Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Sundheds- og Kulturudvalget Mødet den kl Boulevarden 13,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Drøftelse af overordnede målsætninger i forbindelse med udarbejdelse af ny samarbejdsaftale med Musikkens Hus 2 3 Godkendelse af mål til Målopfyldelsesrapport 2016 samt foreløbige mål for 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen 5 4 Godkendelse - Kontrol af tilskud til foreninger 9 5 Godkendelse af fastholdelse af grundtilskud til Kvindedaghøjskolen i Orientering om pædagogisk og økonomisk tilsyn med daghøjskolerne i Aalborg Godkendelse af "Kulturen rykker ud" 20 8 Orientering om status på pilotprojektet Kulturpas Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Orientering Eventuelt Godkendelse af referat 32

3 Tid Onsdag 11. januar 2017, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Cæcilie Andersen, Lars Peter Frisk, Anna Kirsten Olesen, Mads Duedahl Johansen, Mads Sølver Pedersen, Daniel Nyboe Andersen, Nuuradiin S. Hussein Bente Graversen, Erik Kristensen, Lis Rom Andersen, Mikkel Grimmeshave (referent), Christen Obel, Musikkens Hus (pkt. 2), Lasse Rich Henningsen, Musikkens Hus (pkt. 2) Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 132

5 Punkt 2. Drøftelse af overordnede målsætninger i forbindelse med udarbejdelse af ny samarbejdsaftale med Musikkens Hus Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter Fonden Musikkens Hus i Nordjyllands overordnede målsætninger i forhold til den videre proces med formuleringen af en ny samarbejdsaftale gældende for perioden Beslutning: Udsat. kl Side 12 af 32

6 Sagsbeskrivelse Fonden Musikkens Hus i Nordjylland har fremsendt deres virksomhedsbeskrivelse indeholdende forslag til overordnede målsætninger i den kommende flerårige aftale. Christen Obel (formand) og Lasse Rich Henningsen (direktør) deltager fra Musikkens Hus. Musikkens Hus foreslår i virksomhedsbeskrivelsen, at de i de kommende år vil arbejde med nedenstående målsætninger: 1. Udvikle klassisk musik til nye målgrupper 2. Styrke musik i nye sammenhænge / nye møder / inkluderende samarbejder 3. Udforske mulighederne for samarbejde bredt i Nordjylland 4. Arbejde med talentudvikling Med disse målsætninger ønsker Musikkens Hus at arbejde målrettet for fortsat at udvikle varierende musikalske oplevelser og herigennem fremme den musikalske udvikling i Nordjylland. Musikkens Hus vil i de kommende år videreudvikle Aalborg Operafestival, således at festivalen fra 2017 får nyt format og udtryk. Dertil vil Musikkens Hus fremadrettet gøre en særlig indsats i forhold til børn- og unge. Herudover vil der fortsat blive arbejdet med nye og anderledes koncertformer fx Musikkens Miks, filmprojekter som Pirates of the Caribbean samt forskellige Tv-produktioner kl Side 23 af 32

7 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Virksomhedsbeskrivelse.pdf kl Side 34 af 32

8 Punkt 3. Godkendelse af mål til Målopfyldelsesrapport 2016 samt foreløbige mål for 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender de politiske mål til Målopfyldelsesrapporten 2016, som også vil være udgangspunkt for formuleringen af de administrative mål, der arbejdes efter i forvaltningens udviklingsplan for Beslutning: Godkendt. kl Side 15 af 432

