Tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Dokumentets titel

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Dokumentets titel Dokumentets undertitel.

2 Indholdsfortegnelse TVÆRGÅENDE ANALYSE AF RESSOURCETUNGE SAGSFORLØB INDLEDNING OG BAGGRUND RESUMÉ AF RESULTATER OG ANBEFALINGER RESUMÉ AF RESULTATER ANBEFALINGER 5 3. PROJEKTDESIGN OG DATAGRUNDLAG PROJEKTDESIGN DATAGRUNDLAG OG METODE PROJEKTETS ORGANISERING 9 4. RESULTATER RESSOURCEFORBRUG OG MÅLGRUPPER RESSOURCEFORBRUG MÅLGRUPPER ANALYSE AF REGIONALE DATA PROJEKTERFARINGER...18 BILAG 1. TABELLER MED OVERBLIK OVER ANALYSER...20 BILAG 2. METODE...24 BILAG 3. UDDYBNING AF MÅLGRUPPEANALYSE...26 ANALYSENS OPBYGNING 26 OMKOSTNINGSINTERVALLET + 1 MIO. KR. 26 OMKOSTNINGSINTERVALLET KR. 30 OMKOSTNINGSINTERVALLET KR. 33 2/36

3 Kolofon: Joan Overgaard Riis, Mikkel Grimmeshave, Mathias Risgaard Jensen, Sundheds- og Kulturforvaltningen December Tværgående analyse af ressourcetunge sagsforløb 1. Indledning og baggrund I kommunerne er der gennem de senere år opstået et stigende fokus på, at ydelser til en relativt lille gruppe borgere udgør en stor procentdel af kommunernes samlede omkostninger. Der er således tale om en målgruppe, som modtager mange og dyre kommunale ydelser. Dette fokus leder opmærksomheden hen på, om der er en tilstrækkelig koordinering mellem disse ydelser, og om de understøtter hinanden, eller om de er overlappende eller måske endda modarbejder hinanden. Dette overblik over ressourceanvendelsen er vanskeligt at skabe, da flere forvaltningsområder ofte vil være i kontakt med borgeren, samtidig med at der ikke findes et sted i de kommunale systemer, hvor alle ydelser registreres samlet. Det er derfor en kompleks opgave at afgøre, hvorvidt ressourcerne ud fra et tværgående perspektiv anvendes optimalt i disse ressourcetunge sagsforløb. For at undersøge denne problemstilling nærmere blev der pr. 1. april 2015 igangsat en tværgående analyse i Aalborg Kommune af ressourcetunge sagsforløb organiseret som et samarbejdsprojekt mellem Ældre- og Handicapforvaltningen, Familieog Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Igangsættelsen af den tværgående analyse af ressourcetunge sagsforløb blev motiveret dels af et ønske om at etablere et overblik, dels af et ønske om at afklare, om der ligger et forbedringspotentiale i en bedre koordinering i ressourcetunge sagsforløb, som kan skabe en bedre ressourceanvendelse. Dette kan for borgerne betyde forbedret livssituation og -kvalitet og kan for kommunen betyde en omkostningsreduktion. For at skabe et overblik over disse ressourcetunge sagsforløb blev projektets kerne at skabe et samlet datamateriale, hvor omfang og kompleksitet af de ressourcetunge sagsforløb kunne synliggøres, og hvor et overblik over ydelsestyper, antal ydelser, snitflader mellem forvaltningerne mm. ville blive synliggjort. På baggrund af disse data var forventningen, at relevante målgrupper skulle identificeres og analyseres nærmere gennem en kvalitativ undersøgelse, hvor enkelte sagsforløb analyseres detaljeret. Den kvalitative analyse forventedes at kunne bidrage med viden om fx hvordan koordinering mellem ydelser var forløbet. Det har dog ikke været muligt at gennemføre denne del inden for projektets tidsramme, men der er gennemført en drøftelse med fagpersoner primært omkring validering af data og interessante spørgsmål, der opstod med baggrund i analysen. Første del af projektet omhandler afdækning af forbruget af sundheds- og velfærdsydelser. Der er således indhentet og sammenstillet data i de tre involverede forvaltninger i et samlet datasæt, hvor alle oplysninger er samlet på individniveau. Anden del af projektet omhandler en målgruppeanalyse, hvor der arbejdes med de sagsforløb, som i analysen af ressourceforbrug har en samlet omkostning kr. Karakteristika ved de forskellige målgruppers forbrug af sundheds- og velfærdsydelser beskrives. Sammenfattende betyder det, at projektet er gennemført som en analyse af sagsforløb, der i 2014 havde en samlet omkostning på kr. eller derover målt på kommunale velfærds- og sundhedsydelser. Analysen er baseret på Aalborg Kommunes borgere i alderen år, og alle data er fra Der har igennem projektet været en dialog med Region Nordjylland om mulighederne for at supplere kommunale data med regionale data om sundhedsydelser. Dette er først kommet på plads i projektets sidste fase, idet der er modtaget regionale data i november Analysen er derfor gennemført som en analyse af kommunale data, og de regionale data er lagt på efterfølgende for at vurdere, om de regionale data ændrer konklusionerne fra de kommunale data. Andel del af projektet indeholder således også en analyse af regionale data og indeholder den kommunale medfinansiering af regionale udgifter, der kan knyttes til sagsforløbene og målgrupperne. De regionale udgifter er den kommunale medfinansiering (KMF) specifikt for denne borgergruppe. Datae fra Region Nordjylland indeholder desuden et kroniker datasæt fra 2014, der indeholder en række markører for forskellige kroniske sygdomme samt kommunal medfinansiering. Denne supplering af data muliggør en anskueliggørelse af de totale udgifter, dvs. de kommunale udgifter og KMF, for sagsforløbene, hvorved det undersøges, hvorvidt de samme sagsforløb er ressourcetunge både kommunalt og regionalt. Det er således muligt at få et komplet overblik over de ressourcetunge sagsforløb. 3/36

