MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
|
|
- Sten Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 5: Odense, Vollsmose Allé 2 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold 1 BAGGRUND 5 2 FORMÅL 6 3 UNDERSØGELSER BORINGER VANDPRØVETAGNING 7 4 GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI GEOLOGI HYDROGEOLOGI 8 5 FANEUDBREDELSE POTENTIELLE FORURENINGSKILDER TEORETISK FANEUDBREDELSE OG BORINGSPLACERING AKTUEL BORINGSPLACERING 12 6 RESULTATER 14 7 VURDERING AF UNDERSØGELSESKONCEPT KILDETYPE PARAMETERVURDERING OG FANEBESTEMMELSE RESULTATVURDERING KONKLUSION 18 8 REFERENCER 21 Bilag 5.1 Situationsplan Bilag Boreprofiler Bilag 5.12 Geologisk snit Bilag 5.13 Sigtekurver Bilag 5.14 JAGG beregninger Bilag 5.15 Flowpath II beregninger Appendiks Analyserapport 3
4 4
5 1 Baggrund Benzinstationen på Vollsmose Allé 2 var i drift i perioden Tankanlægget omfattede to l benzintanke (tank 3 og 4 på bilag 5.1), én l tank til dieselolie (tank 2) samt én l fyringsolietank (tank 1). Placering af tanke, standere m.m. er vist på situationsplanen bilag 5.1. I 1992 skete der et spild på l. Forureningen blev kun oprenset i et begrænset omfang. Placeringen af spildområdet er vist på bilag 5.1. I 1997 /1/ blev der gennemført afværgeforanstaltninger omfattende opgravning og fjernelse af tanke, standere, udskillere, påfyldningsplads og rørforbindelser. Desuden blev der udskiftet ca ton forurenet jord. I bunden af udgravningen i standerområdet er der efterladt restforurening fra 7 m u.t. med et indhold af kulbrinter på mg/kg TS. Restforureningen er ikke afgrænset i dybden, men udbredelsen er skønnet til ca. 9 m u.t. Den samlede restforurening er skønnet til ca. 650 tons forurenet jord med et total indhold af benzen på 31 kg /1/. Der er endvidere efterladt restforurening på et areal ud mod vejen, se bilag 5.1, med et kulbrinteindhold på op til 420 mg/kg TS. Forureningen er efterladt fra 4 m u.t., og den er skønnet at have en udbredelse til 8-9 m u.t. Den samlede restforurening ud mod vejen udgør ca. 450 ton med et samlet indhold af benzen på 6 kg /1/. 5
6 2 Formål Formålet med undersøgelsen er at afklare om konceptet for undersøgelse af benzinstationer i rapporten Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer /5/ er anvendeligt på den aktuelle lokalitet. Konceptet, som det er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt er sammenfattet oversigtsmæssigt i hovedrapporten. Eventuelle afvigelser fra konceptet i den enkelte undersøgelse er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt og fremgår af tabellen i denne delrapports afsnit 7, hvor også undersøgelsen er opsummeret, og hvor konklusionen i relation til undersøgelseskonceptet er givet. 6
7 3 Undersøgelser Denne lokalitet er karakteriseret ved, at der ud over potentielle kilder er konstateret en betydelig forurening med benzinprodukter omkring standerøen. Der er som nævnt i afsnit 1 efterladt restforurening, der strækker sig ud over skel, samt dybere end afværgeforanstaltningerne har omfattet. 3.1 Boringer Boreprofiler med beskrivelse af de gennemborede jordlag, registrerede laggrænser, filtersætning samt PID-måling fremgår af bilag Der er efter aftale ikke udført PID-måling i forbindelse med hovedundersøgelsen. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen bilag 5.1. Forundersøgelse. For lokalisering af et terrænnært grundvandsmagasin og til bestemmelse af grundvandets strømningsretning er der etableret tre boringer, nr. 1-3, omkring lokaliteten. Boringerne er ført til 10,5 a 11 m s dybde. Boring 1 er filtersat fra 9,5 til 10,5 m u.t, mens boring 2 og 3 er filtersat fra 8,5 til 10,5 m u.t. Hovedundersøgelse. I hovedundersøgelsen er der yderligere udført 7 boringer, nr Placeringen af boringerne fremgår af situationsplanen bilag 5.1. Boringerne er ført til 11 a 13 m u.t. Boring 10 er udført i et område, hvor der er opfyldt med mur- /betonbrokker, jordfyld o.l. Boringerne er filtersat med to meter filter fra 8,5 a 9,5 m u.t. Den detaljerede filtersætning for de enkelte boringer fremgår af boreprofilerne bilag Feltarbejde. Boringernes placering er indmålt i forhold til eksisterende bygninger, veje og andre karakteristika, der fremgår af oversigtsplaner for lokaliteten. Terræn og rørkote for de enkelte boringer er koteret i henhold til DNN. Som udgangspunkt for koteringen er anvendt dæksel E16R468 beliggende på Kildegårdsvej og nær krydset Kildegårdsvej/Vollsmose Alle. Dækslet har kote +13,40. Der er foretaget synkronpejlinger under både forundersøgelsen og hovedundersøgelsen med fire pejlerunder i forundersøgelsen og fire pejlerunder i hovedundersøgelsen. Udvalgte pejleresultater i form af vandspejlskoter fremgår af tabel 5.1. I forbindelse med vandprøvetagningen i hovedundersøgelsen er der registreret sænknings- og stigningsdata til en omtrentlig vurdering af magasinets hydrauliske ledningsevne. 