2 hold. Man spiller almindelig rundbold dog skal bolden ikke slås ud, men sparkes. Når man har sparket, skal man forsøge at nå hele banen rundt, eventuelt med stop ved hjørnerne. Man kan ikke dø, hvilket betyder, at man, hvis man ikke når frem til helle, skal gå tilbage til den kegle, man kom fra. På den måde sikrer vi et højt aktivitetsniveau, da børnene herved gerne skulle forsøge at løbe mere. Man siger stop ved at skyde bolden ind i det lille mål. Der spilles på tid. En voksen eller gruppetræneren tæller point. Man får 1 point for hver person, der kommer hele vejen rundt. Alternativ: Der indføres forskellige løbeformer mellem de forskellige kegler. 4 Stjæle skatte fra andre Man deles op, så børnene er sammen med deres forældre. Parrene stilles i en rundkreds. I midten lægges alle boldene, kegler, træningstrøjer, benskinner, veste osv. På signal fra træneren løber den første makker fra hvert par ind og henter en ting fra midten og ud til sin egen post. Når vedkommende er hjemme med tingene, må næste makker løbe af sted. Når alle tingene er taget, må man stjæle skatte fra hinanden. Parret med flest skatte til sidst har vundet. Man kan spille flere omgange. Eller spille på tid. 5 Stang bold En forælder er stang inde i en markeret firkant af kegler. Man må ikke løbe ind i firkanten. Når man har bolden, må man ikke løbe. Det gælder om at kaste bolden ind til stangen, der skal gribe den. Bolden må samles op, når den har ramt jorden og er fri. Kan med succes laves, hvor gruppen deles i to. 6 Fodbold med mange mål Der spilles 6:6 på en bane hvor hvert hold har tre keglemål. Scoring på 6 mål, tre på hver baglinie. Variation: Forældrene er faste målmænd, så børnene ikke kommer til at gro fast i målene. De forældre der ikke står på mål agerer bander på side- og baglinjer. Remedier 1 Forhindringsbane: Alle forhåndenværende remedier. (kegler, stiger, hjørneflag, driblespyd, træningshjælpere, buemål, bænksæt, frisparksmænd, kridtstreger). 2 Superliga: Bolde og kegler. 3 Fodboldrundbold: Fire kegler, et mål (lille) og bolde. 4 Stjæle skatte fra andre: Bolde, kegler og eventuelt andre remedier. 5 Stangbold: Kegler, bolde og trøjer. 6 Fodbold med mange mål: Seks mål, en-to bolde samt forældre. 17

18 Lørdag kl DBU Cup Turneringsprincip Alle spiller hele tiden, også selv om man taber. Ingen eller kun få minutters ventetid imellem kampene. Det vindende hold bliver sammen som hold og går videre frem imod finalen. Det tabende hold opløses, og spillerne sættes i næste kamp sammen med en ny medspiller. Gode chancer for at vinde mindst én kamp. Efter 3 runder findes der en champ /vinder i hver runde, det vil sige hver 3. minut. Finalevinderne opløses også og indgår på ny i turneringen. Flere stævner i stævnet er muligt. Det er nemt at ændre holdsammensætning på køn, alder og holdstørrelse for hver runde. Organisation 7 baner afmærkes med kegler som mål og i hjørnerne. Opstilling som tegning: 4 kvartfinalebaner, 2 semifinalebaner, 1 finalebane (Parken) Ved større turneringer tillige 8 ottendedels finalebaner. Størrelse: 10 x 6 meter til 15 x 9 meter. Mål: 1-2 meter bredt, højden er keglehøjde. Rekvisitter: 1 bold og 2-4 ensfarvede veste på hver bane. Kamptid: 3 minutter. Spillerantal: 2:2 (3:3 eller 4:4). Hvis max. deltagerantallet overskrides, resulterer det blot i, at nogle spillere vil få to kampes ventetid i stedet for én. Hvis du kommer under minimum-antallet, får turneringen slagside og går kun op med trylleri. 7 baner er overskueligt og kan anbefales. Hvis der er mange spillere, bør der nok laves 2 x 7 baner. 18