9 Sagsbeskrivelse godkendelse af mål i Målopfyldelsesrapport for 2016 samt foreløbige mål for 2017 Sundheds- og Kulturudvalget blev den 23. november 2016 orienteret om, at ledelsesinformationen i Sundheds- og Kulturforvaltningen fremadrettet vil bestå af økonomirapporter, aktivitetsrapporter og målopfyldelsesrapporter Målopfyldelsesrapporter skal sammen med forvaltningens udviklingsplaner bidrage med løbende status på, hvordan det går med opgaveløsningen i forvaltningen. Målopfyldelsesrapporten skal helt overordnet vurdere, hvordan det går med at opfylde Sundheds- og Kulturforvaltningens politiske mål, som de er formuleret i overordnede politikker og strategier, opdelt i forvaltningens hovedområder, mens forvaltningens udviklingsplaner følger op på de administrative delmål, der tilsammen skal bidrage til opfyldelse af de politiske målsætninger. Da forvaltningens politikker og strategier hver indeholder mange generelle og specifikke mål, er der behov for at udvælge et mindre antal mål til den samlede målopfyldelsesrapport. På den baggrund fremlægges forslag til udvalg af Sundheds- og Kulturforvaltningens politiske mål for Målopfyldelsen vil blive opgjort i en Målopfyldelsesrapport i marts 2017, gældende for året De præsenterede mål vil samtidig være udgangspunktet for arbejdet med forvaltningens udviklingsplan for 2017, hvor der på baggrund af de politiske mål skal ske formuleringen af de administrative delmål på de enkelte områder. Det skal dog bemærkes, at der kan komme forslag til ændringer i målene for 2017, hvilket i så fald vil blive fremlagt til politisk godkendelse. Nedenfor følger forslag til mål i Målopfyldelsesrapport 2016: Forvaltningsområde Mål Målets ophav Mål 1: Etablering af sundhedshuse Strategi for det nære sundhedsvæsen Aalborg Kommunes sundhedspolitik. Sundhed Kollektiv trafik og kørselskontoret Mål 2: Styrkelse af røgindsats Mål 3: Reducering af ulighed i sundhed Mål 4: Øge mental sundhed Mål 5: Udvikling af Aalborg Sundhedscenter mhp. også fremadrettet at sikre et sundhedscenter der leverer de rette tilbud, til de rette borgere til den rette kvalitet, og som når ud til alle relevante borgere i kommunen. Mål 1: Den kollektive bustrafik skal udbygges, så den forudsatte passagervækst kan nås. Fælles udviklingsplan for Sundheds- og Kulturforvaltningen 2016 Aalborg Kommunes sundhedspolitik Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke for Tobak Aalborg Kommunes Sundhedspolitik Strategi for det nære sundhedsvæsen Aalborg Kommunes Sundhedspolitik Strategi for det nære sundhedsvæsen Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi kl Side 26 af 432

10 Kultur Biblioteker Fritid Mål 2: Fremkommeligheden for den kollektive bustrafik skal fortsat forbedres Mål 3: Den kollektive bustrafik skal være grønnere Mål 4: Den kollektive bustrafik i de tyndt befolkede dele af kommunen skal udvikles Mål 1: Forbedring, udvikling og etablering af fysiske rammer og faciliteter Mål 2: Fornyelse og udvikling af aftalerammer mhp. at understøtte drift og udvikling af kulturinstitutionerne Mål 3: Øget digitalisering, kommunikation og brug af sociale medier med henblik på at synliggøre kunst og kultur og gøre det mere tilgængeligt Mål 4: Øget deltagelse i events og samskabelse Mål 5: Understøtte nye kulturelle udtryk og kunstneriske markeringer Mål 1: Revitalisering af børnebibliotekstilbuddet på hovedbiblioteket Mål 2: Udarbejdelse af en digital mediestrategi Mål 3: Kortlægning og udvikling af samarbejdet mellem folkebiblioteket og skolernes pædagogiske læringscentre Mål 1: Fremme det forpligtende fællesskab og folkeoplysningsbegrebets rummelighed Mål 2: Understøtte initiativer, som fremmer borgernes mulighed for et aktivt fritidsliv Understøtte visionen Bevæg dig for livet : I 2025 er 50% af befolkningen medlem af en idrætsforening, og 75% af befolkningen er fysisk aktive Mål 3: Styrke de frivilliges mulighed for at uddanne sig, samt understøtte initiativer, der letter de administrative opgaver i foreningerne Mål 4: Fremme partnerskaber mellem det offentlige, det private erhvervsliv og fritidslivet Mål 5: Sikre egnede rammer til fritidslivet ved at skabe fleksibel anvendelse, samt NT's trafikplan Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi Aalborg Kommunes Kulturpolitik Samarbejde mellem Kulturafdelingen, andre forvaltninger og/eller decentrale institutioner Aalborg Kommunes Kulturpolitik og Adm. Forskrift nr. 26 Kulturafdelingen og Aalborg Stadsarkiv Aalborg Kommunes Kulturpolitik Aalborg Kommunes Kulturpolitik Udviklingsplan for Sundheds- og Kulturforvaltningen og Aalborg Bibliotekernes udviklingsplan 2016 Udviklingsplan for Sundheds- og Kulturforvaltningen og Aalborg Bibliotekernes udviklingsplan 2016 Udviklingsplan for Sundheds- og Kulturforvaltningen og Aalborg Bibliotekernes udviklingsplan Aalborg Kommunes Fritidspolitik Aalborg Kommunes Fritidspolitik Aalborg Kommunes Fritidspolitik Aalborg Kommunes Fritidspolitik Aalborg Kommunes Fritidspolitik kl Side 37 af 432

11 Landdistrikter understøtte bæredygtig anvendelse og drift af faciliteter Mål 1: Udvikling af byernes fysiske rammer Mål 2: Understøtte det lokale initiativ Mål 3: Fremme oplevelses- og aktivitetsmål og sikre bedre adgang til naturoplevelser og det åbne land Mål 4: Styrke kendskabet til byer og lokalområdernes særlige identitet og kvaliteter Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik kl Side 48 af 432