4 2. Resumé af resultater og anbefalinger 2.1. Resumé af resultater Med baggrund i designet for dataindsamling er der opbygget et datasæt, som består af i alt sagsforløb for borgere i alderskategorien år. Det svarer til, at 10 % af Aalborg Kommunes indbyggere i alderskategorien indgår i datasættet. De sagsforløb i datasættet medførte kommunale udgifter på i alt 1.229,7 mio. kr. Analysen viser, at i alt 292 borgere dvs. 2 % af borgerne i datasættet udløser et økonomisk forbrug på 448,2 mio. kr., svarende til 36 % af de samlede udgifter i analysen. Det kan desuden konstateres, at borgere dvs. 78 % af borgerne i datasættet samlet udløser et økonomisk forbrug på 113,9 mio. kr., svarende til 9 % af de samlede udgifter i analysen. I den videre afgrænsning af målgrupper er analysen indsnævret til at omfatte sagsforløb med en samlet udgift på over kr. Det betyder, at sagsforløb svarende ca. 10 % af det samlede antal sagsforløb for årige indgår i den videre målgruppeanalyse. De sagsforløb udgør ca. 76 % af udgifterne i datasættet, svarende til knap 935 mio. kr. Det kan konstateres, at de dyreste kategorier drejer sig om borgere, som har en BPA, får tilskud til ansættelse af hjælper eller er i midlertidige eller længerevarende botilbud. For disse kategorier ligger gennemsnitsomkostningerne på over 1 million kr. men det skal samtidig bemærkes, at spredningen inden for kategorierne er meget stor. De supplerende ydelser, som de pågældende borgere typisk også modtager, udgør en mindre andel af de samlede omkostninger. Socialpædagogisk bistand indebærer også en betydelig gennemsnitsomkostning på knap 0,8 mio. kr., men også her er der en stor spredning. Endelig er der en række kategorier plejehjem, personlig og praktisk hjælp, forsorgshjem samt plejefamilie, hvor gennemsnitsomkostningen pr. borger ligger på under 0,5 mio. kr. Der er også her en betydelig spredning inden for kategorierne. Særligt for de sidste målgrupper samt socialpædagogisk bistand og midlertidigt botilbud i må det forventes, at der også findes modtagere, hvor udgifterne er under kr., men disse indgår ikke i opgørelsen. Ovenstående analyse bygger på de ydelser, borgerne modtager. På baggrund af den uddybende målgruppeanalyse kan der identificeres følgende målgrupper, som på nogle områder er mere specifikke end opdelingen efter ydelser: 1. Borgere med en BPA-ordning eller med tilskud til ansættelse af personlig hjælper 2. Borgere med udviklingshæmning med behov for socialpædagogisk støtte 3. Borgere med erhvervet hjerneskade med behov for socialpædagogisk støtte 4. Borgere med sindslidelser med behov for socialpædagogisk støtte 5. Borgere med autisme i et midlertidigt botilbud 6. Borgere med udviklingshæmning og behov for et midlertidigt botilbud 7. Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og udadrettet adfærd med behov for et midlertidigt botilbud 8. Borgere med behov for efterværn i form af ophold på døgninstitution eller plejefamilie 9. Udsatte voksne borgere med behov for et botilbud for særlige sociale problemer ofte i kombination med misbrugsbehandling Overordnet er der en tendens til, at de dyreste målgrupper især er kendetegnede ved at være fysisk handicappede, have en erhvervet hjerneskade eller være udviklingshæmmede. Med faldende omkostningsinterval stiger andel af sagsforløb relateret til sindslidelser. Det kan konstateres, at ydelser efter serviceloven udgør den altovervejende del af de ydelser, som borgerne modtager. Det gælder i særlig grad, når der ses på udgifterne til ydelserne. Ydelser efter Sundhedsloven udgør en yderst begrænset del af de samlede udgifter, og der er praktisk taget ingen ydelser efter beskæftigelseslovgivningen. Det må således konstateres, at de 4/36

5 dyreste enkeltsager ikke er komplekse i lovgivningsmæssig forstand, da der altovervejende er tale om ydelser efter Servicelovens bestemmelser. Det ændrer imidlertid ikke ved, at ydelserne til den enkelte borger kan være komplekse. Ud fra fordelingen af borgerne mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen kan det også konstateres, at en meget stor del af de dyre enkeltsager drejer sig om borgere på permanent offentlig forsørgelse, ikke mindst førtidspension. I forhold til de dyre enkeltsager er der således kun et begrænset potentiale i at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den efterfølgende analyse af de regionale data omhandlende regionale sundhedsydelser viser, at der er flere sagsforløb, som stiger i de samlede omkostninger ved inddragelse af den kommunale medfinansiering, men der er kun fire sagsforløb, som både er dyre kommunalt og regionalt. Derimod er der rigtig mange forløb, der enten er dyre kommunalt og billige regionalt eller billige kommunalt og dyre regionalt, og ydelserne i de to grupper er forskellige. Det er således forskellige grupper af borgere, der er dyre kommunalt eller regionalt. Yderligere findes 98 % af alle sagsforløb i denne gruppe, hvormed der danner sig et indtryk af, at adgang til data om regionale sundhedsydelser ikke påvirker ovenstående konklusioner. Dette skyldes, at målgrupperne i de særligt dyre enkeltsager er de samme, når de regionale udgifter i form af KMF medtages Anbefalinger På baggrund af såvel projektets resultater som erfaringerne med gennemførelsen af projektet anbefales følgende: Fortsat arbejde med særligt dyre forløb Analysen har som andre tilsvarende analyser vist, at meget få forløb udgør en meget stor del af de samlede udgifter inden for social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet. De dyreste forløb drejer sig typisk om svært psykisk og/eller fysisk handicappede. Analysen kan imidlertid ikke på det foreliggende grundlag pege på specifikke områder, hvor en ændret indsats, investeringstænkning eller lignende kan have effekt. I et videre arbejde kan der eventuelt arbejdes ud fra en sondring mellem forløb med rehabiliterende sigte og forløb med vedligeholdende sigte. I forhold til forløb med rehabiliterende sigte kan der arbejdes med, hvordan indsatserne gennemføres mere koordineret, hurtigere og med bedre resultater. For forløb med et vedligeholdende sigte kan det ikke forventes, at en indsats grundlæggende vil ændre borgerens situation, så en indsats her vil især være fokuseret på at levere den kommunale ydelse så effektivt som muligt. I projektet, herunder dialogen med fagcentercheferne, er der peget på følgende mulige fokusområder i et videre arbejde: Analyse af børn og unge (0-17-årige) samt ældre (65+-årige). For børn og unge inddragelse af skole og Skoleforvaltning Fortsat arbejde med at indarbejde regionale sundhedsdata (er i gang jf. ovenfor) Analyse af de samlede indsatser i forhold til familier og disses enkeltindivider Antallet af kommunale medarbejdere i borgerens hjem (fokus på ukoordinerede og eventuelt modstridende indsatser) I forbindelse med målgruppeanalysen fremstår desuden en række mønstre, som ikke er undersøgt nærmere, og som det kan være interessant at arbejde videre med: Forskel i omkostningsintervallet trods samme ydelse og målgruppe - med udgangspunkt i en given ydelse er der stor forskel på omkostningsniveauet. Samme målgruppe, men forskel i ydelser og omkostninger Skift i ydelser fx fra et midlertidigt botilbud til socialpædagogisk bistand/permanent tilbud/eget hjem Skift i ydelser mellem FB og Der er en række sagsforløb med ydelser, der typisk ikke er handicapydelser, fx plejehjem. Det kan undersøges, hvorfor denne målgruppe ikke får en typisk handicapydelse. Borgere med psykiske lidelser fylder meget i de ressourcetunge sagsforløb og synes derfor som målgruppe at være interessant Socialt udsatte med misbrugsproblemer og psykiske lidelser - borgere på forsorgshjem er en af de største grupper i FB, som indgår i analysen, og synes ligeledes at kunne være i et vadested mellem FB og på baggrund af ydelsessammensætningen. Med Aalborg Kommunes budgetforlig for 2017 iværksættes et arbejde med at udvikle en helhedsorienteret og koordineret indsats for socialt udsatte familier på baggrund af en forudgående analyse. Analysen af særligt dyre enkeltsager kan derfor betragtes som et indledende arbejde i forhold til budgetforligets initiativ. Etablering af datamodel 5/36