19 Holdstørrelser, banestørrelser og baneantal Tæl spillerne og antal forældre, som vil spille med. Vælg derefter din turnering udfra ovenstående skabelon. Opstil spillerne på række bag 2, 3 eller 4 kegler. Trænerlederen er turneringsleder og laver holdsammensætningen runde for runde. Hvis deltagerne er meget blandede i alder og køn, kan runderne f.eks. se sådan ud: Drenge 2:2. Piger 2:2. Mor-Far/søn 2:2. Drenge 2:2. Voksne 2:2. Mor-far/datter 2:2. Drenge 3:3. Træner/voksen 2:2 osv. Kampene En ansvarlig tidtager udpeges til at igangsætte kampene, når der er meldt klar på alle baner, og slutfløjte ved kamptidens ophør. Alle kampe spilles altså samtidig. Deltagerne dømmer selv kampene. Der må ikke tages med hænder. Indkast sparkes. Gruppetrænerne og trænerassistenterne hjælper med at guide tabende hold forfra i turneringen og vindende hold videre til næste runde/bane. Uafgjorte kampe afgøres med sten, saks, papir. Nye hold sammensættes eventuelt i ventetiden. 19

20 DBU Cup Taberne Taberne Vinderne Vinderne Taberne Vinderne Remedier Bolde Kegler Veste 20

21 Søndag kl Fodbold m.m. Der spilles fodboldkampe i gruppen. Grupperne opdeles i hold. Holdene får hver et klubnavn. Find selv på nogle eller brug nedenstående: Bananas FC BK Flopperne Hjulben United FC Myreslugerne Boldklubben Stormvind AC Krabberne Vildkattene FC Alle børnene skal samles hos trænerlederen Alle holdene laver et sjovt kampråb. Remedier Bolde Mål 21

22 Søndag kl Med- og modspillere A Dribleleg Hvem får ingen kegle?. Der står 12 kegler/voksne spredt ud over et område. Alle børnene dribler rundt med en bold. På et signal fra træneren dribler de hen og stiller sig tæt op af en kegle/voksen. Det gælder om ikke at komme sidst (at komme mellem de 12 første). Børnene sættes i gang med at drible mellem keglerne igen. Herefter fjernes en kegle, og ved næste stop er der derved et barn, der ikke får en kegle Han/hun er dog stadig med i legen. DET ER FORBUDT AT LADE BØRNENE GÅ UD AF LEGEN. Hvis et barn ikke står helt stille, kan den voksne bede ham/hende om at gå tilbage til udgangspositionen. Variant: Man kan starte med at lege legen uden bold. B 'Tidsfordriv' Gruppen deles i to; børnene mod forældrene. 12 kegler fordeles i et område på 10 x 10 meter. Grupperne går til hver deres hjørne. På signal fra træneren løber børnene ud og vælter keglerne, imens forældrene løber ud og rejser keglerne op igen. Når træneren fløjter stopper alle op (fryser fast) og keglerne tælles op hvor mange er væltet og hvor mange står op? Rollerne byttes om og legen fortsætter. C Ram bolden Der markeres to linier i hver ende af et afgrænset område. Herefter deles gruppen i 2 hold. Alle spillere har en bold hver. Det gælder nu om at ramme 'den sorte bold' eller en anden bold der adskiller sig fra de øvrige, og skyde den nedover det andet holds første linie. To forældre samler bolde på hver deres halvdel af området og triller dem ind til hvert deres hold. De øvrige forældre danner mur, således at boldene ikke triller ud af området og samler samtidig bolde, som de triller til deres eget hold. Når pointbolden ('den sorte bold') triller ned over en af baglinierne, er sættet forbi, og der startes et nyt. D De voksne kommer Børnene må opdages af de voksne der moderat skal forsøge at tage bolden fra børnene. Børnene har en bold hver og dribler rundt på området. Gruppetræneren har opdaget de voksne, så han/hun giver børnene signal (lyde), hvor efter børnene gemmer sig ved hurtigt at stoppe bolden med foden, panden, maven, knæet osv. Gruppetræneren kan gøre øvelsen sværere ved at bestemme, hvordan børnene må drible kun med højre fod, venstre fod, fod sålen, ydersiden osv. 22