12 Punkt 4. Godkendelse - Kontrol af tilskud til foreninger Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at at at at foreninger, der har fået udbetalt større tilskud, end de har kunnet dokumentere, skal tilbagebetale det for meget udbetalte, og udtages til kontrol igen i 2017, såfremt afvigelsen er under 10 % opkræves beløbet kun, hvis der samtidig er øvrige kritiske bemærkninger til dokumentationen, foreningerne tildeles en advarsel og udtages til kontrol året efter, afvigelse under 2 % sanktioneres ikke, og revisorrapporten i øvrigt tages til efterretning. Beslutning: Godkendt. kl Side 19 af 432

13 Sagsbeskrivelse: Folkeoplysningsudvalget har på møde den drøftet nedenstående med henblik på efterfølgende behandling i Sundheds- og Kulturudvalget: I henhold til Aalborg Kommunes Fritidspolitiske retningslinjer om støtte til frivilligt foreningsarbejde udtages der hvert år et antal foreninger til kontrol. Kontrollen foretages af revisionsfirmaet PWC. Kontrollen omfatter grundlaget for udbetalte aktivitetstilskud, tilskud til leder- og instruktøruddannelser samt tilskud til private lokaler. Formålet er at sikre, at udbetalte tilskud er udbetalt på et grundlag, som efterfølgende kan dokumenteres, hvilket er et krav i henhold til Aalborg Kommunes regelsæt for tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. Fritidsområdet har fra revisionsfirmaet PWC modtaget en redegørelse om den udførte kontrol. Udvælgelsen af foreninger til kontrol er foretaget af revisionsfirmaet, som tilfældige stikprøver i gruppen af de 527 foreninger, der var godkendt pr. 1/ og derfor indgik i beregningerne af aktivitetstilskud for Der blev udtaget ca. 4 procent stikprøver, både i antal af foreninger og antal af medlemmer. Kontrollen omfattede 20 foreninger. Heraf har 19 fået bevilget aktivitetstilskud, 8 foreninger fået udbetalt tilskud til leder- og instruktøruddannelse, og 7 foreninger har fået tilskud til deres egne lokaler. Revisionens samlede konklusion for hele kontrollen er: Vedr. aktivitetstilskud: I 2 foreninger er konstateret mere end 10% negativ afvigelse mellem medlemslisterne og oplysningerne i ansøgningen. I 3 foreninger er konstateret afvigelser under 10% mellem ansøgning og medlemslisterne. Èn forening har ikke reageret på henvendelser, og man har ikke været i stand til at kontrollere foreningens medlemsoplysninger. Èn forening har indsendt ansøgning om aktivitetstilskud for 2016, men tilkendegivet, at man ikke ønsker tilskud udbetalt, da man ikke har CVR nr. Vedr. tilskud til leder- og instruktøruddannelse og driftstilskud til private lokaler er konstateret følgende: Èn forening har søgt tilskud til større udgifter end dokumenteret på både kursusudgifter og lokaletilskud. Fritidsområdet kan oplyse: at fritidsområdet har udsendt høringsbrev til formændene i de 4 foreninger, der efter revisorrapporten ikke havde dokumenteret ansøgninger på tilfredsstillende måde, og bedt om kommentarer, at de to foreninger, der havde større afvigelser på medlemstal, begge har beklaget og undskyldt med henholdsvis misforståelser omkring optællingstidspunkt og EDB problemer. at den forening, der ikke havde reageret på revisionens henvendelser, efterfølgende har afleveret delvis dokumentation, og formanden har beklaget og undskyldt med kasserersvigt. at den forening, der havde søgt til større udgifter på kurser og lokaler end der kunne dokumenteres, forklarer det med manglende omhu ved ansøgningen, og beklager. at misbrug af kommunale tilskud kan medføre tab af tilskudsberettigelsen, at beslutningskompetencen hertil er tillagt Sundheds- og Kulturudvalget efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget, at dokumentationskravene fremgår af ansøgningsskemaerne og bevillingsbrevene til foreningerne, at Fritidsområdet herudover i stort omfang yder rådgivning og vejledning til foreningerne at hvis det viser sig ved revisionens gennemgang, at der er foreninger/aftenskoler, der kunne have opnået et større tilskud, vil der ikke ske efterregulering, at tidligere års sanktioner for større fejl har været, at det for meget beregnede tilskud skal betales tilbage til kommunen og foreningen fratages tilskud for det kommende år (senest i 2014). at tidligere har fejl under 2 % været accepterede, med henvisning til at der er tale om frivillige ledere, kl Side 210 af af 432

14 Cæcilie Andersen og Verner Lindblad var fraværende på mødet den kl Side 311 af af 432

15 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Redegørelse om kontrol af aktivitetstilskud for oktober 2016.pdf Notat Revisionens bemærkninger til kontrol af aktivitetstilskud mv kl Side 412 af af 432

