Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for et digitalt indre marked

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Att.: cc: 22. maj 2015 Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for et digitalt indre marked Generelle bemærkninger Meddelelsen fra Kommissionen vedrører bredt over Dansk Erhvervs medlemmer og brancheforeninger. Dansk Erhverv finder det positivt, at Kommissionen sætter internettet i centrum af udviklingen, samt at EU-Kommissionen lægger vægt på den transformation, som følger af digitale teknologier. Digitaliseringen sætter ikke bare mere fart på tingene (hurtigere; billigere). Digitale teknologier forandrer alt på sin vej, herunder vilkårene for at drive virksomhed i Danmark, forbrugernes adfærd og forventninger osv. Dansk Erhverv er således helt enig med Kommissionen i, at digitale teknologier ikke kan afgrænses til en specifik sektor, men danner grundlag for virksomheder på tværs af brancher. Meget lovgivning er lavet før digitaliseringen og passer dårligt til den moderne verden. Vi ser i disse år, at den teknologiske udvikling og reguleringen kommer på kant med hinanden. For eksempel kan man bruge en app til at tale med sine venner på den anden side af jorden, samtidig med at teleselskaber og software reguleres vidt forskelligt. Her kan EU bidrage positivt at ved koordinere og sikre ens vilkår på tværs af unionen. Nationalstaten er for afgrænset, når vi taler om et net, hvor bits og bytes flyver over grænser med lysets hast. Kommissionen bør i sit arbejde med at skabe et reelt digitalt indre marked skal tage udgangspunkt i virksomheders udfordringer, og forsøge at løse dem først og fremmest. Særligt i relation til de lovgivningsmæssige barrierer og uens standarder som er der, hvor lovgiverne først og fremmest kan gøre en forskel. Specifikke bemærkninger Ad punkt 2. For Dansk Erhverv betyder et digitalt indre marked, at danske virksomheder går fra 5 mio. til 500 mio. potentielle kunder. Dansk Erhverv hilser således den overordnede bestræbelse på et opgør med uens regler og uens implementering af EU-regler på tværs af unionens lande, således at det for virksomhederne giver forretningsmæssigt mening at handle på tværs af grænserne, fx for netbutikkerne, og dermed nå endnu flere forbrugere. /KER ker@danskerhverv.dk Side 1/7

2 Ad punkt 2.1. Dansk Erhverv ser særligt et behov for at skabe klarhed over hvilke regler, der skal finde anvendelse ifm. e-handel på tværs af grænser. Dansk Erhverv anbefaler, at erhvervsdrivende får lov til at bruge deres eget hjemlands regler også ved handel over grænser; den såkaldte home option. På den måde vil butikkerne kun skulle forholde sig til regelsættet i deres eget hjemland, og situationen vil afspejle den fysiske verden hvor en handel er underlagt reglerne i det land, hvor handlen foregår. Dette vil skabe tryghed for erhvervsdrivende, og samtidigt give dem et incitament til at sælge til forbrugere i andre medlemslande hvis de alene skal forholde sig til ét sæt forbrugerregler, og ikke 28 forskellige som det er i dag. Dansk Erhverv er som udgangspunkt positivt indstillet over for en harmonisering af de vigtigste rettigheder og forpligtelser i købsaftalerne, så længe det kan lykkes os at finde den rigtige balance mellem forbrugerrettigheder og virksomhedernes evne til at leve op til dem. Dansk Erhverv er glade for, at EU-Kommissionen nu også sætter fokus på håndhævelse af regler. For det er stærkt konkurrenceforvridende, når håndhævelse af fælles regler er så forskelligartet, som tilfældet er i dag. Det er fx stærkt konkurrenceforvridende, når selv små overtrædelser i nogle lande resulterer i offentliggørelse af virksomhedens navn, mens der i andre lande er et forbud mod