23 E Målmand Spillerne er sammen med deres forældre. Børnene ligger ned. Bolden kastes og børnene skal vippe bolden tilbage. Der byttes til sidst. Derefter ligger de på knæ. Bolden trilles til venstre eller højre for dem og de kaster sig efter den. Derefter laves samme øvelse, men hvor børnene sidder på hug. Samme øvelse gentages, hvor børnene står oprejst og klar og laver Thomas Sørensen redninger. Slut af med at lave to mål overfor hinanden, hvor forældrene forsvarer det ene, og børnene forsvarer det andet. Man skiftes til at sparke og redde. Størrelsen på målene kan varieres, så forældrenes mål er større end børnenes. Søndag kl Klar til skattejagt I det følgende skal de børnene aflægge deres manddomsprøver. De skal gennemgå en hel del tests, som skal bevise, at de nu kan deltage i den store skattejagt. Derfor testes de nogle forskellige prøver. A Skyd efter benene Børnene skal forsøge at ramme de voksnes ben. Forældrene er løber rundt på området. Børnene scorer når de rammer de voksnes ben med bolden. Det gælder om at ramme flest på tid. Bagefter byttes, så forældrene skal ramme børnene (ikke for hårdt). Remedier Bolde Kegler Sort bold 23

24 B Befri dine kammerater (Stå-trold) 2-3 forældre er fangere, der fanger børnene. Når et barn er fanget, stiller man sig op med spredte ben. Man er befriet, når man får en kammerat til at skyde en bold mellem benene på en selv. Dette kan varieres med at få kastet en bold til hovedet og heade den tilbage. C Snig dig ind på de voksne (1-2-3 rødt lys stop) En voksen står med ryggen til. Børnene sniger sig ind på den voksne med bolden foran sig. Når den voksne vender sig, skal man træde på bolden, så den ligger stille. Bevæger man sig, starter man forfra. D Præcisionsspark Den voksne og barnet står 2-3 meter fra hinanden. Man sparker bolden til hinanden. Rammer man den anden, går man 3 skridt tilbage. Sådan fortsættes til man kikser. Så starter man forfra. Der kan varieres med flugtninger og halvflugtninger. E Bolden op i luften Spark bolden op i luften og grib den. Gribes den ikke, dribles rundt om den voksne. Fortæl, at man kan nøjes med at sparke lidt op i luften. F Skyggebold Børn og voksne løber efter hinanden (parvis). Én bestemmer, hvor man dribler hen. Den anden følger med. Man bestemmer, om man skal bruge højre/venstre fod, inderside/yderside, fodsål osv. G Klink Keglen lægges mellem den voksne og barnet. Det gælder om at ramme keglen. Man sparker fra det sted, man får stoppet bolden. H Head til bolden Man starter med at ligge på knæ. Den voksne kaster bolden til barnet, og barnet lægger sig ned på maven, mens man header den tilbage. Bagefter sætter man sig på hug og gør det samme. Man slutter med at stå i springstilling og kaste sig frem og heade til den. Til sidst er man parat til at springe ud fra klippen. I Hop og kravl (barn+voksen) Forældre og børn står bag hinanden. Først forældre i yderkredsen. På kommando løber forældrene eksempelvis 3 skridt til venstre. Herefter 2 til højre. Over barnet. Børnene er nu i yderkreds og de flytter sig. Eksempelvis 2 skridt til højre, 4 skridt til venstre. Under eller op på forældrens ryg. 4 skridt til højre. Under forældren. Så er forældrene tilbage i yderkredsen og legen fortsætter og stiger i tempo (start meget langsomt og gå eventuelt de første runder). Hoppe rundt om barnet. Sidevers. Holde om anklerne. Tag bolden med. Remedier Bolde Kegler 24