16 Punkt 5. Godkendelse af fastholdelse af grundtilskud til Kvindedaghøjskolen i Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender at Kvindedaghøjskolens grundtilskud for 2017, iht. nedenstående sagsbeskrivelse, kan indgå i en evt. virksomhedsoverdragelse af Kvindedaghøjskolens aktiviteter til Fokus Folkeoplysning, og at rammeaftalen mellem daghøjskolerne og Aalborg Kommune tages op til revision i 2017 Beslutning: Godkendt. Daniel Nyboe Andersen deltog ikke i sagens behandling. kl Side 13 af af 332

17 Sagsbeskrivelse I forbindelse med Aalborg Kommunes pædagogiske tilsyn hos Kvindedaghøjskolen den 5. december 2016, orienterede Kvindedaghøjskolen om skolens finansielle situation, herunder et forventet underskud i 2016 på kr. Forvaltningens udmelding på orienteringen var, at det fra Aalborg Kommune side, ville være nødvendigt at følge udviklingen på skolen tæt. Dette kunne bl.a. medføre at grundtilskuddet for 2017, som skolen normalt modtager i 2 rater - henholdsvis ultimo januar og 1. juli, eventuelt skulle udbetales i månedlige rater. Desuden udbad forvaltningen sig Kvindedaghøjskolens virksomhedsplan og budget for Kvindedaghøjskolens bestyrelse har efterfølgende afholdt møde, og besluttede på mødet at gå i dialog med Daghøjskolen FOKUS, i forhold til overdragelse af Kvindedaghøjskolen. På baggrund af ovennævnte, har der været afholdt møde mellem Kvindedaghøjskolen, Daghøjskolen FO- KUS og forvaltningen. På mødet orienterede Kvindedaghøjskolen om, at de på baggrund af det forventede underskud i 2016 på kr., og dermed en stor likviditetsmæssig udfordring, havde valgt at gå i dialog med Fokus Folkeoplysning omkring en virksomhedsoverdragelse, med henblik på at videreføre Kvindedaghøjskolens aktiviteter og bevare ansættelsesforhold i regi af Daghøjskolen FOKUS. På mødet blev der desuden gjort opmærksom på, at med Kvindedaghøjskolens egenkapital på kr. (regnskab 2015), vil det være af afgørende betydning for FOKUS Folkeoplysning, i forbindelse med en evt. virksomhedsoverdragelse, at Kvindedaghøjskolens grundtilskud på kr. fastholdes i Der arbejdes på, at en evt. overdragelse af Kvindedaghøjskolen skal finde sted den 1. februar 2017 men reelt vil 2017 være et overgangsår med opløsning af virksomheden i henhold til skolens vedtægter samt regler for virksomhedsoverdragelse. For at sikre stabiliteten for de involverede medarbejdere og kursister i en overdragelsesproces, anmoder Kvindedaghøjskolen om, at grundtilskuddet for 2017 til Kvindedaghøjskolen bevares i sin nuværende form. Fritidsområdet kan oplyse: at Kvindedaghøjskolen er en godkendt daghøjskole i Aalborg Kommune og i 1983 slog skolen dørene op for det første kursustilbud til arbejdsledige kvinder at målgruppen i Kvindedaghøjskolen er kvinder over 18 år, som på grund af personlige barrierer, ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, og som har brug afklaring i forhold til arbejde, uddannelse og livet i øvrigt at der er 4 godkendte daghøjskoler i Aalborg Kommune, der alle modtager et grundtilskud samt en kvote til frit optag i henhold til gældende rammeaftale mellem daghøjskolerne i Aalborg og Aalborg Kommune at det samlede budget for 2017 i henhold til rammeaftalen er på i alt kr., hvoraf grundtilskuddet til hver af de 4 daghøjskoler udgør kr. at Kvindedaghøjskolen i 2016 modtog et tilskud på i alt kr., og at beslutningskompetencen vedr. daghøjskoler er uddelegeret til Sundheds- og Kulturudvalget. kl Side 214 af af 332

18 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Ansøgning fra Kvindedaghøjskolen.pdf kl Side 315 af af 332

19 Punkt 6. Orientering om pædagogisk og økonomisk tilsyn med daghøjskolerne i Aalborg Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering nedenstående redegørelse vedr. tilsyn med daghøjskolerne i Aalborg. Beslutning: Til orientering. kl Side 16 af af 432