3.2 Vandprøvetagning I forundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boring 1 og 2 til kemisk analyse. I hovedundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boringerne 4 10 til kemisk analyse. Analyseresultater er sammenstillet i tabel 5.4 og 5.5 og analyserapporter vedlagt som appendiks A. 7
8 4 Geologi og hydrogeologi 4.1 Geologi Regionale forhold. Lokaliteten er beliggende på kanten af et morænelandskab, der grænser op til en større hedeslette, /2/, hvor bl.a. Odense Å ligger. Lokaliteten er beliggende i kote +13,5 a +14 og terrænet falder mod nordøst mod Odense Å. Under overjorden følger glaciale aflejringer af moræneler til 15 a 20 m s dybde. Under moræneleren følger smeltevandsaflejringer af sand og grus med mægtighed på op til 20 m. Dette lag udgør områdets primære magasin. Lokale forhold. Der er udført ti boringer omkring og på lokaliteten. Generelt er der fundet mellem 0,3 og 1,7 m fyld/overjord. Lokalt er der dog i boring 3 og 10 truffet 4,6 m henholdsvis 5,8 m fyld. Herunder følger vekslende glaciale aflejringer af moræneler, morænesand og grus, og smeltevandssand. Under fyld/overjordslaget er der generelt fundet et 0,5-1,5 m tykt lag af moræneler med en underside, der varierer mellem kote +10,7 og +12,5. Herunder er truffet et 1,5-2,5 m tykt lag leret, gruset sand (tørt), der er tolket som smeltevandssand, dog forekommer en meter morænesand i boring 1. Under sandet træffes igen moræneler, hvis tykkelse varierer mellem 2 m og godt 4 m. Undersiden af morænelerslaget findes mellem kote +4,5 og +7,0. Herunder følger i alle boringer morænesand. Morænesandet er ikke gennemboret bortset fra boring 9, hvor der er truffet smeltevandsgrus i kote +1,0. Profilet i boring 2, der ligger noget sydligere end de øvrige boringer afviger fra denne generelle lagfølge, idet der overvejende er fundet morænesand her. Den generelle lagfølge er skitseret på det geologiske snit bilag Hydrogeologi Primært magasin.. Lokaliteten er beliggende i et område, der af Fyns Amt er karakteriseret som et område med begrænsede drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande /3/. Sandlaget, der træffes i 15 a 20 m s dybde vurderes at udgøre områdets primære magasin. Potentialet i magasinet er i ca. kote ±0, jf. Fyns Amts potentialekort /4/. Strømningsretningen i magasinet er nordlig. Sekundære magasiner. De glaciale aflejringer af morænesand og grus, der er truffet fra kote +4,5 a +7,0, vurderes at udgøre et sekundært magasin under og omkring lokaliteten. Potentialet i magasinet var aftagende under hele undersøgelsesperioden fra ca. kote +4,8 i juni 2002 til kote ca. +4,5 i november På grundlag af de foretagne pejlinger er strømningsretningen i det sekundære magasin bestemt til øst-sydøstlig. Strømningsretningen på de forskellige pejletidspunkter har været den samme. Hydrauliske parametre, forundersøgelse. Gradienten i det sekundære magasin er på grundlag af pejlingerne beregnet til 2,4. Der er foretaget kornfordelingsbestemmelse af to prøver fra både boring 2 og 3. Beregning af 8
9 permeabiliteten k på grundlag af d 10 giver værdier mellem 1,2x10-5 m/s til 1,9x10-5 m/s for morænesand/-grus. To prøver viste et ret stort ler-/siltindhold med deraf følgende lav permeabilitet, 4,2x10-7 m/s til 1,7x10-6 m/s. Ved beregning af porevandshastigheden er der anvendt en værdi af permeabiliteten på 1,5x10-5 m/s, idet der er set bort fra resultatet af de to lerholdige prøver. Porevandshastigheden kan herefter beregnes til ca. 4,5 m/år, idet der er anvendt en porøsitet på 0,25. Hydrauliske parametre, hovedundersøgelse. De supplerende undersøgelser har i alt væsentligt bekræftet undersøgelsesresultaterne fra forundersøgelsen. Gradienten i det sekundære magasin, som målt i hovedundersøgelsen er dog en anelse lavere end registreret i forundersøgelsen, således, at der kan påregnes en porevandshastighed på ca. 4 m/år. I forbindelse med hovedundersøgelsen er der supplerende foretaget kornfordelingsbestemmelse af to prøver fra boring 9. Beregning af permeabiliteten k på grundlag af d 10 giver værdier på 4x10-4 m/s for svagt leret grus, mens det for en morænesand, stærkt leret giver en værdi på 2x10-6 m/s. Tabel 5.1: Udvalgte pejledata angivet i relative koter. Boring Filterniveau /dato m. u.t. 1 9,5-10,5 4,71 4,66 4,47 4,42 4,40 2 8,5-10,5 4,81 4,75 4,55 4,51 4,54 3 8,5-10,5 4,89 4,84 4,63 4,58 4,58 4 8,5-10,5 4,55 4,49 4,47 5 8,5-10,5 4,53 4,49 4,48 6 9,0-10,5 4,53 4,49 4,47 7 8,5-10,5 4,53 4,48 4,48 8 9,0-11,0 4,48 4,43 4,41 9 9,5-11,5 4, ,0-11,0 4,35 4,30 4,28 9