25 Søndag kl Skattejagt Forberedelse Modtagelse af varerne til skatten fra skolelederen. Checke, om forældrene har styr på posterne. Udlægning af skatten (sort affaldssæk). Da du ikke bliver fuldt udstyret med rekvisitter fra DBU, skal du selv prøve at skabe en spændende udklædning. Et gammel stykke stof om hovedet, tøj, en del smykker til hals og håndled samt godt med sort ansigtsmaling i hoved og eventuelt på kroppen vil gøre stor lykke. Området bygges op omkring et stort fælles bål, hvor børnene drikker safte-vand og laver snobrød. Et mindre aktivitetsområde til alles brug, også søskende m.v. Der kan eventuelt være en ghettoblaster med musik til at give den helt rigtige stemning. Find eller lån eventuelt noget. Skattejagten starter fra et synligt tegn/mærke/andet, der er placeret i forbindelse med bålet. Trænerlederen styrer, hvornår børnene sendes af sted til nye poster, der er bemandet med to forældre. Gruppetrænerne følger gruppen og det er primært børnene, der er aktive. Børnene skal finde posterne, der kan være markeret, f.eks. ved hjælp af et kryds, et kors eller en anden lille genstand. Posten må gerne være svær at finde. Når posten er fundet, synger/danser børnene deres slagsang/dans. Der må IKKE være for lang afstand mellem de forskellige poster. Derefter laves en aktivitet ved posten. Hver gang en post er besøgt, løbes retur til startpunktet, og slagsangen-/dansen gentages. Trænerlederen noterer på sin postoversigt, hver gang en gruppe drager ud til en post og igen når de kommer tilbage fra posten. På den måde behøver børnene ikke at rotere samtidig, hvilket er næsten umuligt, da alle poster ikke tager lige lang tid. Af skemaet kan man hele tiden se, hvem der har været hvor, og hvor der er ledige poster til nye grupper. Når alle børnene har været på alle poster, samles de hos Trænerlederen, som giver dem en ledetråd om, hvor de finder skatten. Skatten består af en sort affaldssæk til hver gruppe indeholdende diplomer og eventuelle gruppefotos. Se hele skattens indhold i Skolelederens manual. Skatten er i løbet af skattejagten blevet gemt af enten trænerlederen, skolelederen eller nogle forældre et sted på anlægget. Man kan vælge at gemme nogle af børnenes gaver i skattekisten, så de får noget når de finder skatten. De sidste ting får de når de samles med Trænerlederen. 25

26 Aktivitetsoversigt Aktivitet post 1 Boldkast Aktivitet post 2 Memory Aktivitet post 3 Kims leg Aktivitet post 4 Bingo Aktivitet post 5 Spille Klik Aktivitet post 6 Udklædningsstafet Aktivitet post 7 Bombe-bold Ekstra aktivitet Lejrbål Alle børnene bager snobrød, når det passer ind i programmet. Vejledning til udlægning af skatten Når jagten på skatten går ind, sendes forskellige poster (forældre) ud på anlægget. Disse forposter skal dirigere hver gruppe (børnene) videre indtil de kommer til skatten. Er der 7 grupper, sendes 8 forposter af sted. Er der 6 grupper, sendes 7 forposter af sted osv. Første gruppe sendes ud til forposten eksempelvis således: Gå til den forpost, der står bag målstolpen på bane 16. Når gruppen når forposten, kan de eventuelt lave en lille opgave. Eksempler: Syng en sang. Lav et kampråb, dans en dans, nævn forskellige klubnavne osv. Fantasien (og forældrene) sætter ingen grænser. Når første gruppe er nået til forpost 1 sendes gruppe 2 afsted. Ved forpost 1 sendes gruppe 1 videre til næste forpost osv. Når man har nået skatten, får man af forposten sin skattepose fra kisten og går hjem til start. Når alle grupper er hjemme, afslutter skolelederen og alle får deres øvrige præmier. 26