20 Sagsbeskrivelse I henhold til rammeaftale mellem Aalborg Kommune og Daghøjskolerne i Aalborg varetager Sundheds- og Kulturforvaltningen det pædagogiske og økonomiske tilsyn med skolernes samlede aktiviteter. Det pædagogiske tilsyn sker med udgangspunkt i Folkeoplysningsloven, den enkelte daghøjskoles vedtægter og virksomhedsplan samt bestemmelser i den til enhver tid gældende rammeaftale mellem Daghøjskolerne i Aalborg og Aalborg Kommune. Målet med tilsynet er at sikre, at daghøjskolerne lever op til de formål og retningslinjer for undervisningen, der er beskrevet i ovennævnte rammeaftale. Det betyder, at der skal være tale om undervisning med folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende sigte tilrettelagt for voksne. I Aalborg Kommune tillægges kulturelle og folkeoplysende aktiviteter særlig vægt. Forvaltningens økonomiske tilsyn med daghøjskolerne sker med udgangspunkt i den enkelte daghøjskoles budget, samt årsregnskab. Derudover er forvaltningen i forbindelse med det årlige tilsyn i dialog med de enkelte daghøjskoleledere. Tilsynet i 2016 er varetaget af 2 repræsentanter fra forvaltningen med kendskab til lovgivningen og daghøjskolernes pædagogiske virke og tilsynet har givet anledning til følgende kommentarer: Forvaltningen har besøgt de 4 daghøjskoler, der er godkendt i Aalborg Kommune: AOF Nord Daghøjskolen Aalborg og Nørresundby, FOKUS Folkeoplysning Daghøjskolen, Kvindedaghøjskolen samt Sind Daghøjskole, Aalborg. Faktaboks: Årselever Regnskab 2011 Årslever Regnskab 2012 Årselever Regnskab 2013 Årselever Regnskab 2014 Årselever Regnskab 2015 AOF Nord Daghøjskolen FOKUS Folkeoplysning Daghøjskolen Kvindedaghøjskolen Sind Daghøjskole, Aalborg Note 1. En årselev beregnes som én elev i 40 uger. Det er forvaltningens indtryk, efter en spændende og konstruktiv dialog med de enkelte skolers ledere, at daghøjskolerne opfylder rammeaftalens formål og tilbyder undervisning på et højt pædagogisk og fagligt niveau med udgangspunkt i vedtægter, virksomhedsplaner samt rammeaftalen med Aalborg Kommune. Desuden er opfattelsen den, at daghøjskolerne gør meget ud af at efterleve deres egen vision, nemlig at daghøjskolernes mål er at være visionære institutioner, der skaber lærings- og udviklingsmiljøer for mennesker, som har behov for at nyorientere sig i livet. For de fleste daghøjskolers vedkommende er kundekredsen hovedsagelig Aalborg Kommune, herunder Jobcenter Aalborg, mens andre i stigende grad også samarbejder med virksomheder og enkeltpersoner. Daghøjskolerne arbejder til stadighed på at geare deres organisationer, til den virkelighed samarbejdet med kommunen kræver, idet omlægninger af aktiveringspolitikken oftest betyder ændrede vilkår for de rammeaftaler, der er indgået med daghøjskolerne. Alle skolerne har således haft en aktivitetsfremgang fra 2014 til 2015, og det er forvaltningens opfattelse, at de tre af daghøjskolerne igen ser lysere på fremtiden. En af skolerne er desværre kommet i den situation, at de ikke forventer, at kunne fortsætte deres virksomhed. Skolen har derfor valgt at indgå i et samarbejde med en af de øvrige daghøjskoler og forventer at en virksomhedsoverdragelse kan ske pr. 1. februar kl Side 217 af af 432

21 Forvaltningen vil dog stadigvæk følge daghøjskolernes økonomiske situation nøje. Tilsynene har ikke givet anledning til yderligere kommentarer. Fritidsområdet kan oplyse: at pr. 1. juli 2002 overgik daghøjskoleområdet til kommunerne som et nyt afsnit i Folkeoplysningsloven at med virkning fra 2004 blev det frivilligt for kommunerne, hvorvidt man ville drive daghøjskolevirksomhed at Aalborg Kommune, i den forbindelse, valgte at indgå en rammeaftale med daghøjskolerne i Aalborg, således at de kunne fortsætte deres aktiviteter at de 4 godkendte daghøjskoler i Aalborg Kommune, alle modtager et grundtilskud samt en kvote til frit optag i henhold til gældende rammeaftale mellem daghøjskolerne i Aalborg og Aalborg Kommune at det samlede budget for 2017, i henhold til rammeaftalen, er på i alt kr , hvoraf grundtilskuddet til hver af de 4 daghøjskoler udgør kr at rammen til grundtilskud i henhold til rammeaftale 2008, blev ændret i forbindelse med vedtagelsen af budget 2010, således at der kun udløses ét grundtilskud pr. daghøjskole uanset antallet af årselever, og at beslutningskompetencen vedr. daghøjskoler er uddelegeret til Sundheds- og Kulturudvalget. kl Side 318 af af 432

22 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Rammeaftale Tilsyn med Kvindedaghøjskolen 2016 Tilsyn med Sind Daghøjskole 2016 Tilsyn med Fokus Folkeoplysning Daghøjskolen 2016 Tilsyn med AOF Nord Daghøjskolen 2016 kl Side 419 af af 432