6 Jf. projekterfaringerne har det været et meget omfattende arbejde at etablere og validere et fælles datasæt. Samtidig kan datasættet ikke umiddelbart reproduceres, og et systematisk arbejde med særligt dyre enkeltsager forudsætter derfor, at data fra de forskellige forvaltninger systematiseres og sammenstilles i en defineret datamodel. Det anbefales derfor, at der etableres og vedligeholdes en sådan datamodel, fx i regi af Aalborg Kommunes Business Intelligence projekt. Erfaringen gælder også brugen af regionale data, som forudsætter en samlet datamodel og udveksling af data, hvis der skal ske løbende analyser af ressourceforbrug. Også fokus på billige forløb Analysens fokus har været sagsforløb med udgifter > kr., og der er således ikke analyseret nærmere på det store flertal af forløb, hvor de samlede udgifter pr. forløb er under kr. Der er dog i projektperioden peget på, at der også kan være gevinster ved at se nærmere på de ikke så dyre forløb. Det vil såvel være tilfældet, hvis effekten af de ydelser, som mange borgere modtager, forbedres, hvis ydelserne effektiviseres, eller hvis antallet af ydelser kan reduceres. Konkret har analysen vist to områder, hvor de mindst omkostningstunge forløb synes at indeholde et forbedringspotentiale. På træningsområdet har analysen vist, at der potentielt er et område til videre undersøgelse, da der er en forholdsvis stor mængde sagsforløb, som modtager mere end én træningstype. En nærmere analyse af disse træningsforløb kunne vise om der eksempelvis er tale om overlappende ydelser eller behov for bedre koordinering i forhold til at få det optimale ud af træningsforløbene. Det gælder ligeledes for de mindste omkostningsintervaller, at det er her hovedparten af sygedagpengemodtagere over 52 uger er repræsenteret. I et tværgående perspektiv viser analysen, at knap 40 % af sygedagpengemodtagerne, udover at modtage ydelser i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, modtager ydelser i enten Sundhed- og Kulturforvaltningen eller Ældreog Handicapforvaltningen. Ydelserne, der primært går på tværs, er genoptræning, hjemmesygepleje og rehabiliteringsforløb, hvor der potentielt kunne være forbedringspotentialer i optimering af sagsforløb i dette samarbejde. I kraft af, at det netop kun er sygedagpengeforløb over 52 uger kunne forløbene tyde på, at de er komplekse til trods for, at de gennemsnitligt ikke er omkostningstunge. Analysen af de regionale data understreger behov for fokus på billige sagsforløb Analysen af de regionale data viser, at de dyre regionale sagsforløb er billige kommunale sagsforløb. Disse sagsforløb vil således blive undersøgt yderligere ved et fokus på de billige forløb. Herigennem kunne der undersøges efter eventuelle forskelle blandt borgerne i de dyre og billige forløb, da den eneste forskel, der belyses i denne rapport, er, at de dyre kommunalt sagsforløb bl.a. indeholder fysisk handicappede borgere m.fl., imens de dyre regionale sagsforløb tyder på at indeholde de ældre borgere. Der var ligeledes en større ophobning af kroniske sygdomme blandt de dyre regionale sagsforløb. Et fokus på de billige forløb vil således kunne medtage flere ting om borgere i disse forløb. 6/36

7 3. Projektdesign og datagrundlag 3.1. Projektdesign Projektet er designet således, at der er samlet viden om borgernes forbrug af sundheds- og velfærdsydelser på tværs af kommunens forvaltningsområder. Dette skal udgøre grundlaget for at identificere ressourcetunge målgrupper, som potentielt indeholder et forbedringspotentiale i forhold til en bedre ressourceanvendelse. Nedenstående figur illustrerer, hvorledes projektet er opbygget. Figur 1: Projektdesign Første del omhandler afdækning af forbruget af sundheds- og velfærdsydelser. Der er således i projektet indhentet og sammenstillet data i de tre involverede forvaltninger i et samlet datasæt, hvor alle oplysninger er samlet på individniveau. På baggrund af datasættet kan det analyseres, hvordan omkostningerne fordeler sig på antal borgere, og hvor mange velfærds- og sundhedsydelser, en borger modtager. Analysen kan desuden vise, hvor mange omkostningstunge borgere der er, og hvordan borgerne fordeler sig i forskellige udgiftsintervaller. Andel del omhandler en målgruppeanalyse, hvor der er arbejdet videre med de sagsforløb, som i analysen af ressourceforbruget har vist sig at have en samlet omkostning kr. Karakteristika ved de forskellige målgruppers forbrug af sundheds- og velfærdsydelser beskrives, og der udvælges målgrupper til den kvalitative analyse i form af sagsgennemgange. Tredje del omhandler analysens kvalitative del. For at skabe viden om, hvilke udfordringer der knytter sig til de udgiftstunge og komplekse sager, drøftes analysen med relevante fagpersoner. Forventningen er, at analysen kan synliggøre mønstre i ressourcetunge sagsforløb, som kan bidrage til en drøftelse af, hvorledes disse sagsforløb tilrettelægges og at drøftelsen samtidig kan bidrage med interessante perspektiver til områder til videre undersøgelse. 7/36