27 Noter 27

28 Noter 28

29 Arbejdspapir Boldkast Aktivitetspost 1 Boldkast Børnene skal øve deres præcisionskast. Der ligger 10 forskellige mål (ting) på jorden i forskellig afstand. Tingene kan ligge i forskellig afstand og de ting der ligger længst væk giver flest point. Alternativ: Man kan hænge 10 ting op i en overlægger på et mål og så skal børnene ramme tingene der hænger der. Man kan også give hver ting point. Eksempelvis grydelåg 2 point osv. Hvert barn kaster en bold 3 gange. Aktiviteten skal tage ca. 10 minutter. I tilfælde af regn Aktiviteten kan også afvikles indendørs hvis det regner. Så hænges tingene op på en tørresnor. Remedier 10 kegler til markering Tre bolde 29

30 Arbejdspapir Memory med levende opgaver Aktivitetspost 2 Memory med levende opgaver Under 12 kegler, som ligger på græsset, gemmer sig seks x to opgaver. Gruppen står på to rækker (seks i hver), og den første i hver række dribler ud til en vilkårlig kegle, stopper bolden og går i gang med den opgave, der står på aktivitetskortet. (Kopier bilaget) Se sidste side. Der findes i alt seks aktiviteter to med hver. De seks aktiviteter er: 1 Bevæg dig som en slange. 2 Hop almindeligt (op/ned). 3 Vær en karrusel (drej rundt om dig selv) 4 Hop på ét ben. 5 Rul i sikkerhed for boldene. 6 Hop som en frø/hare. Hvis deltagerne ikke kan læse/forstå opgaven, hjælper de to postbestyrere med at forstå opgaven. Hvis de to deltagere, som er driblet ud til keglerne, udfører den samme opgave, vælter de keglerne og tager aktivitetskortene med tilbage til gruppen. Når alle kegler er væltet, er gruppen færdige. Point Gruppen får point efter, hvor hurtige de er til at løse alle opgaverne. I tilfælde af regn Aktiviteten kan også afvikles indendørs hvis det regner. Man skal bare overveje, om der skal dribles ud til keglerne eller blot løbes/gå. Remedier 12 kegler To x seks memorybrikker To fodbolde 30

31 Arbejdspapir Kims Leg Aktivitetspost 3 Kims Leg Kims leg er en lille huskeleg bestående af 20 små ting, som er gemt under et klæde. Deltagerne får mulighed for at se alle tingene i 30 sek. Derefter bliver tingene overdækket igen, og deltagerne skal nu nævne så mange af de 20 ting som muligt. Deltagerne har 1-2 minutter til at nævne alle tingene. Det er en god ide, hvis de efter tur må nævne så mange, de kan. Derved er alle børnene med i legen. Alle gruppens spillere skal prøve at huske alle 20 ting, således at de kan hjælpe holdet med at gætte alle 20 ting. For forståelsens skyld bør der først afvikles en prøvetur, så alle deltagerne er helt med på reglerne. Denne kan være med reserveting, så børnene ikke ser tingene 2 gange. Sværhedsgraden stiger lidt, hvis tidsfaktoren ændres. Point Hver nævnt ting giver 1 point. Max 20 point. I tilfælde af regn Aktiviteten kan let afvikles indendørs, hvis det regner. Remedier 20 forskellige ting Et viskestykke/klæde Et stopur/ur til tidtagningen 31

32 Arbejdspapir Bingo Aktivitetspost 4 Bingo 8 kegler fordeles inden for et område markeret med kegler. Børn og voksne fordeles i 4 grupper med 3 børn og 3 voksne i hver gruppe. Rundt om området stiller hver gruppe sig. Under de 8 kegler lægges 4 kort et kort i hver farve i alt 32 kort. Hver gruppe får en spilleplade med 8 billedfelter, 4 spilleplader og 4 x brikker, som klippes ud. Farv hver brik i en farve, således at der er 4 x brikker i 4 farver. Legen begynder: Gruppens medlemmer skal på skift løbe ud og løfte en kegle for at finde en brik til deres spilleplade. Der må kun løftes en kegle pr tur. Den gruppe der bliver først færdig råber Bingo og har vundet. Legen kan gentages med bold, hvor der dribles ud til keglen og tilbage Remedier Kegler Kort 32