23 Punkt 7. Godkendelse af "Kulturen rykker ud" Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at at "Kulturen rykker ud" etableres som et varigt tilbud fra og med 2017, og projektet finansieres af driftsmidlerne på landdistriktsområdet. Beslutning: Godkendt. kl Side 120 af af 232

24 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Kulturen rykker ud kl Side 21 af af 232

25 Punkt 8. Orientering om status på pilotprojektet Kulturpas Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager status på pilotprojektet Kulturpas til efterretning. Beslutning: Til orientering. kl Side 122 af af 232

26 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Kulturpas , status december 2016 kl Side 23 af af 232

27 Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb. Beslutning: Godkendt. kl Side 124 af af 532

28 Sagsbeskrivelse Tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb I kommunerne er der gennem de senere år opstået et stigende fokus på, at ydelser til en relativt lille gruppe borgere udgør en stor procentdel af kommunernes samlede omkostninger. Der er således tale om en målgruppe, som modtager mange og dyre kommunale ydelser. Dette fokus leder opmærksomheden hen på, om der er en tilstrækkelig koordinering mellem disse ydelser, og om de understøtter hinanden, eller om de er overlappende eller måske endda modarbejder hinanden. Dette overblik over ressourceanvendelsen er vanskeligt at skabe, da flere forvaltningsområder ofte vil være i kontakt med borgeren, samtidig med at der ikke findes et sted i de kommunale systemer, hvor alle ydelser registreres samlet. Det er derfor en kompleks opgave at afgøre, hvorvidt ressourcerne ud fra et tværgående perspektiv anvendes optimalt i disse ressourcetunge sagsforløb. For at undersøge denne problemstilling nærmere blev der pr. 1. april 2015 igangsat en tværgående analyse i Aalborg Kommune af ressourcetunge sagsforløb organiseret som et samarbejdsprojekt mellem Ældre- og Handicapforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Igangsættelsen af den tværgående analyse af ressourcetunge sagsforløb blev motiveret dels af et ønske om at etablere et overblik, dels af et ønske om at afklare, om der ligger et forbedringspotentiale i en bedre koordinering i ressourcetunge sagsforløb, som kan skabe en bedre ressourceanvendelse. Dette kan for borgerne betyde forbedret livssituation og -kvalitet og kan for kommunen betyde en omkostningsreduktion. For at skabe et overblik over disse ressourcetunge sagsforløb blev projektets kerne at skabe et samlet datamateriale, hvor omfang og kompleksitet af de ressourcetunge sagsforløb kunne synliggøres, og hvor et overblik over ydelsestyper, antal ydelser, snitflader mellem forvaltningerne mm. ville blive synliggjort. På baggrund af disse data var forventningen, at relevante målgrupper skulle identificeres og analyseres nærmere gennem en kvalitativ undersøgelse, hvor enkelte sagsforløb analyseres detaljeret. Den kvalitative analyse forventedes at kunne bidrage med viden om fx hvordan koordinering mellem ydelser var forløbet. Det har dog ikke været muligt at gennemføre den kvalitative del inden for projektlederens ansættelsesperiode. Der er i stedet gennemført en drøftelse med fagpersoner omkring validering af data og spørgsmål opstået på baggrund af analysen. Metode Projektet er designet således, at der er samlet viden om borgernes forbrug af sundheds- og velfærdsydelser på tværs af kommunens forvaltningsområder. Dette udgør grundlaget for at identificere ressourcetunge målgrupper, som potentielt indeholder et forbedringspotentiale i forhold til en bedre ressourceanvendelse. Første del af projektet omhandler afdækning af forbruget af sundheds- og velfærdsydelser. Der er således indhentet og sammenstillet data fra de tre involverede forvaltninger i et samlet datasæt, hvor alle oplysninger er samlet på individniveau. Anden del af projektet omhandler en målgruppeanalyse, hvor der arbejdes med de sagsforløb, som i analysen af ressourceforbrug har en samlet omkostning kr. Der har igennem projektet været en dialog med Region Nordjylland om mulighederne for at supplere kommunale data med regionale data om sundhedsydelser. Dette er først kommet på plads i projektets sidste fase, idet der er modtaget regionale data i november Analysen er derfor gennemført som en analyse af kommunale data, og de regionale data er lagt på efterfølgende for at vurdere, om de regionale data ændrer konklusionerne fra de kommunale data. Anden del af projektet indeholder således også en analyse af regionale data og indeholder den kommunale medfinansiering af regionale udgifter, der kan knyttes til sagsforløbene og målgrupperne. Denne supplering af data muliggør en anskueliggørelse af de totale udgifter, dvs. de kommunale udgifter og KMF, for sagsforløbene, hvorved det undersøges, hvorvidt de samme sagsforløb er ressourcetunge både kommunalt og regionalt. Det er således muligt at få et komplet overblik over de ressourcetunge sagsforløb. Organisering Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældreog Handicapforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Projektledelsen har været placeret i Sund- kl Side 25 af af 532