10 5 Faneudbredelse 5.1 Potentielle forureningskilder På lokaliteten Vollsmose Allé 2 har der været tankstation med salg af bl.a. benzin i perioden Det samlede tankanlæg har omfattet et areal på ca m². Lokaliteten er karakteriseret ved, at installationerne til tankanlægget ligger forholdsvis spredt, se bilag 5.1. Potentielle kilder til forurening med MTBE udgøres af to tanke til benzin, standere, påfyldningsplads, benzinudskiller samt rørforbindelser, der forbinder de enkelte installationer. De nævnte potentielle kilder er alle identificeret på denne lokalitet. I 1992 er der sket et spild på ca l benzin. På dette tidspunkt blev der foretaget afgravning af et mindre volumen jord i det forurenede område. Forureningen blev ikke fuldstændigt fjernet. Ved fjernelse af tankanlægget i 1997 blev der konstateret forurening med benzin under tankene 3 og 4, ved standerfundamenterne samt ved det tidligere spildsted /1/. Jordforureningen blev fjernet ved tankene, mens der er efterladt restforurening ved standerne. Der blev jf. /1/ ikke konstateret forurening i jorden ved benzinudskilleren, rørforbindelser, påfyldningsplads eller øvrige tanke på området. MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og en MTBE forureningsfane kan således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Med udgangspunkt i /1/ skulle rørforbindelser være intakte, hvorfor kortvarigt større spild fra disse næppe forekommer. Med udgangspunkt i resultaterne fra /1/ vurderes jordforureningen under tankene ikke at være sammenfaldende med jordforureningen under standerne. I tabel 5.2 er givet en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført, i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten. 5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer /5/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /5/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke fra skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne op til ca. ¾ fanelængde. Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel 10
11 placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde. Den tekniske indretning af den tidligere tankstation er karakteriseret ved, at tanke, pumpeø (standere), olieudskillere, rørforbindelser og påfyldningsplads er placeret i nogen afstand fra hinanden, men dog således, at potentielle forureningsfaner kan overlappe. Jf. /1/ har der været udslip fra tanke, muligvis standere og et konkret spild. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er, i henhold til /5/, sammenstillet i tabel 5.2. Tabel 5.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /5/. Identificer et Risiko for kortvarigt Risiko for længerevarende Afstand kilde til skel¹ Vollsmose Alle 2 større spild mindre spild Rørforbindelser m Udluftningsstuds, tanke - + Påfyldning tanke m Tanke, benzin m Olieudskiller m Pumpeø/standere m Spildområde m Restforurening m Fanebredde (m) /5/ Fanelængde (m) /5/ ¹: Afstand regnet i nedstrøms retning m m m 30 - >100 m Fanelængde pga. strømningshastighed. I dette tilfælde antages forureningsfanen at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Benzinsalget standsede omkring 1994, dvs. 9 år efter indførelse af MTBE i benzinen. Antages at MTBE har været i grundvandsmagasinet i 9-17 år og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes, vil fanelængden være af størrelsesordnen m ved en grundvandshastighed på 4,5 m/år. Fanelængde JAGG. Der er foretaget beregninger for udbredelsen af benzen med programmet JAGG /7/. Ved beregningerne for benzen er konservativt anvendt den maksimale opløselighed i vand, mg/l. Beregningen er vedlagt som bilag I beregningerne er der regnet med en vis nedbrydning i magasinet. Som anført i afsnit 5 er der generelt aerobe forhold i magasinet uden for forureningsfanen og dermed forholdsvis gunstige betingelser for nedbrydning. I JAGG beregningerne er der regnet