8 Det har dog ikke været muligt at gennemføre den kvalitative målgruppeanalyse inden for projektets tidsramme, men der er gennemført en drøftelse med fagpersoner primært omkring validering af data og interessante spørgsmål, der opstod med baggrund i analysen. Det regionale data blev modtaget i projektets sidste fase, og analysen af disse data indgår i anden del af projektet. Analysen supplerer den allerede eksisterende analyse af det kommunale data. Det regionale data indeholder KMF, der kan knyttes til de beskrevne sagsforløb og målgrupper. KMF beskrives i forhold til de kommunale udgifter, hvor det undersøges, om det er de samme sagsforløb, der er ressourcetunge kommunalt og regionalt. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil eventuelle forskelle belyses, således at det kan undersøges, hvordan denne forskel påvirker resultaterne af den foretaget af de kommunalt ressourcetunge sagsforløb Datagrundlag og metode Udgangspunktet for udgiftsanalysen var, at den skulle indeholde så mange oplysninger om borgernes forbrug af velfærds- og sundhedsydelser som muligt. Dataindsamlingen er bygget op omkring lovgivningen og henter ydelser fra serviceloven, sundhedsloven og beskæftigelsesloven. Datasættet består af en fortegnelse over ydelser modtaget i forskellige forvaltninger, og som er knyttet sammen på cpr.nr. Datasættet er suppleret med data om den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser for de borgere, som indgår samt data om kronisk sygdom i Data indeholder således markører for en række forskellige kroniske sygdomme samt kommunal medfinansiering for borgerne. Nedenstående figur illustrerer, hvilke ydelser, der indgår i analysen, og som samtidig bidrager med cpr.nr. til det samlede datasæt. Forsørgelsesdata indgår ikke i analysen. Ligeledes er der en række ydelser efter serviceloven, som ikke afregnes på cpr.nr., men hvor der arbejdes inden for et fast budget. Da det er en forudsætning for analysen, at omkostninger er knyttet til et cpr.nr. for at kunne knyttes til et sagsforløb, og dermed indgå i analysen, er der således en række omkostninger, som ikke indgår i analysen. Figur 2: Kilder til indhentning af cpr.nr., der skal udgøre datasæt 8/36

9 Alle data er fra 2014 og viser alle aktiviteter for året. Analysens metoder er yderligere beskrevet i Bilag Projektets organisering Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Projektledelsen har været placeret i Sundheds- og Kulturforvaltningen, hvor der i perioden 1. april 2015 til 29. februar 2016 har været ansat en projektleder. Det efterfølgende analysearbejde med data over regionale sundhedsydelser er varetaget af medarbejdere i Sundheds- og Kulturforvaltningen. Projektet har været organiseret med en følgegruppe bestående af konsulenter fra de involverede forvaltninger. Styregruppen for det nære sundhedsvæsen har fungeret som styregruppe for projektet. Projektet er anmeldt til Datatilsynet og er gennemført som en videnskabelig undersøgelse, hvor resultaterne skal bruges til at lave anbefalinger til generel planlægning og udvikling og ikke anvendes til konkret sagsbehandling. Derfor er det godkendt, at der i projektet indsamles individdata, som analyseres, men hvor resultaterne alene anvendes til generel planlægning og udvikling. 9/36

10 4. Resultater ressourceforbrug og målgrupper Første del i analysen er analysen af ressourceforbruget som giver et overblik over det samlede datamateriale. Efterfølgende præsenteres målgruppeanalysen med analyser af sagsforløb over kr Ressourceforbrug Med baggrund i designet for dataindsamling er der opbygget et datasæt, som består af i alt sagsforløb for borgere i alderskategorien år. Det svarer til, at 10 % af Aalborg Kommunes indbyggere i alderskategorien indgår i datasættet. De sagsforløb i datasættet medførte kommunale udgifter på i alt 1.229,7 mio. kr. Nedenstående tabel illustrerer, hvordan sagsforløbene fordeler sig på omkostningsintervaller samt det gennemsnitlige antal ydelser pr. sagsforløb. Ligeledes illustreres det, hvor stor en procentdel af de samlede omkostninger det enkelte omkostningsinterval udgør. Tabel 1: Sagsforløb fordelt på omkostningsintervaller, gennemsnitlig antal ydelser pr. sagsforløb samt den andel omkostningsintervallet udgør af de samlede omkostninger. Omkostningsintervaller Antal sagsforløb Procentdel af de samlede sagsforløb, % Gennemsnitlig antal ydelser pr. sagsforløb Procentdel af de samlede omkostninger, % ,8 1,3 9, ,5 2,2 4, ,5 2,8 7, ,3 3,1 6, ,5 2,8 5, ,0 3,0 4, ,9 2,9 5, ,9 2,9 6, ,6 3,0 5, ,5 3,5 4, ,4 3,4 4, ,2 3,7 36,45 Analysen viser, at i alt 292 borgere dvs. 2 % af borgerne i datasættet udløser et økonomisk forbrug på 448,2 mio. kr., svarende til 36 % af de samlede udgifter i analysen. Det kan desuden konstateres, at borgere dvs. 78 % af borgerne i datasættet samlet udløser et økonomisk forbrug på 113,9 mio. kr., svarende til 9 % af de samlede udgifter i analysen. Det er karakteristisk for den sidste gruppe, at der modtages ydelser som hjælpemidler og kørsel, genoptræning og hjemmesygepleje. Der er således tale om ydelser, der typisk knytter sig til sygdom, og som pga. den lave omkostning må antages at være midlertidige. Dog indgår 12 % af disse sagsforløb ligeledes i et sygedagpengeforløb med en varighed på over 52 uger, hvilket indikerer, at ikke alle forløb er kortvarige, blot fordi de ikke er omkostningstunge på servicelovsydelser. I takt med stigningen i den samlede omkostning pr. sagsforløb falder tilknytningen til arbejdsmarkedet målt på andelen af sygedagpengeforløb og ressourceforløb. Med stigende udgifter ændrer karakteren af og udgiften til de enkelte ydelser sig 10/36

11 også, fx i form af socialpædagogisk bistand og personlig og praktisk hjælp. I forløbene med udgifter over kr. optræder ydelser som botilbud og familiepleje, mens hovedparten af de dyreste sagsforløb indeholder botilbud eller dyre støttetilbud. I nedenstående tabel vises aldersfordelingen af borgerne i sagsforløbene, hvor der ses en overvægt af borgere i alderen over 40 år. Tabel 2: Sagsforløb fordelt på aldersgrupper. Aldersgrupper Antal borgere i aldersgruppen Antal borgere i alt Aalborg Kommune Andel af borgere i aldersgruppen år ,4% år ,3% år ,8% år ,9% år ,3% år ,3% år ,1% år ,9% år ,2% år (obs. kun to år) ,0% I alt ,0% I den videre afgrænsning af målgrupper er analysen indsnævret til at omfatte sagsforløb med en samlet udgift på over kr. Det betyder, at sagsforløb svarende ca. 10 % af det samlede antal sagsforløb for årige indgår i den videre målgruppeanalyse. De sagsforløb udgør ca. 76 % af udgifterne i datasættet, svarende til knap 935 mio. kr Målgrupper Med udgangspunkt i projektets afgrænsning er der sagsforløb i omkostningsintervallet kr. eller derover. Hvorledes sagsforløbene omkostningsmæssigt fordeler sig illustreres i nedenstående tabel. Tabel 3: Sagsforløb kr.fordelt på omkostningsintervaller Omkostningsinterval Antal sagsforløb kr kr kr kr kr kr kr /36

12 kr mio. kr. 292 I alt Når der tages udgangspunkt i servicelovsydelser, hører sagsforløbene, afhængig af forsørgelsesgrundlag, til i enten Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen eller i Ældre- og Handicapforvaltningen. Hvis borgeren er tildelt pension, ligger ansvaret, herunder finansieringen, således i Ældre- og Handicapforvaltningen, og ellers i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er i denne del af analysen ingen sagsforløb, som udelukkende hører til i Sundheds- og Kulturforvaltningen. 206 sagsforløb til i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, mens 929 sagsforløb hører til i Ældre- og Handicapforvaltningen. 63 sagsforløb har på et tidspunkt i løbet af 2014 hørt til i både Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen og synes således at være udtryk for, at et sagsforløb er gået fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen over til Ældre- og Handicapforvaltningen. Den detaljerede analyse kan ses i bilag 3, og her skal fremdrages de overordnede resultater af analysen af sagsforløb med en samlet udgift på over kr.: Sagsforløbene er kendetegnet ved at være indsatser målrettet borgere med massive støttebehov, hvor der på tværs af de enkelte ydelser er en overvægt af borgere med udviklingshæmning og erhvervet hjerneskade, men også borgere med massive støttebehov pga. nedsat psykisk funktionsniveau er repræsenteret, samt unge med behov for efterværn (foranstaltninger til unge efter det fyldte 18. år i forlængelse af tidligere indsatser). Nedenfor ses en skematisk opsamling Tabel 4: Målgrupper i sagsforløb med samlet udgift på > kr. Ydelse Antal modtagere Spredning i sagsforløbenes samlede omk. Gennemsnitsomkostning BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) /tilskud til ansættelse af hjælper og FB Socialpædagogisk bistand (i botilbud eller egen bolig) kr kr kr kr kr kr. Midlertidigt botilbud i kr kr kr. Længerevarende botilbud kr kr kr. Døgninstitution FB kr kr kr. Midlertidigt botilbud FB kr kr kr. Plejehjem kr kr kr. Personlig og praktisk hjælp kr kr kr. Botilbud særlige sociale problemer (forsorgshjem) FB kr kr kr. Plejefamilie FB kr kr kr. Analysen er gennemført sådan, at den dyreste ydelse, som den enkelte borger modtager, afgør, hvilken kategori borgeren indplaceres i. 12/36

13 Det kan konstateres, at de dyreste kategorier drejer sig om borgere, som har en BPA, får tilskud til ansættelse af hjælper eller er i midlertidige eller længerevarende botilbud. For disse kategorier ligger gennemsnitsomkostningerne på over 1 million kr. men det skal samtidig bemærkes, at spredningen inden for kategorierne er meget stor. De supplerende ydelser, som de pågældende borgere typisk også modtager, udgør en mindre andel af de samlede omkostninger. Socialpædagogisk bistand indebærer også en betydelig gennemsnitsomkostning på knap 0,8 mio. kr., men også her er der en stor spredning. Endelig er der en række kategorier plejehjem, personlig og praktisk hjælp, forsorgshjem samt plejefamilie, hvor gennemsnitsomkostningen pr. borger ligger på under 0,5 mio. kr. Der er også her en betydelig spredning inden for kategorierne. Særligt for de sidste målgrupper samt socialpædagogisk bistand og midlertidigt botilbud i må det forventes, at der også findes modtagere, hvor udgifterne er under kr., men disse indgår ikke i opgørelsen. Ovenstående analyse bygger på de ydelser, borgerne modtager. På baggrund af den uddybende målgruppeanalyse kan der identificeres følgende målgrupper, som på nogle områder er mere specifikke end opdelingen efter ydelser: 1. Borgere med en BPA-ordning eller med tilskud til ansættelse af personlig hjælper 2. Borgere med udviklingshæmning med behov for socialpædagogisk støtte 3. Borgere med erhvervet hjerneskade med behov for socialpædagogisk støtte 4. Borgere med sindslidelser med behov for socialpædagogisk støtte 5. Borgere med autisme i et midlertidigt botilbud 6. Borgere med udviklingshæmning og behov for et midlertidigt botilbud 7. Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og udadrettet adfærd med behov for et midlertidigt botilbud 8. Borgere med behov for efterværn i form af ophold på døgninstitution eller plejefamilie 9. Udsatte voksne borgere med behov for et botilbud for særlige sociale problemer ofte i kombination med misbrugsbehandling Overordnet er der en tendens til, at de dyreste målgrupper især er kendetegnede ved at være fysisk handicappede, have en erhvervet hjerneskade eller være udviklingshæmmede. Med faldende omkostningsinterval stiger andel af sagsforløb relateret til sindslidelser. For så vidt angår de sagsforløb, der er tilknyttet Ældre- og Handicapforvaltningen, er der desuden foretaget en opdeling af sagsforløbene, afhængigt af om tilbuddet til den enkelte borgere styres af borgeren selv (BPA-ordning), leveres af et af fagcentrene i forvaltningen, eller er eksterne tilbud, fx i regi af Region Nordjyllands Specialsektor eller private tilbud. Figur 3. Fordeling af forløb med tilknytning til Ældre- og Handicapforvaltningen Forløb med tilknytning til Ældre- og Handicapforvaltningen Fagcenter for særlige tilbud: 56 sagsforløb Fagcenter for autisme og ADHD: 50 sagsforløb Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysiske handicaps: 114 sagsforløb Fagcenter for socialpsykiatri: 138 sagsforløb BPA-ordning: 116 sagsforløb Gennemsnitlig omkostning pr. sagsforløb: kr. Eksterne tilbud: 281 sagsforløb Gennemsnitlig omkostning pr. sagsforløb: kr. Fagcenter for mennesker med udviklingshæmning og døve: 239 sagsforløb Gennemsnitlig omkostning pr. sagsforløb: kr. 13/36

14 Som det fremgår, modtager 60 % af borgerne ydelserne fra Aalborg Kommune, og gennemsnitsomkostningen er 0,86 mio. kr. 12 % af borgerne har en BPA-ordning med gennemsnitsomkostninger på 1,21 mio. kr., mens 28 % af borgerne modtager eksterne tilbud med en gennemsnitsomkostning på 0,83 mio. kr. Der skal særligt fremdrages følgende pointer fra målgruppeanalysen: De dyreste enkeltsager udgøres generelt af støtte i eget hjem eller botilbud til borgere med fysisk handicap, erhvervet hjerneskade eller udviklingshæmning. Det kan konstateres, at ydelser efter serviceloven udgør den altovervejende del af de ydelser, som borgerne modtager. Det gælder i særlig grad, når der ses på udgifterne til ydelserne. Ydelser efter Sundhedsloven udgør en yderst begrænset del af de samlede udgifter, og der er praktisk taget ingen ydelser efter beskæftigelseslovgivningen. Det må således konstateres, at de dyreste enkeltsager ikke er komplekse i lovgivningsmæssig forstand, da der altovervejende er tale om ydelser efter Servicelovens bestemmelser. Det ændrer imidlertid ikke ved, at ydelserne til den enkelte borger kan være komplekse. Ud fra fordelingen af borgerne mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen kan det også konstateres, at en meget stor del af de dyre enkeltsager drejer sig om borgere på permanent offentlig forsørgelse, ikke mindst førtidspension. I forhold til de dyre enkeltsager er der således kun et begrænset potentiale i at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. I forbindelse med målgruppeanalysen fremstår desuden en række mønstre, som ikke er undersøgt nærmere, og som det kan være interessant at arbejde videre med: Forskel i omkostningsintervallet trods samme ydelse og målgruppe - med udgangspunkt i en given ydelse er der stor forskel på omkostningsniveauet. Samme målgruppe, men forskel i ydelser og omkostninger Skift i ydelser fx fra et midlertidigt botilbud til socialpædagogisk bistand/permanent tilbud/eget hjem Skift i ydelser mellem FB og Der er en række sagsforløb med ydelser, der typisk ikke er handicapydelser, fx plejehjem. Det kan undersøges, hvorfor denne målgruppe ikke får en typisk handicapydelse. Borgere med psykiske lidelser fylder meget i de ressourcetunge sagsforløb og synes derfor som målgruppe at være interessant Socialt udsatte med misbrugsproblemer og psykiske lidelser - borgere på forsorgshjem er en af de største grupper i FB, som indgår i analysen, og synes ligeledes at kunne være i et vadested mellem FB og på baggrund af ydelsessammensætningen Analyse af regionale data Efterfølgende er der udarbejdet en analyse af data over regionale sundhedsydelser på samme gruppe af borgere og sagsforløb. De regionale data fra Region Nordjylland er et datasæt over kronikere, der indeholder markører for en række forskellige kroniske sygdomme samt kommunal medfinansiering (KMF). Analysen af de regionale data skal undersøge og danne et overblik over, hvilke og hvor mange kroniske sygdomme borgerne har. Herudover undersøges hvor mange omkostninger borgerne har i regionen, hvilken indflydelse en medtagelse af de regionale omkostninger har på den samlede omkostning for et sagsforløb, samt om det er de samme ydelser, der er dyre kommunalt og regionalt. Det vil sige, om det er de samme ressourcetunge sagsforløb, når de kommunale og regionale omkostninger undersøges. Der opgøres dermed Aalborg Kommunes udgifter til regionale sundhedsydelser, således at det er ikke de samlede regionale udgifter. Data vedr. borgernes kroniske sygdomme. Nedenstående tabel 5 viser antallet af kroniske sygdomme pr. borger fordelt på aldersgrupper, hvor 64 % af borgerne har 0 eller kun en kronisk sygdom, og 22 % har to kroniske sygdomme. Færre borgere har tre eller flere kroniske sygdomme, og der er en enkelt borger, der har i alt otte kroniske sygdomme. Yderligere viser tabellen, at det især er de ældste aldersgrupper (48+ år) med undtagelse af år, der er hårdest ramt af disse sygdomme. 14/36

15 Tabel 5: Antallet af kroniske sygdomme pr. borger fordelt på aldersgrupper. Antal kroniske sygdomme pr. borger Aldersgrupper Total år år år år år år år år år år I alt Undersøges der efterfølgende, hvilke kronisk sygdomme der optræder hyppigst blandt borgerne, viser det sig, at det især er hjerte-kar-sygdomme, psykiatriske sygdomme samt allergi. Dette fremgår af nedenstående tabel 6, hvor en borger kan fremgå flere gange af tabellen. Tabel 6: Antal borgere fordelt på kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme Antal borgere, der har sygdommen Hjerte-kar 4729 Kræft 619 Diabetes 1661 Osteoporose 307 Gigtsygdomme 692 KOL/Astma 1537 Psykiatriske sygdomme 3713 Demens 21 Alkoholmisbrug 579 Fedme 244 Allergi 2374 Omkostninger fra det regionale data Det regionale data indeholder sagsforløbenes kommunale medfinansiering. Disse udgifter er ikke lige så store som de kommunale udgifter, men det er alligevel forventningen, at når den kommunale medfinansiering og de kommunale udgifter lægges sammen, vil der være nogle sagsforløb, der har skiftet omkostningsinterval i forhold til tabel 3 fra kapitel 4.2 Målgrupper, da den samlede udgift for hele borgerens sagsforløb er steget. Hvorledes sagsforløbene og borgerne fordeler sig på baggrund af de regionale omkostningsintervaller og omkostningsintervaller for samtlige udgifter en borger illustreres i nedenstående tabel 7, henholdsvist til venstre og højre i tabellen. 1 Dette total er forskelligt fra tabellen over aldersgrupper i 4.1. Dette kan skyldes, at nogle borgere i dataet ikke har opgivet, om de har en kronisk sygdom. 15/36

16 Tabel 7: Omkostningsintervaller for regionale og alle samlede udgifter og antal sagsforløb i hvert interval. Regionale udgifter (KMF) Interval Antal sagsforløb ALLE udgifter samlet Interval Antal sagsforløb 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr mio. kr. 297 Sammenlignes omkostningsintervallerne for alle udgifter (dvs. inklusiv KMF) med tabel 3 fra 4.2 Målgrupper, der er omkostningsintervaller for de kommunale udgifter, viser det sig, at der er 151 sagsforløb, der er steget et omkostningsinterval, 30 sagsforløb er steget to omkostningsintervaller, fire sagsforløb er steget tre omkostningsgrupper, og et enkelt sagsforløb er steget fire omkostningsintervaller. Der er således en del borgere, hvor omkostningerne i det samlede sagsforløb er steget, når KMF medtages. I denne forbindelse er det interessante dog at undersøge, om det er de samme sagsforløb, der er dyre både regionalt og kommunalt, det vil sige, om det er de samme sagsforløb ved regionalt og +1 mio. kr. for de kommunale omkostninger, som dermed også er ved +1 mio. kr. ved de samlede omkostninger. Nedenstående ses en tabel, der sammenstiller KMF og de kommunale udgifter, således at det er muligt at se et sagsforløbs udgifter regionalt og kommunalt. Af Tabel 8 viser det sig, at der kun er fire sagsforløb, der er dyre kommunalt (+ 1 mio. kr.) og regionalt ( kr.). Det fremgår således, at der er få sagsforløb, der er dyre både kommunalt og regionalt. Derimod er der rigtig mange forløb, der enten er billige kommunalt ( kr.) eller billige regionalt ( kr.). I tabellen er disse rækker markeret med grøn, og her er hele 98 % af sagsforløbene er placeret. Det tyder således ikke på, at sagsforløb ofte er dyre både kommunalt og regionalt. Herimod fremgår det af tabellen, at der er 227 sagsforløb, der er dyre kommunalt (+1 mio. kr.) men billige regionalt ( kr.), og 165 sagsforløb der er dyre regionalt ( kr.) men billige kommunalt ( kr.). Det kunne derfor være interessant at undersøge disse sagsforløb for at sammenligne dem og undersøge, om det er de samme kommunale ydelser, som disse sagsforløb indeholder. Fordelingen af de resterende sagsforløb i forhold til kommunale og regionale udgifter (KMF) illustreres af nedenstående tabel. Tabel 8: Omkostningsintervaller for regionale (KMF) og kommunale udgifter. Omkostningsintervaller Kommunale intervaller (i kr.) Regionale Intervaller (KMF i kr.) , , , , , , , , , /36

17 Høj kommunal udgift og lav regional udgift De 227 sagsforløb, der har kommunale udgifter for +1 mio. kr. og KMF for kr., fordeler sig otte forskellige ydelser. Borgernes fordeling i otte forskellige ydelser fremgår af nedenstående tabel 9. Tabellen viser, at der er flest borgere i denne gruppe, der har ydelsen socialpædagogisk bistand, imens midlertidigt botilbud FB i gennemsnit er den dyreste ydelse i kommunale udgifter, og Borgerstyret Personlig Assistance/Tilskud til ansættelse af hjælper og FB i gennemsnit er den dyreste ydelse i KMF. Gennemsnitsalderen i gruppen er 38,8 år. Tabel 9: Antal borgere/sagsforløb med høj kommunal udgift og lav regional udgift (KMF) fordelt på ydelse og angivelse af gennemsnitsomkostninger. Ydelse BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) / tilskud til ansættelse af hjælper og FB Antal borgere Gennemsnitsomkostning Kommunal Gennemsnitsomkostning Regional kr kr. Socialpædagogisk bistand kr kr. Midlertidigt botilbud kr kr. Længerevarende botilbud kr kr. Døgninstitution FB kr kr. Midlertidigt botilbud FB kr. 385 kr. Plejehjem kr. 104 kr. Opholdssted FB kr. 498 kr. Lav kommunal udgift og høj regional udgift Der er 165 sagsforløb med en lav kommunal udgift ( kr.) og høj regional udgift (KMF kr.) fordeler sig på i alt 22 forskellige ydelser, hvoraf der kun præsenteres de otte hyppigste ydelser i nedenstående tabel 10. Denne tabel viser, at der er flest borgere i denne gruppe, der har ydelsen Hjemmesygepleje, imens personlig og praktisk hjælp i gennemsnit er den dyreste ydelse både i kommunale udgifter og KMF. De resterende ydelser, der ikke fremgår af tabellen, men optræder ved lav kommunal udgift og høj regional udgift, er følgende: Aktivitet og Samværstilbud, Borgerstyret Personlig Assistance / tilskud til ansættelse af hjælper og FB, Beskyttet beskæftigelse, Handicapbil, Hjerteforløb SUN, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, Ledsagerordning, Lungeforløb SUN, Merudgift nedsat funktionsevne, Ressourceforløb FB, Socialpædagogisk bistand FB eller og Vederlagsfri fysioterapi SUN. Gennemsnitsalderen i gruppen er 51,2 år. Tabel 10: Antal borgere/sagsforløb med lav kommunal udgift og høj regional udgift (KMF) fordelt på ydelse og angivelse af gennemsnitsomkostninger. Ydelse Antal borgere Gennemsnitsomkostning Kommunal Gennemsnitsomkostning Regional Hjemmesygepleje kr kr. Kræftforløb SUN kr kr. Personlig og praktisk hjælp kr kr. Specialiseret genoptræning SUN kr kr. Almen genoptræning kr kr. Hjælpemidler og kørsel kr kr. Pasning af døende kr kr. Sygedagpengeforløb FB kr kr. 17/36

18 En sammenligning af tabel 9 og tabel 10 viser, at det ikke er de samme ydelse, der fremgår af tabellerne. Det er således forskellige ydelser, der fremgår af sagsforløb med høje kommunale udgifter og lav KMF og sagsforløb med lave kommunale udgifter og høj KMF. Disse forskellige ydelser kan indikere, at det er to forskellige grupper af borgere, der er dyre kommunalt eller regionalt, da borgerne, der er dyre kommunalt, jf. afsnit 4.2 Målgrupper, bl.a. er de fysisk handicappede borgere, borgere med en erhvervet hjerneskade eller udviklingshæmmede. De borgere, der er dyre regionalt, tyder på at være ældre, da de regionale sagsforløb indeholder ydelser som hjemmesygepleje, personlig og praktisk hjælp mv. Tilsvarende er der undersøgt udelukkende for høj KMF ( ), hvor der findes 182 sagsforløb, men disse sagsforløb består af de samme ydelser, der fremgår ved tabel 10. Om de kroniske sygdomme kan have en indflydelse på omfanget af kommunale udgifter kan undersøges yderligere. Dette skyldes, at i sagsforløbene med en høj kommunal udgift og lav regional udgift (KMF) har 66,5 % af borgerne 1-4 kroniske sygdomme, hvor størstedelen har 0-1 kroniske sygdomme, imens 91,9 % af borgerne med en lav kommunal udgift og høj regional udgift (KMF) har 1-6 kroniske sygdomme, hvor størstedelen har 1-3. Der er en større andel og et større antal af borgere med høj regional udgift (KMF), der har kroniske sygdomme, hvorledes disse resultater kan tyde på, at kronikere kan have færre kommunale udgifter. Det kan hermed konkluderes, at sagsforløb med høje kommunale udgifter og sagsforløb med høj KMF ikke har de samme kommunale ydelser. En inddragelse af KMF har således ikke ændret, hvilke ydelser og målgrupper der er dyre kommunalt, da de dyre KMF-forløb ligger blandt de sagsforløb, der er billige i kommunale udgifter, jf. tabel 8, og borgerne i disse sagsforløb får andre ydelser end i de dyre kommunale sagsforløb. 5. Projekterfaringer Der er i projektet gjort en række positive og negative erfaringer, som har haft indflydelse på analysens resultater og anvendelighed i forhold til konkrete initiativer. Det er derfor vigtigt at samle projekterfaringerne op. Dataindsamling og bearbejdning Det har været en meget stor opgave at indsamle og validere data fra de forskellige dele af Aalborg Kommune og fra Region Nordjylland. Det er karakteristisk, at det indsamlede datamateriale har været meget forskelligartet, og arbejdet med at validere kommunale data i samarbejde med forskellige fagområder og regionale data med Region Nordjylland har derfor været meget omfattende for at sikre korrekte og sammenlignelige data. Arbejdet med data har således udgjort en betydelig større del af projektet end oprindeligt forudsat. Samtidig er datasættet i analysen et øjebliksbillede og kan ikke uden videre genskabes fx for Konklusionen er derfor, at et løbende fokus på særligt dyre enkeltsager forudsætter, at der etableres en datastruktur på tværs af Aalborg Kommune, således at der kan ske løbende analyser og/eller opfølgning. Det kan fx ske i regi af Aalborg Kommunes Business Intelligence projekt. Herudover understreger modtagelsen af regionale data sidst i projektets fase vigtigheden i at påbegynde processen om inddragelse af regionale data meget tidligt i projektperioden, da det kan tage lang tid at få alle detaljer på plads, før regionale data kan udleveres. Ændret fokus for analysen i projektperioden Det var en præmis for projektet, at der skulle fokuseres på forløb, som gik på tværs af to eller flere forvaltninger i Aalborg Kommune, for derigennem at fokusere på områder med potentielt forbedret koordination. Det måtte dog konstateres, at de fleste ressourcetunge sagsforløb hovedsagelig indebærer ydelser fra én forvaltning i kommunen, hvorfor analysen blev bredt ud til også at omfatte ressourcetunge forløb i én forvaltning. På den baggrund er analysen gennemført som ovenfor med fokus på sagsforløb med kommunale udgifter på > kr., uanset om forløbet involverer én eller flere forvaltninger. Yderligere var ambitionen oprindeligt, at analysen fra starten også skulle indeholde data om regionale sundhedsydelser, men adgangen til regionale data skete først til sidst i projektets fase, hvorfor denne del måtte udgå i første omgang. Dette betød, at analysen af regionale data blev lavet efterfølgende og anvendt til at supplere den allerede eksisterende analyse i stedet for at indgå som et element fra projektets start. Reduceret kvalitativ analyse Det har i projektet været nødvendigt at bruge betydeligt flere ressourcer og tid på dataindsamling og validering end oprindeligt forudsat jf. ovenfor. Det har haft som konsekvens, at det ikke inden for projektlederes ansættelse har været muligt at foretage egentlige sagsgennemgange af repræsentative enkeltsager og derigennem udlede yderligere pointer af analysen. 18/36

19 Der har imidlertid været afholdt et fokusgruppemøde med et antal fagcenterchefer fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Drøftelserne drejede sig især om analysens resultater, men ikke mindst de perspektiver fagcentercheferne kunne se ved yderligere fremadrettede analyser og initiativer. Disse indgår i projektets anbefalinger. Aldersafgrænsning i projektet Som følge af tidligere beslutning om at fokusere på forløb på tværs af mindst to forvaltninger blev det tidligt i projektet besluttet, at projektet udelukkende skulle omfatte borgere i alderen år. Forventningen var således, at voksne i højere grad ville være i forløb med flere forvaltninger, og at børn og unge i alderen 0-17 år og ældre borgere på 65 år eller derover primært ville have forløb i én forvaltning. Med beslutningen om at se på alle ressourcetunge forløb ville det derfor være relevant også at se på børn og unge og ældre, men det har ikke været muligt at gennemføre en analyse af disse grupper inden for projektets rammer. Der er dog foretaget en tentativ analyse af sagsforløb blandt børn og unge, som viser, at antallet af særligt dyre forløb er sammenligneligt med antallet blandt årige. Med Aalborg Kommunes budgetforlig for 2017 iværksættes et arbejde med at udvikle en helhedsorienteret og koordineret indsats for socialt udsatte familier på baggrund af en forudgående analyse. Analysen af særligt dyre enkeltsager kan derfor betragtes som et indledende arbejde i forhold til budgetforligets initiativ. Heri forventes således at indgå såvel børn og unge som voksne i de pågældende familier 19/36