29 heds- og Kulturforvaltningen, hvor der i perioden 1. april 2015 til 29. februar 2016 har været ansat en projektleder. Det efterfølgende analysearbejde med data over regionale sundhedsydelser er varetaget af medarbejdere i Sundheds- og Kulturforvaltningen. Projektet har været organiseret med en følgegruppe bestående af konsulenter fra de involverede forvaltninger. Styregruppen for det nære sundhedsvæsen har fungeret som styregruppe for projektet. Projektet er anmeldt til Datatilsynet og er gennemført som en videnskabelig undersøgelse, hvor resultaterne skal bruges til at lave anbefalinger til generel planlægning og udvikling og ikke anvendes til konkret sagsbehandling. Derfor er det godkendt, at der i projektet indsamles individdata, som analyseres, men hvor resultaterne alene anvendes til generel planlægning og udvikling. Hovedresultater Som følge af dataindsamlingen er der opbygget et datasæt, som består af i alt sagsforløb for borgere i alderskategorien år. Det svarer til, at 10 % af Aalborg Kommunes indbyggere i alderskategorien indgår i datasættet. De sagsforløb i datasættet medførte kommunale udgifter på i alt 1.229,7 mio. kr. Analysen viser, at i alt 292 borgere dvs. 2 % af borgerne i datasættet udløser et økonomisk forbrug på 448,2 mio. kr., svarende til 36 % af de samlede udgifter i analysen. Det kan desuden konstateres, at borgere dvs. 78 % af borgerne i datasættet samlet udløser et økonomisk forbrug på 113,9 mio. kr., svarende til 9 % af de samlede udgifter i analysen. Det kan konstateres, at de dyreste kategorier drejer sig om borgere, som har en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance), får tilskud til ansættelse af hjælper eller er i midlertidige eller længerevarende botilbud. Overordnet er der en tendens til, at de dyreste målgrupper især er kendetegnede ved at være fysisk handicappede, have en erhvervet hjerneskade eller være udviklingshæmmede. Med faldende omkostningsinterval stiger andel af sagsforløb relateret til sindslidelser. Det kan konstateres, at ydelser efter serviceloven udgør den altovervejende del af de ydelser, som borgerne modtager. Det gælder i særlig grad, når der ses på udgifterne til ydelserne. Ydelser efter Sundhedsloven udgør en yderst begrænset del af de samlede udgifter, og der er praktisk taget ingen ydelser efter beskæftigelseslovgivningen. Det må således konstateres, at de dyreste enkeltsager ikke er komplekse i lovgivningsmæssig forstand, da der altovervejende er tale om ydelser efter Servicelovens bestemmelser. Det ændrer imidlertid ikke ved, at ydelserne til den enkelte borger kan være komplekse. Ud fra fordelingen af borgerne mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen kan det også konstateres, at en meget stor del af de dyre enkeltsager drejer sig om borgere på permanent offentlig forsørgelse, ikke mindst førtidspension. I forhold til de dyre enkeltsager er der således kun et begrænset potentiale i at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den efterfølgende analyse af de regionale data omhandlende regionale sundhedsydelser viser, at der er flere sagsforløb, som stiger i de samlede omkostninger ved inddragelse af den kommunale medfinansiering, men der er kun fire sagsforløb, som både er dyre kommunalt og regionalt. Derimod er der rigtig mange forløb, der enten er dyre kommunalt og billige regionalt eller billige kommunalt og dyre regionalt, og ydelserne i de to grupper er forskellige. Det er således forskellige grupper af borgere, der er dyre kommunalt eller regionalt. Yderligere findes 98 % af alle sagsforløb i denne gruppe, hvormed der danner sig et indtryk af, at adgang til data om regionale sundhedsydelser ikke påvirker ovenstående konklusioner. Dette skyldes, at målgrupperne i de særligt dyre enkeltsager er de samme, når de regionale udgifter i form af KMF medtages. Anbefalinger og erfaringer Styregruppen for det nære sundhedsvæsen drøftede udkast til afrapportering den 16. december Styregruppen konkluderede, at rapporten efter behandling i Sundheds- og Kulturudvalget er afsluttet. Styregruppen konkluderede ligeledes, at det fremadrettede arbejde vil foregå i regi af den analyse der er aftalt i Budget Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen tovholder i dette arbejde. kl Side 326 af af 532