med et delvist aerobt magasin, hvor nedbrydningsraten er sat til 0,005 d - ¹. Med baggrund i grundvandskvalitetskriteriet skønnes fanen ud fra disse beregninger at have en udstrækning på omtrent 35 m. Flowpath. Med de i afsnit 3.2 givne hydrauliske parametre som input er der foretaget simuleringer for forureningsudbredelsen for hhv. MTBE og benzen (benævnt BTEX på bilag 5.15). Inputdata for simuleringerne fremgår af bilag 5.15 sammen med resultaterne af simuleringerne. Simuleringerne er foretaget med baggrund i, at driften af tankstationen ophørte i Med indførsel af MTBE i 1985 forudsættes forureningstilførsel med dette stof at ske i 10 år, mens faneudbredelsen ses over en periode på år. Simuleringerne viser, at når der for MTBE ikke regnes med retardation, vil forureningsfanen teoretisk være spredt 100 m nedstrøms kildeområdet. Der er simuleret med to forureningskilder, en fra tankområdet og en fra standerområdet, der inkluderer spildet i Det bemærkes, at 11
12 forureningsfanen efter 15 år er ved at slippe kildeområdet, idet det er forudsat, at kilden er ophørt Ligeledes bemærkes, at der er tale om forholdsvis smalle faner med en bredde på 20 m 25 m. Simuleringerne for benzen, hvor der er regnet med retardation og nedbrydning, viser, at fanen fortsat holder kontakt til kildeområdet. Idet der regnes med nedbrydning, forsvinder forureningsfanen dog ret hurtigt, hvis kilden er fjernet. Fanelængden er m, dvs. forholdsvis korte faner. Teoretisk boringsplacering. Potentielt kan der på denne lokalitet være tale om både kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild fra tankanlægget. Der er optegnet mulige forureningsfaner for længerevarende mindre spild fra påfyldningsanlæg og standerø/spildområde og kortvarigt større spild fra tankanlæg. Da afstand fra potentielle kilder til tankanlæggets afgrænsning/skel er mindre end halv fanelængde, er der placeret to boringer i skel og to boringer i halv fanelængde. De teoretiske faner og boringsplaceringer er optegnet på bilag 5.1. For længerevarende mindre spild er der valgt en fanelængde på 100 m, mens der for kortvarigt større spild er valgt en fanelængde på 75 m. Fanelængderne er valgt ud fra erfaringsdata /5/ og i nogen grad ud fra de teoretisk beregnede fanelængder jf. ovenstående. Oversigt over fanelængder. Valg af fanelængde for denne grund er baseret på, hvad der erfaringsmæssigt er set og delvist på beregnede fanelængder baseret på data fra lokaliteten. Oversigtsmæssigt er fanelængderne samlet i tabel 5.3. Tabel 5.3 Oversigt over teoretiske fanelængder bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder. Metode Fanelængde Vp Vs Tid Afgrænsnings- Kommentar (m) m/år m/år år koncentration Kortvarigt større spild Erfaringsdata /3/ (Lækagespild /5/) Længerevarende 30 - > Erfaringsdata /3/ mindre spild (overfladespild /5/) Strømningshastighed ,5 4, Grundvandets strømningshastighed gange tidsperiode for brug af MTBE JAGG, benzen 35 4,5 4,2 8 Grundvandskriteriet Kontinuert kilde. Nedbrydning Flowpath, MTBE (10 år) 100 4,5 4,5 22 Grundvandskriteriet Kontinuert kilde i 10 år. Ingen nedbrydning Flowpath, benzen (10 år) ,5 4,2 7-9 Grundvandskriteriet Kontinuert kilde i 10 år. Nedbrydning Valgt fanelængde. 75 Kortvarigt større spild Valgt fanelængde. Længerevarende mindre spild 100 Vp = Grundvandets strømningshastighed. Vs = Stoffets transporthastighed. Tid = Transporttid før afgrænsningskoncentration er overholdt. 5.3 Aktuel boringsplacering I boring 1 er der i forundersøgelsen truffet et indhold af MTBE på µg/l og et indhold af benzen på 180 µg/l. Med den konstaterede strømningsretning ligger boring 1 nedstrøms forureningen og vurderes at ligge inden for en af fanerne. Ud fra dette er det valgt at lade boring 1 indgå i hovedundersøgelsen 12
13 som en af boringerne placeret uden for skel. Skelboringer fra standerfanen (boring 4 og 5) er stort udført svarende til de teoretiske placeringer. Fanerne fra påfyldning og tanke overlapper på en sådan måde, at faneakserne næsten er sammenfaldende. Skelboringer for disse faner har kunnet samles til to, boring 6 og 7. Boringer i halv fanelængde ligger alle i Vollsmose Alle. Nærmest mulige placering var øst for Vollsmose Alle i cykelsti/fortov. Dette betyder, at afstanden til de potentielle kilder er omtrent m, hvilket for de enkelte faner svarer til, at boringerne er placeret i en afstand fra kilderne på omtrent ¾ fanelængde. Da forundersøgelsen viste en kraftig forurening et stykke væk fra kilden, blev det besluttet at udføre en boring længere væk fra kildeområdet med henblik på at beskrive den horisontale forureningsudbredelse. Den påtænkte placering af boring 10 kunne dog ikke gennemføres på grund af store mængder bygningsaffald, hvor boringen skulle placeres. Den aktuelle placering af boringerne er vist på bilag
14 6 Resultater Analyseresultater for de organiske analyseparametre er vist i tabel 5.4, mens resultater for de uorganiske redoxparametre er vist i tabel 5.5. Til sammenligning er der medtaget kriterier for fastsættelse af redoxforholdene i grundvandet /8/. Tabel 5.4: Boring/Analys e Organiske analyseresultater. MTBE (µg/l) 0,18 -: Parameter ikke analyseret. : Udgår pga. interferens. Screening med GC viste ikke spor af mineralsk olie. Som det fremgår af tabel 5.4 er der i boring 1, 4 og 8 påvist betydelige indhold af MTBE, op til g/l. Desuden er der fundet et stort indhold af benzen på mere end g/l. Til sammenligning er grundvandskriteriet for MTBE 5 g/l og grundvandskvalitetskriteriet for benzen 1 g/l. Tabel 5.5: Analyseresultater for redoxparametre og kriterier ved fastsættelse af redoxforholdene /8/. Boring/Analy Vandtyp Nitra Ammoniu Manga Ilt Nitrit Jern Sulfat se e t m n mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l 1 1,0 (1,01) 6,8 0,13 0,37 0,46 0,14 51 (forunders.) 3,3 (1,7) 7,5 0,11 0,030 0,33 0,59 39,7 2 4,06 (0,22) 6,1 0,086 0,021 1,4 0, (forunders.) 0,53 (0,40) 6,9 0,14 0,0082 1,9 0, ,62 (1,37) 7,4 0,015 0,018 0,45 0, ,64 (0,36) 11 0,017 0,034 0,93 0, ,74 (0,69) 5,1 0,18 0,015 0,76 0, ,95 (-) 7,8 0,022 0,015 0,16 0, ,83 (4,31) 13,0 0,015 0,018 0,20 <0, mangan r. aerob mangan r. mangan r. aerob mangan r. mangan r. aerob aerob Aerob Nitratreducerende Manganreducerende Jernreducerende Svovlreducerende (x): Værdi målt i felten. >1 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0 TBA (µg/l ) TBF (µg/l ) * * <0,2 <0,2 <0,2 Benzen (µg/l) <0,1 * <0,1 <0,1 <0,1 C 9 C 10 (µg/l) <1,0 * * * * Mineralsk olie (IR) (µg/l) <0,2 <0,2 >0,2 * * <1,5 <1,5 <1,5 >1,5 * Total kulbrinter (GC/FID) (mg/l) 1 (forunders) ,5 1, ,57 - < 0,025 2 (forunders.) < < < 0,10 0,10 0,10 < 0,02 < 0,20 - < 0, >1.400 >750-5 < 130 1,2 0,10 < 0, ,08 6 < < 11 0,10 0,10 < 0,02 < 0, < < 0,37 0,10 0,10 < 0,02 < 0, ,1 26 < 0,02 < 0,20-9 < < < 0,10 0,10 0,10 0,02 < 0,20 1,0-10 < < 0,10 0,10 < 0,02 < 0,20 1,0 - * * * * * Sulfid mg/l <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 >0,2 14
15 *:Parameter indgår ikke bestemmelse af grundvandstypen. Fed skrift angiver analyseværdier som er benyttet til at fastlægge vandtypen. Inden for det kraftigst forurenede område, repræsenteret af boringerne 1, 4, 5 og 8 er der overvejende tale om anaerobe forhold, der kan karakteriseres som manganreducerende. Uden for det forureningspåvirkede område er der overvejende tale om aerobe forhold, repræsenteret ved boringerne 2, 9 og 10. Redoxforholdene i boring 1, 4, 5 og 8 er givetvis en følge af forureningen i grundvandet, f.eks. nedbrydning af oliekomponenter. 15
16 7 Vurdering af undersøgelseskoncept Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 5.6. Tabel 5.6 Undersøgelsesresultater. Driftsperiode Tidligere undersøgelser Antal Filter- Magasinforhold og afværge boringer niveau m u.t I 1997 fjernes tankanlæg og ca t jord ned til 7 m u.t. Restforurening i bund af udgravning og under vej 10 9 á 11 Formentlig sammenhængende sand-/gruslag >3 m mægtigt under 1á 8 m moræneler med indslag af morænesand. Problemer i forhold til konceptet Boringer flyttet pga. vej 7.1 Kildetype På denne lokalitet er der tale om et benzinsalgsanlæg, hvor der er lokaliseret tanke, benzinudskiller, påfyldningsplads, standere og rørforbindelser. Der er konstateret et enkelt spild i Bortset fra dette er der ikke rapporteret om spild eller andre uheld i forbindelse med drift af anlægget. Ved nedlægning af tankstationen er der foretaget opgravning af de tekniske installationer. I denne forbindelse blev der konstateret forurening med benzin i jorden under tankene og på standerområdet, der bl.a. indeholder stedet, hvor der skete et spild i Der er således lokaliseret et længerevarende mindre spild, men det kan ikke udelukkes, at der også er sket udslip fra standerne/rørforbindelser, således at der også er tale om kortvarigt større spild. Samlet betragtes spildet fra standerne/spildsted som længerevarende mindre spild. Forureningen fra tankene karakteriseres som kortvarigt større spild. På denne lokalitet har det været muligt at lokalisere kilder til forurening og fastlægge typen af kilde og til dels typen af spild (kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild). 7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse Under og omkring lokaliteten træffes overvejende morænesand og -grus, der udgør et sekundært magasin. Mægtigheden af laget er ikke kendt, men er større end 2,5 m. Den geologiske lagfølge vurderes at være nogenlunde ensartet og sammenhængende under og nedstrøms lokaliteten, og således i overensstemmelse med forudsætningerne i konceptet /5/. De foretagne pejlinger i forbindelse med forundersøgelse og hovedundersøgelse viser en entydig østlig strømningsretning. Strømningsretningen vurderes således at være sikkert bestemt. På grundlag af pejlinger i forundersøgelsen er gradienten bestemt til 2,4. Inddrages 16
17 resultaterne fra hovedundersøgelsen, således at der ses på et større område, beregnes gradienten til ca. 2,3, dvs. stort set det samme som i forundersøgelsen. Gradienten vurderes dermed sikkert bestemt. Den hydrauliske ledningsevne/permeabiliteten i det sekundære magasin blev i forundersøgelsen fastlagt til ca. 1,5x10-5 m/s ud fra kornfordelingsbestemmelser. I forbindelse med hovedundersøgelsen viser permeabiliteten bestemt ud fra kornfordelingsbestemmelse værdier på 2x10-6 m/s og 4x10-4 m/s. Samlet må permeabiliteten på denne lokalitet siges at være mindre godt bestemt. Analyseresultaterne viser, at længden af forureningsfanen er væsentlig større end 50 m, idet der i boring 8, der ligger 50 m nedstrøms kildeområdet, er fundet et indhold af MTBE på µg/l. Længden af forureningsfanen er formentlig af størrelsesordnen m svarende til, at grundvandshastigheden skulle være ca. 10 m/år til 20 m/år, mod den beregnede på ca. 4,5 m/år. Grundlaget for fastlæggelse af en eventuel forureningsfane i henhold til konceptet beskrevet i /5/ vurderes for denne lokalitet at være tilstede. Strømningsretningen er sikkert bestemt, og potentielle kilder er identificeret. Ses samlet på resultaterne af undersøgelsen, dvs. også analyseresultaterne, har undervurderingen af strømningshastigheden ikke haft indflydelse på identificering af forureningsfanen. Lokaliteten er beliggende i tilknytning til en større vej. Dette har medført, at de teoretiske boringsplaceringer for boringer i halv fanelængde ikke har kunnet lade sig gøre. Boringerne er flyttet længere væk fra lokaliteten, svarende til ca. ¾ fanelængde. 7.3 Resultatvurdering Resultaterne af hovedundersøgelsen har omfattet kemiske analyser og verifikation af strømningsretningen. Der er påvist et stort indhold af MTBE i grundvandet, ligesom der også er påvist et stort indhold af benzen i grundvandet. Der er truffet et sekundært grundvandsmagasin under og omkring denne lokalitet, og strømningsretningen i dette er sikkert bestemt. Der er påvist forurening med MTBE i grundvandet i en afstand af 110 m fra kildeområdet, hvilket betyder at forureningsfanen må antages at være længere. Ses på indholdet af MTBE i boringerne 4-7, og antages det at boring 4 ligger i fanens centerlinien og boring 7 i randen, kan fanebredden skønnes til ca. 70 m, hvis der er tale om én kilde. Der er ikke umiddelbart tegn på at jordforureningen fra tanke har påvirket grundvandet. Kilden til grundvandsforureningen synes at være placeret, hvor restforureningen under standerne er angivet. Resultaterne af simuleringerne med Flowpath med MTBE gav en fanelængde på 100 m og en fanebredde på ca. 25 m. Den faktiske forureningsfane forventes, som nævnt ovenfor, at være betydeligt længere, ligesom fanen er væsentligt bredere. Den større faktiske fanebredde kan dog være en følge af, at der ikke er tale om en punktkilde, men et større område der er forurenet. Boringsafstand. En standardboringsafstand på 12 m som nævnt i /5/ har det været praktisk muligt at gennemføre på denne lokalitet, specielt hvad skelboringer angår. Boringerne uden for skel har det ikke været muligt at 17
18 placere med ensartet afstand, men afhængig af forholdene med afstand på 7 13 m. Vurderet på grundlag af resultaterne fra denne lokalitet, synes det vigtigere for forureningslokaliseringen at have en meget sikker bestemmelse af strømningsretningen end at foretage statistiske betragtninger om boringsafstand. 7.4 Konklusion For denne lokalitet vurderes de hydrogeologiske forhold for en succesfuld udnyttelse af konceptet i /5/ at være til stede. Der er foretaget en sikker bestemmelse af grundvandets strømningsretning, og det har været muligt at fastlægge kilderne og stort set placere boringer som ønsket. Forureningen er identificeret, selvom hastigheden af grundvandet er undervurderet. Denne parameter er dog også mere væsentlig ved bestemmelse af en forureningsfanes længde, og mindre vigtig ved identificeringen af en forureningsfane. Tabel 5.7 Resume af undersøgelser. Odense, Vollsmose Allé 2 Forundersøgelse Hovedundersøgelse Kilder, mv. Boringer Magasin Analyser Strømningsretning Gradient Hydraulisk ledningsevne Fane Afvigelser fra koncept Boringer Analyser Magasin Strømningsretning Gradient 2,1 2,4 Hydraulisk ledningsevne Fane Potentielle kilder er lokaliseret bortset fra tankudluftning. Der er registreret spild i Der er konstateret forurening i 1992, som er ryddet delvist op. Forventet strømningsretning NØ Boring 1-3 er placeret i randen eller uden for lokaliteten Tilsyneladende sammenhængende magasin af morænesand og grus (ikke gennemboret) under 7-9 m vekslende lag af sand og moræneler Vandprøver. Boring 1: 1000 g/l MTBE, boring 2: uforurenet Strømningsretning ØSØ ved begge pejlerunder 2,4 ved begge pejlerunder 1,0 til 2,0 x 10-5 m/s. Skønnet på baggrund af d10 fra kornkurven fra to prøver, idet der er set bort fra to stærkt lerede prøver. Usikkert bestemt, da skønsformel kun gælder for velsorteret sand og grus Der er skønnet en potentiel, teoretisk fanelængde på m og en bredde på m. Den samlede fanebredde nær skel skønnes til 60 m (uden hensyn til variation i strømningsretning) Der er kun analyseret 2 vandprøver i forundersøgelsen Faneboringer: Skel: Boring 4-7. Trekvart fane: Boring 8-9. Pga. kraftig forurening i boring 1 er boring 10 udført i større afstand end normalt (ca. 1,5 x fane) Der er fundet MTBE i høje koncentrationer ( g/l) i boring 1, 4, 5 og 8 nedstrøms den efterladte forurening. Der er fundet små indhold af MTBE (0,18-11 g/l) i boring 6, 7 og 10 i den sydlige potentielle fane, mens der ikke er fundet MTBE i boring 2 og 9 Mere end 5 á 6 m morænesand og grus. Spændt vandspejl. Tilsyneladende sammenhængende magasin Varierer en smule mellem Ø og ØSØ ved de forskellige pejlerunder Op til 40 x 10-5 m/s. Supplerende kornkurver viser, at der findes lag af morænegrus med højere hydrauliske ledningsevne end set i forundersøgelsen Der er fundet MTBE i høje koncentrationer i boring 1, 4, 5 og 8 (og sandsynligvis boring 6), som ligger i fanen fra en kendt restforurening. Herudover er der kun fundet meget lave indhold af MTBE. 18
19 Koncept Konceptet må betegnes som anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet er sammenhængende og der kun er registreret lille variation i strømningsretning og gradient. Herudover er der lokaliseret en forureningsfane fra en kendt restforurening på lokaliteten. 19
20 20
21 8 Referencer /1/ COWI: Afslutningsrapport for afværgeprojekt for OM, Vollsmose Allé 2 i Odense, november /2/ Per Smed. Den fynske øgruppes landskabsformer, /3/ Fyns Amt: Regionsplan /4/ Fyns Amt: Hydrogeologisk kortlægning. Delrapport 3. Grundvandspotentiale og transmissivitet, /5/ DHI og Niras AS: Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer. /6/ Miljøstyrelsen: Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind og Appendikser. Vejledning nr. 6 og 7, /7/ Miljøstyrelsen. JAGG. Risikovurdering af forurenede grunde ver.1.5, /8/ Lyngkilde J. m.f. Redox zones of a landfill leachete pollution plume (Vejen, Denmark). Journal of Contaminant Hydrology, 10,
22 22
23 Bilag
24 24
25 Bilag
26 26
27 Bilag
28 28
29 Bilag
30 30
31 Bilag
32 32
33 Bilag
34 34
35 Bilag
36 36
37 Bilag
38 38
39 Bilag
40 40
41 Bilag
42 42
43 Bilag
44 44
45 Bilag
46 46
47 Bilag
48 48
49 49
50 50
51 Bilag
52 52
53 Bilag
54 54
55 55
56 56
57 57
58 58
59 Appendix 59
60 60
61 61
62 62
63 63
64 64
65 65
66 66
67 67
68 68
69 69
70 70
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 3 Svendborg, Bjerrebyvej 100 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 1. Svendborg, Odensevej 135-137 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 7 - Kerteminde, Fynshovedvej 290 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 8 - Bogense, Vestergade 25A Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 6: Odense, Dalumvej 50 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereHovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.
Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereOM Hovedgaden 62-64 V.
OM Hovedgaden 62-64 V. Hornum Side 1 Oliebranchens Miljøpulje OM Hovedgaden 62-64 V. Hornum OM sag 9600-51-037. Supplerende undersøgelser Maj 2010 (revideret december 2010 og oktober 2011) Udgivelsesdato
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer Hovedrapport Jes Holm, Morten Kjærgaard & Jens Baumann GEO Miljøprojekt Nr. 1161 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereNotat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.
Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereGeoteknisk Forundersøgelse
Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereOverordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje
Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje Agenda Status - forsikringsordningens første tiår Hvorfor erfaringsopsamling? Hvad har vi lært?
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereBaggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.
Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereBilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi
Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereUndersøgelsesprogram for grundvandsforurening
Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening Vurdering af udbredelse/overskridelse af skel Lizzi Andersen, DHI Jesper Holm, DHI Kim Broholm, DHI Adam Brun, DHI Hans Peter Dybdahl, DHI Christian Grøn,
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereDatablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup
Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Tilladelse til oppumpning og reinfiltration af vand i forbindelse med afværgeanlæg på Ra agnhildgade 1 Lovgrundlag Klage
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Økonomiforvaltningen Rådhuset Københavns Kommune 15999 København V Sagsnr. 2011-123019 Dokumentnr. 2012-279667 UDKAST HAJ/MEJ Tilladelse
Læs mereCARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA
Til Oliebranchens Miljøpulje & Topdanmark Forsikring A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 OM sag nr. 7000-80-818 I 3347 042 12 238 CARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA SUPPLERENDE FORURENINGSUN- DERSØGELSE
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereOdder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17
Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereKøbenhavns kommune Miljøkontrollen
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Københavns kommune Miljøkontrollen CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereCOLAS Danmark Fabriksparken Glostrup
Regionshuset Horsens COLAS Danmark Fabriksparken 40 2600 Glostrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at tilføre jord til
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereSkovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015
Region Hovedstaden Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 5-0005 Fastlæggelse af indsatsområde til afværgeforanstaltninger November 0 COWI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 Telefax 45 97 www.cowi.dk
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereRETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER
RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.
Læs mereRadarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke
Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereMiljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter
Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereDatahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand
Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereErfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereBilag 15. Linere feltanalyser of fotos
Bilag 15 Linere feltanalyser of fotos FLUTe linere - bemærkninger til de almindelige FLUTe linere Liner F3A ved M5 Lineren (F3A) var meget mudret, hvorfor den blev tørret af med ren klud, inden den blev
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereScreening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.
Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereFaxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5
Bilag 2 Maj 2015 Rev. 24.11.2015 Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5 Indhold Baggrund... 1 Grundvandsboring LB5... 1 Forhøjet indhold af klorid, sulfat og AOX... 2 Forhøjet indhold af kulbrinter... 2
Læs merePåbud om undersøgelse af jord-og grundvandsforurening ved brønd I, II og III ved vej 4/9 på Raffinaderiet
A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Sendt pr. mail til Jesper.SchmidtHansen@shell.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01831 Ref. Anjro/amnso Den 23. januar 2017 Påbud om undersøgelse af jord-og
Læs mereMetoder og økonomi til fjernelse af restforurening af benzin Nykøbingvej 295, Radsted
Metoder og økonomi til fjernelse af restforurening af benzin Nykøbingvej 295, Radsted Lene Mundus, Jesper Albinus, Pia Winther, Steffen Damgaard Nielsen m.fl. Carl Bro A/S Miljøprojekt Nr. 1117 2006 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereNotat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn
Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereA/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016
A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1272-01841 Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016 Påbud om undersøgelse af jordforurening efter spild ved Havneterminalen, Fredericia
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mere