offentliggørelse af virksomheders navne selv ved grove overtrædelser. Ligeledes er det konkurrenceforvridende, når forbrugere i nogle lande har adgang til at veludviklet klagesystem, mens de i andre lande er henvist til dyre domstolsbehandlinger. ADR-direktivet har ikke ændret på, at der er meget store forskelle i forbrugerklagesystemerne i de enkelte medlemslande. Således støtter Dansk Erhverv en revision af CPC-forordningen som der lægges op til af Kommissionen. Ad punkt 2.2. Dansk Erhverv mener, at det er fornuftigt at sikre at e-pakkelevering er til en overkommelig pris og af høj kvalitet. Vi mener dog ikke, at markedet for grænseoverskridende e-pakkelevering er hæmmet af manglende gennemsigtighed, uforholdsmæssige store omkostninger og besvær for forbrugere. Den grænseoverskridende e-handel i Danmark er steget over de seneste år, og forventes fortsat at stige. Leverancer af e-pakker foregår gennem forskellige organisationer, nogle gennem et netværk af befordringspligtige virksomheder, og andre gennem lukkede og integrerede leveringssystemer i globale leveringsvirksomheder. E-handelsvirksomheder og forbrugere har mulighed for at vælge en leveringsvirksomhed, der opfylder deres forventninger om pris og service bedst - ligesom de i dag kan vælge forhandlere, der matcher deres forventning om service og pris bedst. Nogle kan have lave krav til service og høje krav til lav pris, mens andre har andre prioriteter. Dansk Erhverv ser intet behov for ekstra regulering på området for levering af e-pakker på tværs af grænser. Dansk Erhverv mener, at en øget efterspørgsel efter e-pakkelevering vil skabe prisændringer, innovation og leveringskvalitet så længe lige konkurrencevilkår på e-pakkelevering er sikret. EU- Kommissionen bør derfor fokusere på, hvordan EU kan stimulere fair konkurrence på markedet Side 2/7

3 for e-pakkelevering. Vi mener, at EU-Kommissionen herigennem vil nå sit overordnede mål om, at sikre at e-pakkelevering er økonomisk overkommelig og af høj kvalitet. Dansk Erhverv anser moms for at være den største barriere for fair konkurrence mellem universelle serviceleverandører og andre transportfirmaer. Momsfritagelsen for den universelle serviceleverandør gør, at andre virksomheder bliver nødt til at levere med lavere avancer hvis de skal være konkurrencedygtige på markedet. Dette hindrer innovation på markedet. Dansk Erhverv opfordrer til, at der kommer ens momsregler for alle leveringsvirksomheder på markedet for e-pakkelevering. Ad punkt 2.3. Kommissionen lægger op til et forbud mod uberettiget geo-blocking uden, at det i øvrigt kan læses ud af strategien, hvornår der er tale om uberettiget geo-blocking. Dansk Erhverv er ikke bekendt med at EU-Kommissionen har belyst det faktiske omfang af uberettiget geo-blocking. Dansk Erhverv vil være stærkt kritiske over for et lovforslag om forbud mod geo-blocking såfremt omfanget af reelt uberettiget geo-blocking ikke er belyst først. Hvis et eventuelt forbud skal indføres er det således vigtigt, at definitionen af uberettiget geo-blocking bliver så klar som muligt ifm. konsekvensanalysen, så det er til at forstå for virksomhederne. Kommissionen har kun i særligt få tilfælde defineret hvad de mener med uberettiget (fx biludlejning) og skriver i deres egne Guidelines til servicedirektivets artikel 20.2 at en sådan vurdering må ske på et case-by-case basis. Kommissionen fremfører i meddelelsen at 74% af forbrugerklager går på forskelsbehandling på pris eller geografisk placering. Dette vil netop hovedsageligt dække over forskelle i momssatser, fragtlevering, garantiperioder, ophavsrettigheder m.v., på tværs af grænserne, som er fuldt berettigede. Alene grundet forskellige momssatser vil den endelige forbrugerpris ikke være den samme. Kommissionen fremlagde d. 19. maj en pakke om bedre regulering, hvor konsekvensanalyser af den reelle problemstilling går forud for lovforslag. Kommissionen vil således allerede nu bryde løfterne fra den pakke, hvis de fremlægger lovgivning uden forudgående at have defineret problemet klart, og undersøgt konsekvenserne heraf. Dansk Erhverv noterer sig, at Kommissionen vil iværksætte en konkurrenceundersøgelse af e- handelsområdet. Det er fornuftigt sagligt at få belyst områdets forretningsgange inden man begynder på lovgivning, jf. også ovenstående bemærkninger. Ad punkt 2.4. Kommissionen vil inden udgangen af 2015 fremsætte forslag med henblik på at begrænse forskelle mellem de nationale ophavsretsregler og skabe mulighed for øget onlineadgang til værker for brugere i hele EU. Dansk Erhverv foretrækker, at man søger markeds- og aftalebaserede løsninger på udfordringerne frem for at lovgive på ophavsretsområdet, da teknologien dels udvikler Side 3/7

4 sig hurtigt, og da en aftalebaseret tilgang, som vi kender den fra bl.a. norden, er den bedste måde at sikre en hensigtsmæssig og rimelig balance mellem alle interesser i den værdikæde, der er nødvendig for at udvikle og formidle nyt digitalt og kreativt indhold. Ad punkt 2.5. Dansk Erhverv mener, at det er positivt, at man fra Kommissionens side arbejder på at lette de byrder, der er forbundet med e-handel over grænserne, og som skyldes forskellige momsordninger. Det vil mindske de administrative byrder, hvis netbutikkerne kan nøjes med at lade sig momsregistrere ét sted, og det er derfor positivt hvis momssystemet med en one-stop-shop for digitale tjenester, der trådte i kraft den 1. januar 2015, også udvides til at omfatte fysiske varer. Dansk Erhverv har påvist, at en stor del af de udenlandske netbutikker ikke betaler moms i Danmark, og det er unfair konkurrence for de danske virksomheder. Det kan en enklere momsregistrering ændre på. Dansk Erhverv mener også, at det er positivt, at man ser på undtagelsen for småforsendelser til privatkunder. De nuværende regler giver en konkurrencefordel for leverandører, der holder til uden for EU. I forhold til direkte beskatning bliver der lagt op til, at beskatningen sker der, hvor værdien er skabt. Dansk Erhverv mener, at det er meget uklart, hvad der ligger i det begreb, og vi skal være sikre på, at det ikke medfører, at små-eksportorienterede lande som eksempelvis Danmark mister en del af sit skattegrundlag. Ad punkt 3.1. Tidssvarende bredbåndsforbindelser er afgørende for danske virksomheder generelt, og begrænser sig ikke til eksempelvis it-virksomheder, e-handlende eller særlige nicher. Udbuddet af bredbånd berører virksomheder på tværs af størrelse, branche og geografisk placering. Bredbånd er fundamentet for det digitale indre marked, og det er derfor helt afgørende, at der er incitamenter til investeringer i teleområdet. For øgede investeringer betyder løbende opgraderinger og bedre dækning. I Kommissionens gennemgang af regelsættet for telekommunikation, lægger Dansk Erhverv vægt på, at gode vilkår for også den tjenestebaserede konkurrence, samt behovet for en stærk og tæt koordinering mellem de nationale regulatoriske myndigheder. Dansk Erhverv er helt enig i, at der er behov for langt bedre og stærkere koordination ved frigivelse af 700 Mhz-båndet, end det var tilfældet ved frigivelsen af 800 Mhz-båndet. Dansk Erhverv er særligt opmærksomme på Kommissionens mål om at sikre lige vilkår for alle markedsdeltagerne og ensartet anvendelse af reglerne. Her er der alvorlige opmærksomhedspunkter på det danske marked, viser en aktuel og grundig konkurrenceanalyse fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen, samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Analysen "Konkurrencen på bredbåndsmarkedet" (december 2014) peger på, at det danske bredbåndsmarked er kendetegnet ved en række strukturelle forhold, der på sigt kan stå i vejen for en holdbar konkurrence, og som næppe vil fremme forbrugervelfærden i det lange løb. Side 4/7

5 Myndighederne peger også på, at Danmark her står i en særlige situationen, idet TDC ejer som det eneste tidligere monopolselskab i EU landets største kabel tv-net. TDC s ejerskab af såvel kobbernet som et kabel-tv-net kan bl.a. have betydning for selskabets investeringsstrategi, og det udgør en væsentlig udfordring for konkurrencen på det danske bredbånd marked. TDC kan således have incitament til at udvise konkurrenceforvridende adfærd i relation til opgraderingen af de to net. Dansk Erhverv finder det yderst relevant at gøre Kommissionen opmærksom på analysens behandling af den nuværende regulering på områder. Her siger analysen, at EU-lovgivningen er udtryk for en harmoniseret tilgang til regulering af teleselskaber med en stærk markedsposition i EU. I og med at det er atypisk, at et europæisk teleselskab med en stærk markedsposition ejer kabel-tv-net af væsentlig betydning, er SMP-reguleringen, som er fastsat på EU-niveau, så at sige ikke designet til at håndtere denne særlige situation. Ad punkt Kommissionen annoncerer, at man vil undersøge tiltag til at bekæmpe ulovligt indhold på nettet. Man angiver, at mere end halvdelen af de adspurgte interessenter mener at håndhævelsen i dag er utilstrækkelig. Samtidig konstaterer Kommissionen, at den nuværende praksis hvor udbydere af internettjenester ikke kan gøres ansvarlig for videreformidlet indhold, så længe udbyderen ikke har en aktiv rolle har haft grundlæggende betydning for internettets udvikling i Europa. Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionen under overskriften ulovligt indhold taler om ulovlige aktiviteter såsom terrorisme/børnepornografi eller indhold, som krænker andres ejendomsret (fx ophavsret). Der er tale om tre vist forskellige problemstillinger, som kræver vidt forskellige former for håndtering, men altså her lades til at sidestilles. At behandle dem under ét kan vække bekymring for, hvad Kommissionen har under forberedelse. Dansk Erhverv er i udgangspunktet stærkt betænkelig, hvis der er planer om at pålægge nye krav og ansvar til eksempelvis teleselskaber transporterer gennem deres kabler, eller hvad udbyder af platforme lægger på deres servere. Ad punkt 3.4. Kommissionen lægger op til, at der skal ses på tiltag for at styrke tilliden og sikkerheden i forbindelse med digitale tjenester og behandling af persondata. For Dansk Erhverv er det helt centralt, at sådanne tiltag tager form af konkrete og målrettede vejledninger om, hvordan behandling af persondata skal foregå, så det er i overensstemmelse med lovgivningen. Mange virksomheder og forbrugere er usikre på hvilke regler der gælder på området. Det munder ud i mistillid og frygt for at benytte sig af de muligheder, der findes i øget anvendelse af datadrevet forretningsudvikling. Side 5/7

6 Ad punkt 4.1. Dansk Erhverv støtter Kommissionen mål om at fjerne begrænsninger for udveksling af data, som ikke er begrundet i hensyn til databeskyttelse. Dansk Erhverv ser frem til, at spille ind til de kommende forslag, som skal bane vejen for øget brug af cloud computing, big data og Internet of Things. Dansk Erhverv kan genkende Kommissionens udsagn om, at flere virksomheder ikke er trygge ved at benytte grænseoverskridende cloud-tjenester til opbevaring og behandling af data. Dansk Erhvervs undersøgelse på området viser, at der er meget varierende kendskab til cloud-baserede løsninger, som udgør en barriere for op mod en tredjedel af virksomhederne. Ad punkt Dansk Erhverv mener, at den offentlige sektor kan spille en anderledes og positiv rolle for virksomhederne i sin digitalisering. Ofte fokuserer offentlige digitaliseringsinitiativer på at skabe effektiviseringer og besparelser internt i den offentlige sektor. Der er behov for, at det offentlige i højere grad indtænker virksomhedernes behov og på at skabe ny værdi. Fx ved at fortsætte og styrke arbejdet med udstilling af data fra offentlige myndigheder til kommerciel anvendelse, ved at indføre track-n-trace på behandling af sager i offentlige myndigheder, og ved at skabe åbne tekniske snitflader ( API er ) så offentlige og private løsninger kan spille smidigt sammen. Dansk Erhverv er enig i, at virksomheder ikke bør indberette den samme oplysning mere end én gang. Dansk Erhverv ser gerne, at de offentlige i langt højere grad genbruger data, der indsamles på tværs. Alene i Danmark indberetter godt virksomheder hvert år både et årsregnskab og en skatteopgørelse med delvist overlappende oplysninger. Inspiration til en løsning kan fx findes i Norge, som har et centralt register med oversigt over indberettede data. I Norge har de offentlige myndigheder pligt til kun at efterspørge data, hvis data ikke allerede findes i registeret. Dansk Erhverv ser også gerne - og har sammen med andre organisationer foreslået at der ved udformning af ny regulering indgår et obligatorisk kritisk tjek af reguleringens digitaliseringsparathed: Understøtter ny lov i tilstrækkeligt grad den digitaliserede verden, herunder ambitionerne om et mere integreret digitalt indre marked? Det kunne fx handle om, hvorvidt der er krav om skriftlighed, der stiller sig i vejen for et digitalt alternativ. Ad punkt 5.1. Der er behov for penge bag intentionerne om et digital indre marked. I Silicon Valley, USA s hotspot for IT-virksomheder, er venturekapitalister og investeringsbanker klar til at slå til, så snart de ser en god investeringsmulighed. Tilsvarende er der i EU behov for at pengene kan søge over grænser, og op i skala. Det er nødvendigt hvis Europa ønsker at skabe det næste Facebook og Google. Dansk Erhverv hilser det derfor velkommen, at EU ud over strategien for et indre digitalt marked og en investeringsfond har Juncker, laver en strategi for et indre marked for kapital, som binder Side 6/7

7 de to øvrige initiativer sammen. For Dansk Erhverv er dette et reelt forsøg på at skabe vækst og arbejdspladser i Europa. Ad punkt 5.2. Det er afgørende at sikre, at den europæiske IT-branche på sigt kan begå sig i den internationale konkurrence. Her spiller to afgørende elementer ind: Adgang til kapital og kompetencer. Disse emner behandles ikke indgående, men nævnes. Strategien fokuserer dermed ikke i tilstrækkeligt omfang på, at sikre en stærk europæiske IT-branche, der kan byde på fremtidens globalt trendsættende virksomheder, som forudsætningen for fremtidens mere digitale Europa. Særlig bemærkning Meget af diskussionen og kommunikationen rundt om strategien, har alene handlet om, at forbrugerne skal opleve ens priser overalt i EU. Dansk Erhverv betvivler om dette reelt er Kommissionens hensigt, og vil blot knytte den kommentar, at vi finder det stærkt vildledende at snakke om ens priser for forbrugerne i hele EU. Forskellige momssatser og meget lang række andre faktorer danner basis for, at priserne for forbrugerne i sidste ende aldrig vil opleves ens. Udgangspunktet må være at gøre det attraktivt for virksomhederne at konkurrere om forbrugerne på lige vilkår, i et åbent marked, hvor kontraktfriheden fortsat er en grundlæggende rettighed. Med venlig hilsen Kasper Ernest Chef, EU og international afdeling Side 7/7