30 Derudover kan der på baggrund af såvel projektets resultater og erfaringerne med gennemførelsen af projektet anbefales følgende: Fortsat arbejde med særligt dyre forløb Analysen har som andre tilsvarende analyser vist, at meget få forløb udgør en meget stor del af de samlede udgifter inden for social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet. De dyreste forløb drejer sig typisk om svært psykisk og/eller fysisk handicappede. Analysen kan imidlertid ikke på det foreliggende grundlag pege på specifikke områder, hvor en ændret indsats, investeringstænkning eller lignende kan have effekt. Med Aalborg Kommunes budgetforlig for 2017 iværksættes et arbejde med at udvikle en helhedsorienteret og koordineret indsats for socialt udsatte familier på baggrund af en forudgående analyse. Analysen af særligt dyre enkeltsager kan derfor betragtes som et indledende arbejde i forhold til budgetforligets initiativ. Etablering af datamodel Det har været en meget stor opgave at indsamle og validere data fra de forskellige dele af Aalborg Kommune og fra Region Nordjylland. Det er karakteristisk, at det indsamlede datamateriale har været meget forskelligartet, og arbejdet med at validere kommunale data i samarbejde med forskellige fagområder og regionale data med Region Nordjylland har derfor været meget omfattende for at sikre korrekte og sammenlignelige data. Arbejdet med data har således udgjort en betydelig større del af projektet end oprindeligt forudsat. Samtidig er datasættet i analysen et øjebliksbillede og kan ikke uden videre genskabes fx for Konklusionen er derfor, at et løbende fokus på særligt dyre enkeltsager forudsætter, at der etableres en datastruktur på tværs af Aalborg Kommune, således at der kan ske løbende analyser og/eller opfølgning. Det kan fx ske i regi af Aalborg Kommunes Business Intelligence projekt. Erfaringen gælder også brugen af regionale data, som forudsætter en samlet datamodel og udveksling af data, hvis der skal ske løbende analyser af ressourceforbrug. Herudover understreger modtagelsen af regionale data sidst i projektets fase vigtigheden i at påbegynde processen om inddragelse af regionale data meget tidligt i projektperioden, da det kan tage lang tid at få alle detaljer på plads, før regionale data kan udleveres. Også fokus på billige forløb Analysens fokus har været sagsforløb med udgifter > kr., og der er således ikke analyseret nærmere på det store flertal af forløb, hvor de samlede udgifter pr. forløb er under kr. Analysen har vist to områder, hvor de mindst omkostningstunge forløb synes at indeholde et forbedringspotentiale. Eksempelvis har analysen vist, at træningsområdet potentielt er et område til videre undersøgelse, da der er en forholdsvis stor mængde sagsforløb, som modtager mere end én træningstype. En nærmere analyse af disse træningsforløb kunne vise om der eksempelvis er tale om overlappende ydelser eller behov for bedre koordinering i forhold til at få det optimale ud af træningsforløbene. Det gælder ligeledes for de mindste omkostningsintervaller, at det er her hovedparten af sygedagpengemodtagere over 52 uger er repræsenteret. I et tværgående perspektiv viser analysen, at knap 40 % af sygedagpengemodtagerne, udover at modtage ydelser i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, modtager ydelser i enten Sundheds- og Kulturforvaltningen eller Ældre- og Handicapforvaltningen. Ydelserne, der primært går på tværs, er genoptræning, hjemmesygepleje og rehabiliteringsforløb, hvor der potentielt kunne være forbedringspotentialer i optimering af sagsforløb i dette samarbejde. Analysen af de regionale data understreger behov for fokus på billige sagsforløb Analysen af de regionale data viser, at de dyre regionale sagsforløb er billige kommunale sagsforløb. Disse sagsforløb vil således blive undersøgt yderligere ved et fokus på de billige forløb. Herigennem kunne der undersøges efter eventuelle forskelle blandt borgerne i de dyre og billige forløb, da den eneste forskel, der belyses i denne rapport, er, at de dyre kommunalt sagsforløb bl.a. indeholder fysisk handicappede borgere m.fl., imens de dyre regionale sagsforløb tyder på at indeholde de ældre borgere. Der var ligeledes en større ophobning af kroniske sygdomme blandt de dyre regionale sagsforløb. Et fokus på de billige forløb vil således kunne medtage flere ting om borgere i disse forløb. kl Side 427 af af 532

31 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Rapport om særligt dyre enkeltforløb december 2016 kl Side 528 af af 532

32 Punkt 10. Orientering Erik Kristensen orienterede om Koldkær Svømmehal, DGI-Huset og arbejdet med boligsociale helhedsplaner Lis Rom Andersen orienterede om ændret sindetskrivelse til Aalborg Zoo. Mikkel Grimmeshave orienterede om finanslovsforligets og satspuljeforligets initiativer på sundhedsområdet, om den nationale demenshandlingsplan samt om den "minianalyse", der er gennemført om brugen af FLEXSenior. Beslutning: Til orientering. kl Side 129 af af 232

33 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Oversigt over Sundheds- og Kulturudvalgets aktiviteter.docx Flexsenior - minianalyse kl Side 230 af af 232

34 Punkt 11. Eventuelt Beslutning: Intet. Mads Sølver Pedersen var fraværende. kl Side 131 af af 132

35 Punkt 12. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Mads Sølver Pedersen var fraværende. kl Side 